Ny Forskning i Grammatik
|
|
- Jens Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Genitiv-syntaks: Er s et D eller et G? Forfatter: Per Anker Jensen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 19, 2012, s URL: nstitut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, 2012 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. midlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Genitiv-syntaks: Er set D eller et G? Per Anker Jensen 1. ndledning Denne artikel sammenligner to meget forskellige forslag til hvordan prænominale genitivkonstruktioners syntaktiske struktur er opbygget:jensen ( 1994), "Genitive Phrases in Danish", vedrører danske genitivkonstruktioner, mens Sten Vikner (2007a) 1, "Formel lingvistisk analyse. Generativ syntaks ogverbets positioner", omhandler engelske genitivkonstruktioner.jensen ( 1994) kan karakteriseres som en trækbaseret, unifikationsgrammatisk X-bar-analyse der kun arbejder med projektioner fra leksikalske kerner som N, V, A, P 2 og G, hvor Ger den leksikalske klasse som genitivs er eneste medlem af, og hvorfra der projiceres en G P. Vikner (2007 a) præsenterer en analyse som ud over de leksikalske kerner N, V, A, P også involverer funktionelle kerner, og hvor s sammen med personlige pronominer og artikler tilhører den funktionelle kategori D, hvor D står for 'determiner', altså bestemmelsesord. Fra D projiceres en maksimal kategori DP, hvoraf navnet DPanalyse. det følgende antager vi at Vikner (2007 a) også skal dække syntaksen i danske genitivkonstruktioner.jensens analyse vil i det følgende blive omtalt som "GP-analysen", mens Vikners analyse vil blive benævnt "DP-analysen". Artiklens mål er at afdække forskellige egenskaber ved de to analyser med henblik på at kunne foretage en evaluering af deres fortrin og ulemper. 2. Præsentation af DP- og GP-analyserne 2.1. Klassifikationsproblem.et Helt overordnet kan vi karakterisere de to analyser således: DP-analysen tilbyder en generalisering over artikler, pronominer og genitivs-s idet de henregnes til samme klasse betegnet D 0 :. Samme OP-analyse som foreslået i Vilmer (2007a) findes hos Abney (1987: 44) og Carnie (2007). Barker ( 1995: 31 ) går også ind for en OP-analyse, men med en anden struktur. Barker nævner (1995: 30) at han ikke er bekendt med klare argumenter imod den analyse Abney (og Vikner) foreslår. 2. Jeg benytter de gængse engelske forkortelser for ordklasserne og de derfra projicerede frasekategorier: N for substantiver, V for verber, A for adjektiver og P for præpositioner og svarende hertil projektionerne NP, VP, AP, PP.
3 106 ( 1) D O -+ { den, det, min, hans, vores, deres, s,... } GP-analysen er pronominer pro-frasale kategorier, dvs. pro-nper, pro-gper, osv., og artiklerne omfatter flere underklasser, herunder possessive artikler. Desuden opereres med en kategori G der kun har et medlem, nemlig genitivs-s. Genitivs-s analyseres som en klitisk partikel, dvs. et fuldt selvstændigt leksikalsk morfem med sin egen syntaks og semantik og ikke som en kasusendelse, j( Jensen ( 1985: ): (2) NPrrun-+ {jeg, mig,..., den, han, ham,... } G P -+ { min, vores, deres, hvis,... } pmn ART -+ { den, det, en, et,... } ART. -+ { min, din, hans, hendes, vores,... } pus!'i G-+ {s} Centralt i denne artikel står således et klassifikationsproblem hvor en stærkt generaliserende klassifikation sammenholdes med en klassifikation der indeholder en klasse med kun et medlem, altså det totale fravær af en generalisation Konstituentstruktur De to hypoteser resulterer i store strukturelle forskelle i deres respektive syntaktiske analyser. Eksempelvis vil analysen af en genitivkonstruktion som en drengs far falde ud som vist i følgende repræsentationer: (3) OP-analysen GP-analysen OP NP r---_ DP D1 GP N' /\ D1 D 0 NP NP G N /\ Da NP s N ART N' s far en Na far en N dreng dreng
4 107 Som det fremgår, har GP-analysen en GP-konstituent svarende til konstruktionen en drengs, hvorimod OP-analysen ikke har en tilsvarende konstituent. OP-analysen har derimod en intermediær projektion 3 af typen D 1 Denne forskel mellem de to forslag er central, idet de såkaldte c-command-relationer i de foreslåede strukturer er helt forskellige og udgør en vigtig faktor når de to teoriers empiriske forudsigelser skal evalueres. Vi vil derfor kort introducere de relevante tekniske termer på dette sted C-command C-command er en forkortelse for 'constituent command'. 4 Termen betegner en strukturel relation mellem konstituenterne i en konstituentstruktur og defineres således: (4) En konstituent X c-commanderer en konstituent Y hvis og kun hvis a. alle knuder der dominerer X også dominerer Y b. xv c. X dominerer ikke Y d. Y dominerer ikke X Dominansrelationen i en konstituentstruktur kan illustreres således: (5) X ;\ y z w En træstruktur består af stier repræsenteret som rette linjer der hver forbinder to punkter der kaldes 'knuder'. Enhver knude K dominerer pr. definition sig selv, men desuden dominerer K enhver knude der i træet er forbundet med K ved en sti, og som står under K i træet. træet i (5) dominerer knuden X 3. Sædvanligvis noteres denne intermediære projektion ved hjælp af et superskript, dvs. D'. denne artikel noteres denne projektion i træstrukturerne ved hjælp af et subskript for at undgå forveksling med de fodnoteangivende tal. 4. J[ Vikner (2007b: 4) og Carnie (2007: 113), som dog udelader betingelsen b. Den må dog være underforstået også i deres definitioner.
5 108 altså sig selv og alle de øvrige knuder i træet. Knuden Y dominerer sig selv og knuden W, men ikke knuden Z (fordi Z ikke står under Y). Knuden W dominerer kun sig selv fordi der ikke er knuder under W og tilsvarende for knuden Z. Direkte dominans er den relation der foreligger mellem to knuder K 1 og K 2 når der ikke forekommer andre knuder mellem K, og Kr (5) dominerer knuden X altså direkte knuderne Y og Z, men ikke knuden W idet Y optræder mellem X og W hver af de to strukturer i (3) ovenfor er der således et stort antal c-commandrelationer, men det der er relevant for vores formål er specielt relationen mellem de knuder der i genitivkonstruktioner repræsenterer henholdsvis possessor- og possessee-konstituenterne. Se igen på den struktur der tilbydes af OP-analysen for en dreng sfar. (6) DP y D1 Da NP /\ Da NP s N en Na far dreng denne analyse fremgår det at possessor-dpen en dreng c-commanderer possessee-npen.far fordi: a) alle knuder der dominerer possessor-dpen dominerer også possessee-npen, b) possessor-dpen er forskellig fra possessee-npen, c) possessor-dpen dominerer ikke possessee-npen, og d) possessee-npen dominerer ikke possessor-dpen. Sammenhold nu disse forhold med med GP-strukturen i (7):
6 109 (7) NP GP N' NP<l Ali ART N' s far en N dreng Her c-commanderer possessor-npen en dreng tydeligvis ikke possessee-konstituenten.far, eftersom possessor-np-knuden og possessee-konstituenten ikke domineres af samme knuder: GP-knuden dominerer possessor-npen, men ikke possessee-konstituenten, og betingelse a) i definitionen i (4) er derfor ikke opfyldt. Herefter kan vi gå over til at se på de data vi vil involvere i den egentlige sammenligning og evaluering af de to hypoteser. 3. Data Følgende danske data vil blive inddraget i sammenligningen og evalueringen af de to analyser: 1. Stakning af prænominale genitiver en dreng s far s bil 2. Proforms-substitution en dreng s far min far 3. Generalisering af artikler; pronominer og genitivs-s Vi briter beundrer jer danskere Vi beundrer jer 4. Genitivs-s, styring og subkategorisering *[s soldat] kom gående *Sten så [s soldat]
7 Possessor som suijekt En far s forsvinden En far forsvandt Pers arm Den af bestyrelsen uafhængige direktør forsvandt *Den uafhængige af bestyrelsen direktør forsvandt 6. Anaforbinding En fari s billede af sig selvi En far. s billede af ham.,. l.j En dreng s brev til sin far *En dreng s brev på sit bord 7. Genitivkonstruktionens interne bestemthed Bestyrelsen s dygtige formand gik af *Bestyrelsen s dygtig formand gik af 4. Sanunenligning og evaluering af de to forslag 4.1. Stakning af prænom.inale genitiver Det er en central egenskab ved prænominale genitiver at de tillader selvindlejring, j( et eksempel som (8): (8) en dreng s far s bil formel syntaksteori beskrives denne slags konstruktioner som rekursive, og det er altså et krav til begge hypoteser at de må kunne beskrive sådanne strukturer. Som vist i (9) opfylder begge hypoteser dette krav, men som forventeligt med betragteligt forskellige resultater:
8 111 (9) DP-analysen GP-analysen DP r----_ DP D1 GP N' \ DP D1 Da NP NP G N \ li D1 Da NP s No GP N' s bil /\ Do NP s No bil NP G N /\ en Na far ART N' s far dreng en N dreng NP 4.2. Profor-rns-substitution Som allerede bemærket indledningsvis, er det en helt central strukturel forskel mellem hypoteserne at strenge som en fars og en drengsfars i OP-analysen er konstituenter, mens dette ikke er tilfældet i DP-analysen. Dette har en meget vigtig empirisk konsekvens i forhold til de to hypotesers forudsigelser idet det følger direkte af OP-analysen - men ikke af DP-analysen - at substitution ved en proform i disse tilfælde skulle være mulig. At en sådan substitution er mulig ses i eksemplerne i ( 10), hvor en drengs kan substitueres med fx min eller hvis: ( 10) en dreng s far min far hvis far Dette er antagelig det stærkeste argument for OP-analysen overhovedet fordi det bygger på en helt central hjørnesten i forståelsen af hvad en syntaktisk konstituent er, se fx Aarts (1997 /2008: ), Bjerre et. al (2008: 145), Carnie (2007: 88-89), Haegeman (2006: 74), Radford (1997: 109). Af netop denne grund er dette antagelig samtidig et af de alvorligste problemer for DP-analysen.
9 Generalisering af artikler, pronom.iner og genitivs-s DP-analysen forsøger at fange en meget omfattende generalisation af artikler, pronominer og genitivs-s. Tilhængere af denne hypotese, fremhæver at disse størrelser udgør elementer i samme klasse og belægger påstanden med eksempler af typen: ( 11) The Brits really admire the Danes ( 12) We Brits really admire you Danes ( 13) We admire you - hvilket fungerer lige så godt på dansk: ( 14) De briter beundrer de danskere ( 15) Vi briter beundrer jer danskere ( 16) Vi beundrer jer Ud fra denne generalisering af pronominer og artikler far vi altså fra DPanalysen strukturer som: ( 17) DP DP D1 D1 /\ Da Da NP den den N1 No dreng Og helt tilsvarende for de possessive medlemmer af kategorien D 0,jf:
10 113 ( 18) 5 DP D1 A Da NP hans N1 N, dreng OP-analysens leksikonopslag for D 0 ser altså uhyre generelt og simpelt ud: ( 19) D 0 -+ { den, det, min, hans, vores, deres, s,... } G P-analysen tager ikke stilling til hvilken status de possessive artikler og pronominer har, men lægger op til en traditionel ordklasseanalyse hvor vi har såvel (possessive) artikler som (possessive) pronominer. De possessive pronominer er i GP-analysen "leksikalske størrelser der kan erstatte GP", og de tilskrives i leksikon følgelig status af GP. Det betyder at GP-analysens leksikon virker langt mindre generelt og langt mere fragmenteret end OP-analysens: (20) NPpron -+ ljeg, mig,..., den, han, ham} G P pron -+ { min, vores, deres} ART -+ { den, det, en, et,... } ART poss -+ { min, vores, deres, hvis... } Hertil kommer den beskrivelsesøkonomisk meget dyre løsning som GP-analysen foreslår ved at gøre s til eneste medlem i sin helt egen leksikalske klasse G: (21) G-+ {s} Der er altså på denne baggrund nogle analyser der falder ud til OP-analysens fordel. kke desto mindre har DP-analysens generalisering af pronominer, artikler og genitivs-s nogle meget problematiske konsekvenser, som jeg skal forsøge at vise i den fortsatte sammenligning. 5. j[ at engelsk his analyseres som 0 0 i Vikner (2007a: 18), eksemplerne ( 129c) og ( 129d).
11 114 GP-analysen analyseres de personlige pronominer som "leksikalske størrelser der kan erstatte NP". Derfor tilskrives de i grammatikken status som fulde NPer, j[ (20) ovenfor. Da NPer er maksimale projektioner, dvs. konstituenter der ikke tillader yderligere udbygning ved specifikatorer eller komplementer, forklarer dette hvorfor pronominer ikke tillader forudgående eller efterhængte artikler. Men hvordan forklarer OP-analysen dette? En nærliggende forklaring synes at være at DP-analysenjo siger at pronominerne simpelt hen er det samme som artiklerne og s - de tilhører alle klassen D - 0 og derfor er de i komplementær distribution. På denne baggrund får OP-analysen udelukket strukturer som (22), hvor de komplementære elementer min og s optræder i samme konstituent: (22) DP D1 NP /\ Do Do N1 min s No dreng Denne struktur strider desuden mod det helt grundlæggende strukturprincip i formel syntaksteori at en konstruktion ikke kan have flere kerner. 6 kke desto mindre forudsiger DP-analysen at konstruktionen *min s dreng er acceptabel. Hvorfor? Jo, fordi min alene kan udgøre en DP, altså en maksimal projektion fra D 0, j( strukturen i (23): (23) DP DP D1 A D1 Do NP Do s dreng min 6. Med enkelte undtagelser som [x sideordningskonstruktioner.
12 115 Det er særdeles uklart hvordan DP-analysen vil håndtere dette. Problemet hænger tæt sammen med et andet problem i analysen af genitivs-s inden for OP-analysen, nemlig hvordan DP-analysen håndtererats kun må acceptere en forudgående DP. Et sådant krav stilles der nemlig ikke til noget andet medlem af kategorien D 0. Dette problem vil vi se på i det følgende afsnit Genitivs-s, styring og subkategorisering følge OP-analysen er såvel (24) som (25) nedenfor velformede DPer, hvilket naturligvis er uholdbart: (24) en soldat (25) *s soldat Selv om OP-analysen generalisererstil at tilhøre kategorien D 0, må den altså under alle omstændigheder føje nogle særlige egenskaber til beskrivelsen af s som forhindrer grammatikken i at acceptere fx: (26) *[s soldat] p 0 kom gående (27) *Sten så [s soldat] p 0 Ligesom alle andre teorier om genitivs-s' syntaks skal OP-analysen sikre at det netop er en DP der går forud fors. Når man ser på hvordan selektion af afhængige kategorier normalt foregår i chomskyansk grammatikteori, fx i forbindelse med subkategorisering, kunne det komme på tale at sige at den relevante strukturelle relation melllem s og den DP som s kræver foran sig, er styring G( Vikner (2007b: 17)) defineret som i (28): (28) Styring: X styrer Y hvis og kun hvis a. X c-commanderer Y b. X er en kerne c. Der findes ikke en kerne længere nede i træstrukturen som også c-commanderer Y Men denne løsning duer ikke for OP-analysen fordi sikke c-commanderer den forudgående DP, j( strukturen i (29), hvor den overstregede pil skal vise at D 0 ikke c-commanderer den forudgående DP, hvorved der ikke kan være
13 l l 6 tale om at s styrer denne DP og derfor heller ikke kan pålægge den specifikke betingelser: (29) DP r'">\ A D1 Dø NP A Dø NP s N en Nø far dreng klar modsætning hertil analyserer GP-analysen den NP der går forud for s som komplement til s og foreslår derfor at der er tale om almindelig subkategorisering som ved andre styrede komplementer til fx verber, adjektiver, substantiver og præpositioner. Bemærk atter at GP-analysens centrale kategori G altså behandles som en leksikalsk kategori på linje med V, N, A og P. 7 Dette er i klar modstrid med OP-analysen, hvor s jo tilhører den funktionelle kategori D 0 For GP-analysen er der strukturelt tale om en ganske normal søsterposition til den styrende kerne G, hvor G opfylder styringsdefinitionen der blev anført i (28) ovenfor, jf. (30): (30) NP GP N' NP+---G N /". ART N' s far en N dreng 7. Dette kan tolkes som en svaghed ved GP-analysen da de fleste leksikalske kategorier jo typisk er åbne klasser, hvilket G mildest talt ikke er! På den anden side er klassen af præpositioner jo heller ikke en åben kl,lse. nden for formel syntaksteori regnes pr.cpositionerne for at tilhore de leksikalske kategorier, og kriteriet om åbne vs. lukkede klasser bruges altså ikke her som kriterium.
14 117 og med at si GP-analysen styrer sit NP-komplement, kan vi altså sikre ikke alene at komplementet tilhører den rette frasekategori, men også pålægge dette komplement yderligere betingelser som fx at der skal være tale om en ikke-pronominal NP. På denne måde udelukkes i GP-analysen fx konstruktioner som (3 l ): (31) *jegs bil fordijeg i leksikon er markeret for at være en pronominal NP,jf. (20). det følgende afsnit vil vi dreje denne sammenlignende diskussion i en anden retning hvor vi vil relatere analyserne af genitivskonstruktionen til et af de oprindelige argumenter for indførelsen af OP-analysen Possessor son1. subjekt Da Abney (1987) foreslog DP-analysen, skete det i et langt hen ad vejen vellykket forsøg på at finde generaliseringer som kunne bringe sætningsstruktur og nominal struktur nærmere hinanden. nden for sætningsanalysen havde funktionelle kategorier som C ('Complementizer') og ('nflection') gennem en årrække spillet en central rolle ved siden af de velkendte leksikalske kategorier N, V, A, og P. nden for nominalfrasen foreslog Abney nu med mange stærke argumenter indførelsen af den funktionelle kategori D. Herved fik den traditionelle nominalfrase to kerner, nemlig en funktionel kerne D, der projiceres til en DP, og en leksikalsk kerne N, der projiceres til en NP inden i DPen. Parallellen med sætningsstrukturen ligger her i antagelsen af at funktionelle kategorier tager skopus over de leksikalske. sætningsstrukturen tager C (og andre funktionelle kategorier) skopus over den leksikalske kerne V, i nominale strukturer tager D (og andre funktionelle kategorier) skopus over den leksikalske kerne N. Desuden åbner de funktionelle kerner i de syntaktiske strukturer nogle positioner hvor man kan erkende ensartede syntaktiske funktioner i sætningsstrukturer og nominale strukturer. Sammenlign følgende strukturfragmenter, der gengiver henholdsvis toppen af den kanoniske sætningsstruktur og den kanoniske nominale struktur:
15 118 (32) Sætningsstruktur Nominal struktur CP CP-Spec DP-Spec D1 Ca Da NP VP NP-Spec N1 VP-Spec V 1 No DP Va Her er det i sætningsstrukturen særlig vigtigt at se på knuden CP-Spec (dvs. specifikator i CP) og den tilsvarende knude i den nominale struktur, DP-Spec (dvs. specifikator i DP). CP-Spec modsvarer i den topologiske sætningsanalyse fundamentfeltet, hvor sætningens subjekt befinder sig i kanoniske fremsættende sætninger. DP-analysen parallelliserer nu DP-Spec med CP-Spec som lokus for sætningers subjekt, og dette giver jo umiddelbart vældig god mening hvis vi vil analysere subjektive genitiver jf. (33) og (34): (33) En fars forsvinden (34) En far forsvandt Svarende til (33) giver DP-analysen (35): (35) DP DP D1 /"\ D1 Da NP /\ Dø NP s N en Na forsvinden far
16 119 DPen længst til venstre i denne struktur står i den øverste DPs specifikatorposition, og tankegangen er altså at denne specifikator-dp skal fortolkes som subjekt for NPenforsvinden, helt parallelt med at sætningssubjektet en far i (34)-efter nogle flytninger fra positioner længere nede i sætningsstrukturen - lander i CP-spec. OP-analysen af samme eksempel giver (36): (36) NP GP N1 NP G Na A ART N 1 s forsvinden en Na far Her kan man ikke ud fra den syntaktiske struktur sige noget som helst om possessor-npens grammatiske funktion eller possessor-referentens rolle i forhold til den eventualitet der udtrykkes ved den deverbale substantivkerne. Der er principielt ikke noget der udelukker at en far kan fortolkes som subjekt i forhold tilforsvinden. Men det vil i givet fald ske på et andet niveau i analysen, nemlig i semantikken, fx ved at referenten for denne NP i semantikken indtager subjektargumentpladsen i den semantiske repræsentation af forsvinden. Generelt er OP-analysen nærmest neutral mht. hvilken specifik semantisk rolle possessor-npen har i forhold til den relation genitiven typisk kræver at få stillet til rådighed fra possessee-konstituenten. Det afhænger helt af hvad det er for en relation der er tale om. Eksempelvis vil der antagelig ikke være tale om en subjektrelation i et eksempel som (37): (3 7) Per s arm Her er det armen der bliver fortolket som subjektargument i del-helhedsrelationen, jf. fortolkningen af (37) som "den arm der udgør en del af Per" 8 8. Jf. de semantiske analyser i Vikner &Jensen (2002),Jensen & Vikner (200+) og Jensen & Vikner (20 l l), der benytter GP-analysen som syntaktisk skelet.
17 120 Syntaktisk analyserer GP-analysen, som tidligere nævnt, possessor-npen som komplement til s, og søsterrelationen mellem G og den maksimale projektion NP skal netop opfattes på linje med relationen mellem andre styrende kerner og deres komplementer. Et argument herfor er at genitivens komplement opfører sig ligesom andre komplementer i determinativ-domænet (forstået som det syntaktiske domæne der går forud for substantivkernen i en substantivgruppe) ved at stille sig til venstre for sin kerne, sammenlign (38) og (39): (38) Den ef hesryrelsen uafhængige direktør gik af Komplement Kerne (39) Besryrelsen Komplement s Kerne formand gik af Eksemplet i (38) viser at komplementet til det relationelle adjektiv uajhængi,ge obligatorisk skal flytte om foran sin kerne i determinativ-domænet, jf. at sætningen bliver ugrammatisk hvis den kanoniske ledrækkefølge for dansk, kerne-forst, overholdes: ( 40) *Den uajhængige ef hesryrelsen direktør gik af Kerne Komplement Anaforbinding Som tidligere nævnt har de c-command-relationer der er omtalt i afsnit 2.2.1, store konsekvenser for de to hypotesers respektive empiriske forudsigelser. Det har vi allerede i forbindelse med subkategoriseringsproblemet for s demonstreret ud fra styringsrelationen, der bl.a. bygger på c-command. dette afsnit vil vi vise det ud fra et andet datasæt der involverer anaforbinding, og hvor den såkaldte bindingsteori ligeledes bygger på c-command-relationen. Bindingsteorien er et modul i formel syntaksteori der ekspliciterer de betingelser der skal være opfyldt for at der kan være ko-reference mellem anaforer og pronominaler og deres respektive antecedenter. Teorien omfatter tre principper for ko-reference benævnt A, B og C. For denne diskussion er det principperne A og B der er relevante. Princip A vedrører betingelserne for ko-reference mellem anaforer (dvs. refleksive og reciprokke pronominer) og deres antecedenter, mens Princip B vedrører betingelserne for ko-reference mellem pronominaler, herunder personlige pronominer, og deres antecedenter.
18 121 ( 41 ) Binding En konstituent X binder en konstituent Y hvis og kun hvis a. X og Y er ko-indekserede (dvs. bærer samme indeks) b. X c-commanderer Y PrincipA En anafor skal være bundet Pn"ncipB Et pronominal må ikke være bundet Relevante eksempler der illustrerer bindingsteoriens betydning i forbindelse med genitivkonstruktioner er fx dem i (42) og (43): (42) 9 en far; s billede af [sig selv]; (43) en far; s billede af [hamj vj Her gælder det altså at anaforen sig selv i (42) ifølge princip A skal være bundet af antecedenten en.far, mens pronominalet ham i (43) ifølge princip B ikke må være bundet af en.far, som vist ved indeksmarkeringerne i de to eksempler. DP-analysen af (42) falder ud som vist i (44): DP 1 en far s billede P DP 1 L'. af sig selv 9. Tak til Sten Vilmer for at have påpeget disse data og for henvisningen til Carnie (2007: ).
19 122 Eftersom kravet om c-command er overholdt, og eftersom antecedent-dpen en.far og anaforen sig selv er ko-indekserede, så er anaforen sig selv her bundet, som det kræves af Princip A i bindingsteorien. DP-analysens forudsigelse for denne eksempeltype er således korrekt. Ser vi på eksempel (43), giver OP-analysen følgende struktur: (45) DP DP, 6 en far s billede P DP 1 af ham Denne struktur er opbygget præcis som den foregående. Det betyder at der principielt kunne være tale om at en.far binder ham fordi en.far som illustreret ved pilen c-commanderer ham. Men for at der kan være tale om binding, skal en.far og ham også være ko-indekserede, og som vist er dette krav ikke opfyldt, og det følger således at OP-analysens forudsigelse også her er korrekt og i overensstemmelse med princip B da ham er et pronominal. Til sammenligning falder GP-analysen af (42) således ud: (46) NP GP N1 A en far s billede P NP, />, af sig selv
20 123 Som det er vist ved den overstregede pil, overholder GP-analysen ikke kravet om at antecedenten en far skal c-commandere anaforen sig selv, da GPen ganske vist dominerer antecedenten, men ikke anaforen. Ser vi på eksempel (43), en far, s billede ef [ham} vp tilbyder GP-analysen følgende struktur: (47) NP GP N1 NP 1 G Na pp /\ en far s billede p NP 1 af ham denne struktur gælder naturligvis præcis samme c-command-forhold som i (46), men i (47) bliver GP-analysens forudsigelse korrekt fordi antecedenten en far ikke c-commanderer pronominalet ham, og i overensstemmelse med princip B kan en far derfor ikke binde ham. Som en foreløbig opsummering kan vi konkludere at OP-analysen klarer sig bedre end GP-analysen i analysen af eksemplerne i (42) og (43): DP-analysen har korrekte forudsigelser for begge, mens GP-analysen kun forudsiger (43) korrekt. Der findes imidlertid andre data vedrørende anaforbinding hvor også OPanalysen kunne se ud til at få problemer. gen spiller c-command-relationen en central rolle. Betragt følgende eksempler 10 : ( 48) En dreng s brev til sin far (49) *En drengs brev på sit bord Der synes at være en klar forskel i acceptabilitet med hensyn til brugen af refleksivt possessiv i (48) og (49). Men hvad skyldes den forskel? Et muligt svar 0. Disse data har jeg oprindelig fra Niels Ege, tidligere lektor ved nstitut for Lingvistik ved Københavns Universitet, som gjorde mig opmærksom på dem i 1979.
21 124 kunne være at brev i (48) er relationelt og tager til-ppen som komplement, mens på-ppen i (49) er adjunkt til brev. Det ville betyde at (48) og (49) af OP-analysen ville få tilskrevet strukturerne i henholdsvis (50) og (51 ): (50) DP s NP brev P DP 1 L til sin far (51 ) DP DP 1 en dreng s, P DP 1 brev på sit bord Problemet for OP-analysen opstår således i (51 ), hvor sit bliver c-commanderet af den ko-indekserede antecedent en dreng, og hvor forudsigelsen altså fejlagtigt bliver at ( 49) er acceptabel med refleksivt possessiv. Dette skal imidlertid ikke bortforklare at OP-analysen har et forspring i forhold til GP-analysen i forbindelse med anaforbinding fordi den korrekt forudsiger både anafor-binding og pronominal-binding i en.fars billede ef sig selv og en.fars
22 125 billede ef ham, og fordi dette er en generalisering af forhold som også gælder for refleksiver og pronominaler i sætninger Genitivkonstruktionens interne bestemthed Afslutningsvis skal vi se på yderligere en konstruktion hvor DP-analysen synes at have et fortrin frem for GP-analysen. Det drejer sig om konstruktioner som: (52) Bestyrelsen s dygtige formand gik af (53) *Bestyrelsen s dygtig formand gik af Den type af prænominale genitiver vi har beskæftiget os med i denne artikel kræver altid at adjektivet optræder i bestemt form. Her forekommer det yderst rimeligt at s i DP-analysen er søster til den NP der indeholder den adjungerede AP: (54) DP DP D1 Bestyrelsen Da NP s AP NP dygtige formand Dermed kommers nemlig til at kunne styre AP-kernens form,jf. definitionen af styring i afsnit 4.4. GP-analysen er der derimod ikke nogen strukturelt gennemskuelig grund til at s skulle kunne bestemme AP-kernens form,jf. strukturen i (55): l l. Analyserne af brro-eksemplerne i (48) og (49) antyder at der kan være et problem med selve bindingsteoriens påstand om at c-command er en nodvendig betingelse for binding. Den problemstilling kan jeg ikke forfolge her, men det er muligt at anaforbinding i stedet skal forklares ud fra et oblikhedshierarki, se fx Steedman (2001: 26-27).
23 126 (55) NP GP N1 NP G AP N 1 Bestyrelsen s dygtige formand Det er med andre ord uklart hvad det er for en strukturel relation der i GPanalysen tillader s at bestemme APens bestemthed. 5. Konklusion artiklen har jeg ud fra et omfattende datasæt sammenlignet to hypoteser om den syntaktiske struktur i nominaler med særligt henblik på genitivkonstruktioner og genitivs-s' status som leksikalsk størrelse. Artiklen af dækker hvor hver af de to hypoteser løber ind i problemer, og viser hvordan disse problemer er relateret til den klassifikation af genitivs-s som hypoteserne hver især bygger på. OP-analysen er en ekstremt generel analyse, mens GP-analysen er en ekstremt specifik analyse. OP-analysens generalitet er samtidig dens svaghed. OP-analysen kan s+np danne DPer som på ingen måde deler distribution med DPer med 'almindelige artikler'+ NP. Desuden er s det eneste D 0 -element der er nødt til at selektere en foranstående DP. Denne situation er yderligere problematisk fordi si OP-analysen ikke styrer den DP som det skal selektere. GP-analysen er i modsætning til OP-analysen ekstremt specifik i sit fokus på at s har grammatiske egenskaber som ingen andre ord i sproget har. GP-analysen subkategoriserer s for en NP som det styrer helt på samme måde som andre leksikalske kategorier styrer deres komplementer. OP-analysen har ikke en konstituent der svarer til G P, hvilket er dybt problematisk fordi det synes at undergrave hele den traditionelle opfattelse af hvad der udgør en konstituent. Det betyder at GP-analysen har et klart fortrin i forhold til at forklare distributionen af possessive pronominer og artikler, hvis distribution nøje svarer til GPens. OP-analysen står relativt stærkt hvad angår anaforbinding idet den kan gøre rede for visse forekomster af refleksiver og nominaler. Dog synes der
24 127 er at være visse problemer med refleksive possessiver som hidrører netop fra den c-command-relation der er så central for DP-analysen og dens forklaringskraft. GP-analysen kan på sin side ikke gøre systematisk rede for nogen af dem. OP-analysen af substantivgrupper er nært beslægtet med CP-analysen af sætninger. Dette giver frugtbare analyser af subjektive genitivkonstruktioner, men forekommer mindre frugtbart i genitivkonstruktioner som ikke har deverbale kerner. GP-analysen kan ikke tilbyde en lignende parallellitet til sætningens opbygning. GP-analysen tilbyder udelukkende en semantisk analyse af possessor- og possessee-konstituenternes roller som subjektargumenter eller andre typer af argumenter. forhold til attributive APers bestemthed har OP-analysen et klart fortrin frem for GP-analysen ved at si DP-analysen styrer attributive APer. Opsummerende kan vi sige at OP-analysen står stærkt i og med at den er en konsekvent gennemført X-bar-analyse, som bygger på interessante paralleller mellem sætningsstruktur og nominalstruktur. Dens af gørende svaghed er at den i sin syntaktiske struktur synes at undergrave selve det konstituentbegreb som al formel syntaksteori bygger på. GP-analysen bygger konsekvent på det klassiske konstituentbegreb, men er ikke en konsekvent gennemført X-bar-analyse. Den mangler generalitet i sin relation til andre områder af grammatikken og tilbyder således ikke et bredere grammatisk perspektiv på de fænomener den forsøger at forklare. Henvisninger Abney, S. (1987). The EnglishNoun Phrase in its Sententia!Aspect. PhD dissertation. Massachusetts nstitute of Technology. Aarts, B. (1997 /2008). English Syntax and Argumentation. Chippenham, Wilts: Palgrave Macmillan. Barker, C. (1995). Possessive Descriptions. Dissertations in Linguistics. Stanford, California: CSL Publications. Bjerre, T., E. Engels, H.Jørgensen & S. Vikner. (2008). Points of convergence between functional and formal approaches to syntactic analysis. MJrking Papers in Scandinavian Syntax 82, Carnie, A. (2007). Syntax. A Generative lntroduction. Oxford: Blackwell.
25 128 Haegeman, L. (2006). Thinking Syntactical[y. A Guide to Argumentation and Ana[ysis. Oxford: Blackwell Publishing. Jensen, P.A. (1985). Principper far grammatisk ana[yse. København: Arnold Busck. Jensen, P.A. (1994). Genitive Phrases in Danish, i M. Herslund (red.) Noun Phrase Structures. Capenhagen Studies in Linguistics, vol. 7, København: Samfundslitteratur, Jensen, P.A. & C. Vikner (2004). The English Pre-nominal Genitive and Lexical Semantics, ij. Kim, YA. Lander & B.H. Partee (red.) Possessives and Beyond: Semantics and Syntax, Universiry ef Massachusetts Occasional Papers in Linguistics 29, Amherst, Massachusetts. Jensen, P.A. & C. Vikner (2011 ). On Type Coercion in Compositional and Lexical Semantics, i M. Kanazawa, A. Kornai, M. Kracht & H. Seki. (red.) Mathematics ef Language. LectureNotes in Artificial ntelligence 6878, Berlin, Heidelberg: Springer-Verlag, Radford, A. ( 1997). Syntactic theory and the structure ef English. A minimalist approac/1. Cambridge: Cambridge University Press. Steedman, M. (2001). TheSyntactic Process. Cambridge, Mass.: The M..T. Press. Vikner, C. & P.A. Jensen (2002). A Semantic Analysis of the English Genitive. lnteraction of Lexical and Formal Semantics, Studia Linguistica 56 (2), Vikner, S. (2007a). Formel lingvistisk analyse. Generativ syntaks og verbets positioner. Handout ved Forskerskole Østs ph.d.-kursus i Sprogvidenskabelige Forskningstraditioner, november Vikner, S. (2007b). Comparative Syntax. Elective 3. semester. Manuskript.
Ny Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs merePossessorens status inden for nominalgruppen
193 Possessorens status inden for nominalgruppen Sten Vikner 1. Nominalgruppen analyseret som en (og ikke som en ) I mange analyser, ikke bare Chomsky (1981: 154) og Radford (1988: 173-196), men også den
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Danske kvantumsgenitivers position i DP-strukturen Per Anker Jensen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 20, 2013, s. 163-182 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive
Læs merePossessorens status inden for nominalgruppen
Grammatikseminar, 24.-26.10.2013 Ebeltoft Park Hotel / Aarhus Universitet Possessorens status inden for nominalgruppen Sten Vikner Sektion for Engelsk, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet,
Læs mereMarit Julien: Nominal Phrases from a Scandinavian Perspective. (Linguistik Aktuell/Linguistics Today 87) Amsterdam: John Benjamins 2005. 348 s.
Marit Julien: Nominal Phrases from a Scandinavian Perspective. (Linguistik Aktuell/Linguistics Today 87) Amsterdam: John Benjamins 2005. 348 s. Juliens bog opstiller en ny generativ model for nominalfraser
Læs mereStruktur skal der til - og søsterskab
Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer 11.04.2012 Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk
Læs mereEn analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk
Helle Dam* 237 En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk 1. Indledning Afhandlingen, hvis originaltitel er a referential analysis of definite NPs in Spanish, beskæftiger sig grundlæggende
Læs mereSætningsstruktur og idiomatiske vendinger
193 Forfatteren er professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Engelsk, Aarhus Universitet e-mail: sten.vikner@cc.au.dk Sætningsstruktur og idiomatiske vendinger Som titlen siger, beskæftiger denne
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereVidenskab, normativitet og formidling
Videnskab, normativitet og formidling Per Anker Jensen Book chapter (Post print version) This chapter was originally published in: Dorte Duncker, Eva Skafte Jensen, and Ole Ravnholt (red.): Rette ord.
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om steder via præpositioner i dansk Finn Sørensen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs merea wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç
z à Ä zä wxçá~tu a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç Inden for sprogvidenskaben er der to tilgange der er fremherskende i dag, den formelle og den funktionelle. Begge tilgange har mange tilhængere
Læs mereGRADSUDTRYK. Af Torben Thrane (Handelshøjskolen i Århus)
GRADSUDTRYK Af Torben Thrane (Handelshøjskolen i Århus) Indledning og problemafgrænsning Adjektivsyntaks og semantik er kompliceret. Der er mindst fem forskellige forslag til syntaktisk analyse af sammenhængene
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Formel Sproganalyse med Lexical-Functional Grammar Bjarne Ørsnes NyS Nydanske Sprogstudier 34-35. Sprogvidenskabelige forskningstraditioner, 2006, s. 53-91
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk
Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Jeg undrede mig lidt over at være placeret i kassen kognitiv semantik i programmet. På den
Læs mereErik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.
NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereDet nye Markedskort - gamle data på nye måder
et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Grænsefladen mellem fonologi og syntaks. Evidens fra er-kontraktion og enhedstryk i dansk Forfatter: Per Anker Jensen Kilde: Udgivet af: URL: NyS Nydanske Sprogstudier 42. Dansk talesprog, 2012,
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereMediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik
Mediesyntaks Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2 Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Vejleder: Peder Skyum Nielsen Jonas Nygaard Blom Institut for
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereNiveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)
Uddannelsesaftaler Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der tre opgavesæt til den skriftlige
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereEt alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen
Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereDat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende
Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende Hans Hüttel Foråret 2011 Indhold Indhold 1 1 Kurset er lavet om! 1 2 Kursets indhold 2 2.1 Kursets emner................................ 2
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mere10303/1/11 REV 1 ADD 1 kb/js/ikn/la/top/mc 1 DQPG
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2011 (18.08) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0044 (COD) 10303/1/11 REV 1 ADD 1 CULT 33 CODEC 841 PARLNAT 192 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereRepræsentationer af handlinger og sproghandlinger
Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017
Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der to opgavesæt til den skriftlige prøve i spansk A,
Læs mereToulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave
Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi
Læs mereGrænsefladen mellem fonologi og syntaks Evidens fra er-kontraktion og enhedstryk i dansk
Grænsefladen mellem fonologi og syntaks Evidens fra er-kontraktion og enhedstryk i dansk PER ANKER JENSEN PROBLEMET Denne artikel udforsker interaktionen mellem fonologi og syntaks på grundlag af brugen
Læs mereFagplan. Fransk B Niveau. Biology B
Fagplan Fransk B Niveau Biology B Fransk B Niveau Video Oversigt Grammatik...4 Udtale...9 Eksamen...10 18 videoer i Fransk B Niveau Sidst opdateret d. 28-07-2019 2/10 Videoplayerinstructions for the teacher
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereHøring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereWeb of Science Core Collection
Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereDansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger
Lingvistkredsen i København, 27.09.2005 Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereMenneskets sprog. Rids af et forskningsunivers. Indledning. Af Per Anker Jensen
Menneskets sprog Rids af et forskningsunivers Af Per Anker Jensen Indledning Problemet om modersmålets udvikling i barnets hjerne er sprogvidenskabens centrale udfordring, men samspillet i sprogudviklingen
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereKlage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater
Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende
Læs mereNogle grundlæggende begreber
BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element
Læs mereRæsonnementet er limen i problemløsning
Ræsonnementet er limen i problemløsning Matematik i marts 12:45 14:00 marts 2016 Niels Jacob Hansen - UCSj 1 Kursus indhold I workshoppen vil vi gennemføre og gennemskue et matematisk ræsonnement samt
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mere26 Programbeviser I. Noter. PS1 -- Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler.
26 Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler. Hvad er programverifikation? Bevisregel for 'tom kommando'. Bevisregel for assignment. Bevisregler for selektive
Læs mereSpilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde
Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der
Læs mereTINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED
TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department
Læs mereSkriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508)
INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508) Mandag d. 14. januar 2007 2 timer med alle sædvanlige hjælpemidler tilladt. Opgavesættet
Læs mere