Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Transkript

1 Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/ /2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige oplæg. Koordinering i de forskellige Grupper De tre dilemmaer (se nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. De tre dilemmaer. Gruppearbejde Gruppearbejde Dilemmadebat Elevernes oplæg Mundtlig fremlæggelse og diskussion Talepapir (omfang 1 A4-papir) Faglige mål: Forståelse og anvendelse af kernestof og begreber indenfor menneskerettigheder og international. Argumentationsevne (beskrivelse og vurdering af politisk argumentation). Samarbejdsevne i gruppearbejdet. Kernestof: Thorndal, Morten Hansen & Tefre, Gertrud Lindberg Menneskerettigheder i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv (2005). København: Forlaget Columbus. Rønnow, Line Krigens regler under pres (2008). Dansk Røde Kors. Chirstiansen, Peter Munk & Nørgaard, Asbjørn Sonne Demokrati, magt og politik i Danmark (2006). København: Gyldendal. Udleveret materiale: (de tre dilemmaer, se nedenfor) Humanitær intervention (pdf) Menneskerettigheder og krigens regler (pdf) Straf eller forsoning (pdf) Supplerende stof: On Our Watch Frontline 1

2 Gruppe 1 Humanitær intervention? Ved humanitær intervention forstår man oftest, at et eller flere lande griber militært ind i et andet land med henblik på at beskytte befolkningen eller en befolkningsgruppe mod grov forfølgelse eller anden humanitær katastrofe. På denne måde er humanitær intervention knyttet til sikring af menneskerettighederne. Humanitær intervention er udtryk for et klassisk dilemma: Skal man gribe til vold for at undgå det, der er værre? Arbejdsopgaver: I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter for IKKE at lave en humanitær intervention i Sudan og Darfur-regionen. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter, så I kan indgå i en debat med gruppe 2. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Skal der gribes ind med humanitær intervention i Sudan og Darfur-regionen? Burde FN have større muligheder for at gribe ind med en såkaldt humanitær intervention? Sikkerhedsrådet har som sagt ikke grebet ind over for de arabiske militser, der fører etnisk krig mod den kristne del af befolkningen i Darfur, trods det at de har haft muligheden for siden marts 2005 med reformen af FN at indføre sanktioner over for folkemordere. Rådet har dog erkendt, at systematiske drab finder sted og har overgivet sagen til Den Internationale Straffedomstol, der undersøger, om der kan rejses sigtelser for forbrydelser mod menneskeheden. Dilemmaet er, at man ønsker fred i Darfur, men man vil ikke risikere, at den gamle nord-syd konflikt genopstår. Heri er et andet dilemma, om man skal vægte et lands interne orden og regional stabilitet højere end overgreb på civile? (citat fra Kristelig Dagblad se links) Argumenter for at gennemføre en humanitær intervention, på trods af risikoen for at destabilisere landet og regionen. Tema 3 Suverænitet, international ret og humanitær intervention Christiansen, Peter Munk & Nørgaard, Asbjørn Sonne side (oploadet til Lectio) Menneskerettigheder side

3 Gruppe 2 Humanitær intervention? Ved humanitær intervention forstår man oftest, at et eller flere lande griber militært ind i et andet land med henblik på at beskytte befolkningen eller en befolkningsgruppe mod grov forfølgelse eller anden humanitær katastrofe. På denne måde er humanitær intervention knyttet til sikring af menneskerettighederne. Humanitær intervention er udtryk for et klassisk dilemma: Skal man gribe til vold for at undgå det, der er værre? Arbejdsopgaver: I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter FOR at lave en humanitær intervention i Sudan og Darfur-regionen. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter, så I kan indgå i en debat med gruppe 1. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Skal der gribes ind med humanitær intervention i Sudan og Darfur-regionen? Burde FN have større muligheder for at gribe ind med en såkaldt humanitær intervention? Sikkerhedsrådet har som sagt ikke grebet ind over for de arabiske militser, der fører etnisk krig mod den kristne del af befolkningen i Darfur, trods det at de har haft muligheden for siden marts 2005 med reformen af FN at indføre sanktioner over for folkemordere. Rådet har dog erkendt, at systematiske drab finder sted og har overgivet sagen til Den Internationale Straffedomstol, der undersøger, om der kan rejses sigtelser for forbrydelser mod menneskeheden. Dilemmaet er, at man ønsker fred i Darfur, men man vil ikke risikere, at den gamle nord-syd konflikt genopstår. Heri er et andet dilemma, om man skal vægte et lands interne orden og regional stabilitet højere end overgreb på civile? (citat fra Kristelig Dagblad se links) Argumenter imod at gennemføre en humanitær intervention, på grund af risikoen for at destabilisere landet og regionen. Tema 3 Suverænitet, international ret og humanitær intervention Christiansen, Peter Munk & Nørgaard, Asbjørn Sonne side (oploadet til Lectio) Menneskerettigheder side

4 Gruppe 3 Forskel mellem menneskerettigheder og krigens regler. Hvilke regelsæt skal gælde i en konflikt krigens regler eller menneskerettighederne? Forestil dig, at du er soldat og netop ankommet til en landsby. Du mærker med det samme, at der er uro i byen. På torvet ser du, at en stor gruppe mennesker er samlet. Folk er ophidsede. Din tolk fortæller, at man forbereder stening af en kvinde, der angiveligt har været sin mand utro. Du hører kvindeskrig. Hvad gør du? Svaret er, at du ikke er juridisk forpligtet til at gøre noget. De danske soldater er kun bundet af menneskerettighederne, når Danmark har jurisdiktion det vil sige myndighed over nogen. For eksempel hvis danske soldater tager en fange. I tilfældet med kvinden, der skal stenes, har danske soldater altså ingen juridiske forpligtelser. Men hvad med moralske? Kvinden er i livsfare, og soldaternes arbejde i konfliktområdet handler blandt andet om at støtte menneskerettighederne. (Citat fra Krigens regler side 32). Dilemmaet ovenfor illustrerer hvilke konflikter mellem menneskerettigheder og krigens regler, der kan opstå en i væbnet konflikt. Menneskerettigheder gælder altid, mens krigens regler kun gælder under en konflikt, og samtidigt kan der tages forbehold for visse menneskerettigheder, mens den væbnede konflikt står på. Dilemmaet grupperne 3 og 4 skal diskutere er derfor, skal menneskerettigheder i stigende grad også skal gælde i krig? Arbejdsspørgsmål I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter FOR at menneskerettigheder i stigende grad også skal gælde i krig. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter, så I kan indgå et en debat med gruppe 4. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Argumenter for at menneskerettighederne også skal gælde under en væbnet konflikt Lektor i retslære ved Aarhus Universitet med speciale i menneskerettigheder Sten Schaumburg-Müller peger på, at det er to sæt af menneskerettigheder, der synes at komme i konflikt med hinanden i sagen om ICCanklagerens ønske om retsforfølgelse af al-bashir. På den ene side civilbefolkningens behov for at se retfærdigheden ske fyldest og al-bashir blive dømt for de ugerninger, han beskyldes for at have stået bag i Darfur. På den anden side behovet for at få bragt mad frem af nødhjælpsorganisationerne og blive beskyttet, så vidt det er muligt, af FN's fredsbevarende styrker. - Vi har ofte en forestilling om, at alle menneskerettigheder trækker i samme retning og understøtter hinanden, men den holder ikke altid. Nogle gange strider de mod hinanden, og så findes der ingen sikre løsninger. Det er en evig balancegang mellem flere rettigheder, som ikke alle kan opfyldes på en gang, siger han. Det komplicerede ved situationen i Darfur er, at "retfærdighedskravet" har en stærkere institutionel forankring (iform af straffedomstolen ICC) end kravet om mad og sikkerhed. Det giver en tendens til at styrke det sæt af rettigheder, der knytter sig til international retsorden. Straffedomstolen skal ikke afveje sit krav om retfærdighedmod andre hensyn. Hvem er det, der skal afgøre, hvilke menneskerettigheder der er vigtigst for menneskene i Darfur? Det har vi ingen instans til, siger Sten Schaumburg-Müller. (Citat Kristelig Dagblad se links). 4

5 Argumenter for at civilbefolkningens behov for nødhjælp i den nuværende situation bliver prioriteret højere end kravet om retfærdighed Vurder, hvilke menneskerettigheder der efter din mening ikke bør kunne fraviges, når der er krig Krigens regler side 26-33, Darfur?all=1 5

6 Gruppe 4 Forskel mellem menneskerettigheder og krigens regler. Hvilke regelsæt skal gælde i en konflikt krigens relger eller menneskerettighederne? Forestil dig, at du er soldat og netop ankommet til en landsby. Du mærker med det samme, at der er uro i byen. På torvet ser du, at en stor gruppe mennesker er samlet. Folk er ophidsede. Din tolk fortæller, at man forbereder stening af en kvinde, der angiveligt har været sin mand utro. Du hører kvindeskrig. Hvad gør du? Svaret er, at du ikke er juridisk forpligtet til at gøre noget. De danske soldater er kun bundet af menneskerettighederne, når Danmark har jurisdiktion det vil sige myndighed over nogen. For eksempel hvis danske soldater tager en fange. I tilfældet med kvinden, der skal stenes, har danske soldater altså ingen juridiske forpligtelser. Men hvad med moralske? Kvinden er i livsfare, og soldaternes arbejde i konfliktområdet handler blandt andet om at støtte menneskerettighederne. (Citat fra Krigens regler side 32). Dilemmaet ovenfor illustrerer hvilke konflikter mellem menneskerettigheder og krigens regler, der kan opstå en i væbnet konflikt. Menneskerettigheder gælder altid, mens krigens regler kun gælder under en konflikt, og samtidigt kan der tages forbehold for visse menneskerettigheder, mens den væbnede konflikt står på. Dilemmaet grupperne 3 og 4 skal diskutere er derfor, skal menneskerettigheder i stigende grad også skal gælde i krig? Arbejdsspørgsmål I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter IMOD at menneskerettigheder i stigende grad også skal gælde i krig. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter, så I kan indgå et en debat med gruppe 3. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Argumenter for at menneskerettighederne kun skal gælde i fredstid og ikke under en væbnet konflikt Lektor i retslære ved Aarhus Universitet med speciale i menneskerettigheder Sten Schaumburg-Müller peger på, at det er to sæt af menneskerettigheder, der synes at komme i konflikt med hinanden i sagen om ICCanklagerens ønske om retsforfølgelse af al-bashir. På den ene side civilbefolkningens behov for at se retfærdigheden ske fyldest og al-bashir blive dømt for de ugerninger, han beskyldes for at have stået bag i Darfur. På den anden side behovet for at få bragt mad frem af nødhjælpsorganisationerne og blive beskyttet, så vidt det er muligt, af FN's fredsbevarende styrker. - Vi har ofte en forestilling om, at alle menneskerettigheder trækker i samme retning og understøtter hinanden, men den holder ikke altid. Nogle gange strider de mod hinanden, og så findes der ingen sikre løsninger. Det er en evig balancegang mellem flere rettigheder, som ikke alle kan opfyldes på en gang, siger han. Det komplicerede ved situationen i Darfur er, at "retfærdighedskravet" har en stærkere institutionel forankring (iform af straffedomstolen ICC) end kravet om mad og sikkerhed. Det giver en tendens til at styrke det sæt af rettigheder, der knytter sig til international retsorden. Straffedomstolen skal ikke afveje sit krav om retfærdighedmod andre hensyn. Hvem er det, der skal afgøre, hvilke menneskerettigheder der er vigtigst for menneskene i Darfur? Det har vi ingen instans til, siger Sten Schaumburg-Müller. (Citat Kristelig Dagblad se links). 6

7 Argumenter for at civilbefolkningens krav om retfærdighed bliver prioriteret højere end behovet for nødhjælp i den nuværende situation. Vurder, hvilke menneskerettigheder der efter din mening ikke bør kunne fraviges, når der er krig Krigens regler side 26-33, Darfur?all=1 7

8 Gruppe 5 Straf eller forsoning? Skal man straffe eller forsone efter en konflikt? Det spørgsmål bliver der spurgt om i Krigens regler side 77 og repræsenterer et klassisk dilemma indenfor menneskerettigheder, krigens regler og international politik. Som I har set i dokumentaren On Our Watch er der begået nogle næsten ubegribelige overgreb mod civilbefolkningen i Darfur. Som I også kan læse i krigens Regler side 78 om overgreb i Uganda og senere i kapitlet om folkemordet i Rwanda, hvor der på 90 dage blev myrdet op mod en million mennesker! Listen over forbrydelser i konflikter verden over er lang, men dilemmaet er det samme: Straf eller forsoning? Arbejdsopgaver: I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter FOR at straffe efter konflikten i Sudan og Darfur-regionen engang slutter. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter til en forsoning, så I kan indgå et en debat med gruppe 6. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Hvis konflikten i Sudan og Darfur slutter, skal man forsøge at straffe de skyldige i overgrebene eller mere prøve at forsone eksempelvis igennem en sandhedskommission? Et af de helt store problemer ved ICC er forholdet mellem det brændende ønske om forfølgelse, som særligt kommer fra grusomhedens ofre, og ICC's behov for at tilsidesætte dette som part i en fredsforhandlingsproces. - ICC står for eksempel med det problem i Uganda. Her har de rebelske ledere, som netop er sigtet af ICC, krævet det som afgørende for at opnå en fredsaftale, at sigtelsen skal falde. De to parter ved forhandlingsbordet, den ugandiske regering og de rebelske ledere, kan ikke løse problemet, fordi beslutningen om at lade sigtelsen falde ligger hos ICC's anklager. Nogle mener, at retten skal nægte stejlt og aldrig bytte fred for retfærdighed. Men den holdning er for streng. Det ville være frygteligt, hvis krigen i Uganda fortsatte, fordi ICC nægter at vise nogen form for fleksibilitet, siger William Schabas. (Citat fra Kristelig Dagblad se links) Den samme situation kunne man forestille i Sudan og Darfur: I skal argumentere FOR at ICC skal forfølge krigsforbrydere, selvom det potentielt kan gå udover en konfliktløsning. Diskuter, hvorfor man straffer? Er det for ofrene, samfundet eller andres skyld? Argumenter FOR ICC ønske om at retsforfølge Sudans præsident al-bashir Krigens regler under pres side Darfur?all=1 8

9 9

10 Gruppe 6 Retforfølgelse af krigsforbrydelse eller ej? Skal man straffe eller forsone efter en konflikt? Det spørgsmål bliver der spurgt om i Krigens regler side 77 og repræsenterer et klassisk dilemma indenfor menneskerettigheder, krigens regler og international politik. Som I har set i dokumentaren On Our Watch er der begået nogle næsten ubegribelige overgreb mod civilbefolkningen i Darfur. Som I også kan læse i krigens Regler side 78 om overgreb i Uganda og senere i kapitlet om folkemordet i Rwanda, hvor der på 90 dage blev myrdet op mod en million mennesker! Listen over forbrydelser i konflikter verden over er lang, men dilemmaet er det samme: Straf eller forsoning? Arbejdsopgaver: I skal forberede et oplæg (3-4 minutter) hvor I præsenterer jeres holdning og argumenter FOR at forsone efter konflikten i Sudan og Darfur-regionen engang slutter. I skal finde argumenter for jeres synspunkt og finde på modargumenter til at straffe, så I kan indgå et en debat med gruppe 5. I jeres oplæg skal I komme ind på de 3 følgende spørgsmål, som også vil danne baggrund for den efterfølgende debat (I må selvfølgelig godt inddrage ekstra materiale): Hvis konflikten i Sudan og Darfur slutter, skal man forsøge at straffe de skyldige i overgrebene eller mere prøve at forsone eksempelvis igennem en sandhedskommission? Et af de helt store problemer ved ICC er forholdet mellem det brændende ønske om forfølgelse, som særligt kommer fra grusomhedens ofre, og ICC's behov for at tilsidesætte dette som part i en fredsforhandlingsproces. - ICC står for eksempel med det problem i Uganda. Her har de rebelske ledere, som netop er sigtet af ICC, krævet det som afgørende for at opnå en fredsaftale, at sigtelsen skal falde. De to parter ved forhandlingsbordet, den ugandiske regering og de rebelske ledere, kan ikke løse problemet, fordi beslutningen om at lade sigtelsen falde ligger hos ICC's anklager. Nogle mener, at retten skal nægte stejlt og aldrig bytte fred for retfærdighed. Men den holdning er for streng. Det ville være frygteligt, hvis krigen i Uganda fortsatte, fordi ICC nægter at vise nogen form for fleksibilitet, siger William Schabas. (Citat fra Kristelig Dagblad se links) Den samme situation kunne man forestille i Sudan og Darfur: I skal argumentere IMOD at ICC skal forfølge krigsforbrydere, eksempelvis fordi det potentielt kan gå udover en konfliktløsning. Diskuter, hvorfor man straffer? Er det for ofrene, samfundet eller andres skyld? Argumenter IMOD ICC ønske om at retsforfølge Sudans præsident al-bashir Krigens regler under pres side Darfur?all=