Inspiration til kurser for plejefamilier

Transkript

1

2 Inspiration til kurser for plejefamilier

3 Publikationen er udgivet af Styrelsen for Social Service Skibhusvej 52A 5000 Odense C Tlf: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Foto: Sten Rehder, Vikinge Media Layout: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk 1. oplag, stk. Indhold udarbejdet af Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og unge i samarbejde med Styrelsen for Social Service. Hæftet findes elektronisk på: ISBN: Digital ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Forord 1. Baggrund og indledning Formål med kurser for mulige plejefamilier 2. Det retlige grundlag 3. Organisering af kurserne Integration af kursus og godkendelse Kurser i forhold til netværksanbringelser 4. Kursernes indhold Familieplejens fire hovedområder Plejefamiliens kompetenceudvikling Vilkår for anbragte børn Anbragte børns forældre Lokal organisering af familiepleje Netværksanbringelser 5. Undervisningsmateriale 6. Referencer og kilder Eksemplerne - kilder Relevante organisationer

5 Forord Målsætningen med anbringelsesreformen er, at de anbragte børn og unge får en opvækst på lige vilkår som alle andre børn og unge. En af de væsentligste forudsætninger for at dette sker, er et godt anbringelsesforløb. For at opnå et godt anbringelsesforløb er det vigtigt, at plejefamilierne er bevidste om den opgave, som de går ind til. Familierne skal være forberedte på, at et barn bliver en del af det daglige familieliv, og de skal kunne bidrage positivt til at give barnet en god opvækst og hjælpe barnet videre. Med anbringelsesreformen bliver der lagt stor vægt på plejefamiliernes og netværksplejefamiliernes rolle. De kommunale myndigheder, der godkender plejefamilierne skal bl.a. sørge for, at familierne deltager i et kursus, hvor de får information og viden om det at være plejefamilie. Hensigten med kurserne er, at de skal øge kvaliteten i anbringelsen og medvirke til, at de børn som anbringes, får en opvækst, der er præget af kontinuitet, overskud og engagement i barnets liv. Det er baggrunden for, at Socialministeriet i samarbejde med UFC Børn og Unge har udarbejdet dette inspirationskatalog. Kataloget indeholder en beskrivelse af lovgivningen på området og giver eksempler på, hvordan man kan udforme et kursus i forbindelse med godkendelse af plejefamilier og netværksplejefamilier. Kataloget er ment som inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre et kursus, der sikrer en god forberedelse af de kommende plejefamilier og netværksplejefamilier. Eva Kjer Hansen Socialminister 4

6 1. Baggrund og indledning Med dette inspirationshæfte sættes der fokus på kurser for plejefamilier. Kurser for plejefamilier er et af de tiltag, der er blevet indført som en del af anbringelsesreformen. Målet med anbringelsesreformen er, at indsatsen for udsatte børn og unge og deres familier skal forbedres. Anbragte børn skal have bedre betingelser for en ordentlig opvækst på trods af de dårlige vilkår, de har mødt. Målet er at give anbragte børn de samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. Det afgørende pejlemærke for reformen er således barnets bedste. Et element i bestræbelserne på at indfri målene er kurser til plejefamilier. Intentionen med disse kurser er, at de skal være med til at forbedre forudsætningerne for kontinuitet og kvalitet i anbringelsesforløbet. Ansvaret for kurser for plejefamilier ligger hos de kommunale myndigheder, og derfor henvender dette inspirationshæfte sig til de kommunale myndigheder og har til formål at inspirere og give eksempler på plejefamiliekursernes indhold, organisering og tilrettelæggelse. Formål med kurser for mulige plejefamilier Formålet med at lovgive om de kommunale myndigheders pligt til at tilbyde kurser for plejefamilier er at sikre kvaliteten og kontinuiteten i anbragte børns anbringelsesforløb. De kommunale myndigheder vurderer selv hvordan og i hvilket omfang, de vil varetage denne forpligtelse. Som beskrevet i det næste afsnit om det retlige grundlag er intentionen, at plejefamilierne i forbindelse med godkendelsen skal blive så forberedt som muligt til samværet med barnet og samarbejdet med barnets forældre. Mere konkret skal kurserne: Forberede familierne på, hvad det indebærer at tage et barn eller en ung med særlige vanskeligheder ind i sin familie. Give familierne redskaber til at håndtere de vanskeligheder, der kan opstå. Styrke samarbejdet mellem plejefamile og barnets forældre og familie. Styrke rekrutteringen ved at give familierne en forestilling om, hvad de går ind til. Styrke rekrutteringen af etniske minoritetsfamilier. Baggrunden for kravet om kurser til plejefamilier er udtryk for en erkendelse og en accept af, at det er en stor og betydningsfuld opgave at være plejefamilie for et barn eller en ung, som anbringes udenfor sit eget hjem. Formålet med kurserne er således at give plejefamilierne indsigt i, hvad opgaven indebærer og at give dem redskaber til at løse den opgave, de har påtaget sig. 5

7

8 2. Det retlige grundlag I dette afsnit er det retlige grundlag for kravet til de kommunale myndigheder om at sikre, at plejefamilier deltager i et kursus i at være plejefamilie, beskrevet. Med lov nr af 22. december 2004, kaldet anbringelsesreformen, blev der indført en række ændringer i servicelovens regler om særlig støtte til børn, unge og deres familier. Bl.a. blev der indført øgede krav til sagsbehandling, opfølgning samt inddragelse af børn, unge og deres familier. Som led i de øgede krav til sagsbehandlingen fremgår det således af serviceloven 49 stk. 3, at de kommunale myndigheder er forpligtet til at sørge for at plejefamilier deltager i kurser i at være plejefamilie. Serviceloven 49 stk. 1 3: Stk. 1. Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune. Stk. 2. Netværksfamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommune, der godkender jf. stk. 1. og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i kurser i at være plejefamilie. I bemærkningerne til loven er intentionerne med de nævnte kurser beskrevet, og der er opstillet tre aspekter, der som minimum skal indgå i kurserne. Bemærkningerne, som er en del af det retlige grundlag for kravene til de kommunale myndigheder, er gengivet nedenfor. lovbemærkninger til 49, stk. 3: Med lovforslaget stilles der krav om, at den kommune, der godkender plejefamilien, jf. stk. 1 efter 2, skal sørge for, at både plejefamilier og netværksplejefamilier deltager i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Kurset skal gives i forbindelse med godkendelsen og har til formål at opkvalificere tilbuddene og mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen. Kurserne skal derfor både give kommende plejeforældre viden om, hvilken opgave de går ind til og redskaber til at løse opgaven. Kurset omfatter begge plejeforældre og skal være påbegyndt inden godkendelsen. Kurset skal som minimum omhandle følgende tre aspekter: 1. Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situation og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelsen for relationen mellem plejefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne børn. 2. Samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes relation støttes. 3. Plejefamiliens rolle i samarbejdet med de professionelle omkring barnet. 7

9 Kommunen fastlægger selv det nærmere indhold og længden af kurset ud fra bl.a. de kommende plejefamiliers behov og den information, kommunen i øvrigt tilbyder. Et kortere kursus i løbet af en eller to weekender vil f.eks. være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i bestemmelsen. Kommunerne kan bl.a. hente inspiration til, hvad det er hensigtsmæssigt at inkludere i et sådant kursus fra udviklingsprojektet RUGO, der er afsluttet i 2005 samt i Familieplejen Danmarks plejeforældreuddannelse. Det fremgår således både af bemærkningerne til lovgivningen og i øvrigt af pkt. 249 i vejledningen om særlig støtte til børn og unge (2006), at kurserne skal være påbegyndt inden godkendelsen, men at de ikke behøver at være afsluttet inden familien modtager barnet eller den unge. Gennemførelse af et kursus kan foregå sideløbende med godkendelse og modtagelse af barnet. F.eks. kan et forløb for en plejefamilie være 1) start på et kursus, 2) opnåelse af godkendelse, 3) modtagelse af barn og herefter 4) afslutning af kursus. Formuleringerne i loven giver mulighed for at de kommunale myndigheder kan forholde sig differentieret til de forskellige situationer og plejeforhold. Hvor det i nogle situationer er væsentligt at afvikle kurset og godkende plejefamilien forud for plejefamiliens modtagelse af et barn, kan det i andre tilfælde være hensigtsmæssigt for plejefamilier, at en del af kurset først finder sted, når familien har modtaget barnet. Det giver mulighed for at relatere kursusindholdet til allerede oplevede problemstillinger. Ved netværksanbringelser er anbringelsen ofte en realitet, når den kommunale myndighed involveres og den konkrete familie godkendes. Det er dog godkendelseskommunen, som er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om familien kan godkendes. Netværksplejefamilier skal ligesom øvrige plejefamilier deltage i et kursus. Det vil være relevant for den kommunale myndighed at overveje, hvorledes kurset kan tilrettelægges, så det fokuserer på de særlige omstændigheder, der følger med at være netværksplejefamilie. Det kan f.eks. være forholdet til forældrene, der som udgangspunkt er et andet end det forhold andre plejefamilier har til forældrene til det anbragte barn, fordi netværksplejefamilien kender barnet og forældrene fra andre sammenhænge end plejeforholdet. Der arbejdes i kommunerne med en række forskellige muligheder for fleksible løsninger, som afpasses den konkrete situation. Man skelner f. eks. mellem fuldtids-, aflastnings-, rådighedsfamilier mv. Familier der indgår i disse typer af plejeforhold er også omfattet af 49 stk. 3. 8

10 3. Organisering af kurserne I dette afsnit vil der blive præsenteret en række konkrete eksempler på, hvorledes forskellige kommunale myndigheder har valgt at organisere kurser for plejeforældre. Udgangspunktet er, at det er den godkendende kommune, der som myndighed har ansvaret for, at plejefamilierne kommer på de lovpligtige kurser. Med dette udgangspunkt kan de kommunale myndigheder vælge selv at afholde de nødvendige kurser i forbindelse med godkendelse af plejefamilierne i deres kommune, eller myndigheden kan vælge at købe sig til kurser eller pladser hos forskellige udbydere. Nogle kommuner har gennem mange år selv stået for informationsmøder og opfølgning med henblik på godkendelse, mens andre kommuner har købt denne ydelse hos f.eks. Familieplejen Danmark. I forhold til organisering kan det være relevant at overveje: Den eksisterende faglige ekspertise i kommunen Antallet af potentielle plejefamilier Kommunens mulighed for kendskab til plejefamilierne for derigennem at være med til at sikre den bedst mulige matchning mellem barn, forældre og plejefamilie Den anbringende kommune kan i forbindelse med godkendelsesproceduren bistå den godkendende kommune med udpegning af kurser for plejefamilier, men det er under alle omstændigheder den godkendende kommune, der som myndighed har ansvar for at plejefamilierne deltager i et kursus. Ligeledes er det den betalende kommune, der har betalingsforpligtelsen. Integration af kursus og godkendelse Et af de betydningsfulde punkter i organiseringen af kurserne handler om, hvordan man vælger at integrere elementerne i kurset og godkendelse af plejefamilierne i en samlet godkendelses- og kvalificeringsproces. Eksempel 1. Nedenstående er et eksempel på organiseringen af et plejefamiliekursus, der sammenfletter kursus og godkendelsesprocedure. I Svendborg Kommune har man gennem det sidste års tid lavet en integreret model for undersøgelse og grundkurser til plejefamilier. Interesserede plejefamilier indkaldes til et første introduktionsmøde, hvor der orienteres om generelle problemstillinger, børns og plejebørns udvikling, straffeattester og lignende, lovstof, ansættelsesvilkår m.v., ligesom der udleveres ansøgningsskemaer. Ved anden introduktionsaften bliver der gået mere i dybden, og en erfaren plejefamilie fortæller om deres egne erfaringer som plejefamilie. Herefter følger 9

11 to-tre hjemmebesøg fra en repræsentant fra den kommunale myndighed, inden der gives godkendelse eller afslag på godkendelse. Når plejefamilierne ansættes, er det et krav, at de deltager i netværksgrupper for plejefamilier. Eksempel 2 Organiseringen i Københavns Kommune er et eksempel på, at godkendelsesprocedure og kursusforløb holdes adskilt. I Københavns Kommune er familieplejeområdet centraliseret, og der er oprettet en koordinerende familieplejeenhed, der bl.a. har ansvar for og kompetence til at uddanne plejefamilier. Formålet med organiseringsformen er at give området et kvalitetsløft og sikre en ensartet kvalificering af plejefamilierne. Forud for kursusforløbet har der været en godkendelsesprocedure bestående af et par samtaler i hjemmet, som munder ud i en rapport. Kursusforløbet består af 3 hele undervisningsdage med hold på omkring 25 personer. Hver kursusdag består af et tema, der gennemføres med oplæg og gruppeøvelser. Temaerne er 1. omsorgssvigt, 2. tilknytning og samarbejde 3. familie med en plejefunktion. Eksempel 3 Nedenstående er et eksempel på, hvordan nogle mindre kommuner har valgt at organisere kurserne. Disse forløb er opdelt i kurser, der ligger forud for godkendelse og overbygningskurser, der ligger efter godkendelsen. EPOS (Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet) udformer AMU-kurser for familieplejere og personale på små opholdssteder. Kurserne gennemføres lokalt af CVU ere. Det er tale om 37 timers kurser, som afholdes forud for godkendelse, herudover udbydes overbygningskurserne. Kurserne rekvireres af flere kommuner inden for et amt. Det er typisk kommuner, som har for få plejefamilier til selv at organisere et kursus eller på anden måde afholde uddannelse, der anvender EPOS s kurser. Eksempel 4 Dette er et eksempel på en organisering af kurserne, der tager afsæt i et uddannelsesprogram, der er udviklet i international sammenhæng. Familieplejen Danmark har fra 2002 kørt et uddannelsesprogram, Plejeforældreuddannelsen, der indeholder forundersøgelse og grunduddannelse af kommende plejeforældre. Målsætningen med plejeforældreuddannelsen er 10

12 at ruste kommende plejeforældre til den arbejdsopgave, der venter dem, samtidig med at de gennemgår forundersøgelses-proceduren. Plejeforældreuddannelsen tager udgangspunkt i, at man skal have følgende kvalifikationer for at arbejde som plejefamilie: 1. at kunne drage omsorg for og opdrage børn 2. at kunne møde børns udviklingsbehov og håndtere forstyrrelser i udviklingen 3. at kunne støtte relationerne mellem børn og deres familier 4. at kunne give børn adgang til trygge og udviklende relationer, der kan bestå livet ud 5. at kunne arbejde i et professionelt team Programmet gennemføres som et undervisningsforløb over 10 aftener. Undervisningen varetages af en familieplejekonsulent og en erfaren familieplejer. Undervisningen er bygget op over korte oplæg og øvelser. Eksempel 5 RUGO, (Rekruttering, Uddannelse, Godkendelse, Organisation) er et eksempel på et kursusforløb, der er organiseret som et rekrutterings- og godkendelsessystem, der samtidig giver et fagligt løft til plejefamilierne. Det er en ny model, som er afprøvet i fire kommuner (Åbenrå, Odense, Hundested samt Fredensborg-Humlebæk kommuner). Godkendelsesproceduren er en del af det obligatoriske grundkursus. Det betyder, at familierne først bliver godkendt eller får afslag efter, at de har gennemgået uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbet består af hjemmebesøg, grundkursus og netværksmøder. Kurset er organiseret som et grundkursus på 4 hele lørdage og 8 aftenmøder af hver 3 timers varighed. Godkendelsen sker efter samværet på de fire kursuslørdage samt ved to hjemmebesøg. Der er foretaget en kvalitativ evaluering af de første kursushold. I evalueringen giver plejefamilier, plejefamiliekonsulenter og sagsbehandlere udtryk for, at kurserne har opkvalificeret plejefamilierne. For så vidt angår organiseringen af kurserne peger evalueringen på, at der bør deltage mindst 6 familier i et forløb for at opnå det optimale udbytte af forløbet. Eksempel 6 Århus Kommunes kurser for plejefamilier er et eksempel på, hvorledes en kommune har valgt at arbejde med organisering af netværksgrupper for plejefamilier. Familieplejecenteret har mange års erfaringer med at støtte etableringen af netværksgrupper generelt. Plejefamilierne opfordres til - i forbindelse med grundkurserne - at etablere sig i selvfungerende grupper. Grupperne får hjælp til at komme i gang. 11

13 Ved det første møde introducerer familieplejekonsulenterne ideer til, hvad man kan bruge en netværksgruppe til: udveksle erfaringer og ideer til at håndtere forskellige problemstillinger arrangere udflugter og ture trække på hinanden på kryds og tværs lære hinanden at kende og opdage, at man ikke er den eneste familiepleje, der synes, at det kan være svært. På det næste møde stiller Familieplejecenteret (FPC) deres lokaliteter til rådighed, og plejefamilierne bestemmer selv dagsorden, indhold, form osv. Nogle af plejefamilierne finder efterfølgende ud af at mødes andre steder - uden for FPC. Familieplejekonsulenterne har ofte aftalt med familieplejerne, hvem der vil tage over og være den samlende og koordinerende figur på de efterfølgende møder. Disse netværk tager desuden selv initiativ til fælles arrangementer. Familieplejecentret overlader det til den enkelte plejefamilie at indgå i sådanne netværk efter ønske og behov. Alle plejefamilier modtager supervision. Herudover tilbyder Århus Kommune gruppesupervision til de, der er interesserede. Supervisionsgrupperne løber i 1-1½ år med ekstern supervisor og fortsætter og nogle indgår efterfølgende i netværk til gensidig støtte. Netværksorganiseringen erstatter ikke den nødvendige professionelle støtte og vejledning, men den kan være et væsentligt supplement til at opnå det bedst mulige forløb for plejeforældrene. Der er gode erfaringer med at samle familieplejere i netværksgrupper, hvor tematisk undervisning og supervision kan afvikles, og hvor forskellige praktiske problemstillinger kan drøftes. Det er en vigtig del af plejefamiliernes kompetenceudvikling, at de får faglig funderet støtte efter behov. Sådanne behov kan der være mulighed for at afdække gennem regelmæssige besøg, og derudfra kan man gennemføre fælles temadage. Kurser i forhold til netværksanbringelser Slægtsanbringelser refererer til anbringelser, hvor et barn eller ung bliver anbragt i egen slægt. Begrebet netværksanbringelser er bredere, idet der her, foruden anbringelser i slægt, også refereres til anbringelser hos andre personer i barnets netværk. Lovgivningsmæssigt sondres der mellem 12

14 almindelige plejefamilieanbringelser, hvor plejefamilien er generelt godkendt til at modtage anbragte børn, og netværksanbringelser, hvor plejefamilien er godkendt til at modtage det konkrete barn. Netværksanbringelser bygger på et nært kendskab til barnet og dets forældre, og det giver nogle særlige udfordringer og dermed særlig behov for støtte. Det særegne ved netværksanbringelser er, at anbringelsen tager afsæt i en relation til barnet og forældrene, der ligger forud for anbringelsen. Der er tale om en relation, der rækker ud over anbringelsesforløbet i både tid og formål. Der skal kunne balanceres imellem en på den ene side professionel relation (plejeforholdet), og på den anden side en ikke-professionel relation (f. eks. familierelation eller venskab). Det kan give særlige loyalitetskonflikter, konflikter der rammer på en mere personlig måde osv. Alt dette må medtænkes i tilrettelæggelsen og udformningen af kurser, hvor der er deltagere fra netværksplejefamilier. Eksempel 7 Kurser til plejefamilier i København er et eksempel på, at slægts- og netværksfamilier deltager i samme kursus som andre plejefamilier. I Københavns Kommune har man en del netværksfamilier, men der er ikke tilstrækkeligt mange til at afholde særskilte kurser for dem. Til gengæld sørger man for, at netværksfamilier kommer sammen i de netværksgrupper, som oprettes i slutningen af kursusforløbet. Erfaringerne i Københavns Kommune er, at anbringelse i netværksfamilie indebærer nogle særlige problemstillinger omkring forholdet til barnets forældre, men at disse særlige problemstillinger kan være værdifulde og inspirerende for andre plejefamilier at høre om. Det har derfor ikke været et problem at holde fælles kursusforløb for plejefamilier og netværksplejefamilier Eksempel 8 Familieplejen i Vejle og Ribe Amter er et eksempel på særskilte arrangementer for netværksfamilier. Hos Familieplejen i de to amter er der gode erfaringer med at samle netværksfamilier i mindre grupper, der er i samme situation, f.eks. bedsteforældre. Bedsteforældrene oplever det som positivt at kunne tale med andre bedsteforældre om den særligt svære situation det er, på den ene side at opleve at egne børn ikke kan tage vare på deres børn og samtidig skulle være en støtte for børn og børnebørn. 13

15 14 Eksempel 9 Et eksempel på særskilte kurser for netværksfamilier findes hos Familieplejeforeningerne CAFA (Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde) og FABU (Familieplejen for Børn og Unge). De to organisationer har siden 2004 indgået samarbejde omkring udarbejdelse af særlige kurser for grupper af netværksplejefamilier inden for temaerne: at tage imod et barn vi kender slægtsplejeanbringelse indebærer forandringer for hele familien hvorfor gør du sådan (forandringer for barnet) tilknytning, loyalitet og at miste samarbejde og støtte

16 4. Kursernes indhold I dette afsnit sættes der fokus på kursernes indhold for at give inspiration til de kommunale myndigheder, der har ansvaret og kompetencen i forhold til kurser for plejefamilier. Som udgangspunkt er det den kommunale myndighed selv, der fastlægger kursets indhold og længde. Det gør den ud fra blandt andet de kommende plejefamiliers behov og den information myndigheden i forvejen udbyder på området. Som nævnt i afsnit 2 om det retlige grundlag skal kurset som minimum omhandle følgende tre aspekter: 1. omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situation og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelsen for relationen mellem plejefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne børn. 2. samarbejde med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes relation støttes. 3. Plejefamiliens rolle i samarbejde med de professionelle omkring barnet. Indholdet i kurserne skal understøtte, at plejefamilierne og netværksplejefamilierne får den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Derudover skal de opkvalificere tilbuddene og mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen. Eksempel 10 Fra Aabenraa Kommune, der har deltaget i udvikling af RUGO 1 (se eksempel 5), kan der gives nedenstående eksempel på kursusindhold. På grundkurset arbejdes der med følgende temaer: 1. Børns udvikling og opdragelse, og børns behov for nærvær og tilknytning. Børns behov for varige stabile relationer og livslange bånd. 2. Plejebarnets familie. Familiens betydning for barnets udvikling, identitet, kulturelle tilhørsforhold og selvfølelse. Børns kriser. 3. Plejefamiliens familieliv og at leve i forandring. Hvordan påvirker et plejebarn livet i en plejefamilie på kort sigt og længere sigt? Familiens holdning til efterværn? 4. Det betydningsfulde samarbejde. Erfaringsudveksling imellem alle interessenter. Eksempel 11 Familieplejen i Vejle og Ribe Amter har gode erfaringer med en model indeholdende en forundersøgelse og et kursus over 10 aftener á 3 timer. En godkendelse i Familieplejens regi er betinget af, at den kommende plejefamilie gennemfører et introduktionskursus. Udover de 10 aftener indebærer kurset tre interviews med familien. Undervisningen varetages af 1 familieplejekonsulent og 1 erfaren familieplejer. 15

17 Temaerne for disse aftener er: 1. introduktion til plejeforældreuddannelsen 2. at samarbejde i et team 3. at møde børns behov for nærhed og tilknytning 4. at håndtere tab 5. at støtte relationerne i familien 6. at opdrage børn 7. at give børn mulighed for at knytte livslange bånd 8. at leve i forandring 9. at tage en velbegrundet beslutning 10. at tage afsked og komme videre. Undervisningen består af korte oplæg og øvelser, hvor plejeforældrene skal arbejde med egne holdninger og værdier og lytte til andres. Der lægges vægt på selvudvikling og ressourceafdækning. Der tages generelt udgangspunkt i det konkrete anbringelsesforhold. Det vil sige relationerne omkring barnet, dets forældre, plejefamilien og dens geografiske placering. Desuden også den anbringende kommune og ikke mindst daginstitutioner, skole, fritid og andre relevante samarbejdspartnere. Eksempel 12 Århus Kommunes Familieplejecenters program for grundkursus fordelt på 3 kursusdage ser således ud: 1. kursusdag: Omsorgsevne/omsorgssvigt Hvad er omsorgssvigt, og hvilke reaktioner viser omsorgssvigtede børn? 2. kursusdag: Forældresamarbejde Samarbejdet mellem de anbragte børns forældre er ofte kompliceret. For børnene er samarbejdet mellem plejeforældre og forældre af stor vigtighed. Dels som model for voksenverdenen, dels for at sikre børnenes egen forståelse for nødvendigheden af anbringelsen. 3. kursusdag: Livshistoriebøger Alle mennesker har en livshistorie en historie, der handler om det liv, man har levet på godt og ondt. Den enkeltes livshistorie er med til at forme personligheden. At kende og forstå sin livshistorie kan have stor betydning for den måde, mennesker forvalter deres tilværelse på. Det gælder ikke mindst for børn, som oplever brud i tilværelsen i form af anbringelse uden for hjemmet. 16

18 Familieplejens fire hovedområder Ud fra eksemplerne ovenfor kan indholdet i kurserne for plejefamilier opdeles i fire områder, som inddrager de centrale aktører i et anbringelsesforløb. Barn Forældre Myndighed Alle kurserne inddrager på forskellige måder 1. Plejefamiliens kompetenceudvikling 2. Vilkår for anbragte børn 3. Anbragte børns forældre 4. Lokal organisering af familiepleje Plejefamilie Alle de gennemgåede eksempler inddrager således de tre aspekter, der er nævnt i bemærkningerne til loven og kurserne formidler viden og indsigt inden for relevante områder af et anbringelsesforløb. Alle de nævnte eksempler fra kurser for plejefamilier og netværksplejefamilier lægger vægt på plejefamiliernes aktive deltagelse og samspil i bestræbelserne på at opnå de bedst mulige anbringelsesforløb. 1. Plejefamiliens kompetenceudvikling Der er i ethvert anbringelsesforhold mange følelser på spil for alle de involverede parter, og der skal trækkes på mange forskellige kompetencer for at få skabt det bedst mulige hverdagsliv for de involverede børn og voksne. Kurserne kan være med til at gøre plejefamilien i stand til at forstå, leve sig ind i og håndtere de mange forskellige aspekter af en anbringelse. At være plejefamilie kræver generelt set et overordentligt rummeligt syn på andre mennesker og deres vilkår. Familieplejekompetencer handler i høj grad om plejefamiliens muligheder for og kompetencer til at indgå i mange og forskellige relationer. Et plejeforhold udfordrer i høj grad plejefamilierne på deres personlige kompetencer. Derfor er et centralt sigte med kurserne at sætte de kommende plejefamilier i stand til at reflektere over egne handlemønstre og håndtering af de menneskelige relationer, der er involveret i anbringelsen. Kurset skal også medvirke til at gøre plejefamilien bekendt med de muligheder, der er for støtte og vejledning hos den kommunale myndighed, når der er noget, der er svært. Eksempel 13 På RUGO-kurser introduceres selvrefleksion i forhold til forskellige former for reaktioner overfor behandlingskrævende børn og unge. Kurset indledes med et element, der lægger vægt på personlig integritet i forbindelse med 17

19 deltagelse i kurset. Som på mange andre felter drejer det sig om personlige overvejelser og tilkendegivelser. Plejefamiliernes personlige kompetencer er ligeledes i fokus i et undervisningselement med overskriften At opdrage børn er en stor udfordring, at opdrage plejebørn er en ekstra stor udfordring. I denne del af undervisningsforløbet udfordres deltagerne på deres barndomsoplevelser med deres egen og andres opdragelse. Deres følelsesmæssige registreringer heraf inddrages i refleksionsarbejdet i forhold til opdragelsen af plejebørn. Ved gennemgangen af dette element bliver deltagerne først bedt om at komme med bud på, hvorfor det er en stor udfordring at opdrage plejebørn. Herefter lægges der op til drøftelse af egne erfaringer fra barndommen omkring opdragelse ud fra en ide om, at måden, vi opdrager vores børn på, bl.a. er baseret på egne barndomserfaringer. Dernæst holder underviseren et oplæg, der lægger vægt på opdragelse som en proces, og der arbejdes samlet frem mod en definition på opdragelse. Afslutningsvis lægges der op til nogle fælles refleksioner om forskelle på opdragelse og straf. Målet med denne kursusdel er at bibringe familien en forståelse for, hvad det vil sige at blive dybt involveret i andre menneskers liv - måske uden at disse har ønsket det. Her kan det være godt at inddrage konkrete erfaringer i undervisningen, eventuelt fra rutinerede plejeforældre, som har været processerne igennem og kan forholde sig åbent og reflekterende til nogle af de forhold, som erfaringsmæssigt kan være svære at håndtere. Andre væsentlige aspekter af dette undervisningselement handler om, hvordan plejefamiliens egne børn kan reagere på tilstedeværelsen af et plejebarn. Det er vigtigt at bevidstgøre plejeforældrene om, at deres børn skal være ressourcestærke for at kunne acceptere et plejebarns (berettigede) krav på en særlig opmærksomhed fra plejeforældrene. Herudover handler det om plejefamiliens indbyrdes forventningsafstemning hvilke forestillinger gør man sig om det, der skal ske. Et tredje væsentligt aspekt indenfor dette kursuselement handler om, hvordan omverdenen reagerer på plejeforholdet, og hvordan man som plejefamilie forholder sig til det. Som en del af kvalificeringen og kompetenceudviklingen af den enkelte plejefamilie, bør 18

20 kurset ydermere klargøre for plejefamilierne, hvordan behovet for støtte og vejledning udredes individuelt i det videre forløb, afhængigt af plejefamiliens ressourcer og barnets situation. 2. Vilkår for anbragte børn Med den voksende erfarings- og forskningssbaserede viden om en række af de vilkår, som de anbragte børn har til fælles på tværs af ellers forskelligartede livsforløb, bør man i forbindelse med ethvert kursusforløb nøje overveje, hvilke særlige vilkår man lokalt finder det væsentligt at give plejefamilierne kendskab til. Den voksende vidensmængde på anbringelsesområdet rejser f.eks. et stigende behov for sortering i den information, der viderebringes til plejefamilierne på kurserne. Det handler om forskellen på need to know og nice to know. Det væsentlige er, at kurset bidrager til, at plejefamilien bliver i stand til at støtte op omkring det konkrete barns særlige behov og dermed etablere udviklingsmuligheder for lige præcis det barn, som de har i pleje. Eksempel 14 Dette eksempel er medtaget til inspiration, fordi det er et eksempel på inddragelse af temaer, der omhandler generelle vilkår for børn anbragt i familiepleje. CAFA-syd, også kendt som Familieplejen Sønderjylland, har et grundkursus, som forløber over 4 dage. 1.dag sætter fokus på familiebegrebet og omsorgssvigt, 2. og 3. dag har hovedoverskrifterne kommunikation og egen familie, medens den fjerde kursusdag indeholder temaer, som er centrale for nogle af de generelle vilkår, der gælder for børn anbragt i familiepleje. Temaerne for kursets 4.dag er således adskillelse og tilknytning: Enhver adskillelse mellem børn og forældre er en sorg for begge parter. Hvordan ses symptomerne, og hvordan kan plejeforældrene hjælpe og støtte. Plejebarnets konflikt i at være en del af to familier. CAFAs begrundelse for at vælge at sætte fokus på de ovenfornævnte emner er en erfaring med, at børn og unges ankomst til plejefamilie, altså anbringelsesforløbets første tid indebærer elementer af krise hos det anbragte barn. Herudover gælder for ethvert anbringelsesforhold, at barnet på godt og ondt bevæger sig i og mellem to familier, og det kan udløse forskellige former for konflikter. Det er målsætningen med reformen, at de anbragte børn skal have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En 19

21 anbringelse uden for hjemmet skal andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen er således barnets bedste. (Anbringelsesreformen, formål og principper). Det er en væsentlig opgave for kurserne for plejeforældre at bidrage hertil. 3. Anbragte børns forældre Det står som et centralt mål for kurserne, at de bibringer plejefamilierne en forståelse for betydningen af, at de anerkender og forstår den ofte vanskelige situation, som børnenes forældre står i. Det er i den forbindelse væsentligt at formidle, at forældrene som udgangspunkt er personer, der ikke magter at påtage sig det daglige ansvar for deres børns opvækst, men i øvrigt elsker deres børn og vil dem det godt. Endvidere er det vigtigt at formidle, at disse forældre altid vil være der for børnene, og at enhver konflikt mellem plejeforældre og forældre for barnet fremstår som en sten i skoen, og dermed virker disintegrerende. Der er ligeledes vigtigt, at kurserne giver plejefamilierne hensigtsmæssige redskaber til at forholde sig til, hvor svært det til tider kan være for barnets forældre at skulle indgå i et nært samarbejde eller fællesskab med den plejefamilie, der har overtaget ansvaret for den daglige omsorg og opdragelse af deres barn. Viden om at samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes indbyrdes relation støttes bedst muligt, er en af de væsentligste faktorer i enhver anbringelse. Det er et område som generelt fordrer plejefamiliens åbenhed og tolerance overfor andre menneskers muligheder og evner for at håndtere livet. Kurserne bør formidle forskningsbaseret viden, som f.eks. at nyere undersøgelser viser, at anbragte børns forældre hyppigt lever med meget vanskelige odds i tilværelsen. Det betyder, at de ofte hverken har nogen uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, kan være psykisk eller fysisk syge osv.1 1 Viden herom forventes at udvide tolerance- og forståelsestærsklerne hos plejefamilien. Samarbejdet mellem de voksne i anbringelsesforholdet fremstår som en af de mest centrale udfordringer og forudsætninger for et godt anbringelsesforløb. 1 Se f.eks forløbsundersøgelsen fra SFI (2005) 20

22 Eksempel 15 Familieplejeforeningen Døgnplejeformidlingen i Hillerød gennemfører med midler fra Socialministeriets Satspulje i perioden projektet Samarbejdssamtaler - et metodeudviklingsprojekt. Formålet med projektet er at forebygge og løse konflikter mellem forældre og plejeforældre. Projektets drejer sig om udvikling af samarbejdssamtaler, og der introduceres til anbringelsesforholdet af specialuddannede samarbejdskonsulenter. Visionen er, at samarbejdssamtaler mellem det anbragte barns forældre og de primære voksne på anbringelsesstedet anvendes strategisk og forebyggende i alle anbringelser, og dermed ikke alene der, hvor der allerede er en konflikt. Ideen til projektet knytter sig til den nordiske mæglingstradition. 4. Lokal organisering af familiepleje Familieplejere 2 beskriver forskelle i de måder familieplejen lokalt er organiseret på. De påpeger i den forbindelse betydningen for samarbejdet af, at de anbragte børns sagsbehandlere er kontinuerlige og tilgængelige. Også praksiserfaring og forskning peger på, at plejefamiliens samarbejde med professionelle og andre betydningsfulde per- soner i barnets hverdagsliv og netværk (f.eks. skole og fritid) er væsentligt for et succesfyldt anbringelsesforløb. Blandt andet peger én af konklusionerne fra evalueringen af RUGO på, at de sagsbehandlere, der har børnesagerne, bør indgå som et led i kurserne. Forskning og erfaring viser, at der er store lokale forskelle på centrale dele af anbringelsesområdet, f.eks. omfanget af tilsyn og støttende foranstaltninger som supervision og coaching. Formålet med det introducerende kursus for plejefamilier er at få afstemt forventninger og muligheder, samt at få de ydre rammer for det konkrete samarbejde skitseret. Det drejer sig om at fremlægge de rammer, som de kommunale myndigheder udøver deres opgaver med familiepleje i. De forskelligartede redskaber og instrumenter, som er med til at strukturere rammer og processer omkring et anbringelsesforløb, er et andet centralt element i de måder, familieplejen er organiseret på lokalt. Det drejer sig først og fremmest om den lovgivning, som danner grundlag for og regulerer familieplejeområdet. Derudover drejer det sig om konkrete kontrakter mellem den kommunale myndighed og den pågældende plejefamilie. Hertil kommer anbringelsesforløbets helt centrale styringsredskab - handleplanen. 2 Socialpædagogen nr. 10, maj,

23 Disse konkrete måder at ordne og styre anbringelsesforløb på lokalt kan med fordel indgå som en del af kursusforløbet med henblik på at synliggøre og præcisere rammerne for samarbejdet. Den anbringende kommunes tilsyn med barnet udgør et andet omdrejningspunkt for forvaltningens sikring af, at barnets særlige behov tilgodeses bedst muligt i det konkrete anbringelsesforhold. Plejefamilierne bør endvidere undervises i organiseringen af det specifikke tilsyn og formålene hermed. Det er et helt centralt mål for kurserne, at plejefamilierne forud for modtagelsen af barnet er informeret så godt som muligt om den opgave, de påtager sig. Det handler, som beskrevet ovenfor, om såvel indholdet i plejeforløbet som rammerne for hvordan opgaven skal løses. Netværksanbringelser Der er ifølge forskningen på området ikke nødvendigvis forskel på de børn og unge, der anbringes i familiepleje, og de børn og unge, der kommer i pleje hos familien eller i netværket. Danske undersøgelser viser imidlertid, at der kan være store forskelle på de måder, som plejeforholdene kommer i stand på. Slægtsanbringelser sker ofte på familiens eget initiativ, som efterfølgende accepteres og godkendes af de kommunale myndigheder. I modsætning til ordinære familieplejeanbringelser vil det pågældende barn ofte have ophold i familien på det tidspunkt, hvor den kommunale myndighed inddrages. Disse særlige vilkår kan have betydning for kursus og opfølgning af slægts- og netværksplejeforhold. De særlige historier om familiebånd, den følelsesmæssige tilknytning og familiens historie er her i spil fra starten. Undersøgelser i KABU-regi har de senere år beskæftiget sig med slægts- og netværksanbringelser og de særlige problemstillinger, der er forbundet hermed. 3 Eksempel 16 I CAFABU (se eksempel 10) har man valgt at tage udgangspunkt i et svensk koncept for uddannelse af slægtsplejefamilier, som er udarbejdet af Ewa Näslund. I uddannelsen prioriteres følgende temaer: At tage imod et barn vi kender Slægtsplejeanbringelse indebærer forandringer for hele familien Hvorfor gør du sådan? (forandringer for barnet) Tilknytning, loyalitet og at miste Samarbejde og støtte 3 Se referenceliste for relevante KABU-rapporter. 22

24 Der lægges dog vægt på, at konceptet kun skal være et udgangspunkt. Kurserne skal tillempes de grupper, der arbejdes med. Overtagelse af et færdigt koncept vil efter CAFABUs opfattelse hæmme de nødvendige refleksioner, diskussioner og erfaringsdannelser. 23

25 24

26 5. Undervisningsmateriale På kurserne for plejefamilier kan der anvendes forskellige former for undervisningsmateriale. Det kan eksempelvis være uddrag af lovgivning, herunder bekendtgørelser og vejledninger; artikler om børns udvikling og symptomer på mistrivsel eller videoer, der fortæller om arbejdet som plejefamilier. Til nogle kurser er der udarbejdet en særskilt arbejdsbog, der indeholder artikler, opgaver samt plads til, at de deltagende plejefamilier kan gøre deres egne noter. Endvidere har både KL og SL (Socialpædagogernes Landsorganisation) udarbejdet håndbøger til plejefamilier. Eksempel 17 Undervisningsmaterialet i RUGO er i høj grad baseret på ideen om det givtige i refleksion, som et bærende element i udviklingen af det sociale arbejde. Forfatterne beskriver materialet som et koncept, der bygger på proces, indlevelse og refleksion. På RUGO Kurserne anvendes et arbejdshæfte, der har følgende indhold: 1. Introduktion Introduktion til kurset og til arbejdshæftet 2. Efter første grundkursusdag Spørgsmål til refleksion over egen barndom, eks.: i. Fik du dine behov for omsorg og nærhed opfyldt? ii. Havde du medindflydelse på din livssituation? iii. Hvornår og hvordan blev du medinddraget? 3. Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn 4. Efter anden grundkursusdag Spørgsmål til refleksion over egne kriser, eks.: i. Hvilke kriser har du oplevet som barn og senere i livet? ii. Hvad skete der, hvilke følelser husker du? iii. Hvilken betydning har det haft for dig senere i livet? 5. En opgave Inden den næste grundkursusdag skal deltagerne have drøftet følgende med deres børn: a. Om de har lyst til at komme med på den sidste grundkursusdag om formiddagen til forumdebat. b. Om der er særlige problemstillinger, de har lyst til at vide noget om. 6. Artikel 2 - Børn i sorg og krise 25

27 7. Artikel 3 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje 8. Efter tredje grundkursusdag Deltagerne skal beskrive nogle situationer i deres liv, der har haft væsentlig indflydelse på familiens liv. Eksempler på spørgsmål til besvarelsen er: i. Hvad skete der, hvem hjalp jer? ii. Hvilke forandringer kan betegnes som positive, og hvilke forandringer er negative? iii. Hvilke tanker gør du dig om dine egne børn? iv. Hvor går din grænse for, hvad dine børn skal udsættes for i forhold til et nyt barn i familien? 9. Artikel 4 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje 10. Efter fjerde grundkursusdag Deltagerne skal nu - sammen med ægtefælle/partner og egne børn - drøfte, om de fortsat har lyst, mod og energi til at være plejefamilie 11. Netværksmøder Formål med netværksgrupper og indholdet i netværksgrupper Eksempel 18 I Familieplejen Danmarks kurser - Plejeforældreuddannelse består undervisningen af korte oplæg og øvelser, hvor plejeforældrene skal arbejde med egne holdninger og værdier og lytte til andres. Der lægges vægt på selvudvikling og ressourceafdækning. Nedenstående er et eksempel fra undervisningsmaterialet i Familieplejen Danmarks kurser. Personlig arbejdsbog: Efter hver kursusaften skal plejefamilien arbejde med en personlig arbejdsbog. Her arbejder familien videre med aftenens tema i forhold til egne erfaringer og egne familieforhold. Møder alene med familien: Undervejs tilrettelægges 2 møder mellem uddannelsesholdet, der består af en familieplejekonsulent, der er uddannet i konceptet og en erfaren familieplejer og den enkelte familie, hvor man taler om arbejdsbogens indhold, familiens særlige forhold, ressourcer og kvalifikationer. Gensidig bedømmelse: Som afslutning på uddannelsen foregår en gensidig bedømmelse mellem uddannelsesteamet og plejefamilien. 26

28 Plejefamilien skal på baggrund af det, de har lært om sig selv og deres evner til at udfylde kompetencekravene, tage stilling til: Kan og vil jeg være plejefamilie Kan og vil jeg arbejde i team Uddannelsesteamet skal på baggrund af det, de har lært om plejefamilien gennem uddannelsesforløbet, arbejdsbogen og hjemmebesøgene, tage stilling til: 1. at kunne drage omsorg for og opdrage børn 2. at kunne håndtere børns udviklingsbehov og håndtere forstyrrelser i udviklingen 3. at kunne støtte relationerne mellem børn og deres forældre 4. at kunne give børn adgang til trygge og udviklende relationer 5. at kunne arbejde i et professionelt team Rapporten afsluttes med en indstilling til hvilke børn, der kan anbringes i plejefamilien. Det vil sige alder, problemkompleks, forældrebaggrund osv. Er dette en tryg og stabil familie at anbringe plejebørn i Kan vi arbejde i team med Rapporten danner baggrund for matchning mellem plejeforældre og plejebørn, samt for godkendelse af familien i deres bopælskommune. En godkendelse er afhængig af, at der kan svares ja til alle 4 spørgsmål. Rapport: Efter endt uddannelsesforløb udarbejder uddannelsesholdet en samlet beskrivelse af plejefamilien. Rapporten indeholder de objektive oplysninger om familien og en vurdering af familiens forudsætninger indenfor de fem kvalifikationskategorier, som er 27

29 Eksempel 19 Plejeforældre fortæller er en filmserie i 6 dele, der behandler centrale emner i plejeforældres praksis. Det enkelte program lægger op til diskussion og uddybning i undervisningen af nye plejeforældre samt i netværksmøder mellem nuværende plejeforældre. Filmene lægger sig op ad de værdier, der arbejdes med i allerede etablerede plejefamilieuddannelser. De understreger nødvendigheden af inddragelse af forældre og børn, brug af deres ressourcer samt åbenhed overfor supervison og samarbejde. Der bliver lagt op til diskussion af mere end 60 udsagn og praksis-eksempler i løbet af filmserien. Programmernes indhold: 1. Fordele og ulemper ved at være plejeforældre (6 min.) Hvad er det, der driver ønsket om at blive plejeforældre? Hvilke fordele og ulemper har livet som plejeforældre? 2. Ægteskab og egne børn (8 min.) Hvordan bliver ægteskabet påvirket af livet som plejeforældre? Hvilke plejebørn passer til ens egne børn? 3. Nærhed og omsorg til plejebarnet (6 min.) Eksempler på børns forskellige behov og på, hvordan man skaber den indledende kontakt. 4. Forældres inddragelse og betydning for barnet. (9 min.) Vigtigheden af, at man som plejeforældre opretholder barnets forhold til dets forældre. Eksempler på gode og dårlige oplevelser. 5. Forældresamarbejde. (9 min.) Ideer til arrangementer og traditioner, der skaber et godt samarbejdsklima mellem plejefamilie og forældre samt sørger for, at barnet ikke kommer i klemme. 6. Supervision og netværk. (6 min.) Om at være åben for samarbejde og supervision. Om betydningen af, at have et godt netværk for at få kolleger og opretholde sin faglighed som plejeforældre. Familieplejehåndbog KL har udgivet en håndbog i familiepleje, der primært henvender sig til kommunale sagsbehandlere og familieplejekonsulenter. Formålet med håndbogen er at vejlede i alle de relevante aspekter i familieplejesager. Håndbogen indeholder således en grundig gennemgang af eksempelvis regler om godkendelse, tilsyn, aflønning, ferie og dækning af udgifter. Håndbogen er udgivet i 2004, men indeholder materiale, der stadig er meget relevant om fami- 28

30 lieplejeforhold, herunder materiale der vil kunne indgå som en del af undervisningsmaterialet. Nærmere information om familieplejehåndbogen kan hentes på Lovgivning Det vil være relevant at inddrage uddrag af lov om sociale service samt bekendtgørelser og vejledninger, så plejefamilierne får indsigt i det regelsæt, der regulerer plejeforholdet. Som eksempler på relevant lovgivning kan nævnes: Lov om social Service kapitel 8, 9 og 9a. BEK nr 1309 af 14/12/2004 Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Kapitel 1. BEK nr 1451 af 15/12/2005 Bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjeneste til netværksfamilier VEJ nr 133 af 24/11/2003 Vejledning om selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen Vejledning om særlig støtte til børn og unge,

31 30

32 6. Referencer og kilder Eksemplerne - kilder Eksempel 3 EPOS - Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet udbyder AMU kurser for plejefamilier. Eksempel Familieplejen Danmark arbejder med Plejeforældreuddannelsen. Eksempel Familieplejeforeningerne CAFA og FABU samarbejder (CAFABU) om kurser for netværksfamilier. Eksempel 8 Familieplejen i Vejle og Ribe Amter Eksempel 5, 10, Rugo Eksempel 14 CAFA-syd Eksempel 15 Familieplejeforeningen Døgnplejeformidlingen Nordisk Forum for Megling og Konflikthåndtering Eksempel 19 Plejefamilier Fortæller: Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet Download alle 65 temaer og udsagn som PDF-fil eller som Word-fil Kontakt Viking Media for DVD-forespørgsel. info@ vikingmedia.dk Relevante organisationer Kommunernes Landsforening Kommunernes landsforening er en vigtig aktør på familieplejeområdet og har blandt andet medvirket i udviklingen af RUGO. søg familiepleje Socialforskningsinstituttet SFI Socialministeriets sektorforskningsinstitut, hvor man blandt meget andet forskning er centrale aktører i udviklingen af den sociale forskning 31

33 Amters og kommunernes Forskningsinstitut - AKF Kommunerne og amterne har etableret deres eget forskningsinstitut, som indgår i den sociale forskning. Plejefamiliernes Landsforening Plejefamiliernes Landsforening er en forening for plejefamilier PS Foreningen PS foreningen er dels et netværk af forældre, der har fået deres børn anbragt, og dels en forening af støttepersoner til forældre, der står foran den situation, at deres barn skal flytte hjemmefra. Forældrelandsforeningen Forældrelandsforeningen er en forening, der blandt andet støtter forældre til anbragte børn. Børnetinget Børnetinget er et debatrum for nuværende og tidligere plejebørn, men voksne er velkomne til at læse med, så de kan lære, hvordan plejebørn har det og gerne vil have det. Plejeforældre fortæller Plejeforældre fortæller er en filmserie i 6 dele om plejeforældres praksis. TABUKA Tidligere Anbragtes Bud på Kvalitet i Anbringelse TABUKA er et netværk af unge voksne, der tidligere har været anbragt og som i fællesskab har udgivet en bog med deres erfaringer og gode råd til de professionelle. 32