Portfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg"

Transkript

1 Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Kapitel 1: Grundforløb... 7 Kapitel 2: Portfolio i praktikken... 8 Kapitel 3: Portfolio på skolen Tre modeller til feedback på portfolio...11 Kapitel 4: Pointer på tværs Hvor er der stadig udfordringer...14 Bilag 1: KTS Bilag 2: HANSENBERG

4 Resumé I dette projekt har to skoler arbejdet med at udvikle og afprøve modeller til, hvordan der kan arbejdes med portfolio på måder, som styrker elevernes oplevelse af sammenhæng mellem læreprocesser i henholdsvis praktikken og læreprocesserne på skolen. Der er gennem projektet blevet udarbejdet materiale til grundforløbet, mens eleverne er i praktik og når de kommer tilbage på skoleophold gennem hovedforløbet. Grundforløb Der er udarbejdet en konkret opgavebeskrivelse, der kan inspirere til, hvordan eleverne kan komme i gang med portfolioarbejdet allerede på grundforløbet. Praktikken Her har skolerne udarbejdet eksempler på, hvad et trepartsmøde med skole, virksomhed og elev kan indeholde, hvordan et infobrev kan se ud og hvordan man kan anvende spejlingsmøder som en måde at invitere virksomhederne til at bidrage mere direkte til, hvordan skole og virksomhed sammen skaber rammer for gode læreprocesser. Integration på skolen Skolerne har arbejdet med tre forskellige modeller for, hvordan de kan give feedback på elevernes portfolioarbejde. Samlet set er erfaringerne, at portfolio er en metode, der har potentiale til at knytte skole og virksomhed tættere sammen. Portfolio tydeliggør, hvis der er problemer med sammenhængen, hvis f.eks. virksomheden ikke igennem arbejdsopgaverne kan dække alle fagets kerneområder. Denne tydeliggørelse bidrager til, at både skole, virksomhed og elev påtager sig en del af ansvaret for en god læreproces. 3

5 Portfolio på mediegrafikeruddannelsen Styrke samspillet mellem skole og praktik To forskellige læreprocesser i skolen og i praktikken: Skolen er pensumstyret og praktikken er opgavestyret Portfolio kan koble, da den....er konkret og opbygget omkring opgaver..er knyttet til svendeprøven Indledning Baggrunden for dette FoU-projekt er, at der er indført portfolio som gennemgående metode på hovedforløbet på mediegrafikeruddannelsen. Som noget forholdsvist nyt betyder det, at det nu er elevernes portfolioarbejde, der danner grundlaget i hele uddannelsen og som er udgangspunkt for den afsluttende svendeprøve. Et af formålene med portfoliometoden og ændringen af svendeprøven er at understøtte et tættere samspil mellem de læreprocesser, der foregår på skolen og de læreprocesser, som foregår under elevernes praktikophold. Tidligere erfaringer peger nemlig på, at læreprocesser på skolen og læreprocesser på virksomhederne ikke altid er nemme at binde sammen for eleverne. Det er meget forskellige læreprocesser, som ikke nødvendigvis kan kobles sammen. Skolens læreprocesser er f.eks. pensumstyrede og har som mål at lære eleverne en bred faglighed og er traditionelt uden tæt sammenhæng med praksis. I modsætning hertil er læreprocesserne i virksomhederne bundet op omkring konkrete opgaveløsninger. Der kan være mange repetitioner og ofte når man ikke hele vejen omkring en problemstilling, da kravet om produktivitet er styrende 1. Inspireret af bl.a. dette kan portfolio anvendes som en metode, der kan skabe potentielle koblinger mellem disse logikker, fordi: 1. Portfoliometoden kan tage direkte udgangspunkt i elevernes opgaveløsninger og bruge billeder og visualiseringer fra arbejdet. Det er altså ikke et redskab til sproglig refleksion, der trækker dem væk fra den praksis, der dominerer virksomhedspraktikken. 2. Portfolio er knyttet til svendeprøven, som er en vigtig begivenhed for både skole, elev og virksomhed. Arbejdet med portfolio er derfor ikke bare endnu en metode, men resulterer i svendeprøven, hvor virksomheden ser sig selv/sine produkter præsenteret og evalueret. Igennem projektforløbet har en af lærerne på HANSEN- BERG gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse med ca. 30 elever. Den viste var stor enighed om, at portfolio er en god metode og at de har fået brugbar feedback fra lærerne. Nedenfor ses et udsnit af undersøgelsen: 1 Se f.eks. Tanggaard, Lene (2006): Læring og identitet, Aalborg Universitetsforlag. 4

6 Eleverne er positive omkring portfolio Er portfolio en god måde at vise, hvad du kan inden for faget? Ja 96 %, Nej 4 %. På hovedforløbene har du præsenteret din portfolio for dine kolleger. Er det en metode, du mener, er god? Ja, 90 %, Nej 10 %. Har du ved ovenstående præsentation fået feedback og gode ideer til din portfolio? Ja 80 %, Nej 20 %. Har du fået feedback og gode ideer til forbedringer af din portfolio af din lærer? Ja 100 %. (Se bilag 2) Selv om undersøgelsen er meget lille, giver den alligevel et fingerpeg om, at portfolioarbejdet har positiv betydning for eleverne. Alle syv skoler har arbejdet sammen om portfoliodidaktik.. og skabt forarbejdet til dette projekt Forud for dette projekt har lærerne på alle de syv skoler, som udbyder uddannelsen, arbejdet med portfoliometoden og sammen undersøgt og samstemt, hvordan arbejdet med portfolio kan forstås, hvordan det skal præsenteres og hvordan det kan understøttes. Dette arbejde tydeliggjorde, at der var potentiale for at anvende portfolio til at understøtte en bedre kobling af læring på skole med læring i praktikken; men at det stadig var en stor udfordring for lærerne at arbejde med portfolio. Derfor var målet med dette projekt at undersøge metoder til en portfoliodidaktik på tværs af skole og virksomhed. To skoler har udviklet modeller Projektmetode I projektet har der deltaget to udviklingsskoler: HAN- SENBERG i Kolding og KTS i København. Lærere og uddannelsesledere fra disse to skoler har gennem projektperioden udviklet og afprøvet metoder til at: Starte portfolio op på grundforløbet. Informere/inddrage virksomheder i elevernes portfolioarbejde. Integrere elevernes portfolioarbejde fra virksomhederne på de efterfølgende skoleophold. Rapportens opbygning afspejler skolernes arbejde i disse faser: Kapitel 1 fortæller kort om, hvordan lærerne på KTS har arbejdet med portfolio på grundforløbet. Kapitel 2 beskriver, hvilke modeller der er arbejdet med i gennem elevernes praktikperiode. Kapitel 3 gennemgår, hvordan lærerne har arbejdet 5

7 med integration af portfolio på det 1. hovedforløb. GRUNDFORLØB Skitse til grundforløbsopgave PRAKTIK Trepartsmøder Infobreve Spejlingsmøder 1. HF Tre modeller for integration af portfolio i undervisningen Fælles seminarer med de øvrige fem skoler Spejlingsmøder med virksomheder Undervejs i projektforløbet har de øvrige fem skoler, som udbyder mediegrafikeruddannelsen, deltaget i tværgående seminarer, og på den måde er erfaringerne løbende blevet delt og kvalificeret. Der har også været inviteret virksomheder, dels undervejs i forløbet til spejlingsmøder på skolerne og dels til det afsluttende seminar, hvor de har bidraget med deres perspektiver omkring portfolioarbejdet. God læselyst! 6

8 Begge skoler har udviklet portfolioforløb til grundforløb Portfolio inviterer til medskabelse Kapitel 1: Grundforløb Projektets fokus har været på hovedforløbet. Alligevel blev det hurtigt klart, at der er behov for at skabe sammenhæng mellem portfolioarbejdet på grundforløbet og på hovedforløbet. Både KTS og HANSENBERG har derfor udviklet et pædagogisk/didaktisk forløb, hvor eleverne introduceres til portfolioarbejde og starter deres egen arbejdsportfolio op. (Se bilag 1 og 2). Tanken bag har været, at portfolioarbejdet inviterer til en bestemt forståelse af læring som noget, der kræver elevernes aktive medskaben. Derfor skal eleverne så at sige vænnes til metoden, så de efterhånden lærer at tage et aktivt medansvar for deres faglige udvikling. En af de konkrete motivationsfaktorer for eleverne har været, at de kan anvende deres portfolioer på grundforløbet til at præsentere sig selv for virksomhederne i forbindelse med søgning af praktikplads. Vi har ikke systematisk inddraget skolernes erfaringer med at anvende disse introducerende portfolioforløb på grundforløbet, da det er modeller til hovedforløbet, som har været projektets fokus. Skaber sammenhæng på tværs af grund- og hovedforløb En vigtig erfaring er dog, at når portfolioarbejdet integreres på grundforløbet, så styrkes sammenhængen i elevernes uddannelsesforløb på skolen. Den skarpe opdeling, der er på mange skoler mellem grundforløb og hovedforløb, bliver udfordret, da der er brug for en ensartet tilgang til elevernes arbejde med portfolio. 7

9 Skole og praktik ligger ofte langt fra hinanden Kapitel 2: Portfolio i praktikken Erfaringerne fra projektet bekræfter, at der ofte er langt mellem skoleverdenen og praktikverdenen. Gennem projektforløbet har der været afholdt spejlingsmøder på skolerne, hvor skolerne har inviteret virksomheder til en fælles snak om, hvordan de sammen kan understøtte elevernes læreprocesser bedre. Det var dog ikke nemt at få nogen til at deltage. Virksomhederne har meget travlt og har svært ved at finde denne ekstra tid. Derudover kan man formode, at det endda er de virksomheder, som er mest engagerede, vi har fået i tale. Alligevel er der ingen af de 5 virksomheder, der aner, hvad en elevplan er, eller hvilke krav der er til elevernes portfolioarbejde. Dette tyder på, at udfordringen og understøttelsen af samspillet mellem skoler og virksomheder stadig er en aktuel udfordring. Tre redskaber til praktikken: Trepartsmøder, infobrev og spejlingsmøder Vi har gennem projektet udviklet tre redskaber: Trepartsmøde, infobrev og et tredje redskab, som vi har anvendt som en del af projektmetoden, men som også kan anvendes som en del af skolens anvendte metoder fremover, nemlig spejlingsmødet. Trepartsmøder med skole, elev og virksomhed Behov for information og fælles undersøgelse Trepartsmøder Allerede på elevernes praktikophold inden det første skoleforløb på hovedforløbet inviterer lærerne sig selv til såkaldte trepartsmøder ude på virksomhederne. Trepartsmøder er møder, hvor læreren mødes med eleven og den praktikansvarlige i virksomheden. Læreren: Informerer: Hvordan vises de 4 kernefagligheder? Hvad skal eleven medbringe på skolen? Undersøger: Kan eleven opfylde portfoliokrav på virksomheden? Er der behov for yderligere vejledning? Udleverer portfoliofolder og valgfagsfolder - som gennemgås. Mødet bruges desuden til at henlede virksomhedernes opmærksomhed på elevplanen, hvor lærerne bl.a. formidler deres feedback på elevernes portfolioer. På mødet fortæller læreren også om portfolioarbejdet og hvordan virksomheden kan støtte op omkring elevens arbejde. 8

10 Som nævnt er mødet desuden en velegnet anledning til at få en snak om, hvilke muligheder eleven har for at arbejde inden for alle fire kerneområder. Hvis der f.eks. er problemer i den retning, er der mulighed for allerede på dette tidspunkt at få diskuteret, hvordan eleven kan supplere arbejdserfaringerne. Evt. ved at få ekstra tid, ved at han/hun lånes ud til en anden virksomhed eller ved at skolen anbefaler eleven særlige valgfag. Infobreve til formalia og påmindelse Infobreve Der er brug for information til eleverne om, hvilke krav der stilles til deres portfolioarbejde. På begge skoler har lærerne udarbejdet infobreve, som sendes til eleverne. Her ridses formalia op og eleverne mindes om, at de skal aflevere deres portfolio 5 dage inden skoleopholdet starter op. (Se bilag 2, som er et eksempel fra HANSENBERG). Spejlingsmøder som invitation til en fælles snak om et fælles ansvar Spejlingsmøder Som allerede nævnt, har skolerne gennemført spejlingsmøder med 2-3 virksomheder hver. Virksomhederne var inviteret ind til en fælles drøftelse af, hvordan skole og virksomheder sammen understøtter gode læreprocesser for eleverne. Det var altså ikke kun et infomøde, men en invitation til en fælles snak om bl.a. problemstillingerne: Fortrolighed: Er det problematisk, at eleverne skal bruge materiale fra virksomhederne til svendeprøven? Og hvordan kan problemet evt. løses? Kerneområder: Hvad kan vi gøre for de elever, som kun har adgang til at løse opgaver inden for nogle af virksomhedens kerneområder? Virksomhederne er positive overfor portfolio På tværs af de deltagende skoler var meldingerne fra virksomhederne: De er positive over for portfolio og vil rigtigt gerne støtte op omkring elevernes læreproces. Kender ikke elevplan De bruger ikke elevplan aner ikke det eksisterer. Fortrolighed ser de ikke som noget større problem. Mangler viden om skolen krav til indhold og niveau Portfolio betyder en større tydelighed og alle parter får De mangler mere synlighed. Det er uoverskueligt, hvad der ligger af krav fra skolens side om indhold af og niveau for de ting, eleven skal lægge i portfolio. Den manglende tydelighed (særligt i tiden før portfolio) betyder, at eleven kan spille virksomhed og skole ud mod hinanden. Omvendt betyder den større tydelighed, at både elev, virksomhed og skole får et skærpet ansvar: 9

11 et skærpet ansvar Skolen ser manglerne og kan f.eks. tilbyde eleven særlige specialefag, støtte til ekstra opgaveløsning på skolen, tage en snak med virksomheden osv. Virksomheden kan indgå i bytteordninger med andre virksomheder, give eleven ekstra tid til fiktive opgaver eller tage en snak med skolen. Eleven kan spørge skolen, om det er ok, at han/hun kommer forbi og bruger lidt ekstra tid på opgaver. Erfaringerne fra projektet er samlet set, at disse møder, hvor både virksomhederne inviteres til at bidrage aktivt, giver vigtig information til skolen og skaber et godt grundlag for portfoliosamarbejdet på hovedforløbet. 10

12 Kapitel 3: Portfolio på skolen Gennem projektforløbet har skolerne afprøvet forskellige modeller for feedback på elevernes portfolio. Svært at integrere portfolio i selve undervisningen En af udfordringerne har været at finde den nødvendige tid til at give feedback på elevernes portfolio derfor har vi gennem projektet søgt efter måder at integrere feedbacken i selve undervisningen. Dette har ikke været helt nemt, da der ofte introduceres helt nye fag i skoleperioden. Det er dog langt fra udelukket, at der efterhånden udvikles didaktiske modeller på skolerne til en mere direkte integration i undervisningen. De modeller, som vi gennemgår i dette afsnit, er alle baseret på, at skolerne trækker tid fra undervisningen. Tre modeller til feedback Tre modeller til feedback på portfolio I projektet har lærerne afprøvet tre forskellige modeller. I dette afsnit vil vi præsentere modellerne og beskrive lærernes erfaringer med anvendelsen. Præsentation i klassen En af udfordringerne for mange af eleverne er, at de skal kunne formulere/præsentere deres faglighed gennem valg af opgaverne og gennem mundtlige præsentationer. De opgaver, som de udvælger til portfolioen, har de ofte udført i samarbejde med andre medarbejdere på praktikvirksomheden. Derfor er det helt centralt, at eleverne kan præsentere det, der bedst illustrerer, hvordan de selv har bidraget til opgaven. Præsentationerne kan evt. struktureres, så eleverne kun får et bestemt tidsrum til fremlæggelsen. Dette styrker deres evner til at udvælge og præsentere materiale og giver dem en bevidsthed om, hvilke særlige vinkler de selv vil profilere (faglig identitet). På denne måde får de både inspiration og træning op til den kommende svendeprøve. Eleverne får øje på deres faglige forskelligheder Erfaringerne med denne model er, at eleverne gennem præsentationerne får øje på hinanden og deres forskellige fagligheder. På den måde kan de spejle sig i hinanden og få øje på egen faglighed. Det, som før var selvfølgeligt, bliver med andre ord til et valg og det bliver synligt, at valg kan træffes på mange måder. På den måde skaber gennemgangen af portfolioerne en kollektiv læringssituation. Nogle elever udtrykker det således: Det var spændende at se XX som kreatør. Nogle af de forhold, som de andre er udsat for i praktikken, dem ville jeg aldrig finde mig i. 11

13 Præsentationerne styrker et kollektivt læringsrum Citaterne illustrerer, at portfoliopræsentationerne på den måde er med til at styrke det kollektive læringsrum og (om end i det små) give skolelæring betydning for eleverne, da det knytter skolelæring og praktiklæring sammen. Elev/elev feedback En anden model er at lade eleverne give hinanden feedback i mindre grupper uden en lærer. Lærerne giver så på skift eleverne individuel feedback i ugens løb på, hvad der er rigtigt godt, hvor der eventuelt er huller eller niveauet er lavt. Denne feedback formuleres overordnet og lægges ind i elevplanen efterfølgende. Elev/elev feedback er god, men kræver tilvænning Lærerne skal sikre en gennemtænkt ramme for feedback Erfaringerne med denne model er, at det kræver lidt øvelse/tilvænning for eleverne at skulle give feedback til hinanden, men de er glade for feedbacken efterfølgende. På den måde lærer de både noget om at give og få feedback samtidig med at de får kendskab til en stor bredde i måden at løse opgaver på, som giver inspiration. Mange elever gør meget ud af deres portfolioarbejde og da det er opgaver til deres arbejdsportfolio er det for langt de fleste elevers tilfælde ikke opgaver, de skal genbruge til den rigtige svendeprøve. Det betyder, at de har lagt mange timers arbejde i at udvælge og beskrive opgaver og møder derfor op med en forventning om at få en del feedback. Det er derfor vigtigt, at lærerne laver en gennemtænkt ramme for feedback, så de sikrer, at eleverne får en brugbar feedback også når det overlades til eleverne at give feedback uden lærer. Individuel feedback supplerer Giver et rum for den kritiske feedback Individuel feedback Individuel feedback er en måde at give supplerende feedback til eleverne på. Ofte er det kun muligt for nogle få af faglærerne at være til stede under selve feedback-seancen og så giver den individuelle feedback desuden en mulighed for, at lærerne løbende kan inddrage elevernes portfolioopgaver i undervisningen og måske knytte direkte an til nye faglige udfordringer eller bruge anledningen til en mere individuel faglig feedback på portfolioen. På den måde kan portfolioarbejdet integreres mere direkte i undervisningen. På en af skolerne har de valgt at fokusere på de positive ting i den fælles feedback og bruger den individuelle feedback som en mulighed for også at tydeliggøre områder, hvor der er brug for udvikling. 12

14 Skolerne vælger forskellige modeller Dilemmaer i afprøvningen: Kan vi stole på at det er elevernes arbejde? Ikke mulighed for bred faglig feedback Bør den positive og den kritiske feedback adskilles? Opsamling Skolerne har valgt forskellige modeller og skifter også blandt de tre modeller ud fra, hvilke lærere der er til rådighed, hvilken elevgruppe de underviser og hvilke rammer de konkret har. De anvender altså alle tre modeller dynamisk. De har gennem udviklingen og afprøvningen af modellerne også diskuteret forskellige dilemmaer, blandt andre: Hvad hvis vi giver en faglig feedback, ja nærmest retter elevernes opgaver. Risikerer vi så, at de tager vores opgaver med til svendeprøven? Altså, at de ikke har lavet opgaverne selv? Vi kan ikke repræsentere alle faglige vinkler i vores feedback, når vi kun er to lærere til stede. Vi skal derfor holde os fra faglig feedback, da eleverne kan få en falsk forhåbning om et højt niveau/godt svendeprøveresultat. Vi vil ikke give kritisk feedback foran hele klassen. Vi giver den positive, når vi sidder samlet og gemmer den kritiske til den individuelle feedback. Disse diskussioner vil have forskellig relevans på forskellige skoler og er alene medtaget som eksempler på, at det giver god mening at vælge forskellige og dynamiske feedback-modeller for forskellige skoler. 13

15 Kapitel 4: Pointer på tværs Grundforløbet skal med Udviklingen starter allerede på elevernes grundforløb. Selv om fokus i dette projekt har været på hovedforløbet, har vi valgt også at arbejde med grundforløbet, da det er svært at bygge taget på et hus, der mangler fundamentet. Skaber sammenhæng mellem grundforløb og hovedforløb Den meget positive erfaring er, at portfolio på den måde også bliver en katalysator for et mere integreret skoleforløb for eleverne. Grundforløbet bindes sammen med hovedforløbet og den meget skarpe opdeling af lærere på hhv. grundforløb og hovedforløb blødes op. Portfolio tydeliggør ansvar Alle får ansvar - både elev, virksomhed og skole Portfolio tydeliggør elevens læreproces på tværs af skole og virksomhed. Både skole, virksomhed og elev bliver i højere grad afhængig af, at virksomheden enten kan dække de nødvendige kernefagligheder eller at de sammen kan finde løsninger gennem f.eks. fiktive opgaver, ekstra opgaver på skolen eller elevbytte mellem virksomheder. Portfolio styrker det kollektive læringsrum Portfolio knytter an til elevens identitetsskabelse Kollektivt læringsrum Praktikkens læreprocesser synliggøres i portfolio og bringes i spil i en skolesammenhæng. Det betyder, at eleverne kan spejle sig i hinanden og får mulighed for at udvikle deres faglige identitet. En af de problemstillinger, der tidligere har været rejst, handler om, at eleverne har en tendens til at identificere sig med deres praktik og rette deres motivation mod et arbejdsperspektiv. Med portfolio får skolen en mulighed for at knytte positivt an til denne arbejdsorientering, som mange af eleverne har. Grænser for integration? Stadig stor adskillelse mellem skole og praktik Hvor er der stadig udfordringer Selv om skolerne i dette projekt er nået langt, er det stadig en udfordring, hvordan portfolioarbejdet kan knyttes tættere sammen med undervisningen. Nogle skoler mener slet ikke, at det er vejen frem, men at grænsen for, hvor meget portfolioarbejdet skal gribe ind i skoleundervisningen, er nået. Andre skoler ser stadig muligheder for videre integration. Her er der altså stadig udfordringer. Som tidligere nævnt er det nok de allermest engagerede virksomheder, som vi har fået med i projektet. Rigtigt mange virksomheder mangler fokus på dette med, hvordan de aktivt kan skabe gode rammer for elevernes læreprocesser. De fleste vil nok gerne, men gribes af en travl hverdag, hvor produktion og stramme dead- 14

16 lines tæller. Samtidig er det en meget tidskrævende opgave for skolerne at skabe og pleje tætte relationer med virksomhederne. Det kan altså være svært at finde de nødvendige ressourcer, både for skoler og for virksomheder. 15

17 Bilag 1: KTS 16

18 17

19 18

20 19

21 20

22 21

23 22

24 Bilag 2: HANSENBERG 23

25 24

26 25

27 26

28 27

29 28

30 29

31 30

32 31

33 32

34 33

35 34

Portfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg

Portfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December 2010 1 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen

Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Baggrund mål, omfang, resultater/ Kirsten Bach Kjeldal, projektleder Talentudvikling i praksis, MTM og B&A Jesper Jensen, faglærer, EUC

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik

Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik Tværgående redegørelse og anbefalinger til tættere kobling af skole og praktik SOSU Fyn 9. April 2015 Adjunkt, Arnt Vestergaard Louw (avl@learning.aau.dk)

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Film som dialogredskab

Film som dialogredskab Film som dialogredskab - til opkvalificering af bedømmelsespraksis Erfaringer fra seancer med mediegrafikerlærere på syv skoler Pointepapir udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Anne Mette Rasmussen

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

om netop deres opdagelsesrejse. Om det der havde undret dem, imponeret dem og om hvad de kunne bruge på deres egen arbejdsplads.

om netop deres opdagelsesrejse. Om det der havde undret dem, imponeret dem og om hvad de kunne bruge på deres egen arbejdsplads. Metode: På opdagelsesrejse i egne rækker Omgivet af søjler og under de hvidkalkede stuklofter i FUHU s gamle festsal fik hvert hold medarbejdere nu 10 minutter til at fortælle forsamlingens 50 deltagere

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Portfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer

Portfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer Portfolio Hvad er portfolio Fire eksempler Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer Dialog i grupper om anvendelse af portfolio - Opsamling til Idé bank 1 En portfolio i undervisning / praktikoplæring

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING Praktikperioden før grundforløbet H Praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb Praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Praktikperioden mellem 2. hovedforløb og 3. hovedforløb

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

GRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags?

GRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags? GRAFISK TEKNIKER Er du vild med tryksager af alle slags? I brochuren kan du læse om grafisk teknikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Undervisning: 15. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative 17. Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen

Undervisning: 15. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative 17. Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen Temaer med ændringsbehov Obligatoriske temaer* 1. Elevtrivsel 2. Organisering 3. Undervisere 4. Undervisningen 5. Socialt miljø 6. Fysisk miljø 7. Egen motivation** 8. Udstyr & materialer Ekstra temaer*

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Sammenhængende trin 1 uddannelse udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Indledning Projekt Sammenhængende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt. Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne

Læs mere

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 1 2 3 4 5 6 7

Mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 1 2 3 4 5 6 7 Mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 5 6 7 8 9 0 UDDANNELSESPLAN For mediegrafikerelev: Virksomhed: 5 6 Uddannelsesansvarlig: 7 8 9 0 Startdato for uddannelsen: Slutdato for uddannelsen:

Læs mere

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets

Læs mere