DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Maa ikke offentliggøres. Englands Smørforsyning før og efter Krigen. Ved Harald Faber. i o Aarhus. De forenede Bogtrykkerier

4 VERDENSKRIGEN r DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 Maa ikke offentliggøres. Englands Smørforsyning før og efter Krigen. Ved Harald Faber. Aarhus. De forenede Bogtrykkerier I

6

7 Maj Til De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, Porskær, Galten. Bestyrelsen for De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation har anmodet mig om lil Brug for det aarlige Repræsentantmode at udarbejde en Fremstilling af de Forhold, der kan have Betydning for at belyse Udsigterne for vor Eksport til de engelske Markeder. For Tiden lever vi jo under saa abnorme Tilstande, at de Forhold, tier ellers gør sig gældende, saasom Priserne i de forskellige Markeder, Forraadene af Foderstoffer i de forskellige Lande og andet mere, ikke kan komme lil deres Ret. Vi kan ikke sælge i det bedste Marked, selv om vi ønsker det, vi kan ikke købe af forhaandenværende Forraad af Foderstoffer, selv om vi ønsker det; større Magter end de almin-, delige Ilandelskonjunklurer griber ind. Jeg tænker mig, at det, man ønsker al børe min Mening om, er dette: Hvorledes bliver Eksportforholdene for Smør i de engelske Markeder, naar Krigen len Gang er forbi? Dernæst tænker jeg mig, ledet af Udtalelser i danske Blade, at man indenfor Mejeribruget med Hensyn til Udførselen af Smør til England efter Krigen nærer Betænkeligheder i forskellige Retninger, som jeg skal behandle liver for sig. Man frygter, 1) at England i betydelig højere Grad end hidtil vil kunne forsyne sig selv, 2) at Margarinen under Krigen er bleven saaledes indarbejdet. al det bliver vanskeligt al fortrænge den, og endelig 3) at England, til Gengæld for Koloniernes Hjælp under Krigen," og i del hele taget for at styrke Sammenholdet mellem de enkelle Lande i det Britiske Rige, skulde have til Hensigt at lægge Told paa Smør for derved at blive sal i Stand lil at give Kolonierne en Præference, som skulde støtte ideres Mælkeribrug, saaledes at de efterhaanden skulde blive i Stand til at forsyne England med, hvad Landet behøver. ; Jeg ;skal først forsøge at vise, at der ikke er nogen Grund lil at tro, at Iljemmeproduktionen i England af Smør eller andre Fedevarer i en nærmere Fremtid vil tiltage saaledes, at det vil lægge Salget af danske Varer Hindringer i Vejen. Det engelske Landbrug er jo, som bekendt, meget konservativt. Efter i gamle Dage at være naaet -videre frem med Landbruget end de fleste andre Lande har det stagneret indtil i de senere Aar. I forskellige Meddelelser lil Landbrugsbladene har jeg. gjort Rede for, hvad den engelske Regering bar gjort for at ophjælpe Landbruget, en Sag, jeg har fulgt med særlig Interesse; der er utvivlsomt Fremgang at spore, og Sagen synes mig grebet meget fornuftigt og grundigt an, men en Udvikling, som maa begynde med at tilvejebringe selve Grundlaget for Fremskridtene, ' de Undervisningsanstalter hvorfra ide Lærere skal udgaa, som skal undervise kommende Generationer af Landmænd, den tager lang Tid. Og vel at mærke, det er Landbrug i Almindelighed, ikke specielt Mælkeribrug, der

8 søges 'oparbejdet, og Udviklingen er hidtil ingenlunde gaaet særlig i Retning af Mælkeribrug. En Oversigt over Arealets Benyttelse i Storbritannien øg Irland og Antallet af Husdyr i de sidste 47 Aar vil bekræfte dette. i Statistiken, og mange smaa Svinehold, med let eller to Svin, bliver ikke talt med. ;Før Krigen menes disse at være stærkt indskrænkede, saa at der maaske var en større Nedgang i Svineholdet, end det fremgaar af den officielle Statistik. Faareholdet, skønt i Tilbage- Arealets Benyttelse og Antallet af Husdyr 1 Storbritannien og Irland fra til acres acres acres acres acres acres Dyrket Areal... 46,984 47,742 47,993 47,713 46,780 46,512 Pløjeland Permanent Græs. 28,748 23,236 22,481 25,261 20,346 27,647 19,136 28,577 19,525 27,255 19,623 26,888 Korn Rodfrugter Kløver og- Græs i Rotation Brak m. m 11,544 5,074 6, ,346 4,752 6, ,235 4,466 5, ,399 4,175 6, ,339 4,031 6, ,706 6,400 Heste Kvæg Faar Svin 1000 Stk. 1,772 9,932 33,192 3, Stk. 1,908 10, , Stk. 2,076 11,121 31,753 3, Stk. 2,064 11,503 29,745 3, Stk. 1,893 12,015 28, Stk. 1,857 12,417 28,358 3,312 Man 'vil heraf se, at Pløjelandet er taget gradvis af, indtil det i de senere ;Aar er tiltaget noget, at Kornarealet er svundet ret betydeligt ind, indtil de allersidste Aar, at Rodfrugtarealet, som i Danmark i samme Tidsrum blev ganget med 60, er formindsket med en Femtedel, og at Indskrænkningen i Pløjelandet er ledsaget af en Forøgelse af permanent Græs, som dog ikke helt har kunnet afbalancere den. Det er altsaa ien Bevægelse he ni mød det extensive Landbrug. Og ser vi paa Husdyrbruget, er der nærmest Stilstand af Hesteholdet (herunder tælles kun Landbrugets Heste), ;men en Forøgelse af Kvæget i de 47 Aar med en Femtedel, sammenlignet med Danmarks Flordobling af Kvæget i samme Tid, medens Svineholdet har svinget frem og tilbage og nærmest maa kaldes stationært, samtidig med at det i Danmark blev mere end femdoblet. Det bør bemærkes, at de meget smaa Landbrug ikke tages med gang, er stort, hvilket passer med det store ;Græisareal. Til :at forsyne Industribefolkningen i England er denne Landbrugsproduktion langtfra tilstrækkelig. Det 'er som bekendt navnlig i Retning af Korn, og særlig Hvede, at England er saa stærkt afhængig af Tilførsel udefra, idet kun lidt over en Femtedel af Hvedeforbruget dækkes ved Hjemmeproduktion, medens mere end Halvdelen af Kødforbruget er hjemmeproduceret. Der er sket en fra et britisk Synspunkt glædelig Forskydning med Hensyn til de Lande, hvorfra denne Hvedetilførsel hentes. I kom nemlig kun 14 pct. af den fra britiske Lande, men i kom meget nær Halvdelen fra disse, Kanada, Australien og Indien, og da Tilvæksten af Hvedearealet i det Britiske Rige foregaar i et meget hurtigere Tempo end Befolkningens Tilvækst, medens disse to Faktorer i den øvrige.verden synes at afba

9 lancere hinanden nogenlunde, betyder delte, at det Britiske Rige efterhaanden vil komme til at kornføde sig selv. Men delte forandrer jo ikke det Forhold, at Moderlandet, England, mangler fire Femtedele af den Hvede, det trænger til. Dette har under Krigen vist sig ret uheldigt og vilde forlængst have knækket Englands Magt, hvis ikke den engelske Flaade havde holdt Havene aalme for Tilførsler af Korn og andre Fødevarer. Men derfor er ogsaa Korndyrkning, Hvede og Havre, den Gren af det engelske Landbrug, som først og fremmest onskes drevet frem. Med den Hensigt blev der i August i Fjor vedtaget en Korndyrkningslov (Corn Production Act, 1917), som gaar ud paa følgende: Hvert Aar skal der udregnes en Gennemsnitspris for Hvede og for Havre, idet de i Kornmarkederne paa foreskreven Maade fastslaaede ugentlige Priser i de syv Maaneder fra 1. Septbr. lægges til Grund for Beregningen. Denne Gennemsnitspris skal saa snart som muligt efter Marts offentliggøres af Landbrugsministeriet. Dernæst er der fastsat Minimalpriser for.disse to Kornsorter for en Aarrække, nemlig, i Shs. pr. quarter: Hvede Havre '/o Ilvis det nu viser sig, at Gennemsnitsprisen for et af disse Aar falder under den for samme Aar fastsatte Minimalpris, saa skal enhver Landmand være berettiget til at faa udbetalt for hver Acre, paa hvilken han har dyrket Hvede eller Havre, en Sum lig!med fire Gange Forskellen mellem Minimal- og Gennemsnitsprisen for Hvede og fem Gange Forskellen for Havrens Vedkommende. Dette vil svare til Gennemsnitsudbyttet for de to Kornsorters Vedkommende saaledes, at der altsaa praktisk talt sikres Landmændene Minimalprisen for deres Korn. Foruden denne Tilskyndelse til at dyrke Korn fastsætter Loven en Minimums-Arbejdsløn for Landarbejdere og giver Landbrugsministeriet Myndighed til at gribe ind, hvis en Landejendom ikke dyrkes paa forsvarlig Maade. Straks ved Krigens Udbrud var man klar over Faren for at komme til at mangle Korn, og der var derfor stærk Opfordring til Landmænd om at udvide Korndyrkningen. Senere fik Regeringen Myndighed til at gribe ind og forlange Græsland pløjet op og benyttet til Korndyrkning. Det vil nu være interessant at se, hvorledes Krigen og disse Foranstaltninger har influeret paa Hvede- og Havrearealerne. (1000 acres) Hvede Havre Hvede Havre ,831 4, ,952 4, ,967 4, ,906 3, ,392 4, ,335 4, ,746 4, ,054 4,171 (1904 min. 1,408) 17 2,106 4,789 Efter en Kraftanstrengelse i 1915 gik Hvedearealet atter tilbage og var endnu i Fjor ikke større, end hvad det var i Ilavrearealet, som har fluktueret meget mindre, var i Fjor større end nogensinde, idet jeg dog kun kan gaa tilbage til Jeg mener af ovenstaaende al kunne uddrage, at for det første vil Udviklingen af Englands (U. K.) Landbrug gaa langsomt, dernæst at den søges ledet mere i Retning af Korndyrkning end af Mejeribrug. Men selv om der skulde komme en forøget Mælkeproduktion, saa maa det erindres, at samtidig med en forøget Produktion af Mælk gaar der en forøget Brug af denne i Byerne, idet Forbruget pr. Individ endnu er ringe og Befolkningen stadig i Tilvækst, saa at der kræves en meget betydelig Fremgang i Mælkeproduktionen, inden denne kan give sig Udslag i en forøget Produktion af Smør og Ost. Imidlertid vil det have sin Interesse at se lidt nærmere paa, hvorledes Englands Forsyning med Smør stillede sig før Krigen. Englands, d. e. Storbritannien og Irlands, Forsyning med Smør før Krigen var dels Pra Indlandet, dels fra Udlandet. I Storbritannien er Smørproduktionen i anslaaet til 50,600 Tons og i Irland lil 64,250, i a ,850 Tons. Der er ingen Grund til at tro, at denne Hjemmeproduklion er voksende. Overskuds-Indførselen kan i de sidste li Aar rundt anslaas til 200,000 tons. Hertil kommer imidlertid en Import af Margarine, næsten udelukkende fra Holland, som ved Krigens Udbrud

10 var naaet Iii over 70,000 ions om Aaret. i 1907 ansloges Hjemmeproduktionen af Margarine til 13,000 Tons. I)en er vokset stærkt og kan maaske anslaas til del dobbelte eller ca. 80,000 Tons i Med meget runde Tal faar vi altsaa en aarlig Forsyning ved Krigens Udbrud al' 115,000 Tons hjemmelavet Smør 200,000 indført 80,000 hjemmelavet Margarine 70,000 indført ialt 465,000 Tons eller henved 22 Ibs. (engelske Pund) pr. Individ om Aaret. Af Smørindførselen leverede Danmark, Norge og Sverrig de 100,000 Ions, britiske Lande 40 50,000 Tons (ret svingende efter som Vejret var mere eller mindre gunstigt 1, Rusland godt 30,000 I ons. Ser vi tilbage over 13 Aar før Krigens Udbrud, linder vi, al Danmarks Andel i Englands Forsyning har været ret konstant, men at Sverrigs Andel har været jævnt stigende, og det samme gælder Ruslands; Frankrigs og Hollands jævnt faldende; De forenede Staters meget stærkt svingende og i Hovedtrækkene faldende. Hvad de britiske Lande angäar, har Kanadas Udførsel været stærkt faldende og var praktisk talt ophørt, hvorimod der var Opgang i Udførselen fra Avstralien og New Zealand, saaledes at disse britiske Lande tilsammen havde en stærkt svingende og kun langsomt stigende Eksport. Samtidig var Irlands Overskuds-Udførsel nogenlunde jævnt dalende fra 38,000 til 33,000 Tons, en Nctloudførsel, som jo indgaar i Storbritanniens Forbrug. I de sidste 13 Aar før Krigens Udbrud var det aarlige Forbrug af indført Smør Overskuds-Indførsel) nogenlunde konstant, men Forbruget af Margarine, som jo relativt taget spiller en mindre Rolle, var stigende. Men naar man tager i Betragtning^ at Befolkningen vokser Aar efter. Aar fra 1902 til 1911 tiltog den med 3,800,000, og at der er en Tilbøjelighed til at forøge Forbruget pr. Individ, saa er del meget tvivlsomt, o.m Befolkningen i England i disse Aar før Krigen tik det Smør og Margarine, som den ønskede. Eller rettere, den fik det ikke. Efterspørgslen voksede stærkere end Tilbudet. Dette bekræftes ved den stærke Stigning i Prisen paa Smør; for dansk Smør beløb Prisstigningen i disse Aar sig til omtrent 15 pct. Vi maa tilbage lige til 1885 for at finde en Gennemsnitspris for dansk Smør saa høj som Prisen i Aarene 1911, 12 og 13. I denne Sammenhæng har det sin Interesse al notere, at medens Forbruget pr. Individ af Smør og Margarine i 1914 maa anslaas til 22 Ibs., var Smørforbruget i 1903, i Følge en Opgørelse af Royal Statistical Society, kun 16V 2 Ibs., hvortil kommer Margarineforbruget, som dengang næppe kan sættes højere end lit Ibs., allsaa tilsammen 19 Ibs. eller 3 Ibs. pr. Individ mindre end i Og i 1914 var korbruget endda holdt nede, fordi der ikke var nok Smør og Margarine i Markedel. Hvis vi nu foretog et Tankeeksperimenl og tænkte os, at Krigen ikke var kommen og havde grebet forstyrrende ind i disse som i saa mange andre Forhold, saa vilde der vistnok have været god Grund lil at stille Udsigterne for Fremtiden nogenlunde som følger: Englands Smørforsyning fra Danmark, Holland og Frankrig vil neppe vokse, den vil muligvis vokse fra Sverrig, Rusland og fra britiske Lande, herunder Irland, men der er næppe Grund til at vente nogen Stigning i Smørproduktionen i selve Storbritannien. Samtidig vil Forsyningen med Margarine vokse. Men der er ikke noget, der tyder paa, at den samlede tilvækst vil mere end dække det Merforbrug, som hvert Aar fører med sig. Udsigterne for dank S-mør er allsaa gode. Men Krigen kom og forstyrrede tilt dette. Den standsede Smørtilførslerne fra nogle Lande som Rusland og Sverrig, formindskede den fra andre Lande som Danmark og Holland og I remkald,e paa Grund af de bøje Priser noget større forsyninger fra Kanada og Forenede Stater; hvorvidt disse vil holde sig, naar Priserne atter'bliver normale, er det meget vanskeligt at sige. Alt i alt bevirkede Krigen, at Smørimporten i 1916 blev reduceret til omtrent Halvdelen af det normale. Samtidig voksede I il førselen af Margarine fra Holland, ogll jemmeproduktionen deraf'steg s' erkt. Hvad vil ske, naar Krigen holder op? Hvem

11 7 kan vel sige det nu, naar ingen véd, hvorledes Krigen bliver afsluttet? Vil Rusland alier sende store Mængder af Smør, vil Holland? Eller vil lyskland behøve disse Landes Smør? Og hvorledes vil Købeevnen stille sig i de torskellige Smørmarkeder? Jeg kan tænke mig den Mulighed, at der bliver Smørmangel i England, men jeg kan ikke øjne nogen Udsigt til en Overfyldning af Markedet. Jeg kan tænke mig, at Tyskland i adskillige Aar vil blive en god Køber. Men jeg kan ikke se noget Tegn til, at Hjemmeproduktionen af Smør i England, herunder Irland, skulde antage saadanne Dimensioner, at den skulde kunne dække det manglende, endsige blive en Hindring for Udlandets Tilførsel. Jeg tror, med andre Ord, med alt det Forbehold, som Forholdene gør nødvendigt, al Frygten for, at der ikke skulde blive Trang til det danske Smør i England efter Krigen, være sig fordi der kommer saa meget andet Smør, eller fordi Landet selv vil producere mere end før, er ugrundet. Og i denne Sammenhæng maa 'man ikke overse den meget vigtige Erfaring, at den bedste Vare har lettest ved at holde sig i Markedet. Det er de ringere Sorter, der lider mest i det daarlige Marked. Jeg vender mig saa til det næste Punkt, Frygten for, at Margarine skal være bleven saa vel indarbejdet, at den vil gøre det vanskeligt for dansk Smør at generobre sin tidligere smukke Stilling i Markedet. Spørgsmaalet er tildels besvaret ved det ovenstaaende Materiale. Det er sikkert, at Margarinen er bleven stærkt indarbejdet, og det er sikkert, at den engelske Margarineindustri er Vokset betydeligt og enduu er i stærk Udvikling. Før Krigen gik næsten alle Palmenødder og meget Ivopra, tildels fra britiske Kolonier, til Tyskland, Hamborg og Bremen, for dér at blive pressede ; Olien solgtes delvis til Holland, lavedes til Margarine og sendtes til England. Man kunde i England den Gang overhovedet ikke behandle Palmenødderne, og man havde forsømt at udvikle Margarineindustrien. Nu har England besluttet at ændre alt dette. Tyskland skal ikke saa snart eller saa let faa disse Tropenødder, denne Olieindustri ønskes bevaret for England. Men ikke nok dermed; Omdannelsen til Margarine skal Ske i England, hvorved megen Mælk vil blive beslaglagt. Hollands Margarineindustri Vil for en stor Del blive flyttet til England; delle er allerede i fuld Gang og vil blive et stærkt Stød for Holland. Mange Oliekager, som Danmark hidtil har købt andetsteds, vil efter Krigen kunne faas i England. Under Krigen er Forbruget af Margarine i England stærkt forøget, men det er ikke 'altsammen godvilligt. Af det ovenstaaende fremgik det, at det aarlige Forbrug af Smør og Margarine pr. Individ var ca. 22 lbs. Men lunder Krigen er Befolkningens Forbrug rationeret og fastsat til kun 13 Ibs. eller kun godt Halvdelen af det sædvanlige. Og heraf er en større Del Margarine, men nøjagtige Oplysninger kan naturligvis ikke gives. Forholdet mellem Smør og Margarine i Befolkningens Forbrug under disse Omstændigheder er selvfølgelig aldeles intet Maal for, hvad det vil blive, naar Handelen bliver fri. Efter min Overbevisning er der en stærk lrang hos det brede Lag til. at gaa over til dansk Smør, saa snart det blot kan købes og til rimelig Pris. Et Bevis i saa Henseende, og et slaaende Bevis, er det, nt i Efteraaret 1917 betaltes der gladelig indtil 5 shs. pr. Ib. for dansk Smør, mens Margarine kunde købes for 1 sh. eller altsaa en Femtedel af Prisen for dansk Smør. Det er en Styrke ved vor Afsætning af Smør i England, at Hovedmængden bruges af den bedre Arbejderbefolkning i Nord- og Mellemengland. Denne har tjent store Penge under Krigen, og den vil tjene godt efter Krigen og derfor have baade Vilje og Evne til at tilfredsstille sin Trang til godt Smør. løvrigt maa Spørgsmaalet om Margarinens Stilling efter Krigen og Konkurrencen dermed ses som et Led i Spørgsmaalet om Stillingen paa Smør- og Margarinemarkedet under ét og er dertor behandlet i det foregaaende. Det Resultat, jeg er kommen til, men ogsaa her med alt Forbehold paa Grund af Krigens Omvæltninger, er dette, at der er Udsigt til, at Begæret i det engelske Marked for Smør og Margarine vil være Tilbudet fuldt jævnbyrdigt, saa at der vil blive Mulighed for at afsætte dansk Smør omtrent som før Krigen, naar

12 8 først Forholdene liar ordnet sig, hvilket kan tage adskillige Aar, hvorom nærmere senere. Om en større eller mindre Del af Forbruget dækkes af Margarine, kan for saa vidt være det danske Mejeribrug ligegyldigt. Begæret for det bedste Smør er det Begær, der holder sig længst. Jeg kommer saa til den Frygt, der ofte er kommen til Orde, at England skulde lægge Told paa Smør for at hjælpe Kolonierne og derved skade det fremmede Udland. Der er drøftet meget i Retning af Beskyttelse, Begunstigelse for Kolonierne og lign. under Krigen. Det vigtigste Resultat er vel det, der er nedlagt i en fornylig udkommet Beretning fra Lord Balfour of Burleigh's Komite om Englands Handels- og Industripolitik efter Krigen. Denne Komite eller Kommission, som det vel rettere hedder paa Dansk, blev nedsat i Juni I den sidder bl. a. Udenrigsministeren, Mr. A. Balfour, adskillige Repræsentanter for forskellige Regeringsdepar lementer, fremragende Repræsentanter for Handel, Industri og Arbejde; af de oprindelige Medlemmer er ikke færre end fem traadt tilbage, fordi de er blevne udnævnte til Ministre og erstattede med andre. Man vil altsaa se, at det er en vigtig Kommission, hvis Beretning, som Resultat af halvandet Aars Arbejde, fortjener al mulig Opmærksomhed. Efter at have læst denne Beretning kan jeg ikke nægte, at jeg med stor Tilfredshed ser tilbage paa, hvad jeg i 1902 og senere skrev om Englands Toldpolitik og en Sammenslutning af Landene i det Britiske Rige" (U. f. L. Juni og Juli 1902 og a. St.). Ikke saaledes at forstaa, at der ikke nu er Forslag fremme, som ikke Var forudsete den Gang, ikke saaledes, at der ikke nu paatænkes en Forandring i Englands Toldpolitik, men saaledes, at der nu saa lidt som tidligere er Udsigt til Told imod Udlandets Varer med den bestemte Hensigt derved at tilvejebringe et Grundlag for Præference for britiske Kolonier, og saaledes, at der tages bestemt Afstand fra Told paa Levnedsmidler og Raastoffer, hvorved Industrien vilde hæmmes. Denne Kemmissionsbetænkning spænder 'over mange Spørgsmaal, og med Erfaringer fra tidligere Aar i Minde nærer jeg ingen Tvivl om, at det vil lykkes en og anden at uddrage saadanne Dele af den, som synes at bevise netop det, som han er interesseret i at bevise, paa samme Maade som visse danske Blade i 1902 beviste til deres egen Tilfredsstillelse, at Told paa Smør paa et hængende Haar" var ved at komme samtidig med Korntolden og i alt Fald sikkert vilde komme til Efteraaret", ligesom et andet Blad noget senere rent ud erklærede, at nu var England gaaet over til Protektionismen. Jeg skal derfor give i mest mulig sammentrængt Form Hovedgangen i Beretningen med særlig Hensyntagen til de Sider af den, som har Interesse for det danske Mælkeribrug. Krigen har vist, hvor uheldigt det er for England, at enkelte Industrigrene er bleven forsømte,, navnlig saadanne, hvis Produkter er nødvendige for andre store Industrier, f. Eks. Farveindustrien, hvis Produkter er nødvendige for Textilindustrien. Det samme gælder visse Metalindustrier. Et fjendtligt Udland, med Overtag i disse Industrigrene, kan l høj Grad hæmme Englands Industri.. Disse specielle Industrigrene, slaakaldte Nøgleindustrier", foreslaas derfor oparbejdede med al den Beskyttelse og Hjælp, som Staten kan yde dem, herunder om fornødent ogsaa Toldbeskyttelse, og dette uden Hensyn til Omkostningerne". Toldbeskyttelse af andre Industrier skal kun, og efter nøje Overvejelse, anvendes overfor saadanne Industrigrene, som er nødvendige for Rigets Sikkerhed. Altsaa, for at sikre saadanne Industrier, som ellers under en Krig maa befrygtes standisede, og ligeledes for at sikre andre Industrier, f. Eks. Ammunitionstilvirkning, som det kan være en Livsbetingelse at holde i Gang, foreslaar Komiteen, at Staten skal fravige sin hidtidige afvisende Holdning overfor al Slags Beskyttelse; disse Industrigrene skal sikres, og er Toldbeskyttelse nødvendig for at naa dette Maal, saa skal den anvendes. Udlandets? eventuelle Overfyldning af det engelske Marked in ed Varer til Priser, der ligger under, hvad Varerne sælges til i Fa brik ationsl a nd et (sa a k aid t d um ping''), foreslaas mødt med særlige Forholdsregler i Lighed med, hvad der er forsøgt med godt Resultat i Kanada (en særlig

13 9 Told af Størrelse som Forskellen mellem den rimelige Pris, Varen sælges til i Produktionslandet, og den lavere Pris, hvortil den sælges til den kanadiske Importør). Der tbreslaas, at der gives Kolonierne Præferencer inden for de nugældende og senere vedtagne engelske Toldsatser, og at der saa vidt muligt paa andre Maader gives dem Præferencer, f. Eks. ved Statens Indkøb af Varer (den engelske Regering har bl. a. købt hele Australiens Produktion af Zink i de næste ti Aar), ved Ophjælpning af koloniale Industrier, saaledes som det f. Eks. paatænkes med den kanadiske Nikkelindustri, og paa andre Maader. Kommissionen er klar over,, at denne Præference for Kolonierne ikke kan komme til at spille nogen stor Rolle. Det er klart", skriver den, at en Toldtarif, som skal bruges til i større Udstrækning at yde Gengæld for den Præference-Behandling, som britiske, selvstyrende Lande yder Moderlandet, og som et Grundlag for et System af Præferencer mellem Landene i det britiske Rige, ikke kunde begrænses til helt- eller halvtfabrikerede Industrivarer, men maatte udstrækkes til en hel Række Levnedsmidler og maaske endog Raaprodukter. For at vise dette vil det være nok at pege paa, at Englands (U. K.) Indførsel i det sidste normale Aar, 1913, efter Værdien bestod af 36 pct. Levnedsmidler, Drikkevarer og Tobak, 52 pct. Raastoffer eller meget lidt forædlede Varer, og kun 12 pct. var helt eller delvisj færdigfabrikerede Industrivarer og forskellige Varer. Hvad Levnedsmidler angaar, er der Told i England paa Te, Kaffe, Kakao, Sukker, Tobak. Vin og Spirituosa,*) og vi har allerede i vor Indberetning af 2. Februar 1917 anbefalet, at disse Toldsatser skal benyttes til at gøre det første Skridt i Rehling af Kolonial-Prælerence. Vi har ogsaa anbefalet, at der skal gives de britiske oversøiske Lande For t r in s beh a nd ling med Hensyn til andre' Toldsatser, som herefter maatte blive vedtagne i England. "S i bemærker, at Regeringens Politik med Hensyn til Forsyningen af *) Mærkelig nok omtales ikke Tolden paa tørrede Frugter. Hvede og Havre er fastslaaet for adskillige Aar Ved Corn Production Act, og baade at den Grund og af Hensyn til Stillingen, som den rimeligvis bliver umiddelbart efter Krigen, har vi ikke ment, at det vilde være til nogen Nytte at undersøge nærmere mulige Forslag om at lægge Told paa et større Antal at nødvendige Levnedsmidler". horslag om en mere omfattende Toldtarif behandles ogsaa med det Spørgsmaal for Øje, om en saadan vilde, være til Fordel for engelske Industrier. Ved denne Behandling kastes der et interessant Sideblik paa den Del af Spørgsinaalet, som har særlig Interesse for det danske Mælkeribrug. I noget forkortet Gengivelse skriver Kommissionen: Det er foreslaaet fra mange Sider, at det vilde være simplere at indføre en Toldtarif, som omfattede alle Grene af Indførsel til England og udarbejdet paa lignende Maade som i andre store Industrilande. Derved vilde Regeringen blive i Stand til 1) at undtage fra Indførselstold de vigtigere Levnedsmidler og rene Raaprodukter, 2) at lægge Told paa andre Varer, varierende i Forhold til, om de var mere eller mindre færdig-fabrikerede, 3) at nedsætte eller helt ophæve Tolden paa Varer fra britiske oversøiske Lande og derved give dem en Præference, 4) at slutte nye Handelstraktater med vore Allierede og maaske med de neutrale Lande paa Basis af gensidig Nedsættelse af Tolden og 5) at lægge en større Told paa Varer fra de fjendtlige Lande". Det er interessant, at man s\nes at gaa ud fra som givet, at der ikke skal lægges Told paa Levnedsmidler og rene Raaprodukter. Mellem vigtigere (essential) Levnedsmidler" maa nødvendigvis regnes de danske l dførselsprodukter som Smør, Flæsk, Æg og Kød. At Undtagelsen af disse Varer gør det vanskeligt at udstrække Kolonial-Præferencen saaledes, at den fa ar større Værdi for Kolonierne, blev stærkt fremhævet i sin Tid, da Chamberlains Forslag drøftedes. Kommissionen har, som alt meddelt, taget Konsekvenserne heraf. Imod et saadant Forslag om en omfattende 1 oldtarif, hvis Hovedhensigt er at hjælpe den engelske Industri, fremfører Kommissionen, 1) at Industrier

14 10 - ikke med Rette kan fordre Beskyttelse, hvis de ikke kan bevise, at de trods Anvendelse af de mest fuldkomne tekniske Metoder og Handelsorganisationer ligger under i Konkurrence med Udlandet, eller at de paa Grund af denne Konkurrence er afskaaret fra al ind lore saadanne Metoder, 2) at store Industrigrene, som f. Eks. de vigtigste Grene af Bomuldsinduslrien, slet ikke ønsker Beskyttelse, 3) at Staten kun bør tage sig af saadanne Industrier, som er at \ igtighed for Rigets Sikkerhed; at støtte en Række Industrigrene, som bidrager lidet eller intet til Forøgelse af Nationalformuen, mener vi er økonomisk usundt", 4) ethvert Indgreb af Staten, som kan faa til Følge en Prisforhøjelse, selv midlertidig, af Varer af national Betydning, bør holdes indenfor de allersnevreste Grænser", og endelig 5) det er af den allerstørste Betydning, at vor Udenrigshandel og Eksport ikke bliver hindret ved en Politik, som kunde tænkes unødigt at forhøje Produktionsomkostningerne her i Landet sammenlignet med Omkostningerne i andre Lande; en indskrænket Toldtarif kan lige saa vel, om end i mindre Udstrækning, benyttes til at give kolonial Præference og danne Grundlag for borhandling med andre Lande. Vi henleder Opmærksomheden paa det hensigtsmæssige i at tilvejebringe Fortrinsbehandling indenfor Riget (Imperial Preference) ad andre Veje end ved Differential Toldsatser". Af disse Grunde finder Kommissionen det unødvendigt og uheldigt at indføre en saadan omfattende toldtarif. I)er er i hele Kommissionsbetænkningen, sna vidt jeg har kunnet finde, ikke et eneste Ord om en Toldbeskyttelse af det engelske Landbrug, og en saadan vilde ogsaa være ganske i Strid med de Hovedprinciper, der udvikles. Et af disse er, at Forbrugernes og Arbejdernes Interesser maa nøje overvaages". Deres Interesser gaar ikke i Retning af forhøjede Priser paa Levnedsmidler, saa ledes som en Told vilde bevirke. Og Industriens Ønske om billigst mulig Arbejdskraft kræver, al Arbejdernes Føde ikke unødig fordyres. Enkelte Medlemmer af Kommissionen har afgivet dissentierende Bemærkninger til et eller flere af Betænkningens Kapitler. En Gruppe af fem foreslaar saaledes en almindelig ad valorem Told af 10 pct. paa helt eller væsentlig færdig-fabrikerede Varer; det ene Medlem formulerer det saaledes, at Raastoffer og Fødevarer skal undtages fra Tolden." Flere erklærer sig uenige i Forslagene om Toldbeskyttelse for enkelte særlig vigtige Industrigrene. Ingen ytrer et Ord om en Landbrugsbeskyttelse eller om Muligheden af en Told paa Levnedsmidler. Efter alt dette mener jeg, at der ikke er Grund til at frygte, at Afsætningen af vort Smør i England skal møde nogen Vanskelighed paa Grund af I old. Jeg har i det foregaaende beskæftiget mig med den nævnte vigtige engelske Kommissionsbetænkning. Der er selviølgelig fremkommen adskillige andre Arbejder af lignende Art, og mellem disse er der særlig en, der har beskæftiget sig mere specielt med saadanne Varer, som den danske Mælkeriindustri er interesseret i. Som et Resultat af Rigskonferencen i 1911 nedsattes der Aaret efter en Dominions Royal Commission. Denne kongelige Kommission blev rekonslitueret i Den har seks Repræsentant ør for Moderlandet (U. K.) og en for hvert af følgende Lande eller Dominions: Kanada, Australien, New Zealand, Union of South Africa og Newfoundland. Denne Kommission udsendte i Februar i Fjor en Final Report om de ovennævnte oversøiske Landes natur lige Hjælpekilder, Handel og Lovgivning, og i denne behandles ogsaa Mælkeribrugets Stilling i disse Lande. Der udtales i denne Beretning et almindeligt Ønske om, at det Britiske Rige saavidt muligt maa blive i Stand til at lorsyne sig selv med en Mængde Raastoffer og andre Varer, mellem hvilke ogsaa Smør og Ost. Og i et Tillæg gives der en Oversigt over, hvorvidt dette kan lade sig gøre. Det vil have sin Interesse at se hvad denne mere kolonialt-interesserede Kommission mener om Mu ligheden af at undvære Indførsel af Smør og Ost fra fremmede Lande, mellem hvilke Danmark for Smørrets \ edkommende anføres som den farligste Konkurrent. Storbritanniens og Irlands Smørpro-

15 11 duktion i normale Tider anslaas til 125,000 Tons, Gennemsnitsindførselen til 203,350 Tons. Af hele Indførselen angives 23 pct. al være fra britiske Lande, 77 pct. fra fremmede Lande. Delle giver 51 pct. af Englands (U. K.) hele Smørkonsum som fremstillet indenfor det Britiske Rige, nemlig 125,000 Tons fra U. K., 47,300 Tons fra Kolonierne, tilsammen 172,300, imod 101,050 Tons fra Udlandet. Det maa anses for tvivlsomt", siges der, om den Del af Smørproduktionen indenfor Riget, som kan stilles til Raadighed til Forbrug i Moderlandet, kan bringes op til mere end højst 225,000 Tons. Med den nuværende Konsumption vil der altsaa blive et Underskud paa omtrent 100,000 Tons eller 30 pct., som maa leveres fra fremmede Lande. Dette Underskud kunde utvivlsomt dækkes ved en forøget Margarineproduktion, for hvilken tilstrækkeligt Materiale findes indenfor det Britiske Rige." Det er med andre Ord det værste for os), som denne kolonial-venlige Beretning mener at turde stille i Udsigt, en Reduktion af Udlandets Bidrag fra til 100,000 Tons. Og vel al mærke, dette forudsætter, at Forbruget i ke stiger, hvad det utvivlsomt vil, som ovenfor forklaret. Men selv om nu ogsaa en saadan Reduktion skulde finde Sted, saa vil den sikkert tage lang Tid, i hvilken altsaa for det forste Forbruget vil stige, og maaske adskillige fremmede Lande, der nu udfører, falde fra, fordi eget Forbrug eller Udførsel lil andre Markeder tiltager. Der er derfor, efter min Mening, selv i Følge denne Fremstilling ingen Grund lil, at Danmark, med sine anerkendte særlig gode Betingelser for al betjene det engelske Marked med den fineste Vare, skulde lade sig afskrække fra at holde ud i Konkurrencen, men der er derimod Grund til at indprente Nødvendigheden af, at hele vor Smørproduktion holdes saa højt i Retning af Kvalitet, at andre Lande ikke paa det Punkt skal naa os. Med Hensyn til Ost er Forholdet et ganske andet, idet Kanada og New Zealand alene er i Stand lil al forsyne baade Moderlandet og andre Lande indenfor det Britiske Rige med de Tilførsler, tie trænger lil. Med Ost menes der i denne Sammenhæng Cheddar Ost, foruden de sinaa Mængder af andre Oslesorler, som fremstilles lokalt i England. De tre Punkter, som er behandlede i det foregaaende, Spørgsmaalene om, hvorvidt der vil være Plads for tiel danske Smør i det engelske Marked ved Siden af det hjemmeproducerede Smør og Margarinen, og om der bliver Told paa Smør, har været forholdsvis leite at behandle. Jeg maa dog, inden jeg gaar videre, tage et almindeligt Forbehold med Hensyn til, hvad der er sagt ovenfor. Det er en underforslaaet Forudsætning, al Krigen bliver afsluttet uden all for store Overraskelser, at Danmark forundes at blive holdt udenfor, at Krigen ikke lager en uvenlet Vending i tiel hele taget, under de forfærdelige Omvæltninger, som vi oplever > disse Aar, kan man mindre end nogensinde tidligere tale i mere end tie forsigtigste Udtryk om Fremtiden. Men under rimelige Forudsætninger mener jeg altsaa, at der ikke i de tre nævnte Retninger er nogen særlig Grund til at frygte, at England ikke efter Krigen igen skulde kunne blive en god Aftager af vort Ssnør og andre Fedevarer, saaledes som Forholdet var før Krigen. Men der er en hel Række Betragtninger af ganske anden og alvorligere Art, som griber stærkt ind i Spørgsmaalet. Den nævnte Kommission henviser lil det (Faktum, al den britiske Regering har godkendt tie Resolutioner af den økonomiske Pariser-Konference, som gik ud paa, at Ententemagterne i den økonomiske Rekonstruktionsperiode, som vil følge umiddelbart efter Krigens Afslutning, skal nægte de nuværende fjendtlige Magter (for Kortheds Skyld kan vi sige Tyskland) den saakaldte mest-begunsti- " gede-nations Rel i en saadan Række Aar. som de kan enes om; al de i den Periode lil Gengæld skal søge al holde hinanden skadesløse for de Tab i deres Handel, de maatte litle derved; at der skal lages specielle Forholdsregler overfor Tysklands Handel i en vis Aarrække for at forsvare Ententelandenes Handel, Industri, Landbrug og Skibsfart overfor..dumping" og andre uberettigede Konkurrencemidler, og" at tyske

16 12 Varer skal enten lielt forbydes Adgang eller underkastes særlig Behandling af virksom Art; at Alliancelandene ad diplomatisk Vej skal enes om den Behandling, som tysk Skibsfart skal underkastes i samme Periode. 1 Tilslutning hertil foreslaar Kommissionen, at Indførsel til England af tyske Varer skal være forbudt i et Aar efter Krigens Afslutning og saa længe derefter, som Begeringen maatte bestemme. Med Hensyn til en Mængde Baastoffer og andre Varer, som er nødvendige for Genoplivelsen af mange Industrigrene, vil England og' de Allierede, for saa vidt de har Baadighed over dem, forbeholde sig Fors teretten og derfor forbyde Udførsel undtagen efter særlig Udførselstilladelse. Dette vil ogsaa gælde Forsyningen med Levnedsmidler, Foderstoffer pg Baastoffer for Industrien og skal for Englands Vedkommende sættes i Kraft ved Lovgivning, som giver Begeringen Magt til at forbyde Udførselen af saadanne Varer undtagen efter særlig Udførselstilladelse; Begeringen skal i saa Henseendie støttes af særlige Nævn, i hvilke de paagældende Handel sbrancher skal være fyldigt repræsenterede. M. a. O. hele det System med Bationering, Handelens Begulering ved Begeringsnævo, udstrakt i mange Tilfælde til international Optræden mellem de Allierede, det vil blive fortsat, eller i alt Fald det foreslaas fortsat efter Krigen, muligvis i flere Aar efter Krigen. Heraf følger, eller kan let komme til at følge, ja, synes i nogle Tilfælde uiindgaaeligt at maatte følge en saadan Indskrænkning ogsaa i neutrale Landes Handel med England og dets Allierede, at Spørgsmaalet om, hvor Danmark vil sende sine Produkter hen, og det Spørgsmaal, som karminer l'orud derfor, hvorfra og under hvilke Betingelser Danmark skal faa de nødvendige Baaprodukter for Produktionen, bl. a. Korn og Foderstoffer, Gødningsemner m. m., som Mælkeribrugel ikke kan undvære, at disse Spørgsmaal bliver taget ud af Hænderne paa Landmænd og Handlende og' maa overgives til eller forblive hos Begeringen og de forskellige Nævn. Kommissionen gør ganske vist opmærksom paa, al den Uafhængighed med Hensyn til Forsyning med visse Varer, som der tilstræbes ved Pariser- Besolutionerne, er en Uafhængighed af fjendtlige Lande og ikke af neutrale Lande". Og der siges videre, med Hensyn til et lille Antal af europæiske neutrale Lande", at i Betragtning af den overordentlig vanskelige Stilling, som i alt Fald nogle af disse Nationer er kommen i som Følge af Krigen, øg i Betragtning af Faren for at tvinge (dem over i en økonomisk Alliance med Centralmagterne, betvivler vi, at det er retfærdigt eller hensigtsmæssigt at stille dem ugunstigt i Konkurrencen (diskriminere imod dem)." Kommissionen siger endvidere, at der ikke skal gives saadanne europæiske Lande Dif feren tialbehandling, som, hvad end deres Sympatier maatte være, har bevaret deres Neutralitet under hele Krigen". Men under Drøftelsen af Forslaget om i mindst et Aar efter Krigen at forbyde al Indførsel af Varer producerede i fjendtlige Lande (tvske Varer) siges der, al et saadanl Forbud maatte søges gennemført ved et System af Oprindelsescertifikater af Varer fra andre Lande, i alt Fald i Europa"..Danmarks Handel og Udførsel vil derfor let blive bragt i en farlig eller dog vanskelig Stilling. Og endnu alvorligere og vanskeligere bliver disse Spørgsmaal. om, hvor vi skal købe, og hvor vi skal sælge, naar det tages i Betragtning,,at Danmark synes at maatte forblive i samme trykkende Stilling som nu mellem de to Grupper af Nationer, der nu er i militær Krig, og som efter denne vistnok i nogle Aar vil vedblive at være i økonomisk Krig med hinanden. Muligvis vil Tyskland, for at tage et Eksempel, \ ære tilbøjelig efter Krigen til at byde højere Priser for vort Simør og vore andre Landbrugsprodukter end England. Naar der ikke længere er Krig og derfor heller ikke som nu Spørgsmaal om Neutralitet, kunde man mene, en Købmand maatte have Bet til at sælge i det dyreste Marked. Men Vestmagterne vil have et Ord al sige dertil, ganske som nu. De kan lægge Pres paa Danmark ved al nægte os al faa Foderstoffer og Korn. Paa samme Maade kan f. Eks. Tyskland, hvorfra vi formodentlig vil ønske at forsyne os med mange

17 Industrivarer, stille Fordringer 0111 en Betaling af disse med saadanne Varer, som Tyskland trænger til. Dette trænger sikkert ikke lil nærmere Udvikling. De nævnte Eksempler og Antydninger vil være tilstrækkelige til at vise, baade hvilke Vanskeligheder vort Land og derhos specielt vort Mælkeribrug vil have at kæmpe under i rimeligvis flere Aar efter Krigen, og hvor meget det vil afhænge af, hvorledes Krigen afsluttes, om disse Vanskeligheder bliver større eller mindre, om vi maaske bliver tvungne mere over i den ene eller i den anden fjendtlige Lejr. Og disse sidste Betragtninger, mener jeg, gør det ikke blot vanskeligt, men umuligt paa det nuværende Tidspunkt at træffe nogen som helst Bestemmelse om, hvor vi helst skal købe, hvor vi helst skal sælge, naar den militære Krigs Afslutning en Gang naas hvilket desværre kan se ud til at lade vente paa sig en rum Tid endnu. Det er klart nok, det kræver ikke mange Ord, at for Danmark som for alle de mange Lande, der har lidt under Krigen og det er med meget faa Undtagelser alle Lande vil den hurtigst mulige Genoprettelse af Industrierne være ikke blot Maalet, det kan endog blive en Livsbetingelse. Dette gælder for vort Vedkommende i første Linie de store Industrier, som saa længe har baaret vort Land, altsaa vort Landbrug med dertil knyttede Landbrugsindustrier som Mælkeribrug, Baconfabrikationen o. s. v. TVlen Betingelserne, under hvilke dette kan ske, og hvorhen Udførselen og Salget af Produkterne, som danner det økonomiske Hovedgrundlag for vor Eksistens, skal ledes, derom forekommer det mig, at de ovenantydede alvorlige Fremtidsudsigter gør det ret omsonst at tale nærmere endnu en Tid, maaske endnu i nogle Aar. Der er endelig endnu en Betragtning, som fortjener at behandles. Det lod sig tænke, at efter Krigen vilde Centralmagterne byde os de bedste Afsætningsmuligheder, være sig de bedste Priser eller de bedste Vareudvekslingsbetingelser. Det turde være kortsynet eller dog risikabelt uden de alvorligste Overvejelser at gribe for ivrigt efler de Chancer, der saaledes maatte vise sig, bl. a. for vor Landbrugseksport. Det maa nemlig efter hele det økonomiske Beskyttelsessystem, som i saa mange Aar har været ledende i Tyskland, anses for ret sandsynligt, at før eller senere, maaske efter et Forløb af 10 å 12 Aar", saa snart Tyskland mener at kunne undvære vore Produkter, eller saa snart det tyske Landbrug maatte kræve sig befriet fra l dlandets Konkurrence, vil Tyskland lukke for os eller ved Told eller paa anden Maade lægge vor Udførsel Hindringer i Vejen. Saa staar vi henvist til Afsætning til vort hidtidige Hovedmarked i England, hvor vi efter min Mening ikke løber nogen Risiko for saadan vilkaarlig Afbrydelse af en fredelig Handelsforbindelse. Dette maa nødvendigvis i r I ide tages under nøje Overvejelse. Det vil altsaa gælde for os om efter Krigens Afslutning at stille os saaledes overfor det engelske Marked, at vi ikke forskertser det gode Omdømme, vi efter min bestemte Mening nyder hos hele den Handelsstand, som hai' været interesseret i at forhandle vore Landbrugsprodukter, og hos det.store Flertal af det konsumerende Publikum. Og, faxen maaske i mindre Grad, maa det være af Vigtighed, at vi i den Overgangstid, i hvilken Tysklands Marked maaske lokker, ind lil det lukkes, ikke lægger vor Landbrugsproduktion saaledes om, al den tilpasses efter det t} 7 ske Marked og maaske derved bliver mindre egnet til at tilfredsstille det store engelske Markeds Fordringer. Harald Faber.

18 J

19

20

21

22