Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning"

Transkript

1 Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Marts 2004

2 Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Styregruppen for lovevalueringen Fra KL: Kontorchef Jonatan Schloss og Fuldmægtig Helle Kolind Mikkelsen Fra Københavns og Frederiksbergs kommuner: Bibliotekschef Jan Østergaard Bertelsen Fra Finansministeriet: Kontorchef Lise-Lotte Teilmand og fuldmægtig Morten Toft Lynge Fra Biblioteksstyrelsen: Direktør Jens Thorhauge og chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen Fra Kulturministeriet: Afdelingschef Steen Kyed, kontorchef Niels-Jørgen Nielsen og fuldmægtig Anne Mette Risager Pedersen Udgivet i marts 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Biblioteksstyrelsen Oplag: 600 ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Indhold Indledning 5 Baggrund 7 Sammenfatning og anbefalinger 9 Det mellemkommunale samarbejde og mellemkommunale betalinger 9 Samarbejde mellem stat og kommune 9 Bibliotekerne og de uddannelsessøgende 10 Økonomi 10 Det udvidede biblioteksbegreb 13 Borgernes brug af biblioteket 13 Lånesamarbejde 14 Kompetenceudvikling 14 Lederuddannelse 14 Nye betalbare ydelser 14 Tværkommunale samarbejder og mellemkommunal betaling 16 Betaling for interurbanlån 17 Andre samarbejder 17 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner 17 Samarbejde mellem staten og kommunerne 18 Bibliotek.dk 18 Bibliotekernes andre nettjenester 18 Udvidet samarbejdsforpligtelse for de statslige biblioteker 19 Økonomien og finansieringen af biblioteksloven 20 Metadata i danske netpublikationer 3

4

5 Indledning I forbindelse med det lovforberedende arbejde forud for vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed (L 340 af 17. maj 2000) blev det aftalt mellem parterne i processen, at loven skulle evalueres efter implementeringsperioden Denne rapport er resultatet af en evalueringsproces i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Finansministeret, Biblioteksstyrelsen og de kommunale parter med det formål at evaluere effekten af Lov om biblioteksvirksomhed (L 340 af 17. maj 2000). Det er evalueringens formål at undersøge om lovens bestemmelser rent faktisk er opfyldt, og om implementeringen er forløbet tilfredsstillende. På den baggrund har Kulturministeriet nedsat en styregruppe med deltagelse fra Finansministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Biblioteksstyrelsen. Styregruppen har igangsat to undersøgelser: en kvantitativ analyse af folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed og en kvalitativ interviewundersøgelse, som er gennemført af Ziirsen Research. Nærværende rapport er i det væsentligste en sammenskrivning af de vigtigste resultater og konklusioner fra de to rapporter. 5

6 6

7 Baggrund Lov om biblioteksvirksomhed blev vedtaget den 17. maj 2000 af et bredt flertal i Folketinget. Loven trådte i kraft den 1. juli Forud var gået et grundigt lovforberedende arbejde, der tog afsæt i rapporten Infosamfundet år 2000 (Forskningsministeriet, 1994), der anbefalede iværksættelse af et udredningsarbejde, der skulle analysere bibliotekernes opgaver og vilkår i lyset af de ændrede betingelser for elektroniske publikationer. Anbefalingen begrundedes i en antagelse om, at bibliotekerne også i fremtiden kan varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm. Udredningsarbejdet blev iværksat i 1995 og afsluttet med betænkningen Bibliotekerne i Informationssamfundet (Betænkning nr. 1347, kaldet UBIS-betænkningen) i Den omfattende udredning foretog en revurdering af biblioteksbegrebet og introducerede et udvidet biblioteksbegreb med adgang til alle typer medier. Betænkningen analyserede desuden biblioteket i lokalsamfundet og bibliotekets rolle i forhold til etablering af et offentligt elektronisk servicenet. Endelig behandledes ophavsretlige, organisatoriske og økonomiske problemstillinger. Forslaget til Lov om biblioteksvirksomhed blev begrundet i behovet for at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet. Lovens sigte er overordnet på den ene side at fastholde biblioteket som et fysisk sted i lokalsamfundet, der udvikles i overensstemmelse med de nye medier og borgernes behov for vejledning, inspiration og rådgivning i informationssøgning i tilknytning til uddannelse, personlig udvikling eller kulturelle aktiviteter. På den anden side sigter loven mod at udvikle elektroniske biblioteksydelser, hvor der er adgang via internet til for eksempel bibliotekskataloger, elektroniske tidsskrifter og andre e-baserede medier og serviceydelser. Loven sigter primært mod folkebibliotekerne, men indeholder også bestemmelser, der beskriver biblioteksvæsenet som et sammenhængende system, primært i kraft af bestemmelser om de statslige bibliotekers deltagelse i lånesamarbejdet og betjeningen af almenheden, samt bestemmelser om nationalbibliografien. Sammenfattende består loven af følgende hovedelementer: Det udvidede biblioteksbegreb: folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte internet, databaser, musikbærende materialer og multimedier. Gratisprincippet fastholdes for kerneydelserne, der defineres som adgang til bibliotekernes materialer og almindelige vejledningstilbud. Samtidig gives nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, idet folkebibliotekerne gives hjemmel til at opkræve betaling for videregående serviceydelser, der kan udvikles i tilknytning til biblioteks-, kultur- og informationsformidlingen. Desuden gives mulighed for at forhøje gebyrer. Mulighed for mellemkommunal betaling for fremmedkommunal biblioteksbenyttelse og mulighed for betaling for lån mellem biblioteker indgår i loven med det formål at fremme den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjening af egne borgere og desuden med den hensigt at fremme samarbejdet mellem bibliotekskommuner. Loven lægger op til en resultatstyring af centralbibliotekerne. Som statens bidrag til udvikling af de elektroniske tjenester stilles DanBibbasen til rådighed for befolkningen via internet. Denne service er senere kendt under navnet bibliotek.dk. De økonomiske konsekvenser af loven blev under forberedelsen af loven beregnet til 160 mio kr. om året. Dette blev dels udmøntet i en øget statslig bevilling på i alt 100 mio. kr. årligt til blandt andet øgede materiale- og driftsudgifter via bloktilskuddet, dels gennem nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne i størrelsesordenen 60 mio. kr. I implementeringsperioden blev der afsat en øget statslig bevilling på i alt 170 mio. kr. Beretning

8 Heraf blev 110 mio. kr. givet som en forhøjelse af bloktilskuddet med henblik på folkebibliotekernes engangsudgifter til bl.a. internetopkoblinger og lignende it-investeringer, forberedelse af den udvidede materialeforpligtelse. De resterende 60 mio. kr. blev givet til at øge bevillingen til centralbiblioteksfunktionen og til folkebibliotekernes udviklingspulje samt etablering af internetadgang til DanBibbasen (bibliotek.dk). 8 Beretning 2003

9 Sammenfatning og anbefalinger Det udvidede biblioteksbegreb Konklusionen på evalueringen af det udvidede biblioteksbegreb er, at loven er implementeret fuldt ud. Kommunerne stiller alle de materialer, som loven kræver, til rådighed. Langt de fleste kommuner stiller desuden, som det anbefales, men ikke kræves i loven, video og dvd til rådighed. Kommunerne lever således op til lovens krav. Det er evalueringens hovedkonklusion, at loven fungerer tilfredsstillende og der foreslås ingen ændringer af den. For så vidt angår materialesammensætningen kan det konstateres, at bogindkøbet er faldet. Kulturministeriet påpeger, at det under hensyn til lovens forudsætninger må anses for beklageligt, at bibliotekerne indkøber færre bøger. Det mellemkommunale samarbejde og mellemkommunale betalinger Lovens bestemmelser om at indføre mulighed for at tage betaling for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne ( 22), og bestemmelserne om at mellemkommunal betaling kan finde sted mellem kommunerne, når borgere fra en anden kommune i et vist omfang låner på biblioteket ( 23), er udtryk for et ønske om at indføre økonomiske styringsmekanismer, der medvirker til at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjening af egne borgere. Intentionen bag indførelsen af disse økonomiske styringsmekanismer har dernæst været at fremme tværkommunalt samarbejde i områder, hvor der er en betydelig vandring over kommunegrænserne. Loven tilsigter at pengene følger brugerne - uanset hvor de vælger at låne. Nogle få kommuner benytter sig af muligheden for at kræve betaling for interurbanlån ( 22), mens langt flere har indgået aftaler om lånesamarbejde uden betaling. Adgangen til at kræve betaling fra en anden kommune, hvor udlånet til denne kommunes borgere har et væsentligt omfang ( 23), benyttes i et vist omfang. Lovens intention om øget samarbejde mellem kommunerne udvikler sig i den ønskede retning. Det vurderes, at betalingsmuligheden som ønsket har haft en vis effekt i retning af tilskyndelse til samarbejder. En række kommuner har indgået formelle samarbejdsaftaler og flere aftaler er på vej. Der foreslås i konsekvens heraf ikke ændringer i lovens økonomiske styringsmekanismer. KL ønsker dog PL regulering af taksterne. Det kan imidlertid konstateres, at der har været en vis uklarhed om regelsættet bl.a. i forhold til bestemmelserne for varsling, forhandling og ikrafttræden af mellemkommunal betaling. Det foreslås, at Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed (Bekendtgørelse nr. 968 af 24. oktober 2000) præciseres med henblik på at overvinde disse uklarheder. Eventuelle andre tiltag til mellemkommunale samarbejder bør afvente resultatet af en kommende strukturreform. Samarbejde mellem stat og kommune Samarbejdets hovedprincip er at kommunerne er ansvarlige for den primære lokale biblioteksdrift, mens staten er ansvarlig for overbygningen, herunder centralbibliotekerne. Overbygningen sikrer at borgere også har adgang til materialer, der på grund af ringe benyttelse ikke er anskaffet lokalt. Statsbibliotekets overcentralfunktion, centralbibliotekernes og mange statslige bibliotekers materialesupplerende opgaver samt bibliotek.dk er statsligt finansierede midler til at nå dette mål. Beretning

10 Der er i implementeringsperioden gennemført en gennemgribende reform af centralbiblioteksvirksomheden (resultatkontraktstyring, ændring af opgaveportefølje, aktivitetsbaserede kriterier for bevillingstildeling), der vurderes positivt af bibliotekerne. Der er stor tilfredshed med bibliotek.dk blandt bibliotekerne. Benyttelsen og brugerundersøgelser viser, at servicen også er blevet en succes blandt bibliotekernes brugere. Bibliotekerne peger imidlertid på to problemer, der er afledt af bibliotekernes lokale kataloger og af bibliotek.dk. Det ene er at den forbedrede service fører til flere bestillinger, der er arbejdskrævende. Den anden er, at i hvert fald det nominelle antal uafhentede bestillinger synes at stige. For at imødekomme presset på bibliotekerne med stigning i antallet af bestillinger foretaget over internettet, bør det overvejes, at adgangen til adfærdsregulering i form af loft over antallet af bestillinger tydeliggøres i Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. De kommunale parter har i flere omgange fremført ønske om at der kan gives adgang til at opkræve vederlag for fremfinding af hjemmeværende materialer og spurgt til hjemmelsgrundlaget i 20. Kulturministeriet har på ny vurderet sagen og det er Kulturministeriets opfattelse, at der her er tale om at biblioteket udfører et arbejde, som tidligere blev udført af låneren selv, og at det derfor kan betragtes som en særlig serviceydelse med hjemmel i Lov om biblioteksvirksomhed, 20. I konsekvens af denne opfattelse vil det være op til den enkelte kommune at afgøre om man vil opkræve vederlag. Det forudsættes at det fortsat er vederlagsfrit for låneren at reservere ikke-hjemmeværende materiale og at få fremskaffet materiale fra et andet bibliotek. (Der kan dog stadig opkræves porto ved fremsendelse af meddelelse om, at reserveret materiale er hjemkommet). Biblioteksstyrelsen har iværksat en undersøgelse af omfanget af uafhentede bestillinger. Et muligt tiltag til afhjælpning af omfanget af disse kan være en lettere adgang for lånerne til at afbestille materiale via bibliotek.dk, at der gennemføres en kampagne herfor. Lånesamarbejdet mellem statslige og kommunale biblioteker vurderes som effektivt. Både i folke- og forskningsbiblioteker gives der udtryk for at der er uklarhed om reglerne for forskningsbibliotekernes udlånsforpligtelse over for folkebibliotekerne, herunder adgangen til at prioritere uddannelsesinstitutionernes primære brugere. Det foreslås, at Biblioteksstyrelsen undersøger, om der er behov for at udarbejde et regelsæt. Bibliotekerne og de uddannelsessøgende Der er i interviewundersøgelsen afdækket en udbredt opfattelse blandt folkebibliotekerne af, at uddannelsesinstitutionerne (især ungdomsuddannelserne og de kortere og videregående uddannelser) og deres biblioteker ikke løser deres opgaver på biblioteksområdet fuldt tilfredsstillende. Der er imidlertid for disse uddannelsesinstitutioner ikke nogen forpligtelse til at sikre biblioteksbetjening på et bestemt niveau. Biblioteksstyrelsens undersøgelser viser, at der fra 1995 til 2003 er sket en positiv stigning i dækningsgraden fra 63% til 76%, forstået således at 76% af de relevante institutioner har eget bibliotek i Det må også konstateres, at der er frit biblioteksvalg og det er de uddannelsessøgendes ret at benytte folkebiblioteket. Men et tættere samarbejde mellem de forskellige bibliotekstyper synes ønskeligt. Det foreslås, at Biblioteksstyrelsen efter forhandling med parterne tager initiativer til at fremme samarbejdet indenfor betjeningen af uddannelsessøgende. Dette kan blandt andet ske ved at inddrage flere biblioteker i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Økonomi Sammenfattende kan det konstateres, at de øgede midler, der er tilført i form af bloktilskud, ikke ses i bibliotekernes driftsregnskaber, at mulighederne for at forhøje gebyrer er udnyttet i et vist omfang uden at det er muligt at aflæse en samlet stigning i gebyrindtægterne, grundet manglende data- 10 Beretning 2003

11 grundlag, samt at mulighederne for at udvikle nye betalbare ydelser foreløbig ikke har ført til nævneværdige indtægter for bibliotekerne. Kommunerne har således gennemført loven uden at det øgede bloktilskud ses udmøntet i samlede højere driftsregnskaber. Det bemærkes dog, at kommunerne ikke er forpligtet til at sikre marginale udgiftsstigninger på biblioteksbudgetterne svarende til det konkrete bloktilskudsbeløb, kommunerne har modtaget af staten. Dette skyldes kommunernes ret til lokalpolitiske prioriteringer og tilrettelæggelse af indsatsen, herunder naturligvis også at opnå effektiviseringer på området, jf. bilag 6. Forklaringen på dette forhold må således søges i at kommunerne i vid udstrækning har rationaliseret, prioriteret og tilpasset ydelserne til økonomien. Det er sket gennem indførelse af selvbetjening, udlicitering af materialekøb, beskæringer i indkøbet af bøger samt bibliotekssammenlægninger og lukning af filialer. Desuden hører det med til billedet, at der i perioden op til lovens vedtagelse er sket et betydeligt fald i bibliotekernes udlån, og at mange kommuner allerede før lovens vedtagelse har indført det udvidede biblioteksbegreb. Et eksempel på tilpasning findes i det forhold, at bibliotekerne har beskåret deres udgifter til materialer i perioden, især har bibliotekerne indkøbt færre bøger. Muligheden for at opkræve betaling for særlige serviceydelser samt udvikling af nye betalbare ydelser ( 20) er udnyttet i en række kommuner, men med væsentligt mindre indtægter end forudsat. En del biblioteker nævner kompetence- og organisationsudviklingsmuligheder som grunde til at fastholde muligheden for at etablere særlige og betalbare ydelser. Det hører med i billedet, at interviewundersøgelsen afdækker en betydelig uvilje hos nogle bibliotekarer mod at indføre betalbare ydelser i bibliotekerne, og at bibliotekarerne generelt ikke føler sig klædt på til at iværksætte betalbare ydelser. I det samlede billede kan det konstateres, at der er en svag tendens til udjævning af forskellen mellem højeste og laveste kommunale udgift til biblioteksformål pr. indbygger, ligesom materialeudbuddet og de internetbaserede tjenester har medvirket til at mindske forskellene mellem bibliotekernes serviceniveau. Beretning

12 12 Beretning 2003

13 Det udvidede biblioteksbegreb I alt væsentligt er den ny bibliotekslov gennemført. Kommunerne stiller de materialer og de bibliotekstilbud, som loven kræver, til rådighed. Langt de fleste kommuner stiller desuden, som det anbefales, men ikke kræves i loven, video og dvd til rådighed for borgerne. Lovkravet om udbygning med andre materialer, specielt musik, har ført til en omprioritering, således at udgifterne til disse materialer er steget med 24%, mens bogindkøbet i samme periode er faldet med 8%. De samlede materialeudgifter er svagt faldende i lovimplementeringsperioden. Målt i antallet af materialeenheder er der sket en stigning af musikbærende materialer, mens anskaffelsen af bøger er faldet. Der er fra efteråret 2000 givet borgerne adgang til en brugervenlig redigeret version af DanBibbasen på adressen hvor der kan søges og bestilles i samtlige titler indkøbt til danske biblioteker. Hovedparten af bibliotekerne har desuden et website og stiller deres bibliotekskatalog til rådighed via internettet, ligesom de giver mulighed for web-bestillinger, web-fornyelser, web-reserveringer mv. Det samlede antal pc er med internetadgang, som er til rådighed for publikum i bibliotekerne, svarer til, at der er 1 pc for hver indbyggere. Realiseringen af det udvidede biblioteksbegreb i hele landet betyder i praksis, at borgerne har adgang til alle medier, og bibliotekerne er nået et langt stykke ad vejen mod målet om at blive løftet ind i informationssamfundet. Ifølge bibliotekerne er der positive erfaringer for personale og lånere med anvendelse af internettet. En række biblioteksydelser tilbydes nu i form af nettjenester i stedet for den traditionelle betjening ved skranker og referenceborde, og der tilbydes gruppevis og individuel undervisning af borgerne i informationssøgning på internettet. Det er desuden holdningen blandt bibliotekerne, at de i overvejende grad opfylder brugerens behov for elektronisk information. Det er væsentligt at fastholde, at der i det samlede billede er betydelige forskelle mellem kommunernes serviceniveau. I implementeringsperioden er der dog sket en svag udjævning i kommunernes bruttodriftsudgifter til folkebibliotekerne pr. indbygger. Borgernes brug af biblioteket Borgernes brug af biblioteket har i implementeringsperioden ændret sig på flere områder. Stikprøver viser, at borgernes besøg på bibliotekerne er steget, ligesom benyttelsen af bibliotekernes webtilbud er i stigning. Borgerne har taget de nye medier til sig, idet der kan konstateres en vækst i udlån af musikoptagelser, levende billeder og multimedier. F.eks. er udlånet af musikoptagelser steget med 24%. Derimod har det samlede udlån vist en svagt faldende tendens siden lovens indførelse, dog med en stigning fra Udlånet af bøger er i perioden faldet med 11%, bogudlånet udgør dog fortsat den overvejende del af det samlede udlån med 70%, mens udlånet af musikoptagelser er den næstmest udlånte materialenhed med 14%. Det bemærkes også, at der i perioden har været en vækst i antallet af fornyelser, således at andelen af materialer som udlånes via fornyelser er steget fra 15% til 21%. Beretning

14 Opgørelser fra de seneste tre år viser, at der er et fald på 4% i antallet af aktive lånere fra 1,82 mio. i 2000 til 1,75 mio. i Der synes således at være en tendens til, at borgerne i højere grad kommer på biblioteket for at benytte andre tilbud end det at låne materialer med hjem. Der kan for eksempel være tale om at benytte bibliotekernes internetadgang, læse aviser og blade eller deltage i arrangementer på biblioteket. Der kan ses en sammenhæng mellem gennemsnitlig materialetilvækst pr. indbygger og udlån pr. indbygger. De biblioteker, der har den laveste tilvækst pr. indbygger, har også det laveste udlån pr. indbygger. Det viser sig imidlertid samtidig, at de biblioteker, der har den højeste tilvækst, ikke har det højeste udlån. Der er således en sammenhæng mellem tilvækst / indkøb og udlån, men kun indtil et vist niveau. Sammenhængen mellem gennemsnitlig tilvækst og udlån ses også i forhold til udviklingen på materialetyper. I lovimplementeringsperioden ( ) er såvel tilvæksten af bøger som udlånet af bøger faldet. Modsat er tilvæksten af andre materialer, specielt musik øget og udlånet af disse materialer steget. Lånesamarbejde Lån af materialer fra andre biblioteker er stigende. Fra er lån mellem bibliotekerne steget med 31%, fra igen med 9%. I centralbibliotekerne, der står for 70% af lånene til andre biblioteker, kan der noteres en stigning fra 1999 til 2002 på 44%. En del af forklaringen er formodentlig den øgede synlighed af samtlige bibliotekers samling, som gives via bibliotek.dk. Biblioteksstyrelsen antager, at faldende materialekonti har øget behovet for at bestille materialer fra andre biblioteker. Det udvidede biblioteksbegreb med adgang for borgerne til at låne flere medier, og udviklingen i lån mellem bibliotekerne har - indtil indførelsen af en ny national kørselsordning pr medført øgede omkostninger i form af håndtering af bestillinger med fremfinding, indpakning og forsendelse. Kompetenceudvikling Til implementering af Lov om biblioteksvirksomhed blev der afsat statslige bevillinger på 20 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling generelt. Heraf blev 5 mio. kr. anvendt til et kompetenceprogram med decentral uddannelse af trænere og projektledere blandt bibliotekernes medarbejdere, som skulle undervise / træne kolleger. Programmet er blevet positivt modtaget og gennemført med deltagelse af langt de fleste ansatte i folkebibliotekerne. De statslige midler har sammen med kommunernes investering i tidsforbrug til uddannelsen givet omfattende aktiviteter på området og overalt sikret en betjening og en vejledning i forhold til de nye serviceområder. Lederuddannelse En anden del af implementeringsprogrammet bestod i tilskud til lederuddannelse. Hovedaktiviteten på det område var et uddannelsesforløb tilrettelagt i et samarbejde mellem Bibliotekslederforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Bibliotekarforbundet og Biblioteksstyrelsen. Uddannelsen blev gennemført 4 steder i landet med deltagelse af ca. 75 biblioteksledere. Et element i uddannelsen var en række åbne faglige temadage med deltagelse af en større kreds. Interviewundersøgelsen dokumenterer, at lederuddannelsen efterfølgende har medført ændringer på biblioteket, f.eks. i form af etablering af nye ydelser og mere effektive organisationsformer. Nye betalbare ydelser Med Lov om biblioteksvirksomhed blev der åbnet mulighed for bibliotekerne for at øge egenindtægterne ved etablering af nye betalbare ydelser. Der har i implementeringsperioden været investeret knapt 3 mio. kr. af den statslige ekstrabevilling til støtte for igangsætning af aktiviteter på området. Midlerne har været anvendt til 2 konsulentfunktioner og til en række modeludviklingsforsøg. De fleste biblioteker har taget opgaven op og igangsat nye betalbare ydelser. Målt i kroner har indsatsen dog ikke levet op til forventningerne, som var kalkuleret til mio. kr. Bibliotekernes samlede 14 Beretning 2003

15 indtægter på området udgjorde i 2002 ca. 4 mio. kr. I de biblioteker, der har satset mest på den udvikling, er der da heller ikke de store forventninger til indtjeningen. Til gengæld er det en stor del af biblioteksledernes opfattelse, at der er andre gode grunde til at bibliotekerne skal arbejde med betalbare ydelser, såsom kompetence- og organisationsudvikling. Det er også opfattelsen, at implementeringsperioden på 2 1/2 år muligvis er for kort en periode til implementering af betalbare ydelser. Det at udvikle ydelser til et marked i en offentlig sektor, der traditionelt kun har leveret gratis serviceydelser, tager tid. 1 1 Kilder: Betalbare ydelser: erfaringer og strategier i danske folkebiblioteker, Center for betalbare ydelser, Århus Kommunes Biblioteker, marts 2003 og Mod betaling... Carl Gustav Johannsen, Beretning

16 Tværkommunale samarbejder og mellemkommunal betaling En intention i forbindelse med biblioteksloven fra 2000 var at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjening af egne borgere. Som et middel hertil blev der indført en adgang til at opkræve mellemkommunal betaling i de tilfælde, hvor en kommunes udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt omfang ( 23). Hensigten med bestemmelsen var at etablere en styringsmekanisme, der tillod pengene at følge lånerne, uanset hvor lånet ville finde sted, altså med henblik på at modvirke at en kommunes borgere uden økonomiske konsekvenser for egen kommune i væsentligt omfang kan benytte en anden kommunes bibliotekstilbud. Dernæst var det en intention med bestemmelsen at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejder, hvor der i høj grad var lånervandringer på tværs af kommunegrænserne. Folkebiblioteksområdet blev ved udgangen af 1999 varetaget af 252 bibliotekskommuner. 2 I juni 2003 var antallet af bibliotekskommuner 230. Det kan derfor umiddelbart konstateres, at der i lovimplementeringsårene er sket en styrkelse af kommunernes samarbejde om biblioteksbetjeningen. Dertil kommer en lang række samarbejder på enkeltområder som teknologisamarbejde, udvikling og drift af nettjenester m.m. Flere kommuner har benyttet sig af muligheden for at sende varsler om og opkræve betalinger i forbindelse med væsentlige lånervandringer. I alt havde 24 kommuner ved den første frist i 2001 sendt varsler til i alt 58 kommuner (55 forskellige). Af disse har 16 kommuner i 2002 sendt regninger til 30 andre kommuner (29 forskellige). Der er opkrævet 2,7 mio. kr. i alt. Direkte foranlediget af betalingsbestemmelsen og fremsendt varsel er der indtil sommeren 2003 indgået 13 mellemkommunale samarbejder omfattende 37 kommuner. Flere er i forhandlinger. Blandt de biblioteker der opkræver mellemkommunal betaling er det holdningen (især blandt de store biblioteker), at betalingen ikke dækker de faktiske omkostninger. De fleste små biblioteker mener derimod, at betalingen er tilstrækkelig. Af interviewundersøgelsen fremgår det desuden, at andelen af store biblioteker, der samarbejder med biblioteker i andre kommuner, er større end andelen blandt de små biblioteker. Omvendt er de små biblioteker i højere grad tilfredse med udbyttet af samarbejdet end de store biblioteker. Spørges der til hindringer for etablering af mellemkommunale samarbejder, nævner bibliotekslederne politiske hensyn som den største barriere, mens adspurgte politikere i mange tilfælde tilkendegiver, at de alene har fulgt bibliotekslederens holdning til samarbejde. Nogle politikere ønsker dog af forskellige grunde ikke at indgå i samarbejde med den kommune, hvor det med baggrund i lånervandring ville være mest hensigtsmæssigt at indgå samarbejde. F.eks. fordi kommunen er større end deres egen. Det skal også nævnes, at nogle af deltagerne i interviewundersøgelsen har givet udtryk for, at betalingsordningen har geografisk slagside, idet nogle kommuner geografisk er placeret på en måde, så lånerne går i retning af én nabokommune og derfor udløser betalingskrav / fordrer samarbejde med den kommune, mens andre kommuner er placeret sådan, at lånerne bliver spredt til flere kommuner og derfor ikke udløser betalingskrav. 2 En bibliotekskommune er enten en enkelt kommune der varetager egen administration af sit folkebibliotek, eller flere kommuner der ved biblioteksforbund eller fuldstændig betjeningsoverenskomst udgør en administrativ enhed under én ledelse eller én fælles administration. 16 Beretning 2003

17 Betaling for interurbanlån Lov om biblioteksvirksomhed gav også mulighed for at opkræve betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde, de såkaldte interurbanlån ( 22). Det har vist sig, at kun ganske få kommuner benytter denne mulighed for at opkræve betaling. Faktisk har bestemmelsen resulteret i, at grupper af kommuner har aftalt ikke at udnytte denne mulighed over for hinanden, f.eks. kommunerne inden for et centralbiblioteksområde. Argumenterne for ikke at benytte opkrævningsmuligheden er, at det handler om beskedne indtægtskilder, og at administrationsbyrden vil være for stor til, at betalingen vil dække de reelle omkostninger. Aftalerne om ikke at opkræve betaling hænger sammen med et ønske om at fastholde de gode kollegiale sammenhænge om lånesamarbejdet til gavn for borgerne, hvor penge ikke skal ødelægge samarbejdet. Kommuner, som opkræver betaling for interurbanudlån, betragtes ofte af de ikke-opkrævende kommuner som usolidariske over for biblioteksidéen. Bibliotekerne i de ikke-opkrævende kommuner undgår så vidt muligt at lægge deres bestillinger i betalingskommunerne og sender i stedet bestillingerne til centralbiblioteket (som ikke må opkræve betaling i henhold til 22). Andre samarbejder Folkebibliotekerne indgår internt i den enkelte kommune i en bred vifte af samarbejdsrelationer med skoler, institutioner, kirker og foreninger. Disse samarbejder er til en vis grad personafhængige, men ofte har biblioteket en ledende funktion med sin geografiske placering, fysiske rammer og sin lokale position som kulturelt samlingspunkt. De fleste samarbejder er politisk initierede. Generelt er der en meget positiv politisk opbakning til øget samarbejde, og tendensen går i retning af endnu flere samarbejdsrelationer. En del af det statslige implementeringsprogram er anvendt til støtte for etablering af nye samarbejder og samarbejdsmodeller, såvel tværkommunale som interne kommunale samarbejder. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Til folkebibliotekernes lånergrupper hører uddannelsessøgende på forskellige niveauer. Mange, især større biblioteker beliggende i byer med mange uddannelsesinstitutioner, samarbejder med disse om betjeningen af de studerende. For ungdoms- og mellemuddannelsesinstitutionernes vedkommende sker det enten i form af samarbejde og koordination med den pågældende institutions eget bibliotek eller i form af, at folkebiblioteket mod betaling betjener uddannelsesinstitutionen. Interviewundersøgelsen viser, at det er en forholdsvis udbredt opfattelse i folkebibliotekerne, at uddannelsesinstitutionernes biblioteker ikke i tilstrækkeligt omfang udfylder deres rolle med hensyn til at servicere de studerende. Det gælder både ungdoms- og mellemuddannelser og de videregående uddannelser. Biblioteksstyrelsen har i to omgange undersøgt antallet af ungdoms- og mellemuddannelser med en biblioteksfunktion. En positiv udvikling er at spore idet der i 2003 var en dækning på 76% mod 63% i Det skal dog bemærkes, at alene antallet af institutioner med eget bibliotek ikke siger noget om omfanget af biblioteksbetjeningen det enkelte sted, men det kan konstateres at udviklingen går i retningen af flere uddannelsesinstitutioner med biblioteksbetjening og dermed mod en bedre biblioteksdækning. Beretning

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002 med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Marts 2004 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi

Læs mere

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN?

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? STATSLIGE BIBLIOTEKER Rapport VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Evaluering af implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed 19. februar 2004 Deres notater VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Statslige

Læs mere

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer til andre kommuner. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 15. oktober 2008 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Indførelse af betaling for udlån af biblioteksmaterialer

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour.

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard FORFRAs Fjernlånskonference 31. maj 2013 Leif Andresen Chefkonsulent - biblioteker: standarder

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 175 Offentligt NOTAT 26. marts 2007 J.nr.: 406-1 JHL / ROL Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Indledning Den

Læs mere

Beretning for CB-regnskab 2002

Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks beretning for CB-R2002 Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks overordnede målsætning for udviklingskontraktperioden 2002 var at videreudvikle de regionale støttefunktioner

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Musikkarenstid. Rapport

Musikkarenstid. Rapport Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 180 Offentligt Rapport 18. april 2006 J.nr.:4122-0006 ukv+lea Musikkarenstid Kulturministeriet indførte karenstid for udlån af musikbærende fastformsmedier, kaldet musikkarenstid,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005

Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 af Inger Frydendahl Oktober 2005 Nyhavn 31 E 1051 K Tlf. 33 73 33 73 Fax 33 73 33 72 E-post bs@bs.dk www.bs.dk Centralbibliotekernes

Læs mere

AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk

AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk AFTALE om adgang til salg via www.bibliotek.dk 1. Parter Dansk BiblioteksCenter as Tempovej 7-11 2750 Ballerup (herefter DBC ) og ( herefter Forhandleren ) har dags dato indgået denne aftale (herefter

Læs mere

Dagsorden med vedtagelser. Hovedbiblioteket i Holte, Holte Midtpunkt 23, 3.sal. mødelokalet

Dagsorden med vedtagelser. Hovedbiblioteket i Holte, Holte Midtpunkt 23, 3.sal. mødelokalet Søllerød Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 7 Mødested: Hovedbiblioteket i Holte, Holte Midtpunkt 23, 3.sal. mødelokalet. Mødedato: Tirsdag den 10. august 2004 Mødetidspunkt:

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Status fra Kulturstyrelsen

Status fra Kulturstyrelsen Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard 11. og 18. april 2013 Leif Andresen Chefkonsulent - biblioteker: standarder og nationale løsninger

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 er udarbejdet af Leif

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Ballerup Bibliotekerne er en kommunal institution, hvor udlån af alle materialer er gratis.

Ballerup Bibliotekerne er en kommunal institution, hvor udlån af alle materialer er gratis. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010

Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010 Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010 Bibliotekerne i Assens Kommune skal være et besøg værd og: Fungere som lokale væresteder og kulturcentre Være et tilbud for alle borgere Yde kvalificeret

Læs mere

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Indledning Som bekendt produceres biblioteksstatistikken fra i år af Danmarks Statistik. Det betyder, at den overskuelige og samlede publikation er erstattet

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2000 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2001 Folkebiblioteksstatistik 2000 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2000

Læs mere

B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7

B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde BS RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

Læs mere

Referat. Styregruppen for DDB. Ordinært møde den 15. juni 2016, kl i Slots- og Kulturstyrelsen.

Referat. Styregruppen for DDB. Ordinært møde den 15. juni 2016, kl i Slots- og Kulturstyrelsen. Referat Styregruppen for DDB Ordinært møde den 15. juni 2016, kl. 9.00-11.30 i Slots- og Kulturstyrelsen. Deltagere: Ralf Klitgaard Jensen (KL), Morten Lautrup-Larsen (Slotsog Kulturstyrelsen), Lone Gladbo

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Det lokalsamfundsdrevne bibliotek

Det lokalsamfundsdrevne bibliotek Det lokalsamfundsdrevne bibliotek Det borgerdrevne bibliotek i Strib Hvordan kan biblioteket facilitere de frivillige? Charlotte C. Pedersen, Middelfart Kultur & Bibliotek/KulturØen 1 Strib bibliotek:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker.

Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 22-06-2016 Spørgsmål til skriftlig besvarelse stillet den 13. juni 2016 af Jens Kjær Christensen og Rikke Lauritzen vedrørende Fremtidens biblioteker. Spørgsmål Sagsnr. 2016-0257555

Læs mere

Reglementer i bibliotekerne

Reglementer i bibliotekerne B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne BS VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

UDVIKLING AF BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTILBUD OPLÆG TIL HANDLINGER OG INITIATIVER. Ved DDB s musikudvalg

UDVIKLING AF BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTILBUD OPLÆG TIL HANDLINGER OG INITIATIVER. Ved DDB s musikudvalg UDVIKLING AF BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTILBUD OPLÆG TIL HANDLINGER OG INITIATIVER Ved DDB s musikudvalg 1 Indhold 1. Baggrund for udvalgets arbejde og resultater 2. Centrale problemstillinger for udviklingen

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004

Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004 Sortering Feltnavn Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004 Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 Bibliotekskommunens navn 4 IT-oplysninger

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne / Jakob Heide Petersen Københavns biblioteker 28. november 2016 Indhold Baggrund Biblioteksloven Medieudviklingen Formålet med musikindsatsen Baggrund for

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek

Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek 1. Kort beskrivelse af området Formålet med folkebibliotekerne er iflg. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2 at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det!

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Velkommen til Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Du finder os i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg & Aarup. Hjemmeside: www.assensbib.dk Reglement for AssensBibliotekerne

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne. 1 of 5 BILAG 1 Fremstilling for PUK-udvalget Syddjurs Biblioteks betjening af landdistrikter Ved byrådets beslutning af budget 2016, blev der udtrykt bekymring for en nedlukning af bogbussen, samtidig

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Styrelsen for Bibliotek og Medier, november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...4 3. Datagrundlag...7 4. Biblioteksstruktur...8 4.1 Betjeningssteder...

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Nyt fra Kulturstyrelsen. 22. Marts 2012 Møde i Netværk for lånesamarbejde Leif Andresen

Nyt fra Kulturstyrelsen. 22. Marts 2012 Møde i Netværk for lånesamarbejde Leif Andresen Nyt fra Kulturstyrelsen 22. Marts 2012 Møde i Netværk for lånesamarbejde Leif Andresen Oversigt Nyt fra Kulturstyrelsen Lovbiblioteker i Danmark Kørselsordning Private biblioteker Ny teknik Retningslinier

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen. Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016

Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen. Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016 Biblioteksområdet i Slotsog Kulturstyrelsen Tine Vind, enhedschef for biblioteker, November 2016 Foto: Ferie Camp med Cirkus Panik, 2016 (Anne Roesen) Slots- og Kulturstyrelsen fusioneret 2016 af Kulturstyrelsen

Læs mere

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.

Tiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Forslag 3.1 (2012-2015)

Forslag 3.1 (2012-2015) Forslag 3.1 03.32.50.1 Bibliotekerne 39.668.000 kr. Reduktionsområde: Ophør af kommunens medlemskab af Danmarks Bibliokteksforening Beskrivelse: Udmelding af Danmarks Biblioteksforening. Der betales årligt

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere