Fra symmetri i kulbrinteskatteloven til symmetri i kursgevinstloven refleksioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra symmetri i kulbrinteskatteloven til symmetri i kursgevinstloven refleksioner"

Transkript

1 SU 2015, 202 Fra symmetri i kulbrinteskatteloven til symmetri i kursgevinstloven refleksioner efter SKM H I lyset af en nylig Højesteretsdom behandles i artiklen spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer et bærende princip om symmetrisk beskatning af gevinster og tab efter lagerprincippet. Af Katja Dyppel Weber, ph.d., lektor, CBS og Associate Partner, CORIT Advisory Introduktion Højesteret afsagde den 27/ dom i en tvist, som vedrørte fortolkning af reglerne i kulbrinteskatteloven. Dommen vedrørte Shell Olie- og Gasudvinding Danmark, som er en dansk filial af Shell Exploration and Petroleum Holding B.V. hjemmehørende i Holland. Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter og valutakursgevinster skulle undergives den særlige kulbrinteskat. Skatteministeriet nedlagde påstand om, at renteindtægter og valutakursgevinster skulle medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Da Østre Landsret i 2013 tog stilling til stridspørgsmålet, fik Shell medhold i, at der ikke var hjemmel i kulbrinteskatteloven til at kulbrintebeskatte renteindtægter og valutakursgevinster for de omhandlede år.(1) For Højesteret nedlage Skatteministeriet samme påstand men ændrede argumentation, idet Skatteministeriet anerkendte, at den primære begrundelse for Østre Landsret, nemlig at både renteindtægter og udgifter og kursgevinster og tab generelt skulle medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, ikke havde tilstrækkelig støtte i kulbrinteskattelovens ordlyd eller andre retskilder. For så vidt angik kursgevinsterne var Skatteministeriets principale påstand i stedet, at kursgevinstlovens bærende princip om symmetrisk behandling af kursgevinster og -tab på samme fordring og gæld måtte føre til, at anvendelsen af lagerprincippet ved opgørelsen af valutakursreguleringer i kulbrinteindkomsten måtte indebære, at både valutakursgevinster og -tab på samme fordring og gæld skulle medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og gav Skatteministeriet medhold.(2) Uanset, at de rejste materielle spørgsmål siden 2009 har været underlagt særlige regler,(3) indeholder dommen alligevel en række principielle forhold, som fortjener en nærmere omtale. I denne artikel belyses de skatteretlige spørgsmål, som dommen giver anledning til ved anvendelsen af lagerprincippet, herunder om der eksisterer et bærende princip om symmetrisk beskatning af gevinster og tab efter lagerprincippet. Generelt om finansielle indtægter i det særlige kulbrinteskattesystem Indkomst fra indvinding af kulbrinter på den danske kontinentalsokkel er omfattet af reglerne i kulbrinteskatteloven. Loven indeholder et såkaldt ring-fence system, hvorefter den del af indkomsten, som udgør indkomst ved indvindingsaktivitet, undergives den særlige høje kulbrinteskat (52 pct.)(4), mens indkomst, som hidrører fra tilknyttet aktivitet alene undergives almindelig indkomstskat.(5) Afgrænsningen af den særskilte indkomst fra kulbrintevirksomhed foretages efter KUL 4, stk. 1 og 2, som oplister de omfattede indkomstkategorier eksempelvis indkomst fra førstegangssalg af indvundne kulbrinter. Den særskilte indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, dog således at der ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst, kun kan fradrages udgifter i det omfang, de vedrører de indtægter, som er oplistet i KUL 4, stk. 1 og 2, jf. KUL 4, stk. 4. Når indkomst ikke udgør kulbrinteindkomst omfattet af KUL 4, stk. 1 og 2, medfører dette ikke, at indkomsten bliver skattefri, men derimod at indkomsten alene undergives almindelig indkomstskat (selskabsskat). Tilsvarende gælder for udgifterne, idet afgræsningen efter KUL 4, stk. 4, alene er afgørende for, i hvilket omfang udgifterne kan fradrages i den kulbrinteskattepligtige indkomst eller alene i den selskabsskattepligtige indkomst. Før indførelsen af KUL 4, stk. 1, nr. 6, i 2009 var der ikke særskilt lovhjemmel til at medregne finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst.(6) For indkomstårene før 2009 har det derfor været omtvistet, hvorvidt finansielle indtægter med tilknytning til kulbrintevirksomheden skulle medregnes under ringfence eller ej.(7) Vigtigheden af det omstridte spørgsmål skal ses i lyset af, at såfremt renteindtægter ikke skulle medregnes i den særskilte indkomst, mens renteudgifter, som medgik til finansieringen af kulbrinteaktiviteten, skulle, opstod der en for skatteyder gunstig asymmetri. Dette skyldes, at skatteværdien af fradragsretten i et sådant tilfælde ville være større end skatteværdien af den skattepligtige bruttorenteindkomst. Formålet med indførelsen af KUL 4, stk. 1, nr. 6, var netop at tydeliggøre, i hvilket omfang finansielle indtægter (herunder renteindtægter og kursgevinster) skulle medregnes ved indkomstopgørelsen af den særskilte indkomst.(8) Shell-dommen sagens faktum Stridsspørgsmålet i sagen var, hvorvidt renteindtægter og valutakursgevinster for indkomstårene skulle undergives den særlige kulbrinteskat. Shell havde i perioden et koncerninternt lån på 625 mio. USD (625-lånet), som oprindeligt udgjorde en kassekredit. Lånet var optaget med henblik på at foretage investeringer i kulbrinteaktiviteter og vedrørte derfor Shells indvindingsvirksomhed. Baseret på en tidligere rentefradragssag vedrørende indkomstårene , hvor det oprindeligt var skattemyndighedernes opfattelse, at anvendelsen af 625-lånet som en kassekredit udgjorde en hindring for rentefradraget (idet det var umuligt at verificere, om 625-lånet var anvendt til investeringer i kulbrinteaktiviteter eller ej), blev pengestrømmene adskilt. Ved udgangen af 2003 udnyttede Shell derfor lånerammen på 625-lånet fuldt ud og ophørte således med at anvende 625-lånet som en kassekredit. Indtægter fra kulbrinteaktiviteten blev derfor ikke længere anvendt til at nedbringe gælden på 625- lånet, men blev i stedet indsat på en indlånskonto i USD hos et koncerninternt finansieringsselskab (indlånskontoen). Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 For indkomstårene opgjorde Shell valutakursgevinster og -tab på 625-lånet og indlånskontoen efter lagerprincippet. Valutakurstab blev medtaget ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst mens valutakursgevinster alene blev beskattet som almindelig selskabsindkomst. Dette resulterede i, at Shell i indkomståret 2005 tog fradraget for et valutakurstab i den kulbrinteskattepligtige indkomst, selvom valutaudsvinget samlet over perioden udgjorde en nettogevinst. For indkomstårene medregnede Shell endvidere bruttorenteudgifterne på 625-lånet ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, mens bruttorenteindtægterne på indlånskontoen ikke blev medtaget under ring-fence. Østre Landsrets dom (SKM ØLR, TfS 2013,314) For landsretten var det materielle spørgsmål til pådømmelse, hvorvidt der var hjemmel til at kulbrintebeskatte renteindtægter og valutakursgevinster. For Østre Landsret argumenterede Skatteministeriet for, at der baseret på almindelige netto- og symmetribetragtninger alene var adgang til fradrag for nettorenteudgifter, hvilket implicit tillod adgang til at inddrage renteindtægter under kulbrintebeskatning. Ligeledes nægtede Skatteministeriet fradrag for bruttovalutakurstab med henvisning til, at det var fast praksis at medregne samtlige valutakursreguleringer ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Modsat argumenterede Shell for, at KUL 4, stk. 1, udtømmende oplister de indtægter, som skal medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst, hvorfor der ikke var hjemmel til at medregne renteindtægter og valutakursgevinster. En enig Østre Landsret gav Shell medhold i, at der ikke var hjemmel i kulbrinteskatteloven til at kulbrintebeskatte renteindtægter og valutakursgevinster for de omhandlede år. Landsretten udtalte bl.a. I kraft af denne særlige beskatningsordning for beskatning af indtægter ved kulbrinteindvinding og på baggrund af, at beskatning af renteindtægter og kursgevinster efter 12, stk. 1, og 20 B, stk. 1, jf. 4, ikke har støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, må der kræves klare holdepunkter for at det almindelige skatteretlige grundprincip om symmetri gælder på dette område, således at renteindtægter og kursgevinster er omfattet af ringfence indkomsten i lovens dagældende 4, stk. 1. Herefter henviste landsretten til opfattelsen i embedsmandsgruppen fra Ifølge arbejdsgruppen var der behov for præcisering af lovteksten, ligesom arbejdsgruppen fandt, at det generelle skattemæssige princip om sammenhæng mellem indtægter og udgifter var fraveget, idet indtægterne ikke kulbrintebeskattes, mens udgifterne blev fradraget i den kulbrinteskattepligtige indkomst. Landsretten henviste tillige til, at dette synspunkt blev gentaget i Skatteministeriets betænkning fra På denne baggrund fandt landsretten, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at det almindelige skatteretlige grundprincip om symmetri fandt anvendelse, uanset henvisningen i KUL 1, stk. 2, og 4, stk. 4, til skattelovgivningens almindelige regler ved den særlige beskatning af kulbrinteindtægter efter dagældende KUL 4, stk. 1. En enig Østre Landsret gav således Shell medhold i, at der hverken i loven eller forarbejder var holdepunkter for at anse renteindtægter og kursgevinster for omfattet af den dagældende KUL 4, stk. 1 og 2. Skatteministeriet anerkendte, at den primære begrundelse for Østre Landsret ikke havde tilstrækkelig støtte i bestemmelsens ordlyd eller andre retskilder og ændrede derfor argumentation for Højesteret. Med henvisning til Østre Landsrets dom i SKM ØLR, TfS 2013, 314, afsagde Landsskatteretten en kendelse i overensstemmelse hermed i SKM LSR, TfS 2014, 141. Herefter måtte det således være afklaret, at KUL 4, stk. 1 og 2, må anses for udtømmende således, at det alene er de positivt opregnede indkomsttyper, der medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst, ligesom det må anses for gældende ret, at der skal indrømmes fradrag for konkrete udgifter og tab i den kulbrinteskattepligtige indkomst, selvom de modsvarende indtægter ikke indgår i opgørelsen. Højesteretsdom (SKM H, TfS 2015, 295) For Højesteret ændrede Skatteministeriet som nævnt argumentation. Med hensyn til renterne anførte ministeriet bl.a., at der alene måtte være begrænset fradrag for nettorenteudgifterne, idet renteudgifterne til 625-lånet ikke kun medgik til finansieringen af selskabets indvindingsvirksomhed, men også til selskabets opbyggelse af betydelige likvide midler på rentebærende konti, der holdes uden for indvindingsvirksomheden og dermed kulbrintebeskatning. I anden række blev det anført, at Shell bevidst og i strid med tidligere års forretningsmæssigt begrundet adfærd undlod at eliminere sin gæld. I relation til renterne tiltrådte Højesteret landsrettens afgørelse. Med henvisning til Skatteministeriets anbringende bemærkede Højesteret bl.a., at det forhold, at Shell ikke længere satte indtægter ind på kontoen for 625-lånet, ikke kunne føre til, at 625-lånet havde mistet sin tilknytning til Shells indvindingsvirksomhed, ligesom Shell ikke havde pligt til at benytte indtægter fra f.eks. olie- og gasaktiviteten til at nedbringe gælden. Højesteret lagde ligeledes vægt på, at Shells ændrede adfærd havde baggrund i den tidligere afgørelse vedrørende indkomstårene , og at selskabet ved at adskille pengestrømmene fra driften og 625-lånet netop ønskede, at der fremover ikke skulle rejses tvivl om, at renteudgifterne på 625-lånet kunne fradrages i kulbrinteindkomsten. Endelig lagde Højesteret vægt på, at lovgiver allerede ved tilblivelsen af kulbrinteskatteloven var gjort opmærksom på denne asymmetri.(9) Det må således være endeligt fastlagt, at kulbrinteskatteloven ikke indeholder et almindeligt princip om symmetri. Med hensyn til valutakursgevinsterne var det ministeriets principale påstand: at Shells anvendelse af lagerprincippet ved opgørelsen af selskabets valutakursreguleringer i kulbrinteindkomsten som en logisk nødvendighed fører til, at valutakursgevinster på samme fordringer og gæld (opgjort efter lagerprincippet) ligesom tab også er kulbrinteskatterelevante, jf. herved også kursgevinstlovens bærende princip om symmetrisk behandling af kursgevinst/-tab på samme fordring/gæld. Dette gælder i hvert fald, hvor der som i sagen her er tale om, at Shell selv har valgt at opgøre og fradrage sådanne valutakurstab efter lagerprincippet, og hvor Shells beslutning har haft spejlvendt virkning for så vidt angår Shells koncerninterne tilgodehavender. For så vidt angår valutakursgevinsterne, gav Højesteret Skatteministeriet medhold i, at anvendelsen af lagerprincippet efter kursgevinstloven medførte, at både valutakurstab og -gevinster på gæld og fordringer vedrørende kulbrintevirksomheden skulle medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Højesteret anførte: Det følger som anført af kulbrinteskatteloven, at kulbrinteindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det medfører bl.a., at der for så vidt angår opgørelse af valutakursgevinster og tab må tages udgangspunkt i kursgevinstloven. Denne lov bygger på et princip om, at gevinster og tab på fordringer og gæld som udgangspunkt skal beskattes symmetrisk. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 ( ) Shell har valgt at anvende lagerprincippet. En anvendelse af reglerne herom i kursgevinstloven fører til, at alle kursudsving såvel tab som gevinster skal medregnes, jf. den dagældende kursgevinstlovs 25, stk. 2, og 33. Højesteret finder, at henvisningen i kulbrinteskattelovens 4, stk. 4, 1. pkt., herefter indebærer, at Shells valutakursgevinster og tab med hensyn til gæld og fordringer vedrørende indvindingsvirksomheden skal medregnes i kulbrinteindkomsten på grundlag af en opgørelse i overensstemmelse med kursgevinstlovens regler om lagerprincippet. Af ovenstående citat kan det samlet udledes, at uanset at KUL 4, stk. 1 og 2, anses for udtømmende at opregne de indkomsttyper, som skal medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtig indkomst, medfører opgørelsen efter lagerprincippet i kursgevinstloven, at både valutakurstab og -gevinster på gæld og fordringer vedrørende kulbrintevirksomheden alligevel skal medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Når der henses til de beløbsmæssige interesser, der er på spil i Shell-dommen, er det ikke vanskeligt at have sympati for, at Højesteret kommer frem til, at der ikke er fradrag for periodens valutakurstab i den kulbrinteskattepligtige indkomst, mens valutakursgevinsterne alene skal medregnes i den selskabsskattepligtige indkomst. I denne henseende er Højesterets resultat således ikke overraskende. Når afgørelsen alligevel er overraskende, skyldes det, at Højesterets resultat ikke har hjemmel i de særlige regler i kulbrinteskatteloven, men derimod er baseret på en mere almenskatteretlig betragtning om lagerprincippets systematik. Den afsagte dom vedrører en retshistorisk tvist, eftersom der siden indførslen af KUL 4, stk. 1, nr. 6, i 2009 har været særskilt hjemmel til at medregne finansielle indtægter med tilknytning til kulbrintevirksomheden ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Af denne årsag har dommen fremadrettet ingen egentlig betydning for den skatteretlige behandling af valutakursgevinster og -tab i kulbrintebeskattede selskaber. Af mere generel karakter giver den afsagte dom dog anledning til spørgsmålet om, i hvilket omfang kursgevinstlovens lagerprincip bygger på et princip om symmetrisk beskatning. Dette behandles i det følgende. Samspillet mellem kulbrinteskatteloven og kursgevinstloven Kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven regulerer de særlige regler om opgørelse og ansættelse af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Heraf følger, at den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i lovens 4, stk. 1 og 2, og at den skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i 4-10 med de ændringer, der følger af 20 C 20 E, jf. KUL 20 B, stk. 1 og 2. Af KUL 4, stk. 4, følger det, at den særskilte indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i KUL Det følger således utvivlsomt af kulbrinteskatteloven, at skattelovgivningens almindelige regler finder anvendelse, medmindre andet følger af reglerne i kulbrinteskatteloven, jf. KUL 2, 4, stk. 4, og 20 B, stk. 2. Baseret på ordlyden af de anførte bestemmelser må samspillet mellem reglerne skulle forstås sådan, at når kulbrinteskatteloven selvstændigt regulerer opgørelsen og behandlingen af et specifikt forhold, finder bestemmelserne i skattelovgivningens almindelige regler, som regulerer samme forhold, ikke anvendelse.(10) I henvisningen til skattelovgivningens almindelige regler må ligeledes ligge en henvisning til kursgevinstlovens regler om opgørelse af gevinster og tab på fordringer og gæld.(11) Når kulbrinteskatteloven ikke selvstændigt regulerer opgørelsen af gevinster og tab på fordringer og gæld, må dette således medføre, at kursgevinstlovens regler herom finder anvendelse. Heri ligger formegentlig også, at det er en betingelse, at der indrømmes fradrag efter kursgevinstlovens regler for, at kurstabet ligeledes kan fradrages i den kulbrinteskattepligtige indkomst. Ligeledes må den kulbrinteskattepligtige indkomst skulle periodiseres efter principperne i kursgevinstloven. Uanset at den særskilte indkomst i medfør af KUL 4, stk. 4, skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, fremgår det tydeligt af kulbrinteskatteloven, at den skattepligtige alene skal svare kulbrinteskat af de indkomstkategorier, som er udtømmende oplistet i KUL 4, stk. 1 og 2, ligesom der alene er fradrag i kulbrinteindkomsten for udgifter, der vedrører netop disse indtægter. Dette skal ses i lyset af, at den indkomst som omfattes af kulbrinteskattesystemet pålægges en højere skattesats. Samspillet mellem reglerne medfører således, at medmindre andet fremgår af kulbrinteskattelovens regler, opgøres og derved periodiseres både den selskabsskattepligtige og den kulbrinteskattepligtige indkomst efter det samme regelsæt, dog således at alene den indkomst, som inddrages under ring-fence, kulbrintebeskattes. Det forhold, at indkomsten ikke kulbrintebeskattes, medfører således ikke, at indkomsten bliver skattefri, men derimod at indkomsten alene undergives almindelig indkomstskat (selskabsskat). Ifølge Shell-dommen medfører anvendelsen af lagerprincippet i kursgevinstloven som nævnt, at både valutakurstab og -gevinster på gæld og fordringer vedrørende kulbrintevirksomheden skal medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Når der henses til samspillet mellem kulbrinteskatteloven og kursgevinstloven, må hjemlen til denne beskatning således følge af, at lagerprincippet ikke kun er en periodiseringsregel men ligeledes indeholder en selvstændig hjemmel til symmetrisk beskatning. Baseret på en streng ordlydsfortolkning af kulbrinteskatteloven synes Højesterets begrundelse derfor alene at være overbevisende, såfremt kursgevinstlovens lagerprincip indeholder en sådan beskatningshjemmel, eftersom det i fravær heraf er uklart, hvorfor kursgevinstlovens lagerprincip kan medføre, at kulbrinteskattelovens ring-fence udvides, således at andre indtægter end de udtømmende oplistede inddrages under ring-fence. Bygger lagerprincippet på et generelt princip om symmetrisk beskatning? I Shell-dommen anfører Højesteret, at kursgevinstloven bygger på et princip om, at gevinster og tab på fordringer og gæld som udgangspunkt skal beskattes symmetrisk. Denne udtalelse kan selvsagt ikke anfægtes. Når kursgevinster og -tab opgøres efter lagerprincippet, styrkes behovet for en symmetrisk beskatning, idet anvendelsen af dette periodiseringsprincip medfører, at årets urealiserede gevinster og tab kommer til beskatning. I Shell-dommen fremhæver Højesteret også dette og anfører i sin begrundelse, at: i betænkning nr. 1050/1985 er det anført s. 48, at det, hvis lagerprincippet anvendes, er påkrævet, at ikke kun tab, men også gevinster medregnes ved indkomstopgørelsen, da der i modsat fald vil kunne forekomme tilfælde, hvor en skattepligtig opnår fradrag for et tab, selvom den skattepligtige i realiteten ikke har lidt et tab. Betænkning nr. 1050/1985 indeholder Skatterådets udtalelse om den skattemæssige behandling af afkast af investeringer i finansielle fordringer afgivet den 9/ Denne betænkning må anses for at have en vis retskildeværdi, idet den første kursgevinstlov fra Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 1985 formentlig bygger på netop de anbefalinger, som Skattelovsrådet afgav i betænkningen.(12) De i betænkningen behandlede problemstillinger bærer bl.a. præg af, at man skitserede et regelsæt, hvor gevinster i visse tilfælde var skattepligtige uden fradrag for tab på samme fordring. Det er netop i dette lys, at den fremhævede bemærkning skal læses. Endvidere skal det påpeges, at den præcise ordlyd af betænkning nr. 1050/1985, s. 48 er: Hvis man vil anvende lagerprincippet, er det påkrævet at give adgang til fradrag for kurstab på de samme fordringer, hvoraf kursgevinster beskattes. I modsat fald vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en skattepligtig beskattes af en gevinst, selvom han i realiteten har lidt et tab. (13) Selvom der ikke er den store nuanceforskel, på det af Højesteret anførte og den præcise ordlyd af betænkning nr. 1050/1985, s. 48 er hensynet bag det anførte ikke ens. I begge tilfælde fremhæves behovet for symmetrisk beskatning under anvendelse af lagerprincippet. Det bærende hensyn ifølge betænkning nr. 1050/1985, s. 48 er at undgå, at den skattepligtige beskattes af en gevinst, selvom han i realiteten har lidt et tab. Ifølge Højesterets bemærkning i Shell-dommen synes hensynet at være at undgå, at den skattepligtige opnår fradrag for et tab, selvom den skattepligtige i realiteten ikke har lidt et tab. Uanset denne nuanceforskel er der ikke tvivl om, at der henvises til, at asymmetrisk beskatning af gevinster og tab under anvendelse af lagerprincippet kan medføre en uhensigtsmæssig beskatning. Selvom den asymmetriske beskatning af fysiske personers gevinster og tab på fordringer og gæld over de seneste år er blevet reduceret, findes der fortsat flere steder i kursgevinstlovens regler, hvor den symmetriske beskatning af gevinster og tab fraviges.(14) Flere gange er den asymmetri, som opstår, når sådanne gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet, blevet reduceret af lovgiver. Et eksempel herpå er i relation til fysiske personers gevinster og tab på finansielle kontrakter. For fysiske personer er kildeartsbegrænsning den praktiske hovedregel. Herefter er der alene fradrag for årets nettotab på finansielle kontrakter, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter, jf. KGL 32, stk. 2, jf. stk. 1.(15) Selvom tab på finansielle kontrakter er kildeartsbegrænsede, er der indført en såkaldt carry-back-regel, hvilket netop skyldes, at finansielle kontrakter opgøres og beskattes efter lagerprincippet. Dette følger af bemærkningerne til bestemmelsen, hvor det er anført, at begrundelsen for denne fradragsadgang er, at der på grund af lagerprincippet kan være sket beskatning af en gevinst i et tidligere år, selvom denne gevinst senere udlignes af et tilsvarende tab på samme kontrakt.(16) Behovet for denne carry-back-regel i KGL 32, stk. 2, må ses som et udtryk for, at lagerprincippet i KGL 33, ikke indeholder et princip om, at der ved beskatningen af årets gevinster eller tab skal tages hensyn til, hvordan eventuelle tidligere års modsvarende tab eller gevinster er blevet beskattet. Dette følger i stedet af andre bestemmelser. Baseret herpå synes lagerprincippet alene at udgøre en opgørelses- og periodiseringsregel, der ikke i sig selv indeholder hjemmel til symmetrisk beskatning af gevinster og tab. Et andet eksempel på en situation hvor konsekvensen af asymmetrisk beskatning af gevinster og tab, opgjort efter lagerprincippet, er reduceret, er i forbindelse med den ændrede ordlyd af KGL 25, stk. 4, som er vedtaget ved lov nr. 202 af 27/ (lovforlag L /2015). Begrundelsen for denne nyere lovændring er bl.a., at den asymmetriske beskatning af koncerninterne fordringer medførte utilsigtede konsekvenser, når lagerprincippet blev anvendt.(17) Siden vedtagelsen af den såkaldte Forårspakke 2.0 i 2009 har selskaber som udgangspunkt skulle opgøre gevinster og tab på fordringer efter lagerprincippet.(18) Koncerninterne fordringer har dog været undtaget fra det tvungne lagerprincip, dog således at selskaber kunne vælge at anvende lagerprincippet på disse fordringer. Det følger af bemærkningerne til lovforlag L /2015, at: de ændringer, der i 2009 blev gennemført i relation til principperne for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, har vist sig på en række punkter at have utilsigtede konsekvenser som følge af, at adgangen til at vælge lagerbeskatning særskilt på valutakursændringer blev afskaffet. For det første indebærer reglerne, at selskaber ved valg af lagerprincippet på koncernfordringer risikerer at blive beskattet af en urealiseret fortjeneste på fordringen uden at have fradrag for tab på samme fordring, bortset fra valutakurstab. (19) Dette skal ses i lyset af, at beskatningen af koncerninterne fordringer er asymmetrisk, idet gevinster er skattepligtige, mens tab ikke er fradragsberettigede, jf. KGL 4, stk. 1, jf. 3. Denne asymmetriske beskatning af gevinster og tab på koncernfordringer er opretholdt. I stedet er det nu muligt at vælge lagerbeskatning isoleret for valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, imens gevinster og tab på koncernfordringer, som ikke udgør valutakursændringer, kan realisationsbeskattes. Med vedtagelsen af lovforlag L /2015 er det således muligt at lagerbeskatte valutakursændringer uden, at dette samtidig medfører, at den skattepligtige beskattes af en gevinst på koncernfordringer, selvom denne i realiteten har lidt et tab.(20) Ligesom i relation til fysiske personers finansielle kontrakter, synes behovet for denne lovændring at være et udtryk for, at lagerprincippet i KGL 26, jf. 25, stk. 3 og 4, ikke indeholder et princip om, at der ved beskatningen af årets gevinster eller tab skal tages hensyn til, hvordan eventuelle tidligere års modsvarende tab eller gevinster er blevet beskattet. I de fremhævede eksempler kan den asymmetriske beskatning af gevinster og tab på finansielle kontrakter, og koncernfordringer opgjort efter lagerprincippet, resultere i den uhensigtsmæssige situation, at en skattepligtig beskattes af en gevinst, selvom denne i realiteten har lidt et tab. Det er netop denne situation, som henvises til i betænkning nr. 1050/1985, s. 48. I begge tilfælde er det fra lovgivers side fundet nødvendigt at indsætte yderligere bestemmelser for at forhindre den utilsigtede asymmetri, som alene opstår, når lagerprincippet anvendes. Baseret herpå er det således vanskeligt generelt at udlede, at lagerprincippet indeholder et princip om, at alle kursudsving såvel tab, som gevinster skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Uanset om anvendelsen af lagerprincippet vælges frivilligt eller ej, synes ovenstående at være et udtryk for, at lagerprincippet alene er et periodiseringsprincip, hvorfor den selvstændige hjemmel til beskatning af årets (realiserede og urealiserede) gevinster og tab skal findes andet sted. Bygger lagerprincippet på et generelt princip om symmetrisk beskatning, når positiv og negativ indkomst ikke medregnes i samme beskatningsgrundlag? Den asymmetriske beskatning, der henvises til i Shell-dommen, opstår når kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Til forskel fra de ovenfor anførte tilfælde, opstår asymmetrien ikke som en konsekvens af, at kursgevinster er skattefrie, mens kurstab kan fradrages, idet både kursgevinster og -tab skal medregnes ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige ind- Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 komst. Derimod opstår asymmetrien som en konsekvens af, at kursgevinster og -tab ikke beskattes med samme skattesats, hvis kursgevinsterne ikke omfattes af ring-fence. Når lagerbeskattede kursgevinster og -tab ikke beskattes med samme skattesats, opstår der selvsagt risiko for asymmetrisk beskatning. En sådan asymmetri kan (også) opstå for fysiske personer, idet positiv og negativ nettokapitalindkomst ikke beskattes med samme skattesats. Den forskellige skattesats for positiv og negativ nettokapitalindkomst skyldes, at positiv nettokapitalindkomst indgår i beskatningsgrundlagene for bund- og topskat, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst i bund- og topskattegrundlaget.(21) Endvidere gælder, at gevinster og tab på fordringer og gæld alene skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt årets nettogevinster eller -tab overstiger kr., jf. KGL 14, stk. 1, og 23.(22) Denne grænse er en minimumsgrænse og ikke en bundgrænse, hvilket betyder, at en nettogevinst eller et nettotab, der ikke overstiger kr., ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorimod hele beløbet skal medregnes, såfremt minimumsgrænsen er oversteget.(23) Netop den asymmetri, som opstår fordi positiv og negativ nettokapitalindkomst ikke beskattes med samme skattesats, er blevet påpeget i et høringssvar til lovforslag L /2010.(24) I kommentarerne til bemærkningerne anfører Skatteministeriet bl.a.: Det er således korrekt, at den asymmetriske beskatning af kapitalindkomst kombineret med beskatning efter lagerprincippet kan medføre, at skatteværdien af tab i et indkomstår, hvor den skattepligtige har negativ nettokapitalindkomst, kan være lavere end beskatningen af en tilsvarende gevinst i et andet indkomstår, hvor nettokapitalindkomsten er positiv. Investeringen udløser i disse tilfælde samlet set en beskatning, uanset at resultatet før skat er 0. Det er ikke alene tilfældet, for så vidt angår beskatningen af finansielle kontrakter, men også i andre tilfælde, hvor personers kapitalindkomst beskattes efter lagerprincippet, så længe beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst er forskellig. (25) Med henvisning til at forskellen mellem beskatning af positiv og negativ nettokapitalindkomst blev reduceret, og den rejste problemstilling dermed ligeledes blev reduceret, blev det anførte ændringsforslag ikke imødekommet. Det forhold, at lagerbeskatning af kursgevinster og -tab, som ikke beskattes med samme skattesats, kan medføre en uhensigtsmæssig asymmetri, er således ikke ukendt for lovgiver. Når lovgiver ikke finder det relevant at medtage det anførte ændringsforslag, skyldes det formentligt, at lovgiver anser den konkrete asymmetri for uvæsentlig. Lovgiver synes således at acceptere eksistensen af en vis asymmetri under anvendelse af lagerprincippet også efter kursgevinstloven. Uanset at forskellen på skatteprocenten for positiv og negativ nettokapitalindkomst ikke modsvarer forskellen mellem selskabsskattesatsen og kulbrinteskattesatsen, er årsagen til den asymmetriske beskatning under anvendelse af lagerprincippet, den samme. Asymmetrien, som opstår ved kulbrintebeskatning, er dog i skatteyders favør, hvor det modsatte gør sig gældende i relation til beskatning af fysiske personers kapitalindkomst. Som nævnt, synes der ikke længere at være tvivl om, at finansielle indtægter fra indkomstårene før 2009 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst under anvendelse af realisationsprincippet. Når Højesteret alligevel anfører, at Shells valg af lagerbeskatning indebærer, at valutakursgevinster og -tab med hensyn til gæld og fordringer vedrørende indvindingsvirksomheden skal medregnes ved beskatningsgrundlaget for kulbrinteskatten, er spørgsmålet herefter, om der ved lagerbeskatning efter kursgevinstloven følger et almindeligt princip om, at kursgevinster og -tab skal medregnes ved samme beskatningsgrundlag. Baseret på ovenstående synes dette ikke at være lovgivers hensigt. Det er dog uklart, om Shell-dommen kan skabe præcedens for, at opgørelse efter lagerprincippet i kursgevinstloven medfører, at gevinster og tab skal medregnes ved samme beskatningsgrundlag og/eller beskattes symmetrisk. Dommen vil eksempelvis næppe medføre, at fysiske personers valutakurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta, som efter vedtagelsen af lovforslag L /2015 kan vælges opgjort efter lagerprincippet, kan medregnes i beskatningsgrundlagene for bund- og topskat. Når der henses til den fremførte symmetribetragtning under anvendelse af kursgevinstlovens lagerprincip, kan man alligevel sætte spørgsmål ved, om dommen burde række videre end til den konkrete sag. Sammenfattende refleksioner I Shell-dommen tager Højesteret stilling til, hvorvidt renteindtægter og valutakursgevinster for indkomstårene skal undergives den særlige kulbrinteskat. Siden 2009 har der været særskilt lovhjemmel til at medregne finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Den afsagte dom vedrører således en retshistorisk tvist inden for kulbrinteskattesystemet. Når dommen alligevel er særlig interessant skyldes det bl.a., at den indeholder en række principielle forhold. For det første synes det nu endeligt fastlagt, at KUL 4, stk. 1, udtømmende opregner de indkomsttyper, som skal medregnes ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst, ligesom kulbrinteskatteloven ikke indeholder et almindeligt princip om symmetri. Endvidere synes dommen at kunne tages til indtægt for, at der ved lagerbeskatning efter kursgevinstloven eksisterer et princip om symmetrisk beskatning, som i den konkrete sag medfører, at både valutakursgevinster og -tab med hensyn til gæld og fordringer vedrørende indvindingsvirksomhed skal medregnes ved beskatningsgrundlaget for kulbrinteskatten. Resultatet heraf er, at der ikke opstår en for skatteyder gunstig asymmetri, hvor skatteværdien af fradragsretten er større end skatteværdien af den skattepligtige bruttoindkomst. Det er i denne artikel vist, at selvom kursgevinstloven bygger på et princip om, at gevinster og tab på fordringer og gæld som udgangspunkt skal beskattes symmetrisk, findes der flere undtagelser hertil. Endvidere er det vist, at uanset om lagerbeskatning vælges frivilligt eller ej, er lagerprincippet hidtil alene anset for at udgøre et periodiseringsprincip, således at den selvstændige hjemmel til beskatning af årets (realiserede og urealiserede) gevinster og tab skal findes i skattelovgivningens øvrige bestemmelser. Endelig er det vist, at det ikke er ukendt for lovgiver, at det forhold at lagerbeskatning af kursgevinster og -tab, som ikke medregnes til samme beskatningsgrundlag, kan medføre en uhensigtsmæssig asymmetri. Historisk er lagerbeskatning ikke blevet anset for at indeholde et symmetriprincip, som kan forhindre denne asymmetri. Baseret på lovgivers opfattelse af lagerprincippets rækkevidde, synes det derfor ikke korrekt at lægge til grund, at kursgevinstloven bygger på et ufravigeligt princip om symmetri, som kan tilregnes anvendelsen af lagerprincippet. Shell-dommen vedrører en retshistorisk tvist og har derfor begrænset anvendelse i relation til asymmetrisk beskatning af lagerbeskattede valutakursgevinster og -tab i tilknytning til kulbrintevirksomhed. Når der til lagerprincippet henregnes et bærende princip om symmetrisk beskatning af gevinster og tab, er det uklart, om dette kun har skatteretlige konsekvenser i relation til den konkrete tvist, eller om dette ligeledes medfører skatteretlige konsekvenser af mere grundlæggende karakter. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Det er således tvivlsomt, hvorvidt denne dom kan skabe præcedens for, at opgørelse efter lagerprincippet i kursgevinstloven medfører, at gevinster og tab skal medregnes ved samme beskatningsgrundlag og/eller beskattes symmetrisk. Dette kan eksempelvis være relevant for fysiske personers lagerbeskattede kursgevinster og -tab, som medregnes som kapitalindkomst. Selvom dette må være en naturlig konsekvens af dommen, er det vanskeligt at forestille sig, at det er tiltænkt, at Shell-dommen får vidtrækkende konsekvenser for den grundlæggende fortolkning af lagerprincippets rækkevidde. Højesterets argumentation er ikke overbevisende og efterlader et samlet indtryk af, at der i overvejende grad har været fokus på de fiskale konsekvenser af den konkrete sag som vedrører en branche, som har stor politisk bevågenhed. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) For mere om Østre Landsrets dom se Bundgaard, Jakob i Rækkevidden af kulbrintebeskatningens ring-fence om Shell-dommen og dennes afledte konsekvenser, SU 2013, 95. (2) For så vidt angik renterne tiltrådte Højesteret landsrettens afgørelse. (3) Med indførelsen af KUL 4, stk. 1, nr. 6, ved lov nr af 16/ (lovforslag L /2010) blev der indsat særskilt hjemmel til at inkludere finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden i den kulbrinteskattepligtige indkomst. (4) Selskabsskatten fradrages ved skatteberegningen af kulbrinteskatten, jf. KUL 20 B, stk. 3 og 22, samt KUL 20 D. For opgørelse af kulbrinteskat se eksempelvis Amby, Christen i Kulbrintebeskatning, Retfærd, 1982, p. 60 ff. (5) Selskabsskatten for indkomst ved indvindingsvirksomhed er ikke reduceret i takt med, at den almindelige selskabsskatteprocent er reduceret fra 25 pct. til 22 pct. i indkomstårene , jf. KUL 22. Derfor beskattes denne indkomst med selskabsskatten samt en tillægsskat, som udgør differencen mellem den relevante selskabsskattesats og 25 pct. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen omfatter derimod indkomst ved tilknyttet virksomhed, dvs. indkomst der ikke hidrører fra indvindingsvirksomhed, men fra virksomhed der har tilknytning hertil. (6) KUL 4, stk. 1, nr. 6, blev indført ved lov nr af 16/ (lovforslag L /2010). (7) Se bl.a. SKM LSR, TfS 2014, 141, SKM Ø, TfS 2013, 314 (anket) og senest SKM H, TfS 2015, 295. Se også Bundgaard, Jakob i Rækkevidden af kulbrintebeskatningens ring-fence om Shell-dommen og dennes afledte konsekvenser, SU 2013, 95 og i Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter refleksioner efter TfS 2014, 141, TfS 2014, 153. (8) Jf. pkt i bemærkningerne til lov nr af 16/ , (lovforslag L /2010). (9) Jf. bemærkningerne til lovforslag L /1982, sp Se ligeledes Amby i Retfærd, 1982, p. 59 samt Kjær i SU 1993, 360. (10) Se ligeledes Weber, Katja i Skatteretlig behandling af underskud opstået i forbindelse med kulbrintevirksomhed, TfS 2014, 775, hvor samspillet mellem kulbrinteskatteloven og skattelovgivningens almindelige regler vedrørende underskud behandles. (11) Jf. SKM LSR som omtales af Bundgaard, Jakob i Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter refleksioner efter TfS 2014, 141, TfS 2014, 153. (12) Den første kursgevinstlov blev vedtaget som lov nr. 532 den 31/ , som lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer og gæld. (13) Betænkning nr. 1050/1985, s. 48. (14) Med vedtagelsen af lov nr. 724 af 25/ (lovforslag L /2010) blev bl.a. mindsterentereglen ophævet, således at der ikke længere skal sondres mellem såkaldte blå og sortstemplede fordringer. (15) Dog ikke tidligere indkomstår end 2002, jf. KGL 32, stk. 2. (16) Jf. pkt. 154 i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29/ gengivet i bemærkningerne til 32 i lovforslag L /1997 (vedtaget som lov nr. 439 af 10/6 1997). (17) Jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag L /2015 (vedtaget som lov nr. 202 af 27/2 2015). (18) Jf. lov nr. 525 af 12/ (lovforslag L /2009). (19) Jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag L /2015 (vedtaget som lov nr. 202 af 27/2 2015). (20) Det er netop denne uhensigtsmæssighed, som henvises til i betænkning nr. 1050/1985, s. 48. (21) Ved lov nr. 724 af 25/ (lovforslag L /2010) blev kapitalindkomstgrundlaget udvidet til også at omfatte kursgevinster og kurstab på fordringer mv., dog således at der samtidig blev vedtaget at sænke beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, så den samlede kommunale og statslige indkomst fra og med 2014 højst kan udgøre 42 pct. (22) Denne generelle bagatelgrænse blev indsat ved lov nr. 724 af 25/ (lovforslag L /2010). (23) Jf. bl.a. de almindelige bemærkningerne til lovforslag L /2015 (vedtaget som lov nr. 202 af 27/2 2015). (24) Høringssvar fra Christian Schmidt, bilag 2 lovforslag L /2010. I sit høringssvar påpeger Christian Schmidt den asymmetri, som opstår i forbindelse med fysiske personers beskatning af gevinster og tab på finansielle kontrakter, hvorefter årets nettotab fremføres til modregning i efterfølgende år, såfremt tabet ikke overstiger tidligere års nettogevinster, jf. KGL 32, stk. 2. I høringssvaret henvises der til at skatteministeren i et svar til Christian Schmidt i 2007 anførte, at bestemmelsen i visse situationer kan indebære, at en skatteyder stilles ringere, end hvis bestemmelsen ikke havde eksisteret. Hvis bestemmelsen ikke have eksisteret, kunne tabet være fremført til fradrag i gevinst i efterfølgende år. Videre anførte ministeren, at han var enig i, at dette ikke er hensigtsmæssigt, og at han derfor havde bedt sine embedsmænd overveje, hvorledes reglerne om fradrag for tab på finansielle kontrakter eventuelt kan ændres ved lejlighed. Det anføres, at denne lejlighed nu foreligger. (25) Senest med vedtagelsen af lovforslag L /2015 (vedtaget som lov nr. 202 af 27/2 2015), er der indsat regler, som kan tilvejebringe denne asymmetri, eftersom det nu er muligt for fysiske personer at vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 7

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Rækkevidden af kulbrintebeskatningens ring-fence om Shell-dommen og dennes afledte konsekvenser

Rækkevidden af kulbrintebeskatningens ring-fence om Shell-dommen og dennes afledte konsekvenser Artikler 219 95 Rækkevidden af kulbrintebeskatningens ring-fence om Shell-dommen og dennes afledte konsekvenser Af Jakob Bundgaard, ph.d., managing director, CORIT Advisory P/S, adjungeret professor, Aarhus

Læs mere

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 5242 775 Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory I denne artikel analyseres den skatteretlige behandling af underskud fra kulbrinteaktivitet, hvilket bl.a. indebærer

Læs mere

Artikel. Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141

Artikel. Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141 960 Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/9 Artikel 153 Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141 Af Jakob Bundgaard,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. marts 2015 Sag 102/2013 (2. afdeling) Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. (advokat Nikolaj

Læs mere

Finansielle kontrakters erhvervsmæssige tilknytning Dansk Skattevidenskabelig Forening 15. marts CORIT

Finansielle kontrakters erhvervsmæssige tilknytning Dansk Skattevidenskabelig Forening 15. marts CORIT Finansielle kontrakters erhvervsmæssige tilknytning Dansk Skattevidenskabelig Forening 15. marts 2018 Introduktion Beskatning af finansielle kontrakter - Beskattes separat fra det underliggende aktiv -

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Kursgevinster på blåstemplede fordringer.

Kursgevinster på blåstemplede fordringer. - 1 Kursgevinster på blåstemplede fordringer. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeren fremsatte den 27. januar 2010 et nyt lovforslag om beskatning af kursgevinster på blåstemplede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Skatteforvaltningslovens 55, stk. 1, nr. 1 - omkostningsgodtgørelse ved genoptagelse efter medhold ved klage over afslag på genoptagelse - SKM2011.827.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 Sag 273/2016 (1. afdeling) FGNT af 30.10.2012 ApS og FG af 30.10.2012 A/S (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 Sag 270/2010 (2. afdeling) NTC Parent S.a.r.l. (tidligere Angel Lux Common S.A., tidligere Nordic Telephone Company Holding ApS) (advokat Søren Lehmann Nielsen)

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM B3026004 - CSO/LCH UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 21. marts 2018 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings. Kåre Mønsted og Jesper Jarnit (kst.)). 20.afd. nr. B-3026-16:

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM -1 - Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM2010.306.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Århus

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 17 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november til

Forslag. Til lovforslag nr. L 17 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november til Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2017 Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat

Læs mere

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. august 2016 Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14. Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14. Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) til Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 21 Folketinget 29-1 Fremsat den 7. oktober 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast

Skatteministeriet J. nr Udkast Skatteministeriet J. nr. 13-0203936 Udkast Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM

Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM - 1 Tvc13579checkpiratkopi Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM2016.468.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 32 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 25. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø 1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018 Sag 137/2017 (1. afdeling) A (advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 Sag 263/2009 (1. afdeling) Skagerak Fiskeeksport A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14

Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2014 Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

D O M. Afsagt den 22. marts 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, M. Stassen og Søren Schou Frandsen (kst.)).

D O M. Afsagt den 22. marts 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, M. Stassen og Søren Schou Frandsen (kst.)). D O M Afsagt den 22. marts 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, M. Stassen og Søren Schou Frandsen (kst.)). 22. afd. nr. B-1484-11: Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V.

Læs mere

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 Sag 22/2014 (1. afdeling) GN Store Nord A/S (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C

Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C J.nr. 2017-2573 11. september 2017 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Telefon +45 33 92 33 92 Mail min@skm.dk Notat om selskabsskattelovens 11B og 11C www.skm.dk FSR danske

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). GEVINST OG TAB FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE INSTRUMENTER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 183/2012 Henning Bredahl Thomsen (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H 1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde

Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Udmåling af sagsomkostninger Højesterets dom af 19/7 2016, sag 120/2015

Udmåling af sagsomkostninger Højesterets dom af 19/7 2016, sag 120/2015 - 1 Udmåling af sagsomkostninger Højesterets dom af 19/7 2016, sag 120/2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med Procesbevillingsnævnets tilladelse har Højesteret fået forelagt en afgørelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Generelt om vejledningen... 3 1 Udloddende aktiebaserede afdelinger... 4 2 Udloddende obligationsbaserede afdelinger... 5

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere