Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer.

Transkript

1 Kommissorium Bilag 1. Formål Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet, og relevans for samfundet og den regionale uddannelsesdækning. Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer. Arbejdsopgaver Inddragelse ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser og ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer Indstilling til bestyrelsen eller rektors godkendelse om de institutionsspecifikke elementer i studieordningerne Indsamler og videreformidler relevante informationer om udviklingen på området - både nationalt og internationalt Skaber kontakter til erhvervsvirksomheder inden for området, f.eks. til praktik, hovedopgaver og projektsamarbejder Bidrager med input til uddannelsens Kvalitets- og udviklingsrapport (KUK) Kommer med input til de studerendes evaluering af uddannelsen (Ennova) og den udarbejdede handlings- /opfølgningsplan Er rådgivende i forhold til andre relevante emner Mødestruktur Der afholdes som udgangspunkt to møder i udvalget - april og oktober. Oktober-mødet indledes med en fælles del for samtlige udvalg af ca. 1 times varighed, hvorefter de ordinære udvalgsmøder for de respektive uddannelser afholdes. Datoer for møderne fastsættes for et år ad gangen. Dagsorden, bilag og øvrigt materiale sendes til mødedeltagerne senest fem dage forud for mødet. Uddannelseschefen underrettes om eventuelt afbud. Formand og uddannelseschef udarbejder i fællesskab dagsorden. Forslag til dagsordenspunkter sendes til uddannelseschefen senest 14 dage før mødets afholdelse. Formanden leder møderne. Referat Uddannelseschefen udarbejder et beslutningsreferat. Udkast til referat udsendes senest to uger efter mødets afholdelse med en indsigelsesfrist på syv dage. Referatet offentliggøres på eal.dk.

2 Bilag 2. Uddannelsesudvalgets uddannelser. Uddannelsesudvalget for Laboratorie dækker følgende uddannelser: Laborant. Pba. i laboratorie-, fødevare- og procesteknolog (laboratorie retningen) AU i laboratorie og bioteknologi (laboratorie rettede fag - udbydes pt ikke) Uddannelsesudvalget for Fødevare og jordbrug dækker fælgende uddannelser: Procesteknolog. Pba. i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi (fødevare retningen) Jordbrugsteknolog Pba. i jordbrugsvirksomhed AU i laboratorie og bioteknologi (fødevare retning)

3 Tilfredshedsundersøgelse 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt - Erhvervsakademier samlet December 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt Laborant Svarprocent: 71% (47/66) Uddannelsesrapport Fortroligt

4 Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder og Prioriteringskort - prioritering af det videre arbejde 4. Specifikke spørgsmål under fokusområderne (Ledelse og organisering af uddannelsen, Undervisning, Socialt miljø og Praktik) 5. Fysisk miljø, Udstyr & materialer, Egen indsats, Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed og Eksamener & prøver 6. UM's IT-indikator og evt. institutionsspecifikke spørgsmål 7. Tema spørgsmål og baggrundsresultater (Resultater fordelt på demografi) 8. Appendiks Indledning Denne rapport belyser Studieglæde, Udbytte og Loyalitet for de studerende på Laborant og viser, hvor man mest effektivt kan sætte ind med udviklingsarbejdet. I alt har 66 studerende haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, og af disse har 47 valgt at svare. Laborant har således opnået en svarprocent på 71%. Formål De overordnede formål med denne rapport er at støtte Laborant i: at sikre at ressourcer anvendes effektivt på skolen at sikre at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at skabe dialog og læring på tværs af områder decentralt på institutionen omkring det løbende forbedringsarbejde Et dialogværktøj Analyserne indeholdt i rapporterne hjælper uddannelsesinstitutionen i dialogen omkring: Early warning - dvs. "har vi et problem?" at identificere ændringer i de studerendes opfattelser - dvs. "gør vi det rigtige?" at identificere de områder, der betyder noget for de studerendes Studieglæde, Udbytte og Loyalitet - dvs. "hvordan kommer vi videre?" at evaluere forbedringsinitiativer - dvs. "gjorde vi det rigtigt?" Datagrundlag Dataindsamlingen er gennemført i efteråret I alt har studerende fra Erhvervsakademier deltaget i undersøgelsen fordelt på 11 institutioner. Resultater i rapporten I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar: Årets samlede resultat. Hvad er status? Sammenligning med sidste års resultat (hvis muligt). Har vi rykket os? Sammenligning med andre resultater. Hvordan adskiller vi os fra gennemsnittet? Resultater for uddannelser på institutionen. Hvad er resultatet fra uddannelse til uddannelse? Projektledelse Ennova har varetaget analysen og rapporteringen og for visse uddannelsesinstitutioner også dataindsamlingen. God fornøjelse med det videre arbejde! [2]

5 Datagrundlag Antal svar Antal mulige svar Svarprocent Erhvervsakademiet Lillebælt % Automationsteknolog % Autoteknolog % Bygningskonstruktør % Datamatiker % Energiteknolog % Financial Controller % Finansbachelor % Finansøkonom % Handelsøkonom % Installatør % IT- og elektronikteknolog % Jordbrugsteknolog % Laborant % Logistikøkonom % Markedsføringsøkonom % Multimediedesign AK % PBA i e-konceptudvikling % PBA i i Produktudvikling og Teknisk Integration % PBA i innovation og entrepreneurship % PBA i international handel og markedsføring % PBA i jordbrugsvirksomhed % PBA i softwareudvikling % PBA i webudvikling % Procesteknolog % Produktionsteknolog % Professionsbachelor Int. Hospitality Management % Serviceøkonom % Lokationer/fagområder på Erhvervsakademiet Lillebælt Vejle (Erhvervsakademi Lillebælt) % Odense (Erhvervsakademi Lillebælt) % Byggeri og energi % Salg og marketing % Multimedie og IT % Laborant AK på Erhvervsakademiet Lillebælt 1. semester % 5514lab1e % 3. semester % 5514lab3e % Laborant AK på andre uddannelsesinstitutioner Cphbusiness % Erhvervsakademi SydVest % Erhvervsakademi Aarhus % UCN % Erhvervsakademi Midtvest % Erhvervsakademi Sjælland % [3]

6 Studieglæde, Udbytte og Loyalitet Studieglæde Studieglæden er et udtryk for, hvor godt de studerende trives på deres uddannelse, hvordan de studerende vurderer uddannelsen i forhold til en ideal uddannelse samt deres motivation med deres uddannelse. Tallet i [ ] viser udviklingen siden Erhvervsakademiet Lillebælts sidste måling. Er udviklingen mindre end +/- 1 angives det som. Vurdering [-2] [+1] Studieglæde 72 [-1] 76 [-2] [+1] 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse? 69 [-3] [+1] 68 [-1] 2. Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er din uddannelse? 75 [-1] [+1] 74 [-1] 3. Jeg føler mig motiveret i min uddannelse Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK [-1] 4. Jeg ser frem til at komme i gang med dagens studieopgaver Udbytte Udbytte er et udtryk for, hvor tilfredse de studerende er med deres faglige Udbytte og niveau på uddannelsen samt om undervisningsformerne er gode. Vurdering [+2] 64 [-1] [-2] [-1] 73 [+3] 64 [-2] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 73 [+3] [-1] 20 0 Udbytte 5. Hvor tilfreds er du med dit faglige Udbytte af din uddannelse? 6. Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på din uddannelse? 7. De valgte undervisningsformer passer mig godt Loyalitet Loyalitet udtrykkes gennem de studerendes valg og anbefaling af uddannelsen, tilsammen med om de forventer at gennemføre uddannelsen. Loyalitet er også et udtryk for om de studerende bidrager til et godt studiemiljø. Vurdering [+1] [-1] 62 [+3] 64 [+2] 64 [+1] 64 [+1] 77 [-1] [-3] 82 [+3] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 81 [+1] 87 [+1] 91 [-1] [-1] 20 0 Loyalitet 8. Jeg er en af dem, der altid bidrager ekstra til et godt studiemiljø (med studiemiljø menes både socialt og fagligt miljø) 9. Jeg vil anbefale uddannelsen til andre 10. Jeg føler, at jeg har valgt den rigtige uddannelse 11. Jeg forventer, at fuldføre min nuværende uddannelse [4]

7 Segmentering Segmentering Figuren viser, hvordan de studerende kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres Studieglæde og Loyalitet. Nederst på denne side kan du se den konkrete sammensætning af de studerende på Laborant. Lav LOYALITET Høj DE TROFASTE PÅ-VEJ-VÆK KERNEN AMBASSADØR DE TROLØSE Lav STUDIEGLÆDE Høj AMBASSADØR Ambassadører kendetegnes ved høj Studieglæde og høj Loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skole og uddannelse til venner og bekendte. KERNEN Kernen er positivt stemt over for skolen og uddannelsen og er kendetegnet ved en mellem til høj Studieglæde og Loyalitet. De bidrager ligesom Ambassadørerne positivt til skolens virke. DE TROFASTE De Trofaste udtrykker lav Studieglæde og mellem til høj Loyalitet. Når de - trods den lave Studieglæde - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, vil det typisk være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole. DE TROLØSE De Troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig. PÅ-VEJ-VÆK På-vej-væk studerende er generelt kendetegnet ved lav Studieglæde, og de er i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted. Typer af studerende på Laborant. Ambassadør Kernen De trofaste De troløse På-vej-væk Laborant 45% [+3] 38% [-4] 9% [+6] 6% Erhvervsakademiet Lillebælt 30% [+4] 45% [-4] 14% [+1] 10% Erhvervsakademier samlet 30% [+1] 48% 13% 8% Landsgennemsnit Laborant AK 45% [-1] 41% [+1] 8% [+1] 5% [+1] [5]

8 Studieglæde, Udbytte og Loyalitet på Erhvervsakademiet Lillebælt Studieglæde Her kan I se niveauet for Studieglæde for hold/semestre på Laborant. 100 Studieglæde Det giver jer mulighed for at sammenligne jeres hold/semestre på Laborant. Vurdering [-2] Laborant 1. semester 3. semester Udbytte Her kan I se niveauet for Udbytte for hold/semestre på Laborant. 100 Udbytte Det giver jer mulighed for at sammenligne jeres hold/semestre på Laborant. Vurdering [+2] Laborant 1. semester 3. semester Loyalitet Her kan I se niveauet for Loyalitet for hold/semestre på Laborant. Det giver jer mulighed for at sammenligne jeres hold/semestre på Laborant. Vurdering [+1] Loyalitet 20 0 Laborant 1. semester 3. semester [6]

9 Hvor skal der sættes ind for at forbedre de studerendes Studieglæde og Loyalitet? Prioriteringskortene viser vejen Rapporten har indtil nu vist Studieglæde, Udbytte og Loyalitet blandt de studerende på Laborant. Det overordnede prioriteringskort viser de studerendes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for de studerendes Studieglæde og Loyalitet. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Lav VURDERING Høj TILPAS VEDLIGEHOLD OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj Sådan tolker du Prioriteringskortene PRIORITER Indsatsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for Studieglæden og Loyaliteten, bør prioriteres i det omfang det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i indsatsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed større Studieglæde og Loyalitet. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for de studerendes Studieglæde og Loyalitet, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres vil man vedligeholde eller endda forbedre den nuværende Studieglæde og Loyalitet. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på Studieglæden og Loyaliteten. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning + Høj vurdering: I dette område er vurderingerne relativt høj, men området er ikke af særlig høj betydning for de studerendes Studieglæde og Loyalitet. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering til de studerende, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelse af Studieglæden og Loyalitet. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Områder med begrænset betydning og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at området i fremtiden vil få større betydning for de studerendes Studieglæde og Loyalitet. Følg udviklingen på området. [7]

10 Hvor skal der sættes ind for at forbedre de studerendes Studieglæde og Loyalitet? Vurdering af Indsatsområder (Indsatsparametre) 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Figuren viser de studerendes vurdering af de seks overordnede områder, som påvirker Studieglæde og Loyalitet. Vurdering [+4] 62 [+1] 65 [+2] [+3] [-2] 72 [-9] 73 [+1] 74 [+1] 75 [-1] [-1] 80 [+1] 85 [-7] 20 0 Ledelse og organisering af uddannelsen Undervisning Socialt miljø Praktik Effekt på Studieglæde I cirkeldiagrammet kan du se, hvilke områder der har størst betydning for Studieglæden hos de studerende på Laborant. 17% Ledelse og organisering af uddannelsen 54% Undervisning 18% Socialt miljø 12% Praktik Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort viser de studerendes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for de studerendes Studieglæde og Loyalitet. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. VURDERING 95 TILPAS VEDLIGEHOLD Praktik Ledelse og organisering af uddannelsen OBSERVER 70 Lav Socialt miljø EFFEKT AF EN FORBEDRING Undervisning PRIORITER Høj PRIORITER Undervisning VEDLIGEHOLD [Ingen punkter] TILPAS Praktik OBSERVER Ledelse og organisering af uddannelsen Socialt miljø [8]

11 Ledelse og organisering af uddannelsen Gennemgang af de fire indsatsområder De fire indsatsområder er dem du aktivt kan arbejde med for at forbedre den samlede Studieglæde. Derfor gennemgår vi på de følgende sider indsatsområderne hver for sig. Vi viser en vurdering af hvert spørgsmål, der er stillet for at vurdere forholdet. Prioriteringskortene på de følgende sider er kun gældende for det enkelte forhold. For at du kan vide, hvilken placering forholdet har i det overordnede prioriteringskort kan du kigge øverst til højre på siden. Der har vi angivet, hvor du er i kortet og hvad du derfor bør gøre. Ledelse og organisering af uddannelsen Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Ledelse og organisering af uddannelsen på Laborant. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Ledelse og organisering af uddannelsen. Vurdering [+4] 62 [+1] 65 [+2] [+6] [+1] [+1] 69 [+1] 80 [+5] 72 [+6] 74 [+7] 79 [+2] 77 [+4] [+3] [+3] 74 [+1] 68 [+3] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK [+2] [+1] [+5] 62 [-5] 67 [-1] 72 [+1] 20 0 Ledelse og organisering af uddannelsen 17. Uddannelsen er velstruktureret 12. Jeg kender kravene, der stilles til mig, for at jeg kan fuldføre min uddannelse 13. Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende 14. Arbejdsmængden er godt fordelt på min uddannelse 16. Jeg har nem adgang til information, der er relevant for min uddannelse De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Ledelse og organisering af uddannelsen på Laborant Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Vurdering [-10] 49 [-5] 60 [-1] 64 [-2] Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer) [9]

12 Ledelse og organisering af uddannelsen Prioriteringskort for Ledelse og organisering af uddannelsen Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Ledelse og organisering af uddannelsen, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af Laborants Ledelse og organisering af uddannelsen. VURDERING 85 TILPAS VEDLIGEHOLD OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 17. Uddannelsen er velstruktureret VEDLIGEHOLD 13. Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende 16. Jeg har nem adgang til information, der er relevant for min uddannelse TILPAS 12. Jeg kender kravene, der stilles til mig, for at jeg kan fuldføre min uddannelse OBSERVER 14. Arbejdsmængden er godt fordelt på min uddannelse 15. Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer) [10]

13 Undervisning Undervisning Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Undervisning på Laborant. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Undervisning. Vurdering Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK [+1] 77 [+3] [-1] [+3] 74 [+3] [-2] [-1] 68 [+6] 67 [-1] [-1] 64 [-3] 66 [+1] [+1] [-1] [-1] [+1] [+1] [-2] 20 0 Undervisning 29. Der skabes god sammenhæng mellem de forskellige fag inden for min uddannelse 30. Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning 31. Undervisningen har et højt fagligt niveau 32. Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen 35. Mine undervisere er engagerede i undervisningen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Undervisning på Laborant. Vurdering [+4] 68 [-1] 69 [-2] 63 [-7] 69 [+5] 61 [+4] 61 [+1] 56 [-2] 76 [-2] 75 [-1] [-3] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 71 [+3] 75 [-1] 74 [-1] Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen (f.eks. virksomhedscases, virksomhedsbesøg og gæsteundervisere) 34. I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet (gæstelæsere, virksomhedsbesøg mv.) 36. Uddannelsen inddrager i tilstrækkelig grad it og digitale læremidler som en del af undervisningen 37. Anvendelsen af it og digitale læremidler forbedrer Udbyttet af undervisningen 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Vurdering [+4] 62 [-1] [-2] 70 [+6] [-1] 83 [+6] [-1] Uddannelsen klæder mig på til at anvende IT, som en del af den profession, jeg på sigt skal varetage 39. Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen 40. Jeg får tilstrækkelig tilbagemelding på mine resultater (opgaver, præsentationer, min aktivitet i timerne, mv.) fra mine undervisere 41. Mine undervisere er gode til at hjælpe, hvis jeg selv, eller en medstuderende har behov for det [11]

14 Undervisning Prioriteringskort for Undervisning 90 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Undervisning, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af Laborants Undervisning. VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 30. Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning 31. Undervisningen har et højt fagligt niveau 39. Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen VEDLIGEHOLD 29. Der skabes god sammenhæng mellem de forskellige fag inden for min uddannelse 32. Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen 35. Mine undervisere er engagerede i undervisningen 41. Mine undervisere er gode til at hjælpe, hvis jeg selv, eller en medstuderende har behov for det TILPAS 36. Uddannelsen inddrager i tilstrækkelig grad it og digitale læremidler som en del af undervisningen OBSERVER 33. Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen (f.eks. virksomhedscases, virksomhedsbesøg og gæsteundervisere) 34. I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet (gæstelæsere, virksomhedsbesøg mv.) 37. Anvendelsen af it og digitale læremidler forbedrer Udbyttet af undervisningen 38. Uddannelsen klæder mig på til at anvende IT, som en del af den profession, jeg på sigt skal varetage 40. Jeg får tilstrækkelig tilbagemelding på mine resultater (opgaver, præsentationer, min aktivitet i timerne, mv.) fra mine undervisere [12]

15 Socialt miljø Socialt miljø Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø på Laborant. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø. Vurdering [-9] 73 [+1] 74 [+1] 75 [-1] 69 [-9] 71 [+2] 71 [+3] 73 [-1] 65 [-9] 67 [+1] 67 [+1] 68 [-3] 79 [-6] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 79 [-2] 77 [-7] [-1] 20 0 Socialt miljø 42. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min uddannelse 43. På min uddannelse udviser de studerende et socialt medansvar over for andre studerende 44. Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 45. Der er en god stemning på mit uddannelsessted De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Socialt miljø på Laborant Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Vurdering Der er tilstrækkeligt med sociale arrangementer på uddannelsesstedet [13]

16 Socialt miljø Prioriteringskort for Socialt miljø 90 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Socialt miljø, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af Laborants Socialt miljø. VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 43. På min uddannelse udviser de studerende et socialt medansvar over for andre studerende VEDLIGEHOLD 42. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min uddannelse 44. Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 45. Der er en god stemning på mit uddannelsessted TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 46. Der er tilstrækkeligt med sociale arrangementer på uddannelsesstedet [14]

17 Praktik Praktik Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Praktik på Laborant. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Praktik. Figuren nedenfor viser hvor mange af de studerende der har svaret, de har været i Praktik. Vurdering [-1] 80 [+1] 85 [-7] [-5] [-7] [+2] 88 [-5] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK [+1] 82 [+2] 82 [-11] Ja 11% 0 Praktik 56. Mit praktikophold sætter mine tidligere fag i perspektiv 54. Mit praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen 55. Mit praktikophold giver mig en øget faglighed 100 Nej 89% 94 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Praktik på Laborant. Vurdering [+2] [-1] [-3] 72 [-1] 85 [-4] Min uddannelse forbereder mig til min praktikperiode 57. Min uddannelse inddrager mine erfaringer fra praktikken Mangler du at komme i et praktikforløb, inden du afslutter din uddannelse? Figuren til højre viser fordelingen af studerende på ovenstående spørgsmål. Det er kun de studerende der har svaret "Ja", der har fået spørgsmålet længst til højre stillet. Nej 19% Vurdering [+2] 70 [-3] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 71 [-1] 75 [-3] 20 Ja 81% Jeg har klare forventninger til Udbyttet af mit kommende praktikophold [15]

18 Praktik Prioriteringskort for Praktik 100 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Praktik, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af Laborants Praktik. VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 56. Mit praktikophold sætter mine tidligere fag i perspektiv VEDLIGEHOLD 54. Mit praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen 55. Mit praktikophold giver mig en øget faglighed 57. Min uddannelse inddrager mine erfaringer fra praktikken TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 53. Min uddannelse forbereder mig til min praktikperiode [16]

19 Udstyr & materialer Udstyr & materialer Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Udstyr & materialer på Laborant Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området. Vurdering [+10] 65 [-1] 61 [-2] 69 [-5] 70 [+8] 63 [-2] 60 [-1] 67 [-5] 65 [+16] 63 [-2] 61 [-2] 65 [-4] 75 [+4] 68 [-1] 63 [-1] 75 [-6] 20 0 Udstyr & materialer 66. Der er god support til uddannelsesstedets tekniske udstyr 63. Uddannelsesstedets tekniske udstyr fungerer tilfredsstillende 64. Uddannelsen tilbyder adgang til udstyr, der er relevant for min uddannelse 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Udstyr & materialer på Laborant. Vurdering [-4] [+1] [+4] 68 [+16] 56 [-7] 59 [-6] 54 [-3] 51 [-15] Undervisningsmaterialet er tidssvarende 65. Uddannelsen sikrer, at jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale i god tid før jeg skal bruge det 67. Biblioteket opfylder de studierelaterede behov, jeg har 68. Hvor tilfreds er du med de it-faciliteter, som skolen tilbyder? [17]

20 Udstyr & materialer Prioriteringskort for Udstyr & materialer 80 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Udstyr & materialer, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af Laborants Udstyr & materialer. VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 63. Uddannelsesstedets tekniske udstyr fungerer tilfredsstillende 68. Hvor tilfreds er du med de it-faciliteter, som skolen tilbyder? VEDLIGEHOLD 64. Uddannelsen tilbyder adgang til udstyr, der er relevant for min uddannelse 65. Uddannelsen sikrer, at jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale i god tid før jeg skal bruge det 66. Der er god support til uddannelsesstedets tekniske udstyr TILPAS 62. Undervisningsmaterialet er tidssvarende 67. Biblioteket opfylder de studierelaterede behov, jeg har OBSERVER [Ingen punkter] [18]

21 Image, Uddannelsens relevans og brugbarhed samt Eksamener & Prøver Image, Uddannelsens relevans og brugbarhed samt Eksamener & Prøver Figuren til højre viser resultaterne for Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed. Vurdering [-1] 72 [+1] 73 [+1] 80 [-2] 87 [+3] [+1] 84 [-1] 87 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK 79 [+1] 79 [+1] 84 [-2] Jeg er stolt af at fortælle andre om min uddannelse 48. Uddannelsen giver mulighed for at videreuddanne sig 49. Uddannelsen giver mig mulighed for at få et job, jeg kunne tænke mig Eksamener & Prøver Har du været til eksamener eller prøver på din nuværende uddannelse? Figuren til højre viser hvor mange studerende der har været til eksamen. Det er kun de studerende der har svaret "Ja" til spørgsmålet om eksamen, der har fået stillet de to spørgsmål nedenfor. Nej 57% Ja 43% 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Vurdering [+4] 66 [+1] 67 [+2] 71 [+1] 81 [+10] [+1] 76 [+2] Bedømmelseskriterierne ved prøver og eksamener er klart kommunikerede 79. Der er god sammenhæng mellem undervisningen og eksamenskrav [19]

22 Undervisningsministeriets IT-indikator Figuren til højre viser resultaterne for Undervisningsministeriets IT-indikator for Erhvervsakademiet Lillebælt Vurdering [-3] 69 [-3] 70 [+1] 68 [-2] 76 [-2] 75 [-1] [-3] 71 [+3] 75 [-1] 74 [-1] Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK [-7] 59 [-6] 54 [-3] 51 [-15] 20 0 Undervisningsministeriets IT-indikator 36. Uddannelsen inddrager i tilstrækkelig grad it og digitale læremidler som en del af undervisningen 37. Anvendelsen af it og digitale læremidler forbedrer Udbyttet af undervisningen 38. Uddannelsen klæder mig på til at anvende IT, som en del af den profession, jeg på sigt skal varetage 68. Hvor tilfreds er du med de it-faciliteter, som skolen tilbyder? [20]

23 TEMA: Studie- og Praktikophold i udlandet Studie- og praktikophold i udlandet 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Her ser du de studerendes vurdering af de specifikke spørgsmål under Studie-/ Praktikophold i udlandet. Figuren nedenfor viser hvor mange af de studerende der har svaret, de har været på Studie-/Praktikophold i udlandet. Ja 2% Vurdering Mine undervisere har fokus på de internationale kompetencer i min uddannelse (f.eks. udviklet min evne til at agere i professionel sammenhæng med folk fra en anden kulturbaggrund) For få besvarelser Mit ophold i udlandet giver mig de rette kompetencer til at studere og arbejde i udlandet For få besvarelser Mit ophold i udlandet er relevant i forhold til uddannelsen For få besvarelser Mit ophold i udlandet giver mig en øget faglighed 100 Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Nej 98% Vurdering Mit ophold i udlandet udvikler mine personlige kompetencer 105. Jeg er alt i alt tilfreds med mit ophold i udlandet Overvejer du at tage på et ophold i udlandet i løbet i din nuværende uddannelse? Figuren til højre viser fordelingen af studerende på ovenstående spørgsmål. Det er kun de studerende der har svaret "Ja", der har fået spørgsmålet længst til højre stillet. Ja 23% Vurdering Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Nej 77% Uddannelsen forbereder mig på et ophold i udlandet [21]

24 TEMA: Uddannelse og Job Uddannelse og Job Figuren til højre viser resultaterne for Uddannelse og Job 100 Laborant Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademier samlet Landsgennemsnit Laborant AK Vurdering Jeg har en klar forståelse af, hvilke jobs min uddannelse retter sig mod 111. Jeg har en klar forståelse af, hvilke jobfunktioner jeg kan varetage i mit kommende job 112. Min uddannelse giver mig de rette kompetencer, som jeg kan anvende i mit kommende job [22]

25 Appendiks om vurderinger og beregnet betydning Undersøgelsesmodellen Ennova har udviklet en undersøgelsesmodel specielt til KVU/MVU uddannelserne indenfor Erhvervsakademier og Professionshøjskoler, hvilket garanterer for den bedst mulige beskrivelse af Studieglæde- og Loyalitetsskabelse på de mange danske uddannelsesintitutioner. Modellen giver svar på to centrale spørgsmål: Hvordan er de studerendes Studieglæde, Udbytte med uddannelse og Loyalitet? Hvilke faktorer har størst betydning for de studerendes Studieglæde, Udbytte med uddannelsen og Loyalitet Tolkning af modellen Modellen viser, at de fire første faktorer i modellen påvirker, hvordan den studerendes Studieglæde på uddannelsesinstitutionen er. Dette vil påvirke den studerendes Udbytte med uddannelsen i kraft af, at jo mere tilfreds man er med at gå på uddannelsesinstitutionen, jo bedre vil det typisk også gå med studiet. Dette påvirker tilsammen om den studerende bliver på uddannelsen, hermed Loyaliteten Indsatsområder Resultatområder Loyalitet Ledelse og organisering af uddannelsen Studieglæde Undervisning Socialt miljø Udbytte Praktik [23]

26 Appendiks om vurderinger og beregnet betydning Vurderinger I spørgeskemaet har de studerende besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en studerende har svaret 1 på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Lav 1 2 Høj Indeks Betydning: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot Studieglæden, Udbytte og Loyaliteten, men også hvor vigtige de enkelte områder er for den studerende. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem områderne og den overordnede Studieglæde, Udbytte og Loyalitet. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et område og Studieglæden, kan man udlede, at området er af stor betydning for den studerende. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre den studerendes Studieglæde: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og Studieglæden, vil højere vurdering af området også medføre øget Studieglæde. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en højere vurdering af området ikke have særlig stor betydning for den studerendes Studieglæde. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for de studerende, og som har størst betydning for deres Studieglæde. LEDELSE OG ORGANISERING AF UDDANNELSEN Hvor skal vi starte? UNDERVISNING SOCIALT MILJØ PRAKTIK [24]

27 Appendiks overordnede og specifikke prioriteringskort To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort angiver prioriteringen af de fire områder: Organisering af uddannelsen, Undervisningen, Socialt miljø og Praktik. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. indsatsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre den overordnede Studieglæde og Loyalitet. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteringskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklingsarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteringskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteringskort De specifikke prioriteringskort er mere detaljerede og viser prioriteringen på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteringskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kategoriseres som hhv. indsatsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for indsatsområder (Prioriter), mens område 1 ligger i feltet for muligheder (Tilpas). Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteringskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedringsindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort TILPAS VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [25]

28

29

30 Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-8000 Århus C T W

31 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig

32 Indhold 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens kerneområder Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse Indhold og læringsmål for Bioteknologi Indhold og læringsmål for Kemiteknologi Obligatoriske uddannelseselementer Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Indhold og læringsmål for Mikrobiologi Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Valgfrit uddannelseselement Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Evaluering af det valgfri uddannelseselement Side 1 af 49

33 3.5. Praktik Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken Antal prøver i praktikken Regler for praktikkens gennemførelse Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om Parallelforløb Prøver og eksamen på uddannelsen Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøverne i uddannelsesforløbet årsprøven Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til det afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Side 2 af 49

34 5.12. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Andre regler for uddannelsen Regler om mødepligt Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager Bilag 1 Praktikdokumenter Bilag 2 Projektdokumenter Side 3 af 49

35 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK). Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. juni Deltagende institutioner: CPH Business Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Professionshøjskolen Metropol University College Nordjylland Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LBK nr 467 af 08/05/2013: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 570 af 27/05/2010 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Bekendtgørelserne kan findes på Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Side 4 af 49

36 Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Laborant AK. Den engelske titel er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Kort videregående niveau Jvf BEK nr 976 af 19/10/2009 er uddannelsens formål at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/ Overgangsordninger Man følger den studieordning man er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning omgænger holdet følger. Side 5 af 49

37 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C Adgang via erhvervsuddannelse: Mejerist (trin 2) Procesoperatør (trin 2) Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten kemi C eller naturfag C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit. Ved kvote 2 kan personlige samtaler anvendes ved udvælgelsen. Side 6 af 49

38 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4.sem. 5.sem. ECTS ECTS ECTS ECTS ECTS Kerneområder - Obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi Kemiteknologi Praktik 50 Afsluttende Eksamensprojekt 10 Prøver - evalueringer 4 timers skriftlig prøve. Intern. 4 timers skriftlig prøve. Extern Praktik evalueres via godkendelse af praktikrapport Internt 30 min. mundtlig projekt eksamen Extern Valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS point er placeret på 3 semester og evalueres via mundtlig projekt eksamen med extern censur. Side 7 af 49

39 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Læringsmål for uddannelsen Viden og forståelse Den uddannede har: viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede kan: udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, Side 8 af 49

40 anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Side 9 af 49

41 3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Laboratorieteknik og forståelse (30 ECTS) 2. Bioteknologi (25 ECTS) 3. Kemiteknologi (25 ECTS) I alt 80 ECTS Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Side 10 af 49

42 anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Indhold og læringsmål for Bioteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Side 11 af 49

43 Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Indhold og læringsmål for Kemiteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Side 12 af 49

44 3.3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Kemi og biokemi (10 ECTS) 2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) 3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) 4. Mikrobiologi (5 ECTS) 5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) 6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) 7. Kromatografiske metoder (10 ECTS) 8. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) 9. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) I alt 80 ECTS Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og - overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Side 13 af 49

45 Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser Side 14 af 49

46 anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol Side 15 af 49

47 kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Indhold og læringsmål for Mikrobiologi Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Side 16 af 49

48 Færdigheder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder udføre fermentering og kvantificere produktet Side 17 af 49

49 udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Side 18 af 49

50 3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik. Side 19 af 49

51 Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Side 20 af 49

52 3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng 3.4. Valgfrit uddannelseselement På uddannelsen er et valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS points placeret i slutningen af 3 semester Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Indhold Større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. Side 21 af 49

53 Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om forskellige samarbejdsformer viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og biologiske laboratorium Færdigheder tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker udføre kemiske og biologiske analyser foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater foretage metodeoptimering og metodevalidering karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske laboratorium Evaluering af det valgfri uddannelseselement Det valgfri uddannelseselement udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udmunder i en projekt rapport, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Side 22 af 49

54 Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering, 7 trins-skalaen anvendes Praktik Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder, jvf. uddannelsesbekendtgørelsen. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Praktikken udgør 50 ECTS-point Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken I praktikken indgår 4 uddannelseselementer Arbejdspladsens organisering og kultur: 5 ECTS Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: 5 ECTS Kvalitetssystemer: 5 ECTS Laboratorietekniske metoder: 35 ECTS Arbejdspladsens organisering og kultur Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Side 23 af 49

55 Læringsmål for Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger Læringsmål for Kvalitetssystemer Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Læringsmål for Laboratorietekniske metoder Viden og forståelse Den studerende har: viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Side 24 af 49

56 Færdigheder anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Antal prøver i praktikken Praktikken dokumenteres med en prøve Regler for praktikkens gennemførelse Angående regler for praktikkens gennemførelse henvises til Bilag 1 Praktik dokumenter 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for laborantuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige undervisningsformer. Der vil blive arbejdet i skolens laboratorier som opfølgning på den teoretiske viden, som er opnået i teoritimerne. Også i teoritimerne vil der være forskellige måder at arbejde på. Det kunne være den klassiske klasseundervisning, ofte med opgaveregning til at underbygge teorien. En anden måde at komme igennem det teoretiske stof kunne være gruppearbejder eventuelt med fremlæggelse for resten af klassen. Endvidere vil diskussioner imellem de studerende være med til at gøre undervisningen afvekslende. Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Som en naturlig forlængelse af det, der foregår på uddannelsen, vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng. Side 25 af 49

57 3.8. Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Evt. kan der differentieres i anvendt praktisk laboratorie metodik Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller apparatvejledninger. 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen Uddannelse i udlandet Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For Laborantuddannelsen vil det være 3. semester eller dele heraf, der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4-5. semester og det afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling. Bemærk at man som laborantstuderende i udlandet er SU berettiget også under praktik perioden Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om Parallelforløb Der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i udlandet. Side 26 af 49

58 5. Prøver og eksamen på uddannelsen Prøverne på uddannelsen Prøve 1. semester - 30 ECTS - Skriftlig 1. semester prøven 2. semester - 30 ECTS - Skriftlig 1. års prøven 3. semester - 20 ECTS 15 min mundtlig Kemi/bioteknologi eksamen - 10 ECTS Valgfrit uddannelseselement Mundtlig projekt rapport Bedømmelse - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS Praktik - Skriftlig rapport - 10 ECTS - afsluttende projekt mundtlig projekt eksamen - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern Alle prøver aflægges på dansk og skal bestås Prøveformer Som angivet i tabel ovenfor anvendes både skriftlig, mundtlig og projekt eksamensformen Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Se 6.5 Side 27 af 49

59 5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse 1. semester prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. semesters undervisning. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 1. års prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 2. semesters undervisning. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven udformes som en 15 min. mundtlig eksamen, hvor den studerende trækker et emne som har udgangspunkt i rapporter udført på uddannelsens sidste del og herefter har 15 min. forberedelse med rapporter, kompendier samt laboratoriehåndbogen som hjælpemidler. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 3.semester prøven over valgfrit studieelement, udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udformes som en projekt rapport over selvvalgt emne, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der kan eksamineres i hele 3. semester pensum. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering. Der vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven skal være bestået senest dagen før afsluttende projekt eksamen. Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med virksomheden og skolen udarbejde en problemformulering, der skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen af virksomhedsuddannelsen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS point (30 arbejdsdage). Den studerende udfærdiger en rapport på maksimum 25 sider eksklusiv bilag. Eksamensprojektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Den studerende bliver indkaldt til skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojektet. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. Side 28 af 49

60 Der afholdes afsluttende projekt eksamen, en gang i hvert kvartal. Se bilag 2 (Projekt dokumenter) Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen Prøver med ekstern bedømmelse 1.årsprøven, 3 semester prøve over valgfrit studie element samt afsluttende projekt er alle med ekstern bedømmelse Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Prøver er placeret som vist i tabel under 5.1 og er altid placeret til slut i semesteret årsprøven 1.årsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen Krav til skriftlige opgaver og projekter Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens manual herfor, yderligere beskrivelser jf. Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser / af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen/ Forlag: Samfundslitteratur 5.5. Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter at afsluttende prøven i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. Se i øvrigt. bilag 2. (Projekt dokumenter) Side 29 af 49

61 5.5.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt vil der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og stave evne. Dette kan højst ændre karakteren et trin på 7-trins skalalen Anvendelse af hjælpemidler Ved 1. semester prøven samt 1. års prøven er alle skriftlige hjælpemidler tilladt. Ved kemi/bioteknologi eksamen på 3. sem. er skriftlige hjælpemidler under forberedelsestiden ligeledes tilladt Særlige prøvevilkår Der tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt studerende med tilsvarende vanskeligheder, samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Anmodning om særlige prøvevilkår sendes til studievejlederen for uddannelsen, ansøgningen skal vedhæftes relevant dokumentation for ansøgers særlige behov Syge- og omprøver Bliver den studerede syg på eksamensdage, herunder under udførelse af kursusarbejder og projekter, skal den studerende straks rette henvendelse til skolen. Man kan indstille sig til sygeeksamen, såfremt sygdommen dokumenteres med en lægeerklæring. Den studerende afholder selv omkostninger til lægeerklæringen. Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge uddannelsernes studieordning er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved omprøver der omfatter projektrapporter, kan skolen kræve en om bearbejdning af denne. Side 30 af 49

62 Alle prøvedatoer fastsættes af uddannelsesinstitutionen, og studerende genindstilles automatisk Det anvendte sprog ved prøverne Dansk anvendes som sprog ved alle prøver Studiestartprøven Der er ikke studiestartsprøve på studiet Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den studerende selv. Hvis den studerende udgiver andres arbejde for at være sit eget (plagiat) eller anvender eget tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning, bliver den studerende bortvist fra prøven. Bortvisning kan også ske efter at prøven er afholdt. Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at en eventuel givet karakter bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Om plagiat se Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven. Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen. Snyd er eksempelvis: - Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven Side 31 af 49

63 - Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven - At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat se - At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning. - At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. 6. Andre regler for uddannelsen 6.1. Regler om mødepligt Der er mødepligt til alle øvelseslektioner samt lektioner der omfatter øvelses oplæg Merit Merit gives af den enkelte institution på baggrund af en konkret realkompetencevurdering Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Der findes ingen gældende merit aftaler Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Der findes ingen gældende merit aftaler Kriterier for vurdering af studieaktivitet Den studerende har pligt til at være studieaktiv, det vil sige at møde til øvelses oplæg og øvelser samt aflevere rapporter knyttet til praktiske øvelser samt afleveringsopgaver i statistik. Afleveringen skal ske til den tidsfrist, som er fastsat. Tilstedeværelse ved obligatorisk undervisning registreres. Side 32 af 49

64 Deltagelse i praktisk undervisning er betinget af at man har deltaget i teoretisk oplæg om det kommende praktiske forløb, samt at foregående skriftlige arbejder er blevet godkendt som forsøgt besvaret ud fra uddannelsens rapport manual samt rettidigt afleveret. Manglende aflevering af opgaver vil blive betragtet som manglende studieaktivitet. Hvis den studerende er syg/fraværende under obligatorisk undervisning, skal den studerende kontakte underviseren/studievejlederen med henblik på at finde en løsning på den manglende studieaktivitet. Manglende studieaktivitet kan medføre at den studerende ikke kan deltage i eksamen. Det er den studerendes ansvar at alle obligatoriske skriftlige arbejder er afleveret samt selv opbevare et eksemplar af alle opgaver. Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder Udskrivning ved manglende studieaktivitet Studerende som ikke har været studieaktive i 1 år, vil blive udskrevet fra uddannelsen Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen Klager Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10-11, i bekendtgørelse nr af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort. Hvordan skal du klage? Du skal individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til uddannelsesinstitutionen. Klager der indgives af flere studerende i fællesskab kan blive afvist. Side 33 af 49

65 Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren). Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af uddannelsesinstitutionen. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Styrelsen for Videregående Uddannelser. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med uddannelsesinstitutionens udtalelse. Mulighed for anke af faglige spørgsmål: Hvis du ikke får medhold i en klage vedrørende faglige spørgsmål, kan du indbringe afgørelsen for et ankenævn, der nedsættes af uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken sendes til uddannelsesinstitutionen senest 2 uger efter at du har fået meddelt afgørelsen. Mulighed for klage over retlige mangler: Du kan klage over retlige mangler ved afgørelser truffet i forbindelse med ombedømmelse af prøven (dvs. efter ombedømmelse, som er tilbudt af uddannelsesinstitutionen), eller i forbindelse med ankenævnets afgørelse. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen indenfor en frist på 2 uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter afgørelse. Klage over øvrige retlige mangler i afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen i henhold til eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen inden for en frist på 2 uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen adresseres til Styrelsen for Videregående Uddannelser, men indgives til uddannelsesinstitutionen, som afgiver udtalelse inden klagen videresendes til Styrelsen. Hvad er faglige spørgsmål og hvad er retlige mangler? Faglige spørgsmål: Er bedømmelsen korrekt ud fra en faglig vurdering af din præstation? Er du eksamineret i det korrekte pensum? Er der dele af opgaven, som eksaminator og censor ikke har bedømt eller forstået? Er der mangler ved forholdene under prøvens afholdelse? Retlige mangler: Retlige mangler kan for eksempel være, hvis der i forbindelse med prøven eller sagsbehandlingen er tale om Inhabilitet, at retsreglerne er anvendt forkert, at der ikke er foretaget partshøring, at der ikke er foretaget sagsoplysning, at der er anvendt forkert procedure at der ikke er givet klagevejledning i forbindelse med en afgørelse Side 34 af 49

66 Bilag 1 Praktikdokumenter Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse nr. 976 af 19/ Praktikken udgør 50 ECTS-point. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i én eller flere virksomheder. Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Ansvar Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende som til virksomheden. Dialogen kan omfatte: Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter. Rådgivning om læringsmål. Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. Virksomheden Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesansvarlige skal have kompetence indenfor uddannelseselementerne, og skal fungere som sparringspartner på den refleksion, den studerende skal i gennem, når der skal sættes ord på, hvordan Side 35 af 49

67 læringsmålene er opfyldt i praktikrapporten. Dette kan f.eks. ske via regelmæssige, planlagte samtaler. Omfang Praktikperioden har et omfang på 50 ECTS-point, svarende til 5/6 studieår. Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværsperioden. Praktik i virksomheden Uddannelseselementer og omfang Uddannelseselement ECTS-point Arbejdspladsens organisering og kultur 5 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 Kvalitetssikring 5 Laboratorietekniske metoder 35 Læringsmål som beskrevet i studieordningen Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden aftaleparter samt planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden. Når uddannelsesplanen er godkendt og påskrevet vejleder, tilbagesendes den til den studerende. Den studerende udfylder nu den elektroniske praktik aftale. Webformularen til denne findes på eal.dk/praktikaftale. Uddannelsesplan og aftalepapirer skal vedhæftes. Når praktik-koordinatoren har godkendt denne, vil Side 36 af 49

68 kontrakten blive sendt til virksomheden og den studerende pr. mail. Begge parter skal nu bekræfte indholdet i kontrakten og aftalen er på plads. Evaluering Den studerendes udbytte af praktikken evalueres via en skriftlig rapport, hvor den studerende kort beskriver, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Forventet omfang af rapporten er ca sider. Evalueringen er en intern prøve og der gives karakter efter 7 trinsskalaen. Krav til praktikrapporten I rapporten skal den studerende redegøre for, hvorledes de enkelte læringsmål under de forskellige uddannelseselementer er opnået. Rapporten skal dække hele praktikperioden og afleveringstidspunktet afhænger af, hvornår den studerende skal til afsluttende projekteksamen se følgende oversigt: Praktikstart Eksamen for afsluttende projekt Seneste aflevering af praktikrapport 3/12-16/3 Uge 3-4 Onsdag i uge 44, kl /3-2/6 Uge Onsdag i uge 5, kl. 12 3/6-2/9 Uge Onsdag i uge 15, kl. 12 3/9-2/12 Uge Onsdag i uge 25, kl. 12 Inden for en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Side 37 af 49

69 Til inspiration for beskrivelsen er der nedenfor angivet forslag til udvalgte spørgsmål og delmål, der kan indgå i rapporten. Andre spørgsmål eller delmål kan være mere relevante afhængigt af virksomhedens organisering, produktion, arbejdsmetoder m.v. Arbejdspladsens organisering og kultur (5 ECTS): Redegør for arbejdspladsens produkter (medicin, analyser, kandidater, serviceydelse) Beskriv arbejdspladsens organisering i relation til din placering (hvem og hvordan tages beslutninger om hvilke emner?) Beskriv hvordan beslutninger og relevant information kommunikeres ud på arbejdspladsen Beskriv indkøbsprocedurer (hvem bestiller kemikalier, udstyr mv., hvordan udvælges produkt og forhandler, hvordan bestilles hjælp/produkter fra andre afdelinger) Giv eksempler på, hvorledes du har tilpasset dig til arbejdspladsens kultur Beskriv hvem du har samarbejdet med og på hvilken måde Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø (5 ECTS): Redegør for den sikkerhedsgruppe du tilhører, samt denne gruppes placering i virksomhedens samlede sikkerhedsorganisation (hvem er medlem af sikkerhedsgruppen og hvad er gruppens opgaver?) Beskriv hvordan APB er, udarbejdes og anvendes Beskriv hvordan der arbejdes med APV på din virksomhed Giv eksempler på nogle typer laboratorieaffald og deres bortskaffelse Giv eksempler på, hvornår og hvorfor du har anvendt personlige værnemidler og/eller arbejdet i speciallaboratorier Kvalitetssystemer (5 ECTS): Giv eksempler på et par anvendte procedurer, hvorved arbejdspladsen sikrer sig at opnåede data er pålidelige Beskriv eksempler på, hvorledes resultater registreres / journaliseres Hvis arbejdspladsen har et overordnet kvalitetssystem, hvad hedder det og hvad er det overordnede formål med systemet? Laboratorietekniske metoder (35 ECTS): Angiv princip og anvendelse for minimum 3 forskellige metoder, som du har anvendt. Side 38 af 49

70 Uddannelsesdokumenter Uddannelsesinstitutionen gemmer alt dokumentation vedr. praktik elektronisk gennem vores CRM system. Dokumenterne består af: A. Aftaleparter B. Uddannelsesplan C. Ugejournal Ad A) Oplysninger om aftaleparterne i praktikforløbet studerende, virksomhed, uddannelsesinstitution. Blankettens 3 øverste rubrikker udfyldes af virksomheden og sendes til uddannelsesinstitutionen senest en uge inde i praktikforløbet. Uddannelsesinstitutionen udfylder nederste rubrik og returnerer en kopi til virksomheden og den studerende. Ad B) I forbindelse med praktikperiodens start skal virksomheden og den studerende i fællesskab udarbejde en uddannelsesplan. Der beskrives, hvilke opgaver i henhold til læringsmålene den studerende vil være beskæftiget med. For laboratorietekniske metoder gives en uddybende forklaring. Uddannelsesplanen skrives i et fortrykt skema. Det er uddannelsesinstitutionens opgave at tilse, at planen er sammensat, så praktikken får den krævede sammensætning m.h.t. emner og deres tidsmæssige fordeling. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen. I uddannelsesplanen skal der afsættes tid til, at den studerende kan sætte sig ind i principper og teoretisk baggrund for alle anvendte uddannelseselementer i praktik-perioden, samt tid til udfærdigelse af rapport til praktikprøve. Uddannelsesinstitutionen skal godkende uddannelsesplanen i løbet af de første 4 uger af praktikperioden og returnere en kopi af den godkendte plan til virksomheden og den studerende. Uddannelsesplanen skal vedhæftes webformularen af praktikaftalen. Så snart den elektroniske praktikaftale er godkendt af praktikkoordinatoren på skolen vil virksomheden og den studerende modtage praktikaftalen i en mail. Herefter skal virksomhed og studerende bekræfte pr. mail at de er indforstået med aftalen. Ad C) Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge, og hvilke emner, der er arbejdet med. Eksempler på ugejournaler kan udleveres af uddannelsesinstitutionen. Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejleders besøg på virksomheden. Ugejournalen oploades desuden løbende til skolen via fronter og afleveres sammen med eller som en del af den skriftlige rapport for praktikperioden. Side 39 af 49

71 For løbende at kunne forbedre laborantuddannelsen og det tilhørende praktikforløb beder vi virksomheden og den studerende udfylde et evalueringsskema ved afslutningen af praktikforløbet. Dette evalueringsskema vil blive sendt elektronisk til begge parter efter endt praktik. Side 40 af 49

72 A Praktikaftale - Aftaleparter Virksomheden udfylder informationerne om den studerende, virksomheden og dato for praktikperiodens start og sender blanketten til uddannelsesinstitutionen. Navn Adresse Postnummer/By Telefon CPR-nr. / Studie nr. Studerende Virksomhed Navn og evt. afdeling Adresse Postnummer/By Uddannelsesansvarlig Navn Telefon Dato Praktikperiodens start Uddannelsesinstitution Navn Adresse Postnummer/By Kontaktperson Navn Telefon Side 41 af 49

73 B Uddannelsesplan I uddannelsesplanen skal der afsættes tid til, at den studerende kan sætte sig ind i principper og teoretisk baggrund for alle anvendte uddannelseselementer i praktikperioden, samt tid til udfærdigelse af rapport til praktikprøve. Uddannelsesplanen sendes til uddannelsesinstitutionen senest den første uge af praktik-perioden og en kopi af den godkendte plan returneres til virksomheden og til den studerende. Den studerendes navn Uge Opgavebeskrivelse Dato og Underskrift den studerende Dato og Underskrift Virksomhedens uddannelsesansvarlige Dato og Underskrift Uddannelsesinstitutionens kontaktperson Side 42 af 49

74 C Ugejournal Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver, analyser m.m. der er gennemført i hver uge, og hvilke emner, der er arbejdet med. A S K L Emner Arbejdspladsens organisering Sikkerhed/Arbejdsmiljø Kvalitetssikring Laboratorietekniske metoder Ugejournalen skal være tilgængelig ved skolevejlederens besøg på virksomheden. Ugejournalen indsendes til skolen sammen med eller som en del af den skriftlige rapport for praktikperioden. Den studerendes navn Uge Beskrivelse af arbejdsopgaver Emne Dato og Underskrift den studerende Dato og Underskrift Virksomhedens uddannelsesansvarlige Side 43 af 49

75 Bilag 2 Projektdokumenter Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på en virksomhed, på uddannelsesinstitutionen eller som en kombination af de to. Det afsluttende projekt udgør 10 ECTS-point og placeres som udgangspunkt efter praktikken. Formål I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk grundlag at bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Eksempel på et projekt En opgave på laboratoriet, som belyses grundigt Indkøring af nyt apparatur/metode Indførelse af ny procedure/gennemførelse af procedure Forudsætninger For at kunne gå til eksamen i det afsluttende eksamensprojekt, skal alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløbet være bestået. Omfang Projektet skal have en varighed svarende til ca. 7 ugers fuldtidsarbejde (10 ECTSpoint). Der skal afsættes tid til problemformulering, informationssøgning, praktisk laboratoriearbejde, resultatbehandling og rapportskrivning. Projektrapportens hoveddel må maximalt have et omfang på 25 A-4 normal-sider, bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider. En A-4 normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Side 44 af 49

76 Projektrapportens forside Rapportens forside skal bære titlen på projektet på dansk og på engelsk (en direkte oversættelse). Hver titel må fylde max 100 typeenheder. Selvstændigt arbejde Den studerende skal arbejde selvstændigt med projektet og projektrapporten skal indeholde observationer fra den studerendes eget arbejde. I det omfang andre har bidraget med observationer skal det klart fremgå af rapporten. Aflevering Projektrapporten afleveres i 2 eksemplarer. Begge eksemplarer underskrives af den studerende. Øvrig relevant dokumentation kan medbringes til eksaminationen. Fortrolighed Hvis et projekt foregår på en virksomhed kan projektet være fortroligt. Såfremt projektet er fortroligt skal uddannelsesinstitutionen og censor gøres udtrykkeligt opmærksom derpå, idet der på forsiden af begge rapporter tydeligt skrives Fortrolig rapport. Rapporter over fortrolige projekter må ikke mangfoldiggøres uden virksomhedens og den studerendes tilsagn og censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter eksaminationen. Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen, eksaminator eller censor andre forholdsregler end ovennævnte. Vejleder Hvis projektforløbet foregår helt eller delvist i en virksomhed stiller virksomheden en projektvejleder til rådighed for den studerende. Projektvejlederen skal have faglig indsigt og vejlede den studerende om faglige emner. Uddannelsesinstitutionen stiller en skolevejleder til rådighed. Denne skolevejleder rådgiver om og godkender problemformuleringen, rådgiver om projektomfang og afgrænsning samt om rapportopbygningen. Uddannelsesinstitutionens skolevejleder er eksaminator på projektet. Hvis projektforløbet foregår helt eller delvist på uddannelsesinstitutionen stiller uddannelsesinstitutionen en projektvejleder til rådighed for den studerende. Projektvejlederen skal have faglig indsigt og vejlede den studerende om faglige emner. Desuden stiller Uddannelsesinstitutionen en skolevejleder til rådighed, dog kan projektvejlederen også fungere som skolevejleder. Skolevejlederens rolle er at rådgive om og godkende problemformuleringen, rådgive om projektomfang og afgrænsning samt om rapportopbygningen. Skolevejlederen er eksaminator på projektet. Hvis projektvejlederen også fungerer som skolevejleder er vedkommende eksaminator på projektet Side 45 af 49

77 Eksamensterminer Praktikstart Periode for mundtlig eksamen Seneste tidspunkt for indsendelse af problemformulering til godkendelse Seneste tidspunkt for aflevering af projektrapport 3/12-16/3 Uge 3-4 Onsdag i uge 44, kl. 12 Onsdag i uge 1, kl /3-2/6 Uge Onsdag i uge 5, kl. 12 Onsdag i uge 13, kl. 12 3/6-2/9 Uge Onsdag i uge 15, kl. 12 Onsdag i uge 23, kl. 12 3/9-2/12 Uge Onsdag i uge 25, kl. 12 Onsdag i uge 38, kl. 12 Bedømmelsen Bedømmelsen er en samlet vurdering af projektarbejdet såvel det skriftlige arbejde som den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen omfatter herunder blandt andet en vurdering af de vedlagte bilags relevans og nødvendighed som dokumentation. Der lægges vægt på, at den studerende inddrager arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Der medvirker en ekstern censor ved eksaminationen. Selve eksaminationen er offentlig. Side 46 af 49

78 Afsluttende eksamensprojekt Studerende Navn Adresse Postnummer By og telefon CPR-nr. / Studie nr. Afsluttende eksamensprojekt Projekttitel (dansk) Max 100 typeenheder Projekttitel (engelsk) Max 100 typeenheder Valgt eksamenstermin Vejleder fra uddannelsesinstitutionen Navn og telefon Side 47 af 49

79 Hvis det afsluttende eksamensprojekt foregår helt eller delvist på en virksomhed udfyldes nedenstående skema: Virksomhed Navn og evt. afdeling Vejleder Navn og telefon Fortrolighed Projektet er fortroligt: ( Ja / Nej ) Rapporten må ikke mangfoldiggøres, resultater og konklusioner må ikke anvendes uden virksomhedens og den studerendes tilsagn. Censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter eksaminationen. Uddannelsesinstitutionen opbevarer Dato og underskrift den studerende Dato og underskrift Virksomhedens vejleder (hvis aktuelt) Dato og underskrift Uddannelsesinstitutionens vejleder Side 48 af 49

80 Problemformulering Den studerendes navn Problemformulering Dato og underskrift den studerende Dato og underskrift Virksomhedens vejleder (hvis aktuelt) Dato og underskrift Uddannelsesinstitutionens vejleder Side 49 af 49

81 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi 2014 Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology August 2014 Foreløbig