Strandkontrollør Carl Lauritz Bolvig Klitmøller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandkontrollør Carl Lauritz Bolvig Klitmøller"

Transkript

1 ROBERT SVALGAARD: Strandkontrollør Carl Lauritz Bolvig Klitmøller BLANDT de toldtjenestemænd, der i forrige århundrede var ansat på vesterhavskysten i Thisted amt (Agger, Stenbjerg, Klitmøller, Hanstholm, Vigsø, Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand), var C. L. Bolvig i Klitmøller utvivlsomt den mest kendte og på sin tid den mest omtalte. Bolvig var en personlighed, der foruden sin stilling ved toldvæsenet tillige varetog hvervet som leder af 3 redningsstationer samt af et bjergelav. Carl Lauritz Bolvig blev født den 11. oktober 1806 på gården Tveden i Karup sogn i Vendsyssel. Kun 12 år gammel kom han ud at sejle, idet hans far blev medejer af en fiskekvase og derfor solgte gården og flyttede til Bangsbo. Efter i flere år at have sejlet med forskellige skibe blev Bolvig fører af faderens skib og fortsatte hermed, indtil han den 26. februar 1831 blev ansat som konstitueret toldbetjent i Vejle. I denne by udførte Bolvig sammen med kontrollør Ipsen et energisk arbejde for at bekæmpe smugleri og illegal brændevinsbrænden. De 2 mænd tog mangen en hård tørn for at afsløre de omfattende ulovligheder, men efterhånden lykkedes det også for dem at gøre smuglerhåndteringen til et farefuldt erhverv for dets udøvere. På den jydske vestkyst var forholdene imidlertid ikke meget bedre. Smugleriet florerede til stor skade for stats kassen. På den tid fandtes der i Danmark både indførsels - og udførselstold, så der var penge at tjene ved ulovlig ind- og udførsel af varer. Et af de steder, hvor det var galt, var i Klit møller, der dengang ikke som i dag var et fiskerleje, men derimod en vigtig handelsplads med livlig skibstrafik på udlandet især Norge. Her havde der siden 3. november 1819 været ansat en konstitueret strandtoldbetjent, der foruden at passe sin stilling ved toldvæsenet tillige var landmand. Told- og Consumtionsinspektør M. M. Bülow i Thisted nærede imidlertid ikke megen tillid til denne strandtoldbetjent, og i nogle tilfælde var en underbetjent (toldassistent) fra Thisted i Klitmøller for at føre kontrol med skibsfarten. Denne situation var uholdbar i det lange løb, og toldkamret ansøgte derfor flere gange om, at der måtte blive ansat en anden strandtoldbetjent på denne plads, hvor det af hensyn til statskassens interesser var af største betydning at have en pålidelig mand. I 1835 kom der så skred i tingene. Den konstituerede strandtoldbetjent blev afskediget den 21. april 1835, og underbetjent Jensen fra Thisted blev udkommanderet til at varetage toldtjenesten i Klitmøller, indtil en efterfølger blev udnævnt og kunne tiltræde. Nu gjaldt det for Generaltoldkammer- og Commerce- Collegiet om at finde en mand, der formåede at gribe ind mod smugleriet omkring Klitmøller. Afgørelsen trak ud, men endelig faldt loddet på Bolvig, der havde opnået store resultater under sin tjenestegerning i Vejle. Den 31. oktober 1835 blev Bolvig beskikket som konstitueret strandtoldbetjent på Hillerslev-Hundborg herreders forstrande med bopæl i Klitmøller. Forfatteren M. Goldschmidt nævner i sin rejsedagbog, at der i Bolvigs bestalling lå en seddel, som et af kollegiets medlemmer havde skrevet, og hvori der stod: De kommer til en egn, hvor der er meget smugleri, men hvis De bliver Deres ed og pligt tro, skal De ikke blive glemt. Den 1. december 1835 tiltrådte Bolvig så stillingen i Klitmøller, og underbetjent Jensen vendte tilbage til Thisted. Der kom nu en række drøje år for Bolvig, der stod helt alene derude i kampen mod smuglere og strandtyve. Befolkningen var ikke til sinds uden videre at give afkald på sine velerhvervede rettigheder. Det er således om en af egnens købmænd sagt, at han skulle have givet sine folk besked om, at de måtte gøre med Bolvig, hvad de ville, blot de ikke slog ham ihjel. For at kunne afpatruljere sit store kystdistrikt måtte Bolvig, som det dengang var almindeligt for strandkontrollørerne, benytte ridehest, og i sine første år derude var han bevæbnet med pistol og sabel når han red ud på inspektionsturene, der foregik på alle tider af døgnet og i al slags vejr. En gammel skipper, der er født i Vangså (i Bolvigs distrikt) har i sine erindringer fortalt, hvorledes man der på egnen udsatte vagtposter, når der skulle smugles varer i land. Fremgangsmåden var den, at man med passende mellemrum anbragte personer på høje punkter i terrænet. Disse folk havde til opgave at holde øje med Bolvig, der enten var til hest eller kom kørende i en lille hestevogn. Den første af vagterne, der fik øje på Bolvig, rakte en arm i vejret, den næste gentog signalet, og på et øjeblik var de folk, der var ifærd med at bringe de ulovlige varer i land, advaret, og varerne kunne bringes af vejen, inden Bolvig nåede frem til stedet, hvor skibet havde lagt til. Bolvigs ejendom i Klitmøller. (fot. Knud Mortensen, Thisted) For en tilflyttet tjenestemand var spørgsmålet om bolig også dengang et problem. Bolvig måtte således for at få tag over hovedet købe et hus, hvori en af egnens velhavende købmænd havde en prioritet stående. Da Bolvig nu viste sig ikke at være medgørlig og endda havde anholdt et vareparti tilhørende den pågældende købmand, blev han en dag i dennes butik, i flere personers overværelse - på trods af den trufne aftale om lånets

2 afvikling - afkrævet de penge, som han skyldte købmanden. Det var en pinlig situation for Bolvig, der ikke var i besiddelse af beløbet og heller ikke vidste, hvorfra han skulle skaffe dette. Bolvig var tillige krænket over, at han i flere menneskers påsyn var blevet afkrævet pengene. Uden et ord forlod han butikken og var alene med sine tanker, der kredsede om, hvorledes han skulle skaffe udvej for at kunne tilbagebetale købmanden, hvad denne havde til gode. Da kom en person løbende, kaldende på Bolvig. Det var gårdejer Anders Faddersbøl, som havde overværet optrinet i købmandens butik. Faddersbøl var forpustet efter løbeturen, men endelig fik han vejrtrækningen i ro, således at han kunne fremføre sit ærinde over for Bolvig. Faddersbøl fortalte derefter Bolvig, at han havde nogle hundrede dalere, som han godt kunne tænke sig at låne ud i et bette hus, hvis Bolvig kunne skaffe ham af med dem. Faddersbøl var blevet fortørnet over at se den ydmygels e, Bolvig var blevet udsat for, og tilbuddet var derfor ærligt ment. Bolvig, der var en meget ærekær mand, tog først efter nogen overtagelse imod tilbuddet, men var taknemmelig for, at han således kunne komme ud af afhængighedsforholdet til købmanden. Som årene gik, ændredes befolkningens syn på Bolvig, og fjendtligheden skiftede til dyb respekt for den mand, der trods alles modstand havde haft vilje og mod til at gennemføre de pligter, der var pålagt ham. Sindelagsskiftet hos egnens befolkning skyldtes uden tvivl også, at Bolvig, der som forbjerger (leder af bjergelavet) forestod udlodningen af bjergelønnen for strandede skibe, var ærlig - enhver fik i rigsdaler, mark og skilling, hvad han kunne tilko mme. Uden tvivl var det imidlertid Bolvigs uforfærdethed under redningsarbejdet ved strandede skibe, der skabte den største respekt om hans navn. Gang på gang satte Bolvig livet ind for at redde de strandede søfolk. Engang da et skib var strandet i en hylende storm, og stranden var et inferno af brænding og skumpiskede bølger, der gjorde ophold på strandbredden umulig, begav Bolvig sig oppe fra klitten med et reb om livet ned på stranden, hvor han en efter en reddede skibets besætning op på tørt land. Men lad os et øjeblik se, hvorledes forholdene var på Bolvigs tid med hensyn til skibsfarten på Klitmøller. I 1834, året før Bolvig tiltrådte stillingen i Klitmøller, var der 6 skibe hjemmehørende i Klitmøller. Med disse skibe udførtes de levende dyr samt landbrugsprodukter, som købmændene (skudeejerne) i Klitmøller opkøbte til eksport, og skibene vendte til gengæld hjem med varer som trælast, salt og jernvarer etc. Selve skibene indførte man også fra Norge. De fleste rejser gik til norske byer som Arendal, Bergen, Kristianssand, Drammen, Egersund, Farsund, Flekkefjord etc., men også andre lande end Norge blev anløbet. Fra Riga og Memel hentedes hør, blår, hamp og rug. Til England udførtes havre samt ben fra slagtede dyr, og skibene vendte derfra hjem med kul. Også til Holland nåede Klitmøller-skibene - her hentedes tagsten. Det var dog ikke alene de hjemmehørende skibe, der anløb Klitmøller. Også skibe fra andre pladser langs kysten, f.eks. Vigsø samt mange norske skibe lossede og lastede i Klitmøller, men fra 1835, da Bolvig tiltrådte i Klitmøller, begyndte den ændring i forholdene, der tilsidst skulle blive skudehandelens endeligt. Det var åbningen af Agger kanalen for sejlads. I 1835 gik de første skibe gennem den kanal, som naturen selv havde skabt ved en stormflod i 1825, og snart begyndte også Klitmøllerskibene at svigte den risikofyldte anløbsplads på den åbne havkyst til fordel for de mere sikre pladser i Limfjorden og efter 1841 den nyanlagte havn i Thisted. Denne udvikling betød, at handelen flyttedes fra vestkystens handelspladser til Thisted, men for Klitmøllers vedkommende hørte skibsfarten dog først helt op omkring For en strandkontrollør i Klitmøller var der imidlertid nok at se til. Først var der kontrollen med losning og lastning af skibene fra ind- og udland, samt toldbehandling (vejning, måling og tarifering af de indførte varer). Dernæst de hyppige strandinger, der forekom i forrige århundrede, da sejlskibene endnu var i overtal på havene. Ved strandinger skulle Bolvig som toldtjenestemand overvåge bjergningen af skibenes inventar m.v. samt ladningerne bestående af stykgods, tømmer, planker, korn, sukker og hvad skibe iøvrigt sejlede med på den tid. Alle disse varer tilligemed de store mængder af gods, der tidligere drev i land på kysten, skulle tælles op, vejes, trælast opmåles, tariferes m.v., hvilket nok kunne give en mand noget at bestille året igennem. I 1843 blev en del af Bolvigs kystdistrikt skilt fra og henlagt til en nyoprettet kystpost i Hansted (Hanstholm). Posten i Hanstholm, der var underlagt Bolvigs overopsyn, blev besat med en ganske ung mand, den 19-årige Frantz Christopher Bülow, der var søn af toldinspektør M. M. Bülow i Thisted. F. C. Bülow forrettede tjeneste i Hanstholm til han den 30. juli 1859 blev forflyttet til Århus og efterfulgtes af toldofficiant i Kolding, Hans Andersen Skak. Men det var Bolvigs bedrifter som redningsmand, der gjorde hans navn kendt i vide kredse. I 1847 skænkede frimurerlogen i København et raketapparat til brug i Klitmøller. Den således oprettede redningsstation blev ved redningsvæsenets oprettelse i 1852 indlemmet i dette og samtidig oprettedes bl.a. redningsstationerne i Hanstholm og Vorupør. Som den ledertype Bolvig var, faldt det naturligt at udnævnt ham til at lede de tre redningsstationer: Hanstholm, Klitmøller og Vorupør, og denne stilling beholdt han indtil den 12. oktober 1870, da han fratrådte efter at være udnævnt til toldforvalter i Skagen. Ved redningsvæsenet ledede Bolvig mange redningsaktioner og havde indtil omkring 1865 deltaget i redningen af 258 personer, og personligt havde han frelst 5 menneskeliv. Det største redningsforetagende fandt sted i det var medens krigen rasede på Krim, og store engelske flådestyrker i Østersøen spærrede adgangen til de russiske havne. Det engelske orlogsskib Polyphemus var den 29. januar 1856 undervejs fra England til Østersøen med forsyninger, da det i stærk tåge strandede udfor Studebakke ved Vangså. Skibet var forsynet med 6 kanoner og havde 130 mands besætning, hvoraf de 13 mand druknede under et forsøg på i en af skibets både at føre et anker ud, for at man kunne hale skibet fri. Besætningen i 2 andre både blev liggende uden for revlerne og blev senere optaget af forbisejlende skibe, men 83 mand blev reddet ved hjælp af raketapparatet, herunder

3 skibets chef, kaptajn Warren, der blev indkvarteret hos Bolvig. Der kunne nævnes mange eksempler på Bolvigs mod og offervilje under redningsarbejder, men der skal blot nævnes en enkelt stranding, fordi denne gav anledning til, at Bolvig senere blev dekoreret af den svenske konge. Søndag den 20. december 1856 strandede den svenske jagt Hilda af Nyhamn ved Klitmøller. Besætningen, der var på 6 mand, blev reddet ved raketapparat, efter at den havde måttet opholde sig på vraget fra søndag aften kl. ca. 20 til næste morgen. Redningsmandskabet i land, der var under ledelse af Bolvig, forsøgte gentagne gange at komme i forbindelse med skibets besætning, men forgæves. Fra land kunne man ikke se besætningen på skibet, idet søfolkene var krøbet ind i ruffet på dækket for ikke at blive skyllet overbord af bølgerne, der stod ind over skibet. Næste morgen gik Bolvig og hans redningsmænd igen i aktion, og ved hjælp af raketapparatet lykkedes det endelig at redde de 6 svenske søfolk på det strandede skib. Gang på gang blev Bolvig rosende omtalt i aviserne, men også på højere sted blev man opmærksom på hans virke. Den 21. maj 1851 blev han således udnævnt til dannebrogsmand. Anledningen hertil var Bolvigs modige optræden ved en stranding i Overrækkelsen af dannebrogsmændenes hæderstegn til Bolvig fandt sted den 27. juni 1851 under en middag, som amtmand Rosenkrantz afholdt i samme anledning. I en smuk tale nævnte amtmanden bl.a., at det var som anerkendelse af Bolvigs fortjenester, at kongen havde skænket ham dannebrogskorset, og amtmanden ønskede for Bolvig, at denne måtte have kraft og held til længe endnu at varetage sit kald. Den 17. januar 1857 tildeltes Bolvig derefter fortjenstmedaillen i sølv, men også fra udenlandsk side blev han hædret. Efter redningen af Hilda s besætning, som tidligere er omtalt, modtog Bolvig den 26. oktober 1857 af kong Oscar den svenske medaille for berømmelige gjerninger. Endelig blev Bolvig den 5. februar 1866 udnævnt til ridder af dannebrog. Med redningen af skibsbesætningerne var Bolvigs pligter i strandingstilfælde imidlertid ikke forbi, tværtimod. Det er tidligere omtalt, hvilke opgaver han havde som toldtjenestemand i sådanne tilfælde. For en virksom mand som Bolvig var det slet ikke mu ligt passivt at stå og se på, at andre arbejdede med bjergningen, medens han selv blot skulle stå og notere op, hvad der blev bragt i land fra de strandede skibe. Han måtte selv være med i bjergningsarbejdet. Derfor blev han medlem af bjergelavet, hvor han siden blev forbjerger, og i denne egenskab var han i årenes løb med til at redde store værdier fra tilintetgørelse. På en tid, hvor langt de fleste af de her på kysten strandede skibe kunne betragtes som totalt forliste, blev mange strandede skibe under Bolvigs ledelse atter sat i søen og således reddet fra at blive slået til vrag eller at blive ophuggede. Den 22. juni 1849 strandede et hannoveransk skib, kuffen Die Hoffnung på Klitmøller søndre strand. I april måned 1850 blev skibet, der i mellemtiden var blevet købt af et interessentskab i Thisted, atter sat i søen af Bolvig og hans mænd og sejlet til Thisted for at blive repareret. Dette skib var herefter i mange år hjemmehørende i Thisted. Die Hoffnung var på daværende tidspunkt det 12. skib, som Bolvig og hans bjergere havde reddet fra totalt forlis på kysten. Om Bolvigs arbejdsområde inden for toldvæsenet skal endelig nævnes skibsmålingen og kontrol med, at der ikke fandt ulovlig brændevinsbrænding sted. Med hensyn til brændevinsbrændingen kan det ses, at Bolvig og hans assistent i Hanstholm, Bülow, i 1848 har afgivet en rapport herom. Også uden for toldvæsenet og redningsvæsenet var Bolvig kendt som en kongetro og pligtopfyldende embedsmand. Da krigsbegivenhederne i 1864 nærmede sig Thy, var han straks parat til at udføre de pligter, der blev pålagt ham. Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone befandt sig i begyndelsen af marts måned 1864 med store styrker af 4. armédivision på Viborgegnen og var uden forbindelse med hærens andre afdelinger. For at sikre sig, ønskede generalløjtnanten at overføre sine tropper til Mors, men hertil krævedes skibe samt søfolk. Overførelsen af tropperne og disses udstyr påbegyndtes ved Sallingsund den 13. marts Det kneb imidlertid med at skaffe de fornødne søfolk til bemanding af skibe og både, og Bolvig fik derfor ordre til at skaffe det nødvendige mandskab hertil, og snart strømmede fiskere til hjælp fra Vorupør, Vangså, Klitmøller og Hanstholm. Da de tyske besættelsestropper rykkede op gennem Jylland, gjaldt det om at sikre de offentlige kasser mod beslaglæggelse. Toldregnskaberne m.v. fra Viborg, Holstebro, Ringkøbing og Lemvig ankom i forseglede pakker til Thisted. Pakken fra Holstebro blev dog senere efter anmodning returneret, medens pakkerne fra de øvrige byer tilligemed bøger og penge fra Thisted toldsted blev overgivet til Bolvig for at han ad søvejen kunne transportere det til København. Foruden toldvæsenets bøger havde Bolvig også i sin varetægt bøger og penge fra andre offentlige myndigheder: herredskontoret, amtsstuen og amtskontoret. Indtil afsejlingen skulle finde sted havde Bolvig gemt sagerne i et hus i Klitmøller. Pens. maskinmester E. Mortensen, Thisted, hvis hustrus bedstemor tjente som ung pige hos Bolvig, har fortalt, at overleveringen melder, at pengene var gemt under gulvet i bryggerset i Mads Kjærs hus, der i dag tilhører maskinmester Mortensen. Først i juli måned afsejlede Bolvig fra Klitmøller for at nå til København og aflevere de forsendelser, der var betroet i hans varetægt. Rejsen skete med skipper O. Nørgaard fra Klitmøller førende jagten Jørgine Dorthea af Klitmøller, drg. 14 commercelæster. Da opgaven var løst, vendte skipperen og Bolvig hjem til Klitmøller. O. Nørgaard modtog betaling for rejsen, hvorimod Bolvig ikke krævede noget for sit vedkommende. Først efter at være anmodet derom, fremsendte han en regning over sine udgifter på turen, der havde varet ca. 14 dage. Det beløb, som Bolvig herefter anmo dede om, var imidlertid så lille, at amtsforvalteren fandt, at Bolvig måtte have ofret af sine egne midler. Bolvig kunne især i sine yngre år være festlig og munter. Lune havde han, det foreligger der flere eksempler på. Den tidligere citerede gamle skipper, der har beskrevet, hvorledes smuglerierne gennemførtes ved hjælp af udsatte

4 vagtposter, fortæller også, hvorledes Bolvig engang narrede det bjergningsmandskab, der var sat ud til nattevagt ved den bjergede last fra et strandet skib. Da Bolvig således inspicerede vagten, lod en af disse falde en bemærkning om, at det var ved den tid, hvor det ville gøre godt med en kop kaffe, men beklageligvis var ingen af dem i besiddelse af sukker. Hertil svarede Bolvig, at det var der råd for, idet der mellem strandingsgodset fandtes en tønde indeholdende sukker, og det kunne ikke gøre noget, om de fik et par skefulde til deres kaffe. Senere på aftenen, da Bolvig kom igen, kunne han ikke få øje på nogen af folkene og kaldte derfor. Ude fra mørket lød et svar - det var formanden Mads Kjær, der siddende med bukserne nede om hælene, svarede på Bolvigs kalden. Bolvig spurgte om, hvor de andre var, hvortil Mads Kjær indædt arrig svarede: Hva ved Æ Æ tænker de sidder rundt i æ klitter. Forklaringen var den, at tønden ikke havde indeholdt sukker, men derimod engelsk salt, der virker stærkt afførende. Dette vidste Bolvig udmærket godt, og der måtte en længere søforklaring til, før han fik sig reddet ud af den affære. En slægtning af mig har fortalt om et nummer, som Bolvig lavede med en af bjergerne ved navn Chr. Olesen, kaldet Roed. Denne mand var fantastisk til at bande og satte ustandselig en trumf på. Bolvig havde således engang sagt til Roed, at jorden skulle forgå en nærmere angivet dag, hvilket bevirkede, at Roed omgående holdt op med at bande. Da dagen nærmede sig, anmodede Roed om at blive fritaget for strandvagt, idet han gerne ville være hjemme hos konen den sidste nat. Næste dag oprandt imidlertid uden at noget usædvanligt var hændt, og da Roed om morgenen mødte Bolvig på stranden, fyrede Roed følgende replik af: Vi slap den onde lyneme, hr. kontrollør. Denne vending har siden været et mundheld i Roeds familie. Som årene gik, kunne Bolvig iagttage, hvorledes hans jævnaldrende i etaten opnåede udnævnelse til højere embeder. Bolvig selv havde den 28. januar 1847 opnået bestalling som strandkontrollør, og var den 21. maj 1851 ved den nye lønningslov for toldvæsenet blevet udnævnt til toldassistent med prædikat af strandkontrollør, og den kongelige bestalling som toldassistent forelå den 1. juni I august måned 1853 blev embedet som toldoppebørselskontrollør på Læsø opslået ledigt. Dette embede var bedre aflønnet end strandkontrollørstillingen i Klitmøller. Læsø var endvidere et sted, hvor tjenesteforholdene kunne sammenlignes med Klitmøller, idet der her forekom mange strandinger. Bolvig søgte sammen med 31 andre om ansættelse på Læsø, og den 27. oktober 1853 blev Bolvig af kongen udnævnt til toldoppebørselskontrollør på Læsø, mod at han stillede den anordningsmæssige sikkerhed for oppebørslerne. Denne sikkerhedsstillelse androg 400 Rbd i anordningsmæssige effekter. Bolvig kom imidlertid ikke til Læsø. I skrivelse af 16. november 1853 søgte han om henstand med at tiltræde embedet til sommeren 1854, og 9 dage senere søgte han endelig om fritagelse for at overtage embedet under henvisning til sine huslige forhold og navnlig til sin meget sygelige kone. Bolvigs udnævnelse tilbagekaldtes herefter, og embedet besattes med toldkontrollør i Hornbæk under Helsingør toldsted, E. F. Ørum søgte Bolvig embedet som toldkontrollør i Kalundborg, i 1861 embedet som toldinspektør i Holstebro og i 1862 embedet som toldinspektør i Lemvig, men ingen af disse embeder fik han. Bolvig var således stadig toldassistent med prædikat af strandkontrollør, og som årene gik, kunne selv denne energiske mand godt tænke sig på sine ældre dage at få en roligere tjenstlig tilværels e. Der var et embede i toldvæsenet, som Bolvig var særlig interesseret i. Det var toldforvalterstillingen i Skagen. For Bolvig, der var vant til at leve ved havet og havde indgående kendskab til strandingsforhold, var det en ønskestilling og i Skagen - et af de steder her i landet, hvor der forekom flest strandinger - ville Bolvig rigtig kunne udnytte sine erfaringer. Man plejer at sige, at der står en kvinde bag ved alt, og når Bolvig havde speciel interesse for Skagen, kan grunden godt tænkes at være den, at hans hustru, Ingeborg Bolvig, født Trane, der var 6 år ældre end sin mand, var født i Skagen. Fru Bolvig, havde været gift med en ungdomsven af Bolvig, men da hendes mand døde, blev hun senere gift med Bolvig. Det var medens Bolvig var tjenstgørende i Vejle. Ægteparret havde ingen børn, men nekrologen i Frederikshavn Avis anfører, at ægteparret havde haft 2 plejebørn, der begge var døde. Det ene var Christian Mathiassen, født i Frederikshavn, der er opført i folketællingslisten i 1845, idet alderen er angivet til 27 år. Det andet må være skibsbygger Thomas Trane Jensen, født i Skagen, der døde i Klitmøller den 30. maj 1859, 21 år gammel. Medens Bolvig boede i Klitmøller forsørgede han og hustruen hendes mor, der var enke, samt hans far, der var enkemand. Disse 2 mennesker døde i Klitmøller henholdsvis i 1848 og Da embedet i Skagen i 1860 blev ledigt, indgav Bolvig derfor ansøgning herom. Kr. Andersen fortæller i Thisted Amtsavis i sine artikler om Bolvig, at folketingsmand, kaptajn Jagd, der var en ungdomsven af Bolvig, under et ophold i København hørte, at toldforvalterstillingen i Skagen var ledig. Jagd spurgte derefter generaldirektøren for toldvæsenet, om Bolvig søgte stillingen. Hertil blev der svaret, at dersom Bolvig søgte stillingen, kendte generaldirektøren ingen mand i den danske toldetat, der var berettiget til at blive foretrukket frem for Bolvig. Bolvig fik imidlertid ikke embedet i Skagen. Den foretrukne blev Frederik Walther, der havde været const. inventarieinspektør ved civillisten og overkontrollør ved det Kongelige Teater. Walther, var cand. phil., og havde fra 1855 til 1861 været medlem af folketinget. Den 15. juni 1860 udnævntes han til toldforvalter i Skagen. Skuffelsen var stor hos Bolvig, der imødeså, at han herefter måtte forblive resten af sin tjenestetid i Klitmøller. Der gik nu ca. 9 år, da blev stillingen i Skagen igen ledig, idet Frederik Walther blev udnævnt til toldinspektør i Ringkøbing den 22. september Toldforvalterstillingen i Skagen blev opslået ledig, Bolvig søgte igen, og denne gang var lykken med ham. Der gik imidlertid lang tid inden stillingen blev besat, men den 28. september 1870 blev Bolvig udnævnt til toldforvalter i Skagen, og hans ønske var hermed gået i

5 opfyldelse. Forinden tiltrædelsen af den nye stilling skulle Bolvig dog først have afviklet sine hverv i Klitmøller. Ved redningsstationen i Hanstholm efterfulgtes han af toldassistent Skak, i Klitmøller af bådmand Peder Frost og i Vorupør af bådformand Søren Andersen. Nu kunne Bolvig da forlade Klitmøller, det sted, hvor han havde øvet sin manddomsgerning, for at tiltræde sin ønskestilling i Skagen. Bolvig havde i sin tid af sin forgænger købt ejendommen, matr. nr. 12a og var tillige ejer af ejendommen, matr. nr. 12c, begge i Klitmøller. Ved Bolvigs afrejse blev stillingen i Klitmøller besat med toldassistent i Hanstholm, Hans Andersen Skak, der lejede Bolvigs ejendom. Efter Bolvigs død blev ejendommen i maj måned 1875 solgt til teglbrænder Heinrich Bekker i Ræhr for kr. med overtagelse pr. 1. november Bolvigs hus i Klitmøller findes ikke mere. Det brændte sidst i 1940 erne. I Klitmøller har maskinmester E. Mortensen, der ejer ejendommen matr. nr. 54, opsat et skilt hvorpå der står Bolvigs vej. Skiltet står ved landevejen fra Thisted og viser op ad den vej, hvor Bolvigs hus engang har ligget. Til Bolvigs ejendom hørte det gamle jordemoderhus, og det areal, der ligger vest for Bolvigs vej kaldes jordemodertoften. Ved Bolvigs hus var der på østsiden af vejen anlagt en mindre have. Indgangen til denne var ret ejendomme lig, idet dørstolperne bestod af et sæt hvalkæbeben. På lågen var der anbragt et damehoved, stammende fra en gallionsfigur fra et af de mange strandede eller forliste skibe. Da Bolvig flyttede til Skagen, var han 64 år gammel, men rask og rørig. Det er imidlertid et spørgsmål om Bolvig var glad over at være i Skagen. Herredsfoged, etats råd C. B. V. Hansen, der i halvfjerdserne var herredsfuldmægtig i Frederikshavn, har således i en artikel i Historisk årbog for Thisted amt fortalt, at han i årene 1873 og 1874 traf Bolvig under forstrandsauktionerne i Horns herred. Det var herredsfogedens indtryk, at Bolvig ikke var tilfreds på Skagen. At han og hans hustru ikke glemte Klitmøller, foreligger et synligt bevis for, idet ægteparret i 1872, da Klit møller kirke blev indviet, skænkede kalk og disk i sølv til kirken. For Bolvig havde det sikkert været en tvivlsom gevinst at flytte bort fra den egn, hvor han havde øvet sin ungdoms bedrifter, og hvor alle kendte ham og så op til ham som en konge. Trods alderen kunne Bolvig dog ikke holde sig i ro. Som toldstedschef skulle han være tilstede ved forekommende strandinger, og Bolvig sparede ikke sig selv. Tidlig og silde var han på stranden, når noget var hændt. Selv for en stærk mand som ham indebar det risikoen for forkølelser og andre sygdomme, og tilsidst måtte også han bukke under. En af de første dage i januar måned 1875 havde han været ude i embeds medfør, og var, da han kom hjem til sin kone, syg og måtte gå til sengs. Det var alvorligt denne gang, for den 5. januar 1875 kl. 14 om eftermiddagen hensov han efter få timers sygeleje, og den 12. januar fandt begravelsen sted. I kirkebogen angives dødsårsagen som hjertesygdom. Bolvig var en stout sømandstype blandt forrige århundredes kysttoldere på den barske vesterhavskyst. Han var modig og pligtopfyldende - en tro statens tjener. Et billede af Bolvig har ikke kunnet findes, og de sidste linier skal derfor være M. Goldschmidts beskrivelse af Bolvig i rejsedagbogen fra 1865: Hr. Bolvig er nu 58 år og ser ud, netop som man tænker sig en rigtig dansk, kraftig, tro mand. Kilder: 1. Thisted toldsteds kopibøger. 2. Konduitelister indsendt fra Thisted toldsted. 3. Kalender over Toldetaten i Danmark C. P. Eisenreich: Det nørrejydske Redningevæsen (1927). 5. M. Goldschmidt: Dagbog fra en Reise på Vestkysten af Vendsyssel og Thy (1865). 6. Fra den gamle Skibskiste, skipper Jens Konge Jensens erindringer. 7. Henry E. Pedersen: Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen i 1864 (Historisk Årbog for Thisted Amt, 1947). 8. Fhv. herredsfoged, etat sråd C. B. V. Hansen: Lidt om J. P. Jacobsen (Historisk Årbog for Thisted Amt, 1914). 9. Kr. Andersen: Strandkontrollør Bolvig og hans kamp mod smuglerier i Klitmøller - artikler i Thisted Amtsavis den 24/4, 25/4, 27/4 og 29/ Thisted Amrsavis, diverse årgange. 11. Frederikshavn Avis den 8. januar Folketællingen i 1845 (Vester Vandet sogn). Mikrofilm på centralbiblioteket i Thisted. 13. Oplysninger modtaget fra Ordenskapitlers sekretariat; Rigsarkivet samt Landsarkivet for Nørrejylland. 14. Udskrift af kirkebogen i Skagen. 15. Oplysninger modtaget fra stadsbibliotekar, dr. phil. G. Krogh- Jensen, Næsbohus, Vesløs samt maskinmester E. Mortensen, Thisted. (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1967, side ).

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Handel mellem Norge og Danmark

Handel mellem Norge og Danmark Handel mellem Norge og Danmark Vareudveksling over Skagerrak Skudefarten mellem Danmark og Norge, der jo indtil 1814 var i rigsfællesskab, var baseret på en udveksling af varer, hvor de to områder supplerede

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

No. 79. : Anne Christensdatter.

No. 79. : Anne Christensdatter. No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Vi fiskede fra Vorupør...

Vi fiskede fra Vorupør... Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690.

Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Lavet af 4.a. Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Tordenskjold hed rigtigt Peter Wessel. Han havde 6 søstre og 11 brødre. Her er sangen om Tordenskjold Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2. 1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Døde skibe ved Thy og Vester Han herreds kyst AF ROBERT SVALGAARD

Døde skibe ved Thy og Vester Han herreds kyst AF ROBERT SVALGAARD Døde skibe ved Thy og Vester Han herreds kyst AF ROBERT SVALGAARD I SEJLSKIBENES TID hørte havarier og forlis ikke til sjældenhederne, og i mange tilfælde savnes der endnu den dag i dag nærmere kendskab

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

No : Hans Nielsen.

No : Hans Nielsen. Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet, automat ude af drift. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet, automat ude af drift. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0076 Klageren: Indklagede: XX 8000 Århus C Midttrafik Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet, automat ude af drift.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere