KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sengeløse Skole. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Øvrige resultater 15 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER IT/digitalisering Øvrige kommunale fokusområder 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sengeløse Skole. Vi er en mellemstor skole med ialt 405 elever og 60 medarbejdere. Eleverne fordeler sig på 19 klasser fra 0-9 klassetrin, så det giver en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 20. Endvidere rummer skolen en specialrække normeret til 24 elever, afdeling Øtoften, der er et heldagstilbud for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Desuden har vi på skolen en Sfo, der er delt i 2 afdelinger, Åen med børn fra 0-1 klasse og Åløbet med børn fra 2-3 klasse. De har tilsammen 168 børn. Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år; det sidste, der er kommet til, er vores store og lyse indskolingshus. Her er der god plads til både klasselokaler, sfo-lokaler og fællesrum; også på resten af skolen har vi grupperum og gode fællesarealer. Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole, der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads. Undervisningen er bygget op omkring klasseteam, som omfatter 2-3 årgange, og blandt vores fokusområder er læsning og evaluering centralt. Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen i indskolingen, og vi har også et godt samarbejde med de andre institutioner i landsbyen. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sengeløse Skole og SFO er en skole, som geografisk er beliggende i Sengeløse, men er gennem de sidste par år blevet en kommunal folkeskole i Høje Tåstrup. Dette skyldes, at skolen ikke længere er skole for kun elever fra Sengeløse, men på grund af den store tilgang af elever fra hele kommunen står skolen nu med en kvalitativ diversitet blandt eleverne. Skolen oplever en forsat tilgang af elever, der betyder, at skolen er ved at nå et niveau, hvor skolen ikke længere på nogle årgange kan optage yderligere elever uden fra skolen grunddistrikt på grund af høje klasse kvotienter. Endvidere er skolen gennem de sidste del år blevet beriget af afdeling Øtoften, som har tilført skolen en personale gruppe, som har kompetencer til gavn for alle elever på skolen. Skolens ledelse har gennem de sidste par år haft fokus på i sær 2 store indsatsområder, som trivsel og en implementering af IT i undervisningen. I forbindelse med det sidste er skolen nu fuldt digitaliseret med Ipads til skolens elever og digitaliserings værktøjer i lærings rummene. Skolen arbejder fremadrettet i foråret 2015 med at lave digitale lærings mål i de 3 primær fag, dansk, matematik og engelsk på alle klassetrin. Skolen har gennem flere år haft et meget tæt samarbejde mellem de forskellige dagtilbud og klub i Sengeløse, dette ser skolen gerne fortsætte og udvidet og skolens ledelse vil tage tiltag til en dialog med klubben og dagtilbudende omkring en landsby model i Sengeløse til gavn for alle børn i Sengeløse, der vil opleve et yderligere sammenhængende tilbud fra dag tilbuddet til slut skoleforløb. Skolen har gennem dette skoleår oplevet en meget stabil personalegruppe, der alle løfter deres opgaver kvalitativt og til gavn for skolens elever, samt det enestående fritidstilbud SFO en tilbyder og har gjort gennem flere år, blandt andet i samarbejde med Fælles idræt i Sengeløse. Skolen har også været med til at få sin egen skov, som giver mulighed for, at lave undervisning/læring i et anderledes rum end på Skolen. Vi kan konstatere, at Sengeløse pt. er inde i en god og positiv udvikling til gavn for vores børn på skolen og at det er vigtigt, at fastholde og udvikle skolen fremadrettet. 4

5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale tests Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Sengeløse Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Som det ses på tabellen er det ønskværdigt at skolen bevæger sig i en fortsat bedre retning omkring læseindsatsen, derfor er skolen også blevet styrket med en ny læsepolitik, samt 2 nye læsevejledere. Der arbejder med netop denne forbedring af elevernes resultater i læsning. Dette arbedjer der også på i faget matematik, hvor skolen netop også har fået 3 nye matematik vejledere, som er i gang med en poltik på dette område Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/ Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 6

7 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/ Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Her ser vi igen en tendens omkring vores 6.klasser hvor deres skoleforløbet ikke har været optimalt, men som tidligere beskrevet er der sket en personale rokade, således at fokus på netop denne årgang har været stor fra ledelsens side Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Sengeløse Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På denne tabel kan vi se at vores andel af elever som er i top er stigende over en bred kam på skolen i de 2 hoved fag, hvilket er meget godt, da netop fokus på også de dygtige elever er prioriteret i læringen, samtidigt med at vi via undervisnings differentiering samtidigt har fokus på vores udfordret elever Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Sengeløse Skole 7

8 Skolen, 2013/14 ift. 2012/ Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/ Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale tests Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Sengeløse Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Sengeløse Skole 8

9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/ Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/ Kommunen, 2013/14 ift. 2012/ klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 80% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 90% 96% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som beskrevet i tabellen kan man konstatere, at andelen af elever som har aflagt fuld afgangsprøve efter 9. klasse i skoleåret 2013/2014 % er faldet.dette skyldes, at netop i dette skoleår i forhold til de tidligere år havde skolen kun en 9.klasse med 20 elever, hvor 2 af eleverne ikke dukkede op til prøverne ( den ene har aflagt prøve i september 2014), en elev var syg af kræft, samt en elev som ikke har aflagt fuld prøve, men afviklede prøve i primær fagene. Derfor fremkommer dette % tal. Skolen har fremadrettet to 9.klasser med gns. elevtal på 52 elever Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Sengeløse Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 5,7 6,0 6,4 Skolen, 2012/13 6,7 6,7 6,5 Skolen, 2011/12 6,3 8,1 6,9 Kommunen, 2013/14 5,7 5,3 5,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det fremgår af tabellen kan vi konstatere, at netop årgang i skoleåret var en årgang, hvor flere af eleverne på Sengeløse Skole som gennem deres skoleforløb havde en masse udfordringer i deres liv og deres rammer. Skolen er faktisk meget stolt af de resultater som netop denne gruppe elever opnåede ved FSA prøven, da de karakter mæssigt præsterede flot i forhold til deres udgangspunkt. Lærerene omkring klassen har gennem flere år arbejdet hårdt og intenst med denne elev gruppe. Flere af elever præsterede meget flot og fik høje karakterer men andre fik mindre gode, men dette var forventligt. Så alt ialt fik klassen et godt resultat og skolen ligger pænt if. kommunens gennemsnit Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Sengeløse Skole 10

11 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,3 7,3 5,9 6,1 5,7 7,3 Skolen, 2012/13 6,7 6,8 7,7 5,3 6,9 6,0 Skolen, 2011/12 5,1 7,4 8,4 7,8 6,2 7,4 Kommunen, 2013/14 5,2 6,3 5,9 5,1 5,5 6,0 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det fremgår af tabellen kan vi konstatere, at netop årgang i skoleåret var en årgang, hvor flere af eleverne på Sengeløse Skole som gennem deres skoleforløb havde en masse udfordringer i deres liv og deres rammer. Skolen er faktisk meget stolt af de resultater som netop denne gruppe elever opnåede ved FSA prøven, da de karakter mæssigt præsterede flot i forhold til deres udgangspunkt. Lærerene omkring klassen har gennem flere år arbejdet hårdt og intenst med denne elev gruppe. Flere af elever præsterede meget flot og fik høje karakterer men andre fik mindre gode, men dette var forventligt. Så alt ialt fik klassen et godt resultat og skolen ligger pænt if. kommunens gennemsnit.endvidere kan vi konstatere, netop denne klasse var lidt ulige fordelt if. til faglig interesse for skoleforløbet Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Sengeløse Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Skolen, 2012/13 6,5 6,6 Skolen, 2011/12 7,2 7,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Denne tabel afspejler tydeligt den udfordring som skolen gennem de sidste par år har arbejdet med, nemlig det potentiale som eleverne besidder og som skal udnyttes fuldt ud. Derfor som tidligere beskrevet har skolens ledelse gennem de sidste par prioriteret at den faglige dækning blandt personale gruppen i udskolingen er meget høj. (se kompetence dæknings oversigten). Vi er dog overbevist om, at det tager mere end et år for at denne prioritering for alvor slår igennem til gavn for eleverne Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Sengeløse Skole 11

12 Skolen, 2013/14 73% 89% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 88% 90% 84% 82% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Dette afspejler tydeligt de tidligere beskrevet udfordringer for denne gruppe elever (20), hvor andelen af elever med en flot præstation var stor, samtidigt med, at enkelte ikke præsterede bedre end ventet. Rent % drejer det sig om 2 elever, se tidligere tekst. 12

13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Sengeløse Skole 3 måneder, % 43% 3 måneder, måneder, % 44% 48% 60% 15 måneder, % 90% 15 måneder, % 91% 15 måneder, % 89% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Dette er et meget typisk billede af elever fra Sengeløse Skole, som forlader skolen efter 9. klasse, nemlig den kultur af rigtigt mange af vores elever efter endt skoleforløb hos os tager på efterskole eller andet i 1 år, der ikke er skolerelateret.så skolen er gald for den % høje andel af vores elever som efter 15 mdr er påbegyndt en ungdomsuddannelse og især de tilbage meldinger omkring at rigtig mange af vores tidligere elever faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse Skolens arbejde med 'Uddannelse til Alle (UTA)' I indeværende skoleår arbejder fortsat sammen UU vestegnen til gavn for vores elever. På skolen har vi taget tiltag til at nogle lærere i udskolingen er igang med at blive klædt på via kursus virksomhed og andet til at løfte denne opgave fremover til gavn for vores elever.endvidere har vi i vores udskoling stærk fokus på netop dette ved at understøtte tiltag i undervisningen, som holddannelse, udbud af valgfag samt en differentiering af eleverne således at skolen understøtter deres muligheder for at komme videre i deres liv efter endt skoleforløb på Sengeløse Skole. 13

14 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 1,3 3,7 1,7 Skolen, 2012/13 1,3 3,9 2,1 Skolen, 2011/12 2,1 3,6 Kommunen, 2013/14 1,8 3,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Hvsi man kigger på gns. fravær blandt elever på Sengeløse Skole ligger dette ikke alarmerende højt, men der er en klar tendens på skolen, hvor især fravær grundet ferie i skoletiden ligger hos enkelte elever ganske højt, da deres forældre vælger at prioritere muligheden for ferie med deres børn, når der er mulighed for forældrene at holde ferie.skolen arbejdet med stor fokus på ulovligt fravær fra skolen, ved at skolens personale kontakter forældrene, hvis man når en bekymringsgrad hvor elevens læring er fare, dette sker i samarbejde med skolen ledelse. Vi oplever en tendens pt. med flere af vores indskolings elever med " ondt i livet", der trænger til omsorg og nærvær, således at nogle elever er hyppige gæster på kontoret, hvor en snak, nærvær og omsorg nogle gange " fjerne" ondt i maven mm. 14

15 4.5 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, Sengeløse Skole 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen, 2013/ Kommunen, 2013/ Kilde: Kommunens egen indberetning. Vi kan konstatere, at vores andel af testede elever er ganske høj og de få elever det drejer sig om i denne statistik er elever, som er kommet så sent i skoleåret, hvor testen allerede var blevet foretaget og ikke kunne nås inden ferien Læseresultater for 1. klasse, Ordlæseprøve 1 og 2, Sengeløse Skole Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Klasse 1 0,0% 0,0% 9,5% 19,0% 71,4% Klasse 2 0,0% 0,0% 8,3% 33,3% 58,3% Klasse 3 % % % % % Klasse 4 % % % % % Skolen, 2013/14 0,0% 0,0% 8,9% 26,6% 64,4% Kommunen, 2013/14 0,4% 3,2% 31,3% 39,4% 25,6% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Note: Hver linje i tabellen repræsenterer en given klasse på årgangen og dens læseresultater fordelt på kategorier. I nederste linje er fordelingen på de forskellige kategorier angivet for gennemsnittet af alle børn på klassetrinnet i Høje-Taastrup Kommune. Før-fasen: Eleven læser og svarer med under 40 % rigtige svar. Læsehastigheden har ingen betydning ved så lav læsesikkerhed. Erkendelse: Eleven læser og svarer med mellem 40 og 80 % rigtige svar. Læsehastigheden er lav. Stabilisering: Eleven læser og svarer med mindst 80 % rigtige svar, men har nået mindre end 40 opgaver (=er langsom læser). Beherskelse: Eleven læser og svarer med mindst 90 % rigtige svar (fuld sikkerhed) i en god hastighed. Automatisering: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er høj. Kilde: Kommunens egen indberetning. På baggrund af skolens læsepolitik er det ganske tydeligt at fokus omkring 1.klasse handler meget omkring elevernes automatisering af deres læsefærdigheder, således at de andre discipliner er i fokus fremadrettet.vi kan konstatere, ved at vi i skoleåret fik uddannet 2 nye læsevejledere som har sat deres tydelige præg på skolens læsepolitik og indsatser omkring dette. Endvidere har skolen i samarbejde med dagtilbudende og klub lavet en sammenhængende område læsepolitik, således at børn i Sengeløse oplever en rød tråd i deres læseudvikling fra tidlig start til slut skoleforløb Læseresultater for 3. klasse, Sætningslæseprøve 1 og 2, Sengeløse Skole 15

16 Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Klasse 1 0,0% 12,0% 68,0% 20,0% 0,0% 0,0% Klasse 2 0,0% 4,8% 47,6% 47,6% 0,0% 0,0% Klasse 3 % % % % % % Skolen, 2013/14 0,0% 8,7% 58,7% 32,6% 0,0% 0,0% Kommunen, 2013/14 1,1% 10,9% 51,6% 31,7% 3,5% 0,2% Landsnorm ( ) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Note: Hver linje i tabellen repræsenterer en given klasse på årgangen og dens læseresultater fordelt på kategorier. I nederste linje er fordelingen på de forskellige kategorier angivet for gennemsnittet af alle børn på klassetrinnet i Høje-Taastrup Kommune. Før-fasen: Eleven læser og svarer med under 40 % rigtige svar. Læsehastigheden har ingen betydning ved så lav læsesikkerhed. Erkendelse: Eleven læser og svarer med mellem 40 og 80 % rigtige svar. Læsehastigheden er lav. Stabilisering: Eleven læser og svarer med mindst 80 % rigtige svar, men har nået mindre end 40 opgaver (=er langsom læser). Beherskelse: Eleven læser og svarer med mindst 90 % rigtige svar (fuld sikkerhed) i en god hastighed. Automatisering: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er høj. Elitelæser: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er meget høj maks. 2 sekunder per opgave. Kilde: Kommunens egen indberetning. Se tidligere tekst, men resultaterne afspejler fint de indsats områder som skolen arbejder med Handleplan for læsning Som tidligere beskrevet er der i Sengeløse udarbejdet en læsepolitik for børn i Sengeløse gældende i dagtilbudende, klub, SFO og Skole.Det er aftalt, at denne tages op til revison i skoleåret

17 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Sengeløse Skole Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,9% Skolen, 2012/ ,9% Skolen, 2011/ ,1% Kommunen, 2013/ ,9% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har en relativ høj inklusions procent, dette skyldes primært at afdeling Øtoften nu er kvalitativ del af Sengeløse Skole. 5.2 Skolens arbejde med SP og specialundervisning Skolen er nu på andet år i forbindelse med brugen af SP modellen.denne model er en markant gevinst i forhold til arbejdet med børn, som har behov for et anderledes tilbud i form af rammer og indhold. Alle på skolen arbejder med denne model og det er besluttet, at der skal ligge min 2 Sp handleplaner bag inden man kontakter PPR eller andre i forbindelse med elev sager. Det er pt. svært at vurdere om SP som enkeltstående faktor har nogen betydning for læring og trivsel, da dette i vores er et redskab til at kunne belyse og systematisere de indsatser som skal sættes i værk. Derfor vil det være lidt frisk at sige dette har betydning for både inklusion, læring mm. Men mere er er et redskab til netop at sikre læring mm. 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Sengeløse Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% 8% 5% Skolen, 2012/ % 95% 7% 5% Skolen, 2011/ % 95% % 4% Kommunen, 2013/ % 20% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Gennem de sidste par år har Sengeløse Skole oplevet en elev tilgang til normal skolen. Denne tilgang er primært fra kommunens andre skoler, såvel folkeskoler som privatskoler, endvidere har skolen modtaget en snes elever bosiddende uden fra kommunen.denne tendens kan vi se fortsætte ind i 2015, da skolen pt. har et godt omdømme. Vi kan samtidigt konstatere, at skolen modtager flere elever med dansk som andet sprog og disse primært kommer fra Gadehave skolens grunddistrikt. Denne tendens vil også fortsætte i Konsekvensen vil dette er, at Sengeløse Skole ikke længere er en skole for kun Sengeløse børn, men er idag en kommunal folkeskole med en bred diversitet med et bredt udsnit af kommunens borgere og børn.samtidigt er skolen på flere årgange ved, at være fyldt op, således at skolen hvis denne tendens fortsætter kan stå i en situation, hvor der ikke kan optages elever uden for grunddistriktet. 18

19 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Sengeløse Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 72% 71% 70% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Sengeløse Skole har gennem de sidste mange prioritet, at den fag- faglige undervisning dækkes af personale med de kompetencer, som kræves for at give en kvalitativ undervisning. Dette kommer blandt andet til udtryk ved ansættelse af personale, hvor den fag- faglige profil vægtes højt, samt at ledelsen er meget bevidst omkring dette ved opgave- fag fordelingen for skoleåret. Dette kan blandt ses i den øget % stigning. 19

20 Kompetencedækning opdelt på fag, Sengeløse Skole Dansk 86% 93% Engelsk 69% 79% Tysk 79% 100% Historie 30% 51% Kristendomskundskab 14% 30% Samfundsfag 33% 42% Matematik 69% 81% Natur/teknik 15% 25% Geografi 53% 86% Biologi 54% 100% Fysik/kemi 85% 100% Idræt 76% 92% Musik 39% 73% Billedkunst 13% 52% Håndarbejde 60% 100% Madkundskab 68% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Denne oversigt giver en meget god beskrivelse at de prioriteringer som ledelsen på Sengeløse Skole arbejder efter, da vores kompetence dækning på fagene høje ud fra en fag- faglig betragning. I indeværende skoleår er vi i gang med at ansætte engelsk lærere på skolen, således at også dette fag er fagligt dækket. Mange af de mindre fag er dækket af lærere i indskolingen- mellemtrinnet som har den undervisnings mæssige kompetence, samt har de pågældende klasser i flere fag. således at muligheden for en samstemt læring mellem fagene er tilstede til gavn for eleverne. I udskolingen er alle fag primært dækket af lærere med liniefag eller en kompetent og kvalitativ erfaring. 20

21 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, Sengeløse Skole 1. Klasse 2. Klasse 66% 71% 72% 70% 3. Klasse 48% 60% 4. Klasse 5. Klasse 50% 67% 69% 68% 6. Klasse 70% 81% 7. Klasse 8. Klasse 73% 74% 87% 90% 9. Klasse 74% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Se tidligere tekst.her er det ganske klart at skolen prioritere fagligheden højt, samt sammenhængs kraften mellem fagene i indskolingen og mellemtrin, hvor udskolingens fordeling er meget rettet imod en kvalitativ og kompetence mæssige dækning af fagene. 21

22 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, Sengeløse Skole IT/digitalisering, samlet 3,0 3,9 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 2,9 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 2,8 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,2 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har gennem de sidste par skoleår arbejdet intenst med at få rullet en digitaliserings strategi, som blev vedtaget af skolebestyrelsen i skoleåret ud. Dette er skolen kommet langt med, således at alle elever ved julen 2014 har en Ipad til brug i undervisningen, samt interaktive tavler og vigtigst en pædagogisk strategi og implementering af IT i undervisninge.det er hensigten af man i foråret 2015 vil begynde med at lave digitale lærings mål for de 3 fag: matematik, dansk og engelsk for alle årgange. Som det ses er skolen langt fremme og dette skyldes især vores IT vejleder, samt en villighed hos personalet for at bruges det i læringen af elever. 22

23 7.2 Øvrige kommunale fokusområder Indførelse af nye fag og valgfag I skoleåret har Sengeløse Skole valgt at dække fagene Håndværk og design med lærere som har liniefag i håndarbejde, samt sløjd. Madkundskab dækkes af liniefags uddannet lærer i hjemkundskab. Det samme gælder engelsk og tysk. Det er vigtigt for ledelsen, at have fokus på denne gruppe af lærere, således at de kompetence uddannes i det omfang som er nødvendigt.i forbindelse med valgfagene er det sådan organiseret, at skal alle timer på Sengeløse Skole ligger i en års norm udbydes valgfagene i den sidste periode af hvert kvartal, således at kvaliteten og intensiteten er til gavn for eleverne, samtidigt med at de lægger sig op af fagene for at tilbyde eleverne en anderledes læring og hvis ønsket af eleverne en uddybning af emner relateret til deres skolegang. Vi følger valgfags rækken efter 9. stk Lektiehjælp og faglig fordybelse I dette skoleår har lektie hjælps tilbuddet været vores store smertens barn i forhold til de ønsker skolens ledelse havde omkring dette. Vi må pt. konstatere at dette tilbud ikke har fungeret efter den hensigt som ville. Der er en rimelig belægningsgrad på tilbuddet, men vi må konstatere at vores ressoucer ikke har slået til, med både at dække vores SFO og vores lektiecafe (som vi kalder faglig fordybelse). Det har i løbet af året været nødvendigt at justere på tilbuddet da forventningen fra forældrene var ganske anderledes end vi kunne tilbyde. Nemlig flere lærere omkring eleverne,samt en næsten fuld normering af vores SFO. Dette kunne ikke ud fra en ressource tildeling lykkes og derfor følger personalet nu børnene i forhold hvad de ønsker den pågældende dag. Da mange forældre har fastholdt deres ret til vælge til og fra dag til dag, hvilket har givet skolen store logistiske udfordringer.vi evaluerer løbende og håber, at dette justerer sig fremadrettet ved en fokus på ressourcerne centralt fra, samt en afklaring ved et folketingsvalg Erfaringer med idræt og bevægelse Skolen har gennem flere år haft læse/løbe bånd hver morgen på skolen for alle vores elever,og vi har i dette skoleår valgt at integrer de sidste minutter bevægelse i fagene, således at dette opleves kunstigt af eleverne men som en naturlig del af en given læring i løbet af dagen, samt vi har en idræts koordinator på skolen som bibringer skolen med flere spændende tiltag til gavn for alle skolens elever.i forbindelse med eksamen til sommer har skolen via skolens idrætslærere i udskollingen haft fokus på netop at faget kan trækkes ud til eksamen Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Skolen har gennem mange år haft en samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor ledelsen gennem mange har understøttet dette. Alle større pædagogiske tiltag på skolen via PR møder er alle personale grupper med. Det er stort fokus punkt for ledelsen at opnå en ligeværdighed og fælles forståelse for, at vi samme løfter omkring det hele barn på Sengeløse Skole.Vi har i dette skoleår måtte konstatere, at en stor udfordring er at personalegrupperne kan mødes og denne udfordring er pt. ikke løst tilfredsstillende, men der arbejdes på dette og der er fokus på dette. Klubbens pædagoger er inde i skolerummet med ca. 15 timer omskolen og dette samarbejde er forløbet ganske udmærket, med en del forventningsafklaring i starten. Det er for tidligt at konkludere noget if. til elevernes trivsel og læring, men kan konstatere, at vores indskolingsbørn ikke har oplevet en markant anderledes dag end tidligere, da vi gennem mange år har haft dette samarbejde. 23

24 7.2.5 Forældresamarbejde Der er blevet en kommunikations politik i Skolebestyrelsen der udstikker retningslinierne for samarbejdet ml. skole og hjem, samt den værdi politik som skolen også har på dette område. Vi er vidende om, at Skolebestyrelsen i løbet af dette forår gerne vil snakke forældrekontrakter med os, netop omkring samarbejdet. 24

25 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25

26 Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune 1 26