Foreningernes fremtid på spil

Transkript

1 2009 Oktober DUF Fokus Foreningernes fremtid på spil Foto: Jakob Carlsen De sidste par år har danskerne brugt færre penge på tips, lotto og andre danske spil. Det rammer kultur- og fritidslivet, der får del i spiloverskuddet. Støtten til almennyttige formål er skåret med 107 millioner kroner på ét år. Regeringen vil nu revidere tips- og lottoloven, og en ny støtteordning afgør foreningslivets fremtid. Af Arne Simonsen Foto: Mikal Schlosser Hele foreningslivet bliver alvorligt ramt, når spilindtægterne falder år efter år. Der er brug for en model, der sikrer foreningernes økonomi. Martin Justesen, formand, DUF Foreningslivets økonomi vakler, hvis overskuddet fra danskernes indkøb af spil fortsat falder. For når spilleglade danskere køber færre skrabelodder, lottokuponer og andre danske spil, går foreningerne glip af tilskudsmillioner. Regeringen har besluttet, at tips- og lottoloven skal revideres, og en ny støtteordning er nu i støbeskeen. Foreningslivet er afgørende for vores demokrati. Derfor er vi meget optaget af at finde en model, hvor foreningslivets økonomiske vilkår ikke forringes, siger de Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær. Også oppositionen mener, at revisionen af tips- og lottoloven skal sikre, at støtten til foreningslivet ikke mindskes: Et rigt og sprudlende foreningsliv er kittet i samfundet. Det vil have alvorlige konsekvenser for demokratiet og velfærdssamfundet, hvis vi svækker rammerne for foreningslivet, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov. Økonomien i fare Tips- og lottomidlerne er en af de største indtægtskilder for kultur- og fritidslivet, og et faldende spiloverskud bringer således foreningslivets økonomi og aktiviteter i fare. Hele foreningslivet bliver alvorligt ramt, når spilindtægterne falder år efter år, fastslår Martin Justesen, der er formand for DUF: Danske Spils faldende indtjening rammer alle modtagere af tipsmidler lige fra idrætten til spejdere og handicaporganisationer. Derfor haster det med en lovrevision. Der er brug for en model, der sikrer foreningernes økonomi. Og hvis lovrevisionen trækker ud i årevis, mens tilskuddene falder, bør en overgangsordning med ekstra tilskud overvejes. Stor samfundsværdi I 2008 modtog kultur- og fritidslivet 1,5 milliarder kroner fra tips- og lottomidlerne. Heraf fordelte DUF 115 millioner til det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Magasinet DUF Fokus fortæller, hvordan ungdomsorganisationerne bruger tipsmidlerne, og hvordan en række politikere ser på foreningslivets økonomi og samfundsværdi.

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil Indhold Spillet om tipsmillionerne 3 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, km@duf.dk Redaktion: Arne Simonsen, as@duf.dk, Sidsel Leth Hegnsvad og Jonas Norgaard Mortensen, jnm@duf.dk Fotos: Jakob Carlsen, Mikal Schlosser, Michael Jensen, Folketinget, Arne Simonsen, Jens Honoré, Mikael Lind Vestergaard, Andreas Hørup Nilsson, Anders Dahl Tollestrup, Natur og Ungdom, Danske Døves Ungdomsforbund, DSF, KU, Astrid Dælum, Lars Bundgaard Sørensen, Anders Nydam, Tine Bek Hansen, Rune Hansen, Mads Bølling, Troels Hummelgren og Mikael Jensen. Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk Fordeling af spiloverskud 5 Penge til foreninger giver pote 6 Foreningsfolk er vilde med bestyrelser 8 Foreningslivet 360 rundt: Fra patruljeleder til erhvervschef 9 Frivillige timer tæller på CV et 11 Generation Klima i aktion 12 Teater giver unge en hovedrolle 13 Døve går til filmen 14 Flere unge tænder på politik 15 Unge strømmer til kristen ungdomsforening 16 Elevråd er demokratiets legeplads 17 DUF støtter idérige unge 18 Leder: Foreninger gavner hele Danmark 20 natur kristne politik øvrige handicap spejder Elev kultur

3 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 3 Spillet om tipsmillionerne Foto: Mikal Schlosser Regeringen vil revidere tips- og lottoloven, der årligt udløser over 100 millioner støttekroner til børne- og ungdomsorganisationerne. Lovrevisionen kan få stor betydning for foreningernes økonomi. Af Arne Simonsen og Jonas Norgaard Mortensen Når danskerne køber tips, lotto og skrabelodder, går en del af overskuddet til foreningslivet. Imidlertid spiller danskerne stadig mere på udenlandske spil. Dermed går staten og foreningerne glip af indtjening, og det vil regeringen ændre. Mit mål er at få en robust skattelovgivning, som kan leve op til principperne om at undgå kriminalitet og ludomani og samtidig sikre et tilfredsstillende overskud... fortsættes side 4 FAKTA: Danskernes spil Danske Spil havde en omsætning på 11 milliarder kroner i 2008 og et overskud på knap 2,8 mia. kr. Heraf gik 1,5 mia. kr. til almennyttige kultur- og idrætsformål, og 1,3 mia. kr. havnede i statskassen i form af afgifter. Fra 2007 til 2008 faldt omsætningen med 224 millioner kroner. Støtten til almennyttige formål faldt med 107 mio. kr., og omsætningsfaldet betød 33 mio. mindre i afgifter til staten. Danske Spil forventer, at omsætningen falder med ti procent i Staten ejer 80 procent af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger hver ejer ti procent. DUF modtager otte procent af udlodningen fra Danske Spil. I 2008 fik det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde således 130 millioner tilskudskroner. Udlodningen til DUF faldt med 2,5 mio. kr. fra 2008 til Læs mere: Mit mål er at få en robust skattelovgivning, som kan sikre et tilfredsstillende overskud til de mange gode formål, som i dag er støttet af tips- og lottomidlerne. Kristian Jensen, skatteminister Foto: Jens Honoré

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil... fortsat fra side 3 Foto: Michael Jensen Samfundet skal sikre foreningerne en økonomisk tryghed, så de kan koncentrere sig om at skabe attraktive fritidstilbud. Martin Justesen, formand, DUF til de mange gode formål, som i dag er støttet af tipsog lottomidlerne, siger skatteminister Kristian Jensen (V). Det seneste år er Danske Spils omsætning faldet med 224 millioner kroner. Det betyder færre penge til statskassen samt kultur- og fritidslivet. Udlodningen til almennyttige formål blev reduceret med 107 millioner fra 2007 til 2008, og alene på ét år er tilskuddet til børne- og ungdomsområdet faldet med 2,5 millioner kroner. Ny lov og tilskudsmodel Officielt har selskabet Danske Spil monopol på spilvirksomhed. Men danskerne spiller alligevel på udenlandske spil på internettet, og spilfirmaernes monopolbrud sanktioneres ikke. Desuden truer EU-Kommissionen med retssager, fordi et monopol muligvis er ulovligt. Regeringen har derfor besluttet, at tips- og lottoloven skal revideres, så udenlandske spilfirmaer lovligt kan udbyde spil på nettet. Til gengæld skal firmaerne betale en licens, så staten og fritidslivet får del i overskuddet. Skatteministeriet undersøger nu, hvordan spilmarkedet kan liberaliseres og en ny tilskudsmodel skrues sammen. Modellen bliver afgørende for, hvor stort spiloverskuddet bliver og dermed hvor mange millioner, der kan fordeles til kultur- og fritidslivet. gøre sig mest interessant over for den til enhver tid siddende regering og forhandlingsparterne. Risiko ved støtteordning Skatteministeren understreger dog, at friheden indebærer en vis økonomisk risiko: Fritidslivet kan blive ramt, hvis danskerne køber færre lottokuponer og skrabelodder. Omvendt får tilskudsmodtagere et større tilskud, hvis danskerne spiller mere. Den nuværende tilskudsmodel indeholder et loft for, hvor store tilskud kultur- og fritidslivet kan modtage. Omvendt indeholder ordningen et sikkerhedsnet, så fritidslivet garanteres en vis støtte. Foreningslivet ønsker, at den nye tilskudsordning skal sikre foreningernes økonomi: Foreningslivet gør børn og unge til aktive medborgere og skaber værdifulde kompetencer, der gavner de unge og hele samfundet. Samfundet skal derfor sikre foreningerne en økonomisk tryghed, så de kan koncentrere sig om at skabe attraktive fritidstilbud, siger DUF-formand Martin Justesen. Skatteministeren vurderer, at en ny tilskudsordning og model for spilmarkedet kan afklares i EU-kommissionen i 2009 og vedtages i Folketinget i Ministerens løfter Skatteministeren vil dog ikke ændre på principperne for, hvordan tips- og lottomidlerne fordeles. Støtten fordeles i dag mellem syv ministerier, der hver får en procentdel af overskuddet. På ungdomsområdet fordeler DUF støtten til det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Og fordelingen skal ikke laves om, siger skatteminister Kristian Jensen: Vi er ikke interesserede i at åbne op for Pandoras æske omkring fordelingsnøglen for, hvem der skal have hvad. Skatteministeren tilføjer, at armslængdeprincippet skal fastholdes, så foreningslivet selv fordeler tips- og lottomidlerne via deres paraplyorganisationer. Regeringen vil heller ikke sætte ungdomsorganisationerne og andre tilskudsmodtagere på finansloven: Det vil blive sådan en årlig skønhedskonkurrence om, hvem der kan FAKTA: Licenspenge fra udenlandske spil En række udenlandske spiludbydere bl.a. Unibet, Ladbrokes, Bwin og Bet24 udbyder kasino og andre spil på nettet. Regeringen ønsker, at de fremover skal betale en licens. EU-Kommissionen undersøger nu, om lovforslaget kan godkendes. Spiludbyderne skal betale et startgebyr på op mod to mio. kr., mens licensen koster to-tre mio. kr. årligt. Desuden skal firmaerne betale en afgift på 15 procent af omsætningen. Regeringen vurderer, at spilfirmaer vil søge en licens, mens andre kilder anslår, at firmaer ønsker en licens. Spiludbydere, der ikke opnår licens, kan blive blokeret af internetudbydere og pengeinstitutterne. Kilde: Berlingske Tidende Business

5 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 5 Fordeling af spiloverskud Danske Spil havde en omsætning på knap 11 mia. kr. i 2008 og et overskud på 2,8 mia. kr. Heraf blev der udloddet 1,5 mia. kroner til almennyttige kulturog idrætsformål, mens 1,3 mia. kr. havnede i statskassen i form af afgifter. Tipsmidlerne til kultur- og fritidslivet fordeles af syv ministerier. Myndighederne har bedt DUF om at administrere tipsmidlerne til det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Blandt de øvrige store aktører, der modtager og fordeler tipsmidler, er Danmarks Idræts-Forbund (268 mio. kr. i 2008), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (244 mio. kr.), Lokale- og anlægsfonden (78 mio. kr.) og Friluftsrådet (54 mio. kr.) Danske Spils udlodningsfordeling i 2008: Udlodning til syv ministerier (mio. kr.) Kulturministeriet 66,44 % Undervisningsministeriet 12,67 % 191 Miljøministeriet 3,39 % 51 Socialministeriet 10,42 % 157 Indenrigs- og sundhedsministeriet 2,95 % 45 Videnskab mm. 0,39 % 6 Finansministeriet 3,74 % 56 Udlodning i alt Fordeling af spiloverskud Kultur Undervisning Miljø Social Indenrigs og sundhed Videns og tekno Finansministeriet Statsafgifter Udlodning til Færøerne 9 Udlodning til Grønland 23 Koncern i alt Kilde: Danske Spil Udlodning Staten Færøerne Grønland DUFs fordeling af tipsmidler efter modtagere 8% 6% 19% 5% 4% 3% 13% 25% 17% Spejderorganisationer (inkl. FDF) kr Kirkelige organisationer kr Politiske organisationer kr Andre organisationstyper kr Natur- og miljøorganisationer kr Kulturelle organisationer kr Udvekslingsorganisationer kr Elev- og studenterorganisationer kr Handicaporganisationer kr

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil Penge til foreninger giver pote DUF har spurgt en række politikere om deres syn på de samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, der i 2008 modtog 130 millioner fra tipsog lottomidlerne. Og meldingen er klar: Foreningslivet er en god investering. Foto: Arne Simonsen Af Michael Hedelund, Arne Simonsen og Jonas Norgaard Mortensen Foto: Folketinget Foto: Folketinget Foto: Folketinget Kristian Jensen, skatteminister (V) Foreningslivet har betydet utroligt meget for de kompetencer, jeg har i dag. Som leder i foreningslivet har jeg aldrig kunnet kommandere rundt med folk. Jeg har altid skullet motivere folk til at engagere sig i sagen. DUF består af foreninger, som er baseret på, at man selv som ungt menneske tager et initiativ for at skabe noget for sig selv, men primært for andre. De unge lærer nogle værdier og arbejdsmetoder, som er utrolig vigtige for at skabe sammenhæng i en nation. Martin Henriksen, socialordfører (DF) Ved at engagere sig i en forening, lærer man at tage ansvar for en sag. Man bliver indført i dansk demokrati og kultur. Det gælder for eksempel, når elevforeningerne gør deres stemme gældende ude på skolerne. Vi skal fra politisk side ikke sige, hvad foreningslivet skal gøre, men sikre rammerne for at de kan gøre det. Bertel Haarder, undervisningsminister (V) Børne- og ungdomsarbejdet, og det foreningsliv der bærer det, er en af grundpillerne i dansk demokrati ikke fordi man lærer om demokrati, men fordi man praktiserer demokrati. Man mødes helt frivilligt i et fællesskab, der har et fælles mål. Det er deri, at demokratiet består: At man mødes på tværs af de grænser, der ellers skiller os som borgere.

7 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 7 Foto: Folketinget Foto: Folketinget Foto: Folketinget Henriette Kjær, politisk ordfører (K) Foreningsaktive er vant til at tage et stort ansvar, og man lærer at samle folk på tværs af interesser. Hele samfundet har gavn af, at foreninger laver aktiviteter for de ensomme og samler unge op, der ellers ville lave kriminalitet. Vi er meget optagede af at finde en model, hvor foreningslivets økonomiske vilkår ikke forringes. Ellers er der en risiko for, at vores gode foreninger dør ud. Hvis man ikke kan få støtte til husleje, ture og aktiviteter, så bliver det for surt at være frivillig i foreningslivet. Morten Bødskov, finansordfører (S) Det er en uddannelse at være foreningsaktiv. Man lærer forhandlingsteknik, man lærer at organisere, og man lærer at skabe overblik over komplicerede forhold. Et rigt og sprudlende foreningsliv er kittet i samfundet. Man lærer at lytte til hinanden og indgå kompromiser. Det vil have alvorlige konsekvenser for demokratiet og hvordan vi bygger vores velfærdssamfund, hvis vi svækker rammerne for foreningslivet. Det er helt afgørende, at foreningslivet sikres gode økonomiske rammer. Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører (DF) Foreningslivet og det frivillige foreningsarbejde er en hjørnesten i det danske samfund. Foreningerne skal støttes økonomisk, for de er fundamentet for dansk kultur og vores demokratiske værdier. Som foreningsaktiv har jeg lært at lede et bestyrelsesmøde, planlægge arrangementer og skrive læserbreve. Det har udviklet mig meget personligt. De kompetencer, man får i foreningslivet, kan bruges i mange sammenhænge i skolen og på arbejdspladsen. Det kommer hele samfundet til gode. Læs mere: FAKTA: DUF fordeler over 100 millioner kroner I 2008 modtog DUF 130 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne til det samfundsengagerende arbejde. Heraf fordelte DUF 115 millioner direkte til foreningerne og andre, der laver børne- og ungdomsarbejde. 73 børne- og ungdomsorganisationer modtog således støtte. Spejderne, de politiske ungdomsorganisationer, elev- og studenterbevægelsen, de kulturelle foreninger, udvekslingsorganisationerne, de kirkelige foreninger og handicaporganisationerne er blandt de grupper, der fik tilskud. DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer, der organiserer børn og unge i lokalforeninger. Integration og internationalt arbejde Udover tipstilskud administrerer DUF også penge til foreningernes integrationsindsats og internationale arbejde. DUF støtter 11 nydanske ungdomsorganisationer via Partnerskabsprojektet, der har et budget på 3,5 mio. kr. fra 2008 til Samtidig administrerer DUF en Integrationspulje på kr. årligt. I 2008 anvendte DUF og en række foreninger ni millioner kroner til samarbejde med børn og unge i ulandene og 4,5 mio. til børne- og ungdomsarbejde i Mellemøsten. Læs mere om DUFs medlemsorganisationer:

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil Foreningsfolk er vilde med bestyrelser Ungdomsorganisationerne skaber aktive samfundsborgere. Foreningsengagerede unge bliver senere aktive i skolebestyrelser, boligforeninger og partiforeninger. Foto: Mikal Schlosser Af Arne Simonsen Foto: Arne Simonsen Børn og unge lærer demokrati og samarbejde i foreningerne, og de kompetencer bruger de som voksne. Rune Siglev, næstformand, DUF Foreningslivet er i høj grad med til at styrke demokratiet. Et engagement i en forening gør generelt folk demokratisk aktive. Det viser en ny meningsmåling, som Gallup har foretaget for DUF. Børne- og ungdomsorganisationerne er en demokratisk legeplads, hvor de unge lærer dialog, fællesskab og demokrati i praksis. Fra elevråd og ungdomspolitik til teater og spejderarbejde det handler alt sammen om samarbejde i fællesskaber, siger DUFs næstformand, Rune Siglev. Foreningsaktive er engagerede Gallup har spurgt danskere om deres syn på foreningsliv og demokrati. Og meningsmålingen viser, at foreningsfolk ofte er aktive i skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, boligforeninger, brugerråd og partiforeninger. Næsten halvdelen af de foreningsaktive er også medlem af en bestyrelse eller et råd. Kun 27 procent af de ikke-foreningsaktive er med i bestyrelsesarbejde. Og de fleste foreningsaktive er overbeviste om, at netop foreningsengagementet har gjort dem aktive i andet bestyrelsesarbejde. Demokratisk værdi Gallup-undersøgelsen viser samtidig, at langt de fleste danskere betragter foreningerne som en væsentlig del af demokratiet. 70 procent af de adspurgte mener således, at bestyrelser i foreninger og institutioner er en væsentlig del af det danske demokrati. Foreningslivet er af stor værdi for det danske demokrati. Børn og unge lærer demokrati og samarbejde i foreningerne, og de kompetencer bruger de som voksne. Derfor er det vigtigt at sikre foreningslivet gode vilkår, siger DUFs næstformand. FAKTA: Foreninger og nærdemokrati 52 procent af de foreningsaktive mener, at foreningsengagementet har fået dem til at gå ind i andet bestyrelsesarbejde. 20 procent mener ikke, at foreningsarbejdet har spillet en rolle. Og 28 procent er usikre på, om foreningserfaringen generelt gør dem aktive i bestyrelsesarbejde. 44 procent af foreningsmedlemmer er også med i en bestyrelse eller et råd. 27 procent af ikke-foreningsmedlemmer er med i en bestyrelse eller et råd. Kilde: Gallup-måling fra maj 2009 med personer over 25 år.

9 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 9 kristne politik natur øvrige spejder handicap kultur Elev Fra patruljeleder til erhvervschef Foto: Mikael Lind Vestergaard Spejdere, elevrådsmedlemmer, teater-entusiaster og andre foreningsaktive lærer at planlægge, samarbejde og lede kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Nu har Det Danske Spejderkorps lavet en formel projektlederuddannelse. Af Arne Simonsen Da Det Danske Spejderkorps i juli afholdt landslejr i Sønderjylland med spejdere, lå der to års planlægning forud. Op mod frivillige var med til at idéudvikle aktiviteter for eksempel dragebygning, forhindringsbaner og orienteringsløb og opbygge lejren med strøm, kloakering, pressecenter og kantiner. Spejderledere er fantastisk gode til at planlægge, samarbejde og lede projekter. Det kan erhvervslivet i høj grad bruge, men vi mangler at sætte ord på de kompetencer, som de unge opnår, siger lejrchef Inger Christensen. Projektlederuddannelse Derfor har Det Danske Spejderkorps oprettet en projektlederuddannelse i samarbejde med International Business College. Siden februar 2009 har 73 spejdere i Fakta: projektlederuddannelsen... fortsættes side unge fra Det Danske Spejderkorps deltager i projektlederuddannelsen. Eksaminationen bliver foretaget af godkendte censorer fra International Business College i Kolding. Diplomet giver point, der kan meritoverføres på blandt andet merkonom-uddannelsen. Spejderledere er fantastisk gode til at planlægge, samarbejde og lede projekter. Det kan erhvervslivet i høj grad bruge. Inger Christensen, lejrchef, DDS Foto: Anders Dahl Tollestrup

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil... fortsat fra side 9 Foto: Anders Hørup Nilsson Som spejder ligger det på rygmarven, hvordan man laver et projekt. I projektlederuddannelsen går vi til eksamen og får et bevis, som erhvervslivet kan forstå. Eva Nissen, deltager, projektlederuddannelsen alderen år således taget en diplomuddannelse. Spejderne bliver undervist i ledelsesteori, men prøver også kræfter med konkrete projekter. På landslejren har de udviklet aktiviteter, hvor spejdere har bygget sæbekassebiler, en danseplatform og et GPS-løb. 22-årige Eva Nissen var projektleder på en aktivitet, hvor spejdere skulle udsmykke et kantinetelt til 250 hjælpere. Som spejder ligger det på rygmarven, hvordan man laver et projekt. Men i projektlederuddannelsen er det lidt mere erhvervsorienteret. Vi går til eksamen og får et bevis, som erhvervslivet kan forstå, siger Eva Nissen, der som spejder har været på flere lederkurser. Foreningsarbejde gavner karrieren Og hvis man er spejderleder, så er jorden gødet for at blive erhvervschef. Foreningsarbejde gavner nemlig karrieren, fastslår en Gallup-undersøgelse fra foråret 2009: To ud af tre danske erhvervsledere har været aktive i foreningslivet. Og 75 procent af cheferne mener, at foreningsarbejdet har gavnet deres karriere. Og langt de fleste er overbeviste om, at foreningslivet har gjort dem til bedre ledere. Som spejder lærer man at samarbejde. Man lærer at formulere en idé, gennemføre den og evaluere den, siger Det Danske Spejderkorps lejrchef, Inger Christensen. Gallup-undersøgelsen blandt 200 danske erhvervsledere viser samtidig, at cheferne i høj grad skeler til ansøgernes fritidserfaringer, når de ansætter nye medarbejdere. Eva Nissen mener også, at hun med projektlederuddannelsen og 14 års spejdererfaring har lært en masse, der gavner karrieren. Som spejdere arbejder vi med fælles ledelse. For eksempel er der to lejrchefer på landslejren. Her kan erhvervslivet hente inspiration, fordi vi er gode til at samarbejde og motivere, siger Eva Nissen, der er klanleder og psykologistuderende på Århus Universitet. Foto: Anders Dahl Tollestrup FAKTA: Spejdere i tal I Danmark er ca børn og unge spejdere. Fem spejderkrops heriblandt Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne og De grønne pigespejdere er med i DUF. Desuden laver den kristne børne- og ungdomsorganisation FDF aktiviteter, der minder om spejderarbejde. I 2008 modtog spejderne 28,2 millioner kroner i driftstilskud fra tips- og lottomidlerne.

11 handicap kristne Elev Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 11 Frivillige timer pynter på CV et politik kultur natur øvrige spejder I Røde Kors og Red Barnet er antallet af unge, der laver frivilligt arbejde næsten fordoblet på tre år. De frivillige får styrket deres CV og hjælper unge med problemer. Foto: Arne Simonsen Af Arne Simonsen Tre aftener om ugen chatter frivillige i Ungdommens Røde Kors med ensomme unge ensomme er brugere på hjemmesiden EnsomUng.dk. De frivillige giver råd om ensomhed, mobning, kærester og misbrug. Denne torsdag aften i København er 25-årige Jørgen Jensen blandt projektets 35 frivillige, der har kontor på fjerde sal i en rød murstensbygning på H.C. Ørstedsvej. På en normal aften giver de frivillige online-hjælp til ensomme unge. Som frivillig lærer man at håndtere svære samtaler. Samtidig er det tilfredsstillende at hjælpe andre mennesker, siger Jørgen Jensen, der har været frivillig et år. Han mener, at erfaringen kan bruges både personligt og karrieremæssigt: Uanset hvilken branche man er i, så er det et plus at lave frivilligt socialt arbejde, for det vidner om, at man har et overskud. Foreninger med vokseværk Ensom Ung er et af mange projekter, hvor unge laver FAKTA: Frivilligt engagement Mange ungdomsorganisationer - heriblandt spejderne og de kirkelige foreninger - laver frivilligt socialt arbejde. Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og Ungdomsringen er blandt de foreninger, der tiltrækker stadig flere frivillige. I 2008 fik Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom i alt 2,7 mio. kr. fra tipsmidlerne. frivilligt socialt arbejde. For eksempel hjælper de børn på asylcentre, yder lektiehjælp i belastede kvarterer og laver anti-mobbe-kampagner i skolerne. Og frivilligt arbejde er populært blandt årige. I Ungdommens Røde Kors er antallet af unge frivillige vokset fra i 2006 til over i Også Red Barnet Ungdom oplever et medlemsboom fra 465 unge medlemmer i 2006 til i dag. De frivilliges belønning I Ensom Ung laver de frivillige også sociale arrangementer som bowling, skøjteløb og biografture. De ensommes fremskridt gør, at 25-årige Nanna Lauesgaard har været frivillig i fire år: Når de pludselig tager i sommerhus sammen, og når den tavse pige pludselig tør invitere de andre hjem til videoaften, så er det fantastisk. Udover glæden ved at hjælpe andre, får de frivillige et styrket CV, fastslår projektleder Nanna Lauesgaard, der til daglig er pædagog: Frivilligt socialt arbejde pynter på CV et og gør det lettere at få drømmejobbet. FAKTA: Projekt Ensom Ung I 1990 oprettede Ungdommens Røde Kors en telefonlinje for unge. I 2001 blev hjælpen udvidet med chatrådgivning i Ensom Ung, der har frivillige i København, Århus, Odense og Kolding. Læs mere: Frivilligt socialt arbejde pynter på CV et og gør det lettere at få drømmejobbet. Nanna Lauesgaard, projektleder, EnsomUng Foto: Arne Simonsen

12 Side 12 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil Generation Klima i aktion handicap kultur Elev politik spejder kristne natur øvrige Et netværk af unge, der brænder for et bedre klima, vil høres på klimatopmødet i København og lære andre unge at tage ansvar for miljøet. Foto: Natur og Ungdom Af Sidsel Leth Hegnsvad Foto: Natur og Ungdom Unge skal lære at forstå klimaproblemerne og tage ansvar for miljøet. Og vi vil ikke finde os i, at klimatopmødet ender med en uambitiøs klimaaftale. Eline Crossland, talsmand, Generation K Vi skal handle, så alle kommer levende gennem klimakrisen, siger 25-årige Eline Crossland fra klimagruppen Generation K. K står for Klima, og generationen er de klimabevidste unge. De mener, at ungdommen ikke kun er en zappergeneration, der kun tænker på sig selv. Tværtimod flere og flere unge er bekymrede for klimaet. Generation K er Natur og Ungdoms klimasatsning. Det er et frivilligt og politisk uafhængigt klimaprojekt for årige. Det, der gør Generation K til noget særligt, er, at vi ikke er begrænset af politiske tilhørsforhold. Vi kan tillade os at stille mere skarpe krav til indholdet af forhandlingerne, siger Eline Crossland, der er initiativtager til klimaprojektet. Med på topmødet Generation K deltog i klimatopmødet i Polen i 2008 og fik observatørstatus som den eneste danske NGO udover Greenpeace. Dermed sad gruppen med ved møder, der ellers var lukkede for presse og offentlighed. Generation K s observatørstatus gælder også ved klimatopmødet i København i december FAKTA: Generation K 25 unge er med i Generation K, der er Natur og Ungdoms klimagruppe. Generation K har foreløbig besøgt 30 skoler og gymnasier, talt med over unge og deltaget i flere klimaevents. På klimatopmødet ønsker Generation K at udfordre verdens ledere til at tage ansvar for reduktionen af CO2 og kampen mod global opvarmning. Generation K er med i Bella Centeret, så vi kan tale direkte med politikere og embedsmænd. Samtidig kan vi fortælle resten af verden, hvad vi ser og hører derinde. Dermed kan vi arbejde for en ambitiøs klimaaftale, siger Eline Crossland, der er næstformand i Natur og Ungdom. Ung til ung Mellem topmøderne besøger Generation K skoler, gymnasier og organisationer, hvor de holder opæg om klimaforandringer, miljøvenlig energi og hvad unge kan gøre. Unge skal lære at forstå klimaproblemerne og tage ansvar for miljøet. Vi unge skal leve med klimaforandringerne resten af livet. Og vi vil ikke finde os i, at klimatopmødet ender med en uambitiøs klimaaftale, siger Eline Crossland. FAKTA: Støtte til naturentusiaster Foreningen Natur og Ungdom er blandt de natur- og miljøorganisationer for børn og unge, der modtager tipstilskud. LandboUngdom og 4H arbejder også med natur og miljø. I 2008 fik foreningerne i alt 8,1 mio. kr. i driftstilskud fra tips- og lottomidlerne.

13 natur spejder politik Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 13 øvrige Elev kultur kristne handicap Teater giver unge en hovedrolle Foto: Arne Simonsen Når børn og unge spiller teater, laver kostumer og bryder grænser på scenen, bliver de fyldt med selvtillid og kreativitet. Af Arne Simonsen Husk jeres røde klovnenæser. Og husk jeres replikker. Instruktøren beder de 46 børn og unge i teatersalen om at koncentrere sig. Scenen er badet i et sygeligt grønt lys, og ghettoblasteren udsender en monoton rytme. Stykket foregår på et psykiatrisk hospital, hvor en ond doktor regerer. Pludselig vrimler det frem med børn i kitler og med røde plastiknæser. Det giver et kick, når du går ind på scenen. I begyndelsen er det grænseoverskridende at tage en klovnenæse på og gøre sig selv til grin. Men man opdager, at man kan, hvis man vil. Det giver selvtillid, siger 17- årige Lasse Witt, der har spillet teater i syv år. Teater i skolen På scenen møder den strikse overlæge nu modstand. Klovne-patienterne sprøjter med vand og bringer uorden i vasketøjet. Jeg har det skide skægt og har fået en masse nye venner, fortæller en af klovnene, Astrid Breck på 12 år. I skolen var jeg rigtig dårlig til at læse op. Men fordi jeg har læst manuskripter og har lært at gøre teksten levende, så er jeg blevet den bedste til højtlæsning i klassen, siger Astrid Breck, der er blandt deltagerne i teaterlejren, som Landsforeningen for dramatisk virksomhed, DATS, står bag. Kompetencer der gavner Teaterlejren foregår på en skole i Nordsjælland i ferien. De unge laver kostumer og øver replikker i fem dage før den offentlige forestilling. I teater lærer du at samarbejde, improvisere, være kreativ og præsentere et emne. De evner kan man også bruge i skolen og på arbejdsmarkedet, siger Lasse Witt og tilføjer, at teater også skaber liv i lokalsamfundet: Hvis vi alle sammen blot passer vores arbejde og uddannelse, laver mad og går i seng, så bliver hverdagen for ensformig. På scenen jubler klovne-patienterne. De har opdaget en lem i gulvet. Livet og friheden venter. FAKTA: Støtte til kulturelle foreninger Seks kulturelle børne- og ungdomsorganisationer heriblandt DATS, Landsforeningen for Rollespil samt Musik og Ungdom er med i DUF. I 2008 modtog de kulturelle foreninger 6,4 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne. I teater lærer du at samarbejde, improvisere, være kreativ og præsentere et emne. De evner kan man også bruge i skolen og på arbejdsmarkedet. Lasse Witt, teaterentusiast Foto: Arne Simonsen

14 Side 14 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil spejder øvrige Elev kultur handicap natur kristne politik Døve går til filmen Foto: Danske Døves Ungdomsforbund Med støtte fra DUF inviterede Danske Døves Ungdomsforbund på kortfilmkursus. Resultatet blev vist i Danmarks Radio. Af Sidsel Leth Hegnsvad Foto: Danske Døves Ungdomsforbund Vi havde nogle utrolig gode lærere, og ikke mindst samværet gjorde lektionerne sjove og spændende. André Jensen, deltager, filmkursus DDU Danske Døves Ungdomsforbund, der er blandt DUFs medlemsorganisationer, afholdt i foråret 2009 et kortfilmskursus. På kurset lavede 13 unge døve en række kortfilm, som beskriver døvekulturen og dansk tegnsprog. En af de døve, der deltog i filmkurset, var 19-årige André Jensen: Vi havde længe ventet på sådan en slags kursus, og endelig kom det. Vi havde nogle utrolig gode lærere, og ikke mindst samværet gjorde lektionerne sjove og spændende, siger André Jensen. Filmene i DR DUF har støttet kortfilmkurset med kroner. Ud af kurset kom der ni kortfilm, der for nylig blev vist på DR. De unge filmmagere har selv stået for hele processen fra idé og manuskript til filmoptagelse og redigering. To kendte døveinstruktører hjalp og inspirerede de 13 unge deltagere. Den ene filminstruktør var engelsk-afrikanske Louis Neethling, der er verdenskendt i døvekredse og har lavet mange kortfilm. Den anden var producer Nathalie Hein, der har arbejdet for DR i en årrække. Dansk tegnsprog findes ikke rigtigt på skrift, og derfor giver det en unik mulighed for at lave en filmisk fortælling omkring døvekultur og døveverden. Det var fantastisk at være sammen med de unge de var utroligt engagerede, siger Nathalie Hein. Stor succes Foruden filmene, der blev vist i DR, lavede deltagerne også en humoristisk bonusfilm om Laif, der nærmest er blevet kult blandt døve på Facebook, hvor der er oprettet en fanside. Alle deltagere udtrykte ønsker om, at filmkurset kunne gentages, så man må konstatere, at projektet var en stor succes, siger projektleder Nadia Hybel fra Danske Døves Unge. FAKTA: Støtte til unge med handicap Fire handicaporganisationer er med i DUF: Dansk Blindesamfunds Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Danske Døves Ungdomsforbund og Unge med handicap. I 2008 fordelte DUF 2,8 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne til handicaporganisationerne.

15 spejder kultur natur Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 15 Flere unge tænder på politik Elev øvrige handicap politik kristne De politiske partiers ungdomsorganisationer oplever en generel medlemsvækst. Især SF Ungdom og Konservativ Ungdom har medvind. Kurser, fester og netværk tiltrækker de unge. Foto: DSU Af Arne Simonsen Efter flere år med faldende interesse blandt de unge for at gå aktivt ind i partipolitik er den negative udvikling vendt. Flere politiske ungdomsorganisationer oplever medlemsfremgang. Især SF Ungdom (SFU) går frem. Medlemstallet er vokset fra medlemmer under 30 år i 2006 til SFU ere i Fremgangen skyldes, at SFU er i opposition, men også en bevidst strategi om at gøre organisationen mere vedkommende for unge, siger SFU-formand Pelle Dam: Vi var en lille lukket studiekreds med folk i store sweatere og langt hår. Vi har skåret ned for det elitære og er blevet mere folkelige. Før lavede vi demonstrationer til fordel for Perus indianere. Nu går vi op i aktuelle problemer fx høje klassekvotienter og gamle bøger. Aktiv politisk ungdom Blandt de borgerlige politiske ungdomsorganisationer oplever Konservativ Ungdom størst fremgang. I 2009 er KU vokset fra medlemmer til i dag Spændende kurser, fede fester og nyttige netværk skaffer nye medlemmer, vurderer KU-formand Rune Kristensen: Medlemmerne får kurser i taleteknik, retorik og præsentation, der kan bruges til jobsamtaler og eksamen. KU er en super flad organisation, så man får ansvar og indflydelse fra dag ét. Vi var med til at lave kampagne for John McCain i USA, og vi diskuterer klimapolitik med Connie Hedegaard det er vildt spændende for nye medlemmer. Og som aktiv i en politisk ungdomsorganisation får man et kæmpe netværk. Flere politiske ungdomsorganisationer er stedet, hvor unge lærer politik, hvis de vil i byråd, Folketinget eller Europa-Parlamentet. Men de unge får også kompetencer, som gavner organisationer og virksomheder, tilføjer KU-formand Rune Kristensen: De sidste ti KU-formænd sidder rundt om i erhvervslivet. I de politiske ungdomsorganisationer lærer man at forhandle, organisere og lave kampagner. Hvis man kan sælge politiske budskaber, kan man også afsætte produkter og tiltag i firmaer og organisationer. De sidste ti KU-formænd sidder rundt om i erhvervslivet. Hvis man kan sælge politiske budskaber, kan man også afsætte produkter og tiltag i firmaer og organisationer. Rune Kristensen, formand, KU Foto: KU FAKTA: Ungdomspolitik i vækst SF Ungdom er landets største politiske ungdomsorganisation. På andenpladsen kommer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom med medlemmer mod medlemmer for to år siden. Socialistisk UngdomsFront, der samarbejder med Enhedslisten, er vokset fra 989 til medlemmer. Dansk Folkepartis Ungdom har omtrent samme medlemstal som i 2008, mens Radikal Ungdom og Venstres Ungdom har oplevet en svag tilbagegang. Samlet har de politiske ungdomsorganisationer over medlemmer. I 2008 fordelte DUF 13,5 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne til i alt ti politiske ungdomsorganisationer.

16 Side 16 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil kultur Elev handicap politik kristne Unge strømmer til kristen ungdomsforening spejder øvrige natur KFUM og KFUK oplever stor medlemsvækst blandt unge. Foreningen vil gøre unge til ansvarlige samfundsborgere via moderne og kreativ forkyndelse. Foto: Arne Simonsen Af Arne Simonsen Foto: Rune Hansen Vi lærer at tage ansvar, vi lærer at lede andre. Det lyder måske helligt, men jeg tror, vi bliver bedre borgere af det. Theis Munksgaard, medlem, KFUM og KFUK Lord I come before you. Hear me now, I pray. De unges sang bølger ud af Midtsjællands Efterskole. 33 kristne teenagere fra hele landet er på instruktørkursus i kor, drama, sceneteknik og musik gospel, rock og rap. Kristendommen bliver udtrykt i et sprog, man forstår. I den kedelige folkekirke er det blot en præst med pagehår, der prædiker. Her bliver vi selv inddraget, siger 15-årige Theis Munksgaard. Fællesskab tiltrækker KFUM og KFUK har medlemmer under 30 år ifølge den seneste opgørelse. Det er en stigning på 13 procent i forhold til Sommerlejre, børnefestivaler, teenage-klubber og alkoholfrie diskoteker tiltrækker stadig flere unge. På instruktørkurset Ten Sing er de unge samlet om tro, performance og fællesskab. Her er alle velkomne. Alle er cool. Og når man er accepteret, udvikler man sig enormt meget, siger Theis Munksgaard fra Roskilde. Lederevner forpligter Alle deltagere har et medansvar for showet, sangen og musikken. Forpligtelsen og ansvaret styrker dem, siger udviklingskonsulent i KFUM og KFUK, Gitte Sandbjerg: De unge lærer at tage ansvar for både sig selv og fællesskabet. De får lederskab indkodet gennem aktiviteterne. Det kan de senere bruge i bestyrelser, organisationer og erhvervslivet. Udviklingskonsulenten nævner flere kendte erhvervsfolk og kulturpersonligheder med en fortid i KFUM og KFUK: Hvis man vil leve et kristent liv, skal man tage ansvar og være en god samfundsborger. Hvis man har overskud, skal man gøre en ekstra indsats. Den indstilling får de unge med herfra. Theis Munksgaard mener også, at han kan bruge instruktørkurset i skolen og sit fremtidige arbejdsliv: Vi lærer at tage ansvar, vi lærer at lede andre. Det lyder måske helligt, men jeg tror, vi bliver bedre borgere af det. FAKTA: kirkelige ungdomsorganisationer 18 kirkelige børne- og ungdomsorganisationer er med i DUF. Blandt de største er De folkekirkelige søndagsskoler, Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening samt KFUM og KFUK. I 2008 modtog de kirkelige organisationer 17,7 millioner kroner fra tips- og lottomidlerne.

17 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 17 Elevråd er demokratiets legeplads natur kristne politik øvrige handicap spejder Elev kultur Elevrådene er stedet, hvor mange børn møder demokratiet for første gang. Elevbevægelsen er udklækningsanstalt for politikere og samfundsengagerede mennesker. Foto: DSF Af Arne Simonsen Elevrådene er ofte det sted, hvor børn og unge første gang stifter bekendtskab med det danske demokrati. Her lærer de at fremme deres holdninger via debat, argumenter og kompromiser, siger Troels Boldt Rømer, der er formand for Danske Skoleelever. Elev- og studenterbevægelsen giver børn og unge mulighed for at diskutere ungdoms- og uddannelsespolitik og fungerer derfor som en skole i demokrati. Mange byråds- og folketingsmedlemmer har grundlagt karrieren ved at kæmpe elevernes sag. Jeppe Kofod (S), Morten Østergaard (R) og Nanna Westerby (SF) er blandt de mange politikere, der har været aktive i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. I elevrådet på Fjerritslev Gymnasium gik vi meget op i at øve indflydelse og stille krav til ledelsen. Det er fantastisk, når man oplever, at konstruktive input bliver omsat til virkelighed. Elevrådsarbejdet var med til at vække min interesse for politik, siger folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V). Men elev- og studenterbevægelsen er mere end en udklækningsanstalt for politikere, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Maren Schmidt Astrup: Som foreningsaktiv bliver du god til at forhandle, organisere og samarbejde. Det kan både erhvervslivet og det offentlige bruge. Elev- og studenterbevægelsen er en udklækningsanstalt for politikere og andre, der engagerer sig i samfundsudviklingen. Demokratiske medborgere I 70 erne og 80 erne var elev- og studenterorganisationerne præget af venstreorienterede, der lavede demonstrationer. I dag erklærer Danske Studerendes Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Skoleelever, at de er partipolitisk uafhængige. Vi har for eksempel ikke en holdning til regeringens udlændingepolitik. Fokus er på unge og uddannelse, og vi udtrykker den brede elevinteresse. Det har givet mere opbakning og legitimitet, siger gymnasieelevernes formand, Bjarke Dahl. De studerende sætter fokus på klassekvotienter, SU - en og undervisningsmaterialer. Men foreningen vil også gøre eleverne til aktive medborgere, siger Bjarke Dahl: Som organisation skal vi bevidstgøre unge og motivere dem til at tage stilling. FAKTA: Støtte til studerende Syv elev- og studenterorganisationer er med i DUF: Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Fællesråd, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Konservative Studerende og International Medical Cooperation Comitee. Foreningerne fik fire mio. kr. fra tipsmidlerne i Elevrådene er ofte det sted, hvor børn og unge første gang stifter bekendtskab med det danske demokrati. Troels Boldt Rømer, formand, Danske Skoleelever. Elev- og studenterbevægelsen er en udklækningsanstalt for politikere og andre, der engagerer sig i samfundsudviklingen. Maren Schmidt Astrup, formand, DSF Foto: Astrid Dælum Foto: Lars Bundgaard Sørensen

18 Side 18 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil DUF støtter idérige unge Foto: Anders Nydam De fleste tips- og lottokroner går til det etablerede foreningsliv. Men DUF støtter også ikke-foreningsaktive unge, der laver nyskabende aktiviteter. Af Arne Simonsen Foto: Privatfoto Det er fantastisk at se asylbørnene de griner og smiler. Det gør én glad, når man har knoklet frivilligt mange aftener og weekender. Stine Hoff, koncertarrangør Et kritisk kvindemagasin, der langer ud efter damebladenes fokus på forbrug og udseende. En udendørs koncert for børnene på landets asylcentre. Og et omrejsende Menneskebibliotek, hvor borgere kan låne muslimer, handicappede og homoseksuelle for at nedbryde fordomme via dialog. Det er nogle af de projekter, DUFs InitiativStøtte har givet støtte til. En del af tips- og lottomidlerne går nemlig til nyskabende aktiviteter, hvor de unge ikke behøver være foreningsaktive. Hvert år uddeler DUF således cirka tre millioner kroner til omkring 100 projekter. Kreativ samfundsdebat For eksempel har fire unge kvinder fået støtte til et magasin, der kritiserer de traditionelle dame- og mandeblade: Vi synes, at kønsfremstillingen er ekstrem stereotyp. Og der opfordres til et uansvarligt storforbrug, siger Sidsel Hummelgren, der er RUC-studerende. DUF har støttet projektet med knap kroner. I efteråret 2008 uddelte kvinderne magasinet på Rådhuspladsen og debatterede kønsroller med forbipasserende. Og siden har kvinderne deltaget i en række debatarrangementer og diskussioner i medierne. Støtten gav os mulighed for at skabe debat og benytte vores demokratiske ret til at indvirke på den kultur, vi selv er en del af, siger Sidsel Hummelgren. Hjælp til asylbørn I et andet projekt har tre unge kvinder fået penge til udendørskoncerter for børnene på fire asylcentre. De unge kvinder organiserede koncerterne, hvor en række musikskoler og amatørmusikere spillede. Mange af de 250 børn og unge, der bor på asylcen-

19 Tipsmidler i spil DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Side 19 Foto: Mads Bølling trene, har mistet forældre og søskende. Men for en tid fik musikken dem til at glemme krig og traumer, fortæller initiativtager Stine Hoff. Det er fantastisk at se dem de griner og smiler. Det gør én glad, når man har knoklet frivilligt mange aftener og weekender, siger 29-årige Stine Hoff, en af de tre projektfolk. Udover at give asylbørnene en god oplevelse, så har projektet også skabt nye relationer mellem asylsøgere og danskere uden for centrene, fortæller Stine Hoff: Flere af de danske børn er blevet chokerede over asylsøgernes forhold. Og musikskoleeleverne giver den virkelig gas for at give asylbørnene en god oplevelse. Lån et menneske Både koncerterne og kvindemagasinet har skabt medieomtale og debat. Det gælder også projekt Menneskebibliotek, der fik kroner fra DUFs InitiativStøtte. Under overskriften Lån et menneske og bliv klogere kunne borgere i flere byer snakke frit med homoseksuelle, muslimer, handicappede og andre, der ofte mødes med fordomme. 19-årige Safaa Chamali var blandt de levende bøger, som forbipasserende kunne spørge og diskutere med: Det har givet mig en mulighed for at afkræfte fordomme om muslimske piger, og det har samtidig givet mig et indtryk af, hvordan danskerne opfatter mig, siger Saffa Chamali, der er halvt libaneser og halvt palæstinenser. FAKTA: InitiativStøtten DUFs InitiativStøtten giver tilskud til projekter for og med børn og unge, og det er ikke et krav, at deltagerne er foreningsaktive. Projekterne skal være nyskabende, børne- og ungestyret og baseret på frivilligt arbejde. I 2008 uddelte InitiativStøtten 2,6 millioner kroner til 113 projekter, og i 2007 uddelte InitiativStøtten 3,1 millioner kroner til 98 projekter. Læs mere om InitiativStøtten: Foto: Arne Simonsen Støtten gav os mulighed for at skabe debat og benytte vores demokratiske ret til at indvirke på den kultur, vi selv er en del af. Sidsel Hummelgren, initiativtager, kvindemagasin Foto: Troels Hummelgren

20 Side 20 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2009 Tipsmidler i spil Foreningerne gavner hele Danmark Foto: Mikael Jensen LEDER Tusinder af mennesker engagerer sig hver dag i det frivillige foreningsarbejde. Det kan vi være stolte over, for et levende og mangfoldigt foreningsliv er afgørende for sammenhængskraften og demokratiet. Af Martin Justesen, formand, DUF slund-andersen Foto: Mikal Schlosser Hvis ikke spillovgivningen kommer på plads, vil foreningslivet miste endnu flere penge. Det vil være stærkt utilfredsstillende for foreningerne, men også for sammenhængskraften og demokratiet. Martin Justesen, formand, DUF Den grundlæggende forudsætning for et aktivt foreningsliv er det økonomiske tilskud, der gives i form af tipsmidlerne. Derfor er der grund til at rose regeringen og skatteminister Kristian Jensen for at have taget initiativ til at skabe ordnede forhold på spillemarkedet. Danske Spils monopol er gennem de sidste år blevet udfordret af de udenlandske bookmakere. Dermed kommer en væsentlig del af omsætningen på spillemarkedet ikke foreningerne til gavn. Med en delvis liberalisering som regeringen lægger op til bliver spillemarkedet nu indhegnet, og det vil forhåbentligt skabe mere stabile økonomiske rammer om foreningernes grundlæggende økonomi. Afgørende forhold Men det vil tage tid at få en ny lovgivning på plads og implementeret, og indtil det sker, er der to forhold, der er helt afgørende for foreningslivet: Først og fremmest er der brug for at fastlægge udgangspunktet for det fremtidige tilskudsniveau. Pt. er vi langt under det udgangspunkt, der blev forudset i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende lovgivning. For det andet øges behovet for en overgangsordning for overskudsmodtagerne, indtil den delvise liberalisering er fuldt gennemført. Hvis ikke spillovgivningen kommer på plads, vil foreningslivet miste endnu flere penge de næste par år. Det vil være stærkt utilfredsstillende for foreningerne, men også for sammenhængskraften og demokratiet i vores samfund.