Fysik Formelsamling. Kilde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk"

Transkript

1 Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever på alle klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version. Kilde Copyright Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn) Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby) K l a s s e t r i n 1.G til 3.G HTX D a t o

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 SI-Enheder... 5 Tabelværdier... 6 Vand... 6 Jorden og Solen... 6 Andre Enheder... 7 Konstanter... 8 Energi og Varme... 9 Fysiske størrelser... 9 Formel... 9 Mekanik Fysiske størrelser SI Enheder Retlinjet bevægelse Retlinjet bevægelse med konstant hastighed Retlinjet bevægelse med konstant acceleration Bevægelse i homogent kraftfelt Periodisk bevægelse Harmonisk bevægelse Cirkelbevægelse med konstant fart Kraft og arbejde Arbejde og energi Effekt Stød Tyngdekraft Gravitation Elastisk kraft Gnidning Tryk og densitet Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 2

3 Ideal gasser Bølger Fysiske størrelser Harmonisk bølge Interferens Stående bølger Bøjning i gitter Spejling og brydning Atom og Kernefysik Fysiske størrelser Elektromagnetisk stråling Absorption af ioniserende stråling Atomer, elektroner og stråling Kernefysik Radioaktiv henfald Kerners energiforhold Elektricitet og Magnetisme Fysiske størrelser Resistorer Resistansen af en homogen tråd Retlinjet bevægelse Strømforsyning Kapacitorer Elektrostatik Magnetfelter Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 3

4 Forord Nærværende formelsamling er udarbejdet som led i et projekt i 1999, som var en del af de konkurrencer som ThinkQuest lavede hvert år. Kim Hansen og mit projekt blev en online formelsamling i matematik og fysik som skulle kunne bruges til og med A-niveau. Ideen var, at når vi alligevel var på vej mod det papirløse samfund, så hvorfor ikke lave en online formelsamling som alle kunne bruge. Vi var begge fascineret af internettets muligheder, hvormed projektet faldt os naturligt. Vi vandt ikke denne konkurrence, men til gengæld blev vores online formelsamling en større succes end vi havde forventet. Siden som i flere år lå på viste sig at blive brugt hyppigt. Oftere og oftere kom der mail i vores indbakke med rosende ord, forslag til ændringer og enkelte rettelser. Da ThinkQuest for længst er lukket ned, valgte jeg at integrer den på min hjemmeside hvor jeg havde mulighed for at opdaterer den lidt. Der var ikke længere adgang til ThinkQuest, og siden havde brug for enkelte tilretninger. Siden er netop blevet lanceret på og hvor den fremover vil være at finde. Ideen er, at matematik og fysikdelen skal opdateres af HTX er som har interesse i at supportere opdateringer og vedligeholdelse af siden. En side som altid skal forblive gratis at benytte. Men det kræver at der er HTX er som melder sig under fanerne. Som tiden er gået, er både Kim og jeg i gang med uddannelser, som er langt fra den tekniske matematik og fysik, hvormed vores viden omkring de to områder desværre er svundet ud til fordel for anden viden. Det betyder at vi har planer om at udvide formelsamlingen med økonomiske formler, hvormed HHX er i fremtiden også vil kunne gøre brug af samlingen. Men det er kun et startskud til en lang udvikling. Siden skal vokse. Vi holder de større planer tæt ind til kroppen, men kan kun anbefale at man følger med i udviklingen på siden. Vores kilder til projektet var datidens tilgængelige opslagsværker, som var udleveret i matematik og fysik, samt de formler som vi kunne finde. Vi er begge glade for, at Kasper Christensen har samlet vores formelsamling i et dokument, og har lavet en pæn opsætning og et pænt design som præsenterer vores samling pænt. Vi håber at TEC Lyngby får gavn og glæde af samlingen, som nu både er på og i dokumentform. Denne publikation som udgives af Kasper Christensen, TEC Lyngby, med tilladelse af os, er gratis og må ikke bruges eller distribueres kommercielt. God fornøjelse. Frederikshavn 30. marts 2008 Kristian Thostrup v/ Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 4

5 SI-Enheder Navn Enhed Forkortelse Værdi Længde Meter m Grundenhed Masse Kilogram kg Grundenhed Tid Sekund s Grundenhed Strømstyrke Ampere A Grundenhed Stofmængde Mol mol Grundenhed Temperatur Kelvin K Grundenhed Frekvens Hertz Hz 1 Hz = 1s^-1 Kraft Newton N 1 N = 1 kg*m/s^2 Tryk Pascal Pa 1 Pa = 1 N/m^2 Arbejde, energi varmemængde Joule J 1 J = 1 N*m Effekt Watt W 1 W = 1 J/s Elektrisk ladning Coulomb C 1 C = 1 A*s Elektrisk spænding, spændingsfald, elektromotorisk kraft Volt V 1 V = 1 J/C Magnetisk fluxtæthed Tesla T 1 T = 1 N/(A*m) Kapacitans Farad F 1 F = 1 C/V Resistans Ohm W 1 W = 1 V/A Aktivitet Becquerel Bq 1 Bq = 1 s^-1 Absorberet dosis Gray Gy 1 Gy = 1 J/Kg Dosisækvivalent Sievert Sv 1 Sv = 1 J/Kg Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 5

6 Tabelværdier Vand Densitet ved 20*C 1 Specifik varmekapacitet ved 20*C 4,18 Fordampningsvarme ved 100*C Isens smeltevarme ved 0*C 2, Molar masse 18 Jorden og Solen Tyngdeaccelerationen i Danmark Jordens masse Jordens middelradius Afstanden mellem Jorden og Solen Solens masse 9,82 5, , ,5 10 1,99 10 Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 6

7 Andre Enheder Navn Enhed Værdi Liter L 1 10 År år 1 å 3, Atommasseenhed u 1 1,66 Ton t 1 10 Bar bar 1 10 Atmosfære atm 1 1, Kilowatt-time kwh 1 1,6 10 Elektronvolt ev 1 1, Energiækvivalentet til 1 u ,5 Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 7

8 Konstanter Navn Enhed Værdi Lysets fart i vakuum c 3 10 Plancks konstant h 6,63 10 Elementarladningen e 1, Avogadros konstant NA 6,02 10 Gaskonstanten R 8,31 0,821 Boltzmanns konstant k 1, Vakuumpermeabiliteten m0 1, Vakuumpermittiviteten E0 8,85 10 Elektronens masse me 9, ,49 10 Protonens masse mp 1, Neutronens masse mn 1, Gravitationskonstanten G 6,67 10 Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 8

9 Energi og Varme Fysiske størrelser SI Enheder E: Energi J Joule Q: Varmemængde J Joule A: Arbejde J Joule T: Kelvin temperatur K Kelvin t: Celsius temperatur C: Varmekapacitet J/K c: Specifik varmekapacitet J/K m: Masse kg Kilogram Formel 273 Beskrivelse T er kelvintemperaturen, og t er celsinustemperaturen. Temperaturforskelle har samme talværdi på de to skalaer. Q er den varmemængde, som tilføres et system, når systemet har varmekapaciteten C, og temperaturstigningen er DT. C er varmekapaciteten af en mængde med massen m af et stof med den specifikke varmekapacitet c. Q er den varmemænde, som en stofmængde afgiver eller modtager, når den skifter tilstandsform (fordampe, fortætter, smelter, størkner). L er stoffets specifikke overgangsvarme (fordampningsvarme, smeltevarme), og m er stofmængdens masse. DE er tilvæksten i et systems energi, når systemet tilføres varmemængden Q og arbejdet A. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 9

10 Mekanik Fysiske størrelser SI Enheder t : Tid s Sekund s, x, y: Stedkoordinat m Meter v: Hastighed, fart m/s a: Acceleration m/s^2 m: Masse kg Kilogram r : Densitet kg/m^3 p: Impuls, bevægelsesmængde kg*m/s Fres: Resulterende kraft N Newton A: Arbejde J Joule P: Effekt W Watt Ekin: Kinetisk energi J Joule Epot: Potentiel energi J Joule T: Omløbstid, periode s Sekund F: Frekvens Hz Hertz w: Vinkelhastigheden s^-1 Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 10

11 Retlinjet bevægelse Hastigheden v er stedfunktionens differentialkvotient. Hastigheden til tidspunktet to er hældningskoefficienten for (t,s)-grafens tangent i punktet (to,so). Middelværdien vmiddel af hastigheden i et interval omkring et punkt er en tilnærmet værdi for hastigheden i punktet. Accelerationen a er hastighedsfunktionens differentialkvotient. Accelerationen til tidspunkt to er hældningskoefficienten for (t,v)-grafens tangent i punktet (to,vo). Middelværdien amiddel af accelerationen i et interval omkring et punkt er en tilnærmet værdi for accelerationen i punktet. Retlinjet bevægelse med konstant hastighed Stedfunktionen for en bevægelse med konstant hastighed v og begyndelsessted 0 m Retlinjet bevægelse med konstant acceleration Stedfunktionen for en bevægelse med konstant acceleration a, og begyndelseshastighed e 0 m/s og begyndelsessted 0 m. Hastighedsfunktionen for en bevægelse med konstant accelerationa og begyndelseshastighed 0 m/s. Sammenhængen mellem hastighed v og steds for en bevægelse med konstant acceleration a, begyndelseshastighed 0 m/s og begyndelsessted 0 m. Stedfunktionen for en bevægelse med konstant acceleration a, begyndelseshastighed v 0 og begyndelsessted s 0. Hastighedsfunktionen for en bevægelse med konstant acceleration a og begyndelsessted v 0. Sammenhængen mellem hastighed og sted for en bevægelse med konstant acceleration a, begyndelseshastighed v 0 og begyndelsessted s0. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 11

12 0 cos Bevægelse i homogent kraftfelt sin Stedkoordinaterne for en plan bevægelse med konstant acceleration. Accelerationen har størrelsen a og er rettet i y-aksens negative retning. Begyndelseshastigheden er i x-aksens retning v0*sin(a). Begyndelsesstedet er (0m, 0m). 0 cos 0 sin Hastighederne i henholdsvis x-aksens retning og y- aksens retning for en plan bevægelse med konstant acceleration. Accelerationen har størrelsen a og er rettet i y-aksens negative retning. Begyndelseshastigheden er i x-aksens retning v0*cos(a), og i y-aksens retning v0*sin(a). Farten i en plan bevægelse, når hastigheden i x-aksens retning er vx, og i y-aksens retning vy. Periodisk bevægelse 1 2 Sammenhængen mellem frekvensen f og perioden T for en periodisk bevægelse. Sammenhængen mellem vinkelhastigheden w og perioden T for en periodisk bevægelse. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 12

13 Harmonisk bevægelse sin cos sin Stedfunktionen for en harmonisk bevægelse. Det største udsving A kaldes amplituden. Bevægelsen kan også beskrives ved en cosinusfunktion. Hastighedsfunktionen for en harmonisk bevægelse med stedfunktionen Accelerationsfunktionen for en harmonisk bevægelse med stedfunktionen. Cirkelbevægelse med konstant fart Størrelsen af farten i en cirkelbevægelse med radius r, omløbstid T, konstant vinkelhastighed w og frekvens f. Størrelsen af accelerationen i en cirkelbevægelse med radius r, konstantfart v, vinkelhastighed w, ømløbstid T og frekvens f. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 13

14 Kraft og arbejde 1 2 cos Impulsen af en partikel med massen m og hastigheden v. Newtons anden lov. Den resulterende kraft er med tilnærmelse middelværdien af impulsændring pr. tidsenhed. Fres er den resulterende kraft på en partikel med massen m og acceleration a. Hvis to enkeltkrafter på en partikel har samme retning, er størrelsen af den resulterende kraft summen af de to enkeltkræfters størrelse. Hvis kræfterne er modsat rettede, er størrelsen af den resulterende kraft differensen mellem de to enkeltkræfters størrelse. Hvis kræfterne ikke er paralelle, bestemmes størrelsen og retning af den resulterende kraft ved hjælp af kræfternes parallelogram. er tilvæksten i partiklens impuls, når partiklen påvirkes af en konstant resulterede kraft Fres i tidsrummet. A er det arbejde, som en konstant kraft F udfører på en partikel, der forskydes strækningen D s i kraftens retning. Det arbejde, som en varierende kraft F udføre på en partikel under forskydning fra s1 og s2, kan beregnes som arealet under (s,f)-grafen s=s1 tils=s2. A er det arbejde, som en konstant kraft F udføre på en partikel, der forskydes D s i en retning, der danner vinklen a med kraftens retning. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 14

15 Arbejde og energi 1 2 Den kinetiske energi af en partikel med massen m og hastigheden v. Den resulterende krafts arbejde er lig tilvæksten af partiklens kinetiske energi. Når en partikel forskydes i et konservativt kraftfelt, er det arbejde, feltkraften udfører på partiklen, lig minus tilvæksten af partiklens potentielle energi. Den mekaniske energi er summen af den kinetiske energi og den potentielle energi. I et isoleret mekanisk system uden gnidning er den mekaniske energi bevaret. De ydre kræfters arbejde på et system er lig tilvæksten af systemets energi. Effekt cos P er den effekt, hvormed arbejdet A udføres. Effekten kan med tilnærmelse beregnes som P=D A/DT. P er den effekt, hvormed kraften F udfører arbejde på en partikel, når partiklen har hastigheden v i kraftens retning. P er den effekt, hvormed energien E omsættes. Effekten kan med tilnærmelse beregnes som P=DE/Dt. Stød Impulsbevarelsessætningen for et centralt stød. Et stød er centralt, når partiklerne bevæger sig langs samme rette linie før og efter stødet. Impulsbevarelsessætningen for et centralt, fuldstændig uelastisk stød. Et stød er fuldstændig uelastisk, når partiklerne følges ad efter stødet. Q-værdien for en proces er tilvæksten af den kinetisk energi under processen. Et sammenstød kaldes elastisk, når Q-værdien for stødprocessen er 0 J. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 15

16 Tyngdekraft F er størrelsen af tyngdekraften på et legeme med massen m et sted, hvor tyngdeaccelerationen er g. Epot er den potentielle energi af en partikel med massen m i højden h over nulpunktet i et homogent tyngdefelt. Gravitation F er størrelsen af gravitationskraften mellem to partikler med masserne m og M i afstanden r fra hinanden. Epot er den potentielle energi af to partikler med masserne m og M i afstanden r fra hinanden, som påvirker hinanden med gravitationskraften. Elastisk kraft En kraft er elastisk, hvis den er rettet mod et bestemt punkt, ligevægtsstillingen, og dens størrelse er proportional med afstanden x fra ligevægtsstillingen. Konstanten k kaldes fjederkonstanten eller stivheden. T er svingningstiden for en partikel med massen m, der er påvirket af en elastisk kraft med fjederkonstanten k. Epot er den potentielle energi af et elastisk system med fjederkonstanten k, idet nulpunktet for den potentielle energi er i ligevægtsstillingen. Gnidning μ Størrelsen af gnidningskraften mellem faste, tørre flader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Fn er størrelsen af normalkraften, og m er gnidningskoefficienten. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 16

17 Tryk og densitet Densiteten af et stof er massen pr. rumfangsenhed ø Trykket p er kraften pr. arealenhed. er trykbidraget fra en væske eller en gas med densiteten d stykket h under overfladen. F er størrelsen af opdriften på et legeme, der fortrænger rumfanget V af en væske eller en gas med densiteten d. A tilført er det arbejde, der tilføres et system ved en proces, hvorunder systemets volumen vokser med DV, mens trykket p er konstant. Arbejdstilførelsen ved volumeændring fra V1 til V2, når trykket variere, kan beregnes af arealet under (V,p)- grafen fra V=V1 til V=V2. Ideal gasser Sammenhængen mellem trykket p, rumfanget V og kelvintemperaturen T af en afspærret mængde af en idealgas. Tilstandsligningen for en afspærret mængde af en idealgas. n=m/m er stofmængden angivet i mol, M er gassens molære masse, og R er gaskonstanten. Tilstandsligningen for en afspærret mængde af en idealgas, der indeholder N molekyler. k er Boltzmanns konstant. Ekin er middelværdien af et et atoms kinetiske energi i en én-atomig idealgas med kelvintemperaturen T. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 17

18 Bølger Fysiske størrelser SI Enheder v: Udbredelseshastighed m/s Meter / sekund T: Periode s Sekund l: Bølgelængde m Meter f: Frekvens Hz Hertz Harmonisk bølge 1 T er perioden og f frekvensen for en harmonisk bølge v er udbredelseshastigheden, l bølgelængden og f frekvensen for en harmonisk bølge. Interferens 1 2 Betingelsen for konstruktiv interferens i punktet P mellem to bølger, der udsendes i fase fra punkterne A og B. Betingelsen for destruktiv interferens i punktet P mellem to bølger, der udsendes i fase fra punkterne A og B. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 18

19 Stående bølger 4 2 I en stående bølge findes punkter, hvor der hele tiden er destruktiv interferens. Disse punkter kaldes knuder. Der findes også punkter, hvor der hele tiden er konstruktiv interferens. Disse punkter kaldes buge. På figuren er buge markeret med B og knuder med K. Afstanden mellem en buge og den nærmeste knude er l/4, og afstanden mellem to på hinanden følgende knuder eller buge er l/2. Bøjning i gitter sin Når stråling falder vinkelret ind på gitterets plan, er der konstruktiv interferens i de retninger, som danner vinklerne qm med den indfaldene retning. Spejling og brydning sin sin i i er indfaldsvinklen, og s er spejlingsvinklen i er indfaldsvinklen, og b er brydningsvinklen. Konstanten n12 er det relative brydningsforhold for overgangen fra medium 1 til medium 2. n12 er det relative brydningsforhold for overgang mellem to medier, når udbredelseshastigheden i de to medier er v1 og v2 Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 19

20 Atom og Kernefysik Fysiske størrelser SI Enheder A: Aktivitet Bq Becquerel k: Halveringskonstanten T½: Halveringstid s Sekund l: Bølgekængde m Meter f: Frekvens Hz Hertz A: Neukleontal Z: Protontal D: Absorberet dosis Gy Gray H: Dosisækvivalent Sv Sievert E: Energi J Joule m: Masse kg Kilogram f: Tid s Sekund Elektromagnetisk stråling Elektromagnetisk stråling (som fx synligt lys, røntgenstråling, gammastråling) udbreder sig i vakuum med lysets fart c. E er energien af en foton med frekvensen Absorption af ioniserende stråling Den absorberede dosis D er den energi, som den ioniserede stråling afsætter pr. masseenhed. H er dosisækvivalentent ved en bestråling, når strålingens kvalitetsfaktor er Q, og den absorberede dosis er D. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 20

21 Atomer, elektroner og stråling 13,61 Al 2 sin En er energien af et hydrogenatom i den n'te stationære tilstand Et atom kan ændre energitilstand ved at udsende eller absorbere en foton. De to hele tal n og m nummerer atomets stationære energitilstande. Atomets laveste energitilstand kaldes grundtilstanden. Andre energitilstande kaldes exciterede tilstande. Ekin er den maksimale kinetiske energi af elektroner, som løsrives af stråling med frekvensen f fra et metal, som har løsrivelsesarbejdet Al. Den mindste frekvens af stråling, der kan løsrive elektroner, kaldes grænsefrekvensen fo. Ved nedbremsning af elektroner i et materiale kan der udsendes røntgenstråking. f max er den største frekvens og l min den mindste bølgelængde af den udsendte røntgenstråling, når elektronernes kinetiske energi er Ekin. Figuren er en skitse af et røntgenspektrum. Liniespektret skyldes fotoner, der udsendes ved elektronovergange i det nedbremsede materiale. Efter diffraktionen af røntgenstråling i en krystal har strålingintensiteten maksima i de retninger, som danner vinklerne q n med gitterpladerne. d er afstanden mellem gitterplanerne. Kernefysik 235 Forskellige måder, hvorpå et neuklid kan angives. Neukleonantallet A er antallet af neukleoner i en kerne. Protontallet Z er antallet af protoner i kernen, og neutrontallet N er antallet af neutroner i kernen. A kaldes undertiden massetallet, idet A ofte er meget nær talværdi af kernens masse angivet i enheden u. Z kaldes også atomnummeret. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 21

22 Radioaktiv henfald Eksempel på a henfald. Eksempel på henfald Eksempel på henfald ½ ½ ln ½ Eksempel på g-henfald er en exciteret tilstand af N er antallet af kerner til tiden t af et radioaktivt nuklid, og N 0 er antallet til tiden t =0 s Sammenhængen mellem halveringstid T½ og henfaldskonstanten k Sammenhængen mellem aktiviteten A og antallet af radioaktive kerner N i en stofprøve, der kun indeholder kerner af ét radioaktivt nuklioid med henfaldskonstanten k. A er aktiviteten til tiden t fra en stofmængde, der kun indeholder ét nuklid, og som til tiden t=0 s har aktiviteten A 0. Kerners energiforhold,, ø Ækvivalsen mellem masse og energi. Q -værdien ved en kerneproces er tilvæksten i kinetisk energi. Dm er tilvæksten i den samlede masse ved kerneprocessen. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 22

23 Elektricitet og Magnetisme Fysiske størrelser SI Enheder I: Strømstyrke A Ampere U: Spændingsfald V Volt R: Resistans W Ohm e: Resistivitet W*m Uo: Elektromotorisk kraft V Volt Up: Polspænding V Volt q,q: Elektrisk ladning C Coulomb C: Kapacitans F Farad E: Elektrisk feltstyrke V/m B: Magnetisk fluxtæthed T Tesla E: Energi J Joule P: Effekt W Watt t: Tid s Sekund Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 23

24 Resistorer Ohms lov. Karakteristikken for en resistor er en ret linie gennem begyndelsespunktet. Hældningskoefficienten for (I,U)-grafen er resistorens resistans. Erstatningsresistansen for en seriekobling af resistor er summen af resistanserne af de enkelte resistorer Den reciprokke værdi af erstatningsresistansen for en parallelkobling af resistorer er summen af de reciprokke værdier af resistanserne af de enkelte resistore. Resistansen af en homogen tråd 1 1 R er resistansen af en homogen tråd med længden l, tværsnitsarealet A og resistiviteten e. R er resistansen af en tråd ved celsiustemperaturen t, når trådens resistans ved temperaturen 0C er Ro, og a er materialets temperaturkoefficient for resistans ved 0C. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 24

25 Retlinjet bevægelse Q er den elektriske ladning, der i løbet af tidsrummet t strømmer igennem et tværsnit af en leder, hvor strømstyrken er I. P er den effekt, hvormed der omsættes elektrisk energi i en komponent, når spændingsfaldet over komponenten er U, og strømstyrken gennem den er I. E er den elktriske energi, som omsættes i en komponent, når spændingsfaldet over den er U, og den gennemløbes af strømstyken I i tidsrummet t, eller når den passeres af den elektriske ladning Q. Spændingsfaldet over en seriekobling af kobling af komponenter er summen af spændingsfaldene over de enkelte komponenter For et forgreningspunkt i et kresløb gælder, at summen af strømstyrkerne i de grene, hvor strømmen løber ind mod forgreningspunktet, er lig summen af strømstyrkerne i de grene, hvor strømmen løber bort fra forgreningspunktet. Karateristikken for en komponent er en graf over sammenhængen mellem spændingsfaldet U over komponenten og strømstyrken I gennem den. Både (I,U)-grafen og (U,I)-grafer anvendes. Figuren viser (U,I)-karakteristikken for en diode. Resistansen R af en komponent er forholdet mellem spændingsfaldet U over den og strømstyrken I gennem den. P er den effekt, hvormed der omsættes elektrisk energi i en komponent med resistansen R, når spændingsfaldet over den er U, eller strømstyrken gennem den er I. Strømforsyning En strømforsyning eller et batteri kan opfattes som en elektromotorisk kraft Uo i serie med en resistor med resistansen Ri, som kaldes strømforsyningens eller batteriets indre resistans. Hvis strømforsyningen eller batteriet er tilsluttet et kredsløb, kaldes resistansen af dette kredsløb den ydre resistans og betegnes Ry. I er strømstyrken i kredsløbet. Polspændingen Up er spændingsfaldet over det ydre kredsløb, som er tilsluttet strømforsyningens eller batteriets poler. Ry er resistansen af det ydre kredsløb, og I er strømstyrken i det ydre kredsløb. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 25

26 Kapacitorer Q er størrelsen af den elektriske ladning i en kapacitor, når spændingsfaldet over kapacitoren er U, og dens kapacitans er C. Erstatningskapacitansen C for en parallelkobling af kapacitorer er summen af kapacitanserne af de enkelte kapacitorer i koblingen. Den reciprokke værdi af erstatningskapacitansen C for en seriekobling af kapacitorer er summen af de reciprokke værdier af kapacitanserne af de enkelte kapacitorer. E er energien i en opladet kapacitor. E er størrelsen af den elektriske feltstyrke i plade mellemrummet af en pladekapacitor, når spændingsfaldet mellem pladerne er U, og afstanden mellem dem er d. C er kapacitansen af en pladekapacitor i vakum med pladearealet A og pladeafstanden d. Elektrostatik 1 4 F er størrelsen af den kraft, som to elektriske ladede partikler påvirker hinanden med, når partiklerne har de positive ladninger Q og q, og afstanden mellem dem er r. Elektrisk ladede partikler frastøder hinanden, hvis deres ladning har samme fortegn, og de tiltrækker hinanden, hvis ladningerne har forskelligt fortegn. F er størrelsen af kraften på en partikel, som har den positive elektriske ladning q, og som befinder sig i et punkt, hvor størrelsen af den elektriske feltstyrke er E. U er spændingsfaldet mellem to punkter i et homogen elektrisk felt, hvor størrelsen af den elektriske feltstyrke er E, og d er afstanden i feltliniernes retning mellem de to punkter. DE er størrelsen af den elektriske energi, der omsættes, når en partikel men den positive elektriske ladning q flyttes gennem spændingsfaldet U. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 26

27 Magnetfelter μ 2 B er størrelsen af den magnetiske fluxtæthed i afstanden a fra en lang lige leder, når strømstyrken i lederen er I. Højrehåndsreglen: Grib med højre hånd om lederen med tommelfingeren i strømmens retning. De andre finger peger da i magnetsfeltes retning. μ 2 μ B er størrelsen af den magnetiske fluxtæthed i centrum af en flad cirkulær spole med N vindinger, radius r og strømstyrken I. B er størrelsen af den magnetiske fluxtæthed inde i en lang spole med N vindinger og længden l, når strømstyrken i spolen er I. F er størrelsen af kraften på et ret lederstykke med længden l, når strømstyrken i lederen er I, og lederstykket er vinkelret på feltlinierne i et hormogent magnetfelt. Den magnetiske fluxtæthed har størrelsen B. Kraftens retning er vinkelret på både lederstykket og feltlinierne. Højrehånds reglen: Hold højre hånd tæt langs lederen med fingerne i strømmens retning, så magnetfeltliniernes retning er vinkelret ind i håndfladen. Kraftens retning er da mod lillefingersiden. F er størrelsen af kraften på et lederstykke med længden l, når strømstyrken i lederen er I, og lederstykket danner vinkelen q med feltlinierne i et hormogen magnetfelt. Den magnetiske fluxtæthed har størrelsen B. Kraftens retning er vinkelret på både lederstykket og feltlinierne. F er størrelsen af kraften på en partikel med den positive ladning q, der bevæger sig med farten v vinkelret på feltlinierne i et magnetfelt. Størrelsen af den magnetiske fluxtæthed er B. Kraftens retning er vinkelret på både partiklens bevægelsesretning og feltlinierne. Højrehåndsreglen: Hold højre hånd med fingerne i partiklens bevægelsesretning, så magnetfeltliniernes retning er ind i håndfladen. Kraftens retning er da mod lillefingersiden, hvis partiklens ladning er positiv, og mod tommelfingersiden, hvis partiklens ladning er negativ. F er størrelsen af kraften på en partikel med den positive ladning q, der bevæger sig med farten v i et magnetfelt. Størrelsen af den magnetiske fluxtæthed er B. Partiklen bevæger sig i en retning, der danner vinklen q med feltlinierne. Kraftens retning er vinkelret på både partiklens bevægelsesretning og feltlinierne. Copyright Kristian Thostrup, Kim Hansen & Kasper G. Christensen Side 27

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)

Læs mere

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12 Indholdsfortegnelse Begreber og enheder...2 Energi...2 Effekt...2 Måleenheder...3 Nyttevirkning....3 SI systemet...4 Kort om SI enhederne...5 Præfikser...5 Trykenheder...6 Usikkerhedsberegning...7 Om øvelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse 2015.09.22 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2016 Institution HANSENBERG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik A John

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik B (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2009 januar 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-Juni 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-Juni 2013 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 HTX Vibenhus

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Mads Hoy Sørensen

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15

Læs mere

Kompendium til fysik grundkursus 2 r 0 Den jρvne cirkelbevρgelse med start til tiden t = 0 i punktet kan skrives pνa vektorform i 2 dimensioner: r cos

Kompendium til fysik grundkursus 2 r 0 Den jρvne cirkelbevρgelse med start til tiden t = 0 i punktet kan skrives pνa vektorform i 2 dimensioner: r cos 1 Kompendium til fysik grundkursus Kompendium til fysik grundkursus Mekanik Bevρgelse langs en ret linie v = ds (1) dt hvor t er tiden og s(t) er stedfunktionen, eller tilnρrmet: v = s (2) t Bevρgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Midlertidig undervisningsbeskrivelse

Midlertidig undervisningsbeskrivelse Midlertidig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½.

Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½. Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave Ω ρ λ s 1 C Hz (= s 1 ) Pa ΔT g/mol K E mek = E pot + E kin µ Morten Severinsen Bogfondens Forlag kg m/s 2 U = E = m Q c 2 s = s 0 + v 0 t + ½ A gas

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

1 FYSIK Maj Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare

1 FYSIK Maj Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare 1 FYSIK Maj 1999 1. Identitet og formål 1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare fænomener i naturen. Gennem fysikken er der opsamlet og systematiseret

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere