AFGØRELSE i sag om tilladelse til at opføre 2 husstandsmøller i Norddjurs Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk januar 2016 J.nr.: NMK KlageID: 88785, Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om tilladelse til at opføre 2 husstandsmøller i Norddjurs Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Norddjurs Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om landzonetilladelse til opførelse af to husstandsmøller på ejendommen matr. nr. 1a Stenalt Hgd., Ørsted, beliggende Stenaltvej 8, 8950 Ørsted, til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Bekendtgørelse nr af 23. november 2015 af lov om planlægning med senere ændringer 2 Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening (DN Norddjurs) og Museum Østjylland. DN Norddjurs finder, at de 2 husstandsmøller vil komme til at virke dominerende i landskabet, og henviser til landskabets karakter af uforstyrret landskab med alléer, skove og store markflader. Endvidere henvises til, at møllerne ønskes opført inden for kystnærhedszonen, skovbyggelinjen, i et bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturlandskab. Museum Østjylland henviser navnlig til, at de to husstandsmøller ønskes opstillet i et bevaringsværdigt landskab og et værdifuldt kulturmiljø. Kommunen har ikke i afgørelsen taget højde for områdets kulturhistoriske værdi. Museum Østjylland redegør for historikken og arkitekturen omkring Herregården Stenalt. Ku lturmiljøet ved Stenalt er et særdeles karakteristisk herregårdslandskab, hvor de bærende elementer er såvel det samlede anlæg med bygninger fra flere perioder som kulturlandskabet med marker og skove. Herregårdslandskabet ved Stenalt udmærker sig ved at være en af perlerne blandt de djurslandske herregårdslandskaber, især pga. det åbne lands samspil med herregårdens umiddelbare omgivelser. Museum Østjylland finder, at husstandsmøllerne vil virke som et dominerende fremmedelement, der vil forringe oplevelsen af det helstøbte kulturmiljø omkring Stenalt. Sagens oplysninger Stenaltvej 8 er en landbrugsejendom på ca. 363 ha, der ligger i landzone inden for kystnærhedszonen. Ejendommen ligger i et område, der i Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er udpeget som bevaringsværdigt landskab Stenalt Herregårdslandskab, værdifuldt kulturmiljø Stenalt og geologisk bevaringsværdi: Randers Fjord. Ejendommen ligger endvidere inden for skovbyggelinjen. Det fremgår af kommuneplanens retningslinje 3.16, at beskyttelse af oplevelsen af de bevaringsvæ r- dige landskaber som udgangspunkt vil veje tungere end benyttelseshensyn. Der kan som udgang s- punkt ikke opføres byggeri, tekniske anlæg eller rejses skov, der kan forringe områdets naturmæssige, kulturhistoriske eller rekreative landskabsværdier. Ifølge retningslinje 2.23 skal de kulturhistoriske værdier inden for de udpegede bevaringsværdige værdifulde kulturmiljøer i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaring sværdige kulturmiljøer skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Ifølge retningslinje 3.14 for geologiske bevaringsværdier fremgår, at landskabsformer, som særlig tydligeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske p rocesser, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder med geologiske bevaringsværdier skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås. Ejendommen er i LIFA-OIS registreret med bl.a. et stuehus (Slot) på 678 m 2 opført i 1799, et fritliggende enfamilieshus (portnerbolig) på 95 m 2 opført i 1900, et fritliggende enfamilieshus (medarbej- 2

3 derbolig) på 264 m 2 opført i 1870, bygning til ferieformål/erhverv på 478 m 2 opført i 1860 og et større antal erhvervs- og driftsbygninger. Der er ansøgt om opstilling af to husstandsmøller af typen THY, 21 meter gittermast og 7,13 meter rotordiameter på ejendommen. Norddjurs Kommune har den 6. august 2015 foretaget en konkret vurdering af de landskabelige konsekvenser ved opstilling af de to husstandsmøller på ejendommen. Heraf fremgår: Med henblik på at vurdere naboer og forbipasserendes oplevelse af møllen, blev dens påvirkning af det omkringliggende landskab vurderet i en afstand op til 4 kilometer. Ved en landskabsvurdering er det nemlig formålsløst, at placere sig netop på det sted, hvor møllen ønskes opstillet. Det er ikke udsigten fra husstandsvindmøllens fundament, der er i fokus, men derimod indsigten til møllen fra det omkringliggende landskab. Stenalt Herregårdslandskab udgør med dets store markenheder, skovmassiver af gammel løvskov, herregårdsbygninger, alléer og parkelementer et karakteristisk herregårdslandskab. Den skarpe kontrast mellem de flade enge på det marine forland og skovene udgør sammen med herregårdsbygningerne - de vigtigste karaktergivende landskabselementer. Stenalts beliggenhed i bunden af det marine forland, tæt ved overgangen til morænen, understreger desuden samspillet mellem natur og kultur. De markante skift mellem ager og skovpartier er oplevelsesrige, rumlige og visuelle elementer. De ansøgte husstandsvindmøller vil opleves som et dominerende enkeltelement, der vil rage op over skovmassiverne, gårdens bygninger og den beplantning, der slører bygningerne mod det åbne land. Der er tale om et område med en sjælden ro og uforstyrrethed, med store åbne vidder, skovbryn og markante alléer samt herregårdens nærmiljø, som opleves glimtvis gennem et grønt slør. Husstandsvindmøllerne ønskes opsat for enden af en markant allé, der afgrænser herregårdens nærmeste omgivelser mod det åbne, flade marine forland, ca. 137 meter fra eksisterende bebyggelse. Den store afstand bevirker, at møllerne ikke vil opleves som en helhed sammen med herregårdens eksisterende bygninger, på trods af, at der er tale om en stor bygningsmasse. De vil opleves som et dominerende enkelt-element i de nærmeste omgivelser, fjerne opmærksomheden fra alléens ledelinje mod det åbne, marine forland og opleves som et markant og solitært element over større afstande. På grund af møllernes markante fremtræden i det åbne land vurderes en alternativ placering tættere på de eksisterende bygninger ikke at kunne gøre nogen forskel. Møllerne vil opleves som et enkelstående, uroligt element i landskabet, hvor de eneste andre markante tekniske anlæg er de store vildmøller på den anden side af Randers Fjord. Set i kontrast til de store møller vil husstandsvindmøllerne opleves som et uroligt element, både på grund af en hurtigere omdrejningshastighed end de store vindmøller og fordi de små vingeblade ikke vil være synkrone i vingeslag. Oplevelsen af kysten fra fjordens vestlige side vil blive påvirket negativt af de to møller, der vil stå i stærk kontrast til det flade, marine forland og de veldefinerede landskabsrum. Møllen ønskes placeret nær markante skovbryn i herregårdslandskabet. Skovbrynene opleves i dag som et massiv med markante vægge når man færdes i området, og to hurtigt roterende husstandsvindmøller vil virke uroligt i landskabet og sløre skovens værdi som landskabselement. 3

4 Møllerne forringer dermed den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til Fjorden, og skovens landskabelige værdi påvirkes negativt. Da oplevelsen af det værdifulde kulturmiljø derudover forstyrres i væsentlig grad og da lokalområdets bevaringsværdige landskabs åbne og uforstyrrede struktur sløres ved de dominerende og visuelt forstyrrende møller, vurderes opstillingen at vil være i strid med de hensyn, som skal varetages med naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinje) og Planlovens landzonebestemmelser, herunder områdets udpegning som Bevaringsværdigt landskab, Værdifuldt Kulturmiljø, Geologisk bevaringsværdi samt Kystnærhedszone. Påvirkningen af de landskabelige værdier vurderes således meget negativ, og det forstærkes af, at der ønskes opstillet to husstandsvindmøller. Det vurderes imidlertid, at opstillingen af kun én husstandsvindmølle også vil påvirke landskabet i så høj grad, at de landskabelige konsekvenser vil være omfattende. For at sikre, at de landskabelige hensyn tilgodeses og at udviklingen i det åbne land sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning, er det derfor Udviklingsforvaltningens vurdering, at der bør meddeles afslag på ansøgningen. For at sikre udbredelsen af bæredygtige energikilder anbefales det som alternativ, at der opsættes so l- celler på ejendommen. Dette vil ikke påvirke landskabet i negativ retning. Ansøgningen blev behandlet på et møde i Miljø- og Teknikudvalget den 22. september 2015, hvor det blev besluttet at meddele tilladelse til det ansøgte. Norddjurs Kommune meddelte den 24. september 2015 landzonetilladelse til opstilling af de to ansøgte husstandsmøller. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at opstilling af de to ansøgte husstandsmøller ikke er VVM-pligtig. Norddjurs Kommune begrunder afgørelsen om tilladelse til at opstille de to husstandsmøller med, at der er næsten 3 km til kysten, hvorfor der ikke findes at være modstrid med kystzonebestemmelserne, og da opstillingen i nærheden af driftsbygningerne med afstand til selve godset ikke anses for at være i modstrid med de landskabelige hensyn. THYmøllen har på vegne af ejeren af ejendommen den 24. november 2015 over for Natur - og Miljøklagenævnet anført, at de to husstandsmøller skal forsyne 2 kommende kornsiloer med grøn strøm. Siloerne vil blive placeret i en afstand af ca. 150 meter fra møllerne. THYmøllen finder, at det ikke er et brugbart argument for et afslag at henvise til skovbyggelinjen og kystnærhedszonen. Der henvises til, at THYmøllen har mange møller opstillet inden for skovbyggeli n- jen i bl.a. Farsø, Horsens, Holstebro, Skive, Ålborg, Sønderborg og Hjortshøj. THYmøllen har endv i- dere 5 møller stående inden for kystnærhedszonen i Norddjurs Kommune. At begrunde et afslag med henvisning til bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø er ligeledes uforståeligt, idet der i dag er placeret 11 stk. 92 meter høje kw vindmøller i Hollandsbjerg Enge. Kommunens vindmølleplan giver endvidere mulighed for flere møller tæt på Stenalt. Hele området omkring Ra n- ders Fjord og Grund Fjord er menneskabt og ikke særligt naturligt eller originalt. Området er primært landbrugsdrift og Stenalt er et moderne økologisk landbrug og ikke et museum. Det skal derfor have samme muligheder for at udvikle sig som andre landbrug. 4

5 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om d et ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, og til hvilken betydning afgørelsen kan få for lignende sager. Et af formålene med planlovens landzonebestemmelser er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Efter naturbeskyttelseslovens 3 17, stk. 1, må der ikke må placeres bebyggelse inden for en afstand af 300 meter fra skove. Efter lovens 65, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen gøre undtagelse fra 17, stk. 1. Ifølge stk. 2, nr. 5, gælder forbuddet ikke for bebyggelse, campingvogne og lign. i landzone, hvortil der er meddelt tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Kystnærhedszonen skal efter planlovens 5 a søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I kystnærhedszonen må der, jf. 35, stk. 3, kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kysto m- råderne. Ifølge 1 i bekendtgørelse nr af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal der ved planlægningen for opstilling af vindmøller tages omfattende hensyn til ikke alene muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt til de jordbrugsmæssige interesser. Der må kun meddeles landzonetilladelse, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til opstilling af vindmøller, jf. 2, stk. 1. Undtaget fra 2, stk. 1 er dog opstilling af husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. 2, stk. 9. Vurderingen af en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle skal altid ske på grundlag af den overordnede planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af det ansøgte. Det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der meddeles afslag på opstilling af hu s- standsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det på baggrund af en ko n- kret vurdering i den enkelte sag kan udelukkes, at opstilling af husstandsmøllen vil få en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet. Dette uanset den konkrete placering af hustandsvindmøllen på den konkrete ejendom. Husstandsmøllerne skal placeres i et område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab Stenalt Herregårdslandskab, værdifuldt kulturmiljø Stenalt og geologisk bevaringsværdi Randers Fjord. 3 Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om naturbeskyttelse med senere ændringer 5

6 Natur- og Miljøklagenævnets finder, at der ikke bør meddeles landzonetilladelse til opførelse af de ansøgte husstandsmøller. Nævnet lægger vægt på, at ejendommen ligger i et område, der i komm u- neplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø. H usstandsmøllerne vil påvirke landskabet negativt og ikke harmonere med udpegningerne i kommuneplanen. Klare landskabelige forhold taler derfor afgørende imod en tilladelse til opstilling af de ansøgte husstandsmøller. Den negative effekt forstærkes af, at der er ansøgt om at opsætte to husstandsmøller. THYmøllen har henvist til, at der er givet tilladelse til andre vindmøller i området og husstandsmøller i lignende områder. Natur- og Miljøklagenævnet er ikke bundet af kommunens upåklagede tilladelser i andre sager, og nævnets vurdering af den aktuelle sag er derfor ikke afhængig af kommunens tidligere tilladelser. Nævnet finder i øvrigt ikke, at de nævnte møller er konkret sammenlignelige med de ansøgte hu s- standsmøller. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer derfor Norddjurs Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om landzonetilladelse til opførelse af to husstandsmøller på ejendommen matr. nr. 1a Stenalt Hgd., Ørsted, beliggende Stenaltvej 8, 8950 Ørsted, til et afslag. Pernille Christensen Formand / Tina Sommer Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Leif Pinholt, pinholtbak@gmail.com Dorte Mette Jensen, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted, dajmstenalt@mail.dk DN Norddjurs, dn@dn.dk; larssloth19@gmail.com; norddjurs@dn.dk Museum Østjylland, mail@museumoj.dk Norddjurs Kommune, Plan, kultur og natur, j.nr. 15/11003, norddjurs@norddjurs.dk og cc: rk@norddjurs.dk 6