Rigets Strafarbeidsanstalter

Transkript

1

2 B. No.. Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for lste Halvaar 88O og for Aaret iste Juli 88O til Ote Juni 88. Udgiven af Den Kongelige Norske Regjerings Justits- og Politi-Departement. KRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 8 8.

3 B. No.. Indhold, A. Almindelige Bemærkninger Pag. B. Strafanstaltfunktionærerne C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger ved,kommende samme D. Disciplinen E. Sjælepleien og Undervisningen 6 F. Sundhedstilstanden 9 G. Arbeidsvirksomheden 6 H. Forpleiningen.. 68 I. Bygningerne 7 Indtægter og Udgifter 7 L. Fængselsselskaber 79 Statistiske Tabeller. Tabel I a & b. Opgaver, der vise Tilgang og Afgang i Rigets Strafarbeidsanstalter i iste Halvaar 880 og i Tidsrummet fra iste Juli 880 til 0te Juni Pag. II a & b. Opgaver, der vise, for hvilke Forbrydelser de Personer, der i Halvaaret iste Januar til 0te Juni 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ere straffældte IV VII - III a & b. Opgaver, der vise Længden af den Straffetid, som de Personer, der i Iste Halvaar 880 og i Aaret fra Iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ere tilfundne VIII IX - IV a & b. Opgaver, der vise de Personers Alder, der i iste Halvaar 880 og i Aaret fra lste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter X XI - V a & b. Opgaver, der vise, hvormange al de Personer, der i iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, vare Norske, Finner, Lapper, Svensker og af andre fremmede Nationaliteter.. XII XII

4 B. No.. Tabel VI a & b. Opgaver, der vise de Personers ægteskabelige Stilling, som i iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter Pag. XIV XV - VII a & b. Opgaver, der vise de Personers tidligere Livsstilling, som i iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter XVI XIX - VIII a & b. Opgaver, der vise hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ikke tidligere have været straffede, og hvormange tidligere have været straffede med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide eller med Strafarbeide XX XXI - IX a & b. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer, der i Iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, vare ægte fødte og hvormange uægte fødte XXII XXIII - X a & b. Opgaver, der vise, hvor de Personer, der iste Halvaar 880 og i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88, have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, vare hjemmehørende XXIV XXVII - XI a & b. Opgaver, der vise, hvormange af de fra Strafarbeidsanstalterne i iste Halvaar 877 og i Aaret iste Juli 877 til 0te Juni 878 løsladte Fanger ere tilbagefaldne henholdsvis inden Udgangen af lste Halvaar 880 og inden iste Juli 88, samt hvormange af disse vare domfældte for Tyveri og hvormange for anden Forbrydelse.. XXVIII XXIX XII a & b. Opgaver over Fanger, der i Rigets Strafarbeidsanstalter ere behandlede for betydeligere Sygdomme i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni XXX XXXI

5 B. No.. Table des matières. A. Remarques générales page B. Les fonctionnaires C. Nombre des prisonniers avec des renseignements statistiques. D. Régime diciplinaire E. Religion et instruction,... 6 F. Etat sanitaire 9 G. Occupations des prisonniers 6 II. Nourriture 68 I. Les maisons... '7 K. Recettes et frais... 7 L. Sociétés de patronage pour les libérés 79 Tableaux statistiques. Tableau I a & b. Nombre des prisonniers le Janvier 880 et le Juillet 88 et des entrés et des sortis pendant le temps du Janvier au 0 Juin 880 et pendant l'année du Juillet 880 au 0 Juin 88 page - II a & b. Nature des crimes commis IV VII - HI a & b. Durée des peines prononcées par les tribunaux. VIII IX IV a & b. Age des prisonniers X XI V a & b. Nombre des Norvégiens, des Finois, des Lapons, des Suédois et celui des individus d'autres nationalités XII XIII VI a & b. Etat conjugal des prisonniers XIV XV VII a & b. Profession antérieure des prisonniers. XVI XIX VIII a & h. Etat des prisonniers classés d'après la nature des condamnations antérieures.. XX XXI IX a & b. Naissance des prisonniers (nombre des légitimes et des naturels) XXII--XXIII X a & b. Domicile des prisonniers XXIV XXVII XI a & b. Nombre des prisonniers mis en liberté pendant le temps du Janvier au 0 Juin 877 et pendant l'année du Juillet 877 au 0 Juin 878 et condamnés en récidive avant le Juillet 880 et avant le Juillet 88, nombre des dits prisonniers qui ont été condamnés pour vol ou pour d'autres crimes XII a & b. Nombre des prisonniers traités pour des maladies graves XXX XXXI

6 Beretning OM Rigets Strafarbeidsanstalter for lste Halvaar 880 og for Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88.

7 Henhold til Kongelig Resolution af 0te August 880, hvorved bestemtes, at de aarlige Beretninger om Strafanstalterne for Fremtiden skulde afgives for Budgetaaret forste Gang for Iudgetaaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 er paa Foranledning af Departementet af vedkommende Strafanstaltbestyrelser afgivet Beretning særskilt for lste Halvaar 880 og for Budgetaaret iste Juli 880 til 0te Juni 88. Da Departementet, der tidligere har afgivet aarlige Beretninger angaaende Strafanstalterne for Kalenderaaret, ikke har fundet Foie til at udgive en særskilt Beretning alene for et halvt Aar, omfatter nærværende Beretning, soin danner Overgangen til den nye Ordning, underet saavel iste Halvaar 880 som udgetaaret iste Juli 880 til 0te Juni 88, idet man dog meddeler alle statistiske Opgaver og Tabeller særskilt for hvert af de nævnte Tidsrum. Man tror imidlertid at burde bemærke, at paa Grund af det korte Tidsrum, soin disse Opgaver og Tabeller omhandle, blive de ikke i nogen særdeles Grad oplysende, og man vil derfor neppe kunne drage paalidelige Slutninger af dem eller med nogen Sikkerhed kunne benytte dem til Sammenligninger med andre Beretninger. Idet Departementet saaledes afgiver Beretning for Tidsrummet iste Januar 880 til 0te Juni 88, skal man i Lighed med hvad tidligere har fundet Sted meddele de herhen hørende Oplysninger under efternmvnte Afdelinger : A. Almindelige Bemærkninger. B. Strafanstaltfunktionærerne. C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger vedkommende samme. D. Disciplinen. E. Sjælepleien og Undervisningen. F. Sundhedstilstanden. G. Arbeidsvirksomheden. Forpleiningen. I. Bygningerne. K. Indtægter og Udgifter. L. Fængselsselskaber.

8 B. No.. A. Almindelige Bemærkninger. En yderligere Udvidelse af Bodsfængslets Distrikt har i Beretningstiden fundet Sted, idet det ved Kongelig Resolution af 7de Juni 880 bestemtes, at Bestemmelsen i Post I af den Kongelige Resolution af te November 850 skulde udvides derhen, at for Eftertiden blive, forsaavidt dertil er Anledning, i Bodsfængslet at indsætte ogsaa, alle ved Underretterne inden Tromso Stift tiltalte mandlige Forbrydere, der ere dømte til Strafarbeide i 5te Grad og som, naar Straffens Fuldbyrdelse skal paabegyndes, ere i Alderen mellem 8 og 0 Aar. Bodsfængslets Distrikt omfatter saaledes nu hele Riget, idet mandlige Forbrydere i Alderen mellem 8 og 0 Aar, som inden Christiania, Hamars og Christianssands Stifter ere dømte til Strafarbeide i Ste eller de Grad og inden Bergens, Throndhjems og Tromsø Stifter til Strafarbeide i Ste Grad, der skulle indsættes. Ved samme Resolutions Post er fastsat, at mandlige Forbrydere, der ere idol-rite Strafarbejde, som efter gjældende Regler skal udstaaes i Bodsfængslet, skulle, naar de som uskikkede til at udholde Bodsfængselsstraf i Henhold til Lov af te Juli 88 0 ikke kunne modtages eller beholdes i bemeldte Fængsel, henvises til og indsættes i Akershus Strafanstalt, dog saaledes, at deslige Forbrydere, naar de ere domfældte inden Distrikter, som henhøre under Bergens eller Throndhjems Tugthuse og vedkommende Autoritet forinden deres Indsendelse til Christiania modtager Underretning om, at de ei kunne modtages i Bodsfængslet, skulle indsættes i det af de nævnte Tugthuse, hvorunder det Distrikt, i hvilket de ere domfældte, henhøre. Endel Anordninger af de Fællesstrafarbeidsanstalterne underliggende Distrikter ere foregaaede, idet det ved Kongelig Resolution af s. D. er bestemt: At for Eftertiden blive : a. Alle ved Nordre Hedemarkens, Søndre Hedemarkens, Hamars, Solørs og Vinger og Odalens Sorenskriveriers, Kongsvinger Kjobstads, Hadeland og Lands samt Thotens Sorenskriveriers og Gjøvik Kjøbstads Jurisdiktioner tiltalte mandlige Forbrydere at indsætte i Throndhjems Tugthus; b. alle ved Valders og Hallingdals Sorenskriveriers Jurisdiktioner tiltalte mandlige Forbrydere at indsætte i Bergens Tugthus, og C. alle ved Underretterne inden Buskeruds Amt -- med Undtagelse af Hallingdals Sorenskriveri samt ved Christiania Bys Jurisdiktion tiltalte mandlige Forbrydere at indsætte i Akershus Strafanstalt ; samtlige forsaavidt de dommes til Strafarbeide, der ikke efter gjældende Bestemmelser skal udstaaes i Bodsfængslet". I Hensigt at organisere Christiania Tugthus til udelukkende Optagelse af Kvindefanger fra hele Riget, blev endelig ved Kongelig Resolution af 9de Juni 88 endel yderligere Omordninger og Forfoininger trufne, idet det ved nævnte Resolution bl. A. bestemtes:

9 B. No... At Mandsafdelingen ved Christiania Tugthus nedlægges, og at de dersteds hensiddende Mandsfanger overflyttes til Akershus Strafanstalt;. at der til Lettelse af denne Foranstaltning bliver, efter nærmere Bestemmelse af Justits- og Politi-Departementet, at overflytte til Throndhjems Tugthus fra Akershus Strafanstalt et passende Antal af de i denne Anstalt hensiddende Straffanger med længere Straffetid ;. at for Eftertiden alle mandlige Forbrydere, der tiltales ved Underretterne inden Akershus og Smaalenenes Amter, og dømmes til Strafarbeide, som ikke efter gjældende Regler skal udstaaes i Bodsfængslet, blive at hensætte, fra Akershus Amt i Throndhjems Tugthus og fra Smaalenenes Amt i Akershus Strafanstalt;. at Kvindeafdelingen ved Throndhjems Tugthus nedlægges og at de i denne Afdeling hensiddende Fanger overflyttes til Christiania Tugthus ; 5. at for Eftertiden alle kvindelige Forbrydere, der tiltales inden Throndhjems og Tromso Stifter, og dømmes til Strafarbeide, blive at indsætte i Christiania Tugthus, der saaledes vil blive en Anstalt til Optagelse af Kvindefanger fra hele Riget; 6. at de til Kvindeafdelingen ved Throndhjems Tugthus hørende Lokaler indtil Videre bibeholdes til Benyttelse for Throndhjems Tugthus, eventuelt som en Reserveanstalt til Optagelse af Mandsfanger. Nedlæggelsen af Mandsafdelingen og de ifølge denne Resolution dermed i Forbindelse staaende Forføininger iværksattes først i det Halvaar 88. Ved Storthingsbeslutning af 5te Marts 880 bifaldt ved Kongelig Resolution af de Marts næstefter blev bevilget til en Overinspektør ved Akershus Strafanstalt en aarlig Gage af,800 Kroner foruden,00 Kroner som Godtgjørelse for Bolig, Lys og Brænde, saalænge dette ikke kan anvises ham ved Anstalten, mod at den Pladsmajoren ved Akershus Fæstning for Bestyrelsen af Akershus Strafanstalt særskilt tillagte Godtgjørelse bortfaldt. Gjennem denne Foranstaltning blev Bestyrelsen af Akershus Strafanstalt fraskilt Pladsmajorembedet og henlagt under en egen Bestyrer. For at forebygge Uregelmæssigheder og Misligheder, der efter hvad man havde bragt i Erfaring gjennem Indberetninger fra vedkommende Strafanstalter ikke sjelden fandt Sted ved Forbryderes Indsendelse og Afleverelse til Anstalterne, udfærdigede Departementet væsentlig til Indskjærpelse af allerede gjældende Regler i Cirkulærskrivelse af de Februar 880 endel Forskrifter betræffende Forbryderes Henbringelse til Strafarbeidsanstalterne. Et Aftryk af denne Cirkulærskrivelse vedlægges som Bilag. Ved Kongelig Resolution af 8de Januar 88 approberedes et af Departementet udarbeidet Reglement for Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter, hvoraf Aftryk vedlægges som Bilag.

10 B. No.. B. Strafanstaltfunktionærerne. Præst ved Akershus Strafanstalt Bernhoft vedblev at bestyre Præsteembedet ved Bods fæ ngslet indtil 5de Februar 880, da den til Fængselspræst udnævnte res. Kapellan i Ullensaker J. C. Mailer overtog Embedet. Tine ved Bodsfængslet Onsuna afgik ved Døden 9de Juni 88. Cand. med. Holm fungerede Resten af Beretningsaaret som Fængslets Læge. Fra iste Juli 880 samtidig med Iværksættelsen af Forandringen med Hensyn til Akershus Strafanstalts Bestyrelse ansattes Ritmester Scholdager som Overinspektør ved nævnte Strafanstalt. Fra iste Oktober 880 fratraadte den konstituerede Klokker og Lærer ved samme Anstalt, Cand. theol. GjerlOw, sin Virksomhed. I hans Sted ansattes Cand. theol. P. Helgeby fra 5de Oktober næstefter. Opsynspersonalets Antal ved denne Anstalt var 5, hvoraf 8 Vagtmestere, hvortil kommer Kjøkkenbetjente. Opsynsbetjente ved Christiania Tugthus fratraadte i iste Halvaar 880 som Følge af det i Anledning af den da snart forestaaende Nedlæggelse af Mandsafdelingen indskrænkede Belæg af Mandsfanger. af dem fik Ansættelse ved Akershus Strafanstalt, den de ved Throndhjems Tugthus. En Kjøkkenbetjent overgik til Betjent ved Bodsfængslet iste Juni 88. Paa Grund af den betydelige Formindskelse af det mandlige Opsyn maatte man leie extraordinder Hjælp under Sygdomstilfælde og Sommerpermissioner og under den lange og kolde Vintertid. En ny Opsynskvinde blev ansat ved Anstalten. Fra lste Januar 880 ansattes ved Bergens Tu gthus en Assistent hos Udsælgeren med en aarlig Aflønning af 600 Kroner. Den under 0de Juli 880 konstituerede Præst ved Thr o ndhj ems Tugthus A. Hval overtog den lite Oktober s. A. Embedet, der fra Beretningstidens Begyndelse var bestyret af den tidligere Præst ved Anstalten, res. Kapellan A. Høyer. Klokker og Lærer ved denne Anstalt, Nilsen, fratraadte efter egen Opsigelse sin Post den Iste Marts 88. Til hans Eftermand beskikkedes fra iste Mai Seminarist J. Jørgensen. C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger vedkommende samme. Departementet tillader sig herunder at fremlægge: I. Opgaver, der viser Tilgang og Afgang i Rigets Strafarbeidsanstalter i lste Halvaar 880 og i Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 (Tabel I a og b).

11 B. No.. 5 Det vil af Tabel I a sees, at Antallet af Fanger i Rigets Strafarbeidsanstalter ved Begyndelsen af 880 var 06, nemlig 809 Mænd og 55 Kvinder, og at der i Lobet af Iste Halvaar 880 i Strafanstalterne indsattes efter Dom 5 Mandsfanger og 58 Kvindefanger eller tilsammen 0 Fanger. Tabel I b viser, at Fangeantallet den Iste Juli 880 var 09, nemlig 8 Mænd og 6 Kvinder, og at 58 Mandsfanger og 98 Kvindefanger eller tilsammen 556 Fanger indsattes efter Dom i Strafanstalterne i Lobet af Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88. Sammenlægges Antallet af de ved Begyndelsen af 880 Hensiddende med de i iste Halvaar 880 efter Dom Indsatte viser det sig, at det samlede Antal af Fanger, der i LObet af dette Halvaar have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter udgjorde 7, hvoraf 06 Mænd og Kvinder. Det samlede Antal Fanger, der i Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 hensad i Strafanstalterne udgjorde 68, hvoraf 89 Mænd og 59 Kvinder. Til Sammenligning hidsættes Opgave over Antallet af Fanger, der have hensiddet i Strafanstalterne i Aarene incl. samt i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 og i iste Halvaar 880. Mænd. Kvinder. Tilsammen iste Juli 880-0te Juni iste Halvaar Ved Udgangen af iste Halvaar 880 eller den 0te Juni 880 hensad i Strafanstalterne 8 Mandsfanger og 6 Kvindefanger eller tilsammen 09 Fanger. Fangeantallet den 0te Juni 88 var 86 Mandsfanger og 5 Kvindefanger tilsammen 06 Fanger. Fangeantallet ved Udgangen af efterfølgende Aar udgjorde : Ved Udgangen af Mænd. Kvinder. Tilsammen,

12 6 B. No.. Ved Udgangen af Mænd. Kvinder. Tilsammen, den 0te Juni den 0te Juni Antallet af de Personer, der i lste Halvaar 880 og i Aaret Iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafanstalter, forholder sig til Rigets hjemmehørende Folkemængde den te December 875,,88,85, henholdsvis som : og : 0, og Antallet af dem, der den 0te Juni 880 og 0te Juni 88 hensad sammesteds som : 665 og : 7. Antallet af Fanger, der i Lgibet af 879 hensad i Strafanstalterne forholdt sig til Folkemængden omtrent som : 0 og Antallet af Fanger, der ved Udgangen af 879 hensad sammesteds, omtrent som : 70. I Forbindelse hermed meddeles folgende Oversigt for ste Halvaar 880 og Aaret late Juli 880 til 0te Juni 88 over det samlede Antal Fangedage, det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg samt det største og det mindste Fangebelæg ved de forskjellige Strafanstalter. Det samlede Antal Fangedage. Det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg. Det største Fangebelæg. Det mindste Fangebelæg. Strafanstalt. iste Halvaar iste Juli 880 til 0te Juni lete Halvnar Iste Juli 880 til 0te Juni lete Halvaar lete Juli 880 til 0te lete Halvnar lete Juli 880 til 0te Juni 880. Juni Ved Bodsfængslet ,8 00, Akershus Strafanstalt ,8 90, Christiania Tugthus ,5 59, Bergens do ,58 08, Thron.dhjems do ,7 7, II. Opgaver, der vise for hvilke Forbrydelser de Personer, der i lste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ere straffieldte, (Tabel II a og b).

13 Af Opgaverne hidsættes folgende Uddrag B. No.. 7 iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Forbrydelse. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Halvaarets LOb. Ialt. Hensiddende iste Juli 880. Indsatte efter Dom Aarets LOb. Ialt.... M. K. M. K. M. K. M. I K. M. K. M. IC. Forbrydelse mod den offentlige Myndighed Eftergjørelse eller Forfalskning af Mened Mord Drab offentlige Dokumenter, Mynter, Pengesedler m. V.. Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal, Fosterfordrivelse samt Delagtighed deri.. Fornærmelse paa Legeme eller Helbred Krænkelse af Andres Frihed. Ærekrænkelse. / Voldtægt. Blodskam. Omgjængelse mod Naturen F Hor - rg Leiermaalsforseelse to Ulovligt Samlevnet 5 Forførelse og Rufferi Andre LOsagtighedsforseelser Tyvsforbrydelse Røveri Bedrageri og anden Svig.. Falsk Mordbrand Anden Ildspaasættelse Forbrydelse i Ombud ellerbestilling Forbrydelse mod SOfartsloven I Tilsammen Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 sammenlignet med Aaret 879 saaledes:

14 8 B. No.. Hensiddende ved Begyndelsen IIndsatte efter Dom i af Aaret. Aarets Løb. Forbrydelse. iste Juli 880 til 0te Juni 88. iste Juli til 0te Juni M. K. M. K. I M. K. M. K. Forbrydelse mod den offentlige Myndighed 0,6 Eftergjørelse eller Forfalskning af Mened Mord Drab offentlige Dokumenter, Mynter, Pengesedler m. V Fostermord, Barnefødsel i DOlgsmaal, Fosterfordrivelse samt Delagtighed deri Fornærmelse paa Legeme eller Helbred Krænkelse af Andres Frihed. Ærekrænkelse Voldtægt,0 Blodskam, Omgjeengelse mod Naturen. 0, Leiermaalsforseelse Ulovligt Samlevnet 0,6 Forførelse og Rufferi. 0, Andre LOsagtighedsforseelser. - Tyvsforbrydelse 7,0 Røveri, Bedrageri og anden Svig,5 Falsk, Mordbrand, Anden Ildspaasættelse.. 0,6 Forbrydelse i Ombud eller Bestilling 0, Forbrydelse mod Søfartsloven. Olo 00 I0,5 0, 0,7 0, 0, 0,7 0/0,5,6,,6,0 0,,7 0, 0, 50,,, 00 'Io "lo 0, 0,7 0,7 5,5 0,9, 0,7,0 0, 0,,0,7 5,6,,0,5 0, 0,,,5,5 0,7, 0, 0,8,, 0,, 7,, 0,8,, 5, 0,8,, 0,8,, 0,,9, 0, 0,7,5 0,,5 0,9 0, 76,6,8 5,0 0,9 0,7 0,,, 0,, 6,,0,0 0,7,0 0, 0,8 76, 0,,, 7,, 0,5 0,5 0, 00,9,0 8,,0 5,9,8,9,0 9,,9,9 00,0 00,0 I 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 III. Opgaver, der vise Længden af den Straffetid, som de Personer, der i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ere tilfundne (Tabel III a og b). Af disse Opgaver fremgaar, at Strafarbejde var tilfunden :

15 0. B. No.. 9 lete Halvaar 880. late Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets Lab. Ialt. Hensiddende lste Juli 880. Indsatte efter Dom i Aarets Lab. Ialt. MINNINIMM.. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K... Paa Livstid over 5 Aar Aar Si fra 6 Maaneder til Aar under 6 Maaneder Af de nævnte ved Begyndelsen af Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 hensiddende Fanger - 8 Mandsfanger og 6 Kvindefanger - samt af de efter Dom i Lobet af dette Aar indsatte Fanger - 58 Mandsfanger og 98 Kvindefanger - var saaledes efternævnte Procentantal tilfundne Strafarbeide : Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LW). M. K. M. K. slo Paa Livstid,0,6 0,,0 over 5 Aar, - -5 Aar,9 0, 0,7 9-5, 6,9 0,7, 6-9 0, 7,6,0, 5-6 5,5,, - 5 0, 8,0,7, - 7,5 9,5 0,9, -,6 6, 9,8,0-6, 0,8 8,, fra 6 Maaneder til Aar 7,,7 5, 9,0 under 6 Maaneder 00,0 00,0 00,0 00,0

16 0 B. No.. For de ved Aarets Begyndelse Hensiddendes Vedkommende stiller altsaa Forholdet sig saaledes, at af Mandsfangerne var det største Antal 7,5 % tilfunden en Straffetid fra over til Aar, medens af Kvindefangerne det største Antal 7,6 oh var tilfunden en Straffetid af over 6 til 9 Aar. Af de i Aarets Lob efter Dom Indsatte var omkring Halvparten af saavel Mandssom Kvindefanger, nemlig henholdsvis 5,,Y0 og 9,0 (ro tilfunden Strafarbeide fra 6 VIaaneder til Aar. I 879 var Forholdet for de ved Aarets Begyndelse Hensiddende saaledes, at af Mandsfangerne var det største Antal 8,5 oh tilfunden en Straffetid fra 6 Maaneder til Aar, medens af Kvindefangerne det største Antal 5 9 var tilfunden en Straffetid af over 6 til 9 Aar. Af de i Aarets LOb efter Dom Indsatte var ligesom i Aaret omkring Halvparten af saavel Mandsfanger som Kvindefanger, henholdsvis 50, oh og 5,8 ty0 tilfunden Strafarbejde fra 6 Maaneder til Aar. IV. Opgaver, der vise de Personers Alder, der i iste Halvaar 880 og i Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter (Tabel IV a og b). Det sees af disse Opgaver, at Forholdet med Hensyn til Alderen var følgende : Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. M. ) K. M. iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Indsatte efter Dom i Aarets I M Ialt. Hensiddende ved Begyndeisen af Aaret. K. M. K. M. K. I Indsatte I efter Dom i Aarets Ialt. M. K. M. K. mellem 0-5 Aar over Tilsammen Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret lste Juli 880 til 0te Juni sammenlignet med det foregaaende Aar -- saaledes.

17 B. No.. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LO). ste Juli 880 til 0te Juni ste Juli 880 til 0te Juni M. K. M. K. K. M. K. oz Aar 0, 0, 5-8 -, 0,8 0, 0,8,,0 0,5 0, ,6, 0, 6,5, 8,0, ,8 6,8, 0,8,9 8,,6, 5-0 -, 5, 7, 8,8 8,8 0,6 5, 8, ,0,,7,7,7 8,6 5,, ,9 5,7 9,7 6,,0 5, 7, 5, ,6 7,,8 8, 7,9,0 7, 5, ,8,5 9,5,9,,7 over 70 0,8 0,, 0, 0, 0, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 V. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer, og i Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 der i iste Halvaar 880 have hen siddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, vare Norske, Finner, Lapper, Svensker og af andre fremmede Nationaliteter (Tabel -V a og b). Af Opgaverne erfares, at af Fangerne vare med Hensyn til Nationalitet : ste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets Lyfb. Ialt. Hensiddende efter Dom I Indsatte vedbegyndelsen af Lyib. Aarets Aaret. Ialt. K. M. K. M. K. M. K. Norske Finner Lapper Svensker Andre Nationaliteter Ikke oplyst Tilsammen I Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 var der saaledes af:

18 B. No.. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOI). M. K. M. K. ')/o 0/0 /o o/0 Norske 90,8 9,7 87,8 97,0 Finner,,,7,0 Lapper,6,9,,0 Svensker 5,,9 7,9,0 Andre Nationaliteter 0, 0, 0, Ikke oplyst 0,7 -, 00,0 00,0 00,0 00,0 I 879 var af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende 9, ois af Mandsfangerne og 95,0 6 af Kvindefangerne samt af de i Aarets LOb Indsatte 9, Mandsfanger og 95, 0/0 Kvindefanger Norske. VI. Opgaver, der vise de Personers ægteskabelige Stilling, der i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter (Tabel VI a og b.) Det vil af disse Opgaver sees, at af Fangerne vare : iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. Ialt. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets Ialt. - M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.I M. K. Ugifte Gifte med Børn Gifte uden Børn Enkemænd og Enker med Børn Enkemænd og Enker uden Børn samt: Tilsammen Gifte med og uden Børn I Enkemænd og Enker med uden Børn og Procentvis beregnet var for Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 :

19 B. No.. Hensiddende ved Begyn.- delsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. M. K. M. K. Is Ugifte 66,6 78,5 Gifte med BOrn,5,9 Gifte uden Born,, Enkemænd og Enker med BOrn 5,5 5, Enkemænd og Enker uden Born,,9 65,7 7,5 8,8 5,,5 5,,0,,0 00,0 00,0 samt: Gifte med og uden BOrn 6,8, Enkemænd og Enker med og uden Born 6, ,0 0,,0 00,0 0, 5, Saavel af de ved Begyndelsen af Aaret Hensiddende som af de i Aarets Lob Indsatte var saaledes baade af Mandsfanger og Kvindefanger omkring de tre Fjerdeparter ugifte. I 879 var Forholdet omtrent det samme, idet Procentantallet af de Ugifte udgjorde af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende 66,7 % Mandsfanger og 80,0 Kvindefanger og af de i Aarets LOb efter Dom Indsatte 69,6 0A Mandsfanger og 76,9 oh Kvindefanger. VII. Opgaver, der vise de Personers tidligere Livsstilling, som i ste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter. (Tabel VII a og b.) Efter Opgaverne vare Fangerne med Hensyn til deres tidligere Livsstilling fordelte saaledes : iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved BegYn - delsen af Aaret. I Indsatte efter Dom i Aarets Lob. Ialt. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. I a t. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ombuds- og Bestillingsmænd Handelsmænd og Fabrikanter Haandværkere Gaardbrugere og Føderaadsfolk Handelsbetjente og Kontorister Haandværksarbeidere og Læredrenge

20 B. No.. iste Halvaar 880. I iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. alt. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter DOM i Aarets LOb. I a t. MOW M. K. M. K. I M. K. i M. K. M. K. M. K. Tjenestetyende Fabrik- og Værksarbeidere Husmænd og Inderster Fiskere SOfarende J 9 Dagarbeidere Løsgjeengere og Omstreifere Betlere og Fattiglemmer Personer i andre Stillinger ' 0 5 Ei opgivet Tilsammen I Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 saaledes : I Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. M. K. M. ej o 00 /0 Ombuds- og Bestillingsmænd 0, 0,7 Handelsmænd og Fabrikanter,8,5,0 Haa,ndværkere,0 0,8 0, Gaardbrugere og Føderaadsfolk,6,6, Handelsbetjente og Kontorister, 0,9 Haandværksarbeidere og Læredrenge, 6,, Tjenestetyende, 50,6, Fabrik- og Værksarbeiclere 0,6 0,8, Husmænd og Inderster,,9,7 Fiskere,9 6, Søfarende 8, 0,8 5,7 Dagarbeidere 5, 6,0, Løsgjængere og Omstreifere, 5,, Betlere og Fattiglemmer 0,5 0, Personer i andre Stillinger,6,5, Ei opgivet 0, K. "lo, 5,7,,0,0 5,7,,0 00,0 00,0 00,0 00,0

21 B. No..5 Af denne Opgave vil sees, at af Mandsfangerne tilhørte de Fleste saavel af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende som af de i Aarets Løb Indsatte Klasserne Dagarbeidere samt Haandværksarbeidere og Læredrenge af førstnævnte Klasse henholdsvis 5, og, 0, af sidstnævnte henholdsvis, oh og, 0. Af Kvindefangerne tilhørte de Fleste Tjenestetyendeeller Dagarbeiderklassen, idet af de Hensiddende fandtes 50,6 0/0 Tjenestetyende og 6,0 Dagarbeidere og af de Indsatte 5,7 (Y0 Tjenestetyende og 5,7 Dagarbeidere. I i 879 tilhørte ogsaa Størsteparten af Mandsfangerne saavel af de Hensiddende som af de Indsatte Dagarbeider- eller Haandvcerksarbeiderklassen, og af Kvindefangerne Klassen Tjenestetyende eller Dagarbeidere. VIII. Opgaver, som vise, hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ikke tidligere have været straffede og hvormange tidligere have været straffede med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide eller med Strafarbeide. (Tabel VII a og b.) Af Fangerne vare saaledes : iste Halvaaraar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom Aarets Lob. I a t. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets Lob. Ialt. M. K. M. K. I M. K. K. M. M. K. Ikke tidligere straffede Tidligere straffede Ikke oplyst og af de tidligere straffede :. Straffede med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide Straffede med Strafarbeide Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret Iste Juli 880 til 0te Juni 88 sammenlignet med Aaret 879 saaledes:

22 6 B. No.. Hensiddende ved Begyndelsen al Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOD. lete Juli 880 til 0te Juni iste Juli 880 til 0te Juni M. K. 0 Nk M. K. M. K. M. K. Ikke tidligere straffede. 0/0 0, sis 55, 5/0 9,0 56,9 5/5 8,6 5/o,9 oh) 7, 5/o 6,0 Tidligere straffede 79,9,8 8,0, 7, 57, 7,8 7,0 og af de sidstnævnte: 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0. Med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide 5,5, 5,, 6,9,6 5, 6,5. Med Strafarbeide 6, 0,6 65,6 0,0,5 5,5 7, 7,5 IX. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, have været ægte fødte og hvormange uægte fødte (Tabel IX a og b.) Af Opgaverne sees at af Fangerne vare : iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets L0b. Ialt. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom Aarets LOb. Ialt. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ægte fødte Uægte fødte Ikke oplyst Tilsammen For Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 stiller Forholdet sig procentvis saaledes : Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. M. K. M. K. oh, sio sio sic) Ægte fødte. 89,8 88, 88,9 75,5 Uægte fødte 9,9,9 0,9,5 Ikke oplyst 0, 0, 00,0 00,0 00,0 00,0

23 B. No.. 7 X. Opgaver, der vise, hvor de Personer, der i Iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, vare hjemmehørende. (Tabel X a og b.) Af Fangerne i iste Halvaar 880 var ifølge Tabel X a hjemmehørende i: iste Halvaar 880. Amter. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. Ja t.. K. Tils. I M. K. Tils. M. K. Tils. Smaalenene Akershus Christiania Hedemarken Christians Buskerud Jarlsberg og Laurvig Bratsberg Nedenæs. Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Throndhjem. Nordre Throndhjem Nordland Troms0 Finmarken B. t L. i B. L. B i B. L. i B. / L. i B. / L. i B. I L. i B. / L. i B. / L. i B. / L. i B. I L. i B. L. B. L. B. / L. B. / L. B. L. / L. B. L. B. L Byerne Landdistrikterne Hele Riget Sverige Andre Lande Ikke oplyst

24 8 B. No.. Ifølge Tabel X b vare af Fangerne i Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 hjemmehørende i: iste Juli 880 til 0te Juni 88. Amter. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. Ialt. M. K. Tils. M. K. Tils. M. K. Tils Smaalenene Akershus Christiania Hedemarken Christians Buskerud Jarlsberg og Laurvig Bratsberg Nedenws Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Throndhjem Nordre Throndhjem Nordland Troms0 Finmarken B. L. B. L. B B. L. B. L. I B. L. B. L. B. L. B. L. B. L. B. L. B. L. B B. L. B. L. B. L. B. L. B. L. B. L. / B. L By erne 07 Landdistrikterne 7 Hele Riget.. 78 Sverige - Andre Lande Ikke oplyst I I

25 B. No.. 9 Procentvis beregnet var Forholdet for Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 saale des : iste Juli 880 til 0te Juni 88. Amter. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. M. K. Tils. M. K. Tils. Smaalenene Akershus Christiania liedemarken. Christians Buskerud Jarlsberg og Laurvig Bratsberg Nedenws Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Throndhjem Nordre Throndhjem Nordland Troms0 Finmarken B. L.. B. L. B B. L. B. L. B. L. B. B. B. B. B. L. B B. L. B. L. i B. L. B. L. / B. L. i B. L. i B. L. 0/0 00 0/ 0 oi e oh) 5,,,9,7 5,,, 5,8,7,9,,9,5,6,5,7,,,5 8,,9,0,, 0, 0, 0,7 0,5 5,5, 5, 5,9 6, 5,9 0,5 0,,,,,,,7,9,,0,6,,6,5,7,,7,,,7 0,9,,,6,9,7,5,,8, 0,8, 0, 0, 0,7,,,, 0,7, 0,8 0,,0 0,5,9,5,8,5,0,6, 0,8,9,0,0,8, 0,,,,0,,,9,,,,5,8,,7,0,0,8,0,7,9,7,0,,9,,0 5,7, 5,,0,5,9,,0,, 0,,,,,,6,9,8,,,,9,5,,,,,,9,0,5 5,, 0, 0, 0, 0,,,6,7, 6,,9 0, 0, 0,,0 0,,,5,9,6,,9 0,9 0, 0,7 0,9 0,7,,5,5,,,8 0,9,5,0,7,,7,9,8,9, Byerne Landdistrikterne Hele Riget Sverige Andre Lande Ikke oplyst 9,0 8,6 8,9 5,6 50,0 6, 5,0 5,0 6, 6, 8,0 6,6 9,0 99,6 95, 9,9 98,0 9,0,0 0,, 5,,0,7 0,7-0,6 0,7 0,5,,0,,8 00,0 I 00,0 I 00,0 I 00,0 00,0 00,0 *

26 0 B. No.. Det betydeligste Procentantal er, efter hvad ovenstaaende Opgave udviser, fra Christiania, nemlig af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende,5 Mandsfanger og 8, oh Kvindefanger og af de i Aarets LOb indkomne,0 Mandsfanger og, Kvindefanger. I 879 var Forholdet det, at af de Hensiddende,8 oh Mandsfanger og,8 oh Kvindefanger og af de Indsatte,5 Mandsfanger og 9,8 (Yo Kvindefanger vare hjemmehørende i Christiania. Af samtlige Fanger, der ved Aarets Begyndelse hensad i Strafanstalterne var 9,0 0/0 Mandsfanger og 8,6 96 Kvindefanger hjemmehørende i Rigets Kjobstxcler eller Ladesteder, medens 5,0 ( 6 Mandsfanger og 5,0 Kvindefanger vare hjemmehørende i Landdistrikterne. Af de i Aarets Lob indkomne Fanger var 5,6 90 Mandsfanger og 50,0 oh Kvindefanger hjemmehørende i Kjøbstæderne eller Ladestederne, medens 6, Mandsfanger og 8,0 Kvindefanger vare hjemmehørende i Landdistrikterne.,7 96 Mandsfanger og 0, 6 Kvindefanger af de Hensiddende samt 5,9 96 Mandsfanger og,0 90 Kvindefanger af de Indkomne vare hjemmehørende i Udlandet. Oplysning om Hjemstavn savnedes for, 96 hensiddende og, 96 indkomne Mandsfanger. Nedenstaaende Opgave viser, hvormange Fanger der hensad i Strafanstalterne ved Begyndelsen af Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 og hvormange der indkom i Løbet af dette Aar - særskilt af Mandsfanger og Kvindefanger - for hvert 000 Indvaanere, beregnet efter den hjemmehørende Folkemængde den te December 875 i Kjob- og Ladestederne, i Landdistrikterne og i hele Riget: Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret. Indsatte efter Dom i Aarets Lob. IIIIMINI, M. K. Tils. M. K. Tils. Fra Kjoh- og Ladestederne,57 0,7,6, 0,8 0,78 fra Landdistrikterne 0,5 0,7 0, 0,9 0,06 0,7 fra hele Riget 0,88 0,8 0,57 0,7 0,0 0,8 XI. Opgaver, der vise, hvormange af de fra Strafarbeidsanstalterne i iste Halvaar 877 og i Aaret ste Juli 877 til 0te Juni 878 løsladte Fanger ere tilbagefaldne henholdsvis inden Iste Juli 880 og inden iste Juli 88, samt hvormange af disse Fanger vare domfældte for Tyveri og hvormange for anden Forbrydelse (Tabel XI a og b). Af Tabel XI a og b erfares

27 B. No.. Dømte. For Tyveri. For anden Forbrydelse. I alt. M. K. Tils. M. K. Tile. K. Tils. at af de i iste Halvaar 877 fra Strafarbeidsanstalterne løsladte vare inden iste Juli 880 altsaa mindst Aar efter den sidste Fanges Løsladelse tilbagefaldne eller procentvis beregnet samt at af de i Aaret iste Juli 877 til 0te Juni 878 løsladte vare inden iste Juli 88 tilbagefaldne eller procentvis beregnet Efter Beretningen for 879 var ved Udgangen af 879 Tilbagefaldsprocenten for Aaret , 9, 7,6 9,6,0 7,,5 6,, ,8 5,7,0,0,9 7,7,5,7 8,9 5,0 0,8,5,9 0,0,7 9,,7 5,9 Om Antallet af de Fanger, soni ved deres Indbringelse i samt forinden deres Løsladelse af Strafanstalten ere blevne hensatte i Celle i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 cfr. i Lov om Bodsfængslet af te Juli 88 saavelsom af dem der efter eget ønske ere blevne hensatte i Celle cfr. 5 i den citerede Lov --- samt om Længden af den Tid, de Angjældende have hensiddet i Celle m. V. er fra Fællesstrafanstalterne afgivet forskjellige Oplysninger, hvoraf hidsættes følgende : Akershus S tr a fa n st a lt. I Henhold til Bodsfcengselslovens har i iste Halvaar Fanger været indsatte i Celle i kortere eller længere Tid i tilsammen 8 Dage heri dog ikke medregnet de Fanger, der umiddelbart kort efter Indsættelsen kun have siddet de reglementerede Dage i Celle og som i denne Tid ere blevne examinerede af Læreren ; 8 Fanger have været hensatte i Celle efter eget ønske tilsammen i 07 Dage. I Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 har af indkomne og udgaaende Fanger samt efter vedkommende Fangers eget ønske hensiddet i Celle i forskjellig Tid 98 med tilsammen 670 Celledage. Chr i stian i a Tugth u s. Af Mandsfangerne har i iste Halvaar fra foregaaende Aar gjensiddende Fanger hensiddet i Celle i tilsammen 6 Dage ; nyindkomne ved Indsættelsen i tilsammen 986 Dage, udgaaende i tilsammen 8 Dage og 0 Fanger blot om Natten i tilsammen 5 Nætter. 55 nyindkomne Kvindefanger har ved Indsættelsen sat i Celle i 07 Dage ; 7 udgaaende ved Løsladelsen i 00 Dage og 0 blot om Natten i 589 Nætter. I Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 har af de nyindkomne Fanger ved Indsættelsen hensiddet i forskjellig Tid Mands-

28 B. No.. fanger og 69 Kvindefanger tilsammen henholdsvis i og 9 Dage. Af de i Aarets Løb udgaaede Fanger have forinden Løsladelsen 7 Mandsfanger og 8 Kvindefanger været hensat i Celle tilsammen i henholdsvis 5 og 59 Dage. 8 Mandsfanger have derhos om Natten ligget i Celle tilsammen i 6 Nætter, og 7 Kvindefanger i 0 Nætter, hvorhos 0 Mandsfanger og Kvindefange har været faste Cellefanger. Angaaende Fangernes Hensidden i Celle har iøvrigt Bestyreren af Christiania Tugthus i Beretningen for Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 bemærket Følgende : Man er nu kommen saavidt, at Alle, som løslades, ogsaa blive hensatte i Celle oui end ofte for ganske kort Tid. Enkelte ere meget ivrige i deres Anmodning om at komme i Celle, og at de have godt af at være for sig selv, om man end ikke strax mærker de gode Følger deraf, er utvivlsomt. Samlivet paa Barakkerne er fordærveligt, selv om der ligger saa faa som det for Mandsfangernes Vedkommende har været Tilfældet det sidste Aar. Gutter under 8 Aar have fremdeles om Natten ligget i Celle den hele Straffetid. En af disse lod til at være kommen til alvorlig Eftertanke under sit Ophold her, hvor han blev konfirmeret. Det er jo ikke godt at sige noget med fuldkommen Sikkerhed om, hvad der kan være Grunden til, at Antallet af Kvindefanger i den senere Tid har aftaget, thi dertil bidrager naturligvis forskjellige Omstændigheder ; men den efter eget ønske længere Hensidden i Celle tør vel ogsaa were et virkende Moment i anførte Retning." B er gens Tug thu s. Alle de i I ste Halvaar 880 indkomne Fanger have ved Indsættelsen hensiddet en Tid i Celle. Tiden har været forskjellig fra Dage til 50 Dage. Fanger hensad i Cellen fra det foregaaende Aar. Celledagene for disse 7 Fanger bar tilsammen udgjort 07 Dage. De 8 efter endt Straffetid i Halvaarets LOb udgaaede Fanger hensad ogsaa samtlige i forskjellig Tid fra til 70 og tilsammen i Dage før Løsladelsen i Celle, ligesom de ' til Bodsfængslet overflyttede Fanger og de i Halvaaret benaadede Fanger var i Celle en Tid før Dimissionen. Fanger har derhos efter eget ønske hensiddet i Celle tilsammen i 75 Dage. I Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 have ogsaa samtlige indkomne og udgaaede Fanger henholdsvis 60 og 5 ved Indsættelsen og Løsladelsen hensiddet i Celle de førstnævnte fra til 9 Dage med tilsammen 5 Celledage, de sidstnævnte fra til 8 Dage med tilsammen 8 Celledage. Efter eget ønske har derhos 9 Fanger siddet i Celle i forskjellig Tid fra til 9 Dage tilsammen i 5 Dage. de Gutter paa og Aar, der indkom den te Januar 880 i Strafanstalten, dømte for Ildspaasættelse og Tyveri, hensad ligetil deres Løsladelse 9de September s. A. i Celle, da det ikke gik an at sætte dein sammen med gamle Forbrydere og der ei fandtes noget Rum, hvor de kunde hensættes alene. Om Dagen vare de samm en i een Celle, hvor de læste, skrev, regnede og udførte sine Arbeider, men om Natten vare de hver i sin

29 B. No.. Celle. Deres Sysselsættelse var iser Kurvbinding, hvori de modtog Undervisning af en ældre kristeligsindet Fange. To andre unge Fanger -- henholdsvis 6 / og 7 / Aar gamle laa om Natten i Celle, den ene i 8 Dage, den anden i 58 Dage. Med Hensyn til Benyttelsen af Strafanstaltens 0 Celler har Overinspektoren fremdeles oplyst, at naar man har havt ledige Celler, ere de om Sonog Helligdage og om Nætterne blevne belagte med saadanne Fanger, der have ønsket at være for sig selv eller som man vilde have fjernet fra de andre. Enkelte Gange ere Cellerne ogsaa blevne benyttede til at henlægge Syge, naar man troede, at de simulerede, eller der for Øieblikket ikke var Rum i Sygestuen eller ogsaa af andre Grunde. Throndhj ems Tugthu s. I iste Halvaar 880 have 6 Mandsfanger, deraf fra de foregaaende Aar og 9 Kvindefanger deraf fra det foregaaende Aar altsaa samtlige i Halvaaret indkomne Fanger hensiddet i Celle en Tid efter Indbringelsen. Celledagenes Antal har for Mandsfangerne udgjort tilsammen 76 Dage, for Kvindefangerne 75 Dage. Mandsfanger og 6 Kvindefanger have før Løsladelsen siddet i Celle henholdsvis i tilsammen '68 og 75 Dage. Derhos har Mandsfanger og 5 Kvindefanger efter eget Ønske hensiddet i Celle henholdsvis i 59 og 0 Dage og Mandsfanger kun om Natten tilsammen i 099 Dage. I Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 har 8 Mandsfanger deraf fra det foregaaende Aar hensiddet i Celle ved Indbringelsen i tilsammen 658 Dage, 7 ved Løsladelsen i 7 Dage, 9 efter eget ønske i 89 Dage og kun om Natten i 569 Dage. Kvindefanger deraf fra det foregaaende Aar have ved Indkomsten hensiddet i Celle i tilsammen Dage, 7 før Løsladelsen i 58 Dage og efter eget ønske i Dage. Samtlige i Aarets Lob indkomne Fanger har saaledes ved Indbringelsen hensiddet en Tid i Celle. Angaaende Benyttelsen af denne Strafanstalts Celler har Overinspektøren særskilt bemærket, at Adgangen til Benyttelse af ordinær Celle i nogen Grad er indskrænket, efterat det ved Kgl. Resol. af 8de Januar 88 bifaldte Reglement for Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter er traadt Kraft, idet Bestemmelserne i dette Reglements har gjort det nødvendigt at anvende indtil Celler udelukkende til Brug som Modtagelsesceller. D. Disciplinen. Af grove Brud paa Disciplinen, der har foranlediget justitiel Tiltale, er i Tidsrummet fra iste Januar 880 til 0te Juni 88 forekommet Tilfælde, nemlig tre i Akershus Strafanstalt og et i Throndhj ems Tugthus. Den ene af Fangerne i Akershus Strafanstalt gjorde sig skyldig i Forfærdigelse og Udgivelse af falsk Mynt, hvorfor han ved HOiesteretsdom af

30 B. No.. 6de Oktober 880 ilagdes 7 Aars Strafarbejde. De to øvrige Fanger blev, den ene som Anstifter og den anden som meddelagtig i Forarbeidelse a! Redskaber, der antoges at have tilsigtet Anstiftelse af Mordbrand, ved Krigsretsdom af den Juni 880 idømt henholdsvis 0 Aars og 6 Aars Strafarbeide, medens de frifandtes af Høiesteret, som antog, at deres Handling kun var at betragte som forberedende Skridt til Forbrydelsen, og at den folgelig ikke kunde belægges med Straf. Angaaende det i Throndhjems Tugthus indtrufne Tilfælde at en Fange bibragte en Medfange med en større Sadelmagernaal et Stik i Underlivet har Anstaltens Bestyrer i det væsentlige forklaret Følgende : H. S, Ø. og Svogeren O. G. M. indkom begge i Tugthuset Høsten 877, domfældte for i Fællesskab at have forøvet et Røveri i Salten. Ligefra Indbringelsen i Anstalten paastod imidlertid H. S. O. (ligesom tidligere under Sagen) med en ganske usædvanlig Ihærdighed at være uskyldig og forlangte navnlig O. G. M.'s Forhold paany undersøgt, idet han formente, at naar dennes tidligere afgivne løgnagtige Forklaringer kunde blive.beviste, maatte hans egen Uskyldighed i Sagen være klar for Enhver. Dette ledede til, at det Kgl. Justitsdepartement paa Foranledning bevirkede optaget et Forhør i Salten til nærmere Undersøgelse af de af Angjaeldende fremførte Paastande. De under Forhøret fremkomne Oplysninger fandtes imidlertid ikke at give Grund til at træffe nogen yderligere Forfoining noget hvorom H. S. O. blev underrettet. Umiddelbart derefter indløb Melding om, at han ude paa Fangernes Bevægelsesplads havde bibragt O. G. M. et Stik. Ved Bestyrerens øieblikkelige Tilstedekomst fandtes Angjmldende i en meget ophidset Sindstilstand. Han henbragtes strax i Celle, hvor Bestyreren kort Tid efter besøgte ham. Han var da roligere og udbrød med synlig Tilfredshed: Gud ske Lov ; nu har jeg gjort hvad jeg kan; nu maa den Sandhed, som Landets Ret ikke vil eller kan skaffe, komme frem ; jeg var tvungen til dette Skridt, thi jeg haaber, at O. G. M. med Døden for Øjnene vil tilbagekalde sine løgnagtige Forklaringer." O. G. M. var efter faa Dages Forlysb igjen arbeidsdygtig. Bestyreren har tilføiet, at Overfaldet skede saa pludseligt, at de i tilstrækkeligt Antal tilstedeværende Vagtmestere og Opsynsbetjente ikke havde Anledning til at skride ind, før Ugjerningen var udført. For dette Overfald blev H. S. O. sat under Tiltale og dømt til / Aars Strafarbeide. I Bodsfængslet har i det heromhandlede Tidsrum to Fanger gjort sig skyldig i alvorligere Brud paa Disciplinen uden dog at være komne under justitiel Tiltale. Den ene af disse Fanger var, efter hvad i Beretningen er forklaret, en Aar gammel i Christiania hjemmehørende Dagarbeider, som den 6de Januar indkom i Fængslet paa Aar 8 Maaneder, mod sin Benægtelse fældet for den Gangs grovt og simpelt Tyveri. Tilforn havde han hensiddet i Bodsfængslet Aar for iste Gangs Tyveri, uden at der dengang var noget at mærke ved ham. Han var denne Gang gjort til Dreier, men i Begyndelsen af April holdt han op med at arbeide, angivende at han var syg.

31 B. No.. 5 Da Lægen ikke kunde finde nogen Sygdom hos ham og iallefald mente, at han kunde pille Drev, blev Toug lagt ind til ham, men han vilde ikke arbeide mere, sagde han, da han var uskyldig dømt. Han blev nu først ilagt Dages Vand og Brød i dunkel Strafcelle og, da det ikke hjalp, Gange 5 Dages Vand og Brød i lignende Strafcelle, efterat han havde havt Mellemfristdage, hvorunder der blev paabudt ham at pille Drev. Men han vilde ikke og Direktøren tvivler paa, -- efter hvad han i Beretningen forklarer at man med Vand og Brød vilde have opnaaet sin Hensigt, hvis man ikke var kommet ham imøde og efter hans Ønske først havde flyttet ham til en anden Celle. Senere var han beskjæftiget med Plukkearbeide, uden at der har været noget at mærke ved ham. Den anden Fange var en omtrent 7 Aar gammel Dagarbejder fra Elverum, som den 5de Mai 877 indkom paa Aar for de og Ste Gangs Tyveri, og som ved Løsladelsen fra Fængslet den 5de Mai 88 yderligere havde Aar at optjene i en Fællesanstalt for samme Forbrydelse. Han havde tidligere hensiddet i Fængslet uden at der da var noget særligt at mærke ved ham, men denne Gang var han en meget brydsom Fange, heftig, voldsom og, hvad værre er, af dem, paa hvem Cellen virker oprivende istedetfor beroligende og tæmmende. Det var aabenbart, at han blev værre Aar for Aar; han blev pirrelig, og ingen Rapport var hyppigere end den, at han var i slet Humør. Han maatte jevnlig afstraffes, sidste Gang ste December 880, da han i Hidsighed havde tiltalt sin Vogter og slaaet i Bordet for ham. Under Straffen var han yderst voldsom, undsagde sine Foresatte og sparkede en Gang i Straalen næsten alle Klæderne af sig, saa han stod i den blotte Tvangstrøie, hvori man maatte føre ham ud til Luftning. Efter endt Straf talte Direktøren med ham om hans Forhold, og da var han angergiven og græd bitterlig. Senere var intet Væsentligt at bemærke ved ham. I det omhandlede Tidsrum fra iste Januar 880 til 0te Juni 88 har der forefaldt enkelte Undvigelser og Rømningsforsøg. Herom er i vedkommende Beretninger i det Væsentlige afgivet følgende Forklaringer : I Bodsfængslet blev Rømningsforsøg gjort af F. No. 79, en Aar gammel Dagarbeider fra Christiania, som den 6de September 880 indkom paa Aar for grovt Tyveri. Den de December 880 opdagede Underinspektøren paa sin Runde, at der var løsnet om Fugerne paa en Sten ved Vinduet i Angjældendes Celle, og at Fugerne igjen var fyrdte med Kalk. Angjældende erkjendle strax, at det havde været hans Hensigt at rømme og at han i den Anledning havde skaaret sit Uldtæppe op i Remser for ved Hjælp af dem at fire sig ned i Gaarden. Men han angrede det strax efter hvad han selv sagde. Uldteppet befandtes opskaaret, som angivet, men Direktøren betvivler desuagtet, at der egentlig var noget Alvor i det hele Rømningsforsøg, eller at det vilde have lykkes, selv om man ikke strax havde opdaget Forsøget paa at løsne Stenen.

32 6 B. No.. Den de Juni 88 fandt en Fange Anledning til at undvige fra Ak ershus Stra fan st alt. Uagtet der er gjort, hvad gjøres kan ved anstillede Efterforskninger og Bekjendtgjørelser, har man intet Spor af ham kunnet finde. Den 9de Juni s. A. gjorde en anden Fange Forsøg paa at undvige men paagrebes øieblikkelig. I Anledning heraf revsedes han med Slag af Rotting og belagdes med Halsjern, hvorhos han, da han ved Undvigelsen havde bemægtiget sig en Del Klæder, tilhørende Bageriet, ved Krigsretsdom blev ilagt Straf af Vand og Brød. I Berg ens Tu gthus blev den 8de Februar 880 gjort et Forsøg paa Undvigelse. Den nævnte Dags Aften efter Madhentningen bad en Fange den Betjent, der havde sin Plads paa Rødsalen", om at faa gaa ned til Sygehusbetjenten for at faa nogle Draaber, da han følte sig syg. Dette fik han Lov til, men istedetfor at gaa til Sygestuen gik han ned paa Gangen og gjemte sig bag Trappen. Strax efter skulde Fangerne begive sig fra Arbeidssalen og gaa til sine Sovebarakker. For at komme til disse maa Fangerne begive sig over den oplyste Gaardsplads, hvor der fandtes posteret Betjente. AngjEeldende forblev bag Trappen, til samtlige Fanger vare passerede forbi, og sneg sig saa ind paa Arbeidssalen, hvor Betjenten og Barakkefogden slukkede Lamperne, og gjemte sig under en Høvelbænk. Han savnedes strax ved Oplukningen af Fangerne paa Sovebarakken, og da Betjentene i Gaardspladsen ikke havde seet ham passere denne, fik man den Formodning, at han maatte være paa Gangen eller i Arbeidssalen, hvor der strax anstilledes Undersøgelser. Han fandtes da liggende under en Høvelbænk og tilstod strax at ville have forsøgt at rømme om Natten. I Væggen paa Privetet var der boret nogle Huller og dermed vilde han have fortsat om Natten. Rømningen havde dog efter hvad Bestyreren har antaget ei villet kunne lykkes. AngjEeldende havde haabet Understøttelse og Hjælp af en samme Dag dimitteret Fange. Dagen efter fik han 5 Slag Rotting og blev hensat i lys Celle i Enrum paa almindelig Fangekost med Sysselsættelse i Dage og blev belagt med Jern. Det er oplyst, at denne Fange har rømt flere Gange saavel fra Bergens Tugthus som fra Distriktsfængsler og at han i 879 blev straffet for Meddelagtighed i Rømning. Den ovennævnte Væg blev Dagen efter Rømningsforsøget beklædt med Jernplader. Den de December 880 omkring Kl. 6 om Morgenen fandt Fanger Anledning til at undvige opigjennem Skorstenen paa et af Malerværkstederne. Ved Hjælp af et Tong kom de over nogle Tage og over det omkring Strafanstalten værende Gjærde. Den ene af disse Fanger blev indbragt igjen allerede samme Aften, de to andre den 9de s. M. Dagen forud vare disse Fanger blevne anholdte paa et Dampskib indenfor Vatdal i Sørfjorden De vare da meget forkomne af Kulde og havde faaet Frost i Benene, hvoraf de henlaa i længere Tid som syge i Cellebygningen. I de Dage de vare paa fri Fod begik de flere Tyverier, hvorfor de ifølge Nordhordlands Sorenskriveris Dom af 5de Marts 88 bleve idømte hver 5 Aars Strafarbeide. Den den

33 B. No.. 7 Marts 88 omkring Kl. 9 om Aftenen lykkedes det de samme Fanger at komme ud af sine Celler, idet den ene af dem fandt Anledning til at snige sig ud, medens Betjenten var inde i Cellen for at tage ud Fangens Gangklæder, hvorefter Fangen læste Betjenten inde og aabnede Celledøren for den anden Fange. De begav sig derpaa begge ud i Materialgaarclen, hvor de imidlertid strax bleve paagrebne. I Anledning af den den de December 880 foretagne Rømning bleve endel Foranstaltninger trufne til Forebyggelse af gjentagne Undvigelser. En i forrige Beretning omtalt Fange i Akershus Strafanstalt har af Sikkerhedshensyn fremdeles i Iste Halvaar 880 og i Aaret loste Juli 880 til 0te Juni 88 været belagt med Jern og hensiddet i Celle. Om en i Christiania Tugthus hensiddende Svenske, der har været belagt med Jern, har Bestyreren af nævnte Anstalt i Beretningen for Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 givet følgende nærmere Oplysninger: Svensken C. L., der indkom den 0de April 880 paa Aar for Tyveri og som sikkerlig er en forslagen, lumsk Person, hvilket de Tyverier, hvorfor han er dømt, noksom udvis. er, fik man Nys om vilde absentere sig, hvorfor han blev sat i Arbeide paa Stenhuggeriet, da man der havde stadig Opsyn. Han begyndte i December 880 at vise en forandret Opførsel indtil da havde han opført sig godt saa han blev hensat paa Vand og Brød. Han blev derefter oplagt i Celle om Natten, da jeg ikke vilde have ham paa Barakken. Han vilde da under Foregivende af Sygdom ikke staa op og klæde sig paa, men, da der var tilstrækkelig Mandskab ved Haanden for at hjælpe ham, stod han op. Han begyndte nu at skrige og holde Spektakel i Cellen, anstillende sig sindssyg. Efter Samraad med Lægen fik han gjentagende Prygl. Skjøndt han tilstod for en Vagtmester, at han var opfordret af de andre Fanger til at spille syg, vedblev han dog dermed ligetil han blev afleveret til Akershus Strafanstalt. Han blev belagt med Haandjern og Tvangstrøie vexelvis, da han forsøgte at overfalde Betjentene." Den i Bergens Tugthus hensiddende Fange, der 8de Februar 880 gjorde Forsøg paa Rømning, samt de andre Fanger i samme Anstalt, der ere omtalte i Beretningen for 879, har i lste Halvaar 880 for Sikkerheds Skyld været belagt med Jern. I Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 har fremdeles to af disse Fanger og derhos de tre ovennævnte Fanger, der undveg fra Anstalten den de December 880, været belagte med Jérn. Endelig har i Throndhjems Tugthus i Tidsrummet lste Juli 880 til 0te Juni 88 to Fanger for Sikkerheds Skyld hensiddet i Celle og een været belagt med Jern. Om disse Fangers Forhold har Strafanstaltens Bestyrer givet følgende udførligere Oplysninger : Den ene af disse Fanger var ovennævnte H, S. O., hvem man efter det passerede fandt det tilraadeligt at fjerne, saaleenge Svogeren hensad i Anstalten. Han indsattes i Celle de August og forblev der til Beretningsaarets Slutning. Den anden, en fra den nedlagte Fæstningsanstalt i Throndhjem overflyttet

34 8 B. No.. Finlænder J. F. S., hensad i Celle fra de Oktober 880 til Beretningsaarets Udgang. Denne Fange, der indkom i Fæstningen 5de November 877 for at udholde 5 Aars Strafarbejde for Forbrydelse mod Kriminallovens Kapitel og Kapitel 9, overførtes til Tugthuset den 7de Januar 879. Han medbragte fra Fæstningen et slet Skudsmaal og ansaaes som en meget farlig Fange, der paa Grund af sit irritable Sind tilraadedes behandlet med Lempe og Overbærenhed. Saaledes blev ogsaa forsøgt i nogen Tid men med den Følge, at Angjældendes Frækhed og slette Forhold antog saadanne Dimensioner, at det blev klart, at en anden Behandling var nødvendig. Efter i nogle Maaneder kun at have talt for Angjældende og jevnligen advaret ham, lod Bestyreren ham derfor endelig hensætte paa Vand og Brød i 7 Dage efter af Lægen at være fraraadet at revse ham korporlig, hvortil hans Forseelse Opsætsighed mod Opsynet bedst havde egnet sig. Han forandrede imidlertid ikke sit Forhold, blev derimod dristigere og nu endog truende, saa selv flere af hans Medfanger udtalte Frygt for at være sammen med ham om Natten paa Sovelokale. Den de Oktober anmeldtes flere Fanger for' mere eller mindre Grad af Opsætsighed mod Opsynet. Det ytredes endog, at vedkommende Opsynsbetjent nu maatte vogte sig, ellers toges hans Li-v." Paa Examination angaaende denne Udtalelse blev det Bestyreren fortalt, at man havde forhaanden en Kniv til dette Brug." Kniven skulde findes hos J. F. S. Af et Par troværdige Fanger blev det derhos Bestyreren berettet, at J. F. S. i den sidste Tid havde søgt at ophidse sine Medfanger og ved en Leilighed udtalt, at det var hans Agt at dræbe Overinspektøren ; han var bleven forbitret over den ham ilagte Vand- og Brødstraf. Han blev derfor hensat i Celle og ved den derpaa foretagne Visitation af hans Arbeidsplads fandtes ogsaa omhyggelig stukket tilside en stor skarp sleben Kniv, der ikke tilhørte Anstaltens Inventarium (Fuskarbeide). Den følgende Dag tildeltes han 5 Slag Rotting. Da der ikke har kunnet spores nogen Sindsforandring hos Angjældende, hensad han endnu ved Ieretningsaarets Udgang i Celle. Fangen J. A.. H. blev efter i nogen Tid at have vist sig vranten mod Opsynet efter det oven Passerede ogsaa truende. Han dikteredes strax 0 Dages Vand og Brød, da han paa Grund af svagt Bryst efter Lægens Erklæring ikke kunde ilægges korporlig Revselse. Indsat i Celle barrikaderede han imidlertid Doren med sin Seng saaledes, at Opsynet ei kunde komme ind. Han sønderslog derhos Alt, hvad sønderslaaes kunde, viste sig rasende og truede med at dræbe den første, der forsøgte at trænge ind til ham. Da der ingen anden Udvei saaes til at komme ind i Cellen, maatte Døren sønderhugges af Betjente, medens samtidig andre med Halmpuder forsynede Betjente gaves Ordre til at styrte sig frem og over Angjældende i det Øieblik Doren faldt. Angjceldende overmandedes paa denne Maade, efterat han havde ladet det hagle med Slag af den tunge Cellekrak paa de indtrængende Betjente, der imidlertid dækkede sig med Halmpuderne. Han belagdes derpaa med

35 B. No.. 9 Jern paa Hænder og Fødder, men vedblev desuagtet i henved Døgn at huje og skrige og med Jernene at ødelægge Kalkpudsningen paa, Cellevæggene i den Højde, han kunde naa den ved at hoppe. Efter 8 Dages Forløb blev Angjældende rolig, hvorfor han befriedes for Jernene. Det er sandsynligt, at denne Fanges Forhold er en Frugt af Overlæg med foranførte J. F. S. paa samme Tid som han vistnok ogsaa følte sig yderlig opbragt over, at en Ansøgning om Fritagelse for Transport ud af Riget var afslaaet og hvorved han troede at se alle sine Fremtidsplaner tilintetgjorte." Til nærmere Oplysning om de i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 inden Strafarbeidsanstalterne begaaede Diciplinærforseelser og de for samme anvendte Revselser tillader man sig at hidsætte : I a. og b. Opgaver, der vise Antallet og Arten af de i Ise Halvaar 880 og i Aaret lete Juli 880 til 0te Juni 88 begaaede Diciplinærforseelser. (Se Side 0 og ). De Diciplinærforseelser hvori Fangerne hyppigst have gjort sig skyldige saavel i lste Halvaar 880 soin i Aaret late Juli 880 til 0te Juni 88 har for Bodsfængslets Vedkommende været Meddelelse til Medfange eller ForsOg derpaa, Opsætsighed, Ulydighed m. v. samt upassende Opførsel og uanstændigt Forhold. Ved Feellesstrafanstalterne har i samme Tidsrum af Mandsfangerne det største Antal været diciplinært revsede for Opsætsighed, Ulydighed m. v., Slagsmaal, Klammeri m. v. samt Besiddelse af utilladte Gjenstande. For Kvindefangernes Vedkommende stiller Forholdet sig saaledes, at i iste Halvaar 880 har Rapseri og Tiredelighed, Opsætsighed, Ulydighed, m. v. samt Slagsmaal, Klammeri m. v. været de hyppigste Diciplinærforseelser, medens i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 det største Antal har været afstraffet for Besiddelse af utilladte Gjenstande, Opsætsighed, Ulydighed m. v. samt Slagsmaal, Klammeri m. v. II a. og b. Opgaver, der vise Antallet og Arten af de i iste Halvaar 880 og Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 inden Rigets Strafarbeidsanstalter for begaaede Diciplincerforseelseelser anvendte Revselser. (Se Side og ). De hyppigst anvendte Revselser har saaledes i Bodsfængslet i iste Halvaar 880 været Hensættelse i ordinær Fangecelle paa Vand og Brød og i dunkel Strafcelle paa Vand og Brød, i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 Hensættelse i dunkel Strafcelle paa Vand og Brod og i lys Strafcelle paa Vand og Brod. I nellesstrafanstalterne har af Mandsfangerne i de nævnte Tidsrum det største Antal været revsede med Berøvelse af Tillægskost og korporlig Revselse; for Kvindefangernes Vedkommende har i iste Halvaar 880 de hyppigst forekommende Revselser været Hensættelse i Enrum i lys Celle paa Vand og Brod uden Sysselsættelse samt Berøvelse af Tillægskost, i Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 Berøvelse af Tillægskost og Hensættelse i Enrum lys Celle paa Vand og Brod uden Sysselsættelse.

36 0 B. No.. ' v 'Jo Bp o sj o a ajpuv rucliop BkieJoa Jong ()Bun -P0I III osioioppdiai opuglizraafo 0PgrUln Yu esioppisoa 'gill 7 `Ca' ; cl r)- 'C'al 'N N ''' IE ;. 'AI.BITI ' 'IV 0.. S In.-I N CO H 0, H 00 Cr, i I et, 00 ei, 00 N H 0 H CO H 0, 0 N..., lc. H. a, ' ko r- ri rel II er,., CO a, CA Ḥ. CV I,Z,', ii, ' ii it ', c.,, CfD t=.a r. s IT el, N. et, 0 ra a., ' c ai, 'IAI I cj ot GN. 0 H, ogbllopoxa Bo pasdni 'BM 'IAT cœ. N - N H ot, I cp,, ot Iii. itilliivvioaiii ye osiabilmisog oproct.w lots Bo qvasuoaola notpoa liftpuamiren S o Tesx0jdo opuossucifi oburejpow IN piogioa Bnapaajn. Bo IJounuvix teuttabvis vrecixop BOSIO LT Joao osiabiapu a soussdid Poul 09(0 opuos -swill. Bo poqiiirplui 'paqb -fslmc 'sin.,, s s ep s s o s o ' TAT -- ' ', 'sill, a, Cr,.0 'X Iv. sin ' I -w.... -sit;» 'AI -, 'MI - ) * R,... 'sill ko, s c i G, CO 0. t-- ot. cr,.. I N I N ic0 H IT, H H GO,CZi,, CO CT, a kr, N N N N. '-ko oo ko,.,--., ii ko, i c.... r.. I. o s s I i a H a H i I H eii s- i- (X) CZ CT, N CO te CO.yr ii 0 ri Le a L-- 'RI...,t, ko co ir, N N CA 0 C0 d 00 CO -, ' g ad +a tf c al,. 0 o +a '.. 5, 0,g."',t.f A E-, C, P.,. +. Ta. t: ' - H..... o c. cå fil,g o.- I 7 ce,g

37 B. No.. -sill cc. cv C,.- QC 0,.- VD VD.. C,. cl:, * I V I X co ri 0>.,--( w./v cf, c0 N c0 et( GO N ri N...li I 0...J - 0 WM ri co a a co a CO 'I 9 Sp OSIOA oaptiv 'X,... ri eli i CC> 'AI co,- a ei, N CD BIB. co co 'iv re di a p 0sIoa aorta aburj I I I t I -PeIAI ITT esi0i9pp9 A. a co,-.. et, con li gs) TT 'SIP t- N. N OPTrelgUerf) a. a a L-- 9Per[Ril Ye "PPP -Ma 'X r- I-- -. 'AT N -SIR a-i pectibllopina Bo TaescIva '.TAT 'MI 'Al *U tintivimoatii 0 ospilipmisag. -TAI sm l es, co a N. N N N <0,-, o 0 ri r.,. c.,:,,,,,,. N i t.,-,--. I et, CO t-.,- a a a a a a a,..., v.,..,:t t-, E--,ti,- s,i opfactav leis Bo crevuoaoa ' co a a CO CO - a N. a -,H..t.,GO a c, a cs, u, u, o -Sm. N,- et( *piottioa: vimmlsiren Bo tosapijdo apuossucla I a u,. a u, a ko ri rt r, i ex, 0 ar, u, JAI mo r ri N Co. t. Co Co *BM - el,. 0 BUVJP OW TI piotpoa -Ropaajn Bo a c c... a I L;....., ulumix 'urtutsiivis.. cc cr, N C,Co a Co. N N -SIR viedxop 0sa 0a aono ostabiapull 'X TAT 'X Coce, i-t I...tt(. a a J I I I I I CO IV GO co co cat) cq ar, t- qousscisa 'sii VD r, et,c, rf ri r r 0M iasaøjcio piles -fredn Bo per[btsta. a,f, C. i L... N et,et, patib Iswsdcs co 0, co ar, Co ko o 'RI ri N in ri, Co H ci, cv, i. r-c- tr...0 ()...,-, Co rfil to t() '7 æ _cs ra) 0 Z, It a-,.. '7 d tid g: ' re'a ea tl a o

38 B. No.. t o o CO E- "r rå ri......, = MM. C`. oi. ri N Ce.J kir,.. ri +a C, N Ci, Ce' CC. ri CO L.-.. Ci,a M co i CD.. MMI Mal 7;. C, N 00 el, I 0. :7-0, c,. c0 I N ri kr, I cd N CD G, ri T- Cr, co C t=. CO Cq CO N cr; , 0, af: ria co N T CO.. CO ri.. CA C., --. -, ti,g, CI, --C I C CO..,H a; c, CDI CD... F.i C ;.... CT', c,..5, c, -, CD t70 = 'C'?...,z... Cd g.. GY, - pi 7.!,0 Ft Tit CD 0 0 CO 0 o -', t 0 0 E"' E- boco u, tia '7. QE

39 tf o E ca H i= t. B. No.. N (Pa H Co c.o CO G\ r- H Co rf, cra H CO H..0. "r H H a, HI r I).w w (,)?zo g , 8 ia rd Q).; 7..0" b P..-,,,...,...,... a, ri -. "d, CO H -,5-. -,-. Z.0),--, i a,) a),-7,--, +. ca E -,-. CJI cl)... Co t= ce. rd 7, d P.., ct) C (7).?.-i g ti O to p- Co E.7 C.,.0.M..; L.-. Co 0 CO Co,, ;., a,,, P,,..- a) CO tan -5 c.),i,0 H Co0 I. tal) '5 0 g cd,,c'a '-ci -. Co C, CO COH rt, GO Pti Co H G "c"i r. t> 0 E-I M.. r;). Co CD cx) cx) ra

40 B. No.. Af de Fanger, der i Lobet af iste Halvaar 880 have hensiddet i hver af Rigets Strafarbeidsanstalter er afstraffet for Diciplinær forseelser : Iste Halvaar 880. Antal diciplinært afstraffede Fanger. Samlet Fangebelæg.*) Procent af det samlede Fangebelæg. Det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg. Procent af det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg. M. K. Tils. M. K. Tils. M. K. Tils. M. K. Tils. M. I K. Tils. Bodsfængslet , '0 7, 07,8 07,8 0/0 0/0 0/0 0,6 0,6 Akershus Strafanstalt , 6, 75,8 75,8 6,9 6,9 Christiania Tugthus ,9 8, 9,7 8,87 96,8 79,5 8, i 0,,5 Bergens Do. 9,7 9,7 00,58 00,58,9,9 Throndhjems Do , 5,9,9 6,7 60,00,7 0, 6,7 6, , 7,7 9,0 80, 56,8 086,5 I, 9,,5 Af de nævnte Fanger ere revsede ved Bodsfængslet 5 Fanger Gange, Fanger Gange og Fange Gauge ; ved Akershus Strafanstalt Fange Gauge ; ved Christiania Tugthus Mandsfanger Gange og Kvindefange Gange ; i Bergens Tugthus Mandsfanger Gange ; i Throndhjems Tugthus Mandsfanger Gange og Kvindefange Gange. Af de Fanger, der i LObet af Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Strafarbeidsanstalterne ere for Disciplinærforseelser afstraffede : iste Juli 880 til 0te Juni 88. Antal disciplinært afstraffede Fanger. Samlet Fangebelæg.**) Procent af det I samlede Fangebelæg. Det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg. Procent af det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg. Bodsfængslet... Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus. Bergens do.. Throndhjems do. M. I K. Tils I I K. Tils. K. Tils. M. K. Tils.. K. Tils /0,5 7,9 7,,5 8,7 0/0,5 00,9 7,9 90, 6,6, 66,5,5 08,9 8,6, 6,65 00,9 90, 9, 59,8 08,9 65,7 7, 0/0,9 0,0 5,7 8, 9, o 50,7 9, 7 0/0,9 0,0, 8,, ,7,5 7, 87,57 58,60 086,7 0, 8,0 6,8 Af disse Fanger vare ved Bodsfængslet Fanger revsede Gange, Fanger Gange og Fanger Gange ; i Akershus Strafanstalt Fanger Gange, i Christiania Tugthus af Mandsfangerne to Gange, to Gange og *) 0: Antallet af de fra foregaaende Aar hensiddende samt af de i Halvaarets LOb indkomne og fra andre Strafanstalter (eller fra Sygehus) overflyttede Fanger. **) a: Antallet af de fra foregaaende Aar hensiddende og i Aarets LOb indkomne og fra andre Strafanstalter overflyttede Fanger.

41 B. No.. 5 en 8 Gange, af Kvindefangerne en Gange ; i Bergens Tugthus Fanger Gange og en Fange Gange ; i Throndhjems Tugthus af Mandsfangerne fem Gange, tre Gange og en Gange og af Kvindefangerne to Gange og en Gange. Oin de disciplinære Forhold i Christiania Tugthus har denne Anstalts Bestyrer i Beretningen for Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 bemærket Følgende: Hvad Fangernes Forhold angaar, da maa Mandsfangernes, med Undtagelse af ovenanførte Svenske, i det Hele taget siges at have været godt. Der har jo været faa af dem i denne Strafanstalt i Beretningsaaret og af disse have saa mange som mulig været henlagte i Celle, hvorved Antallet paa Barakkerne blev i hoi Grad indskrænket. Hvad derimod Kvinderne angaar, da viser Strafjournalen, at flere af disses Opførsel har været meget mislig. Jeg har i mine tidligere Indberetninger gjentageu.de fremholdt, at det utvivlsomt var et Feilgreb, da korporlig Revselse for deres Vedkommende blev afskaffet, og jeg er fremdeles af den Anskuelse, at denne Straf snarest mulig bør optages. Man behøver ikke at nære nogen Frygt for, at den skulde blive misbrugt ; men blot at dette staar der vil virke overmaade gavnlig paa disse raa Individer, hvoraf her til alle Tider vil være et tilstrækkeligt Antal. Ingen af de andre Straffe indeholde næsten noget afskrækkende. Hvad har f. Ex. den Straf at hensættes Dage i Celle uden Sysselsættelse og i Uger med Sysselsættelse at betyde? Disse dovne Mennesker thi Devenskab og Lediggang er jo deres Hovedlyde, som avle de andre finder sig utvivlsomt godt derved. Havde der hermed været forbunden halv Kost, vilde Straffens Virkning have været effektiv. Jeg er saaledes kommen til det Resultat, at Strafreglementet for Kvinder er altfor mildt. Jeg ved jo vel, at der paa Fængselsmøderne er anført, at korporlig Revselse ikke burde finde Sted engang for de mandlige Fanger, da det jo skulde være en nedværdigende Straf, men jeg paastaar, at man maa tude blandt de Ulve man er iblandt, og er Straffen for mild, bliver Disciplinen i Forhold dertil." Bestyreren af Throndhjems Tugthus har i Beretningen for Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 udtalt sig om Fangernes Forhold bl. A. saaledes : I Oktober og November Maaned viste enkelte Fanger sig noget trodsige og tildels truende ligeoverfor Opsynet ; øieblikkelig anvendte korporlige Revselser bragte imidlertid Vedkommende til Eftertanke. Det fremgik af Samtaler med enkelte af disse Fanger, at de vare paavirkede af den ovenomtalte Finlænder J. F. S. Forøvrigt maa Fangernes Forhold siges i det Hele taget at have været godt, uagtet vistnok for en Del den gode Aand, der tidligere har været fremherskende i denne Anstalt nu synes at være trængt tilbage af en mere letsindig og fordringsfuld Optræden, hvis Aarsag udentvivl maa søges væsentlig i Anstaltens Mangel paa Evne til at udskille de forskjellige Klasser af Forbrydere, og kommer jeg i denne Forbindelse til at berøre et Punkt, der har Krav paa Opmærksomhed. Det er Strafanstaltens Mangel paa Natceller. *

42 6 B. No.. Denne Mangel, der allerede tidligere var følelig, er i de sidste Par Aar voxet til et Krav, der ikke Imager lader sig afvise, da Anstalten efter de i den senere Tid foretagne Forandringer i Reglerne for Fuldbyrdelse af Strafarbejde blandt sit Belæg allerede tæller et større Antal ældre og dybt fordærvede Forbrydere, der i Hviletiderne og især om Natten ove en hoist fordærvelig Indflydelse paa deres unge og paa Forbryderveien mindre erfarne Kammerater hvorpaa det ovenfor anførte Tilfælde afgiver Exempel." Overinspektøren udtaler sig videre i sin Beretning med Udførlighed om de skadelige Følger af Samværet mellem de forskjellige Fanger paa Sovelokalerne i Fællesanstalterne ; men Departementet anser det ikke fornødent at gjengive mere deraf, efterat det ved de efter Ieretningsaarets UdlOb foretagne Forandringer saavel med Lokalerne som af andre Forhold inden Anstalten er opnaaet adskilligt til Forbedring af Forholdene i den heromhandlede Henseende. Det fornødne herom vil blive meddelt i en senere Beretning. E. Sjælepleien og Undervisningen. Af de af Præsterne og Lærerne ved Strafarbeidsanstalterne for lste Halvaar 880 og Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 afgivne Indberetninger skal man tillade sig at meddele følgende Uddrag : Bodsfeenglet. Gudstjeneste har været afholdt hver Søn- og Helligdag med Undtagelse af Søndage, da den indstilledes paa Grund af den strenge Kulde og Sondage paa Grund af Oppudsning i Fængslet. Paa den ene af disse Søndage blev imidlertid holdt Bibellæsning af Førstelærer og Tredielærer paa Skoleværelset for Partier (78 Fanger). Fangerne har overværet Gudstjenesten med Rolighed, Orden og Opmærksomhed. Præsten har soin tidligere holdt Bibellæsninger Gange om Ugen. Almindelig Kommunion har været afholdt Gange for 67 Fanger, hvoraf kommunicerede Gange, Resten een Gang. Fange negtedes af Præsten Adgang til Nadveren ; meldte sig til Altergang, men traadte tilbage efter en Samtale med Præsten, og et Par Fanger fraraadedes Deltagelse og drog sig tilbage. Sygekommunioner afholdtes, deraf de to for samme Fange. 6 Fanger er i det heromhandlede Tidsrum konfirmerede. Den ene af disse havde været Mormon uden dog i Virkeligheden at kjende noget til Læren, idet han kun havde modtaget en overfladisk Vækkelse, der snart var sporløst forsvunden. I Fængslet var han en stille og snul Fange, der erhvervede sig en sjelden klar og grundig Kristendomskundskab. De øvrige konfirmeredes idetheletaget med god Kristendomskundskab og godt Forhold. Dødsfald er i denne Tid indtruffet.

43 B. No. 7 Flere Fanger har afgivet Bekjendelser dels om Forbrydelser, der ei have været opdagede, dels om Forbrydelser, hvorfor de ere dømte, men som de for Retten havde benegtet. Flere Tilfælde af religiøs Forstemthed har fundet Sted, deraf stærkere med Tegn til mental Sygelighed, som nærmere er omhandlet i Bodsfængslets trykte Beretning for Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88. Af disse Fanger, overflyttedes de to til Akershus Strafanstalt, medens en maatte indlægges paa Gaustad Sindssygeasyl. Af de 08 Fanger, der udgik af Bodsfængslet i iste Halvaar 880 blev en Fange, som overflyttedes til Akershus Strafanstalt, ikke examineret ved Udgangen af Fængslet. Ved Indbringelsen erholdt han Karakteren Godt" for saavel Kristendomskundskab som Læsning og Skrivning. Af de øvrige 07, der i Halvaaret udgik af Fængslet, bleve efternævnte ved Løsladelsen examinerede i Kristendomskundskab og Læsning med følgende Udfald: Karakter. For Kristendomskundskab. For For Læsning. Skrivning. Meget godt.. 9 Næsten meget godt. 7 0 Godt Næsten godt Temmelig godt Næsten temmelig godt Maadeligt Næsten maadeligt. Slet.. 5 Den ene af de ifølge Benaadning i Halvaaret løsladte Fanger erholdt ved Løsladelsen Udmærket godt" for Kristendomskundskab, hvilken Karakter ogsaa tildeltes den ovennævnte Gut, der tidligere havde været Mormon og konfirmeredes i Fængslet. Ved Indbringelsen havde al disse Fanger erholdt : Karakter. For Kristendoms- For For kundskab.læsning. Skrivning. Meget godt Næsten meget godt. ' 0 Godt 5 Næsten godt.. 5 `6 Temmelig godt.. 8 Næsten temmelig godt. Maadeligt Næsten maadeligt.... Slet.... 0

44 8 B. No.. Fanger blev ved Indbringelsen ikke examinerede i Skrivning, da de vare indkomne, førend Paabudet herom var givet. Af de Fanger, der udgik af Bodsfængslet i Aaret lete Juli 880 til 0te Juni 88 bleve de Fanger, der overflyttedes til Akershus Strafanstalt, kun examinerede ved Indkomsten, da en af dem for Læsning og Kristendomskundskab erholdt Næsten meget godt", de andre Godt" ; for Skrivning erholdt Næsten meget godt", Godt", Temmelig godt" og Næsten temmelig godt". En Fange, som indlagdes paa Gaustad Sindssygeasyl, fik ved Indkomsten Godt" for Læsning og Kristendomskundskab og Temmelig Godt" for Skrivning. Af de 09, som løslodes efter udstaaet Straf, blev Lapper, der saagodtsom ikke kunde tale et Ord Norsk, ikke examinerede ; Fange kunde paa Grund af Sygdom ikke examineres ved Løsladelsen. Forøvrigt havde Examinationen af Fangerne saadant Udfald : Karakter ved Løsladelsen. For Kristendoms- For kundskab. Læsning. Meget godt Næsten meget godt Godt 6 6 Næsten godt.. ' Temmelig godt., 5 Næsten temmelig godt. 6 6 Maadeligt.. Næsten maadeligt. Slet.. For Skrivning Karakter ved Indbringelsen. For Kristendoms- For For kundskab. Læsning. Skrivning. Meget godt Næsten meget godt 9 9 Godt Næsten godt Temmelig godt Næsten temmelig godt. 7 9 Maadeligt... 0 Næsten maadeligt Slet... Ikke oplyst. Undervisningen i Skolen har idethele været drevet soin tidligere. Af de Fanger, som skulde have Skole, maatte en tages bort paa Grund af Sindssygelighed. To andre Fanger, der ytrede stor Ulyst til Skolen og Ønskede Fritagelse herfor, fjernedes tildels af Hensyn til de andre Fangers Undervisning en Tid fra Skolen.

45 B. No. 9 I Sangundervisningen deltog i kortere eller længere Tid i iste Halvaar Fanger, i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 0 Fanger. Salmodikon og Skrivebog har været uddelt omtrent i samme Forhold som tidligere. En Optælling, Omordning og ny Inddeling af Fængslets Bibliothek fandt Sted i iste Halvaar 880. Funktionærernes Bibliothek talte ved Udgangen af Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 7 Bind, Fangernes Udlaansbibliothek 99 Bind. Akershus Strafanstalt. Gudstjeneste er regelmæssig bleven afholdt hver Søn- og Helligdag med Undtagelse af Søndage, da den maatte sløifes, den ene Gang paa Grund af Præstens og Lærerens Upasselighed, den anden paa Grund af Kirkens Oppudsning. I Forbindelse med Gudstjenesten har der oftere været afholdt Katekisation. Ligesom tidligere har derhos været holdt religiose Forsamlinger eller Opbyggelser, som Fangerne ikke have været tvungne til at deltage i, navnlig Juleaften, Aftenerne før Altergang samt i Fastetiden. 7 Fanger have i det omhandlede Tidsrum af / Aar kommuniseret. Jordfæstelser har fundet Sted. Præsten har i heromhandlede Tid modtaget eller aflagt ca. 0 Fangebesøg. Angaaende de Løsladte har Præsten bemærket, at adskillige af dem ere komne tilbage igjen til Anstalten, men at han ogsaa har havt Glæde af flere af de Løsladte, og at det navnlig er ham bekjendt, at det gaar rigtig godt med ialfald af dem, man har faaet over til Amerika, medens han vilde have næret den største Tvivl om Varigheden af deres Frihed i Hjemmet. Med Hensyn til Undervisningen har Anstaltens Lærer i det Væsentlige anført følgende :,Skoleundervisningen har været fortsat i Overensstemmelse med den for Skolen vedtagne Plan. Den begyndte i iste Halvaar 880 med 69 Fanger, hvoraf flere dog løslodes, medens Andre efter Ansøgning fritoges for Skolen og flere maatte forlade den paa Grund af deres Anbringelse i Anstaltens Bageri navnlig i Sommermaanederne. Antallet af de Fanger, der i Løbet af Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 deltog i Undervisningen, varierede mellem 60 og 75, fordelte paa opadstigende Klasser. Undervisningsgjenstandene har været Norsk, Historie og Geografi. Uagtet Fangerne i det Store taget har vist megen Interesse for Skolen, har Fremskridtet i positive Kundskaber ikke kunnet være særdeles stort, dels af den Grund, at Eleverne stadig skifter, og dels fordi en hel Del af dem ved Optagelsen paa Skolen meget ofte mangler de simpleste Elementærkundskaber. Fra Begyndelsen af Mai 88 har Læreren meddelt Undervisning i Engelsk en Extratime ugentlig til 0 a 0 Fanger. Undervisningen for Cellefangerne har nærmet sig Karakteren af Sjælesorg, da dels Opholdet i Cellen paa Grund af Cellernes

46 0 B. No.. ringe Antal har maattet blive kortvarigt for mange, og dels mange af Fangerne har havt en nødtørftig Børnelærdomskundskab ved Optagelsen. Katekisationer er af Læreren bleven afholdt i Kirken efter Prædikenen med samtlige Fanger en Gang hver Maaned. En nogenlunde fyldig Gjennemgaaelse af Luthers Katekismus er under disse paabegyndt. Fangerne har i det Store taget deltaget i disse Katekisationer med Interesse og Liv." I Undervisningen i Skrivning og Regning har i Tiden Iste Januar 880 til 0te Juni 88 tilsammen 79 Fanger deltaget. Fangerne have vist Flid og Lærelyst og Ordenen og Diciplinen har været god. De i iste Halvaar uclgaaede Fanger erholdt ved Løsladelsen følgende Karakterer i Kristendomskundskab og Læsning : For Kristendoms- For kundskab. Læsning. Meget godt 9 0 Godt 8 Temmelig godt De i Aaret lste Juli 880 til 0te Juni 88 udgaaede 69 Fanger erholdt for de samme Fag efternævnte Karakterer : - Meget godt. Godt... Temmelig godt For Kristendoms- For kundskab.læsning Med Hensyn til Regning og Skrivning stiller Forholdet sig saaledes, at en ganske liden Procent kunde regne godt, en lidt større skrive godt. Omtrent 5 9/0 kunde skrive en Del og omtrent 8 oh regne noget. Resten skrev meget lidet og kunde i Regelen ikke regne. En fuldstændig Gjennemgaaelse af Anstaltens Bibliothet har fundet Sted. Det omfattede 0te Juni 88: 760 Bind. Christiania Tugthus. Gudstjeneste har været afholdt som for regelmæssig hver Son- og Helligdag vexelvis for Mandsfanger og Kvindefanger. Fangernes Forhold har i det Hele været exemplarisk. Anstaltens Præst har udtalt som sit bestemte Indtryk, at Fangerne med Glæde have mødt frem til Gudstjenesten, ligesom han ofte har hørt Udtryk af Taknemlighed for den rigelige Adgang, der gives til at høre Guds Ord forkyndt. I de Maaneder omkring Nytaar 88 har Præsten ugentlig holdt et religiøst Foredrag vexelvis for Mands- og Kvindeafdelingen for Mændene over Bodssalmerne, for Kvinderne over de 0 Bud. Kommunion er meddelt foruden til en Kvindefange paa Sygestuen det samlede / Aar til Mandsfanger og 69 Kvindefanger. Den i Beretningerne for 878 og 879 omhandlede Kvindefange, der blev forberedt til Konfirmation, er i Aaret 880 til 88 bleven konfirmeret.

47 B. No. Hun havde tilegnet sig en forholdsvis meget god Kundskab. En ung Mandsfange konfirmeredes ogsaa i Begyndelsen af 88 efter omtrent i et halvt Aar at have modtaget næsten daglig Undervisning, hvori ogsaa en Del andre, navnlig unge Mandsfanger fik deltage. Det var først i den sidste Maaneds Tid før Konfirmationen at der sporedes noget religiøst Alvor hos demie af Naturen letsindige og trodsige Fange. Hjemmedaab er forrettet Gange paa Sygestuen. I Dødsfald indtraf i Beretningstiden. Vedkommende var en ugift Mands - fange, hvis Sygdom temmelig uventet antog en dødelig Karakter, og soin neppe selv var forberedt paa denne Udgang. Han var nylig indsat og havde fort et omvankende Liv. Præsten tilsaa ham oftere under hans Sygdom. Den specielle Sjælepleie har været øvet omtrent i samme Omfang og paa samme Maade som tidligere. Hos Kvinderne har der været meget større Trang til Sjeelepleie end hos Mandsfangerne. Om den moralske og religiøse Tilstand i det Hele har Præsten bemærket, at den vistnok heller ikke i det sidste Aar kan siges at have vær et god, skjønt han tror, at det nu har lysnet en Smule. Præsten antager dog, at bedre Tilstande ved Mandsfangernes Fjernelse, Opsynets Forstærkelse og Fangernes gunstigere Fordeling forhaabentlig vil stilles denne Anstalt i Udsigt. Undervisningen har i iste Halvaar 880 været drevet paa samme Maade som tidligere. Med Hensyn til Skole-Undervisningen i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 har Anstaltens Lærer i det Væsentlige bemærket følgende : Skolen begyndte sin Virksomhed efter Sommerferierne den ste August 880. I denne Tid har der daglig været undervist baade paa Mands- og Kvindeafdelingen saaledes, at Mandsfangerne have nydt Undervisning om Formiddagen fra 8 / til 0 og Kvindefangerne i Regelen fra 5 til 6 / om Eftermiddagen. I Skoleaaret har der i det Hele været afholdt 8 Kursus -- for Mandsfanger og 5 for Kvindefanger. Grunden til, at der kun har været afholdt Kursus for Mandsfangerne var den, at der i sidste Kvartal af Skoleaaret ikke indkom nogen Mandsfange, der skulde nyde Undervisning. I sidste Kvartal blev derimod afholdt Kursus for Kvindefangerne et om Formiddagen og et om Eftermiddagen. Antallet af de Fanger, der i Skoleaaret deltog i Undervisningen var 96, hvoraf Mandsfanger og 7 Kvindefanger. Der har kun været meddelt Undervisning i Kristendomskundskab. Soin Støtte for Hukommelsen har Fangerne benyttet Bibelhistorie og Katekismus, hvori de da har havt daglig Udenadslektie. Læreren har ved Katekisationer og Foredrag søgt at gjøre Indholdet forstaaeligt for dem, idet han har lagt væsentlig Vægt paa den bibelhistoriske Undervisning, da en stor Del af Fangerne aldrig have læst Bibelhistorie men kun Katekismus og Forklaring uden forst at kjende Fundamentet for al Fortolkning, nemlig de nøgne historiske Fakta, hvorom Bibelen beretter.

48 B. No.. I det Store og Hele taget have Fangerne udvist Flid, Opmærksomhed og god Opførsel i Skolen. Søndagsskolen har efter vedkommende Læreres Beretning ogsaa været drevet som tidligere. Resultatet af Undervisningen vil sees af nedenanførte Karakterer: Karakter ved LOsladelsen. a. Mandsfangerne. For Kristendoms-. For kundskab. Læsning. Udmærket godt Næsten udmærket godt. Meget godt Næsten meget godt. 8 Godt 7 Næsten godt 9 Temmelig godt. Næsten temmelig godt. Maadeligt Slet.. Karakter ved Indbringelsen. For Kristendomskundskab. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt Meget godt. Næsten meget godt Godt Næsten godt.. Temmelig godt.. 7 Næsten temmelig godt Maadeligt 8 Slet For For Læsning. Skrivning, 6 6 Karakter ved Løsladelsen. b. Kvindefangerne. For Kristendoms- For kundskab. Læsning. Udmærket godt Næsten udmærket godt. 7 Meget godt 8 0 Næsten meget godt. 5 Godt 7 5 Næsten godt Temmelig godt.. 6 Næsten temmelig godt. Maadeligt Slet..

49 B. No.. Karakter ved Indbringelsen. For Kristendomskundskab. For For Læsning.Skrivning. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt._, Meget godt... 8 Næsten meget godt Godt 5 8 Næsten godt.67 Temmelig godt.., Næsten temmelig godt 7 Maadeligt 0 Slet 0 De ovennævnte Mandsfanger og 7 Kvindefanger bleve alene ved Indsættelsen examinerede i Skrivning, hvorimod man ved LOsladelsesexamen ikke fandt Grund til at prove dem i dette Fag, hvori de under sin Hensidden i Tugthuset ikke havde havt Anledning til at Ove sig. Bogsamlingen har været benyttet og Bogudlaanet er foregaaet som forhen, kun at i det sidste Halvaar Bgsgerne uddeltes hveranden istedetfor hver Maaned til Barakkerne, da det viste sig, at de uddelte BOger vare saamange, at de ikke paa langt nær bleve gjennemlæste paa Maaned. Præsten antager, at ogsaa Bogsamlingen vil profitere af Mandsafdelingens Fjernelse, da Bøgerne paa denne Afdeling fare ganske anderledes ilde end paa Kvindeafdelingen. Soin karakteristisk oplyser han, at de paa Mandsafdelingen niest søgte og slidte BOger syntes at være de af historisk Art, Reiseskildringer, Tidsskrifter o. dsl., medens den opbyggelige Litteratur fortrinsvis blev benyttet af Kvindefangerne. Bergens Tugthus. Gudstjeneste har regelmæssig været afholdt paa Son- og Helligdage. Ingen Fange har i Beretningstiden begjært sig fritagen for at bivaane Guds- enesten. Læreren har hver Thorsdag Aften holdt Bibellæsning i Kirken for samtlige Fanger. Kommunion har været afholdt Gange for tilsammen 5 Fanger. Ingen Fange er i det heromhandlede Tidsrum bleven konfirmeret. Derimod har et Par ukonfirmerede Fanger havt speciel Kristendomsundervisning. Den ene af dem var overordentlig uvidende, da han indkom i Strafanstalten. Han havde levet som Omstreifer og havde knapt Begreb om Kristendommens forste Elementer. Han var noksaa flittig og ivrig til at tilegne sig kristelig Lærdom i de Maaneder, han var i Strafanstalten, men blev dog ikke moden til Konfirmation. Den anden, der ogsaa var Omstreifer, gjorde ogsaa Fremskridt, om det end gik smaat. En tredie Fange ligeledes Omstreifer der indkom i Strafanstalten i iste Halvdel af 88, var skjønt konfirmeret

50 B. No.. saa uvidende, at han ikke kunde læse. Ilan erholdt ogsaa særskilt Undervisning. Undervisningen saavel i Ugeskolen som i Søndagsskolen har i det Hele været drevet omtrent paa samme Maade som før. Kristendomsundervisningen har været fostsat saaledes, at Læreren med Cellefangerne har hest hovedsagelig Katekisme Timer om Ugen og Timer med andre forskjellige Fanger enten Katekisme, Bibelhistorie eller Forklaring. Efter Nytaar 880 var i disse Religionstimer Fangebelægget delt i 8 Partier Cellefangerne og de paa Sygestuerne undtagne. Efter Nytaar 88 gjordes heri den Forandring, at man ved Religionsundervisningen særlig havde de Fanger for Oie, som var mest uvidende og soin derfor ogsaa fornemmelig tiltrængte Undervisning, medens Flerheden af Fangerne havde en saa vidt tilstrækkelig Kristendomskundskab, at det fra den Side seet var unødvendigt at undervise dem deri. Paa denne Maade vandtes da ogsaa mere Tid for dem, som var vankundige og uvidende. Undervisningsfagene har iøvrigt bestaaet i Regning, Skrivning, Geografi og Verdenshistorie. Antallet af skolepligtige Fanger var ved Begyndelsen af Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 0, ved Udgangen af dette Tidsrum 7. Flere Fanger over 5 Aar gamle deltog ogsaa i Undervisningen, særlig i Foredragstimerne, hvor Antallet har gaaet op til 0, medens i de andre Undervisningstimer gjennemsnitlig omtrent Fanger har mødt frem. En Del Fanger har molt frem hver Dag, uanseet til hvilken Afdeling de hørte. Ordenen paa Skolen har været god. Søndagsskolen har været drevet som før. Regne- og Skrivetimerne har været meget lidet besøgte. I Foredragstimerne har gjennemsnitlig 0 Fanger været tilstede. I Sangøvelserne, der har været afholdt Time hver Lørdag, har omtrent Fanger deltaget. Af de i Løbet af lste Halvaar 880 fra Bergens Tugthus udgaaede Fanger bleve ved Løsladelsen efterncevnte Antal examinerede i Kristendomskundskab, Læsning og Skrivning med følgende Karakterer : Karakter ved Løsladelsen. For Kristendoms- For For kundskab. Læsning. Skrivning. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt Meget godt Næsten meget godt. 7 9 Godt 7 5 Næsten godt.. Temmelig godt.. a Fanger kunde ved LOsladelsen af Strafanstalten ikke skrive.

51 B. No.. 5 Af de løsladte Fanger havde ved Indbringelsen erholdt: Karakter ved Indbringelsen. For Kristendoms- For For kundskab. Læsning. Skrivning. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt Meget godt.. Næsten meget godt. 5 Godt Næsten godt.. Temmelig godt.. Næsten temmelig godt Maadeligt 9 Fanger vare ved Indbringelsen ikke examinerede i Kristendomskundskab og Læsning. 5 Fanger kunde ved Indbringelsen ikke skrive og 5 vare ikke examinerede i Skrivning. For Aaret ste Juli 880 til 0te Juni 88 var Resultatet af Examinationen i ovennævnte Fag følgende : Karakter ved Løsladelsen. For Kristendoms- For For kundskab. Læsning. Skrivning. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt Meget godt Næsten meget godt Godt 0 8 Næsten godt.. Temmelig godt.. Næsten temmelig godt Maadeligt Næsten maadeligt. Slet 7 Fanger kunde ved Løsladelsen af Strafanstalten ikke skrive. Disse vare alle over den skolepligtige Alder og har heller ikke gaaet paa Skolen. Karakter ved Indbringelsen. For Kristendoms- For For kundskab. Læsning. Skrivning. Udmærket godt.. Næsten udmærket godt Meget godt 7 Næsten meget godt. 7 9 Godt Næsten godt. 6 Temmelig godt.. Næsten temmelig godt. Maadeligt.. Næsten maadeligt. Slet.

52 6 B. No. 6 Fanger vare ved Indbringelsen ikke blevne examinerede i Kristendomskundskab og Læsning. Fange kjendte ikke Bogstaverne ved Examinationen i Læsning. Fanger kunde slet ikke skrive og Fanger bleve ikke examinerede i Skrivning ved Indbringelsen. Bogsamlingen er i Beretningstiden bleven forøget med flere Nummere, saaat den tæller, Bind. Læselysten hos Fangerne har som før været livlig. Bogbytning foregaar Time hver Onsdag, og Fangerne faa paa den Maade bytte hveranden Uge. Throndhjems Tugthus. Gudstjeneste har været af holdt regelmæssig hver Søn- og Helligdag, vexelvis for Anstaltens Mands- og Kvindeafdeling. For den Afdeling, hvor Gudstjeneste ikke er bleven afholdt har Klokkeren om Eftermiddagen afholdt Postille- eller Bibellæsning. Bibellæsning eller Katekisation har derhos været afholdt Gang ugentlig for hver Afdeling, vexelvis af Præsten og Læreren, for Mandsafdelingen Onsdag og for Kvindeafdelingen Torsdag Aften Kl. 6 /-7 /. Ingen Fange har paa Grund af særegne Omstændigheder for længere Tid været fritaget for at overvære Gudstjenesten. Et Par Fanger, der vare hensatte i Celle i Henhold til Revselsesreglementet, overvar ikke Gudstjenesten nogle Søndage. Kommunion har været forrettet 0 Gange for tilsammen 9 Mandsfanger og 56 Kvindefanger. Det har altid og navnlig i Mandsafdeliegen hændt, at flere Fanger ere skriftlig anmeldte end der virkelig kom til at deltage i Kommunionen, idet ikke faa efter mundtlige Forhandlinger med Præsten frivillig er traadte tilbage i Erkjendelsen af at de neppe vilde have noget Gavn af at nyde Sakramente paa deres daværende aandelige Standpunkt. Enkelte har Præsten bestemt maattet afvise dels fordi de havde været for kort Tid i Strafanstalten til at man sømmeligen og med nogenlunde Tryghed kunde stede dem til Nadverbordet, dels fordi de lige til den sidste Tid havde opført sig saa slet, at deres Nadvernydelse vilde være bleven til Forargelse ; andre har Præsten maattet afvise, fordi de manglede endog den tarveligste Kundskab om Sakramentet. Der var kun nogle faa, som ihærdigt have villet tiltvinge sig Adgang til Nadveren. Konfirmationshandlinger ere foretagne i Beretningstiden Den ene skede i Forbindelse med Daab af en Aar gammel Omstreiferske. Denne troede, at hun var døbt i Sverige, men da ved noia,gtig Undersøgelse Intet kunde oplyses om hendes Daab, blev hun efter egen Begjæring døbt og derefter konfirmeret. Hun var ved sin Indsættelse meget vankundig, men viste saavel ved Lærerens Undervisning som ved Konfirmationsundervisningen rosværdig Flid og Alvor. Den anden Konfirmationshandling forrettedes for unge norske Gutter i Konfirmationsalderen. En ukonfirmeret Kvindefange begj ærede flere Gange Konfirmation før sin Løsladelse, men maatte afvises, da hun var

53 B. No.. 7 aldeles vankundig o b saa ganske blottet for Evner, at hun vel nærmest maatte betragtes som Idiot, og havde som Folge heraf saagodtsom intet Udbytte af den Undervisning hun nød i Anstalten. Ved Udløbet af Beretningstiden havde Anstalten desuden 5 ukonfirmerede Mandsfanger Lap, svensk og norsk Omstreifer, de øvrige Norske. Af disse Ukonfirmerede vare i Konfirmationsalderen, de øvrige voxne. Jordfæstelser har fundet Sted, Den ene af de døde var et 8 Dage gammelt hjemmedøbt Barn. En Dissenter er bleven optaget i Statskirken. Han blev kort efter Optagelsen overflyttet til Bodsfængslet. Den specielle Sjælepleie ved Samtaler med Fangerne er foregaaet for Mandsafdelingens Vedkommende hver Dag Kl. 0-. Kun naar et uswd vanligt Antal Fanger har meldt sig til Samtaler saint ved extraordinære Leiligheder, f. Ex. forud for Kommunionen ere Samtaler ogsaa blevne henlagte til Eftermiddagen. Forhandlinger med Mandsfanger har aldrig fundet Sted i deres Hviletid. Ved Kvindeafdelingen ere Samtalerne foregaaede Kl. - Eftermiddag eller flere Gange om Ugen. Noget udpræget Tilfælde af religiøs Vækkelse, som det kunde være Interesse at give en nærmere Omtale, har ikke forekommet. Undervisningen, der er meddelt i Tiden Kl. 8 til / Formiddag, har for Mandsfangernes Vedkommende i Regelen været ordnet saaledes :. I C e e n. Timers ugentlig Religionsundervisning for indkomne og udgaaende Fanger har været meddelt enkeltvis og obligatorisk for hver Fange. Denne Undervisning har mindre gaaet ud paa at bibringe Fangen et bestemt Fond af Kundskaber end at bibringe ham saadanne religiose Sandheder, der maatte antages at have sin særegne Betydning for ham. Det Antal Undervisningstimer, som ere anvendte for hver enkelt Fange, har været forskjelligt og afhængigt af det Tidsrum, han umiddelbart efter sin Indsættelse og for sin Udgang har hensiddet i Celle.. Paa Sk o le n. Fællesundervisning. I Religionsundervisningen har de norske Fanger været delt i Partier med Timers ugentlig Undervisning for hvert Parti. Paa et af disse Partier er den skolepligtige Fange a : enhver Fange under 5 Aars Alderen tagen med, naar han efter sin Hensidden Celle er bleven bragt til Arbeide paa Arbeidslokale. Finner og Lapper have havt Times ugentlig Religionsundervisning i sit eget Sprog, forsaavidt de ikke har været det norske Sprog mægtige. Ligesaa har forsømte og ukonfirmerede Fanger havt Times ugentlig Religionsundervisning ; de sidste har ogsaa deltaget i de Religionstimer, hvori de efter sin Nationalitet ellers skulde deltage, om de havde været konfirmerede. I Historie, Geographi, Læsning, Skrivning og Regning er der givet Times ugentlig Undervisning. Sammen med Læsning er der undervist i Grammatikens Hovedregler og sammen med Skrivning for de viderekomne Fangers Vedkommende i Diktat. Finner og Lapper under 5 Aar have del-

54 8 B. No.. taget med Norske i de sidstnævnte Fag, forsaavidt de for Sprogets Skyld kunde have noget Udbytte deraf. Al Fællesundervisning har været obligatorisk for Fanger indtil 5 Aar. Finners og Lappers Undervisning har været obligatorisk uanseet Alder. Fra iste Marts 88 til Beretningsaarets Slutning fungerede en af Stiftsdirektionen konstitueret Lærer. Som Følge heraf og dels ogsaa af den Grund, at Cellerne skulde under Reparation udpaa Vaaren, sløifedes Celleundervisningen, medens den øvrige Undervisning henlagdes til Eftermiddagen. I Kvindeafdelingen har ingen regelmæssig Celleundervisning været givet. Læreren har ugentlig undervist Timer i Religion. Den ved Kvindeafdelingen ansatte Lærerinde har i Beretningstiden undervist tilsammen 95 Fanger i Skrivning og tildels Regning i Timer en Eftermiddag om Ugen. Undervisningen har været sluttet med en liden Aftenandagt, til hvilken ogsaa de i Undervisningen ikke deltagende Fanger ere blevne indkaldte. Hveranden Søndag har Lærerinden for det samlede Kvindebelæg forelæst enten en lærerig Fortælling eller en opbyggelig Betragtning. Denne Sammenkomst er altid begyndt og sluttet med Bon' og Sang. Fangernes Kundskabstrin ved Indbringelseil i og Løsladelsen af Strafanstalten vil erfares af nedenstaaende Angivelse af Karaktererne for Kristendomskundskab, Læsning og Skrivning særskilt for iste Halvaar 880 og for Aaret lete Juli 880 til 0te Juni 88. iste Halvaar 880. Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen. For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For A. Mandsfanger. kundskab.læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning. Meget godt Godt Temmelig godt Maadeligt. Slet.... ingen Karakter Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen.. For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For B. Kvindefanger. kundskab. Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning. Meget godt.. Godt Temmelig godt Maadeligt... Slet...,.._ ingen Karakter..._ 5..._

55 B. No.. 9 iste Juli 880 til 0te Juni 88. Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen. For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For A.Mandsfanger. kundskab Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning. Udmærket godt. Meget godt, Godt Temmelig godt Maadeligt... 0 Slet ingen Karakter Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen. For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For B. Kvindefanger. kundskab Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning. Meget godt,. 0 6 Godt 8 6 Temmelig godt VIaadeligt...,_ Slet ingen Karakter Anstaltens Bogsamling er i iste Halvaar 880 bleven forøget med Boger til en Værdi af omtrent 56 Kroner. Derhos er Skolemateriel (Vægkarter og Skolebøger) indkjøbt for henved 9 Kroner. I Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 er den forøget med 75 Bind, deri iberegnet endel Lærebøger. Hertil kommer Aargange af Søndagslæsning saint 00 Testamenter. Bogsamlingen har i det Hele været flittig benyttet. F. Sundhedstilstanden. Man tillader sig herunder at fremlægge : XII. Opgaver over Fanger, der ere behandlede for betydeligere Sygdomme iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 (Tabel XII a og b). De Sygdomstilfælde, som nærværende Tabeller omfatte, ere i Fællesstrafanstalterne behandlede paa Sygestuerne eller i Celle og i Bodsfængslet paa Sygeafdelingen eller i Fangeceller. Af Tabellerne vil sees, at Antallet af de for betydeligere Sygdomme Behandlede og af Døde har været:

56 50 B. No.. iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Samlet Antal Fanger. Under Behandling for betydeligere Sygdomme. DOde. Samlet Antal Fanger. Under Behandling for betydeligere Sygdomme. Wide. =0 M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. I Bodsfængslet.. - Akershus Strafanstalt. - Christiania Tugthus. - Bergens Tugthus.. Throndhjems Tugthus I Sygedagenes Antal og Gjennemsnitsantallet af disse paa hver Syg har været : iste Halvaar 880. lete Juli 880 til 0te Juni 88. Sygedage. Sygedage. Det hele Antal. I Gjennemsnit paa hver Syg. Det hele Antal. I Gjennemsnit paa hver Syg. M. K. M. K. M. K. M. K. I Bodsfængslet 8,00 )6 5,5 - Akershus Strafanstalt 68 9,7 76 9,86 - Christiania Tugthus 6 8 5,, 7 78,0 7,0 Bergens Tugthus, 08 8,56 - Throndhjems Tugthus ,5 5, ,75,5 Antallet af Syge i Aarets Løb i Forhold til det hele Fangeantal, det daglige Gjennemsnitsantal af Syge samt dettes Procent af Fangebelægget var følgende : iste Halvaar 880. Syge. lete Juli 880 til 0te Juni 88. S y g e. Procent af det samlede Fangeantal. Det daglige Gjennemsnitsantal. Af 00 Fanger syg daglig. Procent af det samlede Fangeantal. Det daglige i Af 00 Gjennemsnitsantal. Fanger syg daglig. M. K. M. M. K. M. K. M. K. I Bodsfængslet..,0 0,6-0,,9 0,7 0,6 - Akershus Strafanstalt 7,,76 -,6-6,0,8,66 - Christiania Tugthus.,59 7,76 0,75,6 0,9,6 5,05 6,0 0,0, 0,0,67 - Bergens Tugthus..,5 6,67 6,6,75.) , - Throndhjems Tugthus 6, 7,9 5,98,76,66 7,9,6 65,9,96 5,7,07 7,90 *) Heri kun medregnet Sygedage paa Sygeafdelingen.

57 B. No.. 5 Dødsprocenten af de Syge og af det samlede Fangeantal har i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 været: Iste Juli 880 til 0te Juni 88. Procent af de Syge. Procent af det samlede Fangeantal. M. K. M. K. I Bodsfængslet 7,65 0,70 - Akershus Strafanstalt 5,08 0,8 - Christiania Tugthus 0,00,0 - Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus,75,67 0,0,0 I iste Halvaar 880 fandt intet Dødsfald Sted inden Strafanstalterne. Sygeprocenten og Dødsprocenten for det samlede Antal Fanger, der henholdsvis i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, har udgjort : iste Halvaar 880:. Sygeprocenten: for Mandsfanger (07) 0,06 Kvindefanger (), og - det samlede Antal af begge Kjøn. 0,5 iste Juli 880 til 0te Juni 88:. Sygeprocenten: for Mandsfanger (0),66 - Kvindefanger (59) 8,6 og - det samlede Antal af begge Kjøn 7,68. Dødsprocenten : for Mandsfanger.. 0,6 - Kvindefanger.... 0,8 og - det samlede Antal af begge Kjøn 0,5 I 879 udgjorde Syge- og Dødsprocenten ifølge Beretningen for samme Aar:. Sygeprocenten : for Mandsfanger,5 - Kvindefanger,5 og - det samlede Antal af begge Kjøn,9 *

58 5 B. No... Dodsprocenten: for Mandsfanger 0,6 - Kvindefanger 0,55 og - det samlede Antal af begge Kjøn. 0,6 De i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 afdode Fangers Alder saavelsom Dpidsaarsagerne vil sees af nedenstaaende Oversigt : M. K. Alder. Dødsaarsager. Bodsfængslet 9 Tæring. Do. 8 Meningitis. Akershus Strafanstalt Bronchit. kronisk Diarrhoe. akut Rheumatisme. Christiania Tugthus 5 akut Tuberkulose. Throndhjems Tugthus Mavekræft. I Blodforgiftning. Foruden de ovenfor behandlede betydeligere Sygdomstilfælde er i Beretningstiden i Strafanstalterne ogsaa forekommet forskjellige lettere og ubetydeligere Sygdomstilfælde. Antallet af disse og det procentvise Forbold af samme til det samlede Fangebelæg har været: iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Antal af lettere og ubetydeligere Sygdomstilfælde. Proc ent af det samlede Fangeantal. Antal af lettere og ubetydeligere Sygdoms- Procent af det samlede Fangeantal. M. K. M. K. M. K. M. K. I Bodsfængslet 7,5 78-8,0 - Akershus Strafanstalt 6, 08-8, Christiania Tugthus ,00 5, ,69 57,8 - Bergens Tugthus 58 6, ,5 - - Throndhjems Tugthus ,67 67, ,8 00,00 Fuldstændig eller delvis Arbeidsfrihed har været tilstaaet Fanger, der have været behandlede for lettere Sygdomstilfælde :

59 B. No.. 5 iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Antal Dage. Antal Dage. M. K. M. K. I Bodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus 66 ikke oplyst - Bergens Tugthus 5 - Throndhjems Tugthus I Throndhjems Tugthus har ligesom tidligere fuldstændig eller delvis Arbeidsfrihed paa Grund af Upasselighed ikke været tilstaaet nogen Fange, da enhver Fange, swan paa Grund af Sygdom ikke har kunnet arbeide, strax er bleven indlagt paa Sygestuen. Sygekost har været tilstaaet: iste Halvaar 880. iste Juli 880 til 0te Juni 88. Antal Dage. Antal Dage. M. K. M. K I Bodsfængslet - Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus 68 - Throndhjems Tugthus Derhos er forskjellige Extraforpleininger saasom af Melk, 0, Brød, Smør, Kavringer, Skonrokker, Kjød, Fisk, Kaffe, Sukker m. V. bleven tildelt flere Fanger efter Lægens Anordning. Totalbelobet af Udgifter ved Sygebehandlingen (Kontoen Sygeudgifter"), med særskilt Opgave af Belobet for Medikamenter, har udgjort : iste Halvaar 880. lste Juli 880 til 0te Juni 88. Sygeudgifter. Deraf særskilt for Medikamenter. Sygeudgifter. Deraf særskilt for Medikamenter. Kr. Kr. Kr. Kr. I Bodsfængslet 65. ikke oplyst ikke oplyst - Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus *) *) I Sygeudgifterne er medregnet Kr for en paa Botvolds Sindssygeasyl indlagt Fange,

60 5 B. No.. Af epidemiske Sygdomme forekom i Beretningstiden kun nogle faa Tilfælde. I Christiania Tugthus angrebes saaledes en Aar gammel Kvindefange den 8de Juli 880 af Børnekopper, hvorfor hun strax overførtes til Koppelazarettet. Hun havde været paa Tugthuset siden September 879 og der er Intet oplyst om, hvorledes hun var bleven smittet. Fra Lazarettet udskreves hun igjen den de September s. A. I Bergens Tugthus optraadte de Epidemier. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April 880 viste sig samtidig flere Tilfælde af en epidernisk Katarrh, der ytrede sig ved Hovedpine, Mathed, Lemsterhed i Kroppen, Bronkit og Snue, hvilket sidste Symptom ofte var det mest besværlige, forbundet med Feber. Tilfeeldene vare dog lette og krævede i Regelen ingen anden Behandling end nogle Dages Sengeleie ; flere af Fangerne gik ogsaa oppe under Sygdommen. I Slutningen af April Maaned optraadte derhos en Del lette Tilfælde af Rubeolæ. Man forsøgte at isolere de angrebne ved at henlægge dem i Celle. Sygdommen, der samtidig herskede epidemisk i Byen, standsede snart. I Marts Maaned 88 optraadte i samme Anstalt et Tilfælde af Tyfoidfeber, hvis Aarsag ikke kunde paavises, men det efterfulgtes ikke af flere Sygdommen begyndte soin Diarhoe, men snart indfandt der sig Næseblødninger, tor Tunge, sodet Belæg af Teender og Læber og betydelig Debilitet. Den Syge isoleredes i Celle og ombyggelig Desinfektion af Dejecta iagttoges. Af udviklede Sindssygdomme eller sygelige Forstemninger er forekommet flere Tilfælde. Af det i Lægernes Beretninger om disse Tilfælde Anførte skal man tillade sig at anføre Følgende : Om de i B o dsfæng sl et i Beretningstiden optraadte Tilfælde af Sindssygdom har saaledes Lægen oplyst : Fange No. 85, 5/ Aar gammel ved Indkomsten i September 879, frembød ved den Dagen efter Indsættelsen foretagne Lægeundersøgelse ingen væsentlig sjælelig eller legemlig Uregelmæssighed. Men efter Nytaar begyndte han at faa et daarligere Udseende, at blive mager og bleg, medens han paa samme Tid viste sig underlig af Væsen, noget som bar et stærkt Præg af Simulation. Undertiden var han aldeles taus, undertiden forkert i sine Svar, og nu begyndte han ellers ogsaa i sin Opførsel at spille den Sindssyge. Han havde saaledes rodet sammen en Formiddag alle sine løse Sager og spændt op sin Køie ; bag denne stod han ved Vogterens Ankomst i en truende Stilling med sine Trætøfler i Haanden. Ved lidt alvorlig Tiltale begyndte han dog strax at ordne sig igjen og, irettesat af Direktøren, forklarede han, at han havde gjort det efter Tilskyndelse fra en Fange, med hvem han havde siddet sammen i Distriktsfængslet, forat han skulde slippe Cellestraffen. Uagtet Lægen ikke havde nogen stærk Tro paa hans Sindsstemning, da der altid syntes at ligge noget paataget i hans Galskaber, anbefalede han ham dog til Fritagelse for nogen storre Straf. Det syntes ogsaa som om den Irettesættelse, han modtog af Direktoren, hjalp paa ham, thi han rumsterede ikke mere paa Cellen. Derimod var han en Gang senere urenlig, idet han

61 B. No, 55 lod sit Vand gaa i Sengen ; og dette undskyldte han med at han gjorde det af Frygt forat staa op om Natten, thi Stemmer truede ham fra alle Vægge, man trak ham ud af Sengen en Nat lige op til Maridalsvandet, og om Dagen forfulgte Vogterne ham, skare Ansigter af ham, opfandt stygge Historier om ham og blandede Gift i bans Mad ; Præsten henpegede paa ham i sine Prædikener. Alle disse Paastande bare imidlertid formeget Frasens Præg ; der var i det Hele ikke noget sandt Alvor i hans Væsen. Det viste sig ogsaa, at det Hele gik temmeligt hastigt over, thi fra Marts Maaned af mærkedes ingen abnorm Ytring eller Handling af ham ; han var efterladen i sit Arbeide, men han var ogsaa meget svag, saaat Uvirksomheden vel for Størstedelen var begrundet i de mindre gode Kræfter. Lægen har opført ham blandt de lettere Syge, da hans Anfald var ganske forbigaaende ; han opgav aldrig sit Arbeide, og det var ogsaa utvivlsomt, at han i hoi Grad overdrev -- noget han senere, da han saa det Unyttige derved, saa halvt om halvt tilstod. I de sidste Par Maaneder opførte han sig nogenlunde vel. F.-No. 5, en 5 / Aar gammel Sømand var overflyttet fra Bergens Tugthus for at udstaa den tilbagestaaende Del af en Straf, som reduceret til Bodsfaangselstid udgjorde Aar Maaneder 8 Dage. Ved Indkomsten i Slutningen af Mai 879 erklærede han sig frisk og for Lægeundersøgelsen frembød han paa nogen Blodløshed og Mathed nær ingen væsentlige Uregelmmssigheder. Men efter kort Tids Forløb kom der et indesluttet, mørkt Præg over hans Væsen og han syntes at nære en vis Mistro til Fængslet, hvorfor han vakte Lægens Opmærksomhed. Ved Undersøgelsen klagede han meget over Cardialgi, som ogsaa blev Gjenstand for Behandling, men der kom ogsaa Ytringer om, at han aldrig skulde komme ud, at man stadig vilde holde ham fængslet. Betjentene rottede sig sammen mod ham, Under dette viste han sig som en flittig og ordentlig Fange lige til Februar Maaned 880, da Ængstelsen tiltog, Nattesøvnen tabtes, fordi alskens Roster talte til ham, og der fremkom Ytringer om Lyst til selv at forkorte sit Liv. Cardialgianfaldene med Fordøielsesforstyrrelse som Kvalme, Brækninger tiltog under disse Raptus ; desuden klagede han over stærk Hovedpine og saa kongestioneret ud. Kræfterne stærkt aftagende, saaat han fik Skjælvetogter, naar Anfaldene kom eller naaar han anstrengte sig. Forat lette ham og skaffe ham nogen Frihed for Indespærringen blev han ansat som Kjøkkenassistent, men han følte sig ikke længe tilfreds i denne Stilling, dels fordi han ansaa sine Kræfter for smaa til at udrette Arbeidet paa en Samvittigheden fyldestgjørende Maade, dels fordi der paa Grund af DOvhed ikke turde stoles paa, at han opfattede de ham givne Anmodninger rigtigt. Den. de Februar indlagde Lægen ham derfor paa Sygecelle og fortsatte Behandlingen, der bestod i forlængede varme Bade og Beroligelsesmidler. Der viste sig i Virkeligheden nu efterhaanden mere Ro og Selvbeherskelse hos ham og efter en Uges Tid kunde han benyttes som Assistent hos Sygeoppasseren, et Arbeide, som han udførte noksaa godt, og i Lobet af Marts bedredes han endnu

62 56 B. No.. mere, det legemlige Velbefindende gik fremad, Ansigtet fik et lysere Udtryk, Oinene mere Liv. En Benaadningsansøgning, som blev anbefalet af Fængslet, bidrog ogsaa til at lyse op i ham, og da denne blev bevilget, havde han allerede længe været normal. Han udgik fra Fængslet med Taknemlighed for hvad der var gjort for ham, sjæls- og legemssund, med en ForOgelse af Legemsvægten. F.-No. 596, SOmand, / Aar gammel indkom 5te Februar 880 for Falskneri paa Aars Strafarbejde. I Mai 880 led han af Diarrhoea med Febersymptomer i nogle Dage og i Oktober 880 af en Svulst over hoire Haandryg som Folge af Vrid under Arbeidet. I November begyndte han at klage over dyspeptiske Symptomer: Maden vil ikke gaa ned," og i December at vise sig misstemt, nægter at arbeide, klagede over daarlig Nattesøvn og saa nervøs ud. Han syntes at tro, at han skulde løslades. Behandling indlededes med Bromkali og Morfindraaber, men han begyndte efter kort Tid at gjøre Knuder og vilde ikke tage Medicinen. Der forordnedes nu varme Bad af indtil Times Varighed, uden at hans Tilstand forbedredes. Ved hans LOsladelse er anført : Han ser bleg og ussel ud, har tabt 6 TE i Vægt. Han er fremdeles periodisk forvirret, men da hans velhavende Moder har forpligtet sig til at holde ham under Opsigt af en paalidelig Vogter i Hjemmet, bliver han ikke at indlægge i Asyl. F.-No. 77, Skomagerarbeider, 7 8/ Aar, indkom 7de December 880 for Tyveri paa 8 Maaneder. Uægte Barn; Faderen døde i hans tidlige Barndom, og han blev opfostret hos Fremmede paa Fattigvæsenets Regning. God Helbred. Hans Forhold var i Begyndelsen nogenlunde godt, men han syntes stupid og var daarlig til at arbeide ; dog gav han Indtryk af at være frisk. I de første Dage af Marts 88 viste der sig Uro og Ængstelse over ham. Natten til 5te Marts begyndte han at skrige og hyle, at slaa i Celledøren og ringe paa Klokken saa voldsomt, at hele Ringeapparatet gik itu. Hans Ytringer dreiede sig om, at nu maatte Sandheden frem, thi nu skulde han blive salig og finde sin Løn i selve Landet Kanaan," og en Strøm usammenhængende Ord brod 0s. Saavel for Præsten som for Lægen tilstod han den folgende Dag, da han var ved bedre Bevidsthed, at han led af Samvittighedsnag, fordi han lige fra sit 0de Aar og til den sidste Tid havde drevet crimen bestialitatis med Kreaturer. Han blev sat i Varetægtscelle og fik Times Bad samt Morfindraaber. Imidlertid blev han mere og mere urolig, sov ikke om Natten, spiste lidet, vilde gjerne klæde sig af og talte ganske forvirret. Den 0de Marts blev han indlagt paa Gaustad Asyl" I Ake r shu s St r a fa n s t al t forekom Sindssygdom hos en 7 Aar gammel Straffange, der indkom fra Bodsfængslet, hvor man ikke kunde beholde ham paa Grund af hans forstyrrede Væsen. Han klagede over, at der var kommen levende Dyr ind i ham, hvilke stadig ynglede og fortærede Alt i hans Indre. Han havde Horelseshallucinationer, idet han om Natten jevnlig tiltaltes af usynlige Aander. Dertil var han meget henfalden til

63 B. No.. 57 Onani. Han blev i Begyndelsen af Juli 88 overført til Gaustad Sindssygeasyl. Efter Lægens Beretning (for iste Halvaar 880) har enkelte Fanger i denne Anstalt til enkelte Tider røbet nogen Sindsforstemning, medens nogen egentlig Sindssygdom udenfor det her nævnte Tilfælde ikke har fundet Sted. Af udviklet Sindssygdom led i Christiania Tugthus en Aar gammel Mandsfange, svensk af Fødsel. Anstaltens Læge giver om ham følgende nærmere Oplysninger : Han skal som yngre undertiden have havt Krampeanfald, men paa Sindsforvirring skal der ikke have været noget Tegn førend i Januar 880, da han sad arresteret i Strømmen. Han skal da have havt nogle krampelignende Anfald og var derefter urolig, idet han angav at have Besøg af Satan, som i Skikkelse af en gammel Mand kom ind til ham gjennem en Laage i Væggen. Disse Vrangideer vedvarede efter hans Indkomst i Tugthuset, uden at der samtidig viste sig Tegn til nogen legemlig Sygelighed. En Søndag midt i Marts 880 fik han imidlertid under Gudstjenesten et Anfald med stærke krampagtige Trækninger, hvorved han faldt ned paa Gulvet. De paafølgende Nætter var han adskillig støiende paa Grund af at han troede, at Satan var hos ham og vilde gjøre ham Fortræd. Han havde mange forvirrede religiøse Begreber og troede jevnlig at have Samtaler med Erkeengelen Gabriel. Da hans Tilstand uagtet anvendt Behandling ikke bedredes, overførtes han den 9de Juli 880 til Gaustad Sindssygeasyl, hvorfra han, efterat være benaadet for den resterende Straffetid, udgik den 6de Februar 88". En anden i samme Anstalt hensiddende Mandsfange vakte ved sin OpfOrsel Tvivl, om han var sindssyg eller om han simulerede. Han var anfaldsvis urolig og voldsom, saa at han endog sønderslog Møblerne i sin Celle, men bagefter, naar han var straffet for sin Opførsel, tilstod han, at han vidste, hvor galt han havde baaret sig ad. I den sidste Tid af Beretningstiden har han været rolig og udført sit Arbeide. En Kvindefange i Christiania Tugthus klagede i længere Tid over Hovedpine og forstyrret Nattesøvn. Senere vaagnede hun oftere op om Natten i Forskrækkelse og troede at høre Stemmer om sig. Dertil klagede hun over Mathed, Appetitløshed, Oppression og nedstemt Humør samt over at Støien fra Fabrikken var hende meget plagsom. Hun havde Natteophold i Celle og blev i den senere Tid rolig og fornuftig. Om nogle i B er g ens Tugthus optraadte Tilfælde af Sindssygelighed har Anstaltens Lc* meddelt følgende Oplysninger: Den i Beretningen for 879 omhandlede Fange, der behandledes som sindssyg i Anstalten, udgik derfra i iste Halvaar 880 i normal Tilstand men indkom paa ny og har efter Indkomsten fremdeles været normal. En anden Fange, der ligeledes er omtalt i Beretningen for 879 som lidende af melankolsk Forstemning, laa ogsaa i ste Halvaar 880 under for sin sygelige Sindsstemning, hvori han aldeles optraadte paa den i forrige

64 58 B. No.. Beretning beskrevne IVIaade. Efterat han en Tid havde været i Bedring og for en Del havde optaget sit Skomagerarbeide, medens man i Løbet af Sommeren havde søgt at beskjæftige ham saameget som muligt ude med Stenpukning, fik han mod Slutningen af iste Halvaar 88 et af de sædvanlige Anfald af melankolsk Forstemning med Arbeidsvægring, der uforandret vedvarede til hans Udgang af Tugthuset i Høsten s. A. Om en i samme Anstalt hensiddende Aar gammel Fange oplyser Lægen, at han forhen skal have vist en abnorm Tilstand. Hensat i Celle for en mindre Forseelse i lste Halvaar 880 fik han et Anfald af Raseri. Han havde i nogle Dage været urolig, klaget over cardialgiske Fænomener, negtet at gaa i Kirken og idethele vist sig trodsig og gjenstridig, men havde i et Par Dages Tid atter vist sig mere medgjørlig efter alvorlige Forestillinger fra Overinspektørens Side, da Anfaldet brød ud. Han bandte og skreg, slog itu Vinduet og Celledøren og brugte Skjældsord med truende Gebærder mod sine Foresatte. Efter nogle Dages Uro blev han igjen roligere. Han idømtes kun faa Dages Vand og Brød for sin upassende Opførsel. Efter udstaaet Straf overførtes han til Sygestuen som lidende af Cardialgi. Her var hans Opførsel mindre tækkelig, idet han greb ethvert Paaskud til Klage. Lægen udtaler som sin Opfatning, at Angjældende for den største Del selv var Skyld i sin opbrusende Tilstand, idet han gav efter for sine Lidenskaber og sit trodsige Sind og saa langt fra at søge at beherske sig, selv ophidsede sig til sin voldsomme Færd. Senere blev han underkastet korporlig Revselse for upassende Opførsel, hvilket syntes at have virket godt paa ham. I Beretningen for iste Juli 880 til 0te Juni 88 forklares denne Fange at have vist en fuldstændig normal Opførsel. En Aar gammel Fange, der var inddømt i Bergens Tugthus paa Aar og som engang før havde gjort et Selvmordsforsøg ved Hængning, forsøgte (i ste Halvaar 880) at tage sig afdage, ialfald efter eget Opgivende, ved at sulte sig ihjel. Skjønt han ved sit Hængningsforsøg fandtes hmngende bevidstløs klamrende sig fast til Vindueskarmen i Cellen, idet Strikken var fæstet til Vinduets Jerngitter har Lægen næret Tvivl om, hvorvidt det var saa alvorlig ment. Den Maade, hvorpaa Strikken var anbragt med Knuden under Hagen og med en Rendesnare paa den mest lurvede Del af Strikken, der syntes mest anlagt paa, at Snaren ikke skulde 0be sammen, tydede, efter Lægens Mening, paa, at Processen har gaaet lettere og hurtigere for sig end af Angjældende beregnet, og at Bevidstløsheden har overrasket ham, hvilket nær kostede ham Livet. Heller ikke hans Forsøg paa at ende sit Liv ved Næringsvægring syntes saa særdeles alvorlig ment. Han forklarede for Lægen, at han var led og kjed af Livet og at der ikke frembød sig noget Haab for ham om bedre Dage. Han vidste, at man kunde anvende Tvangsfodring, men han gjorde tillige opmærksom paa, at Erfaring havde vist, at saadan kun lykkedes for nogle Maaneder, men at der efter denne Tid trods al Omhu indtraadte en Svækkelse, der om ikke lang Tid medførte

65 B. No.. 59 Døden. I fem Døgn tog han ikke Næring til sig, saavidt der kunde observeres, han blev bleg og saa meget mat ud, men forresten mærkedes ingen Hungersfænomener. Lægen bestemte sig dog til Tvangsfodring, da han troede, at denne vilde bringe ham til at afstaa fra sit Forsæt. Det behøvedes imidlertid ikke. Synet af Instrumenterne, især Mundtvingeren samt Forestilling om, at hans Viljekraft i Længden ikke vilde strække til, gjorde ham vaklende, og snart kunde han ikke modstaa Fristelsen af en Kop Melk, som holdtes til hans Læber. Senere har han ikke gjort noget Forsøg lignende Retning og har vist en fuldstændig normal Opførsel. En 6 Aar gammel Fange i samme Tugthus, som indkom den te September 880 dømt for Mord, led ved Indkomsten af Diarrhoea og var ternmelig forkommen, sløv og lidet meddelsom. Det blev snart nødvendigt at indlægge ham paa Sygestuen. Der indfandt sig Uro og Søvnløshed, af og til Angstanfald med Syner. Han ansaa sig forfulgt, talte om Straf og Helvede. Der indfandt sig endvidere Forgiftningsfrygt og Næringsvægring. Han talte kun hviskende. Hans Vilje var dog saa sløvet, at man ved bestemt Optræden kunde tvinge ham til at synke smaa Kvanta af Melk med Vin og.eg uden Anvendelse af mekaniske Fodringsredskaber. Diarrhoen standsede og der indfandt sig treeg Afføring. Kræfterne sank dybt og Afmagringen var betydelig. Hans Tale var pjattet og usammenhængende. Eftersom det lykkedes at nære ham kraftigere og regelmæssigere, bedredes dog Tilstanden. Man fik ham op af Sengen og ud i fri Luft. Han begyndte at spise selv, dog kun paa Befaling. Uro i Sindet og Samvittighedsangst vedblev men i ringere Grad. Hans Tilstand har siden Nytaar 88 stadig om end langsomt gaaet fremad. Han er fremdeles fjollet i sin Tale, men man har kunnet udskrive ham af Sygestuen og lade ham opholde sig med de øvrige Fanger paa Arbeidssalen, beskjæftiget med Drevplukning. En anden Fange, 9 Aar gammel, der indkom i samme Anstalt te April 880, forekom Lægen allerede ved Indsættelsen ikke ganske normal, sløv og fjollet i sin Tale, uden at der dog kunde paavises egentlige Vrangforestillinger hos ham. Allerede under den Sag, der gik forud for hans Domfældelse, var der opstaaet Tvivl om hans Tilregnelighed. Han blev Anstalten nogle Gange straffet for løgnagtigt og bedragersk Forhold. I Mai Mulled 88 blev han urolig og søvnløs. Han hørte op at spise, fordi ban ikke kunde synke, som han sagde. Han laa sløv og stille i Sengen med Tæppet trukket op over Hovedet. Han forte -usammenhængende Tale. Ved bestemt Tale lykkedes det om nogle Dage at faa ham til at synke Føden. Han blev snart livligere, stod villig op af Sengen og klædte sig. Efterat han var behandlet fra de Mai til te Juni i Celle, kunde ban atter optage sit Arbeide med Drevplukning paa Arbeidssalen, men synes fremdeles fjollet. I Throndhj ems Tugthus indtraf i lste Halvaar 880 et lettere Tilfælde af Melankoli, som efter 8 Dages Behandling gik over i normal Tilstand igjen uden senere at recidivere. Noget andet bestemt udtalt Tilfælde af mental

66 60 B. No.. Sygdom kom i dette Tidsrum ikke under Behandling, hvorimod en Fange, som under sit Ophold i Bergens Tugthus skulde have været sindssyg, var Gjenstand for stadig Observation, da han til sine Tider forekom sine Omgivelser ikke at være saa ganske normal. Da Lægen imidlertid ikke fandt noget særdeles paafaldende hos ham, og da Angjældende forøvrigt var stilfærdig og arbeidsom, fandt han det ikke nødvendigt at foreslaa nogen anden Forfoining, end at man stadig havde sin Opmærksomhed henvendt paa ham. I Aaret late Juli 880 til 0te Juni 88 forekom i sidstnævnte Anstalt af Sindssygdomme et Tilfælde hos en Mandsfange, som maatte indlægges paa Rotvold Sindssygeasyl, hvor han fremdeles henlaa den 0te Juni 88. Et Tilfælde af Melankoli indtraf ligeledes hos en Mandsfange, som i kort Tid blev behandlet paa Sygestuen, men siden overgik til privat Forpleining, da han efter Benaadning blev hjemsendt til sine Forældre. Endelig indtraf hos en Kvindefange et lettere og kortvarigt Anfald af Melankoli, der dog intet bemærkningsværdigt havde ved sig. Lægen ved Throndhjems Tugthus oplyser, at intet af disse nævnte Sindssygetilfælde stod i nogen Forbindelse med Opholdet i Strafanstalten, men havde denne uvedkommende Aarsager. Af Sygdomme udenfor de specielle nævnte har de hyppigst forekommende Tilfælde været: I Bodsfængslet: Katarrh, Diarrhoe, Dyspepsi og Cardialgi. I Fællesstrafanstalterne : Katarrh og Bronkit, Cardialgi, Gastrit, Diarrhoe og Dyspepsi. Sundhedstilstanden forklares i de indkomne Beretninger at have været god, ligesom de hygieniske Forhold har været tilfredsstillende. I Throndhjems Tugthus var dog Sundhedstilstanden som Følge af en usædvanlig langvarig og streng Vinter i 880 til 88 i Forbindelse med en kold og regnfuld Forsommer mindre god. Især var katarrhalske og rheumatiske Affektioner foruden Diarrhoea de hyppigste, medens man dog var forskaanet for Epidemier. Angaaende Resultaterne af Fangernes Veining hidsættes følgende Oplysninger for de forskjellige Strafanstalter for Tidsrummet iste Juli 880 til 0te Juni 88. B o ds fæ ngale t. Inden de forskjellige Aldre har efternævnte Procentantal Fanger vundet eller tabt eller havt uforandret Vægt : Alder. Vundet i Vtegt. II Tabt i Vægt. Uforandret Vægt. 0/0 /0 8-5 Aar 8,6,85 7, Aar,7 6,05 9, over 5 Aar 50,00,67 8, Akershus Str afanstalt. 97 Fanger veiedes og havde en Gjennemsnitswegt af 67,097 kg. Fanger o : 0, oh havde tiltaget i Vægt (tilsammen 96,90 kg.), o : 0 / 9é havde aftaget (tilsammen 99,00 kg.). medens 55 Fanger : 8 ikke havde nogen Forandring i Vægten. 0/0

67 B. No.. 6 Christiania Tug th u s. Af de vejede 77 Fanger (77 Mænd og 00 Kvinder) havde 6 ( Mænd og 95 Kvinder) o : 9 96 tiltaget i Vægt med tilsammen 5,66 kg., hvoraf de 99,6 kg. falder paa Mændene og de 5,0 kg. paa Kvinderne. Aftagende Vægt fandtes hos 6 Fanger (8 Mænd og 88 Kvinder) o : 96. Den samlede Vægtforringelse var 8, kg. fordelt med 8,68 kg. paa Mændene og 97,75 kg. paa Kvinderne. 5 Fanger (8 Mænd og 7 Kvinder) : 9 6 viste ingen Forandring i Vægten. B erg ens Tugthus. Af 60 Fanger, der veiedes, viste 87 Fanger eller 5,8 go sig at have tiltaget i Vægt, 55 Fanger eller,7 6 at have aftaget og 8 Fanger eller,5 é at have beholdt den samme Vægt. Thr on dhj ems Tugthus. Af de vejede Fanger havde 7 Fanger eller 86,05 96 tiltaget i Vægt med noget over,7 kg., 5 Fanger eller,6 9/0 aftaget i Vægt med,5 kg., medens Fange eller, Š havde samme Vægt som ved Optagelsen. Til Oplysning om Sygeligheden hos Anstalternes Betjening i iste Halvaar 880 og i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88 meddeles efterfolgende Oversigt: iste Halvaar 880. Fra forrige Aar. Tilkomne i iste Halvaar 880. I Bedring. Døde. Tilsammen. Helbredede. Tilbageliggende 0te Juni 880. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. I Bodsfængslet Akershus Strafanstalt - - Christiania Tugthus. - Bergens Tugthus.. - Throndhj ems Tugthus iste Juli 880 til 0 te Juni 88. Tilkomne i Fra forrige Aaret Juli Aar. 880 til 0 Juni 88. M. K. M. K... MOMMIIMMI M. K. M. K. I Bedring. M. K. Døde. Tilsammen. Helbredede. Tilbageliggende ved Aarets Udgang. M. K. M. K. 0. I Bodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus I ii I 76 9 De hyppigst forekommende Tilfælde hos Betjeningen var Katarrh, Bronkit, Diarrhoe og Gastrit.

68 6 B. No.. G. Arbeidsvirksomheden. Arbeidsvirksomheden er i iste Halvaar 880 og i Aaret bleven drevet i det væsentlige paa samme Maade som tidligere. Følgende Oversigt viser omtrentlig, hvor stor Del af Fangeantallet, procentvis beregnet, har været beskjæftiget for offentlig Regning, for privat Regning eller i Anstalternes egen Tjeneste samt hvor stor Del har været arbeidsudygtige : I Gjennemsnit for samtlige Strafanstalter. Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. iste Halvaar 880. Olo slo " Beskjceftigede for offentlig Regning 67,9 56,6,7 78, 6, 6,8 Do. for privat Regning 9,5,7 9, 0,6 8,, Do. i Anstalternes egen Tjeneste,0,6 8,6,6,6 8,5 Arbeidsudygtige 0,6 5, 7 8, 8,5,9 5,5 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Aaret Beskjeftigedefor offentlig Regning 75, 5,,6 78,9 5, 58,7 Do. for privat Regning.,7 6, 8,8,,7 7, Do. i Anstalternes egen Tjeneste. 9,, 8,5 0, 7, 7,7 Arbeidsudygtige,0 9,0 8, 9,5,6 6, 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Størstedelen af Fangerne have saaledes ligesom tidligere været beskjæftigede for offentlig Regning. De ved Anstalterne drevne Arbeidsgrene have i det væsentlige været de samme som tidligere. Det omtrentlige gjennemsnitlige Antal Fanger, der i Beretningsaarene har været beskjæftiget ved hver af de væsentligste Arbeidsgrene vil sees af folgende Sammenstilling :

69 B. No.. 6 Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhj ems Tugthus. Tilsammen. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. I K. iste Halvaar 880. Snedkerarbeide 58 - a - lo Skomagerarb eide Skrædderarbeide Stenhuggerarbeide Smede arbeide Spinding, Vævning og dermed i Forbindelse staaende Arbeider Kurvmager- og Stolmagerarbeide Malerarbejde Bagning Mattebinding og Drevplukning Dreierarbeide Bodkerarbeide Blikkenslagerarbeide Sadelmagerarbeide Vask SOm og Strikning Klistring af Æsker. Notbinding _ - Aaret Snedkerarbei de Skomagerarbeide Skrredderarbeide Stenhugger rbeide - - a Smedearbeide Spinding, Vævning og dermed i Forbindelse staaende Arbeider Kurvmager- og Stolmagerarbeide - 5 " ''' - 6 '" " 5 - Malerarbejde Bagning Mattebinding og Drevplukning Dreierarb eide Bodkerarbeide Blikkenslagerarbeide Sadelmagerarbeide Vask SOm og Strikning Notbindinit

70 6 B. No.. Forholdet mellem D ag e m e d Arb ei de eller virkelige Arbeidsdage og Dage u den Ar beide - d. e. Helligdage, Sygedage, Dage, hvori Arbeidsfrihed paa Grund af Sygelighed har været tilstaaet samt Dage i Strafcelle uden Sysselsættelse - eller uproduktive Dage har været : Bodsfængslet. Christiania Tugthus. BergensI Tugthus. Akershus Strafanstalt. Thhjr:mnsd- Tugthus. iste Halvaar 880. Samlet Antal Fangedage Deraf: Dage med Arbeide uden Af 00 i Dage med Arbeide Fangedage. Dage uden Aaret Samlet Antal Fangedage Deraf:Dage med Arbeide uden Af 00 Dage med Arbeide Fangedage. Dage uden Som Middel til at opmuntre Fangerne til Flid og god Opførsel er ved Fællesstrafanstalterne ligesom tidligere anvendt Tillægskost - enkelt og dobbelt. I hvilken Udstrækning Tillægskost er uddelt vil sees af de nedenfor under litr. H. meddelte Tabeller. Man tillader sig at meddele en Opgave over Værdien af, hvad der i Beretningsaarene er afhændet fra Anstalterne (med scerskist Angivelse af, hvad der er leveret direkte fra disse, altsaa ikke gjennem Udsalgene) samt af hvad der er udført for og leveret til Strafanstalternes eget Brug : Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthns. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. lste Halvaar 880. Afhændet fra Anstalterne , deraf direkte fra Anstalter ie Til Anstalternes eget Brug Tilsammen Aaret 880. Af hwndet fra. Anstalterne deraf direkte fra Anstalter Le Til Anstalternes eget Brug Tilsammen

71 .. B. No.. 65 Til nærmere Oplysning over Værdien af Beholdningerne af Fabrikata ved Beretningsaarenes Begyndelse og Slutning ved hver af Strafanstalterne hidsættes folgende Oversigt : Værdien of Beholdningerne af Fabrikata. iste Januar te Juni 880. Forøgelse eller Formindskelse i Beretningsaaret. Værdien af Beholdningerne af Fabrikata. iste Juli te Juni 88. Forøgelse eller Formindskelse i Beretningsaaret. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Bodsfængslet I Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus "; Bergens Tugthus Throndhj ems Tugthus Endelig skal man tillade sig at meddele folgende Oversigt over Udbyttet af Arbeidsvirksomhe den ved Strafanstalterne : Bods- Akershus Christiania fængslet. asntsrtaafl-t Tugthus. Bergens Tugthus. Throndhjems Tugthus. ste Halvaar 8 8 O. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Bruttoindtægterne have udgjort Udgifterne til Materialier m. V. have andraget til Igj en Tillægges eller fratrækkes Forøgelsen eller Formindskelsen af Totalsummen af Beholdninger af Fabrikata, Materialier m. V d bliver den rene Indtægt of Fangernes Arbeide Aaret Bruttoindtægterne have udgjort Udgifterne til Materialier m. V. have andraget til Igjen Tillægges eller fratrækkes Forøgelsen eller Formindskelsen af To talsummen af Beholdninger af Fabrikata, Materialier m. V , H bliver den rene Indtægt af Fangernes Arbeide. n

72 66 B. No. Fordeles Arbeidsfortjenesten paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg fremkommer folgende Resultat : ste Halvaar 880.*) I Gjennemsnitlig dag lig Fangebelæg. Bodsfængslet 07.8 Akershus Strafanstalt 75.8 Christiania Tugthus 79.5 Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus.7 Samtlige Strafanstalter underet Aaret Bodsfængslet Akershus Strafanstalt 90. Christiania Tugthus 59.8 Bergens Tugthus 08.9 Throndhjems Tugthus 7. Samtlige Strafanstalter underet aarlig. Arbeidsdagene er beregnet at udgjore : i iste Halvaar og i Fordeles Arbeidsfortjenesten paa de virkelige Arbeidsdage, stiller Forholdet sig saaledes Kr. Udbytte for hver Fange daglig. Kr pr. Arbeidsdag. Kr Pr. virkelig Arbeidsdag. Iste Halvaar ]lodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus.. Throndhjems Tugthus Samtlige Strafanstalter underet Som det vil sees har Udbyttet af Arbeidsvirksomheden ved nogle af Strafanstalterne været ikke ubetydeligt store i 8 80/8 end i iste Halvaar 880. For Akershus Strafanstalts Vedkommende er den anforte betydelige Stigen i Udbyttet imidlertid kun tilsyneladende, idet der i Opgaven for 8 80/8 er medtaget som Nettoudbytte af Arbeidsvirksomheden et Belob af Kr. 65.7, der vedkommer iste Halvaar 880 og derfor rettelig skulde været tillagt BelObene i den Rubrik ere beregnede efter det i Halvaaret virkelig medgaaede Bel0b. Kr. Kr.

73 B. No.. 67 Nettoudbyttet for dette Aar. Tages Hensyn hertil bliver Udbyttet pr. Fange ste Halvaar 880 : aarlig Kr , daglig Kr. 0., pr. Arbeidsdag Kr. 0.5 og pr. virkelig Arbeidsdag Kr. 0.5, og for 8 80/si : aarlig Kr. 6.9, daglig Kr. 0., pr. Arbeidsdag Kr. 0.5 og pr. virkelig Arbeidsdag Kr Efter disse almindelige Oplysninger skal Departementet i Korthed tillade sig at =Ore, hvad der i de indkomne Beretninger forovrigt er meddelt vedkommende Arbeidsvirksomheden ved de enkelte Anstalter: Bods fae ngs le t. Arbeidsdriften har i Beretningsaarene ligget betydeligt nede. Klistring af Esker, der tidligere blev drevet i ikke liden Udstrækfling, saavelsom Sækkesyning horte fuldstændig op, hvorfor man for at beskjæftige Fangerne maatte lade dem i stor Udstrækning pille Drev og spikke Tobakspinder og Trædyr in. m. samt forarbeide Raggesokker, der er et meget afsætteligt Fabrikat, i storre Maalestok end sædvanligt. Da Gjed.eraggens Karding og Spinding er et meget uheldigt Cellearbeide, indrettede man sig saaledes, at enhver nykommen Fange, soin Lægen ikke udtrykkelig fritog derfor, blev paa en særegen Celle, som han ikke beboede, anvist at bearbeide et vist Kvantum Rag. Af Maskiner er anskaffet en Boremaskine og en Lochmaskine, hvorhos der er arbeidet i Fængslet en Lochmaskine og en Tvindemaskine. Ved Ak e rs hus Str a fan stalt har Arbeidsvirksomheden været den samme som tidligere. Af de forskjellige Arbeidsgrene er det hovedsagelig Uldmanufakturet og Stensliberiet, der drives ved Hjælp af Maskiner, hvorhos der ogsaa har været anvendt Dampkraft til Sveive- og Cirkelsag samt til Dreierbcenkene og Viftemaskinen. De Arbeidsgrene, der har givet det bedste Udbytte er Snedker- Dreier- og Skomagerarbeide. Mindst gunstigt stiller Forholdet sig for Skrædderarbeidets og Stenhuggerarbeidets Vedkommende. C hr isti an ia Tugthu s. Ved Mandsafdelingen er Arbeidskirksomheden lidt efter lidt eftersom Mandsfangernes Antal aftog bleven betydelig indskrænket. Arbeidet har ved denne Afdeling kun givet et daarligt Udbytte, idet de indkomne Mandsfanger ikke forstaa noget Haandverk eller andet nyttigt Arbeide og desuden kun have korte Straffetider. Ved Kvindeafdelingen, hvor.arbeidsvirksomheden har været drevet paa samme Maade som tidligere, er der vævet og spundet ikke ubetydeligt for Byens KjObmænd, ligesom man har havt en Mængde Som for Depotet. For dette sidste Arbeide er man meget taknemmelig, skjondt Betalingen for samme er meget daarlig nemlig / af hvad Depotet betaler fri Folk. Af Maskiner er indkjobt en Vævstol, der kostede Kr Ligeledes er indkjobt endel Symaskiner istedetfor nogle udslidte, der maatte kasseres og solgtes ved Auktion. En Stampemaskine, som man ved Anstalten ikke længere havde Brug for, blev med Departementets Samtykke solgt for en Pris af 00 Kroner. 5*

74 68 B. No.. Angaaende Arbeidsvirksomheden bemærker Bestyreren endvidere følgende : Paa Fangernes Flid og Arbeidslyst er sjelden eller aldrig Klage at høre. Alting gaar med Lyst. Dette maa jo i Regelen ogsaa were saa. Dels vilde en modsat Tingenes Orden ikke taales, dels vilde Tiden blive dræbende lang og dels vilde Fangerne ikke opnaa de tarvelige Goder, som Tillægskosten yder. Hertil kommer, at det i det mindste lader som om selv de, der ude forer et ryggesløst og dovent Liv, have Lyst til at lære noget. Kvinderne ville saaledes gjærne lære at sy, strikke, stryge og vaske og helst Arbeider, hvormed er forbundet legemlig Anstrængelse, ligesom Mandsfangerne forskjellige Haandværksarbeider. For disses Vedkommende er det imidlertid vanskeligt i nogen større Udstrækning at oplære dem i Haandværksarbeider paa Grund af de korte Straffetider, Mangel paa dygtige Haandwerkere soin Lærere samt den Omstændighed, at Mængden af Fangerne ere over den Alder, da de have let for at tage efter. Bergens T ug t h u s. Paa Grund af de flaue Tider har man maattet begynde med Arbeider, der ere mindre fordelagtige for Anstalten og af mindre Betydning for Fangernes Fremtid. Der er saaledes bleven oparbeidet meget Leget0i, Børstenbinderarbeide, forskjellige Slags Matter o. s. v. Det indskrænkede Lagerrum er ogsaa Skyld i, at man maa sætte igang Arbeider, der optage liden Plads. Snedkerarbeidet er det, der giver den største Indtægt, men dette kan ikke drives i større Udstrækning, end man har Afsætning for Fabrikaterne, og man har Folk, der han oplæres dertil. Ingen Maskiner ere anskaffede. Bestyreren anfører, at Fangerne i det hele taget have vist Flid og Interesse for sit Arbeide. Thr ond hj ems Tugthus. Arbeidsvirksomheden har været omtrent den samme som tidligere. De forskjellige Arbeidsbrancher ere saavidt muligt søgt udviklede, idet man ligesom tidligere har taget tilbørligt Hensyn saavel til at oplære Fangerne i Arbeider, der kunne antages at blive dem til Nytte efter Løsladelsen, som til de Økonomiske Fordele, Virksomheden har kunnet bringe Anstalten, Alt under Iagttagelse af i mindst mulig Udstrækning at optræde konkurrerende med den fri Haandvcerker, i hvilken sidste Henseende kan oplyses, at man har udført ikke ubetydeligt Arbeide for Militæretaten vwsentlig bestaaende i Vask, Skrædder- og Skomagerarbeide. Alt Arbeide er udført ved Haandkraft undtagen SOm, hvortil er benyttet 5 Symaskiner. Bestyreren anfører, at Fangerne ialmindelighed have været flittige og lærvillige.. Forpleiningen. Fangernes Bespisning foregaar udelukkende for Anstalternes egen Regning. For Bergens Tugthus er der, som omhandlet i forrige Beretning, udfærdiget et nyt Spisereglement, hvilket traadte i Kraft ste Januar 880. I de

75 B. No.. 69 gjceldende Spisereglementer er forovrigt ved Departementets Skrivelse af 7de Marts 880 for samtlige Strafanstalters Vedkommende foretaget den Forandring, at der istedetfor 0, der er bleven fuldstændig afskaffet som Drik, gives Melk. Følgende Oversigt viser, hvad Bespisningen af Fangerne har kostet ved de forskjellige Anstalter i iste Halvaar 880 og 8 80/8. Herved er dog ikke taget Hensyn til Lønninger til Kjøkkenbetjentene og Udgifter til Brændsel og Inventarium og ei heller til de ved Salg af Affald m. V. af Spiseindretningerne faldne Indtægter, der i Regnskaberne ere opførte under Forskj ellige Indtægter". Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ste Halva ar 880. De kontante Udgifter andrage til Tillægges Værdien af Beholdningerne den iste Januar og fratrækkes Værdien af Beholdningerne den 0te Juni Bliver den virkelige Udgift til Fangernes Bespisning Aaret De kontante Udgifter andrage til Tillægges Værdien af Beholdningerne den iste Juli og fratrækkes Værdien af Beholdningerne den 0te Juni Bliver den virkelige Udgift til Fangernes Bespisning Fordelt paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg har Udgifterne ved Fangernes Bespisning i Aaret og i iste Halvaar 880 sammenlignet med de næst foregaaende 5 Aar stillet sig saaledes :

76 70 B. No.. g. C 00 0) cc-8 U = c; c; c; 0M. 0, CO rt CD N CO c6 o6 CSL C-CS N Cf, N CS; N r 0, N N 6 If, c,o CI C 00 c> "Zti C,..,t CO di c;. N C CO Ct, CX) CO CO N C. CJD c6 o6 ei cf; 6 C, /CD G.,,t,}f rif 00 CO CT, 0 N C, vf, CO.0 Cf. CC) 06 6 Co a.; o6 vf, to CD CO CO VD CO 0, CO CO CO 6 6 c; c; 6 6 to t"... to N N 0 0 di CO G 0 Csi vf; o6 6 cr; GO U., COd, O CO. Cri CO 0 vf, to 0; CO di 06 C.: t".. C0 C, 00) N CO G., G., 0 t; cm to cn to to to to Cr) to e; cc; cr 0, di d,.0) CO CA 0 CA) 0 CA CO rf 6 e;6 6 t-z, E.- to to CO N N CO Cl N N CO 6, to ", d N vf, CONGO COCOCOM d,. GO 0 0, di 0.CC C. 0 0, 0 00 to C),d:( a;,,,.; es di cc; W N 0 0 N G.. G., ge7jitpi 0. GO ri CO 0 V. N CO 6 06 o o GO 0, GO CI. N N. 0, GO 00, GO. oo co (o r-#

77 B. No.. 7 Udgifterne til Fangernes Bespisning har som det vil sees i Beretningsaarene været betydelig større ved Bergens Tugthus end ved de øvrige Anstalter, hvilket maa antages at have sin Grund i, at Priserne paa endel af de mest benyttede Fødemidler, navnlig Hestekjød og Brød, har været ikke ubetydelig Were ved Bergens Tugthus end ved de andre Anstalter. Denne Prisforskjel har vistnok ogsaa tidligere været tilstede, men dens Indflydelse paa Bespisningens Kostende har først kunnet paavises, efterat Fangekosten ved det ovenfor nævnte fra iste Januar 880 udfærdigede nye Spisereglement for Bergens Tugthus er bleven i det væsentlige overensstemmende ved samtlige Fællesanstalter, idet Prisforskjellen tidligere for den største Del opveiedes ved, at det da gjældende Spisereglement var billigere end de ved de andre Strafanstalter gjældende. Ved Bodsfængslet og Christiania Tugthus har Udgifterne til Fangernes Bespisning ligesom tidligere været endel mindre end ved de øvrige Anstalter. Antallet af Dage med ordinær Fangekost, af Dage med Sygekost samt af Dage paa Vand og Brød i Beretningsaarene vil sees af følgende Opgave : Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. late Halvaar 880. Samlet Antal Fangedage Deraf: Dage med ordinær Fangekost Sygekost paa Vand og Brød g, IDage med ordinær Fangekost 'IJ - Sygekost t: 0 - paa Vand og Brød PT-i Aaret Samlet Antal Fangedage Deraf: Dage med ordinær Fangekost Sygekost paa Vand og Brød.. c).) b0 Dage med ordinær Fangekost. rcl - - Sygekost paa Vand og Brød , Videre vil af nedenstaaende Oversigt sees, hvormange af det samlede Antal Sygekostdage har været Dage med hel Sygekost, med halv Sygekost eller paa Diæt:

78 7 B. No.. Bodefængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. iste Halvaar 880. Samlet Antal Dage med Sygekost Deraf: Dage med hel Sygekost halv Diæt c' LDage med hel Sygekost halv cs è - - Diæt. P=. Aaret Samlet Antal Dage med Sygekost Deraf: Dage med hel Sygekost " to - - halv Divot to d Dage med hel Sygekost - halv Diæt Endelig meddeles en Opgave over hvormange Tillægskostportioner - enkelte og dobbelte - der er uddelt ved hver af Strafanstalterne i Beretningsaarene med Tilfoiende af hvor stor Procent af det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg har erholdt saadan Tillægskost : Bodefamgslet, Christianie Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. late Halvaar Enkelt Portion Tillægskost Dobbelt Portion Tillægskost ' c,) Enkelt Portion Tillægskost. )/, rd.,tp,r ct tgi te, Dobbelt Portion Tillægskost 0/o a; Tilsammen med Tillægskost tv, zto g Uden Tilloogskost... Aaret Enkelt Portion Tillægskost Dobbelt Portion Tillægskost d Enkelt Portion Tillægskost. )/0 Dobbelt Portion Tillægskost t tts T i sammen med Tillægskost O/0 Uden Tillægskost "it)

79 -ringer B. No. 7 I. Bygningerne. Ved Bodsfængslet er der efter Direktørens Beretninger af Arbeider vedkommende Fængslets Bygninger i Beretningsaarene foruden den almindelige Vedligeholdelse i det væsentlige udført følgende : Af Cellerne ere i Lobet af iste Halvaar 880 og blevue cementerede helt op til Loftet og oliemalede. Da en af Straalemurene i nordre FlOi pludselig faldt overende, medens en Fange trak frisk Luft i Fangegaarden, blev samtlige Straalemure undersøgte og endel af dem nedrevne og paany opmurede. Kvistværelserne i Præsteboligen blev ombyggede og udvidede. Gasledningen udenfor Fængselsbygningerne blev opgravet og renset, hvoraf Følgen var, at man i Cellerne kunde vende tilbage til de gamle Fods Brændere, medens man lidt efter lidt paa Grund af manglende Tryk havde maattet anskaffe og 5 Fods Brændere. Ved Akershus Strafanstalt er der med Departementets Samtykke paa den ledige Tomt mellem det militære Brødbageri og Kornmagazinbygningen opført en ny Bygning, der benyttes til Oplagssted for Kul og Ved, til Kontor for Verksmesteren og Underinspektøren samt til Lagerrum for forskjellige Materialien Forøvrigt er der kun udført de sædvanlige Reparationer paa Anstaltens Bygninger. Ved Christiania Tugthus er der ikke udført noget større Byggearbeide, blot de sædvanlige Reparationer. Ved Bergens Tugthus er Indredelsen af det i forrige Beretning omhandlede Smedieværksted fuldført i Begyndelsen af iste Halvaar 880 og Smedien strax tagen i Brug. Der er forøvrigt kun foretaget de nødvendige Udbed og Reparationer paa Anstaltens Bygninger. Med Hensyn til Anstaltens Bygninger bemærker Overinspektøren, at de i det hele taget ere gode, naar undtages den saakaldte Gamlebod, der er daarlig. Den antages imidlertid at kunne benyttes endnu i nogle Aar. Ved Throndhj ems Tugthus er i Beretningsaarene ikke udført noget nyt Byggearbeide, hvorimod der er fortsat med Udbedringer og endel Forandringer i de ældre Lokaler. Saaledes er Skrædderværkstedet og et Lokale i den tidligere Kvindeafdeling udvidet ved Till æggelse af de tilstødende Gange ligesom de Rum i Kvindeafdelingen udbedrede og forstærkede, saa de ere blevne brugbare som Sovelokaler for Mandsfanger. Plankegj ærderne omkring en større Del af Baggaarden ere grundig istandsatte. Økonomiets Bindingsværks Udhus saavelsom en større Lagerbod, hvis Tømmer fandtes raaddent, blev nedrevet og igjen opbygget. Foruden dis se større Arb eider ere sædvanlige mindre Vedligeholdelsesarbeider udførte, hvoraf kan nævnes Reparation af de fleste Tage samt Maling af endel Bygninger. Til Anstaltens Kirke er der anskaffet et Orgel, hvortil der af Storthinget i 879 extraordinært blev bevilget et Bel0b af 600 Kroner.

80 7 B. No.. Med Hensyn til Bygningernes Tilstand bemærker forøvrigt Overinspektøren, at Bygningerne ved de i Beretningsaarene udførte Arbeider ere i betydelig Mon udbedrede, saa deres Tilstand maa siges at være god, men der staar endnu ved Beretningsaarets Udløb adskillige nødvendige Arbeider tilbage. ved Strafanstalterne. K. Indtægter og Udgifter I ste H al vaar 880 har Indtægterne og Udgifterne efter de til Departementet indkomne Extrakter været:.-... Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Bodsfængslet. asntsrtaail-t Akershus. Thrond- Thujgembus s. Tilsammen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Samlet Udgift Indtægter af Arbeidsdriften Forskjellige Indtægter... ) Tilskud af Statskassen De samlede Udgifter fordele sig saaledes paa de enkelte Konti: Lønninger Fangernes Bespisning. Fangernes Beklædning. Belysning Brændsel Renholdelse. Sygeudgifter Understøttelse til udgaaende Fanger.. Inventarium Bygningernes Vedligeholdelse Skatter og Afgifter.. Skrivematerialier og Protokoller Forskjellige Udgifter... Materialier m. V. til Arbeidsdriften Extraordinære Udgifter. Tilsammen Bodsfmngslet. Akershus Christiania Bergens Thrond- Straf-. Tugthus. Tugthus. anstalt Tuhigetni huss..---., Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.. Tilsammen ) ) ) ) Herunder indbefattet Indtægter af Aageberglokken Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Driften af Aageberglokken Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i lete Halvaar 880 Kr ) I Belobet er indbefattet betalt Gjæld fra 879 Kr De virkelige Sygeudgifter blive saaledes Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i lete Halvaar 880 Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i iste Halvaa,r 880 Kr

81 B. No. 75 I har Indtægterne og Udgifterne efter Statsregnskabet været: Akers asntsrtaafhus it. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Budsfængslet. Throndhjems Tilsammen. Tugt s. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Samlet Udgift Indtægter af Arbeidsdriften Forskjellige Indtægter.. ) Tilskud af Statskassen De samlede Udgifter fordele sig saaledes paa de enkelte Konti: Akershus asntsrtt aal. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Bodsfængslet. Thrond- Tluijgetmhu. ss Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Lønninger Fangernes Bespisning ) Fangernes Beklædning Belysning Brændsel Renholdelse Sygeudgifter Undeistøttelse til udgaaende Fanger , Inventarium Bygningernes Vedligeholdelse Skatter og Afgifter Skrivematerialier og Protokoller Forskjellige Udgifter.... ) Materialier m. V. til Arbeidsdriften..... )7.89 5) ) , Tilsammen I) Herunder indbefattet Indtægter af Aagebergløkken Kr..80. ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Driften af Aagebergløkken Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i Kr ) I BelObet er ikke indbefattet Gjæld ved Regnskabsaarets Udgang Kr Lægges disse til bliver Bespisningsudgifterne i Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i Kr ) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i Kr

82 76 B. Not. Tages Hensyn til den i Bestyrernes Indberetninger opgivne Værdi af vedkommende Beholdninger saavelsom Gjoeld ved Beretningsaarenes Begyndelse og Slutning har den virkelige Udgift paa nedenstaaende Konti været følgende : Akershus anstalt. Stra Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Bodsfmngslet. Thrond- Tugthus.. iste Halvaar Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Lønninger Fangernes Bespisning Fangernes Beklædning Belysning Brændsel Renholdelse Sygeudgifter ,6 Understøttelse til udgaaen le Fanger Inventarium Bygningernes Vedligeholdelse Skatter og Afgifter Skrivernaterialier og Proto coller Forskjellige Udgifter Tilsammen Aaret Lønninger Fangernes Bespisning Fangernes Beklædning Belysning Brændsel Renholdelse Sygeudgifter Understøttelse til udgaaen Le Fanger. 7, Inventarium Bygningernes Vedligeholde [se Skatter og Afgifter.. * Skrivematerialier og Proto coller Forskjellige Udgifter Tilsammen

83 B. No.. 77 Fordeles disse Udgifter paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg, vil det sees, at den virkelige Udgift pr. Fange paa hver af de nævnte Konti i Beretningsaarene har udgjort : Bodsfængslet. Christiania Tugthus. Bergens Tugthus. Akershus Strafanstalt. Throndhjems Tugthus. iste Halvaar 8 8 O. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Lønninger Fangernes Bespisning Fangernes Beklædning Belysning Brændsel Renholdelse Sygeudgifter Understøttelse til udgaaen.e Fanger Inventarium Bygningernes Vedligeholde Ise Skatter og Afgifter Skrivematerialier og Proto Forskjellige Udgifter oller Tilsammen Lønninger Fangernes Bespisning Fangernes Beklædning Belysning Brændsel Renholdelse Sygeudgifter Understøttelse til udgaaen Inventarium e Fanger ' Bygningernes Vedligeholde Ise Skatter og Afgifter Skrivematerialier og Proto.oller Forskjellige Udgifter " Tilsammen Den samlede virkelige Udgift pr. Fange har saaledes, naar bortsees fra extraordinære Udgifter, som det paa Grund af deres Tilfældighed ikke ansees hensigtsmæssigt at medtage i Beregningen, været

84 78 B. No.. lste Halvaar I 879 var Udgiften pr. Fange aarlig ) daglig aarlig daglig. aarlig daglig Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ved Bodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus. samtlige disse Strafanstalter underet Hvor stor Del af den nævnte samlede Udgift er dækket ved Udbytte af Arbeidsdriften og ved forskjellige Indtægter og hvor stor Del ved Tilskud af Statskassen vil sees af folgende Opgave.7. aarlig pr. Fange daglig pr. Fange ved Udbytte af Arbeidsdriften. ved forskjellige Indtægter. ved Tilskud af Statskassen. ved Udbytte af Arbeidsdriften. ved forskjellige Indtægter. ved Tilskud af Statskassen. iste Halvaar 880 ) Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ved Bodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthns Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus samtlige disse Strafanstalter underet ved Bodsfængslet Akershus Strafanstalt , Christiania Tugthus Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus samtlige disse Strafanstalter underet I var Forholdet følgende : ved Bodsfængslet Akershus Strafanstalt Christiania Tugthus Bergens Tugthus Throndhjems Tugthus samtlige disse Strafanstalter underet Belszibene ere beregnede efter det i lialvaaret virkelig medgaaede Belob.

85 B. No.. 79 L. Fængselsselskaber. De i forrige Beretning omhandlede Fængselsselskaber har fortsat sin Virksomhed i lste Halvaar 880 og Overensstemmende med Kongelig Proposition bevilgedes der ogsaa, af Storthinget i 880 for Budgetterminen som Bidrag til Foreninger for løsladte Strafarbeidsfanger at fordele efter nærmere Bestemmelse af Justits-Departementet 00 Kroner, hvilket Belob af Departementet fordeltes saaledes : Til Foreningen til Forsorg for de fra Christiania Strafarbeidsanstalter løsladte Forbrydere".. Kr. 600 Bergens Fængselsselskab Trondhjems Do Tilsammen Kr. 00

86 Tabeller.

87 II B. No.. ' 0IIIIIV SILL '90( wakianpun. srupags Jonelstreyeals expuv *x_ *x *x JAI '5 tr CO CO 0 0, C, 00 0 N ri N N ri N tc C> kt, C. 00 CZ, C, r- CO C> CO CA N Cc,...di 00 0 CI, t". N U, N N kf, CO N 0 0, C, C, N N N N N apoptevuog CO 0,. CI, If, CO 'Pile S pu eua r} Cf, c œ N 0 N C9 kt, r-i kr, rti N CO CO '0 UIV SILL CO CO u, rti kr, auqoakluva ce te sn -tioilss vaa Jelrulsuvye.ns oxpuu r- N utoa: Jaw) owespui ce, PI t, kr, c 00 GO kf, C0 "rti,ti "i t." N 0 Cf, Ce, N kt, kf, r. N. u., r 0.rt, C.0 ri G N ri N 0 r. kr, 00 0 kf,. kf, N C, C.C> o

88 r-i B. No.. MM..0...M 0.MMIM... TIOUTTLIV SITS, OapTIV OpOpU ti 0 a. ), r, 0, *. N N 00., 00 N G, G 00 G9 rt, 00 GA `,Cti r. CV, t I 00Aplifl s Tit to s "P Te als P ul o, a 00 N N 0 U., CO CO ' CO uoinuresm G\ 00 0 CO 0 G, CO CS, O ouctaxbred.sutiobss 'aeltelstrujrxls o.iptre 'um(' Joljo olvespui GO Cs, G, rt C/0. 00 N, CS, C,, CC 0 G, ri G, P; E-

89 IV B. No.. Tabel II a. Opgave, der viser, for hvilke Forbrydelser 880 have hensiddet i Rigets A. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret 880. Forbrydelser. g c Tilsammen. C.) E- K. M. K. M. K. M. K. I M. K. M. K. ) Ialt. Forbrydelse med Hensyn til Religion og Sædelighed Forbrydelse mod. d.en. offentlige Myndighed Eftergjørelse eller Forfalskning af offentlige Dokumenter, Mynter, Pengesedler m. -v. Mened Mord Drab Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal, Fosterfordrivelse samt Delagtighed deri Fornærmelse paa Legeme eller Helbred Krænkelse af Andres Frihed. Ærekrænkelse Voldtægt Blodskam Omgjængelse mod Naturen Leiermaalsforseelse.. Ulovligt Samlevnet.. Forførelse og Rufferi... Andre Løsagtighedsforseelser. Tyvsforbrydelse ROveri Ulovlig Omgang med Hittegods. Bedrageri og anden Svig Falsk Urigtig Forklaring for Retten... Ulovlig Brug af hvad andre eie eller besidde Mordbrand.... Anden Ildspaasættelse Beskadigelse af Eiendom eller Gods Forbrydelse i Embedsførelse... Forbrydelse i Ombud eller Bestilling Forbrydelse mod Søfartsloven.. Andre Forbrydelser Tilsammen

90 B. No.. V de Personer, der i Halvaaret iste Januar til 0te Juni Strafarbeidsanstalter, ere straffældte B. Indsatte efter Dom i Halvaaret iste Januar til Me Juni 880..;,. 5 7_,I,. a.,'...--ti. O. rg cd Ā g,- z. P-n,; - " tz. cn t;) 7: z,., ill ri. a>,0 i -+ to EW.. Ee -.' FC:$ a, to 8 n H Tilsammen. Ialt. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. M. K. Tils _ _ _ i i ' _ _ _ _ i _ _

91 VI B. No.. Tabel II b. Opgave, der viser for hvilke Forbrydelser 88 have hensiddet i Rigets A. Hensiddende lete Juli 880. Forbrydelser. - g,,d -0) 0 E- Ç.) 7'7-7- t c E- E. Tilsammen. M. K. I M. K. M. K. I M. K. M. K. I M. K. Ialt. Forbrydelse med Hensyn til Religion og Sædelighed Forbrydelse mod den offentlige Myndighed Eftergjørelse eller Forfalskning af offentlige Dokumenter, Mynter, Pengesedler m v Mened Mord Drab Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal, Fosterfordrivelse samt Delagtighed deri Fornærmelse paa Legeme eller Helbred Ærekrænkelse Voldtægt rinblodskam... Omgjmngelse mod Naturen. rg Go tv ( Hor 5) Leienn.aalsforseelse Ulovligt Samlevnet Forførelse og Rufferi Andre Løsagtighedsforseelser. Tyvsforbrydelse ItOveri Ulovlig Omgang med Hittegods. Bedrageri og anden Svig Falsk Urigtig Forklaring for Retten.. Ulovlig Brug af hvad andre eie eller besidde Mordbrand Auden Ildspaasættelse Beskadigelse af Eiendom eller Gods Forbrydelse i Embedsførelse... Forbrydelse i Ombud eller Bestilling. Forbrydelse mod SOfartsloven.. Andre Forbrydelser t Tilsammen

92 B. No.. VII de Personer der i Aaret fra Iste Juli 880 til 0th Juni Strafarbeidsanstalter ere straffeeldte. B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni : o r-. to g ri;) o P:. r':',. i, 7a r8 c'i -+;,' ' re, g.. d cl ;' :Z. rg r,i ti'd -. 0 ;.,n u; g 0, bd +a. to f:` E.9 o.;, A rt -.. PI to on E- Tilsammen. Ialt. M. K... K. M. K.. K. M. K. Ialt. M. K. Tils. I _ _ _ _ _ _ - - " _ *

93 VIII B. No.. Tabel III a. Opgave, der viser Længden af den Straffetid i Rigets Strafarbeids- A. Hensiddende iste Januar 880. Straffetid. be 0 II p( -. Sto g C.) Sn to P?) E. Sto o Tilsammen. M. K. M. K. I M. K. M. K. M. Kl M. Ialt. Strafarbejde paa Livstid over 5 Aar fra 6 Mdr.- Aar under 6 Mdr - Tilsammen 9-75 I I I Tabel III b. Opgave, der viser Længden af den Straffetid, Juni 88 have hensiddet i Rigets A. Hensiddende iste Juli 880. tr affe tid. [,0 ti o 5, t0, P rn ri; g tia to E. Sto on Tilsammen.. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M.K. Ialt. - Strafarbejde paa Livstid - over 5 Aar fra 6 Mdr.- Aar - under 6 Mdr Tilsammen

94 B. No.. som de Personer, der i iste Halvaar 880 have hensiddet anstalter, ere tilfundne. B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar to O ' r :-P-, _..;..g 0,--..T. ca ',-,,,,,,' +c.' g,. g < `, e,-z.cao, ca ' _p,,to.,..,, E-( c.,,. g- ; te- ;-, v, e., cg. a, rr: pre P. g "rk c,:.) rg E"( E-i Tilsammen. Ialt. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. M. I K. Tils. _ _ _ _ " I som de Personer, der i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Strafarbeidsanstalter, ere tilfundne. B. Indsatte efter Dom i Aarets LOb. a>,--s a g 0 :CI ta r 7_ 7,, 'a) if. '7,,g c,,, c,,-, c,0 g,.., "t + -en C) '; ;; ts, r t., -50 a' eg.,-, * ; re.. g to o F- c c' El Tilsammen. Talt. M. K. M. K. M. K. M. K. I M. K. I M. K. Ialt. M. K. Ialt _ I

95 XB. No.. Tabel IV a. Opgave, der viser de Personers Alder, der i iste A. Hensiddende iste Januar 880. Al de r. g t rg ; co tati ;.- rtt;.-.) g to E- Tilsammen. M. K. M. K. I M. K. M. K. M. K. I M. K. Ialt. 0-5 Aar over Tilsammen Tabel IV b. Opgave, der viser de Personers Alder, der i i Rigets Straf- A. Hensiddende iste Juli 880. ra (, to, Tilsammen. M. K. M. K. M. K. I M. M. K. K. Ialt Aar over

96 B. No.. XI Halvaar 880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter. B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 880. ". ":s "Z' -g M. K. K. M Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet arbeidsanstalter. B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88. CC ela7. t:-) P E.' rt 0 to 06 H Tilsammen. Talt. M. K. K. M. K. I M. K.. K. I M. K. Ialt. M. K. Tils

97 XII B. No.. Tabel V a. Opgave, der viser, hvormange af de Personer der i vare Norske, Finner, Lapper, Svensker A. Hensiddende iste Januar 80. Nationalitet. r p g On. ) t> "' Ose E- Tilsammen. M. K. M. K. M. K. K.. I K. M. K. Ialt. Norske Finner Lapper Svensker Andre Nationaliteter Ikke oplyst Tilsammen Tabel V b. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der i Strafarbeidsanstalter, vare Norske, Finner, Lapper, A. Hensiddende iste Juli 880. Nationalitet. ca g. rd Po E-i Tilsammen. M. K. M. K. M. K. I M. K. I M. K. M. K. Ialt. Norske Finner Lapper Svensker Andre Nationaliteter Ikke oplyst Tilsammen

98 B. No.. XIII iste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, og af andre fremmede Nationaliteter. B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar i 7 ' be P Yi,I r d 0, -.,. ;,o..---i r.,-0 c.d F., F -i u, Cr, i t. ;;' ''',-, o ç.) r ;; (a),g LI 0, tt, ') i.. I r t".. pi be 0 o H Tilsammen. Ialt. M. K. M. K. M.. M. K. IM. K. M. K. Ialt. M. K. Tils , _ Aaret fra Iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets Svensker og af andre fremmede Nationaliteter. B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 880 til 0te juni 88. A g Ç.) r, t J t Pgq) Cll 0 E- Tilsammen. K.. K.. K.. K.. K. Ialt. M. K. Tils. Ta t. M I

99 XIVB. No.. Tabel VI a. Opgave der viser de Personers ægteskabelige Strafarbeids- A. Hensiddende iste Januar 880. Den ægteskabelige Stilling. cr, tv) ce *E -rn 'd E- Pg E- E. rt O bo 0 Tilsammen.. K. M. KIM. K.. K.IM.K.I K. Ialt Ugifte Gifte som have Børn Gifte uden Børn Enkemænd og Enker som have Børn Enkemænd og Enker uden Børn Tilsammen Tabel "VI b. Opgave der viser de Personers ægteskabelige have hensiddet i Rigets A. Hensiddende iste Juli 880. Den ægteskabelige bid, IS ri U o; g,g P to o E..a.) rd g ou,tg. Tilsammen.. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M.K. Ialt. 6 Ugifte Gifte som have Børn Gifte uden Børn Enkemænd og Enker som have Børn Enkemænd og Enker uden Børn Tilsammen

100 B. No.. XV Stilling, som i ste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets anstalter. B. Indsatte efter Dom i Iste Halvaar 880. Aq rrz ij g.g,, ti,t' PE: o.; Tilsammen. Ialt. M. K.. K. K. K. K. M.K. Ialt. M. K. Tils Stilling, som i Aaret fra I ste Juli 880 til 0te Juni 88 Strafarb eids an stalter. B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88. ti P: ce 'd ; Eq c.) ri) g te p(:)g E., rci g oc El Tilsammen. Ialt. K. M. K.. K. M. K. Ialt. Tils SI I

101 XVI B. NO.. Tabel VII a. Opgave, der viser de Personers tidligere Livsstilling, A. Hensiddende iste Januar 880. Den tidligere Livsstilling. -E 5, 5E. al a; gp a.), to+. t' E- al g Obo 0 Tilsammen.. K. M. K. M. K. M. K.. I K. K. Ialt. Embedsmænd Ombuds- og Bestillingsmænd. Handelsmænd og Fabrikanter. Haandværkere Gaardbrugere og Føderaadsfolk. Handelsbetjente og Kontorister. llaandværksarbeidere og Læredrenge Tjenestetyende Fabrik- og Værksarbeidere Husmænd og Inderster Fiskere Søfarende Dagarbeid ere Løsgjmngere og Omstreifere Betlere og Fattiglemmer Personer i andre Stillinger Ei opgivet a) 6 b) I Tilsammen deraf 5 Lapper. b) I Lapper.

102 B. No.. XVII som i iste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets Strafarloeidsanstalter. B. Indsatte efter Dora i Iste Halvaar ; CD t- gl0. rd ffl W ;' 7a. gerd,g rn Pi C. C' 7.., Vo u C u; ç'l Z (D, to_. ti.) t tg C.,.--, r 0,. rd. to o o, E- Tilsammen. i Ialt. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt M K. Tils i

103 XVIIIB. No.. Tabel VII b. Opgave, der viser de Personers tidligere 88 have hensiddet i Rigets A. Hensiddende iste Januar 880. Den tidligere cla rt.:$ p`) 7 '0).c... w E I C.) g PA H E. :PI 0 to o E-f Tilsammen. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. K. Ialt. Embedsmænd Ombuds- og Bestillingsmænd. Handelsmænd og Fabrikanter.. Haandværkere Gaardbrugere og Føderaadsfolk. Handelsbetjente og Kontorister.. Haand.værksarbeidere og Læredrenge Tjenestetyende Fabrik- og Værksarbeidere Husmænd og Inderster Fiskere SOfarende Dagarbeidere Løsgjcengere og Omstreifere. Betlere og Fattiglemmer Personer i andre Stillinger. Ei op givet Tilsammen

104 B. No.. XIX Livsstilling, som i Aaret fra ste Juli 880 til 0te Juni Strafarbeidsanstalter. B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88...;. r-, ZTO g rà 0 PI rn rsz, " ",-.' pc, '7a, `,' d +. m d.. *-,, o E-, w,t-i. :' te t -6 P g, tg. rz.., 0 rd -k, Tm ô' ;., L., L H Tilsammen. Ialt. M. K.M, K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. M. K. Tils _ '*

105 XX B. No.. Tabel VIII a. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der ikke tidligere have været straffede, og hvormange anden Straf end Strafarbejde A. Hensiddende iste Januar 880..; rr. ( o PP g :5, no ta0 r E S. Ott 0 Tilsammen. M. M. K. M. K. M. K. I M. K. K. Ialt. Ikke tidligere straffet Straffet med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide Straffet med Strafarbeide Ikke oplyst Tilsammen Tabel VIII b. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der Rigets Strafarbeidsanstalter, ikke tidligere have været straffede, anden Straf end Strafarbeide A. Hensiddende iste Juli 880. [, o, CS z E- no ai r P E. S. : rd Otis o n Tilsammen. M. K.I M. K. I M. K. M. K. M. K. K. Ialt. Ikke tidligere straffet Straffet med Fængsel eller anden Straf end Strafarbejde Straffet med Strafarbejde Tilsammen I

106 B. No.. XXI i iste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, tidligere have været straffede med Fængsel eller eller med Strafarbeide. s f a) B. Indsatte efter Dom i Este Halvaar rrf, ca g ';. te cd re):p.., 0; RI -5 7, ' 0 : "-ri " Cil, cd -'' to.a rd.. g to ri,.i : to i0 Ci,' g' 00 r,o.... ''',g E- = E, p, E, Q,g Pq H Tilsammen. i Ialt. M. K. J M. K. M. K. M. K.M. K. J M. K. Ialt. M. K. Tils _.. _, _ i Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i og hvormange tidligere have været straffede med Fængsel eller eller med Strafarbejde. B. Indsatte efter Dom i Aaret st Juli 880 til 0te Juni 88. ṫd bf) CL) P E-. o :Z),g, g bp 00 Ialt. M. K.. M. K. M. K.. K. K. Tils

107 CD en XXII B. No.. Tabel IX a. Opgave, der viser hvormange af de Personer, der i vare ægte fødte og A. Hensiddende iste Januar 880. Straffetid. es o c ti 5, g ti) a g 'Z) ces o E-+ Tilsammen. K. M. K. M. K. M. K. I M. K. I M. K. Ialt. Ægte fødte Uægte fødte Ikke oplyst - I Tilsammen I 00I 6 60 I Tabel IX b. Opgave, der viser hvormange af de Personer, der Strafarbeidsanstalter, vare ægte A. Hensiddende iste Juli 880. Nationalitet. es o c d c:s " g E C. ) a nt ' f rcl'5 o Tilsammen. M. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. I K.. K. Ialt. 76 Ægte fødte Uægte fødte 0 Ikke oplyst Tilsammen I I 59

108 B. No.. XXIII iste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, hvormange uægte fodte. B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 880. ;'.tri F r g g Eti' E. C) rt + 00 Ott M. K. K. M. K. M. K. M. K. K. Tils I 50 8 I 5 I Aaret fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets *Kite og hvormange uægte fodte. B. Indsatte efter Dom i Aaret lete Juli 880 til 0te Juni 88.. cd : to,j E- E. Ott 0 E Tilsammen. I a t. M. K. M. K. K. K. M. K. Ialt. M. K. Tils I

109 XXIV B. No.. Tabel X a. Opgave, der viser, hvor de Personer, Strafarbeidsanstalter. A. Hensiddende iste Januar 880. te g rtc o?( P.,g up g to op Tilsammen. M. K.. K. M. K. I M. K. I M. K.. K. Halt. Smaalenenes S KjObstad eller Ladested Amt. i Landdistrikt. Kjøbstad ) eller Ladested Akershus Amt Landdistrikt.. Christiania Hedemarkens Kjøbstad eller Ladested Amt... Landdistrikt.... I KjObstad eller Ladested Kristians Amt. Landdistrikt.... Kjøbstad eller Ladested Buskeruds Amt Landdistrikt.... Jarlsberg og S Kjøbstad eller Ladested Laurviks Amt i Landdistrikt.... Kjøbstad eller Ladested Bratsbergs Amt Landdistrikt..... Kjøbstad eller Ladested Nedences Amt Landdistrikt.. Lister og Man- Kjøbstad eller Ladested dals Amt.. Landdistrikt.... KjObstad eller Ladested Stavanger Amt Landdistrikt.... Søndre Bergen- Kjøbstad eller Ladested hus Amt. / Landdistrikt.. Bergen Nordre Bergen- S KjObstad eller Ladested hus Amt.. i Landdistrikt Kjøbstad eller Ladested Romsdals Amt Landdistrikt Søndre Thrond- Kjøbstad eller Ladested hjems Amt Landdistrikt Nordre Thrond-KjObstad eller Ladested hjems Amt. / Landdistrikt Nordlands Amt I Kjøbstad eller Ladested Landdistrikt..... Kjøbstad eller Ladested Tromsø Amt Landdistrikt.... Finmarkens 5 KjObstad eller Ladested Amt.... i Landdistrikt KjObstad eller Ladested Tilsammen Landdistrikt Sverige Andre Lande Ikke oplyst Ialt - I75 I I

110 ' B. No.. XXV der i lste Halvaar 880 have hensiddet i Rigets vare hjemmehørende. B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 880. o,--. że O c+a-,6 M. I ''' o i,. Ci l,w'c., ei <. - ca.5._ ce.0.. 'en il 0,e E, Q ; PI 0,,g to, ',5 tr) P: E?,,.,-, : ms pi to o n Tilsammen. Ialt. M. K. M. K. K M. K. M. K. Ialt. M. K. Tils I I 06 7

111 XXVI B. No.. Tabel X b. Opgave, der viser, hvor de Personer, der i Aaret Strafarbeidsanstalter, A. Hensiddende iste Juli 880. up cp ta st to.) ri u te C) 7- Tilsammen. M. K. M. I K. M. K. M. IC. M. K. K. I Ialt. Smaalenenes Amt.. Akershus Amt. Kjobstad eller Ladested Landdistrikt... Kjobstad eller Ladested Landdistrikt.. Christiania Hedemarkens KjObstad eller Ladested Amt.... I Landdistrikt..... KjObstad eller Ladested Kristians Amt Landdistrikt Kjobstad eller Ladested Buskeruds Amt Landdistrikt.... Jarlsberg og i KjObstad eller Ladested Laurviks Amt. Landdistrikt.... Kjobstad eller Ladested Bratsbergs Amt Landdistrikt..... KjObstad eller Ladested Nedenws Amt Landdistrikt.... Lister og Man- Kjobstad eller Ladested dals Amt.. / Landdistrikt.... Kjobstad eller Ladested Stavanger Amt Landdistrikt Søndre Bergen- KjObstad eller Ladested hus Amt.. Landdistrikt. Bergen Nordre Bergen- KjObstad eller Ladested hus Amt.. Landdistrikt.... Kjobstad eller Ladested Romsdals Amt. Landdistrikt.... Søndre Thrond- KjObstad eller Ladested hjems Amt. Landdistrikt... Nordre Thrond- KjObstad eller Ladested hjems Amt. Landdistrikt... Kjobstad eller Ladested Nordlands Amt Landdistrikt... KjObstad eller Ladested Tromsø Amt Landdistrikt... Finmarkens Kjobstad eller Ladested Amt... / Landdistrikt Tilsammen Kjobstad eller Ladested Landdistrikt Sverige Andre Lande Ikke oplyst Ialt

112 B. No.. XXVII fra iste Juli 880 til 0te Juni 88 have hensiddet i Rigets vare hjemmehørende. AMIN. B. Indsatte efter Dorn i Aaret iste Juli 880 til 0te Juni 88. a.) 7. to gl. o P ta w T., g.. -..; i prj t., a re, 'rg ce ca.,_,,,-, m g r : rg.., -5,,-,, pg E-i Q, g ;. to, t. P g rg -, c,) u;' 0.0 rg rci +a. tx) o 0 rg c' E- Tilsammen. Ialt. M. K. I M. K. K. K.. K. Ialt. M. K. Ialt , J ,--

113 XXVIIIB. No.., D M r-- -.,.. Ce M. ;-I CI) CD,w v-- -+D GO 0 '-c-t' QO 7::$ CD ;- g Ce ;-,-C Cd ;- CC Cd 0 r'r: r -i CI) 7(a p-= g cd,-,. 0 rt 0 ca --, ;- Ct a) --D CL r--i ;. CD O) C I Ci-- g g be 0 bp ce g g g ;-, ct E 0 bn --D "C 0 0 rg Ct g bo ;.- CD - 0 r"' cl.). r.i g 7,, "C 0 0. g at Ft E-i 7d 0 -, ;--,.. ÓJ) L' c- g br) cd C't cd rt O --Da) cp r-g F.., = Cl.) 0 ;...' ; rt 0 0 M to W (- ;..- CZ Ct...,.. MINN... Cq, M CO N M M t- Mrs M.' etr 06' C.. Cr, et,. M cðd ).CD N... ri N CO w r co-. co 0 o c> t- or' cr CO GC, 0 CO d CI, 0, di CO etl G, N et,g.0 0 CO N N id ), ri N (J, et, CO GO CO N CID GVI C> M G, Co kf, t CS, IC, N GO CO CȮ'CO.' CO CO CO CD, e - N, CO CA N N N oi co cs, "C 0 -. M r= " I r-c e cd x - cd (S Cd b0 cl.) 0 N bf) 00 cd g r-- ei cd. g ;.- ;.- d 0 k M r-g,-- cd a>,-n cd N rl LC, G, kr, GC, N ez$ N N

114 I B. No.. XXIX NN co-co- ver CO GO CO N CO. cc ofa- C.... r co rn.. GO y- CD a),--i r- Cd y- ;.-i --D r -- M s- ;-I O I'''D 0 Cd rn a) rt - D e -I W Cl) g r-i Ci) e-0 rd Ca g g, -. C) Ce cd 7: ;- -.-D PI 0 Cn "-- - ci) a.) a) g to dwei N r- CO g fa0 ;- ri 7- o ce C.0 di N CO Gq N rd ri - MNIOP. o o t5, cncqcoco Cg di co- CO CO N N 0 I. Ili' ksi' eq o uo- )r,"' N C,. cc --D Œ Ir, CO di 0 rd g,,, T'a c- ct a) a) ct --D ra rg - Cl.) '-' - D bi) cd.) O ; -f ;--i, I- C) r- ;. CD CD ;-. rd Cl) ba ni - cd g cd 0 CD c+. bld _ co --D CD Cd rd --D Cd 7:i r-i r-i ;-.cp 8 o E,g co 0 g' CA cl) v-i () W..- ;- *- C6 g ;-. 0 cl) "'D cp rn 'Ci CD on,--i... 0.,.7. somm.m0 0 <ir gcts N". Ur Ô N ri L- Ctk etr s-s o - IM Ir") ce ri CO 0 ci-06'.^r Ir, CO.CO CO N CO 0 C. or CO Ir, di N di 0 o CCT' dr CO CO NI ct, tt. t to co ked.. cc cc cc s-t's If, Cr, ciz) co IMIMIIMMIM 0 cc T.. CO cc CO N N c C.. oo co c. o mtt. Q N N N ri 0 co C`, t N cr W s," di C. ct,n co t- N 0 N ce,.ct,n. c scrk CO c- ii C. d di sr, CO. CO cc o oc o r-s CO 0 CO "CD co eq 0 a, O cti CS, cc C, C. CO CO () 0 c0 - cd ai be,,-- --D p-i "-- 0.) CD tte t - ct `, -..io,-,.; rci a) Fo (),.. ca. -,p cn

115 ' XXX B. No.. 6 to intreasure oporatrs lop jr w000ad os8ss op ltnooxa. BOrp JoBuuki 00I rultur -musulauuolo obt -Ovp 0 a tuluvailura apapaus op jo u000tj 'BSS.0Aq 'Wed uswouuoçð. co N N eso CO CO N co 0, CO CO c CO CO CO CO CO r- CD C- CC) et,t- CD 0, CO 0. Mir CO eft CO r CO s etti C, G, cs7 GN CO *+-.,. IuluV 00 loa Birpa sloauv p OA ap -aabbhavctia re WV 0 I a T la la CO COC, CO eti Cf, CO to zco to : opopoacuagn. BuFpo a opapaxclion opoiputtioci qou ', 9"V T Op Su -MAW lotulus Via sloarv T BucSITI lorey jo uosiapuaaa p OA OptIOBBHOBUCLITI glonv aauva may qopres M , CO co CO rt CO co - M GN et' r-i CO C GN C, COett t- CO GO CO 0, CO CO CO k, C/ C, eit CO k- CO CO

116 ;- B. No.. XXXI Teureauva opoitxres lop ye lu000xa 'os op Jo luo 0 OM BSs aoiiuoa 00I telug -musurouuoff) SHIPP lea elurauva opoiures lop ye w000ia "BSS JOATI 'Wed USILIOuu0r-9 I 0 N. CO 0 C:r Ors CX) CS,, C, CC CZ 0 co t- c.o c6"' t o- N Cfr av co 0 0 L-- CO G., C... bo occ.o 0 co co ",,e bo ur,tr Ci6 r bo toe* uō t, Co OirD 0, CD 0 L- co-tog'bocfs"' C, N.0 'Muir 0 0 0a. CO - CO - N N N 0 (X) 0 CO N Burapa slo.rov p OA opuobbitoboqui C.0 r I V, mr)( C, 0 o- if) to to.0po opopeactiorm Co C, CYJ C, luppog opopoaqion opotputtioq ciori slonv I op P teluv lotares gori sloavy ilum wavy jo uostop -aaoa pa& opuoakinaoqui via slo.reir aoauva tuluv lotares. C, N r-i ""...r"..."7"." 0, CYD C, C, r- cbo, bo Ce, ill C,..,tibo 0 0. il, ir, kt,,i,i CO booc-it) Cs, et,.tg

117

118 (Bilag.) Cirkulær- Skrivelse. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Justis- og Politi-Departement. Ilijepartementet har gjennem Indberetninger fra vedkommende Strafarbeidsanstalter bragt i Erfaring, at det ikke sjelden hænder, at der ved Forbryderes Indsendelse og Afleverelse til Anstalterne finder Uregelmæssigheder og Misligheder Sted, saasom at vedkommende Retsakter eller Afskrifter af Domskonklusioner og Domspræmisser saint Følgebreve m. V. ikke medsendes, at Fanger under længere Transporter med Dampskibe i den kolde Aarstid befordres paa aaben Dæksplads, at de under Transport i den kolde Aarstid ikke ere forsynede med forsvarlig Beklædning, at de ofte kun ere iførte sine sletteste Klæder i Hensigt ved Løsladelsen at blive fuldstændig opklædte paa Anstaltens Bekostning, at de paa den anden Side medbringe Kister, Kufferter og deslige, hvis Opbevaring vil were til Uleilighed for Anstalten, at Fanger under Transporten navnlig med Dampskibe faa Anledning til at beruse sig og at undvige, at Fanger indkomme i Strafanstalterne befængte med venerisk eller anden smitsom Sygdom, for hvilken de burde have været indlagte paa offentligt Sygehus, og at frugtsommelige Kvinder indsendes til Anstalterne, uagtet de ere saa langt henne i Svangerskabet, at i Henhold til Cirkulære af 8de Mai 86 deres Nedkomst burde været afventet. Anledning heraf skulde man meddele og væsentlig til Indskjærpelse af allerede gjældende Regler anmode Hr. Amtmanden (Stiftamtmanden) om for alle Vedkommende inden Deres Embedsdistrikt i saadan Udstrækning som for Øiemedet maatte findes hensigtsmæssigt, at kundgjøre til Iagttagelse følgende Forskrifter betræffende Forbryderes Henbringelse til Strafarbeidsanstalterne :. Fangers Afieverelse til Strafarbeidsanstalt skal foregaa i Tiden mellem Kl. 7 Morgen og Kl. 7 Aften; cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 8de November Med hver Fange skal ved hans Afieverelse til Strafarbeidsanstalten følge :. Samtlige over Angjældende ergangne Domme med tilhørende Akter in originali, eller, forsaavidt dette i noget Tilfælde ikke kan ske, bekræftede Udskrifter af vedkommende Domskonklusioner og de i Sagerne

119 XXXIV B. No. afsagte Under- og Overretsdommes Præmisser, forsaavidt de vedkomme Angjældende. Domsakten eller, i Tilfælde, den bekræftede Udskrift af Domskonklusionen skal være forsynet med Paategning om, at Dommen er forkyndt for Angjældende ; cfr. Kongelig Resolution af de Juni 80 og Departementets Cirkulærskrivelse af de December 89;. Følgebrev fra vedkommende Øvrighed, indeholdende Angjældendes Signalement og Fortegnelse over de Domsakter eller andre Dokumenter, som medfølge, samt, forsaavidt den originale Domsakt ei kan medfølge, Oplysning om, hvorhen samme er eller bliver sendt; cfr. Kongelig Resolution af de Juni 80 Post ;. Opgave over hvad Fangen medbringer, derunder indbefattet de Klædningsstykker, som Fangen er iført, cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 6de Januar 87 in fine.. Ved længere Transporter med Dampskibe i den kolde Aarstid tillades det, at der for Fangen løses Billet til den istedetfor die Plads (Dæksplads), forsaavidt der ikke haves tilfredsstillende Fangerum ombord. cfr. for Kvindefangernes Vedkommende Departementets Cirkulærskrivelse 9de December 877 til Overøvrighederne i Christianssands, Bergens, Throndhjems og Tromsø Stifter.. Der skal drages Omsorg for, at Fangen under Transport til vedkommende Strafarbeidsanstalt er forsynet med saadan Beklædning som efter Aarstiden, Reisens Længde og Beskaffenhed samt Omstændighederne forøvrigt med Nødvendighed tiltrænges, for at Transporten kan foregaa uden Skade for Fangens Helbred samt uden Tilsidesættelse af Menneskeligheds og Anstændigheds Fordringer. cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 6de Januar 87. Besidder Fangen selv ikke tilstrækkelige Klæder, maa hvad der nødvendig tiltrænges blive at anskaffe for offentlig Bekostning paa billigste Maade, hvorom den indgivne Regning bør indeholde Attestation. Foregaar Transporten fra Distriktsfængsel, hvor de fornødne Klædningsstykker (Transportklæder eller andre) forefindes soin Inventarium, bliver Fangen i Tilfælde derfra at forsyne med det Fornødne af disse Beklædningsgjenstande, mod at samme tilbageleveres Fangeføreren eller hvis ingen saadan medfølger, tilbagesendes ved Fangens Ankomst til Strafarbeidsanstalten. 5. Opmærksomheden bør forøvrigt navnlig i Byerne, og for Fanger, hvis Straffetid er kort, være henvendt pa,a, at Fangen ikke lægger Skjul paa eller forstikker sine gode og brugelige Klæder, om saadanne haves, men if0- res disse ved Transporten til Strafarbeidsanstalten. cfr. Departementets Cirkulærskrivelser af 5de September 85 og te August 868.

120 B. No.. 6. Det bør i Regelen ikke tilstedes Fange at medbringe Kufferter, Kasser, Kister, Skrin eller deslige, hvis Forvaring kan være til Uleilighed for Strafarbeidsanstalten. 7 Det paaligger under Ansvar efter Loven Enhver, der besørger Fangers Transport, hvad enten denne foregaar med Dampskib, Jernbane eller paa anden Maakle, paa det Strengeste at vaage over, at Fangen ikke underveis faar Anledning til at undvige, eller at nyde berusende Drikke, eller at ikke andre Misligheder finder Sted under Transporten til Strafarbeidsanstalten. cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af den Marts Opstaar der Formodning om, at en til Strafarbeide domfældt Person er befængt med venerisk eller anden smitsom Sygdom, bør AngjEelclende foranstaltes noiagtigen undersøgt af en Læge, og, i Tilfælde, navnlig hvor Straffetiden er kort, indlægges i offentligt Sygehus for at søges helbredet, forinden han eller hun indbringes i Strafarbeidsanstalten ; cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af de Oktober Frugtsommelige eller diegivende, til Strafarbejde domfældte Kvinders Henbringelse til Strafarbeidsanstalt bliver, naar Saadant ikke er forbundet med Fare for Helbreden, i Regelen at iværksætte snarest muligt, og forsaavidt angaar Personer, der give Die, senest inden Maaneder efter deres Nedkomst. Forsaavidt imidlertid Angjældende er meget langt henne i Svangerskabet, og Straffetiden kun er kort, bor af vedkommnde Overøvrighed afgives Bestemmelse om, at Straffens Fuldbyrdelse kan udsættes indtil Maaneder efter hendes Nedkomst. Derhos skal, naar der ikke gives nogen passende Anledning til at faa Barnet udsat eller det af Hensyn til dettes Helbred eller Tarv forøvrigt findes tilraadeligt at lade det i nogen Tid forblive hos Moderen, paa derom indgivet Andragende og efterat Lægeerklæring er indhentet, af vedkommende Overøvrighed kunne indrømmes diegivende Kvinder efter UdlObet af de nævnte Maaneder en forlænget Henstand med Afsendelsen til Strafarbeidsanstalten, fornødent Fald indtil Aar efter Nedkomsten. cfr. Departementets Cirkulmrskrivelse af 8de Mai 86 og Skrivelse af de Juli Naar Straffens Fuldbyrdelse enten i de i 8 og 9 omhandlede Tilfælde eller af andre Grunde saasom Angjældeudes Sygdom udsættes, bliver, foruden at det Fornødne derom som hidindtil maa anmærkes i vedkommende Kriminalfortegnelse, tillige snarest mulig at afgive Indberetning til Departementet med Forklaring om de nærmere Omstændigheder der have foranlediget Udsættelsen. *

121 B. No.. Til Lettelse ved Kommunikationen vedlægges endel Aftryk af nærværende Cirkulærskrivelse, hvorhos man skal tilføje, at man har anmodet Strafanstaltbestyrelserne om i hvert Tilfælde, hvori Brud maatte ske paa foranstaaende Forskrifter, at indkomme med Indberetning til Departementet. Christiania den de Februar 880. O. A. Bachke, C. C. Smith. (Bilag.) Reglement for Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter, bifaldt ved Kongelig Resolution af 8de Januar 88.. Fanger modtages i Strafanstalterne fra Kl. 7 Morgen til Kl. 7 Aften.. Med hver Fange skal ved hans...a.fleverelse til Strafanstalten følge :. Samtlige over Angjceldende ergangne Domme med tilhørende Akter in. originali, eller, forsaavidt dette i noget Tilfælde ikke kan ske, bekræftede Udskrifter af vedkommende Domskonklusioner og af de i Sagerne afsagte Under- og Overretsdommes Præmisser, forsaavidt de vedkomme Angjceldende. Domsakten eller i Tilfælde den bekræftede Udskrift af Domskonklusionen skal være forsynet med Paategning om, at Dommen er forkyndt for Angjælden.de.. Følgebrev fra vedkommende øvrighed, indeholdende Angjældendes Signalement og Fortegnelse over de Domsakter eller andre Dokumenter, som medfølge, samt, forsaavidt den originale Domsakt ei kan medfølge, Oplysning om, hvorhen samme er eller bliver sendt.. Opgave over hvad Fangen medbringer, derunder indbefattet de Klædningsstykker, som Fangen er iført.. Fangerne skulle ved Indbringelsen, saasnart Bestyreren har overbevist sig om, at Betingelserne for deres Modtagelse er tilstede, hensættes i en Modtagelsescelle, hvor de forblive i Dage.

122 B. No.. XXXVII. Under Opholdet i Modtagelsescellen skulle Fangerne:. visiteres, undersøges af Lægen, veies, bades og iføres Fangedragten, samt for Mandsfangers Vedkommende barberes og klippes,. fratages de Klæder og andre Effekter, som de have medbragt, hvilke efter Bestyrerens Bestemmelse enten blive at opbevare eller, forsaavidt de i sig selv eller paa Grund af Straffetidens Længde ikke egner sig dertil, at tilintetgjøre eller at bortsælge ; i sidste Tilfælde bliver Salgsbelobet at godskrive vedkommende Fange,. fremstilles for Bestyreren og meddeles Forklaring om Straffen, de skulle undergaa,. gjøres bekjendt med vedkommende Reglementer og Forskrifter, hvorefter de have at rette sig under deres Ophold i Strafanstalten, og 5. indføres i Fangeprotokollen med de i dennes Rubrikker forlangte Oplysninger. 5. Fra Modtagelsescellen skulle Fangerne, forsaavidt dertil haves Anledning, hensættes i en ordinær Celle i saa lang Tid, som Bestyreren efter Overlæg med Præsten og Lægen finder passende, under Iagttagelse af Forskrifterne i Lov om Bodsfængslet af te Juli 88. Ved Bestemmelsen af Tiden bør komme i Betragtning, om Fangerne Or deres Indbringelse i Strafanstalten have været undergivne Varetægtsarrest Distriktsfængslet, og hvorlmnge denne har varet. 6. Fangerne skulle derefter, saasnart Præsten har gjort sig bekjendt med de dem vedkommende Akter, fremstilles for Præsten til nærmere Undersøgelse om deres Daab, Konfirmation, Sjælstilstand, tidligere Vandel og Livsforhold. samt for af Præsten i Forening med Læreren at prøves Kristendomskundskab, Læsning og Skrivning. 7. Nye indkomne Fanger skulle i de ugentlige Forsamlinger af Strafanstaltens Funktionærer gjøres til Gjenstand for særlig Omtale og Forhandling. 8. Ved Anbringelsen af Fangerne paa de fælles Arbeidsrum og Soverum bor., navnlig hvad Soverummene angaar, saavidt muligt iagttages, at saadan Klassifikation af Fangerne finder Sted, som maatte ansees hensigtsmæssig og gavnlig. 9. Fangerne tilholdes at udføre de Arbeider, som for Strafanstalten ere bestemte. Med hvilket af disse Arbeider en Fange skal beskjæftiges, bestemmes af Bestyreren, der herved har at tage Hensyn til Fangens Alder, Kræfter, tidligere Beskjæftigelse og havende Færdigheder samt at have for Oie gjøre Fangen, saavidt umuligt, skikket til fremtidigt Erhverv.

123 B. No., I Arbeidets Udførelse skulle Fangerne, saavidt fornødiges, undervises af Opsynspersonalet. For alle Arbeider, efter hvis Beskaffenhed det kan ske, skal efter vunden Erfaring og noie Prøvelse fastsættes et bestemt Arbeidspensum for Dagen eller Ugen, som Fangen har at præstere. Af Hensyn til Forskjellen i Legenaskræfter, Dygtighed, Forkundskaber, Færdighed og Anlæg m. v. bliver at fastsætte Arter af Arbeidspensa, nemlig : a. fuldt Arbeidspensum b. middels Do. og C. Lærlingepensum. For Overarbeide, hvorom ligeledes bliver at give de fornødne Regler, kan tilstaaes Fangerne en Opmuntring, bestaaende i enkelt eller dobbelt Tillægskost efter Overarbeidets Beskaffenhed og Mængde eller istedet herfor, om saadant senere maatte bestemmes, en liden Godtgjørelse i Penge. Angaaende Fastsættelsen af Arbeidspensa og Regler for Overarbeide saa,velsom om Forandringer heri bør forhandles i de ugentlige Forsamlinger af Strafanstaltens Funktionærer, hvorefter Bestyreren afgiver de fornødne Forslag, der undergives Justitsdepartementets Approbation. Med Hensyn til de Arbeider, for hvilke et Arbeidspensum ikke hensigtsmæssigen lader sig fastsætte, bar Bestyreren for hvert enkelt Tilfælde nøie at undersøge og bedømme Fangens Flid samt derefter at afgjøre, om der bør tilstaaes ham en Opmuntring som anført. Udenfor det i Kongl. Resol. af 7de November 875 Post for Akershus Strafanstalts Vedkommende omhandlede Tilfælde maa Fangerne ikke anvendes til Arbeide udenfor Strafanstalten. Paa Søn- og Helligdage maa intet Arbeide finde Sted udenfor den nødvendige Husgjerning. 0. Der skal gives Fangerne Undervisning i Religion og, saavidt muligt, i andre Fag, der læres i Almueskolen. I Undervisningen skal ordentligvis enhver Fange deltage, saalsenge han ikke har fyldt det 5te Aar. Ældre Fanger kunne efter deres ønske tilstedes Adgang til Skolen. De Fanger, der hensidde i Celle cfr. 5 meddeles Undervisning i Cellen, de øvrige i fælles Skolelokale. I Undervisning, som gives paa Son- og Helligdage, er Deltagelsen for alle Fanger frivillig. De nærmere Bestemmelser om Undervisningen afgives af Justits-Departementet.. Fangerne skulle ydes fornøden Sjælepleie. I den anordnede fælles Gudstjeneste paa Son- og Helligdage saavelsom Andagtsøvelser, Katechisationer og Bibellæsninger, der foreskrives afholdte, have alle Fanger at deltage.

124 B. No.. XXXIX Dog skal det i særegne Tilfælde være overladt til Bestyreren at tilstaa en Fange Fritagelse herfor i kortere eller længere Tid, naar dette efter Samraad med Præsten matte findes rigtigt. Hver Aften skal efter endt Aftensmaaltid paa vedkommende Arbejdsrum eller Soverum oplæses en Bon for Fangerne af en blandt disse af Bestyreren efter Samraad med Præsten valgt Fange. Hver Fange skal være forsynet med en Salmebog, et Ny-Testamente og en Bønnebog.. Fangerne erholde sund og nødtørftig Kost. Nydelsen af Brændevin eller dermed tilberedet Drik maa ei tilstedes Fangerne, medmindre det af Strafanstaltens Læge foreskrives som Lægemiddel i Sygdomstilfælde. Kostens Beskaffenhed, Mængde og Bestanddele bestemmes ved af Justits-Departementet udfærdigede Reglementer særskilt for friske og syge Fanger. I den reglementerede Kost kan for enkelt Fange i Sygdomstilfælde af Strafanstaltens Tine gjøres saadan Forandring, som han matte finde fornøden.. Fanger af samme Kjøn skulle bære en ensartet Dragt. Det Nærmere angaaende Beklædningens Beskaffenhed og Form, samt hvilke Bekkedningsgjenstande hver Fange skal have m. v. anordnes af Justitsdepartementet ved derom udfærdigede reglementariske Bestemmelser.. Hver Fange skal have sin særskilte Seng og behørige Sengklæder. Disses Beskaffenhed m. v. bestemmes af Justits-Departementet. 5. Om Hverdagene skulle Fangerne staa op Kl. 5 / om Morgenen. Arbeidstiden begynder Kl. G og vedvarer til Kl. 7 / Aften, da Aftensmaden uddeles, med Afbrydelse foruden af den Tid, der medgaar til Undervisning og Andagtsøvelser, ogsaa af de til Spisning, Bevægelse i fri Luft og Hvile bestemte Tider, som ere : fra Kl. 8 til 8 / Eormiddag, fra Kl. til / Middag og fra Kl. / til 5 Eftermiddag. Hver Loverdags Eftermiddag arbeides dog fra Kl. / til Kl. 5, da Arbeidet ophører, medens Tiden, indtil Aftensmaden uddeles, anvendes til Rengjøring, Badning saint til at aflevere det skidne og modtage det rene Linned m. v. Ligeledes arbeides til og ophører Arbeidet Kl. 5 Eftermiddag Juleaften, Nytaarsaften og Dagen for almindelig Bededag. For Udarbeidere kan i den morke Aarstid heri gjøres de Tillempninger, som Strafanstaltens Bestyrer maatte finde nødvendige. Paa Son- og Helligdage, da intet Arbeide udenfor den nødvendige Husgjerning finder Sted, skulle Fangerne staa op Kl. 7 om Morgenen. De deltage paa disse Dage i den anordnede fælles Gudstjeneste eller Andagtsøvelse.

125 B. No.. Forøvrigt bør der gives dem Adgang til at beskjæftige sig med Læsning, Skrivning og Regning, at modtage Undervisning, paahøre Foredrag og deslige. Spisetiderne paa Søn- og Helligdage ere de samme soin paa Hverdagene. Hver Dag skulle Fangerne være i Seng Kl. 9 Aften. En detailleret Dagsorden angaaend.e Arbeids-, Spise- og Hviletid m. udfærdiges af Justits-Departementet. 6. Fanger, der ikke ere beskjæftigede med udvendige Arbeider eller i aabne Rum, gives om Hverdagene daglig / Times Ophold i fri Luft enten i de i 5 nævnte Fritider om Formiddag, Middag og Eftermiddag, eller i forn0- dent Fald til anden bekvem Tid. Paa Søn- og Helligdage indrømmes dem saa megen Bevægelse i fri Luft, som Omstændighederne tillade. Fanger, der hensidde i ordinær Celle, gives til bekvemme Tider to Gange daglig Ophold i fri Luft med / Time hver Gang. Med Hensyn til Fanger, der hensidde i Strafcelle, forholdes i heromhandlede Henseende overensstemmende med hvad vedkommende Revselsesreglement bestemmer. Fanger, der ere paa Sygestuen, indrømmes Ophold og Bevægelse i fri Luft efter Lægens nærmere Forskrift. 7. Der skal omhyggelig sørges for, at alle Lokaler saavel Arbeids- og Soverum som Celler m. v. jevnlig og tilstrækkelig udluftes og rengjøres. Ogsaa Sengesteder og Sengklaader bør til passende Tider udluftes og renses. I den kolde Aarstid skal det paasees, at der i Arbeidsrummene om Dagen og i Soverummene om Aftenen, naar Fangerne komme ind i disse, er en passende Temperatur. I den mørke Aarstid skulle de fælles Soverum were oplyste om Natten. 8. Fangerne skulle strengt holdes til Renlighed. De skulle hver Morgen, naar de staa op, vaske Ansigt og 'bander, samt kjemme og ordne sit Haar. Hver Fange skal have en Kam og ugentlig tilstaaes / Lod ( Gram) Sæbe. Haandkheder, der skiftes hver Løverdag, gives efter Behov. Regelen skulle Fangerne, naar Intet derfor er til Hinder, hver de Uge gives et Bad. Det tillades i Regelen ikke Mandsfanger at bære Skjceg. De skulle barberes a Gange om Ugen og deres Haar klippes saa ofte det fornødiges. Barberingen og Klipningen udføres under Tilstedeværelse af fornødigt Opsyn af en eller flere Fanger, som dertil af Bestyreren vælges blandt Strafanstaltens paalideligste og bedste Fanger.

126 B. No. 9. Fangerne skulle vise ArbOdighed og ubetinget Lydighed mod samtlige deres Foresatte i Strafanstalten. De skulle opføre sig høfligt og anstændigt mod Enhver i Strafanstalten saavel deres Foresatte som Medfanger. De have punktlig at rette sig efter den for Strafanstalten bestemte Orden samt de givne Reglementer og Forskrifter. De skulle behandle Alt, hvad der leveres dem ihænde, med behørig Forsigtighed og Omhu. De skulle i Arbeidstiden stedse være beskjæftigede. Udenfor Arbeidstiden bør det ikke være dem tilladt at sysselsætte sig med Arbeide. Under Arbeidet maa de ikke forlade den dem anviste Plads uden med vedkommende Betjents Tilladelse. Heller ikke maa de i Arbeidstiden tale med hverandre udenfor hvad der for Arbeidets Skyld er nødvendigt. I Hviletiderne, under Bevægelse i fri Luft og paa de fælles Soverum skal det derimod ikke være dem forment at samtale med hverandre, men hoirøstet Tale, SW og Larm maa ikke finde Sted. 0. Foruden de til Undervisningen udforderlige Skolebøger og iøvrigt fornodent Skolemateriale skal ved hver Strafanstalt haves en Bogsamling for Fangerne, bestaaende af Bøger af opbyggeligt, belærende og underholdende Indhold. Af denne Bogsamling kunne Fangerne erholde udlaant BOger, som Præsten, der bestyrer Bogsamlingen, maatte finde at egne sig for dem, og som tillades dem at læse i deres Fritider og paa Søn- og Helligdage. I Regelen bør en Fange ikke oftere end een Gang hver Maaned gives en ny Bog. Aviser og Tidsskrifter maa ikke uden i særegne Tilfælde gives nogen Fange ilende.. Det tillades i Regelen Fangerne een Gang hver die Maaned at afsende og modtage Brev. Til at afsende eller modtage Brev udfordres dog i hvert enkelt Tilfælde Bestyrerens Tilladelse. Intet Brev maa afgaa fra eller afgives til Fangen, før det er gjennemseet af Bestyreren og Præsten. Finder Bestyreren Brevets Indhold at være af saadan Beskaffenhed, at det bør tilbageholdes, bliver i Regelen vedkommende Fange derom at underrette. Brevskrivning maa alene finde Sted paa SO- og Helligdage.. Ligeledes tillades det med Samtykke af Bestyreren for hvert enkelt Tilfælde i Regelen Fangerne at modtage Besøg af Slægtninge eller Bekjendte een Gang hver die Maaned.

127 B. No.. Samtale mellem Fangerne og deres Slægtninge eller Bekjendte maa kun finde Sted i Overvær af en af Strafanstaltens Funktionærer, der noie har at paase, at Fangerne Intet modtage af de Besøgende. Der skal fastsættes en bestemt Tid paa Dagen, hvori saadanne Besøg kunne ske, ligesom det for hvert enkelt Tilfælde af Bestyreren skal bestemmes, hvor længe Samtalen maa være.. Fremmede maa ikke tilstedes Adgang til at besøge Strafanstalten uden særskilt Tilladelse af Bestyreren eller Strafanstaltens Were Foresatte. Saadan Tilladelse bor kun meddeles til Personer, der skjønnes at have en særlig Interesse af at blive bekjendt med Strafanstaltens Forhold. Besøget bor ske under Ledsagelse af Bestyreren eller Underinspektoren og tillades det ikke de Besøgende at tale med Fangerne. Saadanne Besøgende skulle derhos antegne deres Navne i en ved Strafanstalten beroende dertil indrettet Protokol.. Begivenheder af Vigtighed for nogen Fange kunne til enhver Tid meddeles Bestyreren, der har at afgjore, hvorvidt samt naar Underretning derom bør gives Fangen. 5. For Flid, god Opførsel og alvorlig Stræben efter Forbedring kunne Fangerne tilstaaes forskjellige Opmuntringer. Disse bestaa i: a. Tillægskost. b. Tomme (6 Millimeter) Tobak daglig extra for Mandsfanger og / Lod (5 Gram) Snus daglig for ældre Kvindefanger. C. Anvendelse til mere betroede Arbeider, saasom i Kjøkken, Bageri og Vadskeri, til Barbering, Sygepasning og Rengjøring m. v. d. Tilladelse til at erholde BOger fra Bogsamlingen gradvis hver die Uge, hver anden Uge og hver Uge. e. Tilladelse til at afsende og modtage et Brev gradvis hver den Maaned, hver 6te Uge og hver Maaned. f. Tilladelse til at modtage Besøg af Slægtninge og Bekjendte ligeledes gradvis hver den Maaned, hver 6te Uge og hver Maaned. g. Anbefaling til Understøttelse af vedkommende Fængselsselskab. 6. For disciplinære Forseelser, som Fangerne gjøre sig skyldige i, blive de at anse med Revselse overensstemmende med vedkommende Revselsesreglementer. 7. I Sygdomstilfælde blive Fangerne at behandle efter Lægens Anvisning. Ere de uskikkede til Arbeide, blive de i Regelen efter Lægens nærmere Bestemmelse at indlægge paa Sygestuen.

128 B. No.. XXXXIII Opstaar paa Grund af Sygdommens Beskaffenhed Spørgsmaal, om en Fange bør indlægges i et Sygehus eller en Sindssygeanstalt, bliver i Regelen at indhente Justits-Departementets Samtykke dertil. Tillade ikke Omstændighederne dette, fremgaaes efter Lægens Anordning og gjøres i saa Tilfælde strax Indberetning til Justits-Departementet. Kvindefanger, der nedkomme under deres Hensidden i Strafanstalten, kunne tillades at beholde Barnet hos sig i en Tid af Maaneder. 8. Begjærer en Fange Tilladelse til at indgive underdanigst Ansøgning om Benaadning, maa dette ikke nægtes. Ansøgningen bliver at behandle i den ugentlige Forsamling af Strafanstaltens Funktionærer og skal ved dens Indsendelse til Justits-Departementet ledsages foruden af vedkommende Akter af en Afskrift af Forsamlingens Udtalelse samt Bestyrerens særskilte Erklæring. I særegne Tilfælde, hvor saadanne extraordinære Omstændigheder ere forhaanden, at der skjønnes at kunne være Spørgsmaal, om vedkommende Fange bør forundes Benaadning, skal Bestyreren indgive underdanigst AnsOgning om Benaadning for Fangen, hvilken Ansøgning fremmes paa sædvanlig Maade. 9. Tillades en Fange overført fra en Strafanstalt til en anden, bliver den Tid, der medgaar under Transporten, at medregne i Straffetiden. 0 Naar det i enkelt Tilfælde for Sikkerhedens Skyld ansees fornødent, kan Fangen belægges med Jern saavelsom hensættes i Celle (cfr. Kriminallovens Kap. og 5 i Lov om Bodsfængslet af Juli 88).. Der maa ikke nægtes Fangerne Adgang til at tale med Bestyrelsen eller den eller de Embedsmænd, som paa Justits-Departementets Vegne efterse Strafanstalten.. Naar Cellerne ikke fornødiges til Optagelse af indkommende, udgaaende eller til Revselse eller for Sikkerhedens Skyld deri indsatte Fanger, kan Bestyreren efter Overlæg med Præsten bestemme, at de Fanger, som maatte ønske saadant, hensættes deri til Afsondring fra deres Medfanger, cfr. 5 i Lov om Bodsfængslet af te Juli 88. Forøvrigt bør Cellerne, saaviclt dertil er Anledning, anvendes til deri at anbringe for N at t en dels Fanger, der kunne befrygtes paa de fælles Soverum at ville kunne udøve en skadelig Indflydelse paa deres Medfanger, dels yngre Fanger, især saadanne, som indkomme i Strafanstalten for andre Forbrydelser end Tyveri.

129 B. No... Med Hensyn til Fangers Løsladelse bestemmes Følgende : a. Naar Fanger skulle løslades, bliver der en passende Tid før Løsladelsen -- dog at denne i Tilfælde af Benaadning ikke desformedelst udsættes i de ugentlige Forsamlinger af Strafanstaltens Funktionærer at forhandle om deres fremtidige Stilling, om de ere trængende og værdige til Hjælp, hvorledes denne bør ydes dem, og hvad der kan gjøres for dem, samt om i Overensstemmelse dermed at anbefale dem til Understøttelse af vedkommende Fængselsselskab. b. Forinden Løsladelsen skal en Fange, forsaavidt dertil haves Anledning, under Iagttagelse af Forskrifterne i i Lov om Bodsfængslet af te Juli 88 hensættes i ordinær Celle i mindst Døgn. C. Under dette Ophold i Celle skal Fangen :. prøves i Kristendomskundskab, Læsning og Skrivning,. undersøges af Lægen og veies,. gives passende Formaninger af Bestyreren og Præsten. d. Paa Løsladelsesdagen blive Fangerne at gjengive deres opbevarede Klæder, Effekter og Penge --- cfr. No. ovenfor hvorfor de have at meddele Kvittering. e. Forsaavidt deres egne Klæder, der, om de tiltrænge det, forinden skulle istandsættes, ikke maatte were tilstrækkelige, skulle de forsynes med de nødvendige Klædningsstykker, helst indkjøbte brugte, saa de kunne loslades i en anstændig ikke iøinefaldende Dragt. f. Fangerne skulle paa Løsladelsesdagen i Regelen løslades om Formiddagen, dog bør for de Fangers Vedkommende, for hvem der samme Dag er Anledning til at afreise til deres Hjemsted eller et andet Sted, tages Hensyn til Afgangstider for Jernbanetog og Dampskibe. I Tilfælde af at flere skulle løslades paa samme Dag, iagttages det, at saadant sker enkeltvis med passende Mellemrum. g. De skulle i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Kongelig Resolution af 9de August 877 forhjælpes til at komme til deres Hjemsted eller til et andet Sted inden Riget, hvor de for Bestyreren gjør det sandsynligt, at de ville kunne ernære sig paa lovlig Maade. h. Enhver Fange, der løslades, skal til sin Legitimation af Bestyreren meddeles et Løsladelsesp a s, der indeholder Oplysninger om den Paagjældendes Personalia og Klædedragt samt om de Effekter og Penge, som Fangen ved Løsladelsen maatte være i Besiddelse af Paa dette Løsladelsespas skal tillige af Præsten meddeles Fangen Attest om hans Forhold med speciel Bemærkning om, naar og hvor han er konfirmeret, saavelsom om naar han sidst har kommuniceret, samt af Lægen om hans Sundhedstilstand. i. Om enhver Fanges Løsladelse skal Politimesteren paa det Sted, hvor Strafanstalten er beliggende, betimeligen og mindst Dage Wend LOs-

130 B. No.. Xxxxv ladelsen skal foregaa, meddeles Underretning tilligemed Oplysning om den af AngjæMende begaaede Forbrydelse og udholdte Straf samt om Angjældendes tilkommende Opholdssted. Paa Løsladelsesdagen meddeles derhos Politimesteren en bekræftet Gjenpart af det Angjeeldende meddelte LOsladelsespas med paategnede Attester af Præsten og Lægen. Skal Fangen befordres til sit Hjemsted eller et andet Sted inden Riget, bliver tillige Politimesteren i det Distrikt, hvortil Angjældende sendes, samtidig at meddele Underretning om LOsladelsen og lignende Oplysning som nævnt samt paa Løsladelsesdagen at tilstille en bekræftet Gjenpart af Løsladelsespasset med Paategninger. k. For Afsendelsen af saadanne Fanger, der skulle befordres til deres Hjemsted eller til et andet Sted inden Riget, bor Strafanstaltens Bestyrer drage Omsorg. De bør ledsages til Jernbanestationen eller Afgangsstedet for vedkommende Dampskib ved en af Strafanstaltens Betjente, der paaser deres Afreise. Kan denne ikke foregaa paa LOsladelsesdagen, bor der sørges for et passende Tilflugtssted for dem, til Afreisen kan finde Sted. Saavel om Maaden for Afsendelsen som i Tilfælde om det valgte Tilflugtssted og om Afrejsen bliver Politimesteren at meddele Underretning. Skal Angjfeldende forblive paa Stedet, bliver han, forinden han loslades, ved en af Strafanstaltens Betjente at fremstille paa Politikammeret for vedkommende Embedsmand.. Er Fangen en Fremmed, der efter endt Straffetid skal transporteres ud af Landet, skal der, naar saadan Fange indkommer i Strafanstalten, paa hensigtsmwssigste Maade ved Gjennemgaaelse af vedkommende Akter og Examination af Angjældende m. v. anstilles noiagtig Undersøgelse angaaende Angjældendes rette Fødested, Hjemstavn og Nationalitet og, saasnart saadant kan ske samt i ethvert Tilfælde en rum Tid før Angjældendes LOsladelse, afgives til Politimesteren paa det Sted, hvor Strafanstalten er beliggende, en saavidt mulig fuldstændig Fremstilling af, hvad der i det Hele er oplyst om Angjceldendes Personalia og Fortid tilligemed en Afskrift af Konklusionen af den Dom, ved hvilken Udtransporten er bestemt (cfr. Kongelig Resolution af 9de September 87, Overenskomst af 7de Marts 8 og Konvention med Rusland af 7de December 860). Ved Løsladelsen bliver en saadan Fange ved en af Strafanstaltens Betjente at aflevere paa Politikammeret. m. Lider Fangen paa den Tid, han skal loslades, af saadan Sygdom, at han ikke kan hjemsendes, men dog taaler at flyttes, bliver Angjældende ved Politiets Foranstaltning at indlægge paa et Sygehus. Er Sygdommen af den Beskaffenhed, at Angjældende paa LOsladelsesdagen ikke uden Fare for Helbreden kan flyttes, tillades det, at han paa Strafanstaltens

131 B. No.. Bekostning nyder Kur og Pleie paa dens Sygestue, indtil han uden Fare kan flyttes og ved Politiets Foranstaltning indlægges paa et Sygehus. I begge Tilfælde blive Fattigvæsenet og Politiet i betimelig Tid at meddele fornøden Underretning Henligger Fangen paa den Tid, hans LOsladelse skal foregaa, paa Sygehus eller Sindssygeanstalt, bliver saavel Bestyrelsen for vedkommende Sygehus eller Sindssygeanstalt som Fattigvæsenet betimelig at underrette om, fra hvilken Dag Angjældende er løsladt fra sit Forhold til Strafanstalten.. Dør en Fange i Strafanstalten, bliver Liget, saasnart Lægen har besigtiget det og afgivet sin Erklæring, at henbringe til et for saadanne Tilfælde bestemt Rum inden Strafanstalten og at nedlægge i en simpel Ligkiste. Til en af Bestyreren og Præsten nærmere bestemt Tid bringes Ligkisten til et bekvemt Sted inden Strafanstalten, enten et Gaardsrum, en nahen Plads eller i Tilfælde et ledigt Lokale hvor da i Overvær af saa mange af Fangerne og Betjeningen, som Bestyreren bestemmer, Jordfæstelsen finder Sted. Dog skal, naar vedkommende Præst ønsker det, Intet were til Hinder for, at Jordpaakastelsen sker paa Kirkegaarden. Liget henbringes til og jordes paa vedkommende Kirkegaard, forsaavidt det ikke for de i Christiania værende Strafanstalters Vedkommende i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Kongelig Resolution af he Januar 80 kan tillades afgivet til Anatomikammeret i Christiania. Dødsfaldet bliver af Bestyreren strax at anmelde for Skifteretten, der, forsaavidt den Afdøde maatte efterlade Effekter eller Penge ved Strafanstalten, tillige meddeles en Opgave over disse til nærmere Bestemmelse om, hvorledes med samme skal forholdes. Endelig har Præsten at meddele Sognepræsten i den Menighed, hvor den Afdøde hører hjemme, Underretning om Dødsfaldet med Anmodning om at drage Omsorg for, at den Afdødes Slægtninge blive gjort bekjendte dermed. 5. Paa hvert Arbejdsrum og Soverum saavelsom i Cellerne skal stedse findes ophængt paa Væggen et paa Pap opklæbet trykt Exemplar af Dagsordenen, Revselsesreglementet, Reglementerne for Bespisning og Beklædning, de udfærdigede Arbeidstaxter og Ordensregler saint i det Hele af alle de Forskrifter, der vedkomme Fangetugten og ere af saadant Indhold, at de bør komme til Fangernes Kundskab. 6. De nærmere mere detaillerede Regler, som maatte fornodiges til Opretholdelse af god Orden i Strafanstalten, forsaavidt Fangernes Behandling angaar, gives af Bestyreren.

132 B. No.. Mindre væsentlige Forandringer i og Tillæg til dette Reglement, hvilke Erfaring maatte vise at være fornødne eller hensigtsmæssige, kunne af Justits- Departementet bestemmes.

133 ç