Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Transkript

1 Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige for samfundsøkonomien? mindsker samhandel - og mindsker derved fordele ved arbejdsdeling og specialisering. gunstig for nogle grupper - de beskyttede NW-N 2 1

2 Historie 2 Behov for internationalt samarbejde for at nedbringe skranker og for økonomisk og politisk samordning EU- GATT - organ for forhandling af forhold omkring verdenshandelen OECD, FN- økonomisk, politisk samarbejde. NW-N 3 Årsager til handelshindringer Diskussionen i USA og Europa om hvorvidt arbejdsløsheden skyldes stor import af billige varer Kort sigt prioriteres højere end langt sigt eks: beskyttelse af tekstilindustrien mod ublu konkurrence fra lavindkomstlande. hvem har fordelen? hvem har ulempen? Dumping og restriktioner NW-N 4 2

3 Årsager 2 (undskyldninger) Behov for omstilling Betalingsbalanceproblemer Ønske om selvforsyning Sundheds- og miljømæssige interesser Miljø "rigtige" synspunkter dåseøl etc co2 afgift etc NW-N 5 Handelsblokke EU og EFTA og ansøgerlande AFTA: (asean free trade) APEC: Asean+Japan+ Syd K,Taiwan, NZ +AUS,CND,USA NAFTA: USA, CND, MX NW-N 6 3

4 Typer af handelshindringer Toldmure - EU Frihandelsaftale - vedr varer, der stammer fra deltagerlande - oprindelseslandsregler, Instrumenter Toldpræferancer (nedsat told) toldkontingentaftaler Europaaftaler Kvoter - kvantitative reguleringer Andre hindringer Eksportstøtte Andre støtteformer: beskæftigelsesstøtte, finansiering, risikooverdragelse (forsikringer) etc NW-N 7 EU: Historie Europarådet 1948 Det europæiske kul og stålfællesskab, 1951 Benelux, Frankrig, Italien, Tyskland Romtraktaten, + Euratom,1957 toldunion, fælles handels-, landbrugs og transportpolitik Danmark, UK og Irland optages i 1973 Grækenland, 1981 Spanien og Portugal, 1986 Sverige, Østrig og Finland, 1995 NW-N 8 4

5 EU historie 2 EMS, 1979 Indre marked, 1992 Traktaten om Den europæiske Union, Maastricht, 1992 en union er en sammenslutning af stater, der aftaler et forpligtende samarbejde en forbundsstat (føderation) er en statsdannelse med selvstændige magtorganer et statsforbund (konføderation) - sammenslutning af uafhængige stater, der kan udtræde NW-N 9 EU Ministerrådet Fagministre fra medlemslande retsakter: Forordninger: bindende i alle medlemslande Direktiver: retsakt som medlemslandene skal omsætte til nat. lovgivning Hovedregel om kvalificeret flertal, 62/87 Beslutninger: bindende men kun for grupper af personer/virksomheder NW-N 10 5

6 EU Kommissionen Kommissionen - daglige ledelse 2 fra hvert af de store lande og en fra de mindre (20) udpeges i praksis af de enkelte lande for 5 år, formanden af regeringer og godkendes af EP uafhængige af regeringer og kontrolleres af EU-parlamentet Beslutninger træffes kollektivt stiller forslag om retsakter til ministerrådet et personligt kabinet 23 generaldirektorater, DG adm på personer NW-N 11 EU parlamentet Folkevalgt forsamling - ej direkte lovgivende! 626 direkte valgte, DK vælger 16 fælles beslutningstagen med Kommissionen, men Kommissionen har det sidste ord indflydelse på forhold vedr Det indre Marked kan forkaste EU's samlede budget Kontrolfunktion: spm til Ministerrådet og Kommissionen kan rejse sag mod ministerråd samt kommission kan afsætte kommissionen NW-N 12 6

7 EF-domstolen Domstolen: 15 dommere udnævnt af medlemslandenes regeringer Domstolen dømmer i sager vedr. traktatbrud, gyldighed af retsakter, passivitet fra Ministerrådets eller Komm. enkeltpersoner kan ikke gå til EF-domstolen, men til national myndighed, som i tvivlsspm skal forelægge spm for EF-domstolen eks. Fetaosten, hvor lovligheden af et direktiv blev anfægtet eks skilærersagen NW-N 13 ECU -EMS -Euro Euro oprindeligt en vægtet kurv af alle EUlandes valutaer (DM 32%, DDK 2.6%) Kursen fastlagt 31.dec 1998 Indført i EU lande (ex UK, S, DK) Som mønt fra Euro = 7.43 DKK i marts 1999, og det er den stadig Anvendelse NW-N 14 7

8 EU's finansiering og budget EU's indtægter: afgifter fra den fælles landbrugspolitik (2%) toldprovenu (14%) andel af den samlede moms (36%) BNP afgift (45.9%) EU's udgifter: max 1.25% af BNI i '99 landbrugspolitikken - 43% Strukturforanstaltninger - 39 % Interne politikker - 6% Foranstaltninger udadtil - 7 % adm - 5% andet -1% markedsordninger den dominerende post Samhørighedsfond NW-N 15 EU's indtægter EU's indtægter efter enhed, indtægtskilde og tid Landbrugsafgifter Told MOMS BNI Andet I alt I alt STO01 NW-N 16 8

9 Hvilke landes borgere? Belgien Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Portugal Spanien Sverige Tyskland UK strig NW-N 17 EU s udgifter EUGFL-garanti Strukturfonde Heraf: EUGFL-udvikling EFRU ESF Samh righedsfonden Andre strukturforanstaltninger Forskning Foranstaltninger udadtil Administration Refusioner og andet EUF EKSF Modtagende sektor ialt Modtagende sektor ialt NW-N 18 9

10 Det indre marked Fjernelse af barrierer: Fysiske: momsberegning, nu INTRASTAT, ingen toldbehandling ved grænser - betydning for rejsende Skattemæssige barrierer: harmonisering af afgiftssatser: nu mindstesatser indført af EU indkomstskatten - forskellig fordeling mellem arbg.afgifter og indkomstskatter kapitalbeskatning: kontrol og beskatning selskabsskat, skattesats tekniske barrierer typegodkendelser, certifikater etc Statsstøtte (I bund i DK, NL og UK) 1%, men dobbelt så høj i Gr, B, D,I, L NW-N 19 Maastricht/Edinburgh aftalen ØMU'en, DK-forbehold,UK-forbehold Sociale dimension m arbejdsm, UK-forbehold Miljøpolitik Forsvarspolitik DK-forbehold asyl- og indvandrersamarbejde politisamarbejde DK-forbehold Unionsborgerskab, valgret og valgbarhed i andre lande DK-forbehold, NW-N 20 10

11 ØMU'en Fase 1- nuværende EMS-samarbejde, sammensætningen af Ecu'en låses fast Fase 2 - efter ikke finansiering ved træk på centralbanker EMI oprettes større selvstændighed til CBankerne Fase 3 - (konvergenskrav), 1.januar 1999 ECB træder for alvor i kraft og fører fælles pengepolitik, dvs der udstedes omsættelige gældsbeviser i EURO fælles valuta mønt fra den 1.jan 2002 NW-N 21 Konvergenskrav Prisstabilitet Offentlige underskud < 3% af BNP Offentlig gæld < 60% af BNP Lange rente < 2% + rente i de tre lande, der udviser mest prisstab. Ingen selvskabte valutakursændringer inden for 2 år før optagelse NW-N 22 11

12 Krav til stabilitet Stabilitetspagten Deltagerlandene opgiver egen pengepolitik Landene opretholder finanspolitisk suverænitet underskud < 3% af BNP og op til 3% under specielt ugunstige forhold (Tyskland ? Overtrædes underskudsgrænsen i planlægning eller implementeringsfasen - stabilitetsindskud på.25% af BNP for hver procent over 3 refunderes, hvis forholdene bringes i orden inden 2 år, ellers er beløbet at betragte som bøde og tabt. NW-N 23 Stabilitetsmål Offentlig saldo Offentlig gæld procent af BNP procent af BNP Danmark Belgien Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Portugal Spanien Sverige Tyskland UK Østrig EU-15 i alt Euro-lande Konvergens-krite NW-N 24 12

13 WTO Handel uden diskrimination mestbegunstigelsesklausul Forudsigelig og forbedret markedsadgang Kvoter er forbudt, men told er tilladt Generel nedsættelse af toldsatser Fair konkurrence - dog modtræk mod unfair konkurrence er tilladt Udvikling og økonomiske reformer Fødevarer Tekstiler Servicesektoren, kulturelle varer (forfatterrettigheder), industrivarer NW-N 25 IMF Verdensbanken OECD ILO Andre økonomiske organisationer NW-N 26 13