TEST AF STRÅLEVARMEKILDER I PATTEGRISEHULER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST AF STRÅLEVARMEKILDER I PATTEGRISEHULER"

Transkript

1 TEST AF STRÅLEVARMEKILDER I PATTEGRISEHULER ERFARING NR Strålevarmekilder med rektangulær varmeflade blev sammenlignet med en traditionel varmelampe (100 W) i farestier med delvist fast gulv og gulvvarme i pattegrisehulen. Der var ikke tydelig sammenhæng mellem grisenes brug af hulen og lampetype. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN RUNE RØJGAARD ANDREASEN PETER HANSEN UDGIVET: 22. SEPTEMBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: diegivende søer, pattegrise søer Sammendrag Strålevarmekilder med rektangulær varmeflade og et deraf antaget større spredebillede af varmen end en traditionel kegleformet varmelampe blev sammenlignet med en traditionel varmelampe (100 W) i en besætning med farestier med delvist fast gulv og gulvvarme i pattegrisehulen. De nye strålevarmekilder var varmearmaturerne eheat (150 W, kurvestyret) og Aniheater (hhv. 150 W og 100 W, +/- led-lys) samt varmepanelet Little Flat (95W). Der var ikke datagrundlag til en statistisk analyse, men data viste ikke tydelig sammenhæng med hensyn til grisenes liggeadfærd i pattegrisehulen uanset lampetype. 1

2 Varmekilderne blev anvendt ud fra dét koncept, der fulgte med den givne type, dvs. kurvestyring (eheat), mulighed for halvering af varmen (Aniheater) eller tænd/sluk (Little Flat). I praksis er det grisenes liggeadfærd, der viser, om klimaet i pattegrisehulen er optimalt. Grisenes liggeadfærd i hulen var derfor bestemmende for, hvornår - efter faring - strålevarmen i pattegrisehulen blev slukket. Temperaturen i hulen var 1-2 C højere med de nye varmekilder end med den traditionelle varmelampe (100 W). Energiforbruget pr. kuld (kwh) var numerisk størst ved de nye typer varmearmaturer og en direkte afspejling af, hvor mange dage varmekilden var tændt kombineret med effekten. Energiforbruget var 14 kwh/kuld fra faring ved traditionel varmelampe (100 W). eheat brugte 23 kwh/kuld. Aniheater (150 W) brugte 21 kwh/kuld, mens Aniheater + led-lys (100 W) brugte 16 kwh/kuld. Little Flat brugte 20 kwh. Der er siden testen foretaget væsentlige ændringer af eheat. Little Flat kan nu fås med reguleringsmulighed og led-lys. Det større spredebillede fra de aflange varmelegemer antages at kunne kompensere bedre for eventuelle kuldebroer i pattegrisehuler end en kegleformet lampe. Det vurderes, at eventuel udskiftning af strålevarmekilde umiddelbart vil have større relevans i pattegrisehuler med uhensigtsmæssig indretning og/eller stort varmetab. Jo mere intelligent styringen af det termiske miljø i hulen er, des mindre behov er der for manuelt tidsforbrug til individuel håndtering af pattegrisehuler i det daglige. En fortsat udvikling af intelligente varmekilder og med en ensartet varmefordeling i pattegrisehulen er derfor relevant. Uanset tekniske løsninger så er det daglige tilsyn med hulens funktion og grisenes liggeadfærd nødvendigt for at kunne konstatere, om justeringer af varmen skal foretages. Baggrund Langt størstedelen af de danske farestier har en pattegrisehule i form af en overdækning, der er trekantet og placeret i forreste ende af stien i hjørnet ved siden af soens krybbe. Pattegrisehulen har en varmelampe integreret bagest i hulelåget for at sikre et godt termisk nærmiljø. De fleste danske farestier anslået ca. 70 % er med delvist fast gulv. Heraf vurderes, at flertallet har etableret gulvvarme i pattegrisehulen. Gulvvarmens funktion er dels at sikre udtørring af stien, før grisenes fødes dels at skabe en overfladetemperatur i hulen på ca. 35 C ved faring. Gulvvarmens funktion er derfor at minimere risikoen for varmetab hos grisen og sammen med strålevarmen sikre ensartet varmefordeling Lampens funktion er at supplere varmen til grisene og sikre, at grisene får tilført varme både fra oven og nedefra for at minimere deres varmetab til omgivelserne. Grisene fødes, 2

3 i modsætning til mange andre dyreunger, med et meget lille energidepot, og varmen i pattegrisehulen er derfor en væsentlig del af farestiens funktion og drift. Strålevarme i pattegrisehuler tilføres med varmelamper og varmepærer med typisk effekt på W. Varmestrålingen er kegleformet og med højeste overfladetemperatur lige under lampen. Der er faldende temperatur, jo længere man måler væk fra centrum af pæren. Dette mønster for strålevarmen giver en uens temperatur på hulens overflader, således at temperaturoptimum ikke opnås i hele hulen. Derfor oplever nogle svineproducenter, at det er svært at få en termoneutral zone i hele hulen. Dette kan aflæses på grisenes adfærd, som udtrykkes ved, at grisene klumper, hvis de fryser, og ligger spredt i sideleje og eventuelt fravælger pattegrisehulen, hvis der er for varmt. Det er ikke kun lampen/pæren, der har indflydelse på klimaet i hulen, idet gulvtype, isoleringsgrad, inventarmateriale, placering af gangarealer, styring af gulvvarme, udtørring af stien før faring m.v. også påvirker nærmiljøet i hulen. Der er kommet nogle nye typer strålevarmekilder på markedet, som er aflange og har et bedre spredebillede af strålevarmen i hulen end traditionelle kegleformede lamper. De nye typer er ikke lamper, men varmearmaturer / varmepaneler. Det formodes, at disse varmelegemer kan skabe et mere ensartet og bedre termisk nærmiljø i pattegrisehulen. Nogle af disse nye typer strålevarmekilder angives at have reduceret energiforbrug, hvorved der kan søges tilskud til indkøb af dem. Formålet med nærværende test var at teste nye typer aflange varmearmaturer til pattegrisehuler i farestier med delvist fast gulv og gulvvarme med hensyn til: grisenes brug af pattegrisehule - som udtryk for lampens funktion i relation til at skabe et termisk optimalt nærmiljø temperatur i pattegrisehulen energiforbrug under forudsætning af normal brug for den forventede brug, dvs. at strålevarmekilden var tændt fra faring og blev slukket, når grisenes adfærd indikerede, at der ikke længere var brug for varmen. Materiale og metode Der er flere typer kegleformede varmelamper på markedet, med eller uden kurvestyring af temperaturforløbet, men af hensyn til omfanget af testen blev en traditionel varmelampe med 100 W pære valgt som kontrol og kun nye typer aflange varmearmaturer inkluderet i testen. Undersøgelsen blev gennemført i 1 besætning med delvist fast gulv med gulvvarme i pattegrisehulen. Farestierne var retvendte med inspektionsgang ved baglågen. Besætningen havde årssøer. Der blev ifølge E-kontrollen produceret 31,5 fravænnede grise pr. årsso, 15,8 levendefødte grise pr. kuld, 13,3 fravænnede grise pr. kuld med en fravænningsalder på 28 dage. 3

4 Der var 4 stirækker pr. sektion og 14 stier pr. række. Der blev anvendt halm som redebygningsmateriale før faring. Efter faring blev der tildelt Easy-strø eller tilsvarende produkt som rode- og beskæftigelsesmateriale til søer og pattegrise. Der var vådfoder. Udfodringerne i farestalden var kl , kl og (alle søer) (kun søer i top-laktation). Figur 1. Stier i forsøg. Der var delvist fast gulv og gulvvarme. De testede varmekilder er vist i tabel 1. Tabel 1. Strålevarmekilder, der indgik i undersøgelsen Gruppe Producent/forhandler Lampetype 1 Lampe: Ryom* / Lampe: Ryom uden energisparekontakt. Diverse forhandlere Pærer: Philips,100 W røde sparepærer. Pærer: Philips* / Diverse forhandlere 2 Future Farming / Aniheater P. Lindberg 3 Animal Care / Grene 4 FilipTech / Egebjerg 5 Future Farming / P. Lindberg * Lampe og pærer var besætningens egne 150 W + energisparekontakt til halvering af effekten eheat model Plus, 150 W, kurvestyring. (der er lysdiode i 2 dage, hvorefter det automatisk slukker) Tænder/slukker efter en ønsket temperatur i hulen. Denne temperatur følger en faldende kurve fra faring. Varmepanel Little Flat produceret af Filip-tech, 95 W. 4 Aniheater, 100 W med led-lys + energisparekontakt til halvering af effekten Antal stier Det var kun Little Flat-varmepaneler i 4 stier, da produktet var nyt på det danske marked og ikke importeret i større antal på tidspunktet for testen. 4

5 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 5 traditionel lampe, 100 W, Aniheater, 150 W. eheat, kurvestyret, max. Aniheater, 100 W og med monteret i et hul i Monteret på undersiden 150 W. Monteret i et hul led-lys samt hulelåget. af hulelåget. i hulelåget energisparekontakt. Monteret på undersiden af hulelåget Figur 2. Lamperne, som de tog sig ud, når de var tændt. Der er ikke lys i hulerne ved gruppe 2 og 3. Gruppe 4, Little Flat, tog sig ud ovenfra som gruppe 2 og havde heller ikke lys i hulen. Se figur 3 for foto af Aniheater og varmepanelet Little Flat. Figur 3. Placeringen af hhv. Aniheater (gruppe 2 og 5) til venstre og varmepanelet Little Flat (gruppe 4) til højre. De almindelige varmelamper (gruppe 1) var besætningens egne lamper, som allerede var monteret. Firmaet/forhandler blev ikke involveret i testen. Firmaerne for gruppe 2-5 monterede selv varmelegemerne i gruppe 2-5, og bestemte selv hvor de skulle placeres i hulen og hvordan. I forbindelse med montering af varmelegemer i gruppe 2-5 blev hullet til hulens normale, almindelige lampe forseglet. Dette var for at undgå forekomst af træk. Der indgik 2 sektioner i undersøgelsen med 4 stirækker á 14 stier. Forsøgsstierne var placeret i tre af fire stirækker pr. sektion. Den sidste stirække var uden for forsøg, så de stier kunne bruges til ammesøer/opsamlingssøer, som derfor ikke indgik i testen. Årsagen var, at kuld fra ammesøer kunne udvise atypisk adfærd i relation til brug af hule. De yderste stier i hver række blev ikke brugt i undersøgelsen. Dette var for at undgå pattegrisehuler med evt. kuldebro mod enten ydervæg eller centralgang. Alle stier i test havde således huler vendt mod andre huler eller mod sektionsvæg til anden faresektion. 5

6 Alle grupper var repræsenteret i hver stirække, og kørte i sløjfe : gruppe 1, gruppe 2, gruppe 3, gruppe 4, gruppe 5, gruppe 1, gruppe 2, gruppe 3 osv. Kort beskrivelse af de forskellige lamper/varmelegemer og link til firmaernes hjemmeside kan ses i appendiks, men de mest relevante karakteristika af de nye typer var som følger: Gruppe 2 og 5, Aniheater: Et aflangt varmearmatur og dermed med forventning om en større og mere jævn varmefordeling end ved en traditionel kegleformet lampe. Der var tilkøbt en energisparekontakt, som kunne halvere effekten, Der var ikke lys i varmelegemet. I gruppe 5 var der tilkøbt led-lys, som fungerede som lyskilde ikke som varmetilførsel. Gruppe 3, eheat, Plus: Et aflangt varmearmatur med kurvestyring og derfor med forventning om både en mere jævn varmefordeling end ved en traditionel kegleformet lampe og en behovsbestemt tildeling af varmen. eheats rumtermostat måler huletemperaturen og tænder/slukker ud fra kurvestyringen. Den ønskede temperatur udviser en faldende kurve fra faring ( kurvestyring ) og 10 dage frem. Med et tryk på en knap tillægges 24 timer og 1,3 grad. Kurvestyringens formål er dels at optimere temperaturen i hulen i forhold til grisenes behov og under hensyn til varierende staldtemperaturer over døgnet, dels at reducere energiforbruget i forhold til almindelig praksis for brug af varmelamper. Der er en lille lysdiode i armaturet, der er tændt de første 2 dage efter nulstilling af kurven i forbindelse med faring. Det er ikke muligt at se, hvor langt i kurveforløbet armaturet er på et givent tidspunkt. eheats placering forrest i hulen har til formål at skabe en varmebarriere, som holder på varmen i hulen og minimerer trækforekomst via huleåbning. Der er siden testen (armaturer indkøbt juni 2013) foretaget væsentlige ændringer af eheat, se appendiks 1. Gruppe 4, Little Flat: Tysk produceret varmepanel med tænd/sluk-funktion. Det er siden testen blevet muligt at tilkøbe reguleringsenhed og led-lys, se appendiks 1. Brug af lamper: Tænding af lamper: Alle lamper blev tændt om torsdagen to dage efter indsættelse af søer. Dette var for at sikre, at alle lamper og huler var optimalt opvarmet før faring. eheat, som var kurvestyret, blev derfor nulstillet ved faring for at sikre, at kurven startede fra dag 0. 6

7 Sluk af lamper: Varmekilderne blev anvendt ud fra dét koncept, der fulgte med den givne type, dvs. kurvestyring (eheat), mulighed for halvering af varmen (Aniheater) eller tænd/ sluk (Little Flat). I praksis er det grisenes liggeadfærd, der viser om klimaet i pattegrisehulen er optimalt. Strålevarmekilderne blev derfor håndteret ud fra individuel vurdering af varmebehovet til det enkelte kuld uanset type af varmekilde. Driftsleder vurderede dagligt (morgen og eftermiddag), om lampen fortsat skulle være tændt, eller om den skulle slukkes. Dette var baseret på grisenes adfærd: Når grisene trak ud af hulen og lagde sig i sideleje uden for hulen, så var det tegn på, at der var for varmt i hulen, og lampen blev slukket. Skulle grisene derefter vise tegn på at fryse (klumpe sig/ligge i bugleje enten uden for eller i hulen) så blev lampen tændt igen. For eheat gjaldt, at lampen som udgangspunkt fulgte kurvestyringen og derfor slukkede af sig selv efter 10 dage. Hvis driftsleder vurderede, at grisene frøs, blev kurven forlænget med en dag ved at trykke på knappen. Hvis driftsleder vurderede, at grisene havde det for varmt, blev eheat slukket manuelt fremfor at afvente, at den slukkede af sig selv. For Aniheater (både gruppe 2 og 5) var der en energisparekontakt, og denne blev aktiveret (halvering af varmen), når grisene viste tegn på, at der var for varmt i hulen herunder at de flyttede ud af hulen. Hvis grisene viste tegn på at fryse/klumpe, så blev energisparekontakten deaktiveret igen (fuld effekt). Hvis ikke det blev vurderet relevant at bruge energisparekontakten, så blev lampen håndteret som tænd/sluk. Øvrigt: Varmearmaturerne/lamperne blev håndteret som anvist af firmaet, og dette vedrørte primært vask. I denne forbindelse blev de håndteret som følger: 7

8 Lampetype Gruppe 1, traditionel lampe Gruppe 2 og 5, Aniheater Gruppe 3, eheat Gruppe 4, Little Flat Håndtering ved vask Lampen tåler ikke højtryksrensning op i keglen/på pæren. Lampen blev løftet op under loftet ved brug af dén kæde, lampen i forvejen hang i. Ingen forholdsregler. Lampen forblev i hulen og blev højtryksrenset både på over- og underside. På underside dog så vidt muligt med lavt tryk. eheat-varmearmaturerne i testen var de først-producerede og var derfor ikke så vandafvisende, som den næste version af eheat Plus ville blive. Derfor blev alle eheat-lamper - efter anbefaling fra firmaet - afmonteret før vask og indsat igen efter vask. Nye eheat kan ifølge firmaet tåle højtryksrensning ovenfra, men kan ikke tåle, at der sprøjtes direkte ind i varmelegemet. Behøver ikke afmonteres ved vask, forudsat denne omtanke udvises (se ændringer af armaturet i appendiks 1). Ingen forholdsregler. Varmepanelet forblev i hulen og blev højtryksrenset både på over- og underside. På underside dog så vidt muligt med lavt tryk. Registreringer: Nedenstående blev registreret af driftslederen i besætningen og kontrolleret og kalibreret sammen med registreringstekniker på ugentlige besøg: I tre stier pr. sektion blev det i hvert hold kontrolleret, at stierne var udtørrede før 1. faring i sektionen. I praksis ca. 2 dage efter indsættelse af søer. o Der blev lagt et stykke papir på gulvet i stien foran pattegrisehulen. Hvis papiret forblev glat, var stien udtørret. Faringsdato og tidspunkt for faring blev registreret. Dette var for at kunne beregne energiforbruget og temperatur i hulen fra faringstidspunktet. Hygiejne på gulvet i pattegrisehule. o 0 = tørt o 1 = vådt Logbog vedrørende eventuelle fejl/defekter/pæreskift ved lamper/armaturer/paneler Om kuldet blev til ammeso- eller opsamlingskuld, da det så blev udelukket fra dataopgørelsen. Dato for lampe sluk. Grisenes liggeadfærd blev registreret to gange dagligt: morgen og aften. Dette var valgt for at registrere i tilstræbte hvileperioder i stalden. Tidspunktet for registrering skulle være, når der var ro i stalden, og var i praksis i perioden kl. ca og kl Der skulle registreres fra faringsdagen frem til to dage efter lampe sluk. Grisenes liggeadfærd blev registreret ud fra følgende koder, som var baseret på foto-referencer, som er vist i appendiks 2: 8

9 Kode Adfærd 1 Ligger jævnt fordelt, inde i hulen. 2 Få i hulen, fleste grise udenfor. 3 Ligger i en klump i hulen. 4 Mindretal ligger på siden langs siderne/bagvæg i hulen ikke midt i hulen. Flertal ligger lige udenfor hulen. 5 Grisene dier ved soen. 6 Der er ikke født grise i stien endnu. 7 Grisene ligger og sover ved soen. 8 Uro. Nedenstående blev foretaget af en registreringstekniker fra VSP samt via datalogning: Registreringer vedr. klima og energiforbrug: Stikprøver af overfladetemperatur i hulen før faring i hvert hold med termovisionskamera (Fluke, TI32) Frem- og returløbstemperatur på gulvvarmen (logning af temperatur hvert 5. minut). Volt, forsyningsspændingen (kontrolaflæsninger som stikprøve) kwh (kontinuert logning, hvert 5. minut) Watt (kontrolaflæsninger som stikprøve) Temperatur i pattegrisehule, C (kontinuert logning, hvert 5. minut) o Føleren var placeret 10 cm over gulvet, ca. 15 cm inde i hulen målt fra den nedadbukkede forkant i hulesiden vendt mod nabostiens hule. Relativ luftfugtighed, RF (kontinuert logning, hvert 5. minut) o I én sti pr. gruppe o Føleren var placeret 10 cm over gulvet, ca. 15 cm inde i hulen målt fra den nedadbukkede forkant i hulesiden mod soens krybbe. Energi- og temperatur blev målt med VE-10 sensor fra Vengsystem (temperatur i hule og frem-/ returløb på gulvvarme). Luftfugtighed og strømforbrug via en energimåler med pulsudgang blev logget via VE-14 fra Vengsystem. Statistik Afprøvningen blev gennemført som en erfaringsundersøgelse. Derfor er der i forbindelse med afrapporteringen ikke foretaget statistiske test eller modellering. Alle værdier er afrapporteret som gennemsnit. Resultater og diskussion Der blev gennemført 4 farehold i hver af to sektioner i perioden juni-november. Juli indgik ikke på grund af hedebølge og deraf følgende atypisk brug og funktion af farestierne og pattegrisehulerne. Der i alt ca. 60 kuld pr. gruppe i gruppe 1,2 og 3, og ca. 30 kuld i gruppe 5. I gruppe 4 var der væsentlig færre, ca. 16 kuld, da der kun var 4 stier med varmepanelet Little Flat. I relation til energi- og 9

10 klimadata var der i alt ca. 35 kuld pr. gruppe (gruppe 1-3), eller ca. 18 kuld (gruppe 5). I gruppe 4 var der data fra 12 kuld. Stierne var udtørrede i alle fareholdene før 1. faring i sektionen. Der var, i hele diegivningsforløbet, kun 2 kuld, hvor der var svineri på gulvet i pattegrisehulen. I alle resterende kuld var pattegrisehulen tør i hele diegivningsforløbet. Hygiejne i pattegrisehulerne var således ikke et problem og er ikke yderligere nævnt i det følgende. Pattegrisenes liggeadfærd i pattegrisehulen I testbesætningen var der ikke en tydelig sammenhæng mellem grisenes brug af hule og typen af varmelampe, hvilket er uddybet i det følgende. Der var ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til statistisk behandling af data. I gruppe 4, Little Flat, var datagrundlaget for netop denne gruppe meget usikkert. Trods dette, er det valgt at inkludere resultaterne for denne gruppe, da strålevarmepanel ikke tidligere har indgået i målinger af termisk nærmiljø i farestier. Resultaterne for grisenes liggeadfærd er gengivet i figur 4 og 5. Resultaterne er vist som henholdsvis procent af observationer, hvor grisene ligger i pattegrisehulen (figur 4) og procent af observationer, hvor grisene ligger jævnt i pattegrisehulen (figur 5). De andre mulige adfærdsformer for liggeadfærd var alle/flertal af grisene ligger uden for hule eller grisene ligger ved soen. I beregningen er ekskluderet de observationer, hvor grisene var urolige eller diede og dermed ikke hvilede. Registreringerne blev foretaget i alle stier, indtil 2 dage efter de sidste eheat-armaturer var slukket. Dette svarede til ca. dag 14. Tendenslinjer, som glidende gennemsnit, er vist i figurerne. Deraf fremgår, at alle grupper havde omtrent samme forløb for liggeadfærd i hulen med stigende brug af hulen frem til dag 4, hvorefter det stagnerede og så ud til at have en svagt faldende brug af hule i takt med, at grisene blev ældre. Det syntes, som om den traditionelle varmelampe fik flest grise til at ligge i hulerne i de første 3 dage, men det kan ikke afvises, at dette er tilfældigt, eftersom der ikke var statistisk behandling af data. De store udsving i gruppe 4, Little Flat, vurderes at være resultat af det meget begrænsede datagrundlag. Det fremgår af figur 4 og 5, at der var god overensstemmelse mellem ligger i hule og ligger jævnt i hule, hvilket indikerer, at grisene uanset gruppe enten valgte hulen og oplevede et godt termisk nærmiljø eller fravalgte hulen. 10

11 Figur 4. Procent af observationer hvor grisene ligger i hulen i modsætning til at hvile uden for hulen. Figur 5. Procent af observationer hvor grisene ligger jævnt fordelt i hulen i modsætning til at hvile uden for hulen eller ligge i hulen, men ikke jævnt fordelt. 11

12 Temperatur i pattegrisehulen Der var gulvvarme i alle pattegrisehuler. Grupperne var jævnt fordelt i stirækkerne, og forskellen mellem fremløbstemperatur og returløb var som anbefalet 2 C - maksimalt 3 C - inden for rækken i holdet. Denne temperaturforskel vurderes derfor ikke at have haft betydning for resultatet af dette studie. For hvert hold blev der, i 2-4 stier pr. gruppe, taget termovisionsfotos af den gennemsnitlige overfladetemperatur på hele hulens gulvflade lige før faring. Dette meget begrænsede datasæt viste, at der i forhold til gruppen med traditionel 100 W lampe - var ca. 1 C højere gulvtemperatur i stierne med Aniheater, 100 W, eheat og Little Flat og ca. 2 C højere ved Aniheater, 150 W. For Aniheater, 150 W var der i alle de termovisionsmålte stier områder på hulegulvet, hvor der var temperaturer over 37 C, hvilket er højere end grisenes egen overfladetemperatur og derfor betragtes som værende for varmt. For de øvrige grupper var det enten kun sporadisk eller slet ikke, at der blev for varmt på gulvet. Rumtemperaturen inde i pattegrisehulen blev målt ca. 10 cm over gulvet, ca. 15 cm fra hulens bagkant. Temperaturene fremgår af figur 6. Alle lamper/varmelegemer havde samme forløb med en stigning i huletemperatur fra faring og frem til levedøgn, hvorefter temperaturen gradvist faldt. De ens kurveforløb vurderes at være udtryk for, at grisenes egen varmeproduktion øger temperaturen i hulen lige meget, uanset lampetype, og at lampens varmeforsyning er den udslagsgivende faktor for forskydningen i kurvene. Denne antagelse er baseret på grisenes liggeadfærd, som ikke syntes at være tydelig forskellig mellem grupper. Temperaturen i hulen var ca. 2 C højere ved Aniheater med 150 W, 1,5 grader højere ved eheat og 1 grad højere ved Aniheater med 100 W og Little Flat (95 W) sammenlignet med den traditionelle varmelampe (100 W). Dette tilskrives til dels disse lampers højere effekt men også den tilsyneladende bedre varmefordeling fra de aflange armaturer. Interessant var det i den sammenhæng, at Aniheater med 100 W og Little Flat (95 W) resulterede i en højere huletemperatur end en traditionel varmelampe med 100 W trods samme eller lidt lavere effekt. Dette synes at understøtte forventningen om en mere ensartet varmefordeling fra varmeelementer med en større og mere rektangulær overflade sammenlignet med en kegleformet varmekilde. Men altså ikke på et niveau der resulterede i en tydelig sammenhæng til grisenes brug af pattegrisehulen. 12

13 Figur 6. Gennemsnitstemperatur i pattegrisehulen i døgnene omkring og efter faring. Der var gulvvarme i stierne. Det vides ikke, hvordan det termiske miljø ville være eller hvilken komforttemperatur grisene ville opleve på et uopvarmet, udtørret gulv. De højere huletemperaturer i undersøgelsen for gruppe 2-5 i forhold til 1 vurderes at kunne tale for at bruge varmekilder med større og mere ensartet varmespredning end en kegleformet lampe. I 2 stier pr. gruppe (dog kun 1 sti/gruppe for gr. 4 og 5) var der monteret en fugtføler inde i pattegrisehulen for at få et indirekte udtryk for luftskiftet i hulerne. Det var et yderst begrænset datagrundlag, og resultatet er illustreret grafisk i figur 7. I de første levedøgn var der 50 procents luftfugtighed +/- 5 procentpoint, afhængig af gruppe. Datagrundlaget er for lille til at udtrykke, om dette er en forskel eller tilfældigt, men der var ikke tydelig forskel mellem grupperne, og den generelle stigning afhængig af grisenes alder antages at have sammenhæng til grisenes stigende varme- og fugtafgivelse i hulen. 13

14 Figur 7. Luftfugtighed inde i pattegrisehulen afhængig af gruppe og antal dage fra faring. Energiforbrug Driftsleder slukkede lamperne/armaturerne ud fra individuel vurdering af grisenes varmebehov. Der var en spredning på 3 dage for alle grupper med hensyn til antal dage, lamper/armaturer var tændt (se figur 8). Data var baseret på ca. 35 kuld pr. gruppe, fordelt på perioden juni-november. Med den givne spredning kan man ikke udlede, at der var forskel mellem grupperne med hensyn til, hvor lang tid varmekilden var tændt. eheat var gennemsnitligt tændt i 12 dage. Det var 2 dage mere end udgangspunktet for kurvestyringen og antages at kunne tilskrives manuelle reguleringer foretaget af medarbejderne ( forlængelse af kurven ). Spredningen var den samme indenfor og mellem hold og var således ikke sæsonbetinget. Figur 8. Antal dage lamperne var tændt. Der er for hver gruppe angivet hvilken spredning der var i antal dage varmekilden var tændt pr. kuld. Der var ca. 3 dage for alle grupperne. 14

15 Energiforbruget til strålevarmen er vist i figur 9. Forbruget pr. kuld var 14 kwh/kuld fra faring ved traditionel varmelampe (100 W) hvor lampen var tændt i gennemsnitligt 7 dage. eheat brugte 23 kwh/kuld og var tændt i gennemsnitligt 12 dage. Aniheater (150 W) brugte 21 kwh/kuld, mens Aniheater med led-lys (100 W) brugte 16 kwh/kuld. Disse var tændt i henholdsvis gennemsnitligt 7,5 og 8,5 dage. Spredningen skyldes hovedsagligt variationen i, hvor mange dage lamperne var tændt og for eheats vedkommende også, at varmeelementet i løbet af døgnet tænder/slukker afhængig af varmebehovet. Figur 9. Gennemsnitligt energiforbrug for et kuld, fra faring til sluk af lampe. Der er for hver gruppe angivet hvilken spredning der var i energiforbruget pr. kuld. Spredningen skyldes, for alle grupper, at der var spredning i antal dage varmekilden var tændt. Middeleffekten på lamperne blev målt via kontinuert logning og er vist i figur 10 for perioden fra faring, til lampen blev slukket. Figuren viser, at effekten var lavere end de fra firmaerne anførte Watt. Dette skyldes sandsynligvis, at de fra firmaerne anførte Watt er baseret på en spænding på 230 volt. Forsyningsspændingen i besætningen blev målt til 220 volt, hvilket er meget normalt og inden for forsyningsselskabets tolerancer, der foreskriver, at en forsyningsspænding i intervallet volt er tilfredsstillende (EnergiMidt). Hvis man ikke kender sin besætnings reelle forsyningsspænding og om den varierer så kan man ikke vide, hvilken effekt varmelamperne leverer. 15

16 Figur 10. Effekten i Watt fra faring til sluk. Den større spredning for Aniheater (150 W) og eheat skyldes brugen af energisparekontakt henholdsvis kurvestyringen. Andre forhold Der blev foretaget subjektiv vurdering af nogle forhold relateret til driftsledelsen. De enkelte forhold bør ikke ses som isolerede faktorer, da det er den samlede funktion, man som bruger skal forholde sig til. I dén sammenhæng vil det være en individuel vurdering, der gør sig gældende. Fx kan det af nogle vurderes at have mindre betydning, at det er svært at inspicere grisene i hulen, hvis varmekilden til gengæld er nemmere at håndtere, eller hvis varmefordelingen i hulen er bedre. Grisene skal dog inspiceres i hulerne flere gange dagligt, hvorimod håndtering af varmekilden måske foregår før faring og ved fravænning og kun få gange i perioden derimellem. Tilsyn Den traditionelle varmepære gav tydeligt lys til inspektion af grisene, uanset om lyset i stalden var tændt eller slukket. Der var ikke lys i Aniheater (gr. 2) og Little Flat. Man skulle derfor i disse tilfælde bruge en anden tilsynsmetode, end man kender fra pattegrisehuler med traditionelle lamper med lys i. Når staldlyset var tændt, kunne grisenes liggeadfærd observeres, men man skulle se på stikkontakten/mærke på lampen, om den var tændt. Når staldlyset var slukket, var det vanskeligt at se grisene i hulen, og derfor skulle man enten have en lommelygte med eller tænde lyset. Led-lys kunne tilkøbes i Aniheater (gr. 5), hvilket gjorde inspektionen nemmere. eheat var forsynet med en lysdiode, som lyste ned i hulen de første 2 dage fra faring (fra nulstilling af kurven). Lyset var svagt, men tilstrækkeligt til at kunne bruges til at se, om armaturet var på dén del af kurveforløbet, som svarede til < 2 dage efter faring. Det kunne ikke ud fra testen konkluderes, om tilstedeværelsen af lyskilde i hulen gjorde en forskel på grisenes liggeadfærd, jf. figur 4 og 5. Den traditionelle lampes varmekilde var en pære, og derfor var det altid klart, om lampen varmede. Var der lys i pæren, så varmede lampen. eheat havde en lille lys-indikator på oversiden, der blinkede med forskellig hastighed afhængig af, om varmesensoren målte temperatur eller varmede. Var der 16

17 lys i lampen, så varmede lampen. Indikatoren blev hurtigt støvet til, men kunne trods dette altid ses fra gangen. Aniheater og Little Flat havde ingen indikator for, om varmelegemet fungerede, hvorfor man skulle røre på/ved overdækningen eller varmelegemet for at konstatere om den varmede. Regulering af varme eheat var styret af en kurve for varmetildeling baseret på grisenes forventede varmebehov som funktion af alder. Man kunne ikke se, hvor langt eheat var på kurven, og hvornår den forventes at slukke for varmen, ligesom man kunne ikke se, om en anden medarbejder havde eller ikke havde - trykket på knappen for at forlænge varmeperioden med en dag. eheat blev i testen tændt flere dage før forventet faring, og så nulstillet ved faring. Det vurderes som positivt, at varmen automatisk blev reguleret ud fra bedst mulig antagelse om grisenes behov, og at varmetildelingen blev reguleret under hensyntagen til eventuelle udsving i huletemperaturen forårsaget af varierende staldtemperatur. De øvrige armaturer/lampe kunne fås med energisparekontakt, hvilket vurderes som positivt i forhold til bedre at kunne sikre optimalt termisk nærmiljø sammenlignet med én effekt (W) fra faring til varmekilden slukkes. Grisenes behov mindskes gradvist i takt med, at de vokser. Vask De traditionelle lamper blev løftet op og hang under loftet, hvilket er almindelig praksis i mange besætninger. Lampen og pæren kan ikke holde til højtryksvask direkte på pæren/ind i fatningen. eheat skulle vaskes med forsigtighed og måtte kun skylles på undersiden. Alternativt skulle den afmonteres ved vask, hvilket blev gjort i testen. Aniheater og Little Flat kunne tåle vask med højtryksrenser. Øvrigt Hver lampe blev brugt til produktion af 5 kuld. I den periode var det kun eheat-armaturer, der blev defekt, hvilket tilskrives, at der var tale om prototype-støbninger (se ændringer af eheat i appendiks 1). Der var ikke pærer, der skulle skiftes i lamperne fra gruppe 1. Når hulelåget var lukket op, kunne varmen fra Aniheater, eheat og Little Flat ikke ramme ned i hulen i modsætning til en traditionel placering af en varmelampe bagest i hulen. Fx ved inspektion/ håndtering af grise ved central-opluk. Dette understreger den generelle anbefaling om, at åbning af hulelåg med centralopluk kun bør strække sig over et ganske kort tidsrum ad gangen. Traditionelle lamper sidder bagest i hulen i den fastmonterede del af overdækningen. Derved belaster vægten af lampen ikke ved brug af centralopluk eller i det hele taget ved opluk af hulen. Alle de øvrige varmekilder i testen var monteret i den oplukkelige del af overdækningen. Det betød, at belastningen af centraloplukket var større. Derfor skal man overveje om wirer/tilhæftninger skal forstærkes. 17

18 Placeringen i hulelåget betød også, at lampen blev mere udsat for stød og belastning end ved en traditionel placering, fordi hulelåg åbnes og lukkes dagligt - og nogen gange tabes, så de rammer hårdt mod inventaret. Hvis grisene er periodisk lukket inde, fx i forbindelse med den første fodring efter faring, eller splitmalkning før kuldudjævning, så skal man være opmærksom på, hvor afspærringspladen sættes, for at sikre at varmen fra varmekilder i hulelåget kan nå ind i hulen. I testbesætningen var det ikke et problem, men i nogle besætninger med større huler er det muligt, at afspærringspladen ikke sidder lige under hulelågets nedadbukkede forkant. Hvis pladen sidder længere inde, bør lampeplaceringen tilpasses afspærringspladen, så lampen ikke kommer til at sidde uden for afspærringspladen. Alternativt skal holderne til afspærringsplade flyttes længere ud. Alle ovennævnte forhold skal ses i relation til betingelserne i den aktuelle test. Videreudvikling af såvel armaturer som pattegrisehuler herunder pattegrisehuler i farestier til løse søer antages at udgøre en samlet løsning, hvorfor de nævnte ting bliver irrelevante. Anbefaling Armaturer/varmelegemer med større og mere rektangulær varmespredning syntes at have en bedre og mere ensartet varmefordeling. Det resultererede ikke i tydelig forskel på grisenes brug af pattegrisehulen i forsøgsbesætningen med gulvvarme, men man skal foretage en individuel vurdering af funktionen af huler og varmekilder i sin egen besætning for at beslutte, om det er en fordel af skifte varmekilde i pattegrisehulen. Det anbefales derfor, at man, før man eventuelt skifter til nye typer lamper/armaturer, gennemgår farestalde og stier for fejl i form af fejlfungerende gulvvarme, utætheder omkring varmelampen, kuldebroer m.v. Derefter vurderes, om og hvordan fejlene udbedres, eller om der skal kompenseres i form af isolerede måtter og evt. skift til andre typer varmekilder. Man kan købe energimålere i byggemarkeder til at sætte imellem varmekilden og stikkontakten, og således selv måle varmekildes forbrug og effekt. Dette er en god rettesnor for, hvad udgangspunktet er, når man søger at optimere såvel nærmiljø som energiforbrug. Det er som regel billigere pr. kwh at levere gulvvarme (fra halmfyr, varmegenvinding m.v.) frem for strøm til varmelamper, hvilket bør medregnes ved vurdering af totaløkonomien ved skift af varmekilde. Ved totaløkonomisk beregning af energiforbrug skal man også inddrage det antal dage, varmelamperne er tændt. Antal dage skal være baseret på en reel behovsvurdering af det enkelte kuld, ikke en rutinemæssig slukning af lamper på fx faste ugedage eller ved en given alder på grisene. Det er i den sammenhæng relevant at registrere det reelle antal dage, man har lamperne tændt. 18

19 Lamper/armaturer med varmesensor og eventuel kurvestyring yder, alt andet lige, bedre mulighed for at tilgodese grisenes varmebehov under hensyntagen til deres varierende behov afhængig af alder og sundhedstilstand. I testen var eheat eksempel på kurvestyret armatur, og der er andre varmekilder på markedet med kurvestyring, som ikke var inddraget i testen (VengSystems varmelampe). Hvis man har dårligt fungerende huler, som grisene ikke vil bruge, eller hvor de tydeligvis fryser, så bør grisenes velfærd og dermed også odds for overlevelse og trivsel for især de mindste grise tilgodeses bedst muligt, hvilket kan indebære skift af varmekilde-type. Også selvom dette ikke nødvendigvis reducerer energiforbruget og er dyrere i indkøb. Stityper Stierne i testen var retvendte med fast gulv og gulvvarme i pattegrisehulerne. Derfor er resultatet kun gældende for denne stitype, som dog også er den mest almindelige. Denne indretning, forudsat der er daglig og individuel vurdering af nærmiljøet i den enkelte sti, vurderes at indebære de bedste forudsætninger for et godt nærmiljø for pattegrisene. Hvis disse forhold ikke er opfyldt, kan der opstå forøget risiko for, at pattegrisenes nærmiljø ikke er tilpasset deres behov (alder, sundhedstilstand m.v.), ligesom energiforbruget kan være unødigt højt, fordi lamper ikke slukkes rettidigt. Gulvvarme er en forsikring i forhold til udtørring af pattegrisehulen og hindrer varmetab fra grisene gennem gulvet. Forudsat stier er helt udtørrede ved faring vurderes, at gulvvarme kan undlades i stier med delvist fast gulv, uden af dette nødvendigvis behøver at indebære negativ indflydelse på grisenes termiske nærmiljø i pattegrisehulen. Forudsætningen er, at der ikke er kuldebroer, og at der er en ensartet fordeling af varmen fra lampen. Selv med et isoleret gulv vil der være varmetab gennem gulvet, hvorfor en isoleret gummimåtte anbefales og udtørring af gulvet indebærer så også udtørring under måtten. Det gælder både for gulvet og undersiden af måtten. Kuldebroer kan også opstå både mod sokrybben og ved hulevæggene, hvis der ikke er en varmeproduktion på den anden side af væggen. I praksis betyder dette, at der må forventes kuldebroer i huler mod ydervæg og mod gangarealer, herunder sidevendte stier. I stier med fuldspaltegulv anbefales tilsvarende at bruge en gummimåtte med god isoleringsevne eller opvarmet gulvareal (vandbaseret eller el-paneler), så der er mindst muligt varmetab. Det er også hér vigtigt, at en gummimåtte er udtørret på undersiden. Det antages, at varmekilder med mere jævnt og større spredebillede end kegleformede lamper vil være endnu mere fordelagtige i disse stityper end i traditionelle kassestier med delvist fast gulv. Det er fordi, et større spredebillede af varmen sandsynligvis bedre kan kompensere for kuldebroer og et eventuelt stort luftskifte, og fordi der så hvis der synes behov for det - kan bruges 150 W med en bedre varmefordeling, end man kan opnå med en 150 W pære i en kegleformet lampe. 19

20 Uanset om der er delvist fast gulv eller fuldspaltegulv vurderes dog, at energiforbruget ikke som en selvfølge vil blive lavere ved brug af de nye typer varmelegemer frem for traditionelle varmelamper heller ikke med kurvestyring. Men det forventes, at de vil være bedre til at skabe et mere ensartet termisk miljø i pattegrisehulen, hvilket især vil komme til udtryk i fuldspaltegulvsstier og i farestalde med dårligt etablerede og/eller uisolerede gulve. Klimaundersøgelser i farestalde har vist, at de fleste årsager til dårligt fungerende pattegrisehuler kan relateres til fejl ved huleudformning, utilstrækkelig udtørring, for lidt eller for meget varme fra lampen, eller forkert/ingen styringsmulighed af gulvvarmen. Derfor skal man være opmærksom på grisenes liggeadfærd og bruge det som rettesnor for, om nærmiljøet er optimalt, for varmt eller for koldt. Konklusion Aflange varmearmaturer til pattegrisehuler øgede temperaturen i pattegrisehulen i farestier med gulvvarme i hulen, sammenlignet med en traditionel kegleformet varmelampe. Dette medførte dog ingen tydelig forskel på grisenes liggeadfærd i hulen uanset lampetype. Der var ikke grundlag for statistisk behandling af data og testen blev gennemført i én besætning. Varmekilderne blev anvendt ud fra dét koncept, der fulgte med den givne type, dvs. kurvestyring (eheat), mulighed for halvering af varmen (Aniheater) eller tænd/ sluk (Little Flat). I praksis er det grisenes liggeadfærd, der viser, om klimaet i pattegrisehulen er optimalt. Grisenes liggeadfærd i hulen var derfor bestemmende for, hvornår - efter faring - strålevarmen i pattegrisehulen blev slukket. Der var ikke tydelig forskel på grisenes brug af hulen, målt på andel af observationer, hvor grisene lå inde i hulen i stedet for udenfor. Der var heller ikke tydelig forskel på liggeadfærden i hulen, målt på om grisene lå jævnt fordelt eller klumpede. Temperaturen i hulen var 1-1,5 C højere ved alle de testede varmekilder sammenlignet med den traditionelle varmelampe. Energiforbruget var 14 kwh/kuld fra faring ved traditionel varmelampe (100 W) og lampen var tændt i 7 dage. eheat brugte 23 kwh/kuld og var tændt i 12 dage. Aniheater (150 W) brugte 21 kwh/kuld, mens Aniheater + led-lys (100 W) brugte 16 kwh/kuld. De var tændt i hhv. 7,5 og 8,5 dage. Little Flat brugte 20 kwh og var tændt i 9 dage. Der var for alle varmekilderne - 3 dages spredning i antallet af dage, varmekilden var tændt. Energiforbruget var således en naturlig afspejling af dels effekten (W), og hvor mange dage driftsleder- baseret på grisenes brug af hulen - vurderede lamperne skulle være tændt for at opnå bedst mulige termiske nærmiljø i hulen. 20

21 En eventuel investering i nye lamper/varmelegemer kan godt have relevans, både for at forbedre grisenes nærmiljø og for at spare på energien. Det anbefales her at foretage en vurdering af pattegrisehulernes funktion samt at få gennemgået hvilke eventuelle fejl, der er mht. brug af lampe/pæretype, udtørring og evt. gulvarme, før der investeres i nye varmelementer. Netop et større spredebillede fra de aflange varmelegemer antages at kunne kompensere bedre for eventuelle kuldebroer i pattegrisehuler end en kegleformet lampe. Derfor kan aflange lampetyper forudsat et større spredebillede end kegleformede lamper godt vise sig som en fordel i pattegrisehuler uden gulvvarme, men det kunne nærværende test ikke afklare. Der er andre varmelamper/-kilder til pattegrisehuler end de testede, også lamper med kurvestyring (VengSystems). Disse indgik ikke i testen af kapacitetsmæssige årsager, da det primære formål var at teste varmelegemer med forbedret spredebillede. Jo mere intelligent styringen af det termiske miljø i hulen er, des mindre behov er der for manuelt tidsforbrug til individuel håndtering af pattegrisehuler i det daglige. Især i stier med ikke-optimale pattegrisehuler (kuldebroer m.v.) vurderes endvidere, at en større spredning af strålevarmen i mange tilfælde vil kunne være et forbedrende tiltag for at opnå en mere jævn temperaturfordeling i hele hulen. Uanset valget af tekniske løsninger, så er det daglige tilsyn med hulens funktion og grisenes liggeadfærd nødvendigt for at konstatere, om justeringer af varmen skal foretages. Lamper med automatisk styring af varmen ud fra grisenes behov anses for et godt styringsredskab, men ud fra den nuværende dokumentation er der ikke belæg for som en generel anbefaling at fremhæve én type lampe/armatur frem for andre. Det vil derfor være en individuel betragtning i forhold til pattegrisehulernes funktion og grisenes trivsel, der afgør, hvad man vælger. En fortsat udvikling indenfor optimering af varmestyring til pattegrisehuler er relevant, og i den forbindelse skal der tages hensyn til farestiers indretning. Farestier med løse søer har, med de aktuelt markedsførte og anbefalede stidesigns, en større og højere pattegrisehule end i traditionelle kassestier, og er orienteret mod gangarealer. Deltagere Tekniker: Linda Sandberg Pedersen Statistiker: Jens Vinther Afprøvning nr Aktivitetsnr.: og //NP// 21

22 Appendiks 1 Kort beskrivelse af de forskellige nye typer varmearmaturer: Gruppe 2 Aniheater, 150 w + energisparekontakt: Aniheater er et varmelegemet med tænd/sluk funktion. Der var tilkøbt energisparekontakt. Effekten på 150 W er baseret på 220/230 v. Link til producent/forhandler: FUTURE FARMING eller P. Lindberg Gruppe 3 ehheat: eheat er baseret på kurvestyret on/off regulering med gradvis sænkning af temperaturen fra dag 0 frem til dag 10, hvorefter lampen slukker. eheat måler huletemperatur, og slukker/ tænder på baggrund af dette for varmelampen, baseret på grisenes alder. Man kan manuelt lægge et/flere døgn til kurven. Effekten på 150 W er baseret på 230 v. Varmelegemet placeres i den yderste del af hulelåget for at skabe en varmebarriere, som skal adskille den opvarmede luft i hulen fra den køligere staldluft. eheat-varmelegemerne i testen var de først-producerede, og var ifølge firmaet ikke så vandafvisende, som den næste version af eheat Plus forventedes at være. Derfor blev alle eheat-lamper - efter anbefaling og anvisning fra firmaet - afmonteret før vask, og indsat igen efter vask. Nye eheat kan ifølge firmaet tåle højtryksrensning ovenfra, men kan ikke tåle, at der sprøjtes direkte ind i varmelegemet. Behøver ikke afmonteres ved vask, forudsat denne omtanke udvises. Følgende ting er siden ændret ved eheat, Plus i forhold til den testede version (som var indkøbt juni 2013): Nyt varmelegeme: Varmelegemet er et glaskeramisk varmelegeme, som er fremstillet af hærdet glas og med silikone endestykker, som er vulkaniseret, hvorved det er vandtæt. Inde i glasrøret er selve varmelegemet monteret. I overensstemmelse med CE-mærkningskravene er der I forlængelse af varmelegemet monteret en smeltesikring på 100 grader, som beskytter mod overophedning (brand). Varmelegemet afgiver ikke lys, når det varmer. Ændret temperaturkurve: Temperatur kurven starter ved 28 grader og slutter 10 dage efter ved 20 grader. Temperaturen sænkes med 0,8 grader om dagen. Der er en elektronisk rumtermostat. 22

23 Ændrede pakninger: Der er monteret pakninger ved reflektorkant og rundt ved elektroniklåget. Funktionsindikering: Der er monteret en Guide light på oversiden af armaturet for at skabe en bedre indikering af om armaturet er i funktion. CE godkendelse er foretaget. Link til producent og forhandler: Animal Care eller Grene Gruppe 4 Little Flat: Et varmepanel med tænd/sluk-funktion. Måler 350x250 mm (varmefladen). Vægt: 4 kg. Effekten på 95 W er baseret på 220 v. Følgende ting er siden ændret ved Little Flat i forhold til den testede version (som var indkøbt juni 2013): Den kan leveres med en regulator, således at man kan dæmpe effekten og dermed spare energi og bedre tilpasse efter det aktuelle varmebehov. Derudover kan varmegiveren leveres med en led-diode. Link til forhandler: Egebjerg Gruppe 5 Aniheater, 100 w med led-lys og energisparekontakt: Aniheater er et varmelegemet med tænd/sluk funktion. Der kan tilkøbes energisparekontakt og led-lys. Effekten på 150 W er baseret på 220/230 v Link til producent: FUTURE FARMING eller P. Lindberg 23

24 Appendiks 2. Koder til registrering af liggeadfærd Ligger jævnt fordelt, inde i hulen (godt termisk miljø i hulen) Nr. 1 Få i hulen, fleste grise udenfor (oftest udtryk for, at der er for varmt, men det kan også være for koldt) Nr. 2. Ligger i en klump i hulen (for koldt i hulen) Nr. 3 Mindretal ligger på siden langs siderne/bagvæg i hulen ikke midt i hulen. Flertal ligger lige udenfor hulen. (For varmt i hulen) Nr. 4. Grisene dier ved soen. Nr. 5. Der er ikke født grise i stien endnu. Ingen grise i stien Nr. 6. Nr. 7 ligger og sover ved soen Nr. 8 URO Hvis man kan se, at grisene er blevet forstyrret, og ikke kan give den korrekte karakter. 24

25 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 25

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

INTELLIGENT OVERDÆKNING I 2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER ERFARING NR. 1324 Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed. Varme kan alternativt tilføres

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30 Dr.Heron TEMPERATUR - STYRING BRUGERVEJLEDNING VER. 2.30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Beskrivelse... 4 2.0 INSTALLATION - indkodning af parametre..................................... 6 2.1 Funktionspotmeter

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere