Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Skadestuernes virksomhed :16

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Skadestuernes virksomhed :16

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

3 Skadestuernes virksomhed 2003 Skadestuestatistik 2003 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestue bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i Sygehusamt Antal skadestuer efter besøgsstørrelse (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Total H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som. 1 ) I alt (Psyk. 2 ) Som. = Somatisk skadestue 2 Psyk. = Psykiatrisk skadestue Antal skadestuer Der er for 2003 indberettet oplysninger fra 53 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 38 skadestuer, heraf alle de psykiatriske, har haft under besøg, mens 10 skadestuer har haft over besøg. Ved opgørelsen i Tabel 1 er antallet af skadestuer opgjort på administrative enheder, mens der i Tabel 14 er vist antal skadestuer opgjort på lokale enheder. I Tabel 1 er således alle skadestuer i Vestsjællands Amt sammenlagt under Sygehus Vestsjælland til en enhed, men består som det fremgår af Tabel 14 og 15 af 5 lokale skadestuer. Noget tilsvarende gør sig gældende for skadestuerne i Frederiksborg og Fyns amter samt psykiatriske skadestuer i Århus Amt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

4 6,8 pct. færre skadestuebesøg Til LPR er der for 2003 indberettet skadestuebesøg, jf. Tabel 2, svarende til et fald på 6,8 pct. i forhold til Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg faldet med eller 6,7 pct. til i alt i 2003, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er faldet med eller 9,6 pct. til besøg i 2003, jf. Tabel 4. Tabel 2: Skadestuebesøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2003 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg Kontaktårsag Total i procentvis for- Somatisk Psykiatrisk Total deling Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion ,9 Ulykke ,0 Voldshandling ,0 Selvmord / selvmordsforsøg ,4 Senfølge ,8 Andet ,3 Ukendt / uoplyst ,5 I alt ,0 Tabel 3: Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag. Kontaktårsag Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt Tabel 4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer. Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

5 Besøgstal i 2003 det laveste i perioden Figur 1 og Tabel 4 viser udviklingen i antal skadestuebesøg ved somatiske skadestuer fra 1995 til Frem til 1999 har besøgstallet været stabilt, hvorefter der frem til 2002 år for år har været stigning i besøgstallet. Derimod er der fra 2002 til 2003 sket et markant fald, så tallet i 2003 er det laveste i perioden Figur 1: Skadestuebesøg ved somatisk skadestue pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 28 pct. De resterende 15 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 2. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 2002 er således publiceret i nr. 17, I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2003, og til sidst i opgørelsen er der tal for lokale skadestuer. Der findes ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme- og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De registrerede ulykker på skadestuerne i 2003 fordeler sig med hjemme- og fritidsulykker (79 pct.), arbejdsulykker (13 pct.) og færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 5. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 2002 til 2003 sket et fald i antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme-/fritidsulykke med 7 pct., som følge af arbejdsulykke viser et fald på 10 pct., mens antallet af besøg som følge af færdselsulykke kun er faldet med 5 pct. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig til- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

6 gængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemme- og fritidsulykker. Tabel 5: Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2003 fordelt efter 5- årsaldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (84) (201) I alt I alt Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge mænd er udsat for mange ulykker Af Figur 2-4 fremgår antal ulykker pr indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

7 Figur 2: Incidens pr indbyggere for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 2003 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 3: Incidens pr indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2003 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter har kvinderne den højeste ulykkesfrekvens. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

8 Figur 4: Incidens pr indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2003 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 134 pr indbyggere i Vejle Amt til 50 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 104 i Vejle Amt til 39 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

9 Tabel 6: Antal skadestuepatienter i 2003 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlandet m m I alt I alt R : raten pr indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 15 pct. i transportområde, 12 pct. i idræts- og sportsområde og 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 7 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og søområde samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 7 fremgår også, at 57 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 43 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 6 og Tabel 7, idet færdselsulykker er karakteriseret ved at være foregået i transportområde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

10 Tabel 7: Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2003 fordelt efter køn. Køn Ulykkessted Mand Kvinde Total Procentvis fordeling Transportområde ,4 Boligområde ,4 Produktions- og værkstedsområde ,4 Butiks-, handels- og serviceområde ,0 Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde ,2 Idræts- og sportsområde ,7 Forlystelses- og parkområde ,5 Fri natur ,1 Hav, sø og vådområde ,7 Uoplyst ,6 I alt ,0 I alt pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 8 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 8. Af arbejdsulykkesramte er 4 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 17 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 8 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulatorium eller speciallæge og 75 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 54 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 2003 døde 128 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken Tabel 8: Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2003 fordelt efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Arbejdsulykker Færdselsulykker Ulykker total Hjemmeog fritidsulykker Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg Udskrevet / afsluttet til: Sygehus Ambulatorium eller speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

11 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 39 pct. og 23 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 19 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 10 pct., læsion af håndled og hånd med 10 pct. og læsion af knæ og underben med 9 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 7 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 17 pct. og dernæst hovedlæsion med 16 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 51 pct. hovedlæsioner, men læsioner af håndled og hånd er også ret hyppige (9 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige). Tabel 9: Skadestuebesøg i 2003 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Diagnosegrupper Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemmeog fritidsulykker Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

12 2.743 skadestuebesøg dagligt Færrest skadestuebesøg om lørdagen Det gennemsnitlige daglige antal skadestuebesøg i 2003 uanset kontaktårsag fremgår af Tabel 10. Der var i gennemsnit dagligt besøg i 2003, hvilket er 200 færre end i Flest besøg har der været i dagtimerne med i gennemsnit 150 besøg eller flere pr time fra klokken 9 til klokken 19. Af Figur 5 ses også de gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. ankomsttime. Fordelt på ugedage har antallet af skadestuebesøg i 2003 varieret fra i gennemsnit om mandagen til om lørdagen. Tabel 10: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg fordelt efter ankomsttime og ugedag. Ankomsttime Hele ugen Hele ugen Man. Tirs. Ons. Tors. Fre. Lør. Søn I alt, I alt, I alt, I alt, I alt, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

13 Figur 5: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg pr. ankomsttime i skadestuebesøg som følge af ulykke Færrest besøg i december Fordelt på måneder har der, jf. Tabel 11, været færrest skadestuebesøg pr. dag i december med i gennemsnit besøg pr. dag, mens der i august har været flest besøg med besøg. I Figur 6 er månedsfordelte tal for 2003 vist sammen med tallene for 2000 og Af figuren ses at variationen hen over årets måneder er næsten ens fra år til år, med flest skadestuebesøg i maj/juni og august måneder og færrest i vintermånederne. Tabel 11: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg pr. dag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

14 Figur 6: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg pr. dag januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Flest skadestuebesøg efter ulykke om mandagen Det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. dag som følge af ulykke er opgjort i Tabel 12. Flest besøg har der været mandage med besøg. Færrest besøg har der været på lørdage med besøg. Dernæst følger fredage med besøg. Billedet har været det samme de tidligere år. Der er i gennemsnit kommet 100 eller flere ulykkesramte pr. time fra klokken 10 om formiddagen og frem til klokken 17 om eftermiddagen. Herefter falder kontaktfrekvensen og når det laveste niveau ved 5-tiden om morgenen, hvorefter den igen er stigende. Besøgsfrekvensen i løbet af døgnet i 2003 ligner besøgsfrekvenserne for tidligere år. Af Tabel 13 og Figur 7 fremgår, at det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. dag som følge af ulykke, har været lavest i vintermånederne og højest i sommerperioden. Der har været nedgang i antallet af besøg i alle måneder i 2003 sammenlignet med året før. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

15 Tabel 12: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg som følge af ulykke fordelt efter ankomsttime og ugedag. Ankomsttime Hele ugen Hele ugen Man. Tirs. Ons. Tors. Fre. Lør. Søn I alt, I alt, I alt, I alt, I alt, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

16 Tabel 13: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg som følge af ulykke pr. dag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Figur 7: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg pr. dag i januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december skadestuebesøg som følge af ulykke Lokale skadestuer Tabel 14 viser som tidligere nævnt antal skadestuer pr. sygehusamt, når der tælles efter lokale enheder og i Tabel 15 er vist antal skadestuebesøg for årene 1999 til 2003 på de enkelte lokale skadestuer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

17 Tabel 14: Antal lokale skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i Sygehusamt Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Som. 1 Psyk. 2 Total H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som.) I alt (Psyk.) Som. = Somatisk skadestue 2 Psyk. = Psykiatrisk skadestue Tabel 15: Antal skadestuebesøg fordelt efter lokale enheder Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Rigshospitalet Skadestuen Rigshospitalet Psykiatrisk klinik O, modtagelse Kommunehospitalet, København Psykiatrisk skadestue Bispebjerg Hospital Psykiatrisk skadestue E Bispebjerg Hospital Skadestue Hvidovre Hospital Gyn -obst skadeafsnit Hvidovre Hospital Skadestuen Hvidovre Hospital Psykiatrisk modtagelse Amager hospital Skadestue Amager hospital Psykiatrisk skadestue Frederiksberg Hospital Skadestuen Frederiksberg Hospital Psykiatrisk Skadestue Hovedstadens Sygehusfællesskab Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Psykiatrisk skadestue Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

18 Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Psykiatrisk skadestue Kbh. Amts Sygehus i Herlev Akut modtagecenter A Kbh. Amts Sygehus i Herlev Psykiatrisk skadestue, Ballerup Københavns Amt Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Ortopædkirurgisk afd. O skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Psykiatrisk afd. Q skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Helsingør, Ortopædkirurgisk afd. skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hørsholm, Skadeklinik Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Frederikssund, Ortopæd. kir. afd. skadestue Frederiksborg Amt Amtssygehuset i Roskilde Skadestuen Amtssygehuset i Køge Skadestue Amtssygehuset Fjorden Psykiatrisk skadestue Roskilde Amt Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Holbæk Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Slagelse Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Kalundborg Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Ringsted Skadeklinik, Sygehus Vestsjælland Nykøbing Sjælland Vestsjællands Amt Centralsygehuset i Næstved Skadestuen Centralsygehuset i Næstved Psykiatrisk skadestue, AHV Centralsygehuset i Nykøbing F Skadestue Amtssygehuset i Fakse Skadestuen Amtssygehuset i Nakskov Skadestuen Amtssygehuset i Stege Skadestue Psykiatrien i Storstrøms Amt Ekspertisecenter, Modtagelse Storstrøms Amt Bornholms Centralsygehus Skadestuen Bornholms Amt Odense Universitetshospital Skadestuen Odense Universitetshospital Mi Skadestuen Sygehus Fyn C S Svendborg Skadestuen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

19 Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Sygehus Fyn C M Nyborg Skadestuen Sygehus Fyn C M Fåborg Skadestuen Fyns Amt Sønderborg Sygehus Skadestuen Haderslev Sygehus Skadestuen Tønder Sygehus Skadestue Aabenraa Sygehus Skadestue Sønderjyllands Amt Esbjerg Centralsygehus Skadestuen Grindsted Sygehus Skadestuen Brørup Sygehus Skadestuen Amtssygehuset (Ribe Amt) Psykiatrisk skadestue, Esbjerg Ribe Amt Brædstrup Sygehus Skadestuen Fredericia Sygehus Skadestuen Give Sygehus Skadestuen Horsens Sygehus Skadestuen Psykiatrisk døgnåben modtagelse/skadestue Horsens Sygehus Kolding Sygehus Psykiatrisk skadestue Kolding Sygehus Skadestuen Vejle Sygehus Skadestuen Vejle Amt Holstebro Centralsygehus Skadestuen Herning Centralsygehus Skadestuen Tarm Sygehus Skadestuen Ringkøbing Sygehus Skadestuen Lemvig Sygehus Skadestuen Ringkøbing Amt Silkeborg Centralsygehus Skadestuen Århus Kommunehospital Kirurgisk skadestue Århus Amtssygehus Skadestuen Randers Centralsygehus Skadestuen Odder Centralsygehus Skadestuen Grenaa Centralsygehus Skadestuen Samsø Sygehus, Samsø Skadestuen Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue Psyk. modtagelse/ skadestue, Psykiatrien i Århus Amt Randers Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Silkeborg Århus Amt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september

20 Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Viborg-Kjellerup Sygehus Skadestuen Skive Sygehus Skadestuen Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Skadestuen Viborg Amt Aalborg Sygehus Skadestue Hjørring-Brønderslev Sygehus Skadestuen Hobro-Terndrup Sygehus Skadestue Farsø Sygehus Skadestue Dronninglund Sygehus Skadestue Frederikshavn-Skagen Sygehus Skadestue Brovst Sygehus Skadestuen Ortopædkirurgi Nordjylland On Skadestue Nordjyllands Amt Hele landet Henvendelse: Jakob Lynge Sandegaard, tlf , jls@sst.dk Næste offentliggørelse Skadestuernes virksomhed 2004 forventes offentliggjort i oktober 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 16, september