Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 3. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002 ift. 3. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Værdien for den sammensatte konjunkturindikators faktiske i 3. kvartal 2002 blev på 8. For det kommende 4. kvartal 2002 forventes der en værdi for den sammensatte indikator på 5. Dermed kan de nordjyske virksomheder endnu en gang konstatere en fremgang i konjunkturerne og forventningerne til det kommende 4. kvartal 2002 peger ligeledes på fremgang. Begge værdier ligger på et lavere niveau end ved seneste måling, hvilket dog er helt i overensstemmelse med det eksisterende sæsonmønster. Sammenholder man de faktiske tal fra denne måling med de forventede værdier fra den seneste måling kan det konstateres at de faktiske tal for anden gang i træk ikke har kunnet leve op til de forventninger virksomhederne tilkendegav. Ser man på de enkelte komponenter i den sammensatte konjunkturindikator er det interessant at bemærke at det er produktion, ordreindgang og resultat der har udviklet sig mindre positivt end forventet, mens beskæftigelsen har udviklet sig mere positivt end forventet. Der er således tale om en modsat rettet i henholdsvis produktion og beskæftigelse. For de øvrige variable gør det sig gældende at investeringer, salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet er under hvad der var forventet, mens en i konkurrenceevnen på hjemmemarkedet har været marginalt bedre end forventet. Forventningerne til det kommende kvartal er overvejende signifikant positive som indikeret i den sammensatte konjunkturindikator, men det bør noteres at der er signifikant negative forventninger til en i beskæftigelsen (-7). Ligeledes forventer de nordjyske virksomheder en uændret i ordreindgangen og investeringerne i det kommende kvartal.

2 2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 37 4,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 Atter en gang er der en betydelig variation blandt de forskellige hovederhverv, både med hensyn til den faktiske i 3. kvartal og den forventede i 4. kvartal. Mest interessant er en indenfor Finansvirksomhed og forretningsservice. Dette erhverv har de seneste mange kvartaler været blandt klassens dukse, både når det gjaldt faktisk og forventet. Erhvervet havde da også i den seneste måling rapporteret om signifikant positive forventninger til det (dengang) kommende 3. kvartal for alle otte variable, endda på et ret højt niveau. Det kan nu efterfølgende konstateres at den faktiske for alle otte variable skuffede. Finansvirksomhed og forretningsservice kan konstatere en signifikant tilbagegang for både produktion (-18), ordreindgang (-15) og resultat (-13) i 3. kvartal. For investeringer, salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet er der tale om en uændret mens man trods alt har oplevet en signifikant fremgang indenfor beskæftigelsen og konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Erhvervet har som det eneste en signifikant negativ sammensat konjunkturindikator (ikke vist). Denne ret skuffende forventer virksomhederne i dette hovederhverv dog ikke varer ved i næste kvartal. Erhvervets forventninger til det kommende kvartal er blandt de mest positive, heriblandt signifikant positive forventninger til produktion (14) og ordreindgang (12). For resultat (13) og salgspriser (3) er der også tale om signifikant positive værdier, men mere på niveau med det nordjyske gennemsnit. Udviklingen for de øvrige variable forventes at blive uændret. For Industrien har der ligeledes være tale om en faktisk i 3. kvartal under gennemsnittet af de nordjyske virksomheder. Ser man bort fra salgspriserne, hvor der har fundet en signifikant negativ sted og konkurrenceevnen på eksportmarkedet hvor der har fundet en signifikant positiv sted har erhvervet rapporteret om en uændret for de øvrige variable. For det kommende kvartal forventer industrien en uændret i produktionen, hvilket er under gennemsnittet, mens forventningerne til en i de øvrige variable ligger på niveau med gennemsnittet af nordjyske virksomheder. For Landbrug og råstof har der været tale om en mere spredt. Erhvervet melder om fremgang i produktionen på 37, hvilket er den største rapporterede værdi blandt alle hovederhvervene, og en i beskæftigelsen (25) er også blandt de mest positive. Derimod rapporteres der om status quo for resultat, investeringer og konkurrenceevne på hjemmemarkedet hvor de nordjyske virksomheder gennemsnitlig har haft en signifikant positiv for disse tre variable. Forventningerne til det kommende kvartal peger mod en uændret, når man ser bort fra konkurrenceevnen på eksportmarkedet, hvortil erhvervet har signifikant positive forventninger. I den mere positive ende af spektret findes Handel og restauration. Erhvervet rapporterer om en faktisk signifikant positiv overalt og med undtagelse af konkurrenceevnen på hjemmemarkedet også en over gennemsnittet for det nordjyske erhvervsliv. Forventningerne til det kommende kvartal er da også blandt de mest positive hos nordjyske virksomheder. Ser man bort fra beskæftigelsen og konkurrenceevnen på eksportmarkedet er der tale om signifikant positive forventninger. For Transportvirksomhed og telekommunikation har en i 3. kvartal også overvejende været positiv. De faktiske værdier for produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på eksportmarkedet er de højest rapporterede blandt alle virksomheder. Derimod har erhvervet oplevet den suverænt dårligste for beskæftigelsen, hvor transportvirksomhed og telekommunikation som det eneste hovederhverv rapporterer om en signifikant tilbagegang. For det kommende kvartal forventes der en noget uensartet udvik-

4 4 ling med stadig tilbagegang i beskæftigelsen og signifikant bedre salgspriser og konkurrenceevne på hjemmemarkedet. For Bygge- og anlægsvirksomhed rapporteres der også om en positiv faktisk. Med undtagelse af konkurrenceevnen på hjemmemarkedet er der tale om værdier for den faktiske, der er signifikant positive og blandt de højeste for de nordjyske virksomheder. Til gengæld har erhvervet de mest negative forventninger til det kommende 4. kvartal. Bygge og anlægsvirksomhed har her som det eneste erhverv signifikant negative forventninger til produktion, ordreindgang og investeringer. For dette erhverv kunne en naturlig forklaring være årstidsbestemt, men der findes også en anden og mere interessant forklaring. Som en del af interviewene spørges der også til oplevede og forventede produktionsbegrænsninger. Her rapporterer bygge- og anlægsvirksomhed som det eneste erhverv om reelle begrænsninger i form af mangel på arbejdskraft. Erhvervet har oplevet disse begrænsninger og forventer også i det kommende kvartal at mangel på arbejdskraft vil hæmme produktionen.

5 Tabel 3. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002 ift. 3. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 5 på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. For en indenfor industrien er der denne gang ganske store udsving blandt de enkelte brancher. For Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har den faktiske i 3. kvartal været meget blandet. Branchen har oplevet den mest positive indenfor produktion, ordreindgang og beskæftigelse, indenfor hvilke den som den eneste branche kan rapportere om signifikant positive tal. Til gengæld har branchen også oplevet den mest negative for henholdsvis resultat (-18), salgspriser (-29) og konkurrenceevne på eksportmarkedet (-19). For det kommende kvartal forventes der en uændret for alle variable bortset fra resultatet, hvor der forventes en signifikant positiv. Jern- og metalindustrien melder om en noget mere ensartet for de otte variable, i form af en signifikant positiv for salgspriser og konkurrenceevnen på både hjemmeog eksportmarkedet medens en for de øvrige variable har været uændret. For det kommende kvartal forventer branchen som den eneste en nedgang i ordreindgangen og beskæftigelsen. Produktionen forventes at være uændret, mens der for de øvrige variable forventes en positiv. For branchen Elektronik rapporteres der om et fald i de faktiske værdier for en i produktion, mens værdierne for konkurrenceevnen både på hjemme- og eksportmarkedet tegner et billede af en signifikant styrkelse. For det kommende kvartal forventer branchen som den eneste en signifikant øget produktion og også en i konkurrenceevnen forventes at blive positiv. For Anden industri har den faktiske for produktion,

6 6 salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet været signifikant negativ. Branchen har som den eneste signifikante forventninger om øget ordreindgang og har de mest positive forventninger til resultatet.

7 7 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Den betydelige variation blandt de forskellige regioner i Nordjylland, der har været rapporteret i de seneste mange målinger optræder også i denne måling, dog i mindre målestok. Variationen findes både indenfor målinger af den faktiske såvel som indenfor målinger af den forventede i det kommende kvartal. Frederikshavn ligger blandt de regioner hvor der har været den mest positive i det forgangne kvartal, hvilket i øvrigt også var tilfældet ved den foregående måling. Ser man bort fra konkurrenceevnen på eksportmarkedet, rapporterer virksomhederne i Frederikshavn området om en faktisk over det nordjyske gennemsnit. Blandt andet er det værd at bemærke at de højest rapporterede værdier for produktion (18) og ordreindgang (20) findes blandt virksomhederne i dette område, men også for beskæftigelse, resultat, investeringer og konkurrenceev-

8 8 ne på hjemmemarkedet er der tale om signifikant positive værdier. Forventningerne til det kommende kvartal peger på en uændret for alle variable, hvilket placerer Frederikshavn under det nordjyske gennemsnit. Virksomhederne i Hjørring området rapporterer om en faktisk der generelt er lidt under gennemsnittet af de nordjyske virksomheder og i forhold til de forventede værdier, der blev rapporteret ved seneste måling, er der tale om en ganske skuffende. Undtaget herfra er dog beskæftigelsen og salgspriserne, hvor virksomhederne i dette område har oplevet den mest positive blandt alle virksomheder. Til gengæld er forventningerne for virksomhederne i Hjørring til det kommende kvartal lidt under gennemsnittet af nordjyske virksomheder. For Brønderslev området har den faktiske været ret uensartet. Virksomhederne i denne region har oplevet den bedste i resultat (22) men samtidig den største tilbagegang i konkurrenceevnen på eksportmarkedet i form af en signifikant tilbagegang på 32. For de øvrige variable er der tale om en uændret i 3. kvartal. For det kommende kvartal meldes der om en uændret, bortset fra konkurrenceevnen på eksportmarkedet, hvor man forventer en styrkelse. Den faktiske for virksomhederne i Aalborg området følger meget pænt gennemsnittet i Nordjylland. Dette skal ses i forhold til de noget beherskede forventninger, som firmaerne i denne region rapporterede ved den forrige måling. Således har en for virksomhederne i Aalborg området stort set levet op til de forventninger virksomhederne fremlagde ved seneste måling. Virksomhederne i området kan sammen med virksomhederne i Frederikshavns området som de eneste melde om en signifikant positiv i alle fire delkomponenter af den samlede indikator (produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat). For det kommende kvartal forventes der generelt en signifikant positiv, hvor produktion (16) og ordreindgang (11) er de højest forventede værdier blandt alle nordjyske virksomheder. Det bør dog bemærkes at regionen forventer et signifikant fald i beskæftigelsen (-9). Virksomhederne i Mariager Fjord området har haft en lidt blandet faktisk for 3. kvartal. Som den eneste region har virksomhederne i Mariager Fjord regionen konstateret en signifikant negativ i salgspriserne, men også en i produktionen er under gennemsnittet af de nordjyske virksomheder. Regionen har som den eneste signifikant negative forventninger til en i produktionen i det næste kvartal. Til gengæld forventer virksomhederne i dette område at salgspriserne og konkurrenceevnen på eksportmarkedet udvikler sig positivt. For der øvrige variable forventes der en uændret. For Vesthimmerland er der også tale om en noget uensartet faktisk. Produktion, investering og konkurrenceevne på hjemmemarkedet har udviklet sig bedre end gennemsnittet af de nordjyske virksomheder, mens en for beskæftigelse, resultat og konkurrenceevne på eksportmar-

9 9 kedet ligger under gennemsnittet. Forventningerne til det kommende kvartal er generelt under gennemsnittet. Bemærk at virksomhederne i denne region sammen med Aalborg regionen er de eneste, der forventer et signifikant fald i beskæftigelsen.

10 10 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Udviklingen opdelt på størrelsesgrupper viser også denne gang betydelige forskelle. Ligesom ved den sidste måling er det også ved denne måling de store virksomheder (100+ ansatte) der har oplevet den klart dårligste i det seneste kvartal. Dette gælder for alle variable bortset fra konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Den faktiske har med undtagelse af netop konkurrenceevnen på hjemmemarkedet og ordreindgangen været signifikant negativ. De små virksomheder (5 9 ansatte) har klaret sig en del bedre og ligger overvejende over gennemsnittet af alle virksomheder. Størrelsesgruppen, der har klaret sig bedst, er klart de mellemstore virksomheder (10 99 ansatte). Med undtagelse af konkurrenceevnen på eksportmarkedet har virksomhederne i denne størrelsesgruppe de højeste værdier, alle signifikant positive. Forventningerne til det kommende kvartal er ikke helt så spredte blandt størrelsesgrupperne. Her er det de små og mellemstore virksomheder, der forventer den mest positive, denne gang med de små virksomheder helt i spidsen.

11 11 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 1. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 1. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

12 12 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.