pakkeforløb for kræft i galdegange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pakkeforløb for kræft i galdegange"

Transkript

1 pakkeforløb for kræft i galdegange 2009

2 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,1 Versionsdato: 11. september 2009 Format: Pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september 2009

3 Forord Kræft skal, efter aftale mellem regeringen og danske regioner, ske i et forløb med akut handling og klar besked, for at kræftpatienter undgår unødig ventetid. Derfor er der med udgangen af 2008 indført pakkeforløb for alle kræftsygdomme. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræft gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger samt de samlede forløbstider. Ligeledes beskriver pakkeforløbene den information, der skal gives til patienterne undervejs, og de målepunkter, der skal gøre det muligt at følge op på, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Med den politiske aftale sker en fuld udbredelse af pakkeforløb for alle kræftsygdomme i hele landet. Pakkeforløbene er unikke, fordi ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen er gået sammen om at skabe det bedste forløb med patienten i centrum. Alle har været optaget af at skabe de bedste rammer for kræftbehandlingen, og det har været tydeligt, at det fælles mål har været vigtigere end særinteresser. Tak for det konstruktive samarbejde. Mange faktorer er afgørende for, at vi får en bedre kræftbehandling. Der er brug for et stort ledelsesmæssigt fokus på opgaven for at sikre en omhyggelig prioritering af ressourcerne. Information til patienterne har en central plads i pakkeforløbene, og det bliver interessant at følge erfaringerne og udviklingen på det område. Pakkeforløbene skal nu ud og stå deres prøve. Det er afgørende, at vi samler erfaringerne og udvikler kræftbehandlingen, så den hele tiden inkluderer nye teknologiske muligheder, nye behandlingsformer og nye måder at organisere arbejdet på. Der er brug for at være åbne over for hurtigt at lære af hinandens erfaringer. Vi vil helt sikkert møde en række uforudsete udfordringer, når pakkeforløbene implementeres og videreudvikles, men jeg håber, vi kan holde dialogen og samarbejdet levende, bevare engagementet, den konstruktive tone og fokus på det fælles mål: At give den bedste kræftbehandling til patienterne. Jesper Fisker Administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen Formand for Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjertepatienter.

4 Indhold 1 Om pakkeforløb på kræftområdet Om pakkeforløb Forløbstid Udvikling af pakkeforløb på kræftområdet Læsevejledning 8 2 Arbejdsgruppens sammensætning 10 3 Introduktion til pakkeforløb for kræft i galdegangene Generelt om kræft i galdegangene Landsdækkende kliniske retningslinjer Det multidisciplinære team Flowchart over pakkeforløb for kræft i galdegangene 13 4 Indgang til pakkeforløb for kræft i galdegangene Klinis k indhold Risikogrupper Mistanke Filterfunktion Begrundet mistanke Kriterier for henvisning til pakkeforløb Henvisning til pakkeforløb Information vedrørende henvisning til pakkeforløb Beslutning Ansvarlig Forløbstid 15 5 Udredning af kræft i galdegangene Sundhedsfagligt indhold Undersøgelsesforløbet Information til patienten Beslutning Ansvarlig Forløbstid 18 6 Behandling af kræft i galdegangene Sundhedsfagligt indhold Hovedgrupper af behandlingsforløb De hyppigst opståede komplikationer Information til patienten Beslutning Ansvarlig Forløbstid 20

5 7 Afslutning på pakkeforløb Kontrol Klinisk indhold Information til patienten Ansvarlig Forløbstid Rehabilitering Klinisk indhold Palliation Klinisk indhold Ansvarlig 23 8 Oversigtsskema 24 9 Mere om pakkeforløb Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb Mistanke og begrundet mistanke Multidisciplinære teamkonferencer Kommunikation og patientinformation Ko-morbiditet Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring, rehabilitering og palliation Metastaser Recidiv Implementering af pakkeforløb Henvisning Almen praksis Monitorering 31

6 1 Om pakkeforløb på kræftområdet 1.1 Om pakkeforløb Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver det sundhedsfaglige forløb, information til patienten, den organisatoriske tilrettelæggelse og forløbstiderne. Pakkeforløbet monitoreres med henblik på at stille relevant klinisk ledelsesmæssig information til rådighed for den kliniske ledelse. Alle patienter skal have et individuelt tilrettelagt forløb, der tager udgangspunkt i det beskrevne standardpatientforløb og eventuelle individuelle faktorer som eksempelvis ko-morbiditet. Et pakkeforløb involverer alle de specialer/afdelinger/enheder i primærsektor og på hospitaler (både på hovedfunktion og på specialiseret niveau), der hver for sig eller sammen varetager dele af patientforløbet. Pakkeforløbet er dermed såkaldt multidisciplinært organiseret. Pakkeforløbet starter ved såkaldt begrundet mistanke og afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut. Patienten fortsætter derefter med kontrol, rehabilitering eller palliation. Dette vil sjældent følge et standard patientforløb og beskrives derfor ikke i relation til selve pakkeforløbet. Pakkeforløbene kan implementeres på forskellig vis, men følger som udgangspunkt de anførte forløbstider og tilrettelægges som udgangspunkt med forudreserverede tider. Pakkeforløb kan dog, afhængig af patientvolumen og sundhedsfaglige begrundelser tilrettelægges uden forudreserverede tider. Alle patienter skal opleve et veltilrettelagt forløb uden unødig ventetid. Forskellige kræftsygdomme udvikler sig med forskellig hastighed. Af hensyn til nødvendig prioritering bør det derfor vurderes, hvilke kræftformer eller patienter der skal behandles umiddelbart, så de forskellige pakkeforløb - samt forløb for patienter med andre sygdomme uden for et pakkeforløb - kan blive afviklet ud fra en sundhedsfaglig forsvarlig prioritering. Beskrivelserne af pakkeforløb for de enkelte kræftformer har en bred målgruppe. Målgruppen består af sundhedsfagligt personale, administratorer og beslutningstagere. Pakkeforløbet er således skrevet med henblik på disse forskellige gruppers forskellige indfaldsvinkler. Til brug for patienterne er der udviklet en patientinformations pjece for hver kræftform. Disse pjecer vil være tilgængelige på sundhed.dk. Følgende centrale sundhedsfaglige emner er vigtige i arbejdet med pakkeforløb på kræftområdet: Mistanke og begrundet mistanke Multidisciplinære teamkonferencer Kommunikation og patientinformation Ko-morbiditet Pakkeforløb for kræft i galdegangene 6

7 Psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation Metastaser Håndtering af afsluttede kræftpatienter ved mistanke om recidiv Disse områder beskrives nærmere sidst i dette dokument i kapitel 10 Mere om pakkeforløb. I dette kapitel findes desuden en beskrivelse af implementeringen og monitoreringen af pakkeforløb Forløbstid Forløbstiderne i et pakkeforløb beskriver den tid, de enkelte undersøgelser, procedurer og behandlinger i forløbet tager, tiden mellem de enkelte elementer i forløbet, der eksempelvis benyttes til vurdering af svar og information til patienten, samt tid, som er nødvendig for patienten til at træffe beslutning om samtykke til eksempelvis operation og tid til nødvendig stabilisering af evt. komorbiditet hos patienten. Forløbstiderne er således ikke passiv ventetid, men derimod aktiv udrednings-, planlægnings- og information. Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider med det formål at redegøre for de processer og handlinger, der tager tid i et udrednings- og behandlingsforløb. De detaljerede forløbstider vil fremgå af de enkelte afsnit i pakkeforløbet. Tiderne er udarbejdet ud fra standardpatientforløb og uden hensyntagen til eksisterende kapacitets- og ressourceforhold. Forløbstiderne vil i fremtiden kunne ændres, hvis der eksempelvis kommer nye teknologiske muligheder. Et pakkeforløb er delt op i faser med hver sin forløbstid. De enkelte fasers forløbstid er til sidst lagt sammen i en samlet forløbstid, fra henvisning er modtaget, til primær behandling er startet. Det er dette forløb, der monitoreres. Intervallerne findes i en skematisk oversigt til sidst i hvert pakkeforløb. Den enkelte region er ansvarlig for at planlægge således, at tiden fra begrundet mistanke til start på behandling bliver uden unødig ventetid. Det er de samlede forløbstider, som de enkelte regioner skal have som målsætning. Den enkelte region har således en vis fleksibilitet i forhold til at kunne planlægge udredningsog behandlingsforløb. Nogle patienter vil gennemgå et forløb, der er hurtigere end de angivne forløbstider, mens andre vil have et længere forløb. Den faktiske forløbstid vil blandt andet være afhængig af patientens almentilstand og omfanget af komorbiditet. Reglerne om maksimale ventetider gælder stadig for kræftpatienterne, så forløbstiderne er ikke en ny rettighed, men de kan af patienter og patientvejledere bruges som rettesnor for tidsforløbet fra henvisning til pakkeforløb til behandlingen påbegyndes. Som hovedregel anvendes hele hverdage i beskrivelsen af forløbstiderne. Fem hverdage er lig med 1 uge. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 7

8 1.2 Udvikling af pakkeforløb på kræftområdet De videnskabelige selskaber og sammenslutninger samt regionerne har via nedsatte arbejdsgrupper bidraget til udvikling af konceptet for pakkeforløbet, udarbejdelse af de enkelte pakkeforløb og udvikling af monitoreringen. De har ydet et meget stort og væsentligt bidrag til udviklingen af pakkeforløb på kræftområdet. De lægelige specialer har en lang tradition for evidensbaseret tilgang til faget og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer, klaringsrapporter, referenceprogrammer og protokoller. Allerede eksisterende kliniske retningslinjer på kræftområdet har som udgangspunkt dannet baggrunden for udarbejdelsen af pakkeforløb. For de områder, hvor der ikke er udarbejdet kliniske retningslinjer, er pakkeforløbene baseret på internationalt anerkendte retningslinjer, protokoller eller konsensus i arbejdsgruppen. Pakkeforløbene bør som hovedregel revideres senest 2 år efter udgivelsen, så eventuel ny viden og organisatorisk erfaringer kan inkluderes. Indholdet bør revideres tidligere, hvis der fremkommer væsentlig ny viden eller udvikling i diagnostik og/eller behandling på området, ligesom revision vil kunne udsættes, hvis man bør afvente resultater af igangværende undersøgelser. Sundhedsstyrelsen sikrer revisionen i samarbejde med den relevante kliniske arbejdsgruppe. 1.3 Læsevejledning Samtlige pakkeforløbsbeskrivelser er opbygget med følgende kapitler og dermed samme ramme for indholdet: 1. Introduktion til pakkeforløb for [ ] Kapitlet beskriver kræftformen og det faglige grundlag herunder kliniske retningslinjer, der ligger til grund for pakkeforløbsbeskrivelsen. I underafsnit om multidisciplinære teamkonferencer (MDT) beskrives specifikke krav til MDT i det enkelte pakkeforløb. Til sidst i dette kapitel findes et flowchart, der giver overblik over det samlede forløb. Formålet med flowchartet er at visualisere patientens vej gennem forløbet. Ved hjælp af indsatte pile mellem de kliniske handlinger illustreres de mulige forgreninger af patientforløbet. Det er i nogle pakkeforløb relevant at angive procentsatser i flowchartet for, hvor patienterne henvises til. 2. Indgang til pakkeforløb Kapitlet beskriver, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at patienten skal henvises til pakkeforløbet. Der skelnes mellem mistanke, filterfunktion og begrundet mistanke, hvor det er den begrundede mistanke, der initierer pakkeforløbet. Der lægges vægt på patientinformation, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger, og hvor lang tid der må gå, fra der opstår mistanke, ofte i almen praksis, til at mistanken kan blive begrundet, og patienten kan indgå i pakkeforløb. Specifikke krav til henvisning til pakkeforløb er også i nogle tilfælde beskrevet. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 8

9 3. Udredning Kapitlet beskriver, hvilken udredning en patient kan gennemgå i pakkeforløbet. For nogle kræftformer er det hensigtsmæssigt at gruppere flere undersøgelser i diagnostiske blokke, hvilket angiver, at undersøgelserne finder sted i samme afgrænsede tidsperiode. De enkelte undersøgelser i en diagnostisk blok kan foregå i varieret rækkefølge. Der lægges vægt på information til patienten, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger om udredningsforløbet, og hvor lang tid der må gå fra patientens indtræden i pakkeforløbet til endt udredning. Et rehabiliteringsforløb kan eventuelt allerede indledes i denne fase, specielt med hensyn til ændring af livsstil. 4. Behandling Her beskrives hovedgrupperne inden for de forskellige behandlingsforløb samt de hyppigst opståede komplikationer. Der lægges vægt på patientinformation, hvem der er ansvarlig for at træffe beslutning om behandlingstilbud, og hvor lang tid der må gå, fra patienten er færdigudredt, til patienten starter i behandling. 5. Efterbehandling I dette kapitel beskrives den relevante efterbehandling (kemoterapi og/eller stråleterapi) og håndtering af hyppigt opståede komplikationer. I nogle pakkeforløb er behandling og efterbehandling slået sammen, og i nogle pakkeforløb findes der ikke egentlig efterbehandling. Ligesom for de øvrige kapitler angives, hvilken information patienten skal modtage, hvem der er ansvarlig for efterbehandlingen, samt hvad forløbstiden for efterbehandlingsforløbet må være. 6. Afslutning på pakkeforløbet I dette kapitel er der underafsnit for kontrol, rehabilitering og palliation. Pakken afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut, og patienten fortsætter i et forløb med kontrol, eventuelt fortsat rehabilitering eller palliation. Hvis et pakkeforløb indeholder fortsat behandling i en kontrolfase, fremhæves dette specielt i det konkrete pakkeforløb. 7. Oversigtsskema Formålet med oversigtsskemaet er at give et overblik over hele pakkeforløbet. I kolonnen for de kliniske handlinger beskrives i stikord kliniske beslutninger om patientens videre forløb, der er markeret i skemaet, ligesom relevante muligheder på det givne tidspunkt i forløbet er angivet. I kolonnen logistisk handling beskrives de administrative og organisatoriske handlinger eksempelvis, at den praktiserende læge finder begrundet mistanke om kræft og derfor skal sende en henvisning til sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge. I kolonnen information til patienten angives den information, som patienten skal have i forbindelse med de kliniske og logistiske handlinger eksempelvis svar på prøver og undersøgelser samt information om det videre forløb. I kolonnen speciale er angivet de involverede lægefaglige specialer, der har ansvaret for de enkelte dele af pakkeforløbet. I kolonnen registrering og monitorering er angivet de registreringer, der skal foretages i de patientadministrative systemer i forbindelse med de relevante kliniske handlinger. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 9

10 2 Arbejdsgruppens sammensætning Overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen Overlæge, dr.med. Ole Olsen Ledende overlæge, dr.med. Lone S. Jensen Overlæge, dr. med. Carsten Palnæs Hansen Overlæge Michael Seiersen Overlæge Peter Brøndum Mortensen Sygeplejerske Birgitte Østergaard Overlæge, dr.med. Lars Bo Svendsen Speciallæge i almen medicin Gerner Fly Overlæge, ph.d. Per Pfeiffer Professor, dr. med. Claus Hovendal Overlæge, ph.d. Marianne Norsmark Overlæge Mogens Sall Overlæge, dr. med. Frank Viborg Mortensen Region Syddanmark, Øvre Gastrointestinal og Dansk Pancreas Cancer Gruppe Kirurgisk afdeling Odense Universitetshospital Region Sjælland Kirurgisk afdeling Næstved sygehus Region Midtjylland Gastroenterologisk afdeling Århus Universitetshospital Region Hovedstaden, Øvre Gastrointestinal Cancer og Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel Cancer. Gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Region Sjælland Kirurgisk Afdeling Roskilde og Køge Sygehuse Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel Cancer Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus Aarhus Universitetshospital Dansk Sygepleje Selskab Kirurgisk afdeling Roskilde og Køge sygehuse Dansk Kirurgisk Selskab Gastroenterologisk klinik C-Tx Rigshospitalet Dansk Selskab for Almen Medicin Øvre Gastrointestinal Cancer og Dansk Pancreas Cancer Gruppe Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel Cancer Kirurgisk afdeling Odense Universitetshospital Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel Cancer Onkologisk afdeling Århus Universitetshospital Danske Multidiciplinære Cancer Gruppe- Levergruppen Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Danske Multidiciplinære Cancer Gruppe- Levergruppen Pakkeforløb for kræft i galdegangene 10

11 Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L Århus Universitetshospital Overlæge Peter Nørgaard Larsen Formand for Levergruppen under Danske Mulitdiciplinære Cancer Gruppe Mave-tarm Kirurgisk afdeling Rigshospitalet Pakkeforløb for kræft i galdegangene 11

12 3 Introduktion til pakkeforløb for kræft i galdegangene 3.1 Generelt om kræft i galdegangene I alt er der ca. 50 tilfælde af kræft i galdegangene i Danmark per år, svarende til forventeligt 150 udredningsforløb. Denne beskrivelse af de sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb omfatter nedenstående diagnosekoder, som samlet dækker over betegnelsen kræft i galdegangene så vel inden for og uden for leveren (cholangiocarcinom (CC)): C22.1 Neoplasma malignum viarum biliarum intrahepaticarum C24.0 Neoplasma malignum viarum biliarum extrahepaticarum C24.8 Neoplasma malignum overgribende flere regioner i galdeveje C24.9 Neoplasma malignum viarum biliarum uden specifikation 3.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer De sundhedsfaglige elementer for kræft i galdegangene bygger på de britiske guidelines (BASL, GUT 2002;51:1-9) 3.3 Det multidisciplinære team I det multidisciplinære team tages endelig beslutning om udredning og behandlingstilbud. Det multidisciplinære team består af: Radiolog/interventionsradiolog Leverkirurg Hepatolog Onkolog Patolog Nuklearmediciner Pakkeforløb for kræft i galdegangene 12

13 3.4 Flowchart over pakkeforløb for kræft i galdegangene Pakkeforløb for kræft i galdegangene 13

14 4 Indgang til pakkeforløb for kræft i galdegangene 4.1 Klinisk indhold Risikogrupper Patienter med nedennævnte tilstande er i risiko for at udvikle kræft i galdegangene: Scleroserende cholangit Kroniske intraductale sten Galdegangsadenomer eller papillomer Galdegangscyster Hepatico-enterostomi Mistanke Mistanke opstår ved: Gulsot (ikterus) Fraset gulsot er der ingen sygdomsspecifikke alarmsymptomer, som indikerer kræft i galdegangene. Nogle patienter med gulsot vil udvikle febrilia (cholangitis). Patienter med avanceret sygdom vil også kunne opleve abdominalsmerter, vægttab, nedsat appetit, kvalme og træthed Filterfunktion Patienten bør udredes med henblik på galdestens- eller leverrelateret årsag til gulsot (for eksempel avanceret alkoholisk og hepatitisbetinget leversygdom) Begrundet mistanke Kriterier for henvisning til pakkeforløb Begrundet mistanke opstår ved: Gulsot uden påvist årsag på trods af udredning derfor (se afsnit ) Billediagnostisk påvisning af tumor, der giver mistanke om kræft i galdegangene Henvisning til pakkeforløb Ved begrundet mistanke skal den praktiserende læge/praktiserende speciallæge henvise direkte til pakkeforløb for kræft i galdegangene på kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 14

15 I de tilfælde, hvor mistanken rejses på et hospital, som ikke har et multidisciplinært team vedrørende udredning og behandling af galdegangene, skal patienten ligeledes henvises til kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion. 4.2 Information vedrørende henvisning til pakkeforløb Hos den praktiserende læge skal patienten informeres om: At man mistænker kræft i galdegangene At patienten på den baggrund henvises til udredning på specialafdeling i et pakkeforløb At svarene på undersøgelserne og information vedrørende det videre forløb gives af specialafdelingen 4.3 Beslutning Praktiserende læge eller praktiserende speciallæge. 4.4 Ansvarlig Henvisende læge eller praktiserende speciallæge er ansvarlig for henvisningen til specialafdeling/hospital. 4.5 Forløbstid Forløbstiden er 3 hverdage. Patienten med begrundet mistanke om kræft i galdegang henvises umiddelbart til kirurgisk afdeling. Derefter må der gå 3 hverdage, som bruges til at håndtere henvisningspapirerne, booke gastroskopi og øvrige relevante undersøgelse. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb på 4. hverdag på kirurgisk afdeling. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 15

16 5 Udredning af kræft i galdegangene 5.1 Sundhedsfagligt indhold Undersøgelsesforløbet Blok A (På kirurgisk afdeling) Klinisk undersøgelse med vurdering af operabilitetet Blodprøver Blok B (På kirurgisk afdeling med højt specialiseret funktion) Eventuelt supplerende CT/MR eller PET-CT-scanning Endoskopisk ultralyd (EUS) eventuelt med finnålsbiopsi (EUS-FNA) Eventuelt ERCP eller PTC* vejledt børstebiopsi Laparoskopi/eventuelt med ultralydsscanning (LUS)/eventuelt med biopsi Blok C MDT PTC: Percutan Transhepatisk Cholangiografi Ved mistanke om en kræft i galdegangene skal udredningsprogrammet fastlægge følgende parametre: 1) Operabilitet ( Kan patienten tåle kirurgisk/medicinsk behandling? ). 2) Diagnose 3) TNM-stadium og Bismuth-Corlettes klassifikation af tumors udbredning. (guide til kirurgiens omfang og vigtig for prognosen) 4) Resektabilitet ( Kan tumor reseceres? ) Ad 1. En vurdering af patientens operabilitet foretages ved første personlige kontakt mellem patienten og kirurgisk afdeling. Hvis patienten skønnes at kunne tåle en operation henvises til afdeling med højt specialiseret funktion. Ad 2. Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have resektabel kræft i galdegangene/leveren, og der ikke findes tegn til metastasering, skal der hvis muligt foreligge: Mikroskopisk verifikation af diagnosen i form af børstebiopsi (ERCP eller PTC vejledt) Ultralydvejledt FNA EUS-vejledt FNA eller endoskopisk tangbiopsi. Hvis patienten i udredningsforløbet viser sig at have en ikke-resektabel proces i galdegangene/leveren, og/eller der er tegn til metastasering, eller hvis patienten skønnes at kunne tåle pallierende kemoterapi, skal der foreligge en mikroskopisk verifikation af diagnosen før protokolleret behandling kan påbegyndes Pakkeforløb for kræft i galdegangene 16

17 Ad 3. & 4. Alle undersøgelsesmodaliteter som foretages i udredningsøjemed på mistanke om kræft i galdegangene skal afsluttes med en konklusion vedrørende resektabilitet og TNM-stadium (UICC, 6 udgave.): UL/CT-scanning CT-angio/MR-scanning MR angio/ercp/ptc/mrcp/eus/lap/lus/pet-ct-scanning Samt klassifikation efter Bismuth-Corlette: Tumors spredning og eventuel metastaser er af betydning for resektabiliteten Følgende blodprøver tages i forbindelse med udredningen: Hb, væsketal, trombocytter, PP/INR, APTT, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og ved behov CA 19-9 På baggrund af udredningsprogrammet og en vurdering af patientens aktuelle fysiske tilstand opdeles patienterne i følgende behandlingsrelaterede grupper: Resektabel sygdom og egnet til intenderet kurativ resektion Lokal avanceret sygdom uden tegn til metastaser. Patienter henvises eventuelt til protokolleret stereotaktisk stråleterapi, protokolleret kemoterapi eller protokolleret brachyterapi Dissemineret sygdom og god almentilstand (performancestatus 0-2). Patienten henvises eventuelt til protokolleret palliativ kemoterapi Dårlig almentilstand (performancestatus 3-4) hvor patienten ikke kan tåle en operation. Der gives symptomatisk behandling 5.2 Information til patienten Ved første kontakt med en patient i pakkeforløb informeres patienten om det planlagte udredningsprogram og herunder eventuelt ubehag og risici. Når patienten efter endt udredning vurderes af det multidisciplinære team, vil resultatet blive meddelt patienten senest dagen efter. Information om resultaterne af udredningsprogrammet gives af de læger, som står for undersøgelserne og/eller har henvist til undersøgelserne. Informationen gives af enten kirurg, hepatolog eller onkolog, men som hovedregel af den læge, som har ansvaret for udredningen. 5.3 Beslutning Beslutning om hvilken behandling som skal tilbydes den enkelte patient, afgøres ved MDT, medmindre andet er aftalt mellem henvisende læge/afdeling/hospital og det multidisciplinære team. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 17

18 5.4 Ansvarlig Efter henvisning er det multidisciplinære team ansvarlig for hele det videre forløb, men teamet kan og bør i videst muligt omfang inddrage både primær- og sekundærsektoren for at udnytte ressourcer og kompetencer bedst muligt. 5.5 Forløbstid Forløbstiden for udredning er 19 hverdage. Den initiale udredning består af: Journaloptagelse og klinisk undersøgelse og blodprøver (1 hverdag) Ultralyd/CT scanning (1 hverdag) Eventuelt MDT (1 hverdag) Patienten informeres (1 hverdag) Den specialiserede udredning sammensættes individuelt og kan bestå af: Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler og undersøgelser (2 hverdage) EUS (eventuelt med FNA) og eventuelt MR/PET-CT-scanning (1 hverdag) Laparoskopi, eventuelt LUS, eventuelt ERCP eller PTC vejledt børstebiopsi eller EUS med finnålsbiopsi (2 hverdage) Analyse af biopsi (4 hverdage) MDT (1 hverdag) Patienten informeres (1 hverdag) Desuden afsættes yderligere 4 hverdage til: Vurdering og eventuel stabilisering af ko-morbiditet Eventuel pause med blodfortyndende medicin inden biopsitagning Eventuel indlæggelse ved supplerende undersøgelser Pakkeforløb for kræft i galdegangene 18

19 6 Behandling af kræft i galdegangene 6.1 Sundhedsfagligt indhold Hovedgrupper af behandlingsforløb Behandlingsmodaliteterne er: Operation Protokolleret kemoterapi Symptomatisk behandling Hos operable patienter med monosymptomatisk gulsot skal stent som hovedregel undlades. Patienter med gulsot, feber, betydende generelle gener eller forhøjet s- kreatinin skal tilbydes akut endoskopisk aflastning af galdevejene. Hvor dette ikke er teknisk muligt, skal patienten have foretaget en PTC med stentanlæggelse. Beslutningen skal konfereres med en afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på indikation og valg af stent. Patienter, som skønnes at have en resektabel tumor, henvises til intenderet kurativ resektion. Det tilstræbes kun at foretage resektion, såfremt det er muligt at opnå R0-resektion (mikro- og makroskopisk radikalitet). I tilfælde af R1- eller R2- resektion diskuteres muligheden for protokolleret pallierende kemoterapi i hver enkelt fælde i det multidisciplinære team. Patienter med dissemineret sygdom i god almentilstand (performancestatus 0-2) henvises til protokolleret palliativ kemoterapi. Patienter i dårlig almentilstand (performancestatus 3-4) behandles symptomatisk De hyppigst opståede komplikationer De hyppigste komplikationer til galdevejs- og leverresektion er: Blødning Absces Anastomoselækage (galdeveje) Galdevejsfistel (efter leverresektion) Cholangitis Leverinsufficiens. Tidlig diagnostik af komplikationerne er vigtig for at kunne behandle disse så minimalt invasivt som muligt. Blødning kan kræve re-operation, men interventionel radiologisk behandling kan eventuel forsøges. Hovedparten af fistlerne og anastomoselækagerne kan behandles med perkutan- eller PTCdrænage, mens cholangitistilfælde behandles med antibiotika og sikring af sufficient galdeafløb. Leverinsufficiens behandles understøttende i samarbejde med hepatologer. De hyppigste komplikationer til radiokemoterapi: Pakkeforløb for kræft i galdegangene 19

20 Blødning Infektion (hyppigst når kemoterapi gives alene) Behandlingen er symptomatisk. 6.2 Information til patienten Information om operation, de dertil knyttede risici, den postoperative fase og rehabilitering foretages af de læger, som udfører resektionerne. Den afdeling, der varetager den primære behandling, informerer patienten om behandlingens karakter herunder risiko og bivirkninger. Når behandlingen er afsluttet, skal patienten have besked om det videre forløb. I tilfælde af onkologisk behandling skal kirurgen informere om baggrunden for dette, inden patienten henvises til onkologisk afdeling. Hvis der tilbydes protokolleret pallierende kemoterapi, informerer onkologen om baggrund for behandlingen og giver desuden detaljeret information om behandling, herunder varighed, bivirkninger, behandlingsmål, monitorering med mere. 6.3 Beslutning Det multidisciplinære team tager beslutning om allokering af patienten til en af ovenstående behandlingsgrupper. Beslutning om at tilbyde ERCP/PTC med stentaflastning skal konfereres med en afdeling med højt specialiseret funktion. 6.4 Ansvarlig Såfremt den videre behandling er kirurgisk, er det kirurgen i det pågældende multidisciplinære team, som er ansvarlig for det videre forløb. Tilsvarende er det onkologen, som er ansvarlig, såfremt næste behandlingstrin er onkologisk. 6.5 Forløbstid Patienten kan behandles med henholdsvis kirurgi, primær kemoterapi inden operation eller primær stråleterapi inden operation Kirurgi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage behandling, er 7 hverdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler og undersøgelser (3 hverdage) Indlæggelse, blodprøver, information, samtale med sygeplejerske og anæstesitilsyn (3 hverdage) Pakkeforløb for kræft i galdegangene 20

21 Behandling Operation (1 hverdag). Primær stråleterapi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage stråleterapi, er 11 hverdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og MDT (3 hverdage) Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke (2 hverdage) Teknisk forberedelse af patienten (5 hverdage) Behandling Stråleterapi Primær kemoterapi Forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage primær kemoterapi, er 8 hverdage Tiden består af: Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og MDT (3 hverdage) Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke (2 hverdage) Forberedelse af patienten til kemoterapi (2 hverdage) Behandling Kemoterapi Pakkeforløb for kræft i galdegangene 21

22 7 Afslutning på pakkeforløb 7.1 Kontrol Klinisk indhold Evidensen vedrørende opfølgning er sparsom, og der kan ikke demonstreres overlevelsesmæssig gevinst ved tætte kontroller og scanninger efter radikal resektion for kræft i galdegangene. Men der er et stort behov for systematisk erfaringsopsamling vedrørende denne patientgruppe. Ved symptomer på recidiv anbefales CT-scanning med henblik på diagnostik og herefter eventuelt palliativ kemoterapi. Kontrolforanstaltninger har derfor det primære mål at sikre patienten en let adgang til eksperter, som løbende kan hjælpe med de problemer, som opstår. Efter kirurgisk resektion følges patienten i kirurgisk regi i 5 år, det første år hver 3. måned, de efterfølgende 4 år hver 6. måned såfremt der ikke er tegn på recidiv. Patienter med kræft i galdegangene, som ikke reseceres, følges i kirurgisk regi. Hyppigheden af kontroller tilpasses den enkelte patient Information til patienten Patienten informeres om kontrolprogrammet af den afdeling/læge, som varetager opfølgningen. Patienten informeres om, at opfølgningen primært har til formål at sikre livskvaliteten og forebygge/afhjælpe eventuelle problemer Ansvarlig Såfremt recidiv mistænkes, og patienten findes egnet til protokolleret palliativ kemoterapi, søges recidivet verificeret, hvorefter patienten henvises til onkologisk vurdering. Den afdeling/læge som varetager opfølgningen er ansvarlig for de kliniske beslutninger og information af patienten Forløbstid Patienten kontrolleres første gang 3 måneder efter endt behandling. 7.2 Rehabilitering Klinisk indhold Der henvises til notat om Psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation for kræftpatienter. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 22

23 7.3 Palliation Klinisk indhold Smertebehandling: Smerter udgør et betydeligt problem i den fremskredne fase af sygdommen, og primærsektoren udgør sammen med de palliative teams en vigtig del af samspillet for en optimal smertebehandling. Hos få patienter kan smerteproblemet ikke løses gennem normalt administrerede analgetika, og disse patienter kan henvises til specialafdeling med henblik på EUS-vejledt plexus cøliakusblokade. Aflastning af ikterus: Anlæggelse af PTC-vejledt stent foretages på de relevante afdelinger/hospitaler, som er geografisk lettest tilgængelige for patienten. Aflastning af duodenum/ventrikel: Anlæggelse af stent i ventrikel/duodenum eller eventuel operativ gastroenteroanastomose (GEA) foretages på de relevante afdelinger/hospitaler, som er geografisk lettest tilgængelige for patienten Ansvarlig Uanset om problemet er smerter eller behov for aflastning af galdeveje/duodenum/ventrikel, påhviler det den læge, som varetager patientens aktuelle behandling/palliation, at sørge for hurtig henvisning til ovenstående. Når problemet er løst, skal den læge som har udført proceduren (eller henvisende læge/institution) sikre sig, at der er en udpeget tovholder vedrørende patientens videre forløb. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 23

24 8 Oversigtsskema Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Speciale Registrering /Monitorering Beslutning: Praktiserende læge eller praktiserende speciallæge finder begrundet mistanke om kræft Indgang til pakkeforløb Henvisning sendes Udelukkelse af kræft til kirurgisk Videre forløb afdeling Billeddiagnostisk materiale medsendes Praktiserende læge /Praktiserende speciallæge Visitation til pakkeforløb Henvisning modtaget på kirurgisk afdeling Booking: undersøgelsesprog ram Udredning Indkaldelse: undersøgelsesprogram Kirurg A: Henvisning modtaget Undersøgelsesprogram på kirurgisk afdeling: Klinisk undersøgelse Blodprøver Eventuel ERCP/PTC med stentanlæggelse (efter konference med en afdeling med højt specialiseret funktion) Henvisning sendes til afdelingen med højt specialiseret funktion Videre forløb Kirurg B: Udredning start (første fremmøde) Konsultation på afdelingen med højt specialiseret funktion Booking: undersøgelsesprogram Videre forløb Leverkirurg Undersøgelsesprogram på afdelingen med højt specialiseret funktion: Endoskopisk ultralydsscanning eventuelt med finnålsbiopsi (EUS- FNA) Eventuelt kikkertundersøgelse (ERCP) eller PTC med børstebiopsi Laparaskopi (LAP)/eventuelt laparaskopisk ultralysscanning (LUS) eventuelt med biopsi Eventuelt supplerende CT/MR-scanning eller PET-CT-scanning Forsendelse af materiale til patolog Svarafgivelse Videre forløb Leverkirurg Radiolog Pakkeforløb for kræft i galdegangene 24

25 Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Speciale Registrering /Monitorering Histologisvar Svar sendes til rekvirerende afdeling Patolog Beslutning: Kirurgisk behandling - intenderet kurativt resection Onkologisk behandling - Kemoterapi - Stråleterapi - Brachyterapi Symptomatisk behandling Kontrol Booking: konsultation Indkaldelse: konsultation Multidisciplinært team C1: Diagnose be- eller afkræftet C2: Udredning slut (klinisk beslutning om behandling foreligger) Konsultation Booking: forundersøgelse, kirurgisk/onkologi sk behandling Epikrise til: Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Svarafgivelse Videre forløb Informeret samtykke Indkaldelse: forundersøgelse, operation Leverkirurg D: Informeret samtykke Forundersøgelse i ambulatorium Behandling Videre forløb Informeret samtykke Leverkirurg E1: Behandling start, organisatorisk (første fremmøde) Indlæggelse Leverkirurg Operation Operationsmateriale fremsendes Leverkirurg E2: Behandling start, klinisk Histologisvar Svar sendes til rekvirerende afdeling Patolog Onkologisk afdeling: Kemo-/stråleterapi /brachyterapi Videre forløb Onkolog Beslutning: Kontrol Booking: kontrol Epikrise til: Praktiserende læge/ praktiserende speciallæge Indkaldelse: kontrol Multidisciplinært team Kommende registrering: Behandling slut Kontrol ved kirurgisk afdeling i 5 år, det første år hver 3. måned herefter hver 6. måned. i 4. år. Afslutning på pakkeforløb Svarafgivelse Videre forløb Kirurg Kommende registrering: Kontrol start Pakkeforløb for kræft i galdegangene 25

26 Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Eventuel CT-scanning efter lægelig vurdering Speciale Registrering /Monitorering Beslutning: Kontrol afsluttes Epikrise til: praktiserende læge /praktiserende speciallæge Kirurg Kommende registrering: Kontrol slut Monitoreringsintervaller Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning på udredning Fra afslutning på udredning til start på primær behandling Fra henvisning modtaget til start på primær behandling Operation Stråleterapi Kemoterapi Operation Stråleterapi Kemoterapi 3 hverdage 19 hverdage 7 hverdage 11 hverdage 8 hverdage 29 hverdage 33 hverdage 30 hverdage Pakkeforløb for kræft i galdegangene 26

27 9 Mere om pakkeforløb 9.1 Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb Mistanke og begrundet mistanke Der er for alle kræftformer udarbejdet sundhedsfaglige kriterier for, hvornår der er begrundet mistanke om en bestemt kræftsygdom, hvilket er ensbetydende med, at kriterierne er opfyldte for, at patienten kan påbegynde et pakkeforløb. I mange pakkeforløb er det også beskrevet, hvornår der bør være mistanke om en bestemt kræftsygdom, og hvilken filterfunktion der skal til for enten at afkræfte eller begrunde mistanken. Ved en filterfunktion forstås i denne sammenhæng altid en undersøgelse eller samling af undersøgelser, der kan afkræfte eller begrunde mistanken. Filterfunktionen kan være en undersøgelse, der iværksættes af den praktiserende læge selv (f.eks. billeddiagnostik eller blodprøver), og hvor den praktiserende læge efter svar evt. henviser videre til pakkeforløb. Alternativt kan filterfunktionen være en vurdering ved en relevant speciallæge (i speciallægepraksis eller på hospital), hvor det efterfølgende evt. er speciallægen, der rejser den begrundede mistanke og henviser til pakkeforløb. En del patienter vil ikke følge et standard pakkeforløb, fx fordi de diagnosticeres i anden sammenhæng og derfor ikke kommer ind i pakkeforløbet via den praktiserende læge. Når en patient opfylder kriterierne for begrundet mistanke, skal patienten umiddelbart henvises til pakkeforløb af den læge, der er i kontakt med patienten. Det vil i nogle tilfælde være en hospitalsafdeling. I notatet Indgang til pakkeforløb mistanke, filterfunktion og begrundet mistanke beskrives området mere detaljeret Multidisciplinære teamkonferencer Formålet med etablering af multidisciplinære teams er, at lægelige specialer og afdelinger, der medvirker i behandling af kræftpatienter, indgår i et forpligtende kontinuert samarbejde, der sikrer hensigtsmæssige forløb. Teamsamarbejdet skal også kunne fungere i ferieperioder og i forbindelse med sygdom, således at den nødvendige faglige kvalitet og beslutningskompetence sikres. Det multidisciplinære team skal sikre, at den enkelte patient vurderes med inddragelse af alle relevante specialer, så alle beslutninger vedrørende f.eks. vurdering og behandling af den enkelte patient bliver taget på det bedst mulige, tværfaglige grundlag. En sådan fælles tværfaglig vurdering kan foregå, ved at de relevante specialer er fysisk samlet til en konference, men der kan også være tale om telefoneller videokonferencer eller uddelegerede beslutningskompetencer, der følger faste retningslinjer aftalt mellem de relevante specialer/afdelinger. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 27

28 9.1.3 Kommunikation og patientinformation Kommunikation med patienten er en vigtig del af det sammenhængende patientforløb, således at patienten oplever hele tiden at have kontakt og ikke føler sig efterladt uden klar information eller aftale. Som en del af kommunikationen skal patienten løbende informeres om undersøgelsesresultater og næste trin i pakkeforløbet. Det er vigtigt, at alle personalegrupper i praksissektoren og på hospitalsafdelinger kender til pakkeforløbet for den pågældende kræftsygdom, således at der gives ensartet information til patienten. Informationen skal gives såvel skriftligt som mundtligt. Informationen skal være opdateret og tilgængelig på internettet. De retlige regler findes i Sundhedsloven og er uddybet i bekendtgørelse om information, og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. (nr. 665 af 14. september 1998) samt i vejledning om information, samtykke og videregivelse af helbredsmæssige oplysninger m.v. (nr. 161 af 16. september 1998). Heraf følger bl.a., at information til patienten: skal gives løbende skal omfatte sygdommen, undersøgelser og den påtænkte behandling, herunder virkninger, bivirkninger samt risici skal gives på en forståelig måde og tilpasses patientens behov skal omfatte andre mulige undersøgelser, behandlinger mv. skal oplyse om konsekvenserne af ikke at undersøge, behandle mv. Kommunikationen med kræftpatienten og dennes pårørende bør i alle sammenhænge baseres på respekt og empati. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger så som alder, modenhed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, sociale situation, sprog og udtrykte ønsker. Det er vigtigt, at kommunikationen foregår under forhold, hvor patientens krav på privatliv og ro respekteres, og hvor sundhedspersonalet kompetent og engageret udviser indlevelse i patientens situation og er lydhør overfor patientens behov. En nødvendig forudsætning for en vellykket patientkommunikation er ikke blot selve kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale, men i ligeså høj grad at der sikres løbende kommunikation internt i det multidisciplinære team, mellem sektorer, sygehuse og sundhedspersonale, så kontinuiteten sikres. Overgange mellem forskellige afdelinger eller sektorer har hidtil været med til at skabe usikkerhed hos patienterne. Der skal derfor være særligt fokus på, at patienten får tilstrækkelig information, når der skiftes fra fx en ansvarlig afdeling til en anden eller fra en sektor til en anden Ko-morbiditet En stor del af de patienter, der indgår i et pakkeforløb, har betydende komorbiditet. Ko-morbiditet spiller en stor rolle for patientens mulighed dels for at gennemgå det planlagte udredningsforløb dels for, hvilken behandling der kan tilbydes, og på længere sigt for prognosen. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 28

29 Det er derfor en forudsætning for et godt patientforløb, at den henvisende læge ved starten af pakkeforløbet videregiver sin viden om evt. ko-morbiditet til den udredende afdeling, så udredningsforløbet kan individualiseres ved behov derfor. Regionen er ansvarlig for at sikre mulighed for udredning og evt. stabilisering af betydende ko-morbididtet ved adgang til relevante specialer fx. kardiologi eller nefrologi. Dette skal ske uden unødig ventetid, således at patienten så vidt muligt kan følge pakkeforløbet. I notatet Strukturering af indsatsen for kræftpatienter med ko-morbiditet beskrives området mere detaljeret Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring, rehabilitering og palliation Alle, der diagnosticeres med en kræftsygdom, har udover behandling af sygdommen brug for viden, omsorg, støtte og redskaber til at håndtere sygdomsforløbene bedst muligt. Der er stor forskel på de enkelte kræftpatienters situation. Den er blandt andet afhængig af, hvilken kræftsygdom der er tale om, hvilket stadie sygdommen er i, eventuel ko-morbiditet og den pågældendes livssituation i øvrigt. Det er elementer, man bør tage højde for i den støtte- og behandlingsindsats, der tilbydes. Formålet med indsatsen inden for disse områder er at sikre patienten og dennes pårørende den nødvendige støtte, så patienten i så vid udstrækning som muligt bevarer sin livskvalitet både fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt undervejs gennem forløbet, og at patienten er i stand til at håndtere hverdagen. Livets afslutning Palliation Symptomer og begrundet mistanke Rask/helbredt Recidiv Psykosocial omsorg, pleje, symptomlindring og rehabilitering Udredning Kontrol Behandling Pakkeforløb for kræft i galdegangene 29

30 Figuren er udviklet med udgangspunkt i figur i bilag 10.2 om rehabilitering til Kræftplan II. Patienten med en livstruende sygdom kan have brug for en psykosocial indsats med støtte og rådgivning inden for det psykologiske, sociale og eksistentielle område. Denne indsats er en integreret del af hele den indsats, der bør tilbydes og ydes til patienter med behov i alle faser af sygdomsforløbet. Behandlingen af kræftsygdomme er ofte barsk, og mange patienter vil have brug for understøttende behandling bl.a. pleje og symptomlindring. Fra starten af sygdomsforløbet kan patienten have behov for en målrettet rehabiliteringsindsats for at minimere sygdommens og kræftbehandlingens følger og dens indvirkninger på hverdagslivet. I de tilfælde, hvor patienten ikke kan helbredes, vil der være brug for en palliativ indsats med det formål at lindre lidelse af fysisk, psykosocial og eksistentiel karakter. Mange indsatser er samtidige og delvist overlappende. Det er derfor vigtigt, at kontinuitet og kvalitet bevares også i overgangene mellem de forskellige indsatsområder. Det er desuden vigtigt at støtte og fremme patientens egne handlemuligheder, så denne gennem egenomsorg kan bevare ansvar for og indflydelse på eget helbred. I notatet Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til pakkeforløb for kræft beskrives området mere detaljeret Metastaser I de diagnosespecifikke pakkeforløb er der som hovedregel ikke medtaget forløbet for patienter, der primært diagnosticeres med en metastase, ligesom diagnosen ukendt primær tumor ikke er beskrevet. Der beskrives derfor et selvstændigt pakkeforløb for denne gruppe patienter Recidiv Ved recidiv forstås tilbagefald af eller udvikling af metastaser fra en allerede diagnosticeret og behandlet kræftsygdom. Idet pakkeforløbet afsluttes ved første ambulante kontrol, vil en patient, hos hvem der er begrundet mistanke om recidiv, blive henvist til pakkeforløb på ny, uden unødig ventetid. 9.2 Implementering af pakkeforløb Ved lokal implementering af et pakkeforløb tages udgangspunkt i det beskrevne standard pakkeforløb. Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløbene. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 30

31 Implementeringen af pakkeforløbene skal ske i overensstemmelse med den gældende specialeplanlægning på området Henvisning Det er vigtigt, at henvisning til pakkeforløb sker bedst muligt. Der er behov for at sikre hurtig og fyldestgørende informationsudveksling ved henvisning til pakkeforløb, enten dette sker fra almen praksis, speciallægepraksis eller fra en anden sygehusafdeling. Hurtig udredning forudsætter, at alle relevante oplysninger om patienten er tilgængelige. Henvisende læge er ansvarlig for, at henvisningen til pakkeforløb indeholder sufficiente oplysninger om patienten herunder beskrivelse af, hvilke kriterier der ligger til grund for den begrundede mistanke om kræft, evt. ko-morbiditet og medicinforbrug. Især er oplysninger om eventuel antikoagulationsbehandling vigtige. Henvisningen skal desuden indeholde telefonnummer, gerne såvel fastnet som mobilnummer, til patienten, oplysninger om kørselsbehov, oplysninger om behov for tolkebistand. Der arbejdes aktuelt med udvikling af en elektronisk henvisning, som imidlertid ikke forventes implementeret inden for en kort tidshorisont. Indtil da må det aftales lokalt, hvordan det sikres, at alle relevante oplysninger videregives ved henvisning. Det bør lokalt aftales, præcis hvor henvisningen skal sendes hen, og eventuelt om patienten allerede på henvisningstidspunktet i konsultationen kan få tid og sted for den første kontakt i pakkeforløbet Almen praksis Almen praksis er ofte den lægefaglige instans, som finder begrundet mistanke om kræft og informerer patienten om næste trin i udredningen. Almen praksis har ofte et godt forhåndskendskab til hele patientens situation. Det gælder de sociale forhold, familie, erhverv samt de helbredsmæssige forhold før det aktuelle sygdomsforløb. Disse forudsætninger giver almen praksis mulighed for at løfte de opgaver, som indgår i tovholderfunktionen i forbindelse med pakkeforløb for kræftpatienter, og for, at almen praksis kan være proaktiv i forhold til kræftpatienten under hele forløbet. Almen praksis rolle som tovholder er særligt relevant for kræftpatienter, som er i langstrakte behandlingsforløb herunder også i en eventuel rehabiliteringsfase. Almen praksis har en særlig informationspligt ved henvisning til pakkeforløb på kræftområdet, idet patienten både skal informeres om, at der er begrundet mistanke om kræft, og om hvad et pakkeforløb omfatter herunder det første trin i udredningsfasen. I notatet Almen praksis rolle i pakkeforløb beskrives området nærmere. 9.3 Monitorering Hovedformålet med monitorering af pakkeforløbene er at stille relevant klinisk ledelsesmæssig information til rådighed for den kliniske ledelse og derigennem skabe forudsætning for en tæt opfølgning af implementeringen af pakkeforløbene. Monitoreringen gøres endvidere tilgængelig for hospitalsledelser, regioner og centrale sundhedsmyndigheder. Data fra monitoreringen bliver formidlet gennem Pakkeforløb for kræft i galdegangene 31

32 Monitoreringsinformationssystemet kræft (MIS Kræft). Monitoreringen er i videst muligt omfang baseret på eksisterende data fra Landspatientregistret med et begrænset antal nye registreringer. For hvert pakkeforløb angives de intervaller, der skal bruges i forhold til monitorering. Nedenstående figur viser de intervaller, der angives for forløbstider. Intervallerne er: Fra henvisningen modtaget til første fremmøde på udredende afdeling (Fra A til B) Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning på udredning (Fra B til D) Fra afslutning på udredning til start på primær behandling (Fra D til E2) Fra henvisning modtaget til start på primær behandling (Fra A til E2) I notatet monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter beskrives området mere detaljeret. Pakkeforløb for kræft i galdegangene 32

KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC)

KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC) Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I GALDEGANGENE Cholangiocarcinom (CC) Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, september

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i galdegangene

Pakkeforløb for kræft i galdegangene Pakkeforløb for kræft i galdegangene 2016 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

tarmkræft- metastaser i leveren

tarmkræft- metastaser i leveren pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

kræft i spiserøret, mavemunden

kræft i spiserøret, mavemunden pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken 2009 Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Pakkeforløb for kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling;

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA 2012 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN

TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN PAKKEFORLØB FOR TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN 2012 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele

pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2009 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer;

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER 2011 Pakkeforløb for kræft i blære og nyrer Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI 2012 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderhalskræft

Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft Pakkeforløb for livmoderhalskræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE

SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE PAKKEFORLØB FOR SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE 2012 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Pakkeforløb for primær leverkræft

Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft Pakkeforløb for primær leverkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for livmoderkræft

Pakkeforløb for livmoderkræft Pakkeforløb for livmoderkræft Pakkeforløb for livmoderkræft Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Corporis Uteri Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM

PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM PAKKEFORLØB FOR AKUT LEUKÆMI OG FREMSKREDENT MYELODYSPLASTISK SYNDROM 2012 Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom - revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva)

Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (kræft i vulva) Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE

PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE PAKKEFORLØB FOR MYELOMATOSE 2012 Pakkeforløb for myelomatose revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT 2012 Pakkeforløb for primær leverkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT 2011 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA 2012 Pakkeforløb for kræft i vulva revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2016 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre

Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre Pakkeforløb for kræft i blæren og kræft i nyre 1 Pakkeforløb for kræft i urinvejene Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 2012 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2012 Pakkeforløb for kræft i hjernen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2013 Pakkeforløb for kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen, 2012. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT

PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT PAKKEFORLØB FOR LUNGEKRÆFT 2012 Pakkeforløb for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE 2012 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 10-03-2016 e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal. Monitoreringen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. Monitoreringen gør det muligt at

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren

Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren 2016 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN 2012 Pakkeforløb for kræft i livmoderen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere