Gartneriregnskabsstatistik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gartneriregnskabsstatistik"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. 2 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

3 Indholdsfortegnelse: Forord...4 Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier... 6 Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Ordforklaring/Table translations English abstract: Danish horticulture Revisionskontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 3

4 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 306 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. De udvalgte regnskaber følger kalenderåret 2004, idet der dog er medtaget enkelte regnskaber fortrinsvis for gartnerier i selskabsform med regnskabsafslutning i 2. halvdel af Udover at danne grundlag for statistikken, opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter stort set uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle virksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal og tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. På Internettet er der adgang til mere detaljerede regnskabsdata og en publikation om udvælgelse og metode. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af instituttets statistiske afdeling, hvor Henning Porskrog har udvalgt regnskabsmaterialet, mens regnskabsbehandlingen er udført af Henrik Bolding Pedersen, America Solange Sotelo og Steffen Møllenberg. Sidstnævnte har redigeret publikationen sammen med statistikchef Vøgg Løwe Nielsen. Fødevareøkonomisk Institut, september Søren E. Frandsen 4 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

5 Gartnerierhvervet 2004 Meget lavere driftsresultat Bruttoudbyttet pr. virksomhed i gartnerierhvervet steg med 1 pct. i forhold til året før til 2,9 mio. kr. Omkostningerne inkl. nettorenteudgifter steg med 5 pct. til knap 2,8 mio. kr., hvorefter driftsresultatet blev på kr., hvilket er næsten en halvering i forhold til årene Driftsresultatet skal aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats samt forrente egenkapitalen. 4% færre Statistikken for 2004 er baseret på 306 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af gartnerier er 4 pct. lavere end i 2003, og faldet var lidt større i gruppen af væksthusgartnerier end blandt frilandsgartnerier. I modsætning til væksthusgartnerierne skifter nogle frilandsgartnerier mellem landbrug og gartneri afhængig af forholdet mellem landbrugs- og gartneriafgrøder det enkelte år. Endvidere skal det nævnes, at en del gartneriafgrøder, især frilandsgrønsager, produceres på bedrifter, der defineres som landbrug..men større gartnerier Større investeringer Faldet i antal gartnerier blev mere end kompenseret af stigende arealer pr. gartneri, og det øgede areal var da også en vigtig årsag til stigningen i bruttoudbyttet, idet prisen på gartneriprodukter faldt med 4 pct. (jf. Jordbrugets prisforhold 2004), hvilket afspejles i det reducerede driftsresultat. Investeringer i gartneriaktiver steg i forhold til 2003, og som det fremgår af figur 1 og tabel 1.2, lå de på det højeste niveau i den analyserede femårsperiode. Bag stigningen i forhold til 2003 ligger især et større nettokøb af fast ejendom i frilandsgartnerierne, mens investeringer i væksthusgartnerierne faldt noget. I 2004 var nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, på kr. eller kr. mere end i Positive nettoinvesteringer indikerer større opbygning end nedslidning af produktionsapparatet. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 5

6 Figur 1. Investeringer og afskrivninger, alle gartnerier 1000 kr. pr. gartneri Investeringer (47-49) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Kapitalgevinster på fast ejendom I 2004 var der, i modsætning til 2003, store kapitalgevinster pga. stigning i værdien af fast ejendom. Derved steg egenkapitalen i løbet af året, og gældsprocenten faldt til 51 mod 54 ved udgangen af Figur 2. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier Gartneriaktiver Andre aktiver Kilde: og tabel 1.2 Driftsresultatet mere end halveret Potteplantegartnerier Driftsresultatet pr. potteplantegartneri blev mere end halveret i forhold til året før til kr. i Faldet skyldes, at omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet, se tabel Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

7 Figur 3. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne gns. størrelse, m Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal potteplantegartnerier (1) antal gartnerier Kilde: Tabel 2.1 Lavere bruttoudbytte pr. m 2 pga. lavere potteplantepriser Større omkostninger Uændret energiforbrug pr. m 2 Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med godt 600 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 3), samtidig med at antallet af gartnerier faldt med 20 til 414. Det øgede areal var årsagen til, at bruttoudbyttet steg til godt 6,3 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 664 kr. mod 700 kr. i Dette fald er lidt mindre end faldet i prisen på potteplanter, som var på 6 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2004, hvorfor der kan have været en svag stigning i mængderne. Omkostningerne inkl. renteudgifter steg med 9 pct., jf. tabel 2.1. Der var især stigning for lønnet arbejdskraft, emballage og energi. Førstnævnte især pga. flere arbejdstimer, men også pga. højere timeløn. Bruttoudbyttet pr. arbejdstime faldt, men faldet svarede knap til faldet i potteplantepriser, hvorfor arbejdsproduktiviteten steg marginalt. De samlede arbejdsomkostninger, inkl. en beregnet aflønning af brugerfamilien, udgjorde 39 pct. af bruttoudbyttet sammenlignet med 37 pct. i Lønningsevnen pr. arbejdstime faldt fra 145 til 132 kr. Stigningen i energiomkostninger skyldes især det større væksthusareal samt større salg af el fra kraftvarmeværker. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning var uændret på 1,79 gigajoule pr. m 2 væksthusareal. Fordelingen af energiforbruget på Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 7

8 energityper fremgår af tabel 2.6. Størst lønningsevne i store gartnerier Stor spredning i resultaterne Som i tidligere år var lønningsevnen i 2004 højest i store gartnerier. Som det fremgår af tabel og af figur 4, var lønningsevnen således på 141 kr. pr. time i gartnerier med mindst m 2 væksthusareal, men kun 87 kr. pr. time i gartnerier på under m 2. Også forrentningsprocenten steg med størrelsen af gartneriet, mens driftsresultatet med kr. var størst i gruppen med m 2 væksthus. At driftsresultatet ikke var størst blandt gartnerierne med mindst m 2 væksthus hænger sammen med større gældsprocent og renteudgifter. Spredningen i resultaterne er stor. Således var det gennemsnitlige driftsresultat i den dårligste fjerdedel af potteplantegartnerierne på minus kr., mens det var på 1,2 mio. kr. i den bedste fjerdedel, se tabel 2.1. Lønningsevnen var på hhv. minus 12 kr. pr. time i den dårligste fjerdedel og 173 kr. pr. time i den bedste fjerdedel. Figur 4. lønningsevne, kr. pr. time Udvikling i lønningsevne for tre størrelsesgrupper af potteplantegartnerier Under kvm Over kvm kvm Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

9 Lavere investeringer Investeringer i gartneriaktiver faldt fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 5). Investeringerne var imidlertid fortsat de næsthøjeste i den analyserede femårsperiode, og de var kr. større end afskrivningerne. Som i tidligere år var investeringerne pr. virksomhed størst blandt de store gartnerier, se tabel Figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier 1000 kr. pr. gartneri Væksthuse (47) Inventar (48) Øvrige gartneriaktiver (49) Kilde: Tabel 2.2 Egenfinansierede investeringer Stigende egenkapital Optimisme for 2005 Af de samlede investeringer blev 72 pct. egenfinansieret, mens det resterende blev finansieret af lån i pengeinstitutter. På trods af det lave driftsresultat og negativ opsparing på kr., jf. tabel 2.2, steg egenkapitalen pga. stigende ejendomsvurderinger, og gældsprocenten ved udgangen af året var på 62 eller 1 procentpoint lavere end året før. Driftsresultatet for potteplantegartnerierne i 2004 var det laveste i en længere årrække. Årsagen var prisfald på produkterne. I de første 8 måneder af 2005 har potteplantepriserne været tilbage på niveauet fra 2003, og det vil påvirke driftsresultatet for 2005 i positiv retning. I modsat retning trækker stigende energipriser. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 9

10 Lidt lavere driftsresultat Lavere bruttoudbytte pr. m 2 væksthusareal Væksthusgrønsager Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på kr., hvilket er et svagt fald i forhold til 2003 og For 2004 var det det højeste driftsresultat blandt de fem analyserede driftsformer. Resultatet skal ses på baggrund af en stigning i væksthusarealet på knap m 2 til m 2 pr. gartneri. Samtidig var der et fald i antallet af gartnerier til 89. Figur 6. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Plantemateriale Nettorenteudgifter Driftsresultat Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med 10 pct. i forhold til 2003 pga. det større væksthusareal. Bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 365 kr. mod 381 kr. i Faldet kan skyldes lavere mængdemæssige udbytter, idet prisen på væksthusgrønsager steg med 3 pct. Imidlertid kan ændrede produkttyper spille ind. F.eks. indgik der i statistikken relativt flere m 2 væksthus med agurker i forhold til tomater i 2004 sammenlignet med 2003, og bruttoudbyttet pr. m 2 er størst for tomater. Gødning og kemikalier Emballage Energi Lønnet arb.kraft Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

11 Større omkostninger Større spredning i resultaterne Lavere energiforbrug pr. m 2 væksthusareal Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 6 og tabel 3.1. Omkostningerne steg med 11 pct. i forhold til 2003, og der var især stigninger for lønnet arbejdskraft og for plantemateriale. Mht. førstnævnte var der stigninger både i antallet af arbejdstimer og i timelønnen. Gartneriernes lønningsevne steg fra 142 til 150 kr. pr. time. Samtidig med at det gennemsnitlige driftsresultat pr. gartneri som nævnt faldt lidt i forhold til 2003, blev forskellen mellem den dårligste og den bedste fjerdedel større. Som det fremgår af tabel 3.1, var det gennemsnitlige driftsresultat for den dårligste fjerdedel på minus kr. i gennemsnit, mens det var på knap 1,4 mio. kr. for den bedste fjerdedel af gartnerierne. Energiforbruget pr. gartneri med væksthusgrønsager steg lidt i 2004 pga. stigningen i væksthusareal, se tabel 3.3. Når det øgede areal tages i betragtning, var der et fald, idet energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) var på 1,83 gigajoule pr. m 2. Figur 7. Aktiver og væksthusareal, gartnerier med væksthusgrønsager aktiver, 1000 kr væksthusareal, kvm. Gartneriaktiver (68) Andre aktiver (67-68) Væksthusareal (3) Lavere investeringer De samlede investeringer i gartneriaktiver faldt i forhold til 2003 til kr. pr. gartneri. Investeringer i væksthuse steg imidlertid, mens de øvrige investeringer faldt kraftigt. Afskriv- Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 11

12 ningerne var kr. større end investeringerne. Stigende egenkapital Egenkapitalen steg i 2004 (se tabel 3.2) pga. stigende ejendomsvurderinger samt løbende opsparing. Alligevel var gældsprocenten på 55, hvilket var lidt højere end året før. I figur 7 er vist udviklingen i aktivernes og væksthusarealets størrelse Lavere driftsresultat Større grønsagsareal Frilandsgrønsager Driftsresultatet faldt med kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i 2004, idet omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet, se tabel 4.1. Som det fremgår af figur 8 og tabel 4.1, blev der dyrket frilandsgrønsager på godt halvdelen af disse gartneriers areal, mens der var landbrugsafgrøder på det meste af resten. Sidstnævnte har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsagerne. Arealet med frilandsgrønsager steg med 1,2 ha i forhold til 2003 til 16,3 ha pr. gartneri, mens der samtidig var et større fald i arealet med landbrugsafgrøder Figur 8. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder for tre driftsformer hektar pr. virksomhed Grønsager på friland Hovedafgrøde Frugt og bær Landbrugsafgrøder mv. Planteskole 1) Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole. Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

13 Lavere bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Større investeringer Bruttoudbyttet pr. gartneri var på godt 1,6 mio. kr. efter en stigning på godt kr. Bruttoudbyttet pr. ha. med frilandsgrønsager var på kr. mod kr. året før på trods af et fald i produktpriserne på 6 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Omkostningerne inkl. nettorenteudgifter steg med godt kr. til 1,5 mio. kr. pr. gartneri, se tabel 4.1. Der var størst stigning i omkostninger til lønnet arbejdskraft og til plantemateriale, førstnævnte især pga. stigning i antallet af arbejdstimer, men også pga. højere timeløn. Investeringer i gartneriaktiver steg fra kr. i 2003 til kr. i 2004 (tabel 4.2). Der var især stigninger i nettokøb af fast ejendom, men også inventarinvesteringerne steg. Investeringerne var langt større end afskrivningerne, som var på kr. pr. gartneri (tabel 4.1). Figur 9. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager Driftsresultat Gødning og kemikalier Plantemateriale Nettorenteudgifter Emballage Vedligehold Lønnet arbejdskraft Afskrivninger Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 4.1 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 13

14 Opsparing Driftsresultatet udgjorde kun godt en fjerdedel af den løbende indkomst på kr., se tabel 4.2. Det meste af den øvrige indkomst bestod af lønindtægter. På trods af faldet i driftsresultat var der en løbende opsparing på kr. efter privatforbrug og skat. Gældsprocenten blev 49 mod 47 ved udgangen af Negativt driftsresultat Lavere bruttoudbytte af bærfrugt Mindre arbejdskraftforbrug Frugt og bær Driftsresultatet faldt med kr. til kr. Dermed var det andet år i træk, at driftsresultatet var negativt og fjerde år i træk, at det faldt, se figur 10 og tabel 5.1. Faldet i 2004 skyldes et lille fald i bruttoudbyttet samtidig med en lille stigning i omkostningerne, idet arealet pr. plantage steg lidt, se tabel 5.1. Af figur 8 fremgår fordelingen af arealet mellem frugt og bær samt andre afgrøder. Bruttoudbyttet pr. plantage faldt med kr. til kr. Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær faldt med 6 pct. til kr. efter prisfald på produkterne på 18 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der må således have været større mængdemæssige udbytter og/eller en anden produktsammensætning. Der var kun fald i bruttoudbyttet for bærfrugt, hvor prisfaldet var størst. For kernefrugt var der en stigning i bruttoudbyttet pr. ha. Især prisen på solbær var meget lav sammenlignet med tidligere år. Således var der prisfald på 51 pct., når der sammenlignes med 2003, men sammenlignes med år 2000 var prisfaldet på ikke mindre end 88 pct. Blandt omkostningerne var der stigninger på en række poster, bl.a. lønnet arbejdskraft, hvor timelønnen steg. Det samlede arbejdskraftforbrug faldt med 100 timer, som det fremgår af figur 11 og tabel 5.1. Det skyldes især lavere arbejdsindsats fra brugerfamilien, som i alt brugte 1128 timer på plantagearbejdet svarende til knap 0,7 fuldtidsbeskæftigede personer. Arbejdsforbruget er faldet i en årrække i takt med, at plantagedriften i stigende grad er blevet hobbypræget for nogle plantager. 14 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

15 Større spredning i resultaterne Større investeringer Spredningen i resultaterne blev større i 2004, idet den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåede dårligere resultater, samtidig med at den bedste fjerdedel opnåede bedre resultater end i I 2004 fik den dårligste fjerdedel af plantagerne således et gennemsnitligt driftsresultat på minus kr., mens den bedste fjerdedel opnåede kr. i gennemsnit. Den øgede spredning kan hænge sammen med større forskel mellem bruttoudbyttet af henholdsvis bær- og kernefrugt. Investeringer i plantageaktiver var på kr. pr. plantage, mens investeringerne året før var negative pga. jordsalg. 40 pct. af investeringerne var inventar, og af det resterende var ca. en tredjedel frugttræer og bærbuske og resten jord og bygninger (se tabeller på Figur 10. Den løbende indkomst og den andel, driftsresultatet udgør heraf, frugt og bær 1000 kr. pr. virksomhed Kilde: Tabel 5.2 Løbende indkomst (242) heraf driftsresultat (236) Negativ opsparing På trods af det negative driftsresultat fra plantagen havde brugerfamilien en løbende indkomst på kr. (tabel 5.2) pga. især lønindkomst. Efter skat og privatforbrug var der en negativ løbende opsparing på kr. Gældsprocenten steg fra 44 til 46. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 15

16 Figur 11. Udviklingen i arbejdsforbrug samt areal med frugt og bær timer pr. virksomhed areal, ha Kilde: Tabel 5.1 Arbejdsforbrug (6) Areal med frugt og bær (111) Lavere driftsresultat Lavere bruttoudbytte og arbejdsforbrug Lidt lavere omkostninger Planteskole Driftsresultatet pr. planteskole faldt med kr. til kr., som resultat af at bruttoudbyttet faldt mere end omkostningerne. Planteskolearealet pr. planteskole steg med 0,4 ha til 13,1 ha, mens arealet med øvrige afgrøder faldt, se tabel 6.1 og figur 8. Bruttoudbyttet pr. planteskole faldt med 6 pct. til knap 2,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole faldt med 9 pct. til kr. på trods af prisstigninger på 2 pct. på planteskoleprodukter, jf. Jordbrugets prisforhold Som det fremgår af figur 13 og tabel 6.1 var der samtidig et fald i arbejdsforbruget, og produktionen synes således at have været mindre intensiv end året før. Omkostningerne faldt med 3 pct., og der var fald for en række poster, se tabel 6.1 og figur 12. Lønomkostningerne var næsten uændrede som resultat af et lidt lavere timetal og en lidt højere timeløn. Afskrivningerne faldt, især på inventar, bl.a. som resul- 16 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

17 tat af lavere inventarinvesteringer. Disse har været faldende gennem femårsperioden, se tabel 6.2. Figur 12. Bruttoudbyttets anvendelse til omkostninger og driftsresultat, planteskoler 1000 kr. pr. planteskole Drif tsresultat Lønnet arbejdskraft Varer og tjenesteydelser Nettorenteudgifter Afskrivninger Kilde: Tabel 6.1 Mindre intensiv produktion Større investeringer Største løbende opsparing Som det fremgår af figur 13 og tabel 6.1, har arbejdsforbruget pr. planteskole været faldende i løbet af den analyserede femårsperiode, samtidig med at arealet med planteskoleplanter er øget lidt. I samme periode er antallet af planteskoler faldet med 23 pct. På de tilbageværende planteskoler synes der således at være tendens til en mindre intensiv produktionsform. De samlede investeringer pr. planteskole steg til kr. Der var især stigning for driftsbygninger, mens der som tidligere nævnt var fald for inventar. Investeringerne var langt større end afskrivningerne på kr. Driftsresultatet fra planteskolen udgjorde under halvdelen af brugerfamiliens løbende indkomst på kr., hvor den øvrige indkomst især kom fra anden erhvervsvirksomhed. Efter betaling af skatter samt privatforbrug var der en løbende opsparing på kr., som var den højeste blandt driftsformerne. Opsparingen var medvirkende til, at egenkapitalen steg, og gældsprocenten faldt med 1 procentpoint i forhold til året før til 39 Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 17

18 ved udgangen af Indkomster fra kilder uden for planteskolen har været stigende gennem femårsperioden. Figur 13. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler Driftsresultat og bruttoudbytte/time Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug Arbejdsforbrug, timer Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 19

20 Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 14,7 15,5 17,5 19,0 19,9 113 Heraf med gartneriafgrøder 6,8 7,6 8,4 8,7 9,5 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 2,0 1,2 1,1 0,2-2,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

21 Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 21

22 Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Financial results: All holdings with potplants Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf potteplanter, m Frilandsareal, ha 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 5,2 4,5 5,6 3,5 0,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

23 Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 23

24 Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m 2 Financial results: Potplant holdings with less than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje -5,8-7,1-7,8-8,7-15,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

25 Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m 2 Financial results: Potplant holdings with sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 6,0 3,4 5,0 3,6-0,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 25

26 Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Financial results of all potplant holdings with more than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Generelle driftstilskud Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 7,4 8,1 8,8 6,4 3,0 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Heraf: 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

27 Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Specification of energy consumption: Holdings with potplants pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 27

28 Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Financial results: Holdings with glasshouse vegetables Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf væksthusgrønsager, m Frilandsareal, ha 0,6 0,7 0,4 2,2 0,1 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 2,6 1,4 4,1 2,0 1,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

29 Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 29

30 Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Specification of energy consumption: Holdings with glasshouse vegetables pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed ENERGIFORBRUG I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof kr. pr. virksomhed ENERGIOMKOSTNINGER I ALT OPVARMNING AF VÆKSTHUSE Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi ENERGI I ØVRIGT Elektricitet Naturgas til el-produktion Brændstof Anden energi GRØNNE AFGIFTER CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

31 Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 31

32 Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Financial results: All holdings with vegetables in the open Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 29,5 27,4 34,7 30,8 29,4 110 Heraf frilandsgrønsager, ha 15,4 13,0 16,6 15,1 16,3 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Salg af el Andre kilder Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Energiafgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -4,9-5,5-5,5-0,3-4,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time kvartilgruppe kvartilgruppe Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI

33 Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Heraf finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 1) kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 1) 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo ) Fra 2001 kun regnskaber med privatøkonomi, se tekstafsnittet. Gartneriregnskabsstatistik 2004 FOI 33

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 24 Gartneriregnskabsstatistik 2003 Horticultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

2016 et rigtig godt år for gartnerierne Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager,

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr. 21 Gartneriregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr.

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 11 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Account Statistics for Organic Farming 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 10 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Account Statistics for organic farming 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2003

Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneris produkter er mangfoldige, men alligevel kendte af forbrugerne. Fra væksthus - potteplanter, snitblomster og væksthusgrøntsager; fra friland - frilandsgrøntsager,

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2004

Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003 university of copenhagen Københavns Universitet Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr. 5 Fiskeriregnskabsstatistik 1999 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr.

Læs mere

Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H.

Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Kommentarer til indspil fra Dansk Gartneri med titlen Udviklingsplan 2011 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 17/2001 Gartneriets økonomi 1995-99

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) Fødevareøkonomisk Institut 29. aug. 2011 3. version Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) I regeringens aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16.

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 7 Fiskeriregnskabsstatistik 2001 Account Statistics for Fishery 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 10 Fiskeriregnskabsstatistik 2004 Account Statistics for Fishery 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 90 Landbrugsregnskabsstatistik 2005 Agricultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 9 Fiskeriregnskabsstatistik 2003 Account Statistics for Fishery 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk Marts 2016 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Fakta om dansk gartneri 2016/17

Fakta om dansk gartneri 2016/17 Fakta om dansk gartneri 2016/17 SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhvervs

Læs mere

Regnskabsstatistik for fiskeri 2008

Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Account Statistics for Fishery 2008 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik November 2009 Oplag: 250 Printet

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fakta om dansk gartneri

Fakta om dansk gartneri Fakta om dansk gartneri SIDE 2 DANSK GARTNERI Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Regnskabsstatistik for fiskeri 2009

Regnskabsstatistik for fiskeri 2009 Regnskabsstatistik for fiskeri 2009 Regnskabsstatistik for fiskeri 2009 Account Statistics for Fishery 2009 Regnskabsstatistik for fiskeri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2011 Oplag: 175 Printet

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner København 2002 2 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner, FØI Indholdsfortegnelse:

Læs mere