Referat af Branchepanelets møde den 3. marts 2010

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax info@trafikstyrelsen.dk Referat Dato Referat af Branchepanelets møde den 3. marts 2010 Deltagere Rösli Gisselmann, Lokalbanen Stig Munck for Tonni Christensen, Rambøll Per Henriksen, DI Ole Christensen, BDK Steffen Lyngesen, Aarsleff Rail Benny Spangsborg, DB Schenker Nils Daugaard, Alstom Arriva Jens Christoffersen, COWI Jeppe Lauridsen, DSB Jesper Rasmussen, Trafikstyrelsen Leif Funch, Trafikstyrelsen Lise Kobberholm, Trafikstyrelsen Julie Kristensen, Trafikstyrelsen Afbud Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt 2. Aktuelle problemstillinger Trafikstyrelsen informerede om evaluering af Branchepanelet. Tilbagemeldingerne fra branchepanelets deltagere har overvejendeværet positive. 3. Arbejdsplan 2010 Branchepanelet forslog emner til drøftelse på panelets næste møder i år: Hvordan der sikres videndeling om sikkerheds- og risiko- Side 1 (9)

2 arbejdet i branchen, om evt. yderligere krav ifm. sikkerhedsgodkendelse, information om Trafikstyrelsens samarbejde med andre myndigheder samt den risikobaserede tilgang til myndighedsarbejdet; hvor går grænserne og hvordan forvaltes de? Trafikstyrelsen tager disse input med i planlægningen af møderne. 4. Regler på vej 2010 Trafikstyrelsen udleverede en liste over de væsentlige retsakter, som forventes at træde i kraft i Listen vil blive sendt til panelets medlemmer med det forbehold, at der i løbet af året kan ske ændringer. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om jernbaneoverkørsler, som nævnt på listen, vedrører Banedanmarks overkørsler og ikke privatbanerne. Trafikstyrelsen forventer ikke at udarbejde regler om letbaner. Den forvalter/virksomhed, der ønsker at køre med letbaner bør så vidt muligt lade sig guide af eksisterende udenlandske regelsæt og tilpasse disse til den specifikke letbane. Dette er mest hensigtsmæssigt, da projekterne vil have meget forskellige behov. 5. Bekendtgørelse om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet Trafikstyrelsen har modtaget mange konstruktive høringssvar, som nu behandles. Trafikstyrelsen forventer, at bekendtgørelsen vil kunne offentliggøres inden for en måneds tid. En revideret vejledning til godkendelse af infrastruktur er under udarbejdelse. Branchepanelet spurgte, om der vil komme en engelsk oversættelse af de vigtigste elementer af bekendtgørelsen. Trafikstyrelsen har oversat dele af bekendtgørelsen om godkendelse af rullende materiel som en service. Trafikstyrelsen vil overveje at gøre det samme med bekendtgørelse af infrastruktur. 6. Hvor gælder EU-reglerne for interoperabilitet? Og hvad koster det at anvende TSI erne? Anvendelsesområdet for interoperabilitetsdirektivet er som udgangspunkt det danske jernbanesystem. Direktivet giver mulighed for at undtage eksempelvis urbane net, der er funktionelt adskil fra resten af jernbanesystemet. Privatbanerne er i al væsentlighed en del af det samlede jernbanesystem og vil derfor ikke kunne undtages. Endvidere har privatbanerne en særlig historik mht. økonomi/gældseftergivelse, som er tilladt på baggrund af at også privatbanerne indgår i den gradvise liberaliseringsproces for jernbanen. Side 2 (9)

3 Trafikstyrelsen har bedt COWI foretage en vurdering af TSIreglerne i forhold til gældende danske regler og praksis med hensyn til konsekvenser for sikkerhed og økonomi. Analysen viser, at TSI ernes overordnede betydning for økonomi og sikkerhed er behersket. Langt de fleste økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser vil fortsat komme fra de konkrete valg ift. køretøjer/anlæg. Når TSI erne med tiden kommer til at gælde for hele det europæiske jernbanesystem, forventes det, at mange af kravene vil kunne differentieres. Branchepanelet værdsatte, at analysen var blevet foretaget. I den forbindelse ønskede Banedanmark at kommentere på undersøgelsen. Trafikstyrelsen er åben overfor mulige kommentarer til styrelsens samlede vurdering. Konsulentanalysen vil dog ikke blive genåbnet. 7. Tilsyn Trafikstyrelsen præsenterede sin tilsynsplan for 2010 og sin planlægning af tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang, som bygger på det norske system. Den umiddelbare segmenteringsfaktor er virksomhedens/infrastrukturforvalterens antal af kørte togkm, hvor det antages, at jo flere togkm pr. år, jo større risiko og dermed også e større tilsynsbehov. Desuden er der nogle justeringsfaktorer, som konkret afgør tilsynsomfanget for den enkelte forvalter/virksomhed. Det er 1) Virksomhedens art: Bl.a. dens organisation, kompleksitet, opgaver, materiel, eksponering over for 3. mand mv. 2) Erfaringer fra tilsyn og kontakt mellem myndighed og virksomhed/forvalter:tidligere tilsyn, godkendelsessager, møder mv. 3) Data fra hændelser (hændelsesdatabasen): Personpåkørsel, afsporing, signalforbikørsler mv. Branchepanelet kunne tilslutte sig en risikobaseret tilgang til tilsyn og tog styrelsens metode til efterretning. 8. Risikoacceptkriterier - status på drøftelser i Dialoggruppe om risikovurdering Trafikstyrelsen orienterede om sidste møde i Dialoggruppe for risikovurdering. Præsentationer fra dialoggruppemødet ligger på grupper.aspx Side 3 (9)

4 Trafikstyrelsen vil fortsætte med dialoggruppen som et forum for udveksling af viden og erfaringer. I løbet af foråret vil Trafikstyrelsen udarbejde en konkret fortolkning af CSM-forordningens gyldighedsområde og ikrafttræden, da det ikke er umiddelbart klart i forordningen. 9. Forskning og uddannelsesmiljø Trafikstyrelsen informerede om arbejdet med at styrke anlægsforskningen og jernbaneteknologisk forskning. Forskningsrådet skal foretage en umiddelbar vurdering af ansøgninger i maj. I den forbindelse er universitetets samarbejdsrelationer med myndigheder og virksomheder en vigtig faktor. Branchepanelet blev inviteret til at tage kontakt med afd.chef Jakob Fritz Hansen fra DTU, hvis der er ønske om at etablere samarbejde mellem virksomheden og DTU på det jernbanetekniske område. 10.Et velfungerende marked for entreprenørydelser På baggrund af oplæg fra Steffen Lyngesen, Aarsleff Rail A/S drøftede Branchepanelet uddannelse af sikkerhedsklassificeret personale, herunder økonomi og administration forbundet hermed. Det var Branchepanelets opfattelse, at det kan være omkostningstungt at uddanne personale eksempelvis til SR og samtidig administrere vedligeholdelse af kompetencerne. Branchepanelet drøftede hvorvidt uddannelserne skulle lægges i offentligt regi eller bestå som nu i regi af Banedanmark. Et af spørgsmålene er, om f.eks. AMU ville kunne opfylde de specifikke krav, som virksomhederne også har til uddannelsen. Der blev udtrykt ønske om mere fleksibilitet i systemet i Banedanmark, f.eks. med hensyn til tidsmæssigt udbud af kurser, krav til fornyelser/efteruddannelse mv. Banedanmark fremførte, at de nøje krav skulle ses i sammenhæng med, at man havde visse dårlige erfaringer med useriøse entreprenører. Derfor skal evt. lempelser gerne hænge sammen med en mulighed for certificering af entreprenører. Trafikstyrelsen kunne oplyse, at en bekendtgørelse herom afventer den generelle gebyrbekendtgørelse, som pt. er i høring. Der var enighed om, at der er mange forskellige interesser og økonomiske overvejelser, som skal tages i betragtning ved en videre drøftelse af uddannelse af sikkerhedsklassificeret personale. Trafikstyrelsen vil på opfordring af Branchepanelet forberede materiale til drøftelse på mødet i juni. Side 4 (9)

5 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax info@trafikstyrelsen.dk Referat Dato Referat af Branchepanelets møde den 2. juni 2010 Deltagere Rösli Gisselmann, Lokalbanen Tonni Christensen, Rambøll Ole Christensen, Banedanmark Benny Spangsborg, DB Schenker Jeppe Lauridsen, DSB Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund Nils Daugaard, Alstom Fra Trafikstyrelsen Jesper Rasmussen Leif Funch Lise Kobberholm Julie Kristensen Afbud Per Henriksen, DI Jens Christoffersen, COWI Steffen Lyngesen, Arsleff Rail Arriva Dagsorden 11.Godkendelse af dagsorden og referat Trafikstyrelsen ønsker, at kunne lægge referater fra Branchepanelets møder på hjemmesiden. Referaterne vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af panelet. Branchepanelet tog dette til efterretning og gav sine kommentarer til referat fra sidste møde den 3. marts Aktuelle emner Side 5 (9)

6 Trafikstyrelsen orienterede om den nye organisering, hvor den tidligere Trafikstyrelse og Færdselsstyrelse fra den 15. april 2010 er lagt sammen til én styrelse; Trafikstyrelsen. Fusionen har haft betydning for organiseringen af fagområdet Sikkerhed. Jesper Rasmussen er fortsat sikkerhedsdirektør samt afdelingschef for Tilsyn og godkendelser - Jernbane (v/leif Funch) samt for Tilsyn og godkendelser Vej og Post (v/theo Rabenberg). Ansvaret for regulering af jernbaneområdet (v/ Lise Kobberholm) hører under direktør Carsten Falk Hansen. Samarbejdet mellem Jesper, Leif og Lise vil forsætte uændret. Folketinget har vedtaget en ændring til Lov om jernbane. Et af hovedpunkterne er nedsættelsen af et Jernbanenævn, som skal afløse Jernbaneklagenævnet. Desuden er der nu mulighed for, at Trafikstyrelsen kan undtage visse dele af jernbaneområdet fra godkendelse, herunder dele, der ikke har større sikkerhedsmæssige konsekvenser. Trafikstyrelsen ønskede at høre Branchepanelets umiddelbare holdning til spørgsmålet om mulighed for typegodkendelser af infrastruktur, evt. mod gebyr. Ifølge panelet er der ikke nødvendigvis behov for typegodkendelse, med mindre der allerede er en kunde. Spørgsmålet er desuden, om typegodkendelsen vedrører generiske systemgodkendelser eller produktgodkendelse. Trafikstyrelsen vil arbejde videre med emnet. 13.Strategi for tilsynet med jernbanesikkerhed Trafikstyrelsen præsenterede sin strategi for tilsyn med jernbanesikkerhed, som forventes udsendt i høring til branchen i august. Formå- let med tilsyn er at undersøge, om virksomhederne efterlever gældende regler og bestemmelser samt opfylder vilkårene for sikkerhedscertificering og sikkerhedsgodkendelse. Overordnet skal virksomhederne selv håndtere og styre risici effektivt. Tilsynet vil for størstedelens vedkommende basere sig på aftale mellem styrelsen og virksomheden, men kan også foregå ved uanmeldt besøg. Trafikstyrelsens tilsynspraksis skal være kendetegnet ved målrettet styring, proportionalitet, konsistens, gennemsigtighed, ansvarlighed og samarbejde. I den forbindelse er styrelsen i gang med at opsætte både langsigtede og kortsigtede effektmål. Side 6 (9)

7 Branchepanelet udtrykte tilfredshed med Trafikstyrelsens tilgang til tilsyn med jernbanesikkerhed. Videre blev det pointeret, at den sikkerhedsmæssige værdi af indførelse af sikkerhedsledelsessystemer ikke skal undervurderes. Branchepanelet gjorde derudover opmærksom på, at metoden for at måle på både de kortsigtede og langsigtede effektmål er vigtige. Når der er så få dødsulykker på jernbanen, kan man evt. måle på andre indikatorer som nærved-hændelser. Panelets holdning er, at tilsyn fremmer virksomhedernes arbejde med at forbedre sikkerheden. Dialog mellem myndighed og virksomhed er i den forbindelse et vigtigt redskab. 14.Danske myndighedsregler for køretøjer Trafikstyrelsen orienterede om status på arbejdet med at udvikle et sæt regler for køretøjer. Grundstammen af disse regler består af interoperabilitetsbærende TSI-krav suppleret med danske krav, hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt. De danske krav skal formuleres som funktionskrav. Hensigten er at give virksomhederne rum til innovation og understrege ansvarsdelingen mellem myndighed og virksomhed. Det vil kunne medføre ændringer i bekendtgørelsen om godkendelse af køretøjer samt formelle krav til jernbanevirksomheder om licens og certificering. Hvad angår de tekniske krav til køretøjet er man næsten færdig med screening af eksisterende regler, herunder virksomhedernes. Det overvejes hvilke regler, som kan løftes op til funktionskrav og hermed myndighedsregel. Spørgsmålet er, hvad der vejer tungest; homogenitet i reglerne eller det konkrete tilfælde. Branchen vil i den forbindelse blive inddraget. Branchepanelet tog dette til efterretning. Panelet var af den mening, at interoperabiliteten er vigtig, og at man ser frem til en nærmere inddragelse i arbejdet. 15.Godkendelser er Trafikstyrelsens krav stigende? Hvordan opnås god praksis? Trafikstyrelsen ønskede at høre Branchepanelets inputs til, hvordan man kan skabe god praksis for ansøgningsprocedure eks. ved ibrugtagningstilladelser til køretøjer og infrastruktur. Panelet er opmærksomt på, at det er et samspil mellem myndighed og ansøger. Trafikstyrelsen kunne blive bedre til at vejlede om krav til ansøgninger og procedurer, men branchen skal også blive bedre til at tage kontakt til styrelsen, og få aftalt et møde om den videre proces, så ansvarsdelingen står mere klart. Side 7 (9)

8 Hvad angår formidling af krav og proces, er nogle af Trafikstyrelsens vejledninger svære at forstå. Der blev udtrykt ønske om at få udarbejdet pædagogiske vejledninger for ikke-eksperter. Trafikstyrelsen tog dette til efterretning og oplyste om, at der bl.a. arbejdes på en revision af vejledningen om godkendelse af infrastruktur. Trafikstyrelsen blev spurgt om det er muligt at ændre virksomhedsinterne cirkulærer, og få godkendelse bagefter. Styrelsen er i gang med at udarbejde en vejledning om mulighed for risikobaseret tilgang til regelændringe, og vil gerne indgå i dialog, hvis virksomhederne ønsker det. 16.Trafikstyrelsens kommunikation om regulering og EU-krav Trafikstyrelsen ønskede at høre Branchepanelet om, hvordan deres bagland oplever kommunikationen om regulering og EU-krav. Panelet foreslog at sprede høringer af lovgivning ud over en større tidsperiode, så er det lettere for branchen at give konstruktiv kritik. Der var desuden et ønske om mere information om TSI er, på linje med dialoggruppemøder om risikovurdering. Trafikstyrelsen tog forslagene til efterretning og kunne oplyse, at der er planlagt undervisning om TSI erne i løbet af efteråret med opstart i august ( TSIskole ). Afslutningsvis blev Branchepanelet opfordret til at tage kontakt, hvis der er ønsker ift. kommunikation om regulering og EU-krav, herunder dele af de danske oversættelser af TSI erne, som er svære at forstå. 17.Videndeling i branchen om hændelser og fareidentifikation - hvordan fremmes den? Trafikstyrelsen ønskede, at høre branchen om der var behov for et forum for videndeling om hændelser og fareidentifikation, som evt. kunne afløse dialoggruppen for risikovurdering. Branchepanelet var positivt indstillet over for sådan et forum, som gerne må behandle generel videndeling, som evt. kan supplere Banedanmarks eksisterende forum. Grænseflader vil i den forbindelse skulle afklares. Panelet foreslog, at sikkerhedskonferencen kunne have en session om hændelser og fareidentifikation. Trafikstyrelsen tog kommentarerne og forslag til efterretning. Side 8 (9)

9 18.Dansk formandskab for ERTMS på korridor B (Stockholm - Napoli) Trafikstyrelsen orienterede Branchepanelet om det danske formandskab for den bestyrelse, som skal koordinere arbejdet med at etablere det fælleseuropæiske togkontrol- og kommunikationssystem (ERTMS) på godskorridor B. Bestyrelsen vil få inputs både fra arbejdet i Det Europæiske Jernbaneagentur og fra Trafikstyrelsens samarbejde med branchen om bl.a. sprog på banen, uddannelse af personale mv. 19.Sikkerhedskonference 2010 hvad er der behov for at sætte spot på? Trafikstyrelsen opfordrede Branchepanelet til at komme med inputs til sessioner på sikkerhedskonferencen, som i år afholdes den 5. oktober i DGI-byen. Der blev foreslået emner til sessioner om godkendelser vedr. ERTMS og krav til lokomotivførere, videndeling om fareidentifikation og hændelser, risikovurdering for let øvede, samt om nye kategorier ifm. registrering af hændelser. For sidstnævnte kunne Trafikstyrelsen oplyse, at der er planlagt et selvstændigt dialogmøde. Det endelige konferenceprogram forventes offentliggjort i august. Side 9 (9)