Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin"

Transkript

1 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

2 FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen. I dette hæfte er der resultater for sohold med 7 kg grise, sohold med 30 kg grise samt slagtesvineproduktion. I Business Check indgår alle indtægter og alle omkostninger i den respektive driftsgren. Det vil sige, at resultatet opgøres efter alle inputfaktorer er blevet aflønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Opgørelsen i Business Check er identisk med opgørelsen i driftsgrensanalysen i landmandens årsrapport. Med Business Check resultatet kan man se, hvad man har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved sin produktion. Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion Brian Oster Hansen, Arne Oksen, Deltagere i produktionen Arne Oksen Niels Bastian Kristensen Janni Testrup Sørensen Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Christian E. Christensen, Foto Thomas Sønderby Bruun Udgiver SEGES P/S Agro Food Park 15 DK-8200 Aarhus N T seges.dk Udgave 1. udgave - maj 2015 INDHOLD Kolofon... 2 Formål og Indhold... 3 Vurdering af konkurrenceevne... 4 Kommentarer til resultater for smågriseproduktion...6 Sohold med 7 kg produktion (F)...12 Sohold med 30 kg produktion og under 500 årssøer (U)...16 Sohold med 30 kg produktion og over 500 årssøer (O)...20 Kommentarer til resultater for slagtesvineproduktion...24 Slagtesvin kg og producerede slagtesvin (L)...30 Slagtesvin kg og producerede slagtesvin (M)...34 Slagtesvin kg og over producerede slagtesvin (S)...38 og begreber BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 3

3 SÅDAN ANBEFALER VI AT BRUGE HÆFTET Dette hæfte skal primært bruges til en individuel sammenligning af resultater bedrifter imellem. Styrken i disse tal er, at der er en virkelig bedrift bag tallene i hver søjle. Publikationen kan i sin umiddelbare form anvendes som sammenligningsgrundlag for en driftsgrensanalyse i egen årsrapport og dermed være med til at sætte fokus på fremstillingspris, krav til dækningsbidrag og afkastningsgrad. Forrentningen af den investerede kapital tager udgangspunkt i den gennemsnitligt betalte rente, men da renteniveauet svinger fra år til år, og da en del bedrifter kører med en meget lav rente, kan det være aktuelt at korrigere til et ensartet renteniveau. Til dette formål er der beregnet en korrektionslinje, der viser konsekvensen på resultatet, når man ændrer den individuelle rente til en fælles sats. Som fælles sats er anvendt 4 pct. i rente. Metoden, der er anvendt i Business Check, er særdeles velegnet til erfagrupper, der ønsker at sammenligne økonomiske resultater af produktionen helt til bundlinjen uden at dele oplysninger om formue og privatøkonomi. Resultaterne i hæftet kan også anvendes til at vurdere grundlaget for budgetter ved ændringer i bedriftens fremtidige produktion. Til at foretage en individuel benchmarking kan dette hæfte eller Business Check regnearket anvendes. Hvis der er udarbejdet en driftsgrensanalyse for bedriften, kan Business Check regnearket benyttes til at lave en præsentation lig den på tabelsiderne i hæftet. Her kan man selv vælge, hvilke bedrifter, man ønsker at sammenligne sig med. Fraktilanalysen findes også i regnearket. Her er tallene for alle driftsgrensanalyserne allerede på plads, og man skal blot vælge sammenligningsgruppe og egen bedrift. Arket er udsendt til alle regnskabskontorer, og der udsendes opdateret data til arket hver uge, så de seneste analyser altid er tilgængelige. VURDERING AF KONKURRENCEEVNE For den enkelte landmand kan det være værdifuldt at vurdere egen konkurrenceevne og se, hvordan man klarer sig i forhold til andre bedrifter i samme gruppe. Det skal ikke kun være på det overordnede resultat, men på flere forskellige variable. Dermed får man mulighed for at se, på hvilke områder man har en stærk konkurrenceevne, og på hvilke der er plads til forbedringer. Man kan nemlig klare sig godt på nogle, mens man har udfordringer på andre. Til at vurdere sin konkurrenceevne er fraktilanalysen i tabel 3 og 6 et vigtigt redskab. Fraktilanalysen viser spredningen i relevante nøgle- og regnskabstal og inddeler dem i grupper efter, om de giver udtryk for en stærk konkurrenceevne, et stort forbedringspotentiale eller et middelniveau. Den bedste tredjedel ligger i gruppen med stærk konkurrenceevne osv. Det er ikke de samme bedrifter, der ligger blandt de bedste 5 pct. i alle kategorierne, men det er de bedste 5 pct. på den pågældende variabel. Man kan sammenholde egne tal med fraktilanalysen og dermed danne sig et overblik over sin konkurrenceevne. Selv hvis man ligger i front på et af områderne, betyder det dog ikke, at man ikke kan blive bedre på dette. DATAGRUNDLAG Datagrundlaget for Business Check Svin er driftsgrensanalyserne fra svineproducenternes årsrapporter, der er indberettet til økonomidatabasen senest den 21. april I driftsgrensanalysen er det muligt at adskille indtjeningen på bedriften mellem hoveddriftsgrenene helt til bundlinjen. I dette hæfte er der resultater fra driftsgrenene sohold med 7 kg grise, sohold med 30 kg grise samt for slagtesvineproduktion. Nogle svineproducenter er specialiserede og har f.eks. sohold med produktion af 7 kg grise, mens andre svineproducenter har integreret svineproduktion. Gruppen af svineproducenter med 7 kg produktion i Business Check består således både af specialiserede 7 kg producenter samt 30 kg producenter og integrerede producenter, der har foretaget driftsgrensanalyse ved 7 kg produktion. Det er som hovedregel landmænd og økonomikonsulenter, der i fællesskab har gennemført opdelingen, og efterfølgende er tallene blevet valideret af SEGES. Da det samlede datagrundlag er på 820 driftsgrensanalyser, er det ikke muligt at vise alle bedrifter i dette hæfte. Derfor er der udvalgt 15 bedrifter fra hver gruppe, som viser spredningen fra top til bund. Bedrifterne er sorteret efter årets resultat pr. årsso for smågriseproducenterne, mens der er sorteret efter årets resultat pr. slagtesvin for slagtesvineproducenterne. Grundelementet i hæfterne med Business Check er præsentationen af enkeltbedrifternes resultater. De eneste gennemsnitsberegninger er på gennemsnittet af gruppen og gennemsnittet af de 5 bedste. Søjlerne med de individuelle resultater er forsynet med et løbenummer, som peger tilbage på én og kun én bedrift. Dette understøtter muligheden for at kunne sammenligne forskellige baggrunde for de opnåede resultater, eksempelvis om der er bundet meget eller lidt kapital i produktionen. Alle tilgængelige driftsgrensanalyser der overholder krav til datakvalitet indgår i datagrundlaget, men det er kun et udvalg af de bedrifter, der har givet særskilt tilladelse til individuel præsentation, som bliver vist i hæftet. Gennemsnitsresultater er således ikke kun gennemsnittet af de viste bedrifter i en given gruppe, men gennemsnittet af de tilgængelige driftsgrensanalyser i gruppen. 4 BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 5

4 SMÅGRISEPRODUKTION I tabel 1 er en oversigt over væsentlige nøgletal baseret på gennemsnitsresultaterne for de tre grupper af smågriseproducenter. Alle tre grupper af smågriseproducenter har i gennemsnit i 2014 et negativt resultat, når alle inputfaktorer er blevet aflønnet. Det er den lave notering, der er årsagen til den lave indtjening. Igen i 2014 opnåede de store svinebedrifter med over 500 årssøer de relativt bedste resultater. De store smågriseproducenter har i gennemsnit opnået et resultat, der er 650 kr. bedre pr. årsso end de små smågriseproducenter, hvilket kan tilskrives, at de med de samme omkostninger har været i stand til at producere 0,8 flere grise pr. årsso. Krav til DB og foderomkostningerne har været næsten identiske mellem grupperne, når der måles pr. årsso. I tabel 2 er der lavet en sammenligning af tal fra 2013 og En del af udviklingen i resultatet stammer fra den generelle udvikling i købsog salgspriser. DB er faldet med ca. 500 kr. pr. so for 7 kg producenterne og for smågriseproducenterne med under 500 søer, mens DB er faldet med næsten 900 kr. for de større smågriseproducenter med over 500 søer. Det er den lavere notering, der er årsagen til det faldende DB. Krav til DB er på ca. samme niveau som sidste år for 7 kg producenterne, mens det er faldet med ca. 150 kr. for smågriseproducenterne. Da DB samtidig er faldet, betyder det, at resultatet er markant forringet i forhold til året forinden for alle tre grupper af smågriseproducenter. Tabel 1. Uddrag af resultater fra Business Check Svin 2014 smågrise. GENNEMSNITSTAL 7 KG (F) 30 KG UNDER 500 SØER (U) 30 KG OVER 500 SØER (O) Antal bedrifter Antal årssøer Fremstillingsprisen er faldet med 6 kr. pr. smågris for 7 kg producenterne. Det skyldes primært, at foderomkostningerne er faldet. For smågriseproducenter med under 500 søer er fremstillingsprisen faldet med 34 kr. pr. smågris, hvilket primært skyldes, at foderomkostningerne pr. gris er faldet. Fremstillingsprisen for smågriseproducenter med over 500 søer er faldet med 25 kr. pr. smågris, hvilket ligeledes primært kan tilskrives lavere foderomkostninger pr. gris. Foderomkostningernes fald for 7 kg og 30 kg producenterne skyldes flere grise pr. so samt lavere foderpriser. Opnået DB, kr. pr. årsso Krav til DB, kr. pr. årsso Årets resultat, kr. pr. årsso Smågrisepris, kr. pr. stk Fremstillingspris, kr. pr. stk.* Nulpunkt, kr.** 0,74 0,81 0,27 Bundet kapital, kr. pr. årsso Afkastningsgrad -1,5 % -3,4 % 1,2 % * Eksklusive værdiændringer ** Ændring i notering for et 0-resultat. Et positivt tal betyder at noteringen skal stige for at årets resultat bliver nul. Tabel 2. Sammenligning af udvalgte resultater fra Business Check Svin 2013 og 2014 smågrise GENNEMSNITSTAL ÅR 7 KG (F) Opnået DB, kr. pr. årsso Krav til DB, kr. pr. årsso Årets resultat, kr. pr. årsso Smågrisepris, kr. pr. stk. Fremstillingspris, kr. pr. smågris* 30 KG UN- DER 500 SØER (U) 30 KG OVER 500 SØER (O) Afkastningsgrad * Eksklusive værdiændringer ,8 % -0,3 % 5,3 % ,5 % -3,4 % 1,2 % 6 BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 7

5 Omkostninger og indtægter pr. årsso Kr. pr. årsso Omkostningeningeninger Indtægter Omkost- Indtægter Omkost- Indtægter F U O Salg og køb af grise af grise, netto Besætningsforskydning (inkl. værdiændringer) og andet Foder Dyrlæge, medicin, avl og diverse Arbejdsomk. Energi, vedligehold og diverse Afskrivninger Renter- og lejeomkostning Figur 1. Fordeling af omkostninger og indtægter ved smågriseproduktion. Kr Sohold 7 kg 7 kg pris Fremstillingspris pr. 7 kg smågris Figur 2. Spredning i fremstillingsprisen for sohold med 7 kg grise. FORDELING AF OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER Af figur 1 ses fordelingen af omkostninger og indtægter for 7 kg producenter og 30 kg producenter med under henholdsvis over 500 søer. Det fremgår af figuren, at de store smågriseproducenter har højere indtægter og lavere arbejdsomkostninger end de små producenter. Omvendt har de højere renteomkostninger. Foderomkostningerne er den største individuelle post og udgør ca. 48 pct. for smågriseproducenter og 38 pct. for 7 kg producenter. Den næststørste post er arbejdsomkostningerne, der udgør ca. 15 pct. for smågriseproducenter og 18 pct. for 7 kg producenter. SPREDNING I FREMSTILLINGSPRISEN Som forventet er der en stor spredning i resultaterne. I figur 2 og 3 er vist fremstillingsprisen for 7 kg og 30 kg smågriseproducenter. Samtidig illustrerer de vandrette linjer de gennemsnitligt opnåede smågrisepriser, som bedrifterne har opnået i Mens det for de større smågriseproducenter er 72 pct., der har haft en fremstillingspris, der ligger under den gennemsnitlige afregningspris i 2014, er det samme tilfældet for 53 pct. hos de mindre smågriseproducenter og 40 pct. af 7 kg producenterne. Det bemærkes, at fremstillingsprisen er uden værdiændringer % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Kr Sohold 30 kg (under 500 søer) Sohold 30 kg (over 500 søer) 30 kg pris Fremstillingspris pr. 30 kg smågris Figur 3. Spredning i fremstillingsprisen for sohold med 30 kg grise. Kr. pr. produceret smågris Hovedelementerne i fremstillingsprisen på 30 kg smågrise (over 500 årssøer) Forrentning driftskapital og øvrige omk. Inventaromk. inkl. energi Bygningsomkostninger Figur 4. Hovedelementerne i fremstillingsprisen på 30 kg smågrise (over 500 årssøer). 450 Arbejdsomkostninger % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Gennemsnit 25 % bedste Dyrlæge, medicin, avl og diverse Foderomkostninger Køb/salg af avlsdyr, besætningsforskydning (inkl. værdiændringer) og andre indtægter 8 BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 9

6 Der er størrelsesøkonomiske fordele i smågriseproduktionen, da fremstillingsprisen som det ses af figuren er lavere for større producenter end for mindre producenter. For den enkelte bedrift er det væsentligt at kende elementerne i fremstillingsprisen, så man har en idé om, hvilke af elementerne det er muligt at ændre på, og i givet fald hvor stort potentialet er i forhold til de bedste. I figur 4 er vist opdelingen i fremstillingsprisen for 30 kg smågrise for større smågriseproducenter med over 500 årssøer. De 25 pct. bedste målt på resultatet bruger eksempelvis 10 kr. mindre på foder pr. gris end gennemsnittet. Forskellene i fremstillingsprisen pr. gris skyldes primært, at de bedste 25 pct. i snit producerede 31,2 grise pr. årsso, mens gennemsnittet kun producerede 29,7 grise pr. årsso. Dette produktionsresultat har de bedste præsteret, samtidig med at de faktisk har lidt lavere omkostninger pr. årsso. ENKELTBEDRIFTERS RANGERING PÅ HOVEDPOSTER Spredning i de primære resultat- og omkostningsgrupper kan vurderes ud fra tabel 3, der er baseret på resultaterne for de store 30 kg producenter. Tabellen er konstrueret, så den viser spredningen i de enkelte posters niveau, i hver linje for sig ud fra fraktiler. Værdierne afspejler, hvor stor spredning der er inden for hvert af de viste områder. Det forventes ikke, at en bedrift skal befinde sig på 33 pct. niveauet i alle kategorier for dermed at tilhøre bedste tredjedel. Idéen er, at hver hovedpost fra en given driftsgrensanalyse kan sammenlignes med skemaet, og man kan finde frem til, hvilket niveau den enkelte post er på, i forhold til hele gruppen. Som eksempel er resultaterne, der ligger tættet på P67-bedriften i hæftet, blevet markeret med gråt. P67 er den bedrift, der ligger tættest 33 pct. niveauet i årsresultat. Ud fra markeringerne er det tydeligt, at bedrift O58 i tabel 3, der målt på årsresultat lige nøjagtig er med i bedste tredjedel af bedrifterne, ikke placerer sig i bedste tredjedel på alle målepunkter. Foderomkostningerne ligger f.eks. på et gennemsnitligt niveau, mens omkostninger til bygninger og inventar ligger i den høje ende. Driftsgrensanalysen er afhængig af korrekte tal. Det oplyste antal producerede smågrise på bedrift O58 er således i den lave ende, til gengæld er den opnåede pris pr. smågris i den høje ende. Dette viser tydeligt, at der er flere veje til at komme i bedste tredjedel mht. resultatet, hvor der er betydelig variation mht. dækningsbidrag, krav til dækningsbidrag og de forskellige omkostninger. Tabel 3. Spredning i hovedposter ved produktion af 30 kg smågrise (bedrifter med over 500 årssøer). Bedrift O58 har sat markeringer ud for egne tal. 30 KG - OVER 500 ÅRSSØER STÆRK KONKURRENCEEVNE STORT FORBEDRINGSPOTENTIALE Fraktil 5 % 10 % 25 % 33 % 40 % 50 % 60 % 67 % 75 % 90 % 95 % Producerede smågrise pr. årsso 33,2 32,6 31,4 30,9 30,5 30,0 29,2 28,9 28,0 26,5 26,2 Fremstillingspris pr. prod. smågris Afkastningsgrad 11,1 8,5 5,1 3,7 2,9 1,5 0,2-1,7-3,9-8,2-12,5 Bundet kapital pr. årsso Bruttoudbytte pr. årsso Foderomkostninger pr. årsso Dækningsbidrag pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Årets resultat pr. årsso BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 11

7 Sohold 7 kg Løbenummer Gns. Gns. F1 F6 F7 F10 F17 F21 F28 Løbenummer bedrifter i gruppen Gns. gruppen Percentil Løbenummer i grovfoderopgørelse Løbenummer i slagsafgrøder Årskøer 202 Antal årsopdræt pr. årsko 1,0 Kg EKM pr. årsko (leveret) Malkesystem Anvendt pris eget grovfoder kr./fen 1,11 pr. kg EKM Foderomkostninger ekskl. værdiændring pr. kg EKM 1,51 Fremstillingspris pr. kg EKM 2,76 Korrektion ved egen fremst.pris, grovfoder Fremstillingspris inkl. korrektion Kr. pr. kg EKM leveret 2,88 Dækningsbidrag ekskl. værdiændring pr. kg EKM 1,41 pr. årsko Værdiændring besætning og beholdninger -220 Dækningsbidrag ekskl. værdiændringer pr. årsko Krav til dækningsbidrag pr. årsko Heraf afskrivninger pr. årsko Arbejdsomkostninger pr. årsko Bygninger pr. årsko Inventar inkl. energi pr. årsko Forrentning driftskapital pr. årsko 483 Øvrige omkostninger pr. årsko 763 Bundet kapital Anvendt rentesats, pct. 2,8 Resultatkorrektion ved 4 % rente -780 Resultatkorrektion ved egen fremst.pris, grovfoder Afkastningsgrad 4,3 KA73 KA90 KA107 KA121 KA133 KA143 KA162 KA170 P60 P50 P40 P33 P26 P20 P10 P5 US18 LE79 VS154 US92 VS31 LE71 LE96 VS96 KS177 KS71 KS3 KS ,0 1,4 0,9 0,9 1,1 1,0 1,1 1, AMS AMS AMS AMS AMS AMS AMS AMS 1,10 1,14 1,09 1,10 1,11 1,10 1,12 1,12 Percentil gruppen (82) top 5 P100 P94 P93 P89 P80 P76 P67 Løbenummer i slagtesvin Antal årssøer Antal fravænnede smågrise Fravænnede grise pr. årsso 30,2 32,7 35,1 30,2 29,2 33,1 32,4 29,7 32,1 Foderomkostninger pr. årsso ,42 1,45 1,25 1,53 1,74 1,55 1,55 1,59 2,77 2,79 2,81 2,98 3,00 3,00 3,03 3,23-0,06 0,26 0,19 0,06-0,08 0,21 0,26 0,09 2,71 3,05 3,00 3,04 2,92 3,21 3,29 3,32 2,90 2,89 2,84 2,96 2,88 2,85 2,76 2,82 1,45 1,63 1,57 1,45 1,26 1,23 1,22 1,14 Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 3,1 1,8 1,0 2,5 1,8 2,1 3,4 3,0 2,5 Resultatkorrektion ved 4 % rente Afkastningsgrad -1,5 6,9 6,3 8,7 5,3 5,9 3,2 1,4 0,5 Pris pr. frav. smågris Fremstillingspris pr. frav.gris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,74-0,79-0,85-0,68-0,69-0,45 0,05 0,20 0, ,1 3,2 2,9 3,3 1,0 3,7 3,7 3, ,3 4,2 2,9 2,9-0,4 0,6-2,4-1,9 Pris sojaskrå pr. kg 3,04 3,03 3,13 3,09 3,00 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,85 1,63 1,82 1,77 1,86 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,48 4,37 4,37 4,53 3,77 3,37 1,79 5,27 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 13

8 Sohold 7 kg Løbenummer Gns. F34 F41 F50 F59 F62 F67 F76 F79 Percentil gruppen (82) P60 P51 P40 P29 P26 P20 P9 P5 Løbenummer i slagtesvin L182 Antal årssøer Antal fravænnede smågrise Fravænnede grise pr. årsso 30,2 26,2 30,4 28,5 29,6 27,8 28,6 28,5 24,8 Foderomkostninger pr. årsso Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 3,1 3,0 3,1 2,1 4,5 3,3 3,3 4,4 1,8 Resultatkorrektion ved 4 % rente Afkastningsgrad -1,5-0,5-1,4-1,8-4,9-3,0-4,5-10,5-18,2 Pris pr. frav. smågris Fremstillingspris pr. frav.gris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,74 0,62 0,62 0,84 1,13 1,37 1,43 2,38 3,28 Pris sojaskrå pr. kg 3,04 3,09 3,05 3,01 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,85 1,93 1,73 1,78 1,78 1,70 1,81 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,48 3,16 4,85 2,74 5,34 2,66 3,75 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 15

9 Sohold 30 kg under 500 årssøer Løbenummer Gns. Gns. U1 U4 U8 U14 U26 U33 U43 Percentil gruppen (129) top 5 P100 P98 P95 P90 P81 P75 P67 Løbenummer i slagtesvin L89 M5 M67 Antal årssøer Antal producerede smågrise Producerede grise pr. årsso 28,9 30,5 31,0 29,9 30,9 32,3 26,6 32,3 32,2 Vægt solgte/overførte smågrise, kg 31,6 31,4 33,0 32,0 31,0-29,0 27,0 35,0 Foderomkostninger pr. årsso Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 2,7 1,9 1,2 1,8 1,3 1,9 0,8 1,7 4,7 Resultatkorrektion ved 4 % rente Afkastningsgrad -3,4 8,3 10,8 7,0 6,4 5,5 2,4 0,8 3,4 Pris pr. prod. smågris Fremstillingspris pr. smågris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,81-0,94-1,16-0,89-0,64-0,49-0,11 0,10 0,23 Pris sojaskrå pr. kg 3,10 3,00 3,03 3,06 3,63 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,82 1,93 1,89 1,96 1,91 1,61 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,14 2,66 2,66 2,74 2,30 2,09 4,03 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 17

10 Sohold 30 kg under 500 årssøer Løbenummer Gns. U52 U64 U78 U91 U98 U104 U116 U123 Percentil gruppen (129) P60 P51 P40 P30 P25 P20 P11 P5 Løbenummer i slagtesvin S114 M52 M53 L166 L4 L6 Antal årssøer Antal producerede smågrise Producerede grise pr. årsso 28,9 30,0 26,9 24,2 29,6 29,2 27,8 30,3 26,8 Vægt solgte/overførte smågrise, kg 31,6-29,0 30,0 34,0 33,0 32,0 30,0 30,0 Foderomkostninger pr. årsso Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 2,7 1,5 4,2 2,3 2,3 4,6 4,1 2,9 1,9 Resultatkorrektion ved 4 % rente , , Afkastningsgrad -3,4-3,9-2,0-4,9-7,6-7,6-16,8-12,1-16,1 Pris pr. prod. smågris Fremstillingspris pr. smågris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,81 0,37 0,72 1,21 1,29 1,49 1,74 1,93 3,25 Pris sojaskrå pr. kg 3,10 3,12 3,18 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,82 2,02 1,82 1,65 0,48 1,86 1,70 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,14 2,89 2,56 2,79 3,34 2,58 2,38 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 19

11 Sohold 30 kg over 500 årssøer Løbenummer Gns. Gns. O4 O6 O14 O18 O35 O44 O58 Percentil gruppen (173) top 5 P98 P97 P92 P90 P80 P75 P67 Løbenummer i slagtesvin S108 L168 Antal årssøer Antal producerede smågrise Producerede grise pr. årsso 29,7 33,1 34,7 31,2 30,9 28,1 32,3 32,0 26,4 Vægt solgte/overførte smågrise, kg 31,0 31,8 28,0 33,0 31,0 31,0 29,0 32,0 31,0 Foderomkostninger pr. årsso Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 3,0 2,8 5,1 2,4 3,4 1,5 4,1 1,5 2,7 Resultatkorrektion ved 4 % rente , Afkastningsgrad 1,2 12,3 11,2 9,0 10,0 7,9 6,3 4,4 3,8 Pris pr. prod. smågris Fremstillingspris pr. smågris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,27-1,46-1,23-1,19-1,10-0,80-0,40-0,33-0,21 Pris sojaskrå pr. kg 3,05 3,07 3,11 3,25 3,03 3,07 2,81 3,02 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,87 1,86 1,74 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,32 5,56 4,98 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 21

12 Sohold 30 kg over 500 årssøer Løbenummer Gns. O71 O87 O104 O122 O131 O140 O157 O165 Percentil gruppen (173) P60 P50 P40 P30 P25 P20 P10 P5 Løbenummer i slagtesvin L167 L196 M8 Antal årssøer Antal producerede smågrise Producerede grise pr. årsso 29,7 32,2 30,2 30,6 31,6 30,6 28,7 28,0 31,8 Vægt solgte/overførte smågrise, kg 31,0 32,0 33,0 31,0 31,0 29,0 29,0 32,0 33,0 Foderomkostninger pr. årsso Værdiændring besætning pr. årsso Arbejdsomkostninger pr. årsso Bygningsomkostninger pr. årsso Inventaromk. inkl. energi pr. årsso Forrentning driftskapital pr. årsso Øvrige omkostninger pr. årsso Krav til dækningsbidrag pr. årsso Bundet kapital pr. årsso Anvendt rentesats, pct. 3,0 3,7 2,8 2,2 3,7 3,7 2,6 3,1 1,5 Resultatkorrektion ved 4 % rente Afkastningsgrad 1,2 4,0 2,1-2,3-0,5-1,4-7,2-16,8-7,8 Pris pr. prod. smågris Fremstillingspris pr. smågris Ændring i noteringen for et 0-resultat 0,27-0,06 0,14 0,39 0,71 0,92 1,14 1,41 1,63 Pris sojaskrå pr. kg 3,05 2,91 2,86 3,02 3,07 Pris færdigblanding søer pr. kg 1,87 1,72 1,90 1,71 Pris færdigblanding smågrise pr. kg 3,32 2,13 3,90 2,55 5,26 Salg/overførsel smågrise Salg andre svin Køb af grise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Tilskudsfoder og råvarer Færdigblanding Andet foder Dyrlæge og medicin Avl og rådgivning Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje af driftsbygninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 23

13 SLAGTESVINEPRODUKTION I tabel 4 er der en oversigt over væsentlige nøgletal baseret på gennemsnitsresultaterne for de tre grupper af slagtesvineproducenter. Som det fremgår af tabellen var der ingen af størrelsesgrupperne, der var i stand til at aflønne alle inputfaktorer med den afregningspris, der blev opnået i Igen blev de bedste resultater opnået af de store slagtesvinebedrifter med over producerede slagtesvin, mens de mindste producenter med under producerede slagtesvin opnåede de dårligste resultater. De store slagtesvineproducenter har klaret sig 41 kr. bedre pr. slagtesvin end de små slagtesvineproducenter og 9 kr. bedre end de mellemstore. Det tyder på en tendens til aftagende størrelsesøkonomi, da det meste af forskellen på 41 kr. kan hentes ved at gå fra at være lille til at være mellemstor slagtesvineproducent. Krav til DB falder, jo større slagtesvineproduktionen er. Der opnås desuden et større DB ved stigende produktionsstørrelse. De størrelsesøkonomiske fordele er opnået på kapacitetsomkostningerne (24 kr.), særligt arbejdsomkostningerne, og på foderomkostningerne (18 kr.), når de slagtesvineproducenter med over producerede slagtesvin sammenlignes med de slagtesvineproducenter med under producerede. Tabel 4. Uddrag af resultater fra Business Check Svin 2014 Slagtesvin. Bemærk at mange mindre slagtesvineproducenter er smågriseproducenter, der opfeder en mindre gruppe slagtesvin. Der kan ofte være tale om restgrise, hvor en del ikke kan sælges til fuld smågrisepris. I tabel 5 er der lavet en sammenligning af tal fra 2013 og En del af udviklingen i resultatet stammer fra den generelle udvikling i købsog salgspriser. Derudover har det også en betydning, at det ikke er de samme bedrifter, der indgår i analysen begge år. Alle tre grupper af slagtesvineproducenter har i gennemsnit tabt penge på at producere slagtesvin i Forklaringen er den lavere slagtesvinenotering. For de store slagtesvineproducenter er DB faldet med 16 kr. pr. slagtesvin i 2014 i forhold til i Afregningsprisen var lavere i 2014 end i 2013, så bruttoudbyttet faldt med 59 kr. pr. slagtesvin. Foderomkostningerne faldt til gengæld med 44 kr. pr. slagtesvin, hvilket primært skyldes lavere foderpriser. Krav til DB er faldet med 2 kr. for de store slagtesvineproducenter. Det betyder, at resultatet er blevet 15 kr. dårligere pr. slagtesvin i forhold til året forinden. Fremstillingsprisen hos de store slagtesvineproducenter er faldet med 1,21 kr. pr. kg. Heraf skyldes 63 øre lavere foderomkostninger, mens der spares 33 øre på lavere smågrisepriser. Slagtevægten er øget med 1,7 kg, hvilket generelt har en positiv virkning på fremstillingsprisen pr. kg. For de mellemstore slagtesvineproducenter er fremstillingsprisen faldet med 1,15 kr. pr. kg. Heraf skyldes 54 øre højere foderomkostninger, mens der spares 37 øre på smågriseprisen. Slagtevægten er ligeledes øget med 1,7 kg i Fremstillingsprisen for de små slagtesvineproducenter er faldet med 1,27 kr. kg. Heraf skyldes 56 øre lavere foderomkostninger, mens det koster 31 øre mindre at indkøbe smågrise. Slagtevægten er øget med 1,3 kg i årets løb. De lavere smågrisepriser og foderpriser, samt en højere slagtevægt, har været med til at afskærme slagtesvineproducenterne fra yderligere forværring i resultatet. GENNEMSNITSTAL SLAGTESVIN PROD. (L) SLAGTESVIN PROD. (M) SLAGTESVIN > PROD. (S) Antal bedrifter Antal slagtesvin Tabel 5. Sammenligning af udvalgte resultater fra Business Check Svin 2013 og 2014 Slagtesvin. GENNEMSNITSTAL ÅR SLAGTESVIN PROD. (L) SLAGTESVIN PROD. (M) SLAGTESVIN > PROD. (S) Opnået DB, kr. pr. slagtesvin Krav til DB, kr. pr. slagtesvin Årets resultat, kr. pr. slagtesvin Pris pr. prod. slagtesvin, kr. pr. kg 10,97 10,93 10,81 Fremstillingspris, kr. pr. kg* 11,56 11,14 10,89 Nulpunkt, kr.** 1,81 1,02 0,82 Bundet kapital, kr. pr. slagtesvin Afkastningsgrad -7,4 % -3,7 % -2,3 % * Eksklusive værdiændringer. ** Ændring i notering for et 0-resultat. Et positivt tal betyder, at noteringen skal stige, for at årets resultat bliver nul. Opnået DB, kr. pr. slagtesvin Krav til DB, kr. pr. slagtesvin Årets resultat, kr. pr. slagtesvin Pris pr. prod. slagtesvin, kr. pr. kg Fremstillingspris, kr. pr. kg* Afkastningsgrad, pct. * Eksklusive værdiændringer ,97 11,98 11, ,97 10,93 10, ,80 12,29 12, ,53 11,14 10, ,6 % -1,9 % 0,3 % ,4 % -3,7 % -2,3 % 24 BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 25

14 FORDELING AF OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER Af figur 5 ses fordelingen af omkostninger og indtægter for slagtesvineproducenter med , samt over slagtesvin. Det fremgår af figuren, at omkostningerne er lavere, jo større slagtesvineproducenterne er. Det er især foderomkostningerne der er lavere, men også arbejdsomkostninger samt energi, vedligehold og diverse kapacitetsomkostninger er lavere. Foderomkostningerne er den største individuelle post og udgør ca. 68 pct. af omkostningerne, mens de øvrige omkostninger er jævnt fordelt. Heraf udgør arbejdsomkostninger med ca. 7 pct. og andre kapacitetsomkostninger med ca. 8 pct. de væsentligste poster. SPREDNING I FREMSTILLINGSPRISEN Som forventet er der en stor spredning i resultaterne. I figur 6 er vist fremstillingsprisen for de tre grupper af slagtesvineproducenter. Samtidig illustrerer den vandrette linje den gennemsnitligt opnåede afregningspris for slagtesvin, som bedrifterne har opnået i Af resultaterne ses det, at for de store slagtesvineproducenter er det 51 pct., der har haft en fremstillingspris, der ligger under den gennemsnitlige afregningspris i For de mellemstore producenter er tallet 37 pct., mens det for de små kun er 29 pct. Det bemærkes, at fremstillingsprisen er uden værdiændringer. Omkostninger og indtægter pr. slagtesvin Kr. pr. slagtesvin Salg og køb af grise af grise, netto Besætningsforskydning (inkl. værdiændringer) og andet Figur 5. Fordeling af omkostninger og indtægter ved slagtesvineproduktion. Foder Kr Slagtesvin ( ) Slagtesvin ( ) Slagtesvin (o ) Afregningspris Omkostningeninger Indtægter Omkost- Indtægter prod prod. Omkostninger Indtægter Over prod. Fremstillingspris pr. kg slagtevægt Dyrlæge, medicin, avl og diverse Arbejdsomk. Energi, vedligehold og diverse Afskrivninger Renter- og lejeomkostning Figur 6. Spredning i fremstillingsprisen for slagtesvineproduktion. Størrelsen har altså betydning for fremstillingsprisen, da kurverne for de mindre producenter ved slagtesvin tydeligt ligger højere end kurverne for de større producenter. Det bemærkes dog, at en del af de små slagtesvineproducenter er smågriseproducenter, der også har slagtesvineproduktion i mindre omfang. Dette kan være med til at forklare, hvorfor nogle af de små slagtesvineproducenter har de laveste fremstillingsomkostninger, da deres interne smågrisepris er lavere end den pris, rene slagtesvineproducenter har måttet betale. For den enkelte bedrift er det væsentligt at kende elementerne i fremstillingsprisen, så man har en idé om, hvilke af elementerne, det er muligt at ændre på, og i givet fald hvor stort potentialet er i forhold til de bedste. Kr. pr. kg produceret slagtevægt 11,33 0,21 0,44 0,52 0,40 0,16 4,45 Hovedelementerne i fremstillingsprisen på slagtesvin (over producerede slagtesvin) 10,76 0,17 0,42 0,50 0,14 0,35 4,23 I figur 7 er vist opdelingen i fremstillingsprisen for 1 kg produceret slagtevægt vist for større slagtesvineproducenter med over producerede. De 25 pct. bedste målt på resultatet bruger 22 øre mindre på foder pr. kg end gennemsnittet og 21 øre mindre på køb af smågrise og besætningsforskydning. Produktiviteten er ikke angivet i driftsgrensanalysen, men forskellene må skyldes både lavere opnåede foderpriser og en bedre foderudnyttelse. Samtidig må dødeligheden og de opnåede tillæg være bedre hos den bedste 25 pct. De bedste 25 pct. er med knap producerede slagtesvin ca slagtesvin større end gennemsnittet af de større slagtesvineproducenter. Forrentning driftskapital og øvrige omk. Inventaromk. inkl. energi Bygningsomkostninger Figur 7. Hovedelementerne i fremstillingsprisen på slagtesvin (over producerede slagtesvin). 9 Arbejdsomkostninger 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter 5,15 4,94 Dyrlæge, medicin og diverse Foderomkostninger Køb af smågrise, besætningsforskydning (inkl. værdiændringer) og andre indtægter Gennemsnit 25 % bedste 26 BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 27

15 ENKELTBEDRIFTERS RANGERING PÅ HOVEDPOSTER Spredning i de primære resultat- og omkostningsgrupper kan vurderes ud fra tabel 6, der er baseret på resultaterne for de store slagtesvineproducenter. Tabellen er konstrueret, så den viser spredningen i omkostningernes niveau i hver linje for sig ud fra fraktiler. Værdierne afspejler, hvor stor spredning der er inden for hvert af de viste områder. Det forventes ikke, at en bedrift skal befinde sig på 33 pct. niveauet i alle kategorier for dermed at tilhøre bedste tredjedel. Idéen er, at hver hovedpost fra en given driftsgrensanalyse kan sammenlignes med skemaet, og man kan finde frem til, hvilket niveau den enkelte post er på i forhold til hele gruppen. Som eksempel er resultaterne, der ligger tættest på P67-bedriften i hæftet, blevet markeret med gråt. P67 er den bedrift, der ligger tættest 33 pct. niveauet i årsresultat. Ud fra markeringerne er det tydeligt, at bedrift S38 i tabel 6, der målt på årsresultat lige nøjagtig er med i bedste tredjedel af bedrifterne, ikke placerer sig i bedste tredjedel på alle målepunkter. F.eks. ligger foderomkostningerne blandt de 25 pct. bedste, mens bruttoudbyttet ligger dårligere end middelniveauet. Dette viser tydeligt, at der er flere veje til at komme i bedste tredjedel mht. resultatet, hvor der er betydelig variation mht. dækningsbidrag, krav til dækningsbidrag og de forskellige omkostninger. Tabel 6. Spredning i hovedposter ved produktion af slagtesvin (bedrifter med over producerede slagtesvin). Bedrift S38 har sat markeringer ud for egne tal. SLAGTESVIN - OVER PRODUCEREDE SLAGTESVIN STÆRK KONKURRENCEEVNE STORT FORBEDRINGSPOTENTIALE Fraktil 5 % 10 % 25 % 33 % 40 % 50 % 60 % 67 % 75 % 90 % 95 % Fremstillingspris pr. kg slagtesvin 10,08 10,28 10,59 10,69 10,78 10,92 11,06 11,23 11,39 11,76 12,15 Afkastningsgrad 7,2 4,7 2,0 0,2-0,9-3,1-4,2-5,3-6,8-12,1-14,6 Bundet kapital pr. slagtesvin Bruttoudbytte pr. slagtesvin Foderomkostninger pr. slagtesvin Dækningsbidrag pr. slagtesvin Krav til dækningsbidrag pr. slagtesvin Arbejdsomkostninger pr. slagtesvin Bygningsomkostninger pr. slagtesvin Inventaromk. inkl. energi pr. slagtesvin Årets resultat pr. slagtesvin BUSINESS CHECK BUSINESS CHECK 29

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret. Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises

Læs mere

Business Check VEJLEDNING. Nøgletal og begreber

Business Check VEJLEDNING. Nøgletal og begreber Business Check VEJLEDNING Nøgletal og begreber Business Check VEJLEDNING Business Check er produceret af SEGES på baggrund af data i form af driftsgrensanalyser udarbejdet og i ndberettet af de lokale

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Fremstillingspris skind V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Tjente vi Super egentlig hammerslag, penge på det men hammerslag? 2. november 2016 Dagsorden Hvad er fremstillingspris Forskellige nøgletal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 FORORD Ved at bruge Business Check-værktøjerne

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER NOTAT NR. 1629 Analyse af smågriseproducenternes regnskaber viser, at fremstillingsprisen er afgørende for at opnå god økonomi i smågriseproduktionen. INSTITUTION:

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere