nyt syn nye muligheder Termisk kamera Vestegnens Brandvæsen forlader Brandfolkenes Organisation Akutlægelig nytteværdi i Region Sjælland

Transkript

1 Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk. Nr. 1/2012 Termisk kamera nyt syn nye muligheder Vestegnens Brandvæsen forlader Brandfolkenes Organisation Akutlægelig nytteværdi i Region Sjælland

2 Rabat som brandmand og medlem af FOA VI HJÆLPER DEM DER HJÆLPER ANDRE 10% rabat på timepris og reservedele 2 liter sprinklervæske U/B ved service Lånebil U/B Garanti ved drift stop. Bilen kommer på værkstedet inden for 4 timer Fri lånebil også ved trafik skade vi har også varebiler til firma kunder 20% rabat på viskerblade, batterier og montering af olie/benzin fyr Du får altid priser oplyst, før vi udfører reparationen Bosch Vejhjælp kr. 399,- Bosch vejhjælp ved nedbrud tlf Ordre bekræftelse på mail Få et tilbud fra et mærkeværksted i Danmark og vi trækker min. 20% fra Hvis du har et tilbud fra Tyskland, laver vi det til samme pris eller billigere Det eneste du skal gøre er: At kontakte os på telefon eller mail - og fortælle hvem du er, og hvilket brandvæsen du er ansat i, samt hvilken FOA afdeling du kommer fra. Vi gør resten - det vil sige, opretter dig i vores kartotek over fordelskunder. Du vil herefter modtage dit personlige medlemskort - et kort du skal bruge ved indskrivning i et af vores værksteder. Her finder du vores værksteder: BALLERUP Energivej Ballerup Tlf KOLDING Trianglen 8C 6000 Kolding Tlf FREDERICIA Tonne Kjærs vej Frederica Tlf info@skorstengaard.dk

3 Leder Tidens toner varsler forandringer, reduktioner og effektivisering, toner der indikerer handlinger fra medarbejdersiden. Vi ser, der er sket mandskabsreduktioner i det daglige beredskab i Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen og i Vestegnens Brandvæsen. Disse reduktioner er givetvis velbegrundede og vel argumenterede, men hvor er medarbejderne i denne udvikling? Tilbydes der medarbejder- og kompetenceudvikling i et omfang, der kvalificerer det enkelte individ til fremtidens arbejdsmarked? Svaret på dette spørgsmål må stå ubesvaret hen, da arbejdsgiver nok vil argumentere for, at der kompetence udvikles i forhold til fremtidige arbejdsopgaver. Som arbejds tager må man spørge sig selv om, hvor fremtidens arbejds opgaver ligger. Ligger de på den nuværende arbejdsplads, eller er fremtidens arbejdsopgaver på en helt anden arbejdsplads - nu da arbejdsgiver endnu engang har fundet plads til effektivisering på bekostning af arbejdspladser? Med de seneste tiltag i Københavns Brandvæsen på Frederiksberg og i Vestegnens Brandvæsen, har vi lykkeligvis kun set enkelte afskedigelser, resten er løst ved naturlig afgang eller rotation, hvilket i sig selv er ganske flot. Men hvor længe kan vi klare os med naturlig afgang og rotation? Heller ikke dette spørgsmål kan umiddelbart besvares, da det som bekendt er svært at spå om fremtiden. 20 sider fyldt med spændende stof 4 Behovet for efter- og videreuddannelse af brand- og ambulancefolk på nationalt plan, i forhold til det øvrige arbejds marked, er påtrængende som aldrig før. Andreas Corell, redaktør BrANDPUNKT udgiver Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København Ansvarshavende redaktør Brandmand Peter Ørnbo Telefon: Redaktør Paramediciner Andreas Corell Telefon: redaktion@brandpunkt.net Vestegnens Brandvæsen forlader Brandfolkenes Organisation Akutlægelig nytteværdi i Region Sjælland Ny arbejdsgiver for ambulancepersonale Fremtidens ambulanceuddannelse Succesfuld 112 dag den 11.2 i og udenfor Folketinget på Christiansborg Paramedicinere i Philadelphia Termisk kamera nyt syn, nye muligheder foto Vedbæk Foto grafisk design Thomas Bach Dorthe Skov-Jensen grafik@brandpunkt.net Trykkeri FOAs trykkeri & Pjec1heden Mail til redaktionen redaktion@brandpunkt.net Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet, er ikke nød vendigvis i overenstemmelse med redaktionens holdninger. annoncer og abonnement redaktion@brandpunkt.net

4 Vestegnens Brandvæsen forlader Brandfolkenes Organisation Ingen indflydelse, ingen gevinst, kun solidaritet med ligesindede - en solidaritet der også findes i FOA. For os i Vestegnens Brandvæsen er den store forskel på FOA og BO, at FOA har reel indflydelse, det har BO ikke. Af: Andreas Corell, redaktør Interview med Mads Petersen og Rune Strøm, tillidsmænd, Vestegnens Brandvæsen Efter flere års solidaritet og medlemsskab af Brandfolkenes Organisation ender Vestegnens Brandvæsen deres samarbejde. En stor beslutning, der på ingen måder er let, men som er nødvendig, da vi gennem Brandfolkenes Organisation reelt ingen indflydelse har. Brandfolkenes Organisation har gennem de sidste to år udviklet sig fra, at være en stolt faglig organisation med forankring under LO og reel indflydelse, til nu kun at være en interesseorganisation eller gul fagforening uden skyggen af indflydelse på arbejdsmarkedet og dets udvikling, hvilket er skadeligt for enhver arbejdsplads, udtaler Mads Petersen og Rune Strøm, tillidsmænd, Vestegnens Brandvæsen. Brandfolk i Storkøbenhavn har en lang og stolt tradition for faglig organisering under Brandfolkenes Organisation. Denne stolte tradition har vi altid haft et medejerskab af, siger Mads Petersen og Rune Strøm. Da bruddet mellem FOA og Brandfolkenes Organisation for snart 3 år siden blev en realitet, var vi ikke i tvivl om, hvor vores loyalitet lå, nemlig hos Brandfolkenes Organisation, der gennem mange år har haft faste rødder i Vestegnens Brandvæsen. For os var beslutningen på daværende tidspunkt den eneste rigtige for alle os i Vestegnens Brandvæsen. Lige så enige vi var dengang, lige så enige er vi i dag om, at vi ikke har opnået noget som helst konstruktivt gennem de snart 3 år, vi har stået sammen med Brandfolkenes Organisation. Tiden med Brandfolkenes Organisation og 3F har været en stor kamp for anderkendelse, dårlig økonomi, lavt aktivitetsniveau og ingen faglige resultater på positivsiden. På negativsiden har der dog været rigeligt med resultater. Fratagelse af honorering af tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant i form af mistede løntrin, reduceret medarbejderindflydelse på arbejdspladsen, ingen lokalaftaler og ingen faglig opbakning, kun venlige løfter, indholdsløs solidaritet og håb om bedre tider. Kort sagt, med Brandfolkenes Organisation har vi ikke fået noget som helst for pengene andet end tomme ord Vi havde med vores opbakning til Brandfolkenes Organisation en oprigtig forhåbning om en samlet organisering og stor fremtid for alle landets brand- og ambulancefolk under et fagligt forbund. Men med grænsesagens afslutning og klokkeklare afgørelsen, står det klart for os, at dette ikke kan lade sig gøre i samarbejde med Brandfolkenes Organisation. Derfor forlader vi nu Brandfolkenes Organisation og går tilbage til FOA. Beslutningen om udtrædelse af Brandfolkenes Organisation og indtrædelse i FOA, blev truffet på en generalforsamling. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af de fremødte på anbefaling fra de tillidsvalgte, udtaler Mads Petersen og Rune Strøm. Når alt kommer til alt, er vi ikke i tvivl om, at vores skifte til FOA

5 vil medvirke til en positiv udvikling af vores fælles arbejdsplads hos Vestegnens Brandvæsen. Der er i dag ansat i alt 54 fuldtidsbrandfolk i Vestegnens Brandvæsen, og det er vores klare ønske og forventning, at alle 54 indenfor kort tid melder sig ud af Brandfolkenes Organisation, og melder sig ind i FOA. Vi respekterer naturligvis de af vores kolleger, der ikke ønsker medlemskab af FOA, da der ikke er noget krav om faglig organisering eller medlemskab af FOA. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi på sigt vil opfordre de af vores kolleger, der indledningsvis ikke ønsker medlemskab af FOA, til på sigt, at melde sig ind i FOA, da vi ikke ønsker uorganiserede kolleger på arbejdspladsen, der nyder godt af andres arbejde, men ikke selv vil bidrage til fællesskabet. Vi kæmper trods alt en fælles kamp for bedre arbejdsforhold og udvikling for alle på arbejdspladsen. Denne kamps resultater afhænger af enighed og solidaritet. Ambitionerne, om en national samling af brand- og ambulancefolk, der var og stadig er et mål for Brandfolkenes Organisation men ikke en mulighed, er nu ved at være en realitet i FOA. Vi kan se hvordan kommunale brand- og ambulancefolk på landsplan er samlet under FOA, og det samarbejde ønsker vi naturligvis også, at være en del af. samlede position på arbejdsmarkedet. Vi vil fra Vestegnens Brandvæsens side, medvirke til arbejdet med yderligere samling og samarbejde på landsplan med det formål, at styrke den samlede branche for brand- og ambulancefolk på nationalt plan. Når vi betragter den samlede branche for brand- og ambulancefolk på landsplan, ser vi en del udfordringer i fremtiden, vi oplever reduktion i mandskabsstyrken, ændrede arbejdsopgaver, større krav til dokumentation af udført arbejde, større fokus på kvalitet og udvikling, og længere tid på arbejdsmarked. Alt sammen udfordringer, der kræver fællesskab og sammenhold, såvel på arbejdspladsen som på landsplan. Hvis vi ser på områder, hvor FOA klart har markeret sine intentioner i forhold til national branchesamling, er overenskomsten mellem FOA og danske regioner for ambulancefolk ansat i de danske regioner, et klart bevis herpå. Dette vidner for os om et ambitions niveau, der peger i retning af et samlet forbund, der på sigt varetager fælles interesser på landsplan for både brand- og ambulancefolk, og det vil vi være en del af. Havde vi valgt at blive i Brandfolkenes Organisation og dermed stå på sidelinjen, er det vores klare opfattelse og frygt, at vi på sigt ville se os selv reduceret til ingenting, en arbejdsplads i opløsning og en ledelse med ret til, at køre os i sænk, udtaler tillidsmænd Mads Petersen og Rune Strøm. I forhold til vores fremtidige organisering i FOA, har vi en klar forventning til FOA om, at styrke brancheudviklingen og den

6 6 BRANDPUNKT Akutlægelig nytteværdi i Region Sjælland Gennem den seneste tid har man i ugeskrift for læger kunnet læse om, hvordan navngivende personer fremlægger, hvad de selv betegner som værende valid information om situationer, hvor manglen på læger i den præhospitale sektor i Region Sjælland har haft fatal konsekvens for patienter. For os at se er denne information både mangelfuld, usand og til tider ganske uden for kontekst, siger Morten Kelsen, formand for Dansk paramedicinsk selskab. Når vi læser Ugeskrift for læger, som i den seneste tid har bragt artikler om konsekvensen af manglende læger i den præhospitale sektor i Region Sjælland, efterlades vi med en undren over, hvilket formål disse artikler skal tjene. Af: Andreas Corell, redaktør Interview med Morten Kelsen, formand for Dansk paramedicinsk selskab Når en højtuddannet personalegruppe, som læger, fremfører argumentation, der efter deres mening er bevis for et utilstrækkeligt præhospitalt beredskab, bør det være baseret på saglighed og professionalisme. Ikke desto mindre opfattes artiklerne som

7 BRANDPUNKT 7

8 8 BRANDPUNKT værende usaglige og uden fornøden indsigt i problemets sande kerne. At fremlægge case på case med det formål, at underbygge en påstand om det livsfarlige set up i Region Sjælland efter afskaffelsen af akutlægerne i regionen, syntes mere emotionelt motiveret end faktuelt baseret. Man må spørge sig selv, hvorfor der bruges anonym case baseret argumentation, når værdien heraf på ingen måde evidensmæssigt står mål med konkrete tal og evalueringer på området, hvilket de konkrete læger absolut bør være bekendte med. Det er derfor nærliggende at konkludere, at denne anonyme argumentation alene er af meningsdannende karakter, men til hvilket formål? Det skaber blot unødig utryghed i befolkningen. Det er vel næppe formålet! Hvis vi forholder os til fakta i forhold til det præhospitale set up i Region Sjælland, er det alle bekendt, at der ikke længere findes akutlæger i samme omfang som tidligere i det præhospitale miljø i Region Sjælland. Dog er der stadig mulighed for at få lægestøtte frem til de relevante opgaver i Region Sjælland. Dette muliggøres af lægehelikopteren fra Ringsted samt Lægebilen fra Slagelse. Spørgsmålet er om dette set up er en fejl, eller giver det god mening? Svaret herpå er absolut ikke entydigt, for ja akutlæger gør en forskel, men hvor stor er den forskel reelt? Vi som faggruppe har ikke det endegyldige svar, men for at komme et svar nærmere bør følgende elementer indgå i betragtningen:? Hvor skal vi som samfund placere de lægelige kompetencer? Er det hensigtsmæssigt at bruge massive lægelige ressourcer præhospitalt, når det er bevist at det er en meget lille patientgruppe, de kan gøre en mulig forskel for? Er det mere optimalt at bruge dem på sygehuset, hvor de har deres kernekompetencer? I en tid, hvor sundhedssystemet er under massivt økonomisk pres, og hvor lægeforeningen selv retter fokus mod mest sundhed for pengene, er dette aspekter, der bør inddrages i debatten, udtaler Morten Kelsen. Ser vi på de kompetencemæssige forskelle på paramedicinere og akutlæger, er der en difference, der kan have afgørende betydning på forskellen mellem liv og død. Det interessante herved er blot om denne differentiering praktisk anvendes i dagligdagen og i et volumen, der underbygger argumentationen for opretholdelse af et akutlægeberedskab i Region Sjælland. Set med vores øjne mener vi ikke det er tilfældet, siger Morten Kelsen. Årsagen hertil skal findes i det reelle turantal, hvor den differentierede behandlingskompetence findes anvendt, herudover bør begreber som demografi, geografi og økonomi medtages. Som bekendt er Region Sjælland geografisk set ganske stor, og der er langt mellem husene i store dele af regionen. Hvilket rejser spørgsmålet: Hvor skal akutlægerne fysisk holde til, for at kunne dække et geografisk område indenfor en rimelig responstid? Denne problemstilling syntes ikke behandlet i Ugeskrift for læger. Ej heller den eventuelle økonomiske betragtning syntes debatteret. Fokus alene synes, at være rettet mod, hvad der bør betegnes som værende personlig og usaglig kritik af Region Sjællands beslutning om afskaffelse af akutlægerne. På det behandlingsmæssige område synes de kompetencer akutlægen besidder i modsætning til paramedicinere ikke at være efterspurgt i det omfang, der først blev meldt ud fra lægernes side. Vi husker tydeligt overskrifter i medierne om, at der ville dø personer om året som følge af manglende akutlæger, men hvor er denne dokumentation nu, hvor der er gået et år uden akutlæger i Region Sjælland? Lad os se på fakta. Det beskrives som et problem, at paramedicinere ikke kan intubere. Hvem siger, at de ikke kan det? Der er ganske stor forskel på, ikke at måtte og ikke at kunne. I Region Nordjylland har man som et forsøg givet paramedicinere lov til at intubere patienter med hjertestop. Dette er på landsplan den patientgruppe, der hyppigst har behov for præhospital intubation, selvom dette ikke entydigt anbefales på internationalt plan. De Foreløbige resultater fra forsøget for

9 BRANDPUNKT 9 Ud af de 8 hyppigste behandlinger foretaget af auktlægen i Region Hovedstaden, foretages 7 af disse behandlinger af enten ambulancebehandlere eller paramedicinere i en eller flere danske regioner. Eneste undtagelse er nødtrakeostomi - en behandling der kun er udført 3 gange i hele Region Nordjylland viser, at paramedicinere godt kan intubere korrekt i tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt. Dette indikerer, at paramedicinere med den rette træning og det rette udstyr, godt kan intubere. Til håndtering af den særligt svære luftvej, hvor der af kirurgisk vej skaffes adgang til luftrøret, må vi medgive akutlægerne, at det kun er dem, der kan udføre dette indgreb. Dette er et indgreb, der i øvrigt ikke findes praktisk anvendt i det præhospitale miljø. I 2010 blev der i Region hovedstaden, som har en massiv akutlæge dækning, kun udført præhospital nødtrakeostomi i 3 tilfælde I 2010 blev der i Region Hovedstaden, som har en massiv akutlæge dækning, kun udført præhospital nødtrakeostomi i 3 tilfælde. Er det dette patientgrundlag, man ønsker at opbygge et netværk at akutlæger i Region Sjælland for? Spørger Morten Kelsen. Hvis vi kigger lidt nærmere på de tal og undersøgelser, der ligger til grund for argumentationen om anvendelse af akutlæger i det præhospitale miljø, har Region Hovedstaden gennem tiden leveret brugbar statistik og publiceret videnskabelige artikler, som underbygger argumentationen for anvendelse af akutlæger i tætbefolkede områder. Hvilket rent geografisk ikke er tilfældet for Region Sjællands vedkommende. Ud fra nogle af disse tal kan vi danne os et indtryk af, hvilke behandlingsmæssige tiltag, der praktiseres i det præhospitale miljø. Ser vi på årsrapporten for 2010 fra akutlægerne i Region Hovedstaden, kan vi læse, at 7 ud af de 8 hyppigste behandlinger, er behandlinger, der i dag udføres af paramedicinere i en eller flere af de danske regioner. Den objektive effekt af akutlæger i det præhospitale miljø kan der tillige og med rette stilles spørgsmålstegn ved. Som det beskrives i evalueringen samlet status for akutlægebilen og primærambulancen baseres det på et subjektivt skøn foretaget af den enkelte akutlæge og i øvrigt ganske uden generel konsensus i forhold til definitionen heraf som værende grundlag for en sådan statusopgørelse. Derfor kan man med en vis ret stille spørgsmålstegn ved objektiviteten af disse statusopgørelser i forhold til livreddende indsats eller ej. Denne problemstilling kan i øvrigt findes vel beskrevet i en videnskabelig artikel udarbejdet af netop læger fra akutlægebilen i Region Hovedstaden. Artiklen er blandt andet publiceret 12. januar 2009 i Ugeskrift for læger. Et andet og ikke uvæsenligt element i debatten bør være akutlægernes egen vurdering af paramedicineres værdi i det præhospitale miljø holdt op mod akutlægernes opgavesæt. Tilbage i 2004 blev der i det gamle HS (Hovedstadens Sygehusfællesskab) udarbejdet en evalueringsrapport i forhold til anvendelsen af paramedicinere. Denne evalueringsrapport blev lavet af lægerne på lægeambulancen i København, på baggrund af et projekt, hvor to uddannede paramedicinere på en til formålet særligt oprettet ambulance, primært blev disponeret til opgaver, der på daværende tidspunkt blev varetaget af lægeambulancen i samarbejde med primærambulancen. I den evalueringsrapport kan man læse, at lægernes egen vurdering på daværende tidspunkt var, at paramedicinere var i stand til, at løse 98 % procent af de ture, som ligger indenfor en paramediciners kompetenceramme. En kompetenceramme, der under normale forhold, krævede tilstedeværelse af en lægeambulance (nu - akutlægebil). Dette syntes ganske interessant i forhold til den igangværende debat om akutlægers nytteværdi i Region Sjælland, siger Morten Kelsen. Konklusionen, ud fra de fakta, der foreligger for nærværende emne, er at der ikke synes at foreligge objektiv evidens, ej heller plausibel argumentation, der godtgør, at det vil være lønsomt at genindføre akutlæger i massivt omfang i Region Sjælland. Indtil en sådan evidens foreligger, vil vi fra Dansk paramedicinsk selskab opfordre til, at debatten omkring akutlæger i Region Sjælland holder sig til fakta og ikke emotionelle cases, som det ses i Ugeskrift for læger, slutter Morten Kelsen, Formand for Dansk paramedicinsk selskab.

10 Ny arbejdsgiver for ambulancepersonale Som tiden går, ser vi flere og flere indikationer på, at regionerne rundt om i Danmark hjemtager opgaver, der tidligere er varetaget af entreprenører som Falck og de kommunale brandvæsner. 21. december 2011 indgik FOA og Danske Regioner derfor en samlet overenskomstaftale for ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere, ansat under Danske Regioner. Af: Reiner Burgwald, sektorformand, Teknik og service, FOA

11 Vi har vidst det længe og ventet lige så længe. Det har ligget i kortene, at en af landets 5 sygehusejere før eller siden ville beslutte sig for selv at eje og betjene ambulancer. Først fandt Region Sjælland på at købe egen akutlægebil og bede operatørerne i regionen om at stille med mandskabet. Lidt samme model som de har brugt på deres vagtcentral. En lidt pudsig og næppe langtidsholdbar model. Region Hovedstaden har i en periode haft akutlægebiler på meget korte kontrakter. Det kunne vel kun tolkes som et ønske om noget betænkningstid. Når ovennævnte samtidig ses i sammenhæng med de erfaringer, der blev gjort ved den seneste udbudsrunde, er det ikke den store videnskab at gennemskue, at en region snart ville få behov for at ansætte eget ambulancepersonale og dermed en overenskomst, der regulerer løn- og ansættelsesforhold for faggruppen. Tidspunktet, hvor det blev aktuelt viste sig at blive i december Den 5. december havde vi det første møde med Danske Regioner (DR), hvor både vi og 3F s transportgruppe var inviteret. På mødet blev vi orienteret om DR s overvejelser. De ønskede en uddannelsesoverenskomst, altså en overenskomst som finder anvendelse ved ansættelse af en person, med en af de eksisterende ambulanceuddannelser. Normalt laver vi overenskomster for arbejdsområder eller funktioner, men altså ikke denne gang. Begge organisationer var naturligvis indstillet på at indgå en overenskomst på vilkår, der i øvrigt eksisterer for faggruppen. 3F strakte sig så langt, at de foreslog en fælles overenskomst. Et forslag som vi ellers aldrig hører fra den kant, og som vi har foreslået på en række områder tidligere, men uden held. Vi argumenterede for at FOA i forvejen har overenskomster for personale knyttet til sundhedssektoren, og at vi derfor fandt det naturligt, at de indgik overenskomsten med FOA. Mødet var kort og stemningen en smule anspændt. Forud for mødet havde vi sendt et strejkevarsel til DR. Det er helt normal procedure, når et nyt arbejdsområde skal overenskomstdækkes og vi, som faglig organisation mener, det er et naturligt område for os at dække med en overenskomst. Imellem mødet den 5. og frem til overenskomsten blev underskrevet natten til den 21. december, var vi i kontakt med DR et par gange. Hvad der var udslagsgivende for, at det blev os der indgik overenskomsten, kan være svær at sige. Jeg har selvfølgelig mine meninger om den sag, men lad dem hvile til et senere tidspunkt. Hvad er det så for en overenskomst? Ja for Jer, der allerede er ansat til ambulancekørsel på overenskomsten med KL, vil mange ting være genkendelige. Lønniveauet er det samme og løndannelsesystemet ligeså. Det vil sige, at en del af lønnen forhandles mellem den lokale FOA afdeling og ledelsen. Ansættelsesvilkårene er de samme og opbygningen af overenskomsten i hvert fald hvis man er ved Roskilde Brandvæsen ligner denne til forveksling. Der hvor overenskomsten adskiller sig fra den kommunale, er på arbejdstidsreglerne. Vi har ved de sidste to overenskomstfornyelser forsøgt at få lavet nogle bedre arbejdstidsregler i KL overenskomsten. Med bedre forstår vi sådan set arbejdstidsregler, som afspejler den virkelighed I oplever på ambulancerne. Det er hidtil mislykkedes i KL, men vi håber, at reglerne i den nye regionale overenskomst, på sigt, kan være med til at skabe mere klarhed for hele faggruppen. I DR overenskomsten er der de samme muligheder for at tilrettelægge arbejdet som i KL. Det vil sige, at der kan laves døgnvagter, men på særlige vilkår, der kun gælder i en overgangsperiode. Vi har aftalt, at hvis der skal laves døgnvagter inden varige vilkår er aftalt, så skal det ske på de arbejdstidsregler som gælder for mange andre ansatte i sundhedsvæsnet. I klartekst betyder det, at en døgnvagt fortsat betales med- og beregnes som 20 timer. Til gengæld honoreres udkald i døgnvagten ud over 8 timer med overarbejdsbetaling. Vi er enige om at forhandle mere permanente vilkår for tilrettelæggelse af arbejde i døgnvagter snarest, og da de første der ansættes skal køre akutlægebil i Region Hovedstaden, bliver det næppe noget problem i første omgang. Hele overenskomsten kan selvfølgelig findes på eller fås i din lokale FOA afdeling. Hvad vil fremtiden bringe? Det er svært at spå - især om fremtiden, men det er næppe helt hen i vejret at tænke sig, at andre end Hovedstaden vil ansætte eget ambulancepersonale. Det er heller ikke utænkeligt, at nogle akutmodtagelser ville kunne få den ide, at nogle af de kompetencer, man erhverver sig, gennem såvel uddannelsen som arbejdet, med fordel ville kunne anvendes der. Vi er fortrøstningsfulde og håber, der vil åbne sig nye muligheder og større udfordringer også i årene fremover. I FOA ser vi frem til fortsat at medvirke til at udvikle fagene og kæmpe for gode løn- og ansættelsesforhold for uddannede ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere.

12 Fremtidens ambulanceuddannelse Af: Andreas Corell, redaktør I en tid med forandringer, ændrede arbejdsområder og nye jobfunktioner er behovet for en revideret og opdateret ambulanceuddannelse påkrævet. Da de danske regioner i 2009 overtog planlægningen og styringen af de danske ambulanceberedskaber, så man de første indikationer på fremtidens ambulancestruktur i Danmark. Der er indikationer på regionernes intentioner i forhold til anvendelsen af ambulanceberedskaber på nationalt plan, dog med enkelte regionale variationer. Blandt indikationerne ses en tendens til optimeret anvendelse af resurcer fra den præhospitale sektor i forhold til inhospitale funktioner. Derudover ses indi kationer på fremadrettet forskning. Elementer, der alle giver god mening i forhold til anvendelsen af kompetencer, erfaring og resurcer. Dagens billede viser en ambulancetjeneste, hvor sigtet alene rettes mod behandling og transport til og mellem hospitaler. Dette billede vil i fremtiden formentligt være noget forandret. Ambulance tjenesten bør nok i højere grad tænke i helhedsperspektiver med udgangspunkt i, hvad der tjener patienten bedst. Mange af de observationer og behandlinger, der udføres præhospitalt gentages på hospitalernes akutmodtagelser. Dette opleves til tider som resurcespil i forhold til dobbelt arbejde og gentagelser, men samtidig er det nødvendigheder i forhold til nuværende præhospital, såvel som inhospital infrastruktur. Årsagen hertil skal overvejende findes i virksomhedskulturelle, overenskomstmæssige og vanebasserede procedurer. I fremtiden vil vi formentligt se et opgør med disse og øvrige elementer. Målet for fremtiden vil sandsynligvis være en mere ensartet og strømlinet struktur, hvor patientens møde med sygehusstrukturen vil sigte mod hurtig og sikker tilgang til relevant behandling. Skal dette lykkes bør selve ambulanceuddannelsen, som vi kender den i dag ændres, så den i højre grad afspejler fremtidens behov. Fremtidens ambulancetjeneste og uddannelsen til denne, bør være styret af et nationalt præhospitalt fakultet, et nyoprettet organ bestående af relevante aktører og myndigheder. Argumentationen, for oprettelsen af et sådan nationalt præhospitalt fakultet, skyldes det faktum, at virket som ambulancemand på gadeniveau, sker på tværs af alle medicinske specialer og øvrige faggrupper. En ambulancemand i dag er en person, der skal kunne navigere i sundhedsfaglige, brand- og redningsfaglige, socialfaglige, transportfaglige og juridiske miljøer. En opgave, der løses på bedste vis, men en opgave, der til tider med konkrete justeringer, vil kunne løses endnu bedre.

13 Midlet hertil vil afgjort kunne findes i et tværfagligt nationalt præhospitalt fakultet. Det fremtidige Nationale præhospitale fakultetet bør sammensættes af: Repræsentanter fra relevante lægelige specialer her under anæstesi, kardiologi, ortopædkirurgi, neurologi og psykiatri, for blot at nævne nogle Faglig repræsentation - Den forhandlingsberettiget fagforening for regionalt ansat ambulancepersonale Sundhedsstyrelsen Danske regioner Embedslægen Forsvarsministeriet På baggrund af fakultetets anbefalinger, bør indholdet af fremtidens ambulanceuddannelse fastsættes. Dog bør fremtidens ambulanceuddannelse som minimum højnes på det rent boglige område således, at fremtidens ambulancefolk afslutter deres uddannelse som professions bachelor i præhospital teknik. Formålet herved er, at styrke muligheden for forskning, dokumentation, udvikling, merit i forhold til brancheskift, international anderkendelse og brancheudvikling. Fremtidens ambulanceuddannelse bør ikke være en transport uddannelse som i dag, det bør heller ikke være en ren sundhedsuddannelse. Det bør være en præhospital uddannelse baseret på faktiske behov. Derfor syntes det formålstjenesteligt, at oprette en til opgaven ganske særlig uddannelse, der går på tværs af eksisterende uddannelser indenfor relevante fagområder. Selve ambulanceuddannelsen som vi kender den i dag, er niveauopdelt i tre niveauer: assistent, behandler og paramediciner. Disse tre niveauer bør i fremtiden slås sammen til to niveauer, hvor assistent og behandler slås sammen til professionsbachelor i præhospital teknik. Når dette niveau er nået, kan personen fungere selvstændigt på en ambulance. Der bør efter en årrække i ambulancetjenesten kunne tilbydes en efter- og videreuddannelse til paramediciner. Uddannelsen til paramediciner kunne meget vel struktureres som andre sundhedsfaglige specialuddannelser, med en varighed på 18 måneder. Sættes der fokus på begrebet professionsbachelor i præhospital teknik, må man forholde sig til aspektet optagelse på uddannelse. Skal der være åbent optag, og hvilke krav skal der i givet fald være til optagelsen? Som minimum bør der stilles fysiske såvel som boglige krav til optagelsen. De fysiske krav bør sikre, at der ikke bruges uddannelsesmæssig energi og pladser på personer, der ikke har den fornødne fysiske formåen til at kunne fungere i ambulancetjenesten i et rimeligt antal år. Herudover bør kravet til boglige kompetencer være af en sådan karakter, at der er plads til personer med en mere praktisk tilgang til arbejdsmarkede, dog uden at gå på kompromis med evnen til at omsætte teoretisk viden på mellemhøjt niveau. Antallet af personer, der optages på uddannelsen bør tillige afspejle det faktuelle behov for ansættelser i branchen som helhed. Hvorvidt der skal være en ansættelses aftale inden uddannelsens start, eller denne først opnås efter endt uddannelse bør være et åbent spørgsmål til senere debat. Dog står det fast, at antallet af ambulanceberedskaber, hvor der kan oprettes praktikpladser, sætter en naturlig begrænsning for det årlige optag. Der bør ikke være tvivl om behovet for en revideret ambulanceuddannelse, der imødeser fremtidens præhospitale behov. Spørgsmålet er nærmere, hvordan skal denne uddannelse sammensættes, og hvem skal styre uddannelsen. Da der ikke mangler grupperinger med økonomisk eller politisk interesse i at diktere en given retning alene med egen magt og økonomi som motivation, bør relevante aktører i fællesskab danne et nationalt præhospitalt fakultet. Et fakultet, der eliminerer kommercielle og politiske interesser og herigennem sikrer fremtidens grundstamme i den danske præhospitale sektor til gavn for borgerne i Danmark. Det nationale præhospitale fakultet. Et perspektiv for fremtiden. Formål: Afløse den eksisterende korpslægefunktion i forhold til kompetencedelegation. Bibringe multiperspektiveret ekspertviden fra relevante lægelige specialer. Skabe sammenhæng mellem fagspecialernes ønsker til behandling og monitorering - og det præhospitale miljø. Monitorering af det præhospitale miljø, med udvikling, uddannelse og forskning for øje. Sammensætning: Repræsentanter fra samtlige relevante medicinske specialer. Fagpolitisk repræsentation af det, i forhold til Danske Regioner, forhandlingsberettiget faglige forbud under LO. Danske Regioner, ved de Præhospitale direktører og ledere. Sundhedsstyrelen. Embedslægeinstitutionen. Forsvarsministeriet. Visionen: Katalysator for sammenhæng mellem dynamiske behov og uddannelse. Initiering af evidensbaseret brancheudvikling. Nationalt virke med regionale differencer. Udvikling af præhospitale uddannelser på divergerende niveauer og med nationalt såvel som internationalt sigte.

14 Succesfuld den 11.2 i og udenfor Folketinget på Christiansborg Vanen og traditionen tro fandt landets nationale dag den sted i Folketingets Fællessal, hvor Bertel Haarder på vegne af Folketingets Præsidium bød velkommen, ligesom Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads på ny udgjorde rammen for udstillingerne og øvelsesaktiviteterne med deltagelse fra Københavns Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Søværnets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando, Marinehjemmeværnet, TrygFonden m.fl. Af: Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab

15 Med andre ord, handler det om effektiv og optimal udnyttelse af såvel de faglige som økonomiske ressourcer Som noget nyt blev aktiviteterne i år udvidet til også at omfatte havnebassinet ved Fisketorvet, hvor Eskadrille 722 (Search and Rescure) viste, hvordan redningshelikopteren redder liv, og hvordan forsvarets kapaciteter og kompetencer kan bistå og understøtte det civile samfunds beredskab. I Forum for Samfundets Beredskab (FSB) holder vi megen fokus på de områder i samfundets beredskab, hvor netop tværfagligheden og samtænkningen mellem de forskellige aktørers kapaciteter og kompetencer i samfundets samlede beredskab kan styrkes, herunder udnyttelse af nuværende synergieffekter og skabelse af nye synergieffekter. Med andre ord, handler det om effektiv og optimal udnyttelse af såvel de faglige som økonomiske resourcer. Indlæg og præsentationer Det gennemgående tema i de mange oplæg, som blev præsenteret i Folke - tingets Fællessal på dagen den gik på følgende: 1. Det handler om at Samtænke, Samtale og Samarbejde 2. Det handler om Læring, Kultur og Forandring 3. Og så handler det om robusthed - både i organisation og samfund Først gav præhospital leder for Region Nordjylland Poul Anders Hansen i TEMA 1, et opløftende syn på status i samtænkningen og samarbejdet mellem de ny oprettede AMK Vagtcentraler og centralerne, medens chefkonsulent og læge fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed Jonas Egebart fra et patient sikkerhedsperspektiv gav os indblik i og redskaber til at arbejde med fejlkilder og læring. Læring var også fokus i TEMA 2, hvor politi inspektør Per Oluf Torkildsen fra norsk politi indviede forsamlingen i arbejdet med læring som følge af den frygtelige hændelse den 22. juli sidste år, og dimensioneringen af det norske beredskab. Brigadechef fra Beredskabsstyrelsen Sjælland Peter Wehler fremførte for sit vedkommende, at vi i Danmark måske endnu ikke har haft mulighed for at begå os med læring vedrørende større og samtidige hændelser, men at vi selvsagt skal indtænke og påtænke de mange mulige fremtidige senarier - og vigtigheden af at sikre robusthed til dette i vores organisationer. Et arbejde, der allerede er i gang, men samtidigt slet ikke er færdigt. I TEMA 3 fremførte beredskabschef for Københavns Brandvæsen Jacob Vedsted Andersen det stærke budskab; at risikobaseret dimensionering er det bedste, der er sket for beredskabet i senere tid. Både Jacob Vedsted Andersen og brandchef for Storstockholms Brandförsvar Jan Wisén påpegede vig-tigheden af at skabe robusthed i organisationen og beredskabet, men også vigtigheden af robusthed i resten af samfundet, herunder og ikke mindst med også forebyggende indsatser. TEMA 4 bød på to aldeles interessante og spændende indlæg fra henholdsvis chef for dykkerskolen i Norge Per Ragner Jensen og chef for dykkerberedskabet og dykkeruddannelsen ved Storstockholms Brandförsvar Henrik Norberg. I disse oplæg blev deres erfaringer med at arbejde med dykkerberedskabet fremhævet, ligesom mulighederne og perspektiverne i at samtænke kompetencer og kapaciteter blev omtalt. Således gør man i begge lande brug af helikopterkapaciteter til at transportere dykkerberedskaber, hvor afstandene vurderes for lange, og tiden for utilstrækkelig. Tak og på gensyn den I FSB vil vi gerne benytte lejligheden til at rette en både stor og varm tak til vores indlægsholdere, repræsentanterne fra de forskellige myndigheder i spørgepanelerne, de mange operative folk ude på Christiansborg Slotsplads, Højbro Plads, og ved Fisketorvet, som gav såvel offentligheden som deltagerne på dagen i Folketingets Fællessal en god og indsigtsfuld oplevelse af, hvordan myndighederne arbejder og samarbejder. Med den flotte deltagelse og de mange indlæg og indtryk i frisk erindring ser vi i FSB frem til vores gensyn på dagen den

16 Paramedicinere i Philadelphia

17 BRANDPUNKT 17 I september og oktober 2011 var Michael Lund Byskov og Silas Philip Tafdrup på en studierejse til Philadelphia, USA for at se, hvordan paramedicinerne arbejder der. Det var netop som den årlige Haverford Day blev fejret med en parade gennem byen, vi ankom til Haverford udenfor Philadelphia. Optoget, som bestod af lokalsamfundets foreninger, politikere og beredskaber vidnede om, at vi var kommet til et sted, hvor tilgangen til lokalsamfundet og de folk, der betjener det, er en helt anden end den, vi kender fra Danmark. Vores vært i Philadelphia, Thomas Hald, havde sørget for, at vi kunne komme ud som observatører på nogle forskellige stationer. Her oplevede vi, hvordan den kammeratskabsfølelse, vi kender fra redningsberedskabet i Danmark, i den grad også er til stede i USA. Deres beredskab bygger i høj grad på frivillighed, og det betyder, at man møder både unge som gamle, erfarende som uerfarende og nuværende som tidligere ansatte ude på stationerne Thomas og den lokale chef for paramedicinerne, James McCans, havde planlagt et spændende program, som blandt andet omfattede observatørvagter på en paramedicinerambulance, en chase car, som er deres svar på en akutbil, samt to af områdets akutmedicinske helikoptere. Samarbejde uden gnidninger I de områder, vi besøgte, var der to slags ambulancefolk. Basic emergency medical technicians, som svarer til vores assistenter dog ikke lige så godt uddannet. Halvdelen af dem var frivillige og ulønnede, hvilket også til tider afspejles af deres viden og engagement (eller mangel på samme). Og så var der gruppen af paramedics. Tidsrøveren Den primære forskel på deres paramedicinere og vores er inden for feltet luftvejshåndtering. De har udstyr og uddannelse til at foretage sedering og intubering af deres patienter og anvender disse færdigheder forholdsvis ofte, og de er meget fokuserede på denne kompetence. Det er ikke kun godt, for vi mener, at intubation ofte er en tidsrøver, der fjerner fokus fra den basale vurdering og behandling samtidig med, at der ikke er evidens for, at præhospital intubation forbedrer patientens udsigter. Præhospital CPAP er derimod en kompetence begge slags ambulancefolk måtte gøre brug af - til stor gavn for patienterne. Og så har de amerikanske kolleger en række medikamenter, som paramedicinerne i Danmark ikke råder over. Janteloven kendes ikke Med hensyn til faglig viden er der ikke den store forskel på den almindelige danske paramediciner og de paramedicinere, vi mødte i USA. Janteloven er heldigvis ikke det herskende paradigme over there, så samarbejdet mellem faggrupperne var ikke plaget af ulidelige slagsmål om, hvem der er bedst til præhospital håndtering af patienterne. Samarbejdet mellem paramedicinere, sygeplejersker og læger var præget af en gensidig respekt for hinandens viden og erfaringer, hvilket var enormt befriende. Noget, man i sit stille sind kunne ønske, en dag også vil blive virkelighed i Danmark. To paramedicinere til det hele Ambulancerne der kører fra Delaware County Memorial Hospital Paramedic Unit er stillet til rådighed af hospitalet i det område, det dækker. De er bemandet med to paramedicinere og bliver sendt til alle slags sygdomme og tilskadekomster. En del af deres kørsler er som støtte til basic life support-enheder (BLS) og vil i Danmark svare til en ambulance bemandet med to assistenter. Frivillige fra top til bund Hos Manoa Fire Company er Haverford Medic 108 en chase car - eller akutbil, som vi ville kalde den, og den er bemandet med en enkelt paramediciner. Bilen bliver sendt som supplement til den BLS-enhed, der også findes på stationen. Stationen her er en regulær brandstation bemandet gennem hele hierarkiet med frivillige folk. Kun paramedicinerne er lønnede. Flyvende paramediciner Helikopteren PennStar 1 er sammen med fem andre en del af Pennsylvania Universitetshospitals traumenetværk og er underlagt afdelingen for traumer og kirurgisk intensivbehandling. Den er bemandet i døgndrift i 12 timers vagter med en pilot, en sygeplejerske og en flight paramedic. Uddannelsen til flight paramedic er en tillægsuddannelse til den regulære paramedicineruddannelse. De fleste af paramedicinerne, der flyver på helikopterne, er også uddannet som critical/intensive care paramedics, altså paramedicinere, der står for overførslen af intensive patienter mellem hospitalerne. Arbejdet på helikopteren foregår meget, som vi kender det fra ambulancerne herhjemme. Der er et godt makkerskab mellem sygeplejersken og paramedicineren. Det er som regel sygeplejersken, der tager føringen ved overførsler mellem hospitalerne, mens paramedicineren tager føringen på alle scene calls, altså flyvninger til patienter uden for hospitalerne. En container til pauserne En anden helikopter er Medivac, som hører til South Jersey Healthcare Regional Medical Center. Opgaverne og samarbejdet er det samme, som gælder for Pennstar-teamet, blot er det et andet firma, der opererer, og det foregår i en anden del af byen. Når der ikke flyves har mandskabet en mindre container, de kan opholde sig i. Der er plads til to stole og to skriveborde foruden et lille separat hjørne til piloten. Forhold som de fleste herhjemme nok ikke ville acceptere. Det var lagt op til travlhed i traumemodtagelsen på Pennsylvania Universitetshospital den fredag aften, vi var på besøg Fredag i traumemodtagelsen Det var lagt op til travlhed i traumemodtagelsen på Pennsylvania Universitetshospital den fredag aften, vi var på besøg. For det var på én gang lønningsdag, samtidig med at Philadelphias baseballhold var i aktion. Men det blev kun til to traumer, mens vi var der. Et mere ordnet sted end den traumestue skal man lede længe efter. Traume lederen, som er uddannet traumekirurg, dirigerer slagets gang. Hans opgave er alene at modtage information fra traumeholdet og sige, hvilke opgaver der skal udføres. Ingen taler højt, og alle har deres forud definerede roller og udfører de tildelte opgaver. Man mærker, at man her i en af USA s mest voldelige byer har en vis rutine i at modtage traumepatienter.

18 18 BRANDPUNKT Termisk kamera nyt syn nye muligheder Termiske kameraer er ikke noget nyt hos de danske Redningsberedskaber. Traditionelt set bruges de i dag til personeftersøgning i brandende bygninger og i efterslukningsfasen. En ny og mere alsidig version af det termiske kamera har set dagens lys, et kamera der sætter helt nye standarter for anvendelsen af termisk teknologi. Af: Andreas Corelll, redaktør Når der eftersøges personer i et brændende hus eller en lejlighed, er det termiske kamera en uundværlig hjælp, der hjælper til hurtig og sikker eftersøgning og dermed redning. I efterslukningsfasen bruges det termiske kamera til lokalisering af varme områder, der under normale omstændigheder er usynlige for det blotte øje. De mest almindelige termiske kameraer på markedet koster i omegnen af kr. De er i deres anvendelse begrænset af deres synsafstand og deres varmefølsomhed, som følge heraf må deres anvendelsesområde betegnes som passende til de listede opgaver. Mange Redningsberedskaber vælger derfor, at undlade investering i sådan teknologi på baggrund af økonomien holdt op i mod anvendelsesmulighederne. Men sådan behøver det ikke at være. En ny generation af termiske kameraer er kommet på det danske marked. En generation, der byder på helt nye muligheder. Produktet fra producenten Flir, som Brandpunkt har set på, har en række nye muligheder for anvendelse, der bør overbevise selv skeptikere til anvendelse af termisk teknologi. Det termiske kamera fra Flir, er et termisk kamera, der kan bruges til rekognoscering over lange, såvel som korte afstande. Kameraet er yderst varmefølsomt og har en farveskærm, som øger udbyttet af det detekterede område. Af nye anvendelsesområder skal absolut nævnes udvendig rekognoscering og detektering af varme områder ved husbrande. En information, der kan have afgørende betydning for den valgte indsatsstrategi. Kombineres dette med anvendelse af Cobra skæreslukker, vil denne ved hjælp af termisk detektering kunne indsættes direkte mod det rum, hvor branden befinder sig. En opgave, der kan tage flere minutter for et røgdykkerhold, at løse. En opgave der i øvrigt er forbundet med en ikke ubetydelig risiko for det indsatte røgdykkermandskab. En anden opgave, der varetages af mange danske Redningsberedskaber, er vagtservice på kommunale bygninger. Ved indbrudsalarm sendes en person fra Redningsberedskabet ud for at undersøge, om alarmen er udløst i forbindelse med indbrud. I forbindelse hermed runderes bygningen udvendigt, en opgave der ikke altid er lige spændende der kan jo stå en indbrudstyv i mørket og vente. Dette spørgsmål er hurtigt besvaret med Flir s termiske kamera. Et hurtigt kig med kameraet vil straks afsløre, om der er personer i nærheden, og en farlig situation kan undgås. Eftersøgning af bortgående personer er også en opgave, der varetages af Redningsberedskaber rundt om i Danmark. Med anvendelse af det omtalte termiske kamera vil store områder kunne eftersøges på kort tid - et mørkt krat, en mørk skov eller blot et mørkt område er hurtigt afsøgt med anvendelsen af termisk kamera. Er en person faldet i vandet og ligger i overfladen en sen nat, vil denne oftest, såfremt det termiske kamera er hurtigt fremme, kunne detekteres, og redningsindsatsen vil kunne dirigeres direkte til personen. Herudover kan Flir s termiske kamera naturligvis også bruges til de traditionelle opgaver, hvor der allerede i dag anvendes termisk teknologi. Prismæssigt er der ikke nævneværdig forskel på det termiske kamera fra Flir og de traditionelle termiske kameraer, der findes på det danske marked, forskellen er blot anvendelsesmulighederne. Tilsikres det, at kameraet placeres stra tegisk på et køretøj, der disponeres til opgaver sammenlignelig med det ovenstående, bør der ikke være nogen tvivl om, at den termiske teknologi har nået et anvendelsesniveau, der gør det svært, at komme udenom i de danske Redningsberedskaber.

19

20 MASSAGE UDEN PLING-PLING-MUSIK OG DUFTLYS PROFESSIONEL MASSAGE OG BEHANDLING AF SKADER 20% PÅ VORES BEHANDLINGER SOM MEDLEM AF FOA Brøndby Massage & Sportsklinik Tlf