Efteruddannelse for medarbejdere i myndighedsenheder 2013/2014

Transkript

1 Efteruddannelse for medarbejdere i myndighedsenheder 2013/2014 ISU+ og Annie Klein udbyder i fælles skab en efteruddannelse for myndighedssagsbehandlere og visitatorer inden for det kommunale område. Efteruddannelsen retter sig mod centrale problemstillinger i myndighedsområdet og har en praksis- og udviklingsbaseret tilgang. Der er lagt vægt på at bibringe deltagerne konkrete værktøjer til at håndtere dagligdags udfordringer og dilemmaer og emnerne for de 6 moduler er valgt ud fra erfaringerne om, hvad der er behov for. Målgruppen for efteruddannelsen er ledere og medarbejdere med mere end 3 års erfaring i at arbejde med udredning af borgere, målsætning og visitering af hjælp og støtte inden for Lov om social service, eksem- pelvis hjemmepleje, bostøtte og botilbud, hjælpemidler. De 6 moduler kan tages enkeltvis eller som et samlet forløb. Ved deltagelse i et samlet forløb og aflevering af alle opgaver udstedes et uddannelsesbevis, samt gives karakter for hver enkelt opgave. Deltagelse på enkeltmoduler koster kr. plus moms. Ved deltagelse i det samlede forløb er prisen for alle 6 moduler plus moms. Prisen omfatter materialer, forplejning og undervisning men ikke over- natning og evt. parkering. Ønskes det som kommune at hjemkøbe kursus, så kontakt os for et samlet tilbud. For spørgsmål eller tilmelding skriv til Birthe Andersen ban@isuplus.dk (modul 1, 2 og 4) Annie Klein mail@annieklein.dk (modul 3, 5 og 6) eller reception@isuplus.dk (alle moduler) Ved tilmelding angiv venligst: Navn: Stilling: Modul nr.: Postadresse til brevpost (til brug for opgaverne): E- mail: Telefon: Faktureringsadresse: Ean- nummer:

2 Modul 1 Organisering af samarbejdet og modeller for tværfaglig visitation Bestiller og udfører modeller stiller krav til en sammenhængende og tværfaglig visitation. Som kriterierne for at modtage hjælp strammes op, opleves i stigende grad borgere med komplekse problemstillinger, som modtager hjælp fra flere afdelinger/forvaltninger, og hvor der skal samarbejdes på tværs af forvaltninger- ne. Dette stiller krav til myndighedsfunktionen, både i forhold til kendskab til lovgivningen og til samarbej- det. Ikke mindst fordi lovgivningen og dermed forvaltningerne har forskelligt serviceniveau og værdigrund- lag. Deltagere Visitatorer, rådgivere og sagsbehandlere, der visiterer til pleje, træning, hjælpemidler samt bostøtte og botilbud. et med kurset er at inspirere deltagerne til helhedstænkning og helhedsvisitation uanset organise- ringen af sagsbehandlingen i den enkelte kommune. At give konkrete redskaber til at håndtere det svære samarbejde med brugeren i fokus, samt at kunne anvende retsgrundlaget optimalt og finde nye veje for borgeren. På kurset præsenteres forskellige modeller for samarbejdet med borgeren i fokus - og fordele og ulemper sættes op. Med udgangspunkt i en kompleks borgersag, hvor flere forvaltninger er i spil foretages en inte- ressentanalyse. De forskellige interessenters kriterier for arbejdet med borgeren opstilles og rejste dilem- maer gennemarbejdes. Den etiske udfordring og værdier i arbejdet med mennesker sættes op mod den økonomiske virkelighed.

3 Modul 2 Selvstyrende teams, teamroller og koordinering af teamet De fleste myndighedsafdelinger er organiseret som selvstyrende teams med udstrakt grad af selvledelse. Det stiller nogle krav til teamets medlemmer for at dagligdagen glider optimalt og man bruger hinandens stærkeste sider. et med kurset er at give deltagerne kendskab til basale elementer i teamledelse, samt at deltagerne kender egne stærke og svage sider som teammedlemmer. Under kurset gennemgås definitioner på team og grupper, samt teamets udviklingsproces. Med udgangs- punkt i eksisterende redskaber til vurdering af grupperoller (herunder Belbin og Adiezes) diskuteres og re- flekteres over egne styrker i teamet samt udfordringer knyttet til teamets sammensætning. Ledelse af teams og konflikthåndtering gennemgås og deltagerne får indsigt i egen konflikt adfærd. Gennem forskellige opgaver præsenteres værktøjer til at arbejde med udvikling af teams hjemme. Undervisningen tager afsæt i et kompendium, udarbejdet af Karin Sibani og Ib Thieme Rasmusssen. Modul 3 Den motiverende samtale Er en evidensbaseret samtaleteknik, der ved at hjælpe en borger til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil eksempelvis sat i relation til rehabiliteringsindsatsen (den aktiverende hjælp). Visitatorer og sagsbehandlere skal kunne motivere borgeren, så denne og familien forstår, at eksempelvis hverdagsrehabilitering er en fornuftig og attraktiv måde at få hjælp på. Visitatorer/sagsbehandlere kender situationer hvor borgeren bakker ud, virker irriteret eller giver udtryk for manglende interesse for det visi- tator/sagsbehandler foreslår. Motivation til forandring opstår indefra via personlig afklaring og frigørelse fra ambivalens. Den motiverende samtale arbejder bevidst med et fokus på løsninger og tager udgangspunkt i borgerens positive forestillinger om at blive i stand til at kunne magte hverdagslivet igen. Samtalen orienteres omkring borgerens ressourcer og succeser og holder fokus på, hvad borgeren tidligere lykkedes med. På den måde får borgeren synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på egne evner. I forløbet gennemgås teknikken, som signifikant øger successen med at fremme motivationen til

4 adfærdsændringen f. eks at blive i stand til at magte hverdagslivet igen efter en indlæggelse eller se andre muligheder for at klare den praktiske del selv. Den motiverende samtale placerer ansvaret for forandring hos personen selv og beskriver metoder og stra- tegier til at hjælpe visitator/sagsbehandler til at gøre borgeren aktiv og ansvarlig for egen udvikling og for- andring. Modul A (varighed 1 dag) Deltagerne bliver trænet i konkrete redskaber til at arbejde med problematikker i praksis. Hvilken rådgiveradfærd skaber forandring Samarbejde Frembringe - Autonomi Ambivalens og modstand 4 principper i samtalen - empati diskrepans troen på egne evner undgå diskussion Introduktion til en hjemmeopgave, hvor der sker afprøvning og træning af metoderne. Modul B (varighed 1 dag) I modul B fremlægger deltagerne deres hjemmeopgave. Evaluering og bearbejdning af egne erfaringer samt yderligere træning af metoden

5 Modul 4 Effektdokumentation og kvalitetssikring af opgaven Når kursisten har gennemført modulet har vedkommende et grundigt kendskab til, hvordan der er i pågæl- dendes kommune målrettet kan arbejdes med effektdokumentation. I forbindelse med blandt hverdagsre- habilitering er det vigtigt at måle på borgerens mestrings- og funktionsevne og på i hvilken grad borgeren bredt set bliver mere selvhjulpen. Effektdokumentation er blevet et mantra i den kommunale forvaltning. Det er imidlertid ikke lige meget hvordan effektdokumentation og kvalitetssikring opbygges, da det nemt bliver en øget bureaukratisering frem for et værktøj til at evaluere effekten af indsatserne på slutbrugeren samt overveje sammenhængen mellem indsats og resultat, eller med andre ord: cost- effectivenes. et med forløbet er at give kursisterne viden om kvalitetsbegreber samt praktiske værktøjer til at opstille mål, følge op på disse og være i stand til at benchmarke mellem forskellige leverandørs resultater. Kursisten præsenteres for den grundlæggende systematik, som visitatorer har behov for, for at kunne ar- bejde målrettet med effektdokumentation. På kursusmodulet gennemgås de værktøjer, som anvendes ved arbejdet med effektdokumentation og kursisten præsenteres endvidere for, hvordan en præcis beskrivelse af borgeren ved udredning og en skarp målsætning muliggør en langt mere målbar evaluering af udførerens indsats. På modulet præsenteres kursisten ligeledes for, hvordan der opbygges en fælles rammeforståelse i kommunen ud fra de vedtagne politiske mål samt de faglige mål, som visitatorer ønsker at måle effekten af. Effektdokumentation er det ene af de fire begreber, som danner grundlag for den samlede kvalitetssikring. Kursisten bliver på modulet præsenteret for de tre øvrige begreber, Cost effectiveness, Tilfredshed og Til- gængelighed og hvordan der kan arbejdes med disse begreber i praksis. Når kursisten har gennemgået de ovennævnte emner effektdokumentation og kvalitetssikring har ved- kommende den grundlæggende viden der er nødvendig for at kunne opbygge et reelt resultatkravsystem. På modulet gennemgås hvordan resultatkravsystemet opbygges i praksis og hvordan der arbejdes med det i praksis.

6 Modul 5 De juridiske krav til korrekt sagsbehandling Der stilles stadigt større og større krav til myndighederne om en juridisk korrekt sagsbehandling af hjælp til borgere efter Serviceloven. Det er ikke i sig selv nok, at borgerne får den rigtige faglige hjælp. Det skal også dokumenteres, at hjælpen er sat i værk på den juridisk korrekte måde og at borgernes rettigheder som hjælpsmodtagere konstant er i fokus. Det er modulets formål at fremme en korrekt juridisk sagsbehandling samtidig med en social- og sundheds- faglig rigtig hjælpsindsats, således at borgeren oplever, at selve hjælpsindsatsen er i fokus og understøttes af de juridiske spilleregler. Der forventes et grundlæggende kendskab til og erfaring med de gældende regler for sagsbehandling, såle- des at undervisningen kan koncentrere sig om at sætte fokus på de mere komplicerede sagsforløb, hvor borgere modtager flere forskellige hjælpsindsatser, der sammen skal virke fremmende på borgerens øn- skede livsforløb. Modul A (varighed 1 dag) I modulet gennemgås: Retssikkerhedsloven som speciallov for det sociale område Forvaltningsloven som generel sagsbehandlingslov Offentlighedsloven som offentlighedens adgang til myndighedens arbejde Persondatalov som beskytter borgerens data Partshøring og god sagsbehandling Samspillet mellem Serviceloven og Sundhedsloven, herunder: Ligheder og forskelle i sagsbehandlingen ved behandling og træning Borgernes rettigheder og muligheder for valg Sikring af en helhedsorienteret og koordineret indsats Mellemperiode Deltagerne afprøver nyerhvervet viden og erkendelser på en selvvalgt sag fra egen praksis og udarbejder en sagsfremstilling til brug for undervisningen på modul B. Modul B (varighed 1 dag) De tilsendte sager danner baggrund for indholdet i Modul B og der sikres opfølgning og relevante tilbage- meldinger på de tilsendte opgaver.

7 Modul 6 Hverdagsrehabilitering - find potentialet til tilfredse, selvhjulpne borgere i visitation og sagsbehandling : KL anbefaler kommunerne at tilbyde hverdagsrehabilitering altså aktiverende og trænende pleje og omsorg. Konceptet er med i de fleste kommuners politikker og implementeres på forskellig vis. Sagsbehandlere og visitatorer er nøglepersoner som forventes at have øje for og at kunne vurdere borger- nes rehabiliteringspotentiale, når de anmoder om hjælp og støtte. Og de skal kunne argumentere for gevin- sten på en måde, så borgeren og familien forstår, at hverdagsrehabilitering er en fornuftig og attraktiv må- de at få hjælp på. : et med forløbet er at optimere sagsbehandleres og visitatorers udmeldinger om hverdagsrehabilite- ring, så den nye form for hjælp opleves personligt meningsfyldt og attraktivt for samarbejdspartnere i det daglige: familierne, de involverede SOSU- medarbejdere og træningspersonale. Det er formålet at sikre evidensbaseret anvendelse af hverdagsrehabilitering og at deltagerne afprøver egne færdigheder i forhold til at foreslå en rehabiliteringsplan og identificere egne opgaver i tilknytning til borgerens rehabilitering. Modul A (varighed 1 dag) I modulet gennemgås udviklingen og tankesættet bag hverdagsrehabilitering og der gives en kort introduk- tion til forskningsresultater og de nyeste anbefalinger på rehabiliteringsområdet, samt redskaber til at sik- re, at borgere og frontpersonale samarbejder om at skabe de bedste rammer for, at den enkelte borger får etableret en aktiv hverdag og et højt funktionsniveau. Introduktionen er den værktøjskasse, der bruges efterfølgende for efter den korte introduktion, fokuseres der på den konkrete situation i kommunen. Det vil sige, at der udarbejdes værdistrømskort, identificeres spild og tidsrøvere og der foretages beregninger af gennemstrømningshastigheder. Igennem denne proces inddrages naturligt samarbejdsrelationerne med blandt andet de trænende terapeuter og eventuelle snit- fladeproblematikker og uklare arbejdsgange afklares. I forlængelse heraf vil der også naturligt følge en dis- kussion af, hvilke krav og forventninger, der kan stilles til frontpersonalet og deres stadige blik for at højne funktionsniveauet hos de berørte borgere/familier. Modul B (varighed 1 dag) I modul B fremlægger deltagerne en konkret case- analyse. Med modul B sikres en opfølgning på de tiltag, der iværk- sættes efter modul A. Perioden imellem de to moduler afta- les individuelt. På modul B foretages først en opfølgning og eventuelt justering af de tiltag, der er blevet afprøvet i tids- rummet siden modul A. Derefter arbejdes der videre med de ti vigtigste principper i hverdagsrehabilitering. Fælles for begge moduler er, at udgangspunktet tages i den konkrete situation.

8