Handleplan for læsning. Skoleområdet 2009

Transkript

1 Handleplan for læsning Skoleområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til handleplan for læsning Læsevejledning Lovgrundlag Øget fokus på vedvarende læsekompetence Nationalt Kommunalt Læsepraksis i fokus på den enkelte skole Baggrund Læsepraksis en definition Lokal læsestrategi for læsning på de enkelte skoler Læsevejlederen Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse Baggrund Undervisningsdifferentiering og læsning Den professionelle læseunderviser i hele skoleforløbet både dansklærere og faglærere Afhjælpning af læse- og skrivevanskeligheder Baggrund Reading Recovery Støttende it en mulighed til alle Læsegrupperne på Parkvej...20 Litteraturliste...21 Bilag 1: National handleplan for læsning...22 Bilag 2: Artikel vedr. forskellen på lettal og lixtal...23 Bilag 3: Retningslinjer for Reading Recovery i Rudersdal...25 Bilag 4: Fælles indledning

3 1. Indledning til handleplan for læsning Læsning er alle fags moder At lære at læse er en kulturteknik, dvs. det en færdighed mennesker har tillært sig, det er ikke en medfødt evne. At lære at læse er den vigtigste kulturteknik i vores informations- og vidensamfund. Alle elever skal lære at læse, for uden denne kompetence er det stort set umuligt at tilegne sig viden i vores skriftsprogskultur. At have gode læsefærdigheder giver faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og blive rustet til at deltage aktivt som borgere i et demokratisk samfund. Når vi læser gør vi det ud fra tre forskellige læseformål: - at læse for at opleve (fx skønlitteratur) - at læse for at gøre (fx opskrifter, brugsvejledninger m.m.) - at læse for at lære (fx fagtekster, grafer m.m.) 1 De tre læseformål fordrer forskellige læsetilgange til teksten og forskellige måder at strukturere og forstå det læste på. Eleverne skal mestre alle tre læseformål, for de skal tilegne sig meget forskelligartet viden i en bred fagrække, hvor de får brug for gode og varierede læsekompetencer. Man kan derfor med rette sige, at læsning er alle fags moder 2. Dansklæreren er fortsat den hovedansvarlige for elevens daglige læseundervisning, men ansvaret deles med elevens øvrige lærere. Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Alle faglærerne skal derfor kende til relevante læsefærdigheder og læsestrategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne i fagene 3. At alle lærere, i hele skoleforløbet, tager del i, hvordan det enkelte fags tekster læses og forstås, ligger som fundament for forståelsen i indeværende handleplan. Man lærer at læse ved fødslen 4 At lære at tale er ikke en kulturteknik, men en medfødt evne barnet har. En vigtig forudsætning for at kunne lære at læse er et veludviklet talesprog. Barnets kommunikative evner aktiveres og fremmes i sociale sammenhænge og i den nære kontakt med voksne. Er barnet fra spædbarnsalderen badet i sprog af nære voksne, vil sprogudviklingen for størstedelen af børnene udvikles og give grobund for den sproglige udvikling, der er en forudsætning for gode læsefærdigheder. Gennem de seneste år har der været stor forskningsmæssig interesse i at forklare sammenhængen mellem den tidlige sprogtilegnelse og den senere skriftsprogstilegnelse. Forskningen viser: - at barnets sproglige formåen i 3-årsalderen har en stor sammenhæng med senere skolepræstationer 1 Gerd Fredheim: At læse for at lære, Gyldendal, Bertel Haarder, Nataional handleplan for læsning 2005, 3 Rapport fra udvalget til forberedelse af Den nationale handleplan for læsning, november 2005, Rapporten er aldrig blevet lovfæstet, men er kun vejledende. Ministeriet har iværksat flere af anbefalingerne. 4 Steen Larsen, psykolog: Læsning starter ved fødslen,

4 - at barnets udtale i 6-årsalderen har særlig betydning ved læsestarten - at et velfungerende talesprog er grundlag for kommende skriftsprogsudvikling Skoleområdet vil derfor i de kommende år samarbejde med PPR og Dagtilbudområdet om at beskrive, hvordan vi i Rudersdal Kommune arbejder med den tidlige sprogtilegnelse. Handleplanens deltagere Den foreliggende 3-årige handleplan for læsning i Rudersdal Kommune er et resultat af nedenstående gruppes arbejde i foråret 2008 og Skoleområdets efterfølgende videre bearbejdning. Handleplangruppens deltagere har været følgende: Anette Østerbye: afdelingsleder for tale-hørelærerne Lis B. Rasmussen: talepædagog og specialundervisningskonsulent Anette Fæster: læsevejleder, Dronninggårdskolen Britt Landberg: læsevejleder og specialundervisningskoordinator, Parkvejskolen Kirsten A. Larsson: læsevejleder, specialundervisningskoordinator, Ny Holte Skole Kirsten Stilling: læsevejleder på Høsterkøb Skole Lisbeth Skov Thorsen: læsekonsulent, hovedansvarlig for arbejdet Handleplanens funktion Handleplanen skal opfattes som et styre- og udviklingsredskab for - skoleområdet, - skoleledelsen, - læsevejlederen, - de enkelte årgangs-, fag- og klasseteam og - dansklæreren. Handleplanen skal ses som en del af den overordnede strategi og skal bruges til at understøtte skolevæsenets overordnede mål. Den beskriver de områder, der skal og de områder, der kan arbejdes med inden for læsning i de kommende år. Det er dog op til den enkelte skole selv at prioritere, hvor det vil være mest interessant og nødvendigt at lægge den største indsats. Opfølgning og evaluering Læsekonsulenten vil stå for den løbende opfølgning og vejlede og hjælpe læsevejlederne og skoleledelserne til yderligere anvendelse af handleplanen på skolerne. Ved afslutning af perioden vil Skoleområdet gennemføre en mere omfattende evaluering af handleplanens betydning for ledelsernes, læsevejledernes, de forskellige teams, faglærernes og dansklærerens fokus på og arbejde med læsning. Skoleområdet, marts

5 1.1 Læsevejledning Handleplanen for læsning skal læses og forstås i sin helhed, idet der ikke er en lineær udvikling i de beskrevne områder. Handleplanen består af 4 hovedafsnit: 1. Øget fokus på vedvarende læsekompetence 2. Læsepraksis i fokus på den enkelte skole 3. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse 4. Afhjælpning af læse- og vanskeligheder Alle afsnit er delt op i tre kolonner, nemlig Formål, der angiver det overordnede mål med indsatsen. Det er et kvalitetsmål, at, der angiver pejlemærker hen mod den ønskede udvikling., der angiver hvilken handling, der skal sættes i værk, og af hvem på henholdsvis skoleniveau (ledelse, læsevejleder, fagteam, klassetema, lærer) og på forvaltningsniveau (Skoleområdet). 5

6 2. Lovgrundlag Fælles Mål 2009 for dansk 5 Nye Fælles Mål for dansk indeholder en bred beskrivelse af fagets formål: Stk. 2. undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Trinmålene for 2., 4., 6. og 9. klasse og slutmålene i 9. og 10. kl. er bindende for alle landets folkeskoler og fastlægger, hvad undervisningen skal lede frem mod. Trin- og slutmålene vedrørende læsning og skrivning bygger på: - det talte sprog - det skrevne sprog læse - det skrevne sprog skrive - sprog, litteratur og kommunikation Disse færdigheder skal udvikles op gennem årene via læse- og skriveundervisningen. Det betyder, at de skal medtænkes, når lærerne planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. National handleplan for læsning 6 I november 2005 blev Undervisningsministeriets National handleplan for læsning offentliggjort. Der er her udarbejdet 12 konkrete tiltag til styrkelse af læsningen i folkeskolen. Det er en handleplan, der sigter bredt, både hvad angår aldersgrupper, indsatsområder og tidshorisonter. Den nationale handleplan beskriver såvel førskoleområdet, pædagogernes og lærernes uddannelse, nye trinmål, indsats over for elever med særlige behov og inddragelse af alle faglærerne i de boglige fag til at tage medansvar for læsning. Den nationale handleplan er vejledende for kommunerne indsats med læsning. Flere af punkterne er iværksat af Undervisningsministeriet, fx er de nye trinmål udarbejdet, og der er afsat nationale midler til uddannelse af læsevejledere. Læseprøve ved 9. klasses afgangsprøve Der er indført læseprøve ved afgangsprøven i 9. klasse fra 2006/07. Læseprøven består af fem delprøver i forskellige læsediscipliner, fx læsning af skønlitterær eller faglig tekst, skimmelæsning, læsning af essay. Disciplinerne er ikke de samme hvert år. 5 Fælles Mål 2009, 6 Se bilag 1: De 12 anbefalinger fra rapporten National handleplan for læsning, 6

7 3 Øget fokus på vedvarende læsekompetence 3.1. Nationalt National handleplan for læsning 7 Den nationale handleplan beskriver bl.a., at alle faglærerne i de boglige fag skal tage medansvar for læsning: Kommunerne skal sikre, at kun lærere med kvalifikationer i læseundervisning underviser i dansk, at samtlige lærere i alle (boglige) fag involveres i læseundervisningen, samt at efteruddannelse af lærere i læsning prioriteres højt. Pisa-undersøgelsen, 2006 På baggrund af Pisa-undersøgelsen (2006), der viste, at 16 % af folkeskolens afgangselever ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse pga. dårlige læsefærdigheder, er der rundt om i landet øget fokus på elevernes læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. 3.2 Kommunalt Læsning på mellemtrinnet et kommunalt indsatsområde I Rudersdal ses den samme negative tendens op igennem skoleforløbet som ved Pisaundersøgelsen; nemlig, at eleverne læser godt i indskolingen, men taber deres læsekompetence pga. manglende vedligeholdelse. At læse er en færdighed, der skal trænes og holdes ved lige hele livet, lige som det også er tilfældet med alle andre tillærte færdigheder, fx det at kunne spille klaver, fodbold eller skak. Elevernes gode læsefærdigheder i indskolingen skal vedligeholdes og fortsat udvikles. Skoleområdet har derfor haft Læsning på mellemtrinnet som indsatsområde i skoleåret 08/09, og det vil fortsat være indsatsområde i 09/10 (jf. Skoleområdets 1-årige indsatsområder 2009/10). Omdrejningspunktet i den kommunale indsats for læsning på mellemtrinnet er, at alle lærere, både faglærere og dansklærere, involveres i god læsepraksis. Dette uddybes under pkt Når Skoleområdet har formuleret indsatsområdet Læsning på mellemtrinnet, betyder det også, at alle skoleledelser i samarbejde med læsevejlederen udarbejder en strategi for arbejdet med læsning på mellemtrinnet på egen skole ud fra skolernes egne ønsker og behov. Dette uddybes under pkt Skoleområdet har i skoleåret 2008/09 nedsat følgende arbejdsgrupper i forbindelse med indsatsområdet Læsning på mellemtrinnet : Digital forældreinformation til forældre på mellemtrinnet. Afdækning af elektroniske læremidler til mellemtrinnet. Opbyggelse af læsetræningsværksteder til brug i læseundervisning på mellemtrinnet. Afdækning af god læseundervisning på mellemtrinnet. Hvad er god læseundervisning i dansk? I fagene? Hvilke rammer skal der være til stede på en skole for at skabe god læseundervisning på mellemtrinnet? 7 Se bilag 1 7

8 4 Læsepraksis i fokus på den enkelte skole 4.1 Baggrund Forskelligheder på de enkelte skoler lokal læsestrategi Skolerne i Rudersdal har haft og vil fortsat have forskellige fokus- og interessepunkter for arbejdet med læsning alt efter den enkelte skoles indsatsområdet og målsætninger på området. Også efter handleplanens ikrafttrædelse vil skolerne arbejde forskelligt med læseområdet afhængigt at, hvor langt man er indenfor de forskellige temaer, der beskrives i handleplanen. For at vide hvordan den enkelte skole arbejder med læsning og hvilke resultater og erfaringer de opnår, ønsker skoleområdet en årlig drøftelse mellem skolen og skoleområdet vedrørende skolens læsestrategi. Læsevejlederen I Undervisningsministeriets National handleplan for læsning peges der på, at alle skoler bør have en læsevejleder. I perioden har Undervisningsministeriet således tilbudt at medfinansiere kommunernes uddannelse af læsevejledere - et tilbud som Rudersdal Kommune har benyttet sig af, hvilket betyder af alle skoler fra skoleåret 2009/10 som minimum vil have en læsevejleder. Læsevejledernes uddannelse tilbydes af professionshøjskolen og består af tre moduler på PD-niveau Læsepraksis en definition For at kunne læse skal eleven mestre to færdigheder: afkodning og forståelse. Dansklæreren har ansvaret for at undervise i afkodning, men som skrevet tidligere forventes det, at dansklærere og faglærere samarbejder om arbejdet med læseforståelse. Dansklæreren at koordinator for dette arbejde. Ordet læsepraksis bruges i denne handleplan for at betone, at klassens lærere samarbejder om at udvikle elevernes læse- og læringsstrategier 8. Læsevejlederen kan understøtte klasse-, årgangs og fagteam i refleksionerne om og udførelsen af læse- og læringsstrategier i fagene. 8 Gerd Fredheim, jf kursus august 2009 og bogen At læse for at lære : læringsstrategier = tankekort, ordkort, Foss, VØL, VØSLE etc læsestrategier = at læse for at lære, at læse for at gøre. at læse for at opleve 8

9 4.2 Lokal læsestrategi for læsning på de enkelte skoler Formål Det er et kvalitetsmål, at Formålet er at Det er et kvalitetsmål, at understøtte og højne kvaliteten af læsepraksis gennem udvikling af en læsestrategi på den den enkelte skole har en lokal læsestrategi, der sætter tydelige rammer for arbejdet med læsning og er et styringsredskab for skolens ledelse, læsevejleder med afsæt i den kommunale handleplan udarbejder skolens ledelse og læsevejleder en læsestrategi for skolen, der indeholder etårige indsatsområder for skolens læseindsats enkelte skole. og lærere. læsestrategien evalueres af ledelse og læsevejleder årligt og beskrives i skoleredegørelsen. Evalueringens resultater danner grundlag for næste års læseindsatser på skolen læsekonsulenten holder årligt møde med ledelse og læsevejleder om skolens læsestrategi og evaluering med det formål at drøfte skolens kommende læsestrategi læsestrategien indeholder en forventning til samarbejdet mellem faglærere og dansklærere i forhold til arbejdet med god læsepraksis i fagene læsestrategien indeholder et konkret forslag til progressionsliste over læse- og læringstrategier for de enkelte klassetrin 9

10 4.3 Læsevejlederen Formål Det er et kvalitetsmål, at Formålet er at gennem en uddannet læsevejleder at højne kvaliteten af skolens læsepraksis og derved højne elevernes læsefærdigheder. Det er et kvalitetsmål, at skoleledelsen har det overordnede ansvar for udvikling af skolens læsepraksis i tæt samarbejde med læsevejlederen, der har det faglige ansvar. der er en klar ansvarsfordeling mellem ledelse og læsevejleder der er en klar ansvarsfordeling mellem læsevejleder og lærere i forhold til arbejdet med at understøtte elevernes læseudvikling funktionsbeskrivelsen for læsevejlederen tager afsæt i skolens læsestrategi (se pkt. 4.2) læsevejlederen udarbejder konkrete forslag til, hvilke læsetiltag der skal iværksættes på skolen, og drøfter disse med skoleledelsen læsevejledernes ansvarsområde er læseog skriveudviklingen fra bh.kl.-10. klasse Det anbefales, at: skoleledelsen giver sparring til læsevejlederen i for hold til vejledning af kolleger Det er et kvalitetsmål, at læsevejlederen koordinerer skolens læseindsats med de forskellige ressourcepersoner og vejledere 9 Det er et kvalitetsmål at læsevejlederen understøtter vidensdeling og forandringstiltag på skolen og på tværs af kommunens skoler. skoleledelsen skaber rammer, der understøtter et udviklende arbejde på tværs af skolens ressourcepersoner og vejledere de forskellige ressourcepersoner og vejledere koordinerer og giver faglig forstyrrelse, sparring og vejledning vedrørende læsning i fagene til de forskellige lærere og fagteam læsevejlederne understøtter god læsepraksis i fagene - både i afdelinger, fagteam, årgangsteam, klasseteam og hos enkelte lærere. Læsevejlederen kan fx på fagteammøder og afdelingsmøder introducere og understøtte gamle og nye læsetiltag læsevejlederen understøtter læseundervisning i dansk hos danskfagteam og enkelte lærere 9 ressourcepersoner og vejledere kan være Reading Recovery lærere, personale på PC, specialundervisningskoordinator, undervisningsvejledere, it-vejledere. 10

11 læsevejlederen, ressourcepersonerne og vejlederne er medpraktikere 10 i nøje udvalgte vejledningssituationer. Det betyder, at ressourcepersonerne og vejlederne indgår i undervisningssituationer i en klasse eller sammen med en gruppe børn for at være med til at igangsætte en ønsket forandring læsevejlederne indgår i et kommunalt netværk med kommunens øvrige læsevejledere Det anbefales, at skolerne arbejder med læsestimulerende miljøer, lærings- og læsestrategier, organiseringsformer, differentierede læseundervisningsmaterialer 10 Evas rapport Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtår, I denne rapport konkluderes det: Læsevejlederen skal med ud i klasseværelset og være medpraktiker, hvis læsevejledningen skal have den tiltænkte virkning og gøre eleverne til bedre læsere. 11

12 5. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse 5.1. Baggrund Indholdsplaner for børnehaveklasse Ministeriet har pr. august 2009 lavet indholdsbeskrivelser til børnehaveklassen. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: 1) Sprog og udtryksformer. 2) Natur og naturfaglige fænomener. 3) Det praktiske/musiske. 4) Bevægelse og motorik. 5) Sociale færdigheder. 6) Samvær og samarbejde. Desuden er det nationalt besluttet, at der i starten af børnehaveklassen foretages en sprogvurdering af alle børn, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering 11. Resultater af sprogvurderingen indgår i elevplanen for børnehaveklassen. Individuel selvstændig læsning i skolen Undersøgelser vedrørende unges læsevaner viser, at elevernes lyst til at bruge tid til læsning i fritiden er kraftigt dalende, især på mellemtrinnet og i udskolingen. Dette bevirker, at de unges læsekompetencer ikke trænes og videreudvikles, men i stedet bliver ringere. Ud fra de kommunale læseprøver i Rudersdal ses det også, at eleverne på mellemtrinnet ikke fastholder de gode læseresultater fra indskolingen. Det er derfor vigtigt, at der i skolen på alle klassetrin bruges tid på at læse individuel selvstændig læsning. Eleven skal læse rigtig meget på eget læseniveau for at videreudvikle sin læsekompetence. Det er lærerens ansvar at motivere elevernes læselyst ved i samarbejde med eleven at finde bøger af passende sværhedsgrad og efter elevens interesse. Læseprøver I en årrække har der været tradition for at tage læseprøver i kl. og i 6. klasse. Mange skoler har desuden suppleret dokumentationen af elevens skriftsproglige færdigheder med en staveprøve. Indsatsområderne under Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse vil rette sig mod to områder: Undervisningsdifferentiering og den professionelle læseunderviser 11 Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. 12

13 5.2 Undervisningsdifferentiering og læsning Formål Det er et kvalitetsmål, at Formålet er, at den Det er et kvalitetsmål at lærerne enkelte elevs læselyst og læsekompetence tilrettelægger en læsepraksis, der appellerer til det enkelte barns klasse- og årgangsteam reflekterer over, hvordan den fælles læsepraksis kan udvikles og bevares i interesse, forforståelse 12 gennemføres, så den understøtter den hele skoleforløbet. og læsefærdigheder. enkelte elevs læselyst og bygger på elevens forforståelse og læsefærdighed læsesvage elever får digitale tekster, så de kan opnå samme viden som de øvrige (se også pkt. 6.3) årgangsteam i samarbejde med PC og læsevejlederen planlægger og gennemfører læsetiltag og/ eller læsekampagner til fremme for elevernes læselyst Formålet er, at dokumentation bruges til at reflektere over og udvikle egen praksis. Det er et kvalitetsmål, at alle elevers læseudvikling dokumenteres og evalueres løbende for at en differentieret læsepraksis i såvel fagene som i danskundervisningen finder sted Skoleområdet iværksætter kommunale tiltag på 4., 5., 6., 7., 8. og 9. klassetrin, der understøtter skolernes arbejde med at bevarer elevernes læselyst. dansklærerne løbende afdækker den enkelte elevs læseniveau, fx vha. LUS, kommunale læseprøver dansklærerne på mellemtrinnet og i udskolingen med mellemrum laver individuelle læseprøver og læsehastighedsprøver på baggrund af dokumentationen reflekterer dansklæreren - i samarbejde med dansklærere på årgangen eller i fagteamet og med læsevejlederen - over den kommende læseundervisning i dansk, og der sættes læsemål for alle elever, så der er udfordringer til alle elever fagteamet og læsevejlederen understøtter den enkelte lærers muligheder for at tilrettelægge en undervisning, der imødekommer alle elevers behov dansklæreren drøfter elevernes læseudvikling med faglærere. På baggrund af evalueringerne reflekterer teamet over og planlægger den kommende fælles læsepraksis dansklærere og faglærere samarbejder og 12 Gerd Fredheim definerer: forforståelse = oversigt over lærerstoffet + baggrundskundskab 13

14 Det er et kvalitetsmål, at elevernes læseudvikling synliggøres og drøftes med elevernes selv og deres forældre. rådgiver eleverne om bogvalg til den selvstændige læsning at dansklæreren i samarbejde med den enkelte elev og elevens forældre anvender dokumentationen fremadrettet og målfastsættende i forhold til elevens forudsætninger og behov eleverne i for eksempel læselogbogen fører regnskab over læste bøger, evt. suppleret med søjlediagram Det er et kvalitetsmål, at skolens PC har en mængde læremidler, der varierer i sværhedsgrad og udtryk beregnet til alle alderstrin. Det er et kvalitetsmål at klassens team, skolens ledelse, fagteam og Skoleområdet kender til skolens generelle læseniveau. Det anbefales, at skoleledelsen skaber rammer for tid til læsetræning i skoletiden til alle elever, fx ved daglige eller periodevise læsestunder skoleledelsen understøtter, at PC præsenterer et bredt udsnit af læremidler, der tilgodeser elevernes forskellige behov set i forhold til indhold, arbejdsformer og sværhedsgrad Det anbefales, at skolens PC har inddelt de allerførste frilæsningsbøger efter LET-tal 13 indtil de nationale prøver er færdigudviklet udføres de kommunale læseprøver på 1., 2., 3., 4. og 6. klassetrin. dansklæreren udfylder de elektroniske op-gørelser og sender dem til læsevejlederen, der distribuerer til de øvrige læsevejlederen sender resultaterne til læsekonsulenten, der udarbejder en skolenorm for hver skole og en fælles kommunenorm Det er et kvalitetsmål, at læsevejlederen varetager opfølgning af læseprøveresultater Det anbefales, at dansklærere på alle trin arbejder med LUS som planlægnings- og evalueringsværktøj til læseundervisningen læsevejlederen på baggrund af klassens læseprøveresultater og/ eller LUS resultater indgår i drøftelse med årgangsteamet i, hvilke specifikke tiltag, der eventuelt bør iværksættes for klasserne såvel som for den enkelte elev Det anbefales, at dette finder sted som minimum én gang årligt læsevejlederen samarbejder tæt med/ indgår i skolens specialundervisningsteam 13 Se bilag 2, Artikel om forskellen på lettal og lix-tal. 14

15 5.3 Den professionelle læseunderviser i hele skoleforløbet både dansklærere og faglærere Formål Det er et kvalitetsmål at Formålet er at udvikle den Det er et kvalitetsmål, at alle professionelle læseunderviser. lærere er bevidste om, at faglig læsning er et fælles anliggende. at læsevejlederen i samarbejde med de forskellige faglige undervisningsvejledere og fagteam med udgangspunkt i Fælles Mål 2009 drøfter, hvilke forventninger, der er til det enkeltes fag bidrag til arbejdet med faglig læsning. Dette med henblik på at afklare, hvad det enkelte fag kan/skal byde ind med det enkelte klasseteam drøfter og aftaler, hvordan faglig læsning bevidst og struktureret kan indgå i den daglige undervisning i det enkelte fag skolens ledelse i samarbejde med læsevejlederen understøtter kompetenceudvikling af team, fagteam, enkelte lærere efter behov Det er et kvalitetsmål at dansklærere og faglærere samarbejder om den gode læsepraksis i fagene, og samarbejder om læse- og læringsstrategierne. Skoleområdet i august 2009/10 afholder skolekurser med Gerd Fredheim. Samtlige lærere i kommunen deltager efterfølgende drøfter læsevejledere og fagteam lærings- og læsestrategier i fagene (se fodnote 8) dansklærere og faglærere drøfter, udvikler og strukturerer det konkrete arbejde med lærings- og læsestrategier i klassen med henblik på at afklare hvem, hvad og hvornår der arbejdes med læse- og læringsstrategier. dansklærere og faglærere har et fælles sprog til brug for samarbejdet om den gode læsepraksis i teamets årsplan fremgår det, at der arbejdes med læse- og læringsstrategier i fagene læsevejlederen etablerer kontakt til årgangsteam, fagteam og afdelinger og understøtter, at det arbejdes systematisk med læse- og læringsstrategierne i fagene Det anbefales, at ledelsen ved TUS samtaler drøfter teamets arbejde med fælles læsepraksis 15

16 Formålet er, at undervisningen i børnehaveklassen styrker og motiverer elevens mundtlige sprog og elevens tidlige læse- og skriveudvikling. Det er et kvalitetsmål, at den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen danner grundlag for en bevidst, systematisk og differentieret undervisning i både det talte sprog og i skriftsproget i børnehaveklassen. Det er et kvalitetsmål, at Rudersdal Kommune har et eller flere fælles velegnede sprogvurderingsmaterialer der i skolens lokale læsestrategi beskrives, hvorledes man vil arbejde med børns sprog i børnehaveklassen Det anbefales, at skolelederen sikrer at den kommende dansklærer i 1. klasse kan indgå i børnehaveklassen med skriftsprogstilegnelsen hver enkelt børnehaveklasseleder i skoleåret 2009/10 afprøver et eller flere af flg. materialer - Læseevaluering på begyndertrinnet - DLB - Børns fornemmelse for skriftsprog - IL-basis i et samarbejde mellem læsevejlederne, børnehaveklasselederen og læsekonsulenten afklares, hvilket eller hvilke sprogscreeningsmaterialer, det kan anbefales at benytte, som en del af afsættet til tilrettelæggelse af en differentieret begynderundervisning. Læsekonsulenten iværksætter samarbejdet. 16

17 6. Afhjælpning af læse- og skrivevanskeligheder 6.1 Baggrund Reading Recovery i Rudersdal Kommune Siden 2004/05 har Rudersdal uddannet Reading Recovery (RR) lærere ved Professionshøjskolen i København. Formålet med denne indsats har været at give alle elever i 1. klasse mulighed for at komme godt fra læsestart, reducere omfanget af specialundervisning til elever med læse- og skriveproblemer og give lærerne et kompetenceløft. Indsatsen har betydet at andelen af usikre læsere i indskolingen er faldet markant og er nede på 3 % usikre læsere ved ordlæseprøven OS64 i maj Rudersdal Kommune fortsat tilbyder RR som forebyggende indsats til de elever, som har svært ved at få fat på læsningen i 1. klasse. For detaljeret uddybning af Reading Recovery indsatsen henvises til bilag 3. Støttende it Forskning viser (Bent B. Andreasen, 2007), at inddragelse af støttende it er med til at fremme læse- og skriveindlæringen for såvel de svage som de stærke læsere. Anvendelsen af støttende it for de læse- og skrivesvage elever, er også ofte en forudsætning for, at de kan få det optimale udbytte af undervisningen. At læse med ørene bliver en forudsætning for at kunne følge undervisning. At læse med ørene er for de læsesvage det samme som, når normaltlæsende læser med øjne. Til afgangsprøve kan eleven benytte støttende it, læse med ørene. Rudersdal Kommune har købt en kommunelicens til CDord6, dvs. der er mulighed for at få indlagt programmet på samtlige computere på skolen, i hjemmene og på lærernes computere. I Fælles Mål 2009 er der lagt en øget vægt på elevernes beherskelse af informationsteknologi, hvilket betyder, at alle elever skal blive bedre brugere af disse hjælpemidler. Læsegrupperne på Parkvej o Læsegrupperne på Parkvej er et kommunalt undervisningstilbud for elever med store læse- og skrivevanskeligheder. 17

18 6.2 Reading Recovery Formål Det er et kvalitetsmål at Det er et kvalitetsmål, at kommunens læsekonsulent kan varetage de certificerede RR læreres fortsatte kompetenceudvikling. RR har indtil nu vist meget positive resultater i elevernes læseudvikling. Derfor tilbydes RR fortsat til de læsesvage elever i 1. og 2. klasse, som en forbyggende indsats i Rudersdal Kommunes læseudviklingsstrategi. Det er et kvalitetsmål, at lærerne har de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre RR undervisningen - fået gennem uddannelse (på Professionshøjskolen) og løbende kompetenceudvikling læsekonsulenten uddannes til teacher leader, tutor, ved Professionshøjskolen, der har trademark på RR i Danmark. Denne samarbejdsaftale er truffet for at sikre fortsat kvalitet i lærernes arbejde med Reading Recovery RR-lærerne uddannes på Professionshøjskolen RR lærerne indgår i et fagligt netværk med RR lærere fra hele kommunen og læsekonsulenten, hvor der reflekteres over og gives sparring i forhold til teori og praksis. Det er et kvalitetsmål, at alle skoler hver dag tilbyder Reading Recovery i 30 min til de elever, der har behov for RR. alle lærere modtager supervision i egen undervisning på egen skole minimum en gang årligt. Yderligere supervision kan aftales med RR teacher leader (læsekonsulenten), hvis der er behov. skolerne skal afsætte de nødvendige ressourcer til uddannelse og materialer ledelsen sikrer, at skolen hele tiden har nok certificerede RR lærere til at dække skolens behov skolens RR lærere fordeler testning ved ind- og udslusning mellem sig. For at udslusningstesten skal være valid, må man ikke udsluse egne børn. Udslusningstesten foretages af skolens anden RR lærer, eller en anden RR lærer fra en af kommunens andre skoler, hvis det passer bedst når en elev udsluses efter fuldt program og fortsat har læse- og skrivevanskeligheder skal barnet tilbydes yderligere udredning og skolen bør tilbyde eleven evt. specialpædagogisk bistand Det anbefales, at skolen har en RR lærer pr. spor, dvs. to RR lærere på de fleste af kommunens skoler RR læreren skal sikres den fornødne erfaring ved hver dag at have RR 18

19 Det er et kvalitetsmål at RR lærernes viden om tidlig læse- og skrivedidaktik anvendes bredt i indskolingen. undervisning. Herved fasholdes lærerens kompetence RR lærerne og læsevejlederen samarbejder, så børnehaveklasseledere og dansklærere i 1. og 2. klasse anvender de metoder og måder at tænke tidlig læse- og skriveundervisning fra RR, som kan overføres til klasseundervisning. 6.3 Støttende it en mulighed til alle Formål Det er et kvalitetsmål at Det er et kvalitetsmål, at alle lærere kan understøtte elever med støttende it. Formålet er, at elever tilbydes støttende it i alle fag, så de bevarer deres vidensniveau. Det betyder at at brugen af støttende it indskrives i den enkelte skoles læsestrategi lærerne forventes at have den fornødne it kompetence, og hvis ikke opsøger lærerne sparring hos kolleger eller vejledere Det er et kvalitetsmål, at der er tilgængeligt it i alle klasser skolens læsevejleder og it vejleder understøtter læreren i brug af it i alle relevante fag ledelsen sikrer, at der er tilgængeligt it i alle klasser, så it kan anvendes i den daglige undervisning i alle fag som et naturligt arbejdsredskab, der vælges når det er relevant for den enkelte elev alle elever kan søge viden og information også digitalt alle elever har mulighed for at læse bøger eller fagtekster Det er et kvalitetsmål, at læseog skrivesvage elever støttes i alle fag med støttende it. elever med læse- og skrivevanskeligheder kan inkluderes i klassens undervisning 19

20 6.4 Læsegrupperne på Parkvej Hvis en elev trods undervisningsdifferentiering og støttende it fortsat ikke kan følge klassens undervisning og er i mistrivsel over dette, kan han/ hun tilbydes undervisning i læsegrupperne på Parkvejskolen. Læsegrupperne er et tilbud til sprog-, læse- og skrivesvage elever fra klasse. Eleverne bliver tilbudt en intensiv og individuel læse- og skriveundervisning i små grupper, hvor støttende it er højt prioriteret. Eleven vil modtage undervisning i en normalklasse, i de fag, hvor eleven magter det, typisk de musisk-kreative fag. Målet for eleven er ikke at komme på læse- og staveniveau, for det kommer han/ hun sikkert aldrig. Målet er, at eleven forbedre sine læse- og stavefærdigheder, erkender sit læsehandicap og opnår selvstændighed i brugen af støttende it. Når eleven har opnået disse mål, udsluses han tilbage til distriktsskolen. Pr. 1. august 2009: o omfatter læsegruppetilbuddet hele skoleforløbet, idet der oprettes en talelæsegruppe for elever i klasse i Parkvejskolens indskolingshus, Spirehuset. Eleverne i læsegrupperne i klasse hører til på Parkvejskolen. o vil lærerteamet omkring læsegrupperne udelukkende have deres timer i læsegrupperne, og skal arbejde sammen som selvstyrende team o er eleverne udlånt fra distriktsskolen og udsluses tilbage hertil. 20

21 Litteraturliste Haarder Bertel (2005): National handleplan for læsning, Undervisningsministeriet (2009): Fælles mål 2009 Dansk, EVA (2009): Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtår. Fredheim, Gerd (2007): At læse for at lære. Gyldendal. 21

22 Bilag 1: National handleplan for læsning Oversigt over udvalgets hovedanbefalinger til en national handlingsplan for læsning 1. Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige. Styrket sprogstimulering i dagtilbud og målrettet sprogstimulering for børn med behov for intensiv sprogstøtte i daginstitutioner. 2. Sprogudvikling og sprogstimulering som obligatorisk fag på pædagoguddannelserne. Efteruddannelse i sprogstimulering af børn med behov for intensiv sprogstøtte. 3. Daglig læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Foregribende indsats for børn med risiko for læsevanskeligheder. Fremrykning af specialundervisning til 1. og 2. klasse. 4. Ambitionsniveauet i trinmålene i læsning (Dansk) hæves, så de fremtidige trinmål i 1. klasse svarer til det nuværende ambitionsniveau i 2. klasse. 5. Kommunerne skal sikre, at kun lærere med kvalifikationer i læseundervisning underviser i dansk, at samtlige lærere i alle (boglige) fag involveres i læseundervisningen, samt at efteruddannelse af lærere i læsning prioriteres højt. 6. Den almindelige undervisning skal rumme såvel alle elever født i Danmark som hovedparten af den læse- og sprogstøtte, der gives til elever med særlige behov. 7. Et fagkyndigt udvalg skal udarbejde trinmål efter en model med fokus på elevernes forskellige udvikling fra børnehaveklasse til 2. klasse. Derefter for udvalgte klassetrin. 8. De nye trin- og slutmål skal afspejles såvel i de nationale test som i afgangsprøven i 9. klasse, og læsning skal fremover være en del af prøven. 9. Tilbud i 10. klasse til elever uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse: Intensivt læsekursus på små hold i faglig læsning. 10. Fagintegreret læseundervisning for personer med læsevanskeligheder i erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne samt et FVU forløb målrettet indvandrere. 11. Læsning skal styrkes i læreruddannelsen. Læsekonsulenter, læsevejledere og lærere skal videreuddannes og efteruddannes i læseundervisning. 12. National strategi for opbygning af et stærkere forskningsmiljø og øget forskningsbaseret undervisning i læsning samt et målrettet forskningsprogram. 22

23

24

25 Bilag 3: Retningslinjer for Reading Recovery i Rudersdal Reading Recovery i Rudersdal Siden 2004/05 har Rudersdal uddannet Reading Recovery (RR) lærere ved Professionshøjskolen i København. Formålet med denne indsats har været at give alle elever i 1. klasse mulighed for at komme godt fra læsestart, reducere omfanget af specialundervisning til elever med læse- og skriveproblemer og give lærerne et kompetenceløft. Indsatsen har betydet at andelen af usikre læsere i indskolingen er faldet markant og er nede på 3 % usikre læsere ved ordlæseprøven OS64 i maj Rudersdal Kommune fortsat tilbyder RR som forebyggende indsats til de elever, som har svært ved at få fat på læsningen i 1. klasse. For at sikre den fortsatte forankring skitseres følgende retningslinjer: Rammer Kommuneplan Rudersdal Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen i København, University College, der har trademark på RR i Danmark. Denne samarbejdsaftale er truffet for at sikre fortsat kvalitet i lærernes arbejde med Reading Recovery. Via denne samarbejdsaftale deler vi trademarket og er forpligtet til at udføre RR på de præmisser, der er beskrevet udførligt i Standards and Guidelines for the Implementation of Reading Recovery TM, University of London, Reading Recovery in Europe, Institute of Education Herunder gives en kortfattet sammenfatning af disse retningslinjer. Skoleområdet i Rudersdal uddanner en RR teacher leader, Lisbeth Skov Thorsen, der fra skoleåret 2010/11 vil varetage de certificerede RR læreres fortsatte kompetenceudvikling. Skoleplan Alle skoler i Rudersdal Kommune skal tilbyde RR. Hvis en skole mener, de har en anden læsestrategi, som kan give de samme eller bedre resultater for den samme økonomi eller mindre, kan det aftales med Skolechefen, at de afprøver et forsøg med dette. Alle skoler bør tilbyde RR undervisning dagligt hele året, da forskning viser, at afbrydelse i elevens undervisning forlænger undervisningsperioden og gør den mindre effektiv og dermed dyrere for skolerne. På samme måde viser forskning, at RR lærerens effektivitet mindskes, hvis ikke RRlæreren har sammenhængende forløb med eleven, fordi hun får sværere ved at bevare et skarpt fokus på barnets individuelle behov. Skolens ledelse skal sikre, at skolen hele tiden har nok certificerede RR lærere til at dække skolens behov. når RR lærere går på pension eller flytter, bør der uddannes nye RR lærere. Det anbefales, at skolen har en RR lærer pr. spor, dvs. to RR lærere på de fleste af kommunens skoler (dermed sikres også stabilitet i overgangsperiode, hvis en RR-lærer siger op). Når en elev udsluses efter fuldt program og fortsat har læse- og skrivevanskeligheder skal barnet tilbydes yderligere udredning og skolen bør tilbyde eleven evt. specialpædagogisk bistand. Elevens faglige styrker og svagheder vil være velbeskrevet efter endt RR. 25

26 Lærerplan RR lærerne underviser hver elev 30 minutter hver dag. Der stræbes mod at RR læreren hver dag har mindst tre elever, da dette sikrer RR lærernes fortsatte høje tempo, samt fortsat udfordrer RR lærernes kompetencer med varierede typer af læse- og skrivevanskeligheder. Det forventes, at mellem % af eleverne i 1. og 2. klasse har modtaget undervisning efter RR metoden. En RR lærer kan nå ca. 7-9 børn på et skoleår. For at undgå spildtid tages et nyt barn ind så snart et barn udsluses. Skolens RR lærere fordeler testning ved ind- og udslusning mellem sig. For at udslusningstesten skal være valid, må man ikke udsluse egne børn. Udslusningstesten foretages af skolens anden RR lærer, eller en anden RR lærer fra en af kommunens andre skoler, hvis det passer bedst. For at RR lærerne kan fastholde deres undervisningskompetence, så vil det være væsentligt med fortløbende sparring og direkte vejledning om undervisningen. RR-lærerne indgår derfor i et fælles kommunalt fagligt netværk i lighed med andre faglige netværk i små faggrupper på tværs af skolerne. Lisbeth Skov Thorsen, der bliver uddannet teacher leader, vil understøtte dette netværk. Endvidere vil RR lærerne få tilbud om at deltage i konferencer med læseforskere fra England med Professionshøjskolen i København. Til konferencerne vil RR lærerne få tildelt kursustid, mens netværk indgår i lighed med øvrige faglige netværk, som en del af lærernes undervisningsrelaterede tid. Alle lærere modtager supervision i egen undervisning på egen skole minimum en gang årligt. Yderligere supervision kan aftales med RR teacher leader, hvis der er behov. Elevplan Den primære målgruppe for RR undervisning er de elever, der ved efterårsferien i 1. klasse, er de svageste læsere i klassen. Når eleverne fra 1. klasse udsluses af RR, tages løbende nye elever ind også elever i 2. klasse, men ved efterårsferien skal alle vige pladsen til de nye børn fra 1. klasse, uanset det antal timer, de har fået. 20 ugers undervisningstid er maksimum pr. elev (svarende til max. 100 undervisningsgange á 30 min). RR tager altid de svageste læsere ind i programmet både ved starten i 1. klasse ved efterårsferien og når der løbende er indslusning hen over året. Udvælgelsesprocedure Lige før efterårsferien testes alle elever i 1. klasse med ordlæseprøven OS64. De 8 elever, som dansklæreren skønner at have problemer og som scorer lavt i OS64 testes yderligere med Observation Survey. Ud fra disse tilgange: - lærerens vurderinger, observationer, dokumentation - OS64 - Observation Survey (indeholder følgende delprøver: grundlæggende skriftsproglige begreber, bogstavkendskab, ordkendskab, skriftligt ordforråd, fonemudskillelse og læsestrategier i tekstlæsning) udpeges de 3-4 elever, der skal have RR som det første kuld. Når nye børn skal ind i programmet - retestning For at være sikker på, at det er den elev med det største behov, der tilbydes en plads, testes eleven igen med Observation Survey. Det er også muligt at teste nye elever, da problemer hos visse elever først viser sig senere i undervisningsåret. RR undervisningen i Rudersdal Kommune 26

27 tager udgangspunkt i det konkrete behov, hvorfor antallet af elever, der tilbydes undervisningen kan variere fra år til år. Øvrige muligheder for udnyttelse af Reading Recovery lærernes ekspertise RR læreren er en ressourceperson, der har specialiseret sig via RR. Denne viden kan med fordel formidles til andre fx i samarbejde med skolens læsevejledere. RR læreren kan: - give vejledning til børnehaveklasseledere og dansklærere i 1. og 2. klasse. - være rollemodel i indskolingen vedrørende Guided Reading og Guided writing. Læsevejlederen har det samlede ansvar for at følge læseudviklingen i indskolingen og vejlede lærerne. RR læreren og læsevejlederen vil derfor arbejde tæt sammen om læse- og skriveundervisningen i skolens indskoling. Skolens ledelse skaber rammer for, at både læsevejlederens og RR lærernes kompetencer kommer i spil til gavn for elever og kollegaer. Anvendelse af andre tilbud end RR RR har indtil nu vist meget positive resultater i elevernes læseudvikling. Dette er dokumenteret gennem de fortløbende læseundersøgelser i kommunen. Derfor er RR fortsat en del af den fælles kommunale læseudviklingsstrategi i Rudersdal Kommune. Vælger enkelte skoler at fravige den ramme, RR indgår i, skal det kunne begrundes i faktuelle forhold (fx uforudsete skift i lærerpersonalet) eller pædagogiske. Under alle omstændigheder vil det påhvile den pågældende skole at evaluere undervisningen af de børn, der under andre omstændigheder ville have modtaget undervisning efter RR metoden ved hjælp af de samme test som RR børnene. Dette vil give både den enkelte skole og Skoleområdet mulighed for at drage sammenligninger mellem elever, der enten modtager eller ikke modtager RR. 27

28 Bilag Fælles indledning vedr. kommunens handleplaner Med fokus på kvalitetsudvikling af de faglige områder har Skoleområdet iværksat arbejdet med at formulere handleplaner for en række faglige og tværfaglige om-råder. Handleplanerne beskriver de overordnede indsatsområder, der vil blive arbejdet med de kommende år. De skal ses som en del af den generelle strategi og skal bruges til at understøtte de overordnede mål på skoleområdet. Som en del af den samlede strategi vil der til skoleåret foreligge handleplaner for matematik, læsning, dansk som andetsprog og internationalisering. Endvidere vil der på længere sigt udformes handleplaner for børnehaveklassen, indskolingen og SFO, fremmedsprog, de naturfaglige fag, de musisk-praktiske fag og deres tværfaglige dimension samt specialundervisning. Handleplanernes funktion Den enkelte handleplan er et dynamisk papir, som vil udvikle sig. ikke alle skal begynde samme sted. En handleplan bliver til i et samarbejde mellem skoleområdets konsulenter, evt. afdelingsledere og lærere. Den bygger således på beskrivelser af de forudsætninger og rammer, der er til stede. En handleplan skal være et redskab til opnåelse af den størst mulige kvalitet på et fagligt område kunne støtte lærerne i deres arbejde med det pågældende fagområde kunne støtte ledelsen i kvalitetssikring af det pågældende område kunne støtte Skoleområdet i opfølgning og kvalitetssikring på faglige områder opridse det der virker set på baggrund af analyse og forskning udbygge/supplere Fælles Måls beskrivelser og vejledning (ikke erstatte Fælles Mål) illustrere den røde tråd i faget/fagområdet med fokus på fx overgange mellem afdelinger indeholde forslag til konkret dokumentation beskrive, hvornår og hvordan evaluering foretages fortælle, hvem der er ansvarlig for gennemførelse, opsamling og evaluering kunne indgå i samarbejdet med eleverne og forældrene. Kvalitet i undervisningen understøttes af den viden, som kolleger sidder inde med. Udveksling af god praksiserfaring og undervisningsforløb, der giver gode resul-tater, er medvirkende til at sikre god kvalitet. At lære at lære sammen vil være i fokus omkring vidensdeling og kvalitetsudvikling. Handleplanen skal lægge op til en faglig diskurs på skolerne, hvor ledelserne tager udgangspunkt i: - Hvad skal vi vide for at kunne identificere kvalitet? - Hvordan bliver vi bedre? - Hvem / hvad kan hjælpe os til at blive bedre? Handleplanen vil også omfatte retningslinjer for undervisningsvejledernes rolle i forhold til kvalitetssikring og vidensdeling. Undervisningsvejlederen skal kunne vejlede og inspirere 28

29 lærere til at udvikle deres fag ud fra eksempler fra praksis, der virker. Undervisningsvejlederen indgår i tæt kontakt til den tilsvarende pædagogiske udviklingskonsulent i Skoleområdet. Skolerne skal udarbejde retningslinjer for deres undervisningsvejledere på baggrund af de anvisninger, der udstikkes fra Skoleområdet. Model for handleplanernes udformning Nedenstående model ligger til grund for tænkningen bag handleplanernes udformning. Modellen skal udgøre den kvalitative beskrivelse af forudsætningerne for, at en given indsats kan føre til god kvalitet. Hvis den tilgængelige viden fx viser, at portfolio er særligt egnet som evalueringsredskab af et givent område på et givent tidspunkt, skal dette fremgå som en del af dokumentationen. Det vil af handleplanernes indsatsområder fremgå, hvordan sammenhængen mellem de fire cirkler spiller ind på de forskellige indsatsområder. Områderne i de fire cirkler er eksempler på, hvad der er indtænkt i kvalitetssikringen. De nedenstående delelementer skal medtænkes i handleplanen, hvor det er relevant. Kvalitetsudvikling: Ressourcer (materialer, medarbejdere, fysiske rammer..) Organisation Kompetenceudvikling anvendelse af tilgængelig viden vidensforankring Retningslinjer Netværk Ledelse: MUS, TUS Deltagelse Dataanvendelse Fordeling af lærere Fordeling af ressourcer Den pædagogiske praksis: Elevinddragelse Forældresamarbejde Dokumentation: Pædagogiske planer Elevplaner Test Selvevaluering Portfolio Dialog Struktur for handleplanerne Handleplanerne vil være bygget op over den samme skabelon, men udformes forskelligt, idet de forskellige fagområder vægter enten en vertikal (over et skoleforløb) faglig udvikling, fx matematik kl. eller et fokus på tværs af fag og klassetrin, fx dansk som andetsprog eller begge dele, fx de musisk-praktiske fag: 29

30 1. Indledning til det specifikke faglige område med kort beskrivelse af, hvad der er kendetegnende for fagområdet i Rudersdal Kommune på nuværende tidspunkt. Erfaringer fra tidligere og nuværende praksis vil være fundamentet for den foreliggende handleplan. 2. Generelle kendetegn for området herunder de formelle krav, nationale og kommunale samt udvikling og tiltag national, kommunalt og lokalt. 3. Undervisningens grundlag: lærernes forudsætninger; undervisningsudvikling og læring. 4. Baggrund for udpegning og beskrivelse af centrale indsatser. Indsatsområderne er beskrevet ud fra Formål, der angiver det overordnede mål med indsatsen Det er et kvalitetsmål, at, der angiver pejlemærker hen mod den ønskede udvikling, der angiver hvilken handling, der skal sættes i værk, og af hvem på henholdsvis skoleniveau (ledelse, fagteam, undervisningsvejleder, lærer) og på forvaltningsniveau (Skoleområdet). 5. Litteraturanvisninger, herunder aktuelle links. Vi ønsker alle god arbejdslyst med handleplanerne! Skoleområdet 30

31 RUDERSDAL KOMMUNE Skoleområdet Stationsvej Birkerød Telefon: