Almen didaktik for drenge Projektdesign

Transkript

1 Almen didaktik for drenge Projektdesign Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge er at udvikle gennerelle didaktiske designs, der ser på målgruppen som differentieret. I forlængelse af pilotprojektet fastholdes det, at der ikke kan udvikles en drengedidaktik. Men der kan tages højde for de specifikke elevsammensætninger, der findes på de enkelte undervisningsinstitutioner. Og i dette vil der også være en særlig orientering omkring forskellige drenge-identiteter, som de forskellige didaktiske designs skal afprøves i forhold til. Målgruppen for afprøvningerne i gruppen almen didaktik for drenge kan ikke præciseres nærmere, før udviklingsarbejdet med de deltagende undervisere og undervisningsinstitutioner er gået i gang. Udgangspunkt Planlægningen af udviklingsforløbet i Almendidaktik for drenge tager sit udgangspunkt i de anbefalinger, der ligger i Slutrapport d. 21. maj Udviklingsgruppen: Almen didaktik for drenge. Rapporten peger på en række didaktiske anbefalinger, undervisere kan lade sig inspirere af: Varieret undervisning med et klart didaktisk formål om, at variation fastholder fokus og skaber naturlige skift i undervisningen Bevægelse i undervisningen aktiverer hjernen og kroppen. Brug af samarbejds- og konkurrence elementer i undervisningen fremmer motivation og humoren Brug af digitale læremidler kan skabe interesse og ramme eleverne i et rum, hvor de selv er i deres fritid Konkrete og praktiske opgaver i undervisningen kan fremme følelsen af at udrettet noget, der kan bruges til noget Tydelige mål for undervisningen skaber tydelige rammer for, hvad eleverne skal kunne imødekomme af krav Tydelige forventninger til eleverne skaber tryghed og enighed om mål for den enkelte time/undervisningsfrekvens Hensyntagen til forskellige læringsstile, da alle ikke lærer på samme måde, og det skal der tages højde for i den didaktiske tilrettelæggelse

2 Undervisningsdifferentiering er udgangspunkt for at kunne udfordre alle elever i alle undervisningstimer Struktureret og begrænset brug af projektorienteret undervisning, da mål langt ude i fremtiden er for diffuse, kræver meget stor disciplinering og er svære at honorere Anerkendelse af kompetencer uanset relation til skole eller fritid, da forskellige typer af kompetencer kan anvendes, hvis de anerkendes i relationen Idéerne er udviklet i workshops, hvor fagpersoner har diskuteret med hinanden. Ideerne er meget almene og udgør ikke i sig selv konkrete didaktiske designs, som kan afprøves. Konkretiseringen og udmøntningen i konkrete prototyper af didaktiske designs er opgaven for det videre arbejde i gruppen. Mål For at konkretisere disse inspirationer til konkrete undervisningsforløb, der har mulighed for at gøre en forskel for de deltagende elever, kursister og studerende, er det vigtigt, at det fagfaglige felt inddrages. Dette betyder, at de konkrete undervisere og uddannelsesinstitutionerne skal indgå i det konkrete udviklingsarbejde med udviklingen af innovative didaktiske designs, der kan motivere, engagere og påvirke drenge, så de dels fastholdes i deres nuværende uddannelsesvalg og dels får en positiv opfattelse af det at uddanne sig, hvilket vil øge sandsynligheden for, at flere vil videreuddanne sig. Formålet med udviklingen af nye og anderledes didaktiske desgns er at tage højde for målgruppens (drenges) forskelligartede behov, når de modtager undervisning. Samtidig skal udviklingen af undervisningsmåderne tage udgangspunkt i den enkelte institutions særlige profil og målgruppe. Udviklingsmodel Projektdesignet for udvikling af nye almen didaktiske undervisningsdesigns følger en cirkulær og iterativ udviklingsmodel:

3 Modellen er stærkt inspireret af ELYKinnovationsmodellen (Ove Christensen, Karsten Gynther, Trine Brun Petersen: Den digitale patientmappe. Brugerdreven innovation og koblede kontekster UCSJ 2012 s. 29) Projektet afvikles gennem en række workshops og afprøvninger i konkrete undervisningssammenhænge. Udviklingsworkshops Workshop 1 den 11. oktober 2012: Opstartsworkshop. Afklaring af projektprocesser, pilotfasens slutrapport, problemforståelse i forhold til de deltagende uddannelsesinstitutioner, første spæde idégenerering. Da deltagerne kommer fra forskellige uddannelser består der en opgave i at afklare, hvilket typer af didaktiske designs, der giver mening for hver enkelt af deltagerne. Samtidig er det vigtigt, at de didaktiske designs udvikles, så de giver input i forhold til i hvilken grad de kan generaliseres og dermed bidrage til en generel forbedret undervisnings- og uddannelsespraksis. Workshop 2 den 25. oktober 2012: Fortsat idégenerering og udvikling af didaktiske designs, udfoldet prototyper på undervisningsplan. Projektdeltagerne har ud fra Slutrapport d. 21. maj Udviklingsgruppen: Almen didaktik for drenge fundet frem til tre overordnede fokuspunkter: Struktur, Variation og Virkemidler. Deltagerne arbejder i mindre grupper inden for et af de tre fokusområder, men kan arbejde med forskellige vinkler på det overordnede fokus, afpasset deres fag og uddannelsesinstitution. I begge workshops inddrages viden og erfaringer fra de sideløbende aktiviteter med inddragelse af børn og unge (målgruppen).

4 Efter de to første workshops vil underviserne afprøve de didaktiske designs i klasserne/på holdene. Erfaringer med afprøvningen indsamles gennem: - Probing: (eks. dagbøger og andre refleksioner, der fastholdes som tekst, lyd og/eller billeder: underviser og elever) - Observation: forsker - Interviews (fokusgruppe og enkeltpersoner): forsker Denne fase begynder umiddelbart efter workshop 2 og vil løbe indtil ultimo april Efter en første afprøvningsperiode afhængig af de didaktiske designs indkaldes til refleksionsworkshop med alle deltagerne, hvor de forskellige afprøvninger fremlægges. Her vil der blive arbejdet videre med prototyperne ud fra erfaringer og nye input, og de redesignede prototyper vil derefter blive afprøvet i klasserne. Denne proces gentages i tre efterfølgende workshops fra december 2012 til marts 2013). I maj 2013 afholdes den sidste workshop, og delprojekterne evalueres og beskrives i forhold til deres potentiale for spredning. Dette arbejde skal indgå i arbejdet med at udvikle et spredningsdesign. Udviklingsmodellens fase to Afprøvning og re-design forløber dels gennem workshoppene, hvor de enkelte projektdeltagere formidler deres erfaringer og modtager sparring fra de øvrige deltagere. Workshoppene skal ses som generering og afslutning af vedtagne afprøvninger. På den ene workshop udvikles designet og på den næste diskuteres resultatet, hvilket bringer til formuleringen af et re-design. Sparring og løbende videreudvikling Ved at arbejde med tre forskellige designtyper etableres der også et netværk af afpøvninger af beslægtede designs. Her kan de enkelte undervisere, der arbejder med et tema struktur, variation, virkemidler gensidig inspirere og sparre med hinanden. Hver enkelt design beskrives af den eller de deltagende undervisere. Beskrivelserne vil indeholde et bestemt mål med afprøvningen. Efter hver enkelt session, hvor det enkelte design har været afprøvet, vil underviseren udarbejde en didaktisk refleksion, som også skal foreligge i fastholdt form (typisk beskrevet på en halv A4-side, men kan også ligge som audieller video-notat). Den didaktiske refleksion vil sammen med målbeskrivelsen for det didaktiske design danne udgangspunkt for en dialog mellem underviseren og den tilknyttede forsker, hvorved refleksionen tilføjes en yderligere dimension. Her vil underviseren også have mulighed for at diskutere tilpasninger af designet ud fra de foreløbige erfaringer. Og igen vil underviseren kunne trække på netværket af beslægtede designs.

5 Det skal overvejes i hver enkelt tilfælde ved hvert enkelt design om det giver mening at udvide sparringsnetværket med nogle af de øvrige projekter inden for DUR. Tidsplan: Almen didaktik for drenge Torsdag d. 11/ , kl Workshop 1: Præsentation, idegenerering og gruppedannelse Mandag d. 29/ , kl Workshop 2: Undervisningsdesigns og undervisningsplaner November: Afprøvning af designs Torsdag d. 6/ , kl Workshop 3: Første erfaringer og revision af undervisningsdesigns/-planer Januar: Afprøvning af reviderede/nye designs Tirsdag d. 12/2-2013, kl Workshop 4: Erfaringsudveksling og redesign Februar/Marts: Afprøvning af reviderede designs Onsdag d. 20/3-2013, kl Workshop 5: Erfaringsudveksling og redesign April: Afprøvning af designs Mandag d. 6/5-2013, kl Workshop 6: Erfaringsopsamling Tillæg til: Almen didaktik for drenge Projektdesign Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen den 17. december 2012 Gruppen Almen didaktik for drenge har på baggrund af arbejdet i pilotfasen fundet frem til tre overordnede fokuspunkter: Struktur, Variation og Virkemidler. I praksis har det vist sig svært at opretholde en klar skillelinje mellem Variation og Virkemidler, hvorfor de to i nedenstående er samlet som en type af undervisningsforsøg. Det kan være en udfordring at beskrive de konkrete forsøg i almen didaktik, da alle undervisningsforløb i forvejen er tænkt ind i en (almen- og fag-)didaktisk ramme. De almendidaktiske forsøg er således langt hen ad vejen forsøg på at

6 gøre mere eller mindre af, hvad underviserne i forvejen gør. Det er også forsøg, der tager udgangspunkt i de udfordringer af almen karakter, underviserne oplever. Gruppens forsøg med didaktiske designs inden for de tre overordnede temaer kan samles således 1 : Variation/virkemidler - Motion og bevægelse - Læringsstile - Tættere knytning mellem teori (lektie) og praktisk øvelse (noget mellem hænderne) - Aktiviteter uden for skolen - Give eleverne ansvar for (større del) af undervisning - Individuelle konktrakter med eleverne (personligt eller fagligt indhold) Klarere forløbsstruktur i undervisning - Dagsorden - Detaljerede uge-/timeplaner - Ekspliciterede mål med undervisning - Mange små test lægge op til succesoplevelser og hurtig korrektion af undervisning - Opdeling i klarere del-aktiviteter (sekvensering) - Opdeling i aktiviteter: før, under, efter - Trafiklys Succeskriterierne i de almendidaktiske eksperimenter med undervisningsformerne er på samme måde som forsøgene selv brede og almene, hvilket begrundes i at der arbejdes med det almendidaktiske område. I alle forsøgene er der opstillet succeskriterier som: - Øget engagement hos eleverne - Øget fokus på egen læring og egne udfordringer - Øget selvværd hos den enkelte elev - Bedre gruppedynamik - Øget overblik for eleverne over forløb og stof (indhold i undervisningen) - Inklusion gennem differentiering Forsøg med at få en mere gennemskuelig struktur og med øget variation af undervisningen er forsøg med forskellige former for stilladsering. Som nævnt tidligere er dette fokus ikke nyt i den betydning, at underviserne ikke arbejder og har arbejdet med det tidligere. Det nye består i at fastholde fokus på en nødvendig og i forhold til givne rammer og situation tilpasning af stilladsering. En del af forsøgene består i reaktualiseringer af en didaktisk tænkning og gøren, som opfattes som sløvet af rutinepræget undervisningspraksis. Derfor bliver det også vigtigt at holde fokus på, hvad der skal til, for at få underviserne til at se deres egen undervisning som noget, der må tilpasse sig nye situationer, hver gang der undervises. De konkrete mål, der er opstillet i hvert enkelt tilfælde, vurderes og evalueres ved brug af: - Refleksionsdokument - Elevtilbagemeldinger: mundtlig eller skriftligt 1 For en mere detaljeret fremstilling henvises til de enkelte del-projektbeskrivelser i Basecamp i gruppen Almen didaktik for drenge.

7 - Testresultater - Kollegial observation - Observation med efterfølgende snak med tilknyttet forsker Som man kan se, er vurderingen i forhold til succeskriterier i høj grad bundet til den enkelte undervisers didaktiske refleksioner. Der kan på denne baggrund allerede på dette tidlige tidspunkt i projektet ses to interessante perspektiver, der kan være med til at løfte fastholdelse og niveau i undervisningen: - Hvilken effekt har eksplicit didaktisk refleksion i forbindelse med planlægning og afholdelse af undervisning for rutinerede undervisere? - Hvordan kan man fastholde den enkelte undervisers didaktiske refleksion i forhold til en underviserhverdag, hvor mange andre opgaver trænger sig på, og hvor rutiner er en naturlig måde at reducere de komplekse udfordringer, arbejdet med undervisning giver i hverdagen?