Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning"

Transkript

1

2 Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning

3 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition: Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men er også et spørgsmål om fysisk, psykisk og socialt velvære Det rumlige sundhedsbegreb breder dette ud til at omfatte: Sundheden påvirkes også af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed i befolkningen samt af samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder.

4 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Spørgeskemaet: hvordan har du det? 2010 Nationale kernespørgsmål, hvoraf nogle er identiske med 2007 Helbred, livskvalitet og trivsel Sygdom og gener Brug af sundhedsvæsen og medicinforbrug Motivation til og rådgivning om ændring af sundhedsvaner Regionale spørgsmål, hvoraf nogle er identiske med 2007 Arbejdet Lokalområdet Social kapital

5 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Postomdelt skema med mulighed for internetbesvarelser i første halvdel af 2010 Målgruppe: Alle borgere der er 16+ Stikprøvestørrelse: borgere ca. 7,5% af befolkningen For at sikre repræsentativitet gennemføres vægtning og standardisering

6 Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning

7 Baggrund, formål og metode dataindsamlingsprocessen Se side 20

8 Svarprocenter Se side 19

9 Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning

10 Se side 103

11 Svær overvægt Se side 103

12 Svær overvægt Se side 104

13 Svær overvægt Se side 104

14 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende

15 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Middellevetid bliver ofte anvendt som mål for befolkningens helbredstilstand, MEN Siger intet om livskvaliteten Helbreds- og livskvalitetsmål Selvvurderet helbred SF-12 (Short Form 12 Health Survey) Psykisk helbred Stress Cohens Percieved Stress Scale Tilfredshed med livet

16 Selvvurderet helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 84,9% Se side 30

17 Selvvurderet helbred Se side 31

18 Selvvurderet helbred Se side 31

19 SF-12 (Short Form 12 Health Survey) Beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne 12 spørgsmål, der kan sammenfattes til 8 skalaer. Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Skala fra 0-100, hvor 50 er normen Fysisk helbred Mentalt helbred

20 Andel, der har dårligt fysisk eller mentalt helbred (SF-12). Procent Fysisk helbred Mentalt helbred Total 10,0 10,0 Mænd år 1,8 8, år 2,1 9, år 4,5 8, år 7,7 8, år 12,3 6, år 13,2 6,7 75+ år 26,6 8,4 Kvinder Alle mænd 7,8 7, år 1,3 17, år 4,6 14, år 8,6 12, år 12,2 11, år 16,3 8, år 19,1 7,1 75+ år 41,3 15,2 Alle kvinder 12,3 12,2 Uddannelse Under uddannelse 0,9 12,0 Ingen erhvervsuddannelse 23,5 13,4 Faglært, studentereksamen 9,1 9,5 Kort uddannelse 8,8 9,1 Mellemlang uddannelse 5,5 8,7 Lang uddannelse 3,8 7,3 Anden uddannelse 13,1 7,5 Erhvervsstatus Beskæftiget 3,3 6,5 Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 10,7 20,8 Førtidspensionist 50,1 29,2 Efterlønsmodtager 9,5 4,2 Folkepensionist 23,0 8,6 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 39,4 26,8 Samlivsstatus Gift 9,9 7,2 Samlevende 5,3 10,3 Enlig (separeret, skilt) 16,8 18,3 Enlig (enkestand) 29,3 12,9 Enlig (ugift) 5,2 13,6 Etnisk baggrund Dansk 10,0 9,6 Anden vestlig 8,6 13,2 Ikke-vestlig 12,6 21,3 SF-12

21 Psykisk helbred Inden for de seneste 14 dage følt sig: lidt eller meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig lidt eller meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst Fordeling: Ca. hver fjerde på regionalt niveau Ca. hver tredje kvinde og hver fjerde mand Falder med uddannelseslængde fra en tredjedel til en femtedel Førtidspensionister ca. halvdelen Enlige ca. en tredjedel Anden vestlig og ikke vestlig med ca. en tredjedel

22 Cohens Percieved Stress Scale 10 spørgsmål om borgernes oplevelse indenfor 1 måned uforudsigelighed manglende kontrol høje krav Skala fra 0-40

23 Stress-score Se side 40

24 Højeste stressniveau Se side 41

25 Højeste stressniveau Se side 41

26 Tilfredshed med livet Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med livet? Se side 37

27 Meget tilfreds med livet Se side 38

28 Meget tilfreds med livet Se side 38

29 Meget tilfreds med livet Se side 38

30 Opsummering Generelt har vi det godt Selvom det fysiske helbred falder med alderen, er den ældre del af befolkning i højere grad tilfreds med livet som helhed. Uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav er i højere grad et problem for: Borgere over 75 år, specielt kvinder borgere med lav uddannelse, uden for arbejdsmarkedet, enlige og ikke etniske danskere

31 Sundhedsvaner Sundhedsvaner i form af kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) - har stor betydning for sundhed og sygelighed

32 Rygning Rygere har større risiko for visse kræfttyper, KOL og hjertekarsygdom Rygning skønnes at være årsag til 24 % af alle dødsfald i Danmark Rygere dør 7-10 år tidligere end personer, der aldrig har røget Rygere kan forvente flere leveår med belastende sygdom end personer, der aldrig har røget

33 Rygning Se side 86

34 Rygning Se side 87

35 Rygning Se side 87-88

36 Rygning Se side 89

37 Alkohol Mange forbinder alkohol med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest Et stort alkoholforbrug kan eksempelvis medføre til kræft, slagtilfælde samt skrumpelever Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et storforbrug af alkohol Stort alkoholforbrug kan medføre negative konsekvenser som øget kriminalitet, arbejdsskader og dårlige opvækstvilkår for børn

38 Alkohol Tre former for risikobetonet alkoholforbrug: Rusdrikkeri personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst en gang om ugen Højrisikoforbrug Hvis kvinder på en typisk uge drikker mere end 14 genstande og mænd mere end 21 genstande er der stor risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) personen klassificeres på baggrund af sin alkoholadfærd ud fra CAGE-C-spørgsmål

39 Højrisikoforbrug af alkohol Se side 91

40 Højrisikoforbrug af alkohol Se side 91-92

41 Drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed Se side 93

42 Drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed Se side 93-94

43 Viser tegn på alkoholafhængighed Se side 95

44 Viser tegn på alkoholafhængighed

45 Fysisk aktivitet Personer, der er fysisk aktive, har generelt et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end fysisk inaktive personer Fysisk inaktivitet øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdom og type 2-diabetes Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive

46 Fysisk aktivitet i fritiden Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Konkurrenceidræt - træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Motionsidræt - dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen Lettere motion - spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) Fysisk inaktivitet - læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse

47 Fysisk aktivitet i fritiden Se side 96

48 Fysisk inaktiv i fritiden Se side 97

49 Fysisk inaktiv i fritiden Se side 97-98

50 Kostvaner Til sammenligning med mange andre europæiske lande spiser danskerne meget fedt (specielt animalsk fedt) Sammenlignet med de sydeuropæiske lande har danskerne et lavt indtag af frugt og grønt Usund kost øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme og type 2- diabetes

51 Kostvaner Kostscore (frugt, grønt, fisk og fedt) Sund kost (18,5 %) generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af mættet fedt Middelsund kost (63,7 %) middelhøjt indtag af frugt, grønt og fisk og mættet fedt Usund kost (18,3 %) generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk og højt indtag af mættet fedt

52 Usunde kostvaner Se side 100

53 Usunde kostvaner Se side

54 Overvægt Overvægt kan være en konsekvens af usund kost og manglende motion Svær overvægt er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden og udgør et af de væsentligste sundhedsproblemer i Danmark Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme og er derudover forbundet med mange psykosociale problemer

55 BMI Procent BMI Ekstrem svær overvægt Normalvægt Undervægt (BMI<18,5) Moderat overvægt (18,5 BMI<25) (25 BMI<30) 2,3 % 46,6 % 35,4 % Ca personer Ca personer Ca personer Svær overvægt (BMI 30) 15,7 % Ca personer (BMI 35) = 4,1 % Ca personer (BMI 50) = 0,2 % Ca personer

56 BMI Se side 102

57 Svært overvægtige Se side 103

58 Svært overvægtige Se side

59 21,9 25,3 29,0 28,8 37,4 40,2 38,6 41,1 44,7 47,7 51,2 47,6 50,5 52,5 45,8 50,1 48,9 50,2 58,1 62,0 64,2 68,1 64,2 67,9 62,0 68,5 Moderat og svært overvægtige (BMI 25+) Udvikling fra 2007 til 2010 i andelen af moderat og svært overvægtige blandt årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. (Standardiseret forekomst) år år år år år år år år år år år år Region Nordjylland Mænd Kvinder

60 Svært overvægtige (30+) Se side 104

61 Motivation for ændring af sundhedsvaner 83 % af de overvægtige ønsker at tabe sig 71 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge 68 % af de fysisk inaktive ønsker at være mere fysisk aktive 56 % af dem, der spiser usund kost, ønsker at spise sundere 23 % af dem, der har et højrisikoforbrug af alkohol, ønsker at nedsætte alkoholforbruget

62 Opsummering Ca. hver femte ryger dagligt Ca. hver tiende har et højrisikoforbrug af alkohol Ca. hver femte er fysisk inaktiv i fritiden Ca. hver femte har usunde kostvaner Ca. halvdelen er moderat eller svært overvægtige Men rigtig mange er motiverede for at ændre sundhedsvaner (dog ikke alkoholvaner)

63 Sygelighed Danmark står overfor en række udfordringer på sundhedsområdet som følge af de seneste årtiers samfundsmæssige udvikling: andelen af ældre stiger bedre behandlingsmetoder vi dør ikke af infektioner og smitsomme sygdomme Flere livsstilssygdomme som følge af uhensigtsmæssige sundhedsvaner

64 Specifikke sygdomme og lidelser Se side 123

65 Aktuel specifik sygdom eller lidelse Se side 125

66 Muskel- og skeletsmerter Se side 127

67 Muskel- og skeletsmerter Se side 127

68 Se side 132 Kroniske sygdomme

69 Opsummering Ca. hver fjerde er meget generet af muskel- og skeletsmerter Fra 2007 til 2010 har der generelt været en lille stigning i andelen, der lever med sygdom Ca. halvdelen af borgere med KOL ryger dagligt Ca. hver tredje af borgere med hjertekarsygdom er fysisk inaktive Ca. hver tredje af borgere med diabetes er svært overvægtige Ca. hver fjerde af borgere med vedvarende psykisk sygdom er ofte uønsket alene

70 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug

71 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug

72 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug Kontakt til praktiserende læge, special- og vagtlæge. stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af enlige (separeret/skilt og enkestand) stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund Kontakt til sygehuse indlæggelser, skadestue. stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af borgere uden for arbejdsmarkedet eksl. efterlønsmodtagere stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund for indlæggelser

73 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug Højt forbrug af håndkøbsmedicin (gennemsnitlig dage pr måned inden for de seneste tre måneder) 14,8% Udlevering af 3 eller flere former for receptpligtig medicin med tilskud inden for det seneste år 31,8% kvinder har højere forbrug end mænd stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af borgere uden for arbejdsmarkedet stor andel af enlige (separeret/skilt og enkestand) stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund m.h.t. håndkøbsmedicin

74 Opsummering Kvinder har generelt en højere kontakt til sundhedsvæsenet og medicinforbrug Social ulighed i kontakten til sundhedsvæsenet

75 Billede Arbejdsmiljø

76 Arbejdsmiljø Fokus er på erhvervsaktive borgere mellem år Fysisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Sygefravær

77 Fysisk arbejdsmiljø Se side 162

78 Psykosocialt arbejdsmiljø Se side 167

79 Psykiske belastede i deres arbejde Se side 169

80 Psykiske belastede i deres arbejde Se side 169

81 Sygefravær Se side 171

82 Opsummering Hver femte er udsat for støj og monotont arbejde Hver tiende er psykisk belastet i sit arbejde uddannelsesgradient over hver fjerde med ikke-vestlig baggrund Hver syvende kvinde mod hver tiende mand har haft sygefravær de sidste 14 dage

83 Social kapital Det rumlige sundhedsbegreb: - Sundhed er andet end blot fravær af sygdom - Borgernes sundhed påvirkes også af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid samt lokalsamfundets rammer og muligheder

84 Social kapital Social kapital forstås normalt som sociale relationer eller forbindelser, der giver den enkelte mulighed for at få adgang til de ressourcer, som et netværk råder over Social kapital besiddes ikke af det enkelte menneske men ligger i relationerne mellem mennesker Indikatorer for social kapital: Tillid til andre mennesker og institutioner Deltagelse i foreningsarbejde og frivilligt arbejde Sociale ressourcer i netværket

85 Sammenhæng mellem social kapital og sundhed Jo større tillid mellem mennesker i et lokalområde desto lavere dødelighed Patientforeninger og selvhjælpsgrupper højner livskvaliteten og øger overlevelsestiden Patienter med stærke sociale relationer har lavere risiko for at dø af deres sygdom Ringe solidaritet og lav sammenhængskraft i lokalområdet fremmer uhensigtsmæssige sundhedsvaner

86 Stole på de fleste mennesker 73 % er enig eller meget enig i, at man kan stole på de fleste mennesker Se side 55

87 Stole på de fleste mennesker Se side 57

88 Tillid til institutioner Se side 57

89 Tillid til sundhedsvæsenet 77 % har meget eller ganske stor tillid til sundhedsvæsenet Se side 59

90 Tillid til sundhedsvæsenet Se side 60

91 Tillid til sociale myndigheder 54 % har meget eller ganske stor tillid til de sociale myndigheder Se side 61

92 Tillid til sociale myndigheder Se side 62

93 Foreningsliv og frivilligt arbejde 27 % deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde mindst én gang ugentligt Se side 64

94 Nogen at tale med Se side 66

95 Nogen at tale med Se side 66

96 Uønsket alene Se side 69

97 Tryg ved at gå alene efter mørkets frembrud Se side 71

98 Tryg ved at gå alene efter mørkets frembrud Se side 71

99 Benyttet følgende faciliteter Se side 74

100 Tilfreds med muligheden for at benytte følgende faciliteter Se side 74

101 Opsummering 73 % mener, at man kan stole på de fleste mennesker 77 % har stor tillid til sundhedsvæsenet 54 % har stor tillid til de sociale myndigheder 27 % deltager ugentligt i foreningsliv eller frivilligt arbejde 57 % har ofte nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte 6 % er ofte uønsket alene 50 % er meget trygge ved at gå en tur alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud

102 Kap. 9. Sundhedsprofil for unge (16-29 år) Understøtte det sundhedsfremmende arbejde for unge Give en fingerpeg om fremtidens udfordringer på sundhedsområdet

103 Sundhedsprofil for unge Væsentlige resultater: Blandt årige rusdrikker hver tredje mand og hver fjerde kvinde mindst en gang om ugen Hver fjerde årige har et højrisikoforbrug af alkohol Der har ikke været et fald i andelen af dagligrygere (lille stigning blandt de årige) Der har været en stigning i andelen af svært overvægtige Hver tredje unge kvinde føler sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig Hver tredje unge kvinde føler sig ofte eller en gang imellem uønsket alene Unge mænd lever mere usundt end unge kvinder (storrygere, rusdrikker, spiser usundt) Unge kvinder har dårligere psykisk trivsel end de unge mænd

104 Kap. 10. Sundhedsprofil for ældre (65+ årige) Understøtte det sundhedsfremmende arbejde for ældre Give en fingerpeg om udfordringerne på sundhedsområdet for ældre

105 Sundhedsprofil for ældre Væsentlige resultater: Flertallet af ældre har et godt selvvurderet helbred (75 %) 35 % har problemer med at gå omkring 40 % har problemer med af udføre de sædvanlige aktiviteter Andelen af dagligrygere er faldet Andelen af svært overvægtige er steget Kun 5 % er storrygere 30 % er fysisk inaktive 37 % af de 80+ årige kvinder føler sig ofte ængstelige, nervøse eller urolige Ældre er ikke mere ensomme end regionens borgere generelt (dog 46 % af de 80+ årige kvinder)

106 De største sundhedsmæssige udfordringer Stigning i andelen, der lever med sygdom Stigning i andelen af overvægtige Unge har et meget højt og hyppigt alkoholforbrug Der har ikke været et fald i andelen af unge dagligrygere Mange af de ældste kvinder har det psykisk dårligt og/eller føler sig ensomme Mange borgere med KOL, hjertekarsygdom, diabetes eller psykisk sygdom har uhensigtsmæssige sundhedsvaner Der er stor social ulighed i sundhed

107 Tak for jeres opmærksomhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til i Hjørring kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Hjørring Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune

Læs mere