Vore(?) Regionale Samarbejder Bacheloropgave 2015 SGEL36 Sigrid Jessen ( T081), Vejleder: Anders Lund Hansen Lunds Universitet, Institutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vore(?) Regionale Samarbejder Bacheloropgave 2015 SGEL36 Sigrid Jessen (920918 T081), Vejleder: Anders Lund Hansen Lunds Universitet, Institutionen"

Transkript

1 1

2 Abstract This bachelr prject prvides an analysis f the reginal, rganizatinal arena f Denmark and takes pint f departure in the structural refrm f 2007, which changed the Danish plitical landscape radically. The result f the refrm was that the ld municipalities and regins were enlarged and the pwer relatin was changed. The new physical frm made the municipalities far mre influential, and tk away a great deal f pwer frm the reginal level. The ld regins left behind a emptiness that made rm fr a new frm f reginal planning; the city regins, which are reginal cllabratins driven vluntarily by different actrs such as cities, municipalities and private investrs. The hypthesis f this paper is that there is a tendency fr the reginal cllabratins t fllw the existing grwth paradigm and thereby having a wish t be cmpatible in the internatinal cmpetitin f investrs. This causes ther themes, which earlier were taken care f by the ld regins, such as sustainability, which is necessary t be taken f acrss f municipalities, are being dwn priritized. This can have fatal cnsequences, if nbdy takes respnsibility f these themes. Methds f analysis in the prject include a quantitative survey and qualitative dcument analysis. The prject cnducted a survey t gain an understanding f the reginal cllabratins that exists in Denmark. 52 % f all the municipalities in Denmark tk part f the survey and are thereby are represented in this paper. Additinally, the prject carried ut a qualitative dcument analysis as t investigate the current state f five city regins; Business Regin Nrth Denmark, Business Regin Aarhus, Trekantsmrådet, and Greater Cpenhagen. The main purpse f the dcument analysis was t assess the similarities and dissimilarities f the five city regins. Finally, the prject used secndary data frm varius newspapers, academic articles, and bks as t further understand the reginal develpment f hw the new reginal cllabratins affect this develpment. The prject analysed the questin; is sustainability pssible in a reginal arena that is ever mre influenced by neliberal tendencies? The prject fund that due t the glbalizatin and thus neliberal tendencies that the reginal cllabratins are gaining a greater amunt f pwer. There is a natinal tendency that the main purpse f these cllabratins is t create ecnmic grwth in the lcal area. Other themes such as sustainability are being dwn priritized radically. Nne f the five city regins, which are sme f the mst ppular in Denmark, are incrprating sustainability in their agendas. The prject argues, frm a plitical eclgy stance, that this is a deliberate chice. Furthermre the prject argues that a strng regulating pwer frm a natinal r reginal level is needed, if we are t hpe fr a sustainable develpment in the reginal arena. Keywrds Reginal Cllabratins, Reginal Develpment, Neliberal Tendencies, Ecnmic Grwth, Sustainability 2

3 Frrd Tak til lærerstaben på Institutinen för Kulturgegrafi ch Eknmisk Gegrafi ved Lunds Universitet, fr en tre år lang svensk dannelsesrejse, der med denne rapprt tager sin afslutning. Jeg vil gerne takke Anders Lund Hansen, der har været vejleder på denne rapprt g sm har bidraget med værdifulde synspunkter. Endvidere vil jeg gerne takke Dansk Byplanlabratrium, mit praktiksted de sidste 6 måneder, uden hvem denne prces havde været besværliggjrt markant. Jeg vil i særdeleshed gerne takke Christian Bren, sm har ageret sparringspartner. Denne rapprt er blevet gennemført i sammenhæng med frberedelserne til dette års Byplanmøde, sm har temaet Den Reginale By. I den frbindelse prducerede jeg en analyse fr Dansk Byplanlabratrium, sm bygger på samme empiri, sm denne rapprt. Man kan læse analysen i dets fulde længde på: Til sidst vil jeg gerne takke de 51 danske kmmuner, der har muliggjrt denne rapprt, ved at tage sig tiden til, at deltage i rapprtens empiriske undersøgelse. Sigrid Jessen, d. 1/

4 Indhldsfrtegnelse Abstract... 1 Keywrds Baggrund Indledning Strukturrefrmer i Danmark en histrisk gennemgang Begrebsfrklaring Reginale samarbejder, Tværkmmunale relatiner eller Byreginer? Mtivering Frmål g Prblemfrmulering Afgrænsninger Videnskabsteretisk udgangspunkt Dispsitin Delknklusin Teri Reginen i frandring: Glbalisering & Rumspfattelser Fra gverment til gvernance Fra hierarkisk styring til netværksstyring? Bæredygtighedens principper set ud fra plitisk øklgi Delknklusin Metdlgi, metde g materiale Metdlgi Valg af brugen af case-study Metde Empiri Undersøgelsesppulatin g udvalg Brtfaldsanalyse Kmparativ dkumentanalyse Materiale Delknklusin Analyse g Resultater De reginale aspekter i sammenspillet? De neliberale aspekter i sammenspillet? De bæredygtige aspekter i sammenspillet? Fremtidens reginale arena i Danmark Delknklusin Knklusin Litteratur Bilag Bilag A - Kmparativ analyse ver de fem byreginer...54 Bilag B - Spørgeskemaets udfrmning Figurer Figur 1.1 De fem danske reginer Figur 1.2 Andel kmmuner frdelt på indbyggertal Figur 1.3 Tidslinje ver strukturrefrmer i Danmark Figur 1.4 Sayers illustratin af frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Figur 1.5 Rapprten frhld mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Figur 2.1 Reginalt samarbejde med amøbestruktur Figur 2.2 Reginalt samarbejde med Fysisk frankret struktur Figur 2.3 Bæredygtighedens tre ben Figur 3.1 Den hermenautiske spiral Figur 3.2 Cirkeldiagram ver svarprcent Figur 4.1 Alderen på de vigtigste reginale samarbejder Figur 4.2 Hvedfkus fr de vigtigste, reginale samarbejder Figur 4.3 De fem byreginer 4

5 1. Baggrund I dette kapitel vil der blive redegjrt fr baggrunden af rapprten. Blandt andet vil den histriske kntekst fr strukturrefrmen i 2007, sammen med prblemfrmuleringen, frmålet g dispsitinen fr den videre rapprt, blive gennemgået. 1.1 Indledning Det er ikke nk at erstatte den reginale verligger med ngle tværkmmunale fællesskaber, hvr man bare lader dem man ikke gider lege med stå tilbage på perrnen g se på, at Business Regin tgene kører. ( ) Stephanie Lse, frmand fr udvalget fr reginal udvikling, Regin Syddanmark (Byreginer 2015:9) Siden den danske Strukturrefrm i 2007, hvr de tidligere 14 amter, blev til fem reginer g hvr de 275 kmmuner blev til 98, har det plitiske landskab i Danmark frandret sig radikalt (Reginer.dk 2010). Hvr vi tidligere har set en hierarkisk prces, med en fysisk frankring, hvr frhldet mellem by, kmmune, amt g stat har været tydeligt beskrevet, ser vi i dag en mere diffus frståelse af, hvad der bør pririteres g hvem det er, der skal træffe de endelige beslutninger i en prces, der virker mere grænseløs g strækker sig videre end de funktinelle g fysiske afgrænsede frhld, der har dmineret tidligere (Sehested 2013). Begrundelsen fr denne refrmændring var at samspillet mellem kmmune, amt g stat ikke fungerede ptimalt i frhld til, at løfte disse tværgående prblemstillinger. Man mente at de større kmmuner g nye reginer ville være bedre i stand til at klare disse udfrdringer (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). I rapprten Kmmunalrefrmen Krt Frtalt fra 2007, udsendt af de danske brgerlige partier, Venstre, Det Knservative Flkeparti g Dansk Flkeparti, beskrev de den frventede effekt med den nye refrmændring således: Fremtidens større kmmuner giver muligheder fr en bedre pgaveløsning, hvr flere velfærdspgaver kan løses i kmmunerne. Med flere pgaver placeret lkal skal demkratiet styrkes, idet flere plitiske beslutninger træffes lkalt. - Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a:8 Siden 2007 har de kmmunale rganer fået mere magt, men man ser samtidigt, at de nye reginer ikke udfylder den rlle, sm amterne efterld, da de frsvandt. De nye reginers primære rlle har været sundhedssektren, med blandt andet etableringen af 5

6 de nye Super-hspitaler, mens andre temaer, der tidligere blev varetaget af amtet, bliver nu nedpririteret (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). Dette betyder, at der efter refrmændringen i 2007, er blevet skabt et planlægningsmæssigt vakuum, sm reginale samarbejder, der er pstået utvungent, har frsøgt at fylde ud. De frsøger at udfylde det tmrum, sm de nu manglende amter efterlader g sm de tværkmmunale udfrdringer kræver. Disse udfrdringer er fr eksempel, hvrdan man frehlder sig til den internatinale knkurrence g frskellige naturfænmener, såsm havstigninger g øgede mængder af regnvand, der ikke respekterer de gamle kmmunegrænser. Der er et tydeligt behv fr, at tænke i samarbejder på tværs (Sehested 2013). Disse frivillige reginale samarbejder, kan ses sm dynamiske, da de pstår uden nget egentligt statsligt pres. Men hvilke knsekvenser har de fr Danmark? Prøver de blt at passe ind i det vækst paradigme, der dminerer vres samfund i dag? Kan man se disse nye reginale samarbejder, sm værende et symbl på den retning, sm det danske samfund, sm helhed er ved at bevæge sig hen imd? Hvilke agendaer er det, der bliver trumfet igennem på grund af dette g hvrfr? Hvad bliver glemt, frdi det ikke passer så gdt ind i de neliberale strukturer, der kendetegner vres samfund? Det er det, jeg gerne vil undersøge nærmere i denne rapprt. 1.2 Strukturrefrmer i Danmark en histrisk gennemgang Figur 1.1 De fem reginer Strukturrefrmer er både i en dansk kntekst, men gså generelt andre steder i verden, et ganske fte frekmmende reginalt, plitisk værktøj. De fysiske strukturer, der regulerer de demgrafiske frhld i et land, skal kunne følge med landenes udvikling både i frhld til demgrafiske, kulturelle faktrer, mbiliseringsmønstre g i frhld til den stigende glbalisering (Munk Christiansen g Klitgaard 2008). På grund af dette kan man se strukturrefrmændringerne, sm et tegn på en mere generel samfundsmæssig udvikling. Før strukturrefrmen i 2007 var det i 1970, at der sidste gang blev ændret i den fysiske frm g der blev indført kmmunesammenlægninger g frandring af de daværende amter. Inddelingen var før 2015 Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut: Sigrid Jessen 6

7 denne refrmændring med sine ca sgnekmmuner g 86 købstadskmmuner, et levn fra den tid, hvr der var en skarpere grænse mellem land g by (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). Det var en tid, hvr brgere havde et tydeligere tilhørsfrhld til deres sgn g deres kirke, hvr man ikke flyttede i samme grad sm nu, men levede g døde i højere grad, i den sgnekmmune man blev født ind i. En af de væsentlige grunde til refrmen i 1970 var da gså, at købstædernes bebyggelse, mange steder havde bredt sig ver grænserne til de tilstødende kmmuner (Indenrigsg Sundhedsministeriet 2007a). En anden vigtig begrundelse fr refrmen var, at størstedelen af sgnekmmunerne var fr små, til at løse de pgaver de std ver fr g det var derfr nødvendigt, at samarbejde med andre kmmuner. Blandt andet sklemrådet krævede en tværkmmunal håndtering. Det var få af de mindre sgnekmmuner, sm havde ansatte til at varetage selve administratinen g dette arbejde blev i stedet udført af de flkevalgte. Denne situatin begrænsede den kmmunale handlefrihed g medførte, at staten bestemte mere g mere. Ændringen i 1970 medførte, at de cirka 1300 sgnekmmuner blev til 275 kmmuner g de 86 købstadskmmuner blev til 14 amter. Den næste strukturrefrmændring, sm er den der vil blive fkuseret på i denne rapprt, blev gennemført i 2007 af de danske brgerlige partier, Venstre, Det Knservative Flkeparti g Dansk Flkeparti. De 275 kmmuner blev til 98, hvilket betød at kmmunerne vksede markant, både med hensyn af fysisk areal, men gså med hensyn til den demgrafiske størrelse (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). I den videre rapprt vil udtrykket refrmændringen referere til Strukturrefrmændringen, gså kendt sm Kmmunalrefrmen, der blev gennemført i Figur 1.2 Andel kmmuner frdelt på indbyggertal Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut Sigrid Jessen 2015 Argumentet fr at der skulle implementeres en ny refrmændring i 2007 var, at det ville skabe større synergigevinster, hvilket betyder at der ved en sammenlægning 7

8 af t enheder vil kmme besparelser. Knsekvensen fr kmmunerne var, at de fik et langt større ansvarsmråde, mere magt g større råderum. De 14 amter blev til 5 reginer, g frskellen var her, at de fik et langt mindre ansvarsmråde g sm primært mhandlede sundhedssektren. Disse ændringer, der bevæger sig længere hen imd en mild frm fr selvstyre fr den enkelte kmmune, kan ses sm et tegn på en større samfundsmæssig frandring (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007b) Det er en udvikling, der har medført en lang række ændringer g det er ngle ad disse ændringer, sm jeg her vil behandle g diskutere. Figur 1.3 Tidslinje ver strukturrefrmer i Danmark Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut: Sigrid Jessen Begrebsfrklaring Reginale samarbejder, Tværkmmunale relatiner eller Byreginer? 1 Der vil i denne rapprt anvendes ngle frskellige begreber mhandlende reginale samarbejder. I denne rapprt blive skelnet mellem Reginale samarbejder, Tværkmmunale Samarbejder g Byreginer. Reginale Samarbejder g Tværkmmunale Samarbejder dækker, i denne rapprt, ver den samme definitin, sm er en samarbejdsrelatin mellem kmmuner g evt. private investrer. Samarbejdsrelatinerne kan strække sig ver reginsgrænser g landegrænser, men kan gså være mellem kmmuner indenfr samme regin. I frbindelse med The City Regin Prjekt fra 2010, sm blev udarbejdet af DAMVAD fr Aalbrg, Aarhus g Odense Kmmuner, samt Regin Nrdjylland, Midtjylland g Syddanmark, blev en byregin defineret ( ) sm det samlede bymråde, sm udgøres af centerkmmunen der lægger navn til bymrådet, samt det umiddelbare pland sm grænser p til byen g udveksler bliger, arbejdspladser g ydelser med centerbyen. (DAMVAD 2010:16). Dette er denne definitin af en Byregin, sm denne rapprt læner sig p af. Grunden til at denne rapprt ikke udelukkende benytter sig af begrebet byregin er, at der i Danmark findes 1 Dette afsnit vil gså være, at finde i analysen jeg lavede fr Dansk Byplanlabratrium. Se venligst byplanlab.dk, fr analysen i 8

9 frskellige niveauer af reginale samarbejder. I en del af disse samarbejder, findes der ikke en centerkmmune, men de er på så lille en skala, at der ikke findes en centerkmmune, men at samarbejdet består af ligeværdige partnere. Alle de fem frdybelsesmråder vil alle, efter The City Regin Prject s (2010) definitin, kunne blive kendetegnet sm værende Byreginer, hvilket de gså bliver i denne rapprt. 1.4 Mtivering Gennem mit bachelrfrløb både ved Lunds Universitet i Sverige g Cncrdia University i Canada, har jeg stødt på diskussiner m både udvikling af det reginale, de neliberale tendensers indflydelse, samt bæredygtighedens vigtighed i dagens samfund. Denne diskussin er jeg fr alvr blevet gjrt pmærksm på, under min praktikphld hs Dansk Byplanlabratrium i København i fråret 2015, hvr jeg har arbejdet på frberedelserne til Byplanmødet 2015, sm har temaet; Den Reginale By. Det faktum at ver 600 planlæggere, vil deltage i en fælles diskussin m disse prblemstillinger, er fr mig et tydeligt tegn på, at der er et udtalt behv fr en analyse af relatinerne mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Men hvrfr er det relevant at undersøge denne prblemstilling? Diskussinen m regin-udvidelser g kmmunesammenlægninger er nget, sm har fyldt meget i de danske planlægningsdebatter de senere år g refrmændringen i 2007, km efter mange længerevarende diskussiner g har medført, at man i dag har pnået et nyt syn på reginal udvikling. Spørgsmålet bliver bare: Hvrdan man kan skabe en bæredygtig udvikling i et samfund, der dmineres af neliberale tendenser? Og denne diskussin er ikke bare relevant indenfr de danske landegrænser. I Sverige har diskussinen m kmmunesammenlægninger g frstørrelse af reginerne gså flreret g diskussinen m hvrvidt 290 kmmuner er fr meget g m hvrvidt en kmmune med 2451 indbyggere er fr lille (Bjurhlm Kmmun -Västerbtten, 2014, SCB.se) 2. Hvis man vælger, at gå samme vej, sm man har gjrt i Danmark, kmmer man til at stå verfr de samme prblemstillinger g diskussiner. Denne pgave kan gså ses, sm værende aktuel på grund af den danske samfundsdebat, der i dag diskuterer frhldet mellem kmmuner g reginer g deres relevans i dagens Danmark (Infrmatin 2015a). Der ses endnu engang en diskussin m reginernes størrelse g relevans g måske skal vi snart se nye ændringer i det danske rganisatriske landskab

10 1.5 Frmål g Prblemfrmulering Vre(?) Reginale Samarbejder Bachelrpgave 2015 SGEL36 Frmålet med denne rapprt er, at analysere relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Jeg vil gøre dette ved, at sætte de nye, reginale samarbejder i en samfundsmæssig diskussin g kntekst, hvr vi dels får svar på, hvilke strukturer der skaber disse g hvilke knsekvenser, det har fr den verrdnede reginale udvikling i Danmark. Arbejdshyptesen fr denne rapprt er, at efter refrmændringen i 2007 er der blevet skabt et planlægningsmæssigt vakuum, sm disse nye reginale samarbejdsrelatiner, har frsøgt at fylde ud. Disse reginale samarbejder er dg skabt ud fra ngle helt andre præmisser g har derfr et helt andet frmål, nemlig vækstptimering. Dette resulterer i, at vi bevæger s længere g længere væk fra den traditinelle planlægningstilgang g tættere på den mere neliberale tilgang til planlægnings dilemmaer, styret af frie markedskræfter, der søger vækst, men nedpririterer eller glemmer helt gder, der ikke kapitaliseres i samme grad. Dette er prblematisk g påvirker i sidste ende bæredygtigheden i Danmark. Jeg vil undersøge g afprøve denne hyptese ud fra følgende prblemfrmulering: a. Hvrdan kan de reginale samarbejder, der pstd efter refrmændringen i 2007, frstås ud fra en neliberal kntekst? b. Hvrdan påvirker de nye reginale samarbejdsrelatiner fremtidens bæredygtige Danmark? Danmark har histrisk set været påvirket af en scialdemkratisk planlægningstilgang g er kendt internatinalt sm værende en frkæmper fr miljøet, København blev fr eksempel kåret sm Eurpean Green Capital i 2014 (CpenhagenCVB 2015). Jeg mener, at man kan sige, at hvis man ikke kan pnå en udvikling i Danmark, hvri der både er plads til det bæredygtige, det neliberale g det reginale, vil det være usandsynligt at pnå sådan en udvikling andre steder i verden. Hvis det derimd viser sig at være muligt i Danmark, kan man andre steder i verden lade sig inspirere af dette. Derfr vil denne rapprt tage udgangspunkt i det man ifølge Flyvbjerg (2006), vil kalde en critical case. 1.6 Afgrænsninger Denne rapprt vil fkusere på de reginale samarbejder, der eksisterer i Danmark, g derfr bliver de fem nye, institutinaliserede reginer g deres rlle kun flygtig 10

11 beskrevet. Denne afgrænsning er valgt, da vurderingen i rapprten har været, at de nye reginale samarbejder til en vis grad er et resultat af refrmændringen i 2007 g derved gså af de nye reginer. En sammenligning mellem de nye reginer g de nye reginale samarbejder, ville have givet et mere plitisk perspektiv til rapprten, men ville samtidigt have gjrt rapprten fr bred. Denne rapprt vil først g fremmest fkusere på den miljømæssige side af bæredygtigheden. Denne priritering er gjrt med bevidstheden m, at der er flere aspekter, der skal pfyldes, fr at der kan pnås en bæredygtig udvikling. Den sciale side af bæredygtigheden vil dg blive gennemgået flygtigt. Grunden til denne priritering er, at det er vurderet at de miljømæssige faktrer i højere grad end de sciale, går på tværs af kmmunegrænserne. Man ser fr eksempel ikke havstigninger eller luftfrurening respektere hverken de nye eller de gamle kmmunegrænser. 1.7 Videnskabsteretisk udgangspunkt Den videnskabsteretiske baggrund fr denne rapprt har taget udgangspunkt i Andrew Sayers værk; Methd in Scial Science a Realist Apprach (1992). Sayer (1992) beskriver blandt andet frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt frhldet mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter (Se: Structures, Mechanisms and Events/Effects på engelsk). Disse frhld er illustreret i Figur 1.4. Figur 1.4 Frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Kilde: Sayer 1992:117 Ifølge Sayer (1992) er der ngle frskellige abstrakte strukturer, der dminerer samfundet g disse strukturer kan igangsætte en række mekanismer, der i sidste ende 11

12 frårsager ngle knkrete begivenheder. Fkusset i denne rapprt er illustreret i Figur 1.5. Rapprten beskriver frhldet mellem de abstrakte strukturer; neliberaliseringen g glbaliseringen, der har resulteret i en lang række frskellige mekanismer. Denne rapprt fkuserer på mekanismen; refrmændringen i 2007 i Danmark g hvilke knkrete effekter dette har medført. Effekterne er mangfldige, så pririteringen i denne rapprt har været at fkusere på fem af disse, sm er de fem byreginer; Business Regin Nrth Denmark Business Regin Aarhus, Trekantsmrådet, Byregin Fyn g Greater Cpenhagen. Figur 1.5 Rapprtens frhld mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Kilde Sayer 1992:117, Layut Sigrid Jessen 12

13 Resultatet er af vælge fem knkrete hændelser g ikke et kun ét, betyder at det ikke er muligt at gå i dybden på samme måde, sm hvis der kun var blevet en hændelse, der skulle repræsentere frhldet mellem de abstrakte strukturerer g mekanismerne, samt de knkrete hændelser. Det betyder dg, at det er muligt at danne sig en bredere frståelse af, hvrdan relatinen udspiller sig, hvilket i denne rapprt har været ønskværdigt, grundet refrmændringens landsdækkende knsekvenser. 1.8 Dispsitin Fr at danne en teretisk ramme, sm skal danne grundlag fr analyse af rapprtens resultater, bliver der i kapitel 2 præsenteret tre temaer. Det første tema er en beskrivelse af det reginale g hvrfr den reginale scene, ser ud sm den gør. Det andet tema er det neliberale, sm beskriver den stigende neliberalisering af det vestlige samfund. Det tredje g sidste tema er det bæredygtige, sm beskrives ud fra et plitisk øklgisk perspektiv. Fr at øge rapprtens transparens g videnskabelige trværdighed, bliver der i kapitel 3 redegjrt fr, hvrdan rapprten er blevet udført g hvilke metdlgiske vervejelser, der ligger bag g hvrdan disse har påvirket resultatet. Kapitel 4 analyserer rapprtens resultater, ved hjælp af det empiriske datamateriale, sm er blevet indsamlet i survey-undersøgelsen g i den kmparative dkumentanalyse, samt den teretiske ramme, der blev præsenteret i kapitel 2. Kapitel 5 psummerer de resultater, sm rapprten er kmmet frem til. 1.9 Delknklusin Dette kapitel har frsøgt, at lægge grunden fr denne rapprt. Læseren er, blandt andet, blevet intrduceret fr en histrisk gennemgang af, hvrfr der gennem tiden er blevet gennemført strukturrefrmer, hvrfr dette er en prblemstilling, der er værd af beskæftige sig med g hvrdan den resterende rapprt kmmer til at frløbe. 13

14 2. Teri I det følgende kapitel vil den teretiske ramme fr denne rapprt blive gennemgået. Den teretiske ramme er, sm resten af rapprten, tredelt med henhldsvis et afsnit m det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Frmålet med dette kapitel er, at danne en ramme, sm kan anvendes i den videre analyse. 2.1 Reginen i frandring: Glbalisering & Rumspfattelser Reginale samarbejder er sm sådan ikke nget nyt. Gennem histrien, både i en eurpæisk g i en dansk kntekst, er der set eksempler 3 på reginale samarbejder. Disse har fungeret sm tværkmmunale samarbejder g har fungeret på tværs af reginer g har endda fungeret på tværs af landegrænser. Men hvrdan passer de ind i en mderne, samfundsmæssig kntekst g hvrdan kan vi se de reginale samarbejder, sm en del af en større samfundsudvikling? En enkel frklaring på behvet fr reginale samarbejder, er den stigende grad af glbalisering eller i hvert fald den stigende grad af bevidsthed m glbaliseringen, hvr det er byen der fungerer sm midtpunktet fr udvikling g vækst. Begrebet Glbalisering har frskellige definitiner. Fr at gøre denne frståelse lettere, anvendes der i denne rapprt følgende definitin: The term glbalizatin reflects a mre cmprehensive level f interactin than has ccurred in the past, suggesting smething different frm the wrd `internatinal. It implies a diminishing imprtance f natinal brders and the strengthening f identities that stretch beynd thse rted in a particular cuntry r regin. - Newell 2012:7 Glbaliseringen betyder, at der i dag leves mere grænseløse tilværelser, end tidligere set i histrien. Hverdagsliv er fr mange blevet mere glbalt, men man ser samtidig en tendens til at brgere, planlæggere g plitikere, er blevet mere bevidste m denne udvikling, g at man derfr i højere grad tænker knkurrence ind i hverdagslivet (Sehested 2013). Plitikerne benytter sig fte af retrik m vækst g internatinalisering, fr at skulle kunne klare sig i den internatinale knkurrence g planlæggerne frsøger at indpasse sig til disse nye krav g spilleregler (Lund Hansen 2007). Nedskaleringen af magt til det urbane g det kmmunale niveau er ifølge Jessp (1994), et resultat af den øgede interurbane knkurrence. Det betyder altså en 3 Et minimalt uddrag af reginale samarbejder kan være: ABC Samarbejdet (Amsterdam, Brusseles g Köln), Øresundssamarbejdet (Regin Skåne, Sverige g Regin Sjælland, Danmark), Business Regin Osl, Den Østjyske Millinby (Reginalt samarbejde i Østjylland, Danmark), City Regin f Leeds (England), Trekantsmrådet (Danmark), Business Regin Götebrg g mange flere. 14

15 mstrukturering af natinalstatens rlle g dette medfører i sidste ende, at denne ikke længere har så meget magt. Dette betyder, at byen er blevet en selvstændig spiller, der kæmper md andre byer i kampen m den evige vækst g investrernes gunst. På en reginal skala kmmer dette til udtryk, gennem en række frskellige vækstkalitiner. Dette hænger sammen med Jessps (1997) frklaring, af prettelsen af de nye frmer fr samarbejder, der pstd efter krisen i 1970 erne, hvr man begyndte at tilpasse rummet efter kapitalen, frem fr tidligere hvr man havde tilpasset rummet til kapitalen. Fr at kunne indgå i denne interurbane knkurrence m investrenes gunst, er flere byer g kmmuner begyndt at gå sammen i samarbejder, fr er fremme erhvervslivets muligheder i lkalmrådet. Dette er en måde, hvrpå man kan udnytte hinandens størrelser, til at knkurrere med større byer både indenrigs, men gså udenrigs. Men hvrdan har denne udvikling, med stigende knkurrencelyst, påvirket de vestlige samfund på et mere reginalt niveau? Udvikling af den stigende glbalisering, eller i hvert fald den stigende bevidsthed m glbalisering, har betydet en stigende knkurrence byerne i mellem g dannelsen af nye byhierarkier. Helt øverst i dette nye hierarki ses internatinale knudepunkter, sm New Yrk, Lndn g Tky, hvrfra den glbale øknmi styres (Sassen 2001; Harvey 1989 m.fl.). Fr at kunne knkurrere md disse internatinale, øknmiske knudepunkter, ser man glbaliserede metrpler, der frsøger at frbedre knkurrenceevnen, igennem tværnatinalt samarbejde fr derved at stige højere på byhierarkiets rangstige. På det natinale niveau, kan man bservere en lang række mellemstre byer, der benytte sig af hinandens størrelse g derved stige pad i det nye hierarkis glbale rangstige (Sassen 2001). Disse reginale samarbejder kan have frskellige fysiske strukturer, fr eksempel den fysisk frankrede eller amøbestrukturen (Sehested 2013). Det menes at glbaliseringen i dag, har gjrt det lettere at gå længere væk fra den fysisk frankrede struktur, hvr man samarbejder med de nærmeste aktører (Sehested 2013). Dette kunne fr eksempel, i en dansk kntekst, være en kmmune, der arbejdede med sine nærmeste nabkmmuner. Figur 2.1 Reginalt samarbejde med amøbestruktur Figur 2.2 Reginalt samarbejde med fysisk frankring 15

16 Glbaliseringen skulle derfr gså have medført, at det blev lettere at bevæge sig tættere på amøbestrukturen, der ikke nødvendigvis tg hensyn til, at samarbejdspartnerne skulle være så tæt på sm muligt, men snarere at det skulle være fælles interesser, der skulle være drivkraften bag samarbejdet. Dette ville kunne medføre, at samarbejder strakte sig tværs ver landet, men gså, at det ikke ville være usandsynligt, at der km ngle internatinale samarbejdspartnere, sm der blev delt interesser med, eller sm man havde fælles træk med. Fr at beskrive, hvrledes frhldene fr reginerne g kmmunerne har ændret sig, anvendes i denne rapprt Harveys (1973) distinktin af rummene. Han beskriver tre frskellige frmer fr rum, nemlig det abslutte rum, det relative rum g det relatinelle rum. Den abslutte rumspfattelse ser det gegrafiske rum, sm værende selvstændig g uafhængig af bjekter, såsm mennesker, byer g virksmheder (Lund Hansen 2013). I denne definitin er rummet fuldstændigt adskilt fra det materielle. Den relative rumspfattelse kan karakteriseres ved, at den lægger vægt på relatinerne mellem de frskellige bjekter, der findes indenfr rummet. Det er en frståelse, der er dmineret af den kvantitative samfundsvidenskab. Dette kan ses fr eksempel ved at mennesker, bliver reduceret til at være punkter, hvr de rumslige mbilitetsmønstre kan vejes g måles. Det er Harveys (1973) frklaring af det relatinelle rum, sm har fået tildelt størst pmærksmhed. I denne rumspfattelse bliver det gegrafiske rum kblet sammen med de sciale prcesser. Dette betyder, at det er de sciale prcesser, der bliver det dminerende i frhld til rummet g at disse sciale prcesser samtidig indfiltres i bjekterne. Harvey (1973) bevæger sig således væk fra frståelsen af at rummet er en faktr g hen til frståelsen af at rummet er et prdukt. Altså væk fra det abslutte rum g det relative rum, hvr det er et selvstændigt, fysisk, materielt rum g hen til det relatinelle rum, hvr rummet er et scialt-funktinelt rum, der bygges p af disse sciale prcesser. Han skaber derved en integratin mellem rummet g det sciale (Lund Hansen 2013). Det relatinelle rum teretiserer denne, til stigende grad mere uklare, g til tider, mere grænseløse styring. Man mener at det relatinelle rum, knstant prduceres gennem hverdagslivet, den fælles meningsdannelse, samt det kulturelle udtryk der mdtages gennem fr eksempel histrie, frestillinger, symbler g meninger. Det relatinelle rum er, i kntrast til det abslutte rum, ikke afhængig af fysisk nærhed g frskellige tidsrumlige dynamikker g skalarækkevidder er, at finde på samme sted (Sehested 2013). 2.2 Fra gvernment til gvernance Fra hierarkisk styring til netværksstyring? Siden 1970 erne har vi i stigende grad set en tendens til, at flere byer vender ryggen til den keynesianske planlægningsparadigme g længere hen imd den mere neliberale 16

17 indgangsvinkel 4. Det er blevet beskrevet sm, at vi bevæger s fra managerialism til entrepreneurialism (Harvey, 1989). Dette vil sige, at vi har bevæget s længere væk fra den keynesianske, statskntrllerede velfærdstat g tættere hen imd det neliberale samfund, der styres af de frie markedskræfter g sm fkuserer på vækstptimering, knkurrence g place/city branding g sm der argumenteres fr, ved hjælp af trickle dwn effekten. Dette betyder, at øknmiske gevinster fr den øknmisk-stærkeste del af samfundet, vil i sidste ende drysse ned gennem samfundet g til sidst gså gavne samfundets svageste (Baeten 2012). Denne frandring, med den stigende neliberalisering, påvirker måden, hvrpå byerne bliver styret. Hvr man tidligere har set den mere statsligt styrede (gvernment) planlægning, ser man i dag i højere grad det, sm man vil kunne kalde fr gvernance (Harvey 1989; Jessp 1994). Sehested (2013), beskriver gså denne udvikling g frklarer, hvrdan dette påvirker den reginale udvikling i Danmark. Hun benytter sig af terminlgien m hierarkisk styring g netværksstyring. Den hierarkiske styring kan beskrives ved, at der er et centralt beslutningscenter, der er et hierarki, regler g bureaukrati sm styringsprincip g der eksisterer ngle helt klare grænser g kmpetencefrdelinger mellem det ffentlige g det private. Netværksstyring på den anden side har mange frskellige beslutningscentre, frhandling g knsensus råder sm styringsprincip g der er uklare grænser g en uklar kmpetencefrdeling mellem det ffentlige g det private. Sehested (2013) argumenterer fr, hvrdan man sjældent ser en tydelig vergang fra den hierarkiske styring ver til ren netværksstyring, men at man i højere grad kan se en blanding af de t, sm hun karakteriserer sm værende netværksstyring i skyggen af hierarkiet. Denne kritik af enten-eller tankegangen, kritiserer Baeten (2012) gså, når han beskriver neliberaliseringen af de vestlige samfund. Han diskuterer nemlig en lignende tendens, at den neliberale by, i sin egentlige, idelgiske frm ikke eksisterer, men at man derimd kan karakterisere samfundene, sm at de i stigende grad blive udsat fr en neliberalisering g neliberale tendenser, i stigende grad påvirker de vestlige samfund. Flrida (2002) argumenterer fr vigtigheden af livability, fr at virksmheder vil ønske at etablere sig i et bestemt mråde. Han frklarer at det skal være attraktivt, fr investrerne g den attraktive udenlandske arbejdskraft g at dette kræver mere end bare gde vilkår fr virksmheden, der skal gså være gde vilkår fr menneskene bag virksmheden. Dette betyder blandt andet anlæggelse af frskellige servicemuligheder g blandede funktiner, sm Jane Jacbs (1961) beskriver i sit værk; The Death and Life f Great American Cities, men det betyder gså kulturelle tilbud g nærværet fra den kreative klasse. Den kreative klasse er et begreb, sm er blevet benyttet af mange 4 Et lille udsnit af eksemplerne på den stigende neliberalisering i Danmark kunne være: midt-halvfemsernes liberalisering af det danske telemarked g frasalget af TDC, salget af Københavns Lufthavn g salget af DONG, fremkmsten af ffentlig-private-partnerskaber, stigende gentrificering på grund stigende bligpriser g nu kmmunesammenlægningerne hvr kmmunerne får mere magt g giver plads til reginale samarbejder styret af de frie markedskræfter, er eksempler på en stigende neliberalisering. 17

18 beslutningstagere, siden Flridas udgivelse af bgen; The Rise f the Creative Class (2002). At der findes mere at frtage sig et bestemt sted end bare at skulle arbejde fra 8 16 g derefter gå hjem g spise aftensmad. Her argumenteres gså fr at det såkaldte bheme-indeks, hvrved det skulle være muligt at måle mængden af kreative mennesker, fr derved at afgøre, hvr str sandsynligheden er, fr at virksmheder g investrer vil slå sig ned. Ifølge Lund Hansen (2007) har urbanplitikken frandret sig siden 1970 erne g bygger i dag på et ræsnnement: hvis byreginerne ikke går på kmprmis med deres standarder, angående miljø g scial retfærdighed, tænker de, at der vil være andre byreginer, der vil være villige til at gøre det g vil derved vinde knkurrencen m investrernes gunst, m etablering af deres virksmheder i lkalmrådet. Lund Hansen (2007) beskriver Harvey Mltchs (1999) begreb underbudsstrbyknkurrence, sm kan ses sm en videreførelse af denne type argumentatin. Der argumenteres fr, at frandringerne i urbanplitikken ikke er et resultat af ukntrllerbare glbale kræfter, frårsaget af glbalisering, men snarere en stigende grad af bevidsthed m de glbale kræfter. Resultatet vil være en række sciale, urbanplitiske frandringer, sm i sidste ende bliver en frm fr underbudsplitik, hvr sciale g miljømæssige prblemstillinger skubbes længere g længere i baggrunden, til frdel fr vækstdagsrdener g generelle øknmiske vervejelser. Mltch (1999) argumenterer fr, hvrdan vækstkalitinernes frmål i sidste ende er at påvirke beslutningstagernes dagsrden, således at de vil dreje lvgivningen hen imd de frie markedskræfter g altså vil gavne deres egen dagsrden. Ifølge Mltch (1976) er det svært, at argumentere fr denne knstante knkurrencelyst m investrernes eventuelle etablering af deres virksmheder i et specifikt lkalmråde. Dette skyldes at der, ifølge ham, ikke findes nget empirisk grundlag fr, at generel vækst har ngen reel effekt på arbejdsløshedsstatistikken. Den knstante argumentatin m vækstens vigtighed i lkalsamfundene, er altså ikke hldbar, ifølge Mltch (1976), der i stedet fr argumenterer fr at statslige indgreb, hvis man ønsker en reel effekt på frskellige faktrer, såsm på arbejdsløshedsstatistikken. Men hvad betyder knsekvenserne af denne underbudsknkurrence, hvr miljø, æstetik g sciale frhld presses i baggrunden, til frdel fr en vækstdagsrden, der ifølge Mltch (1976), har lille effekt på de lkale frhld? 2.3 Bæredygtighedens principper set ud fra plitisk øklgi Dette afsnit er inspireret af Elinr Ostrms nbelprismdtagende værk; Gverning the Cmmns (1990), hvr hun blandt andet tager udgangspunkt i Herdins (1968) mdel m, The Tragedy f the Cmmns. Denne mdel vil blive beskrevet mere dybdegående senere i dette afsnit. Men hvrfr behøver vi diskutere bæredygtighed? Ifølge Randers, Meadws g Meadws (2004) g deres klassiske værk; Limits t Grwth (1974), ser vi en helt 18

19 tydelig knsekvens af den mangelende priritering af miljø, g større priritering af vækstdagsrdener. Ifølge Randers et. al. (2004) har vi i dag passeret det abslut kritiske punkt fr, hvad miljøet kan klare g en str del af frklaringen på dette er, det knstante ønske m vækst der er krt sagt grænser fr, hvr meget vækst miljøet kan klare. Hvis man skal pnå en bæredygtig udvikling, er det ifølge bæredygtighedsprincippet nødvendigt, at pnå en udvikling med frståelse fr både miljøet, øknmien g sciale relatiner i samfundet. Figur 2.3 illustrerer dette frhld. Man kan beskrive det således, at man skal have en øknmisk udvikling, sm ikke påvirker miljøet negativt g ikke frringer mulighederne fr samfundets svageste. Fr at pnå denne bæredygtige udvikling er det altså nødvendigt, at priritere alle tre faktrer i udviklingen g det er derfr ikke nk udelukkende, at fkusere på miljøet eller udelukkende at fkusere på øknmien. Bæredygtigheden er, ifølge dette bæredygtighedsprincip, sm en trebenet taburet, sm vil vælte, hvis et eller flere af benene mangler (Wheeler 2013). Figur 2.3 Bæredygtighedens tre ben Terien m den plitiske øklgi, er nget sm de senere år, er begyndt at bliver mere nrmaliseret i diverse akademiske diskussiner. Tankegangen, sm blandt andet beskrives af Rbbins (2013) i hans bg; Plitical Eclgy - a Critical Intrductin, går ud på, at miljøet er sm en selvstændig aktør g at miljømæssige diskussiner altid vil være plitisk ladede. Så selv i dagsrdener, der ikke nødvendigvis har haft nget med miljødebatten at gøre, bør man altid have disse med i sine vervejelser. Det betyder, at selv i tilfælde, hvr miljøet ikke nævnes g derved ikke bliver pririteret, så miljøet er det altid til stede g denne manglende priritering er et plitisk aktivt taget valg, der skyldes en række frskellige plitiske vervejelser. Miljøet er aldrig aplitisk g sm så mange andre eksempler, er dette gså et spørgsmål m magt. Hvem får trumfet specifikke dagsrdener igennem g hvrfr er det, at der er andre der glemmes? Hvilke strukturer er det, der giver disse aktører magten g retten til, at vurdere at det der kmmer s alle til gde, nemlig naturen, ikke er ligeså vigtigt. Newell (2012) diskuterer i sit værk; Glbalizatin and the Envirnment: Capitalism, Eclgy and Pwer, sammenhængen mellem de glbale kapitaliserede kræfter på miljøet. Han diskuterer, hvrvidt glbalisering g bæredygtig udvikling i virkeligheden er et xymrn en mdsigelse, hvrved det aldrig ville være muligt, at pnå begge elementer fyldestgørende på samme tid. Han skriver: Fr gd r fr bad then, the fate f the planet s eclgy is increasingly 19

20 bund up with the fate f cntemprary capitalism, r what we are referring t here as glbalizatin. Newell 2012:8 Marx beskriver dette i Kapitalen (1867) med frmuleringen, at de prindelige kilder til al velstand i bund g grund kmmer fra jrden g arbejderen (Marx 1867:30). Dette passer fint sammen med Newells (2012) argumentatin m, at naturen g øknmien hænger sammen på gdt g på ndt. Newell (2012) argumenterer fr, at hvis der skal gøres en reel indsats fr miljøet g fr at det skal være muligt at kunne klare de frskellige udfrdringer vedrørende dette, er det nødvendigt at gøre det til et plitisk prjekt, der fungerer sm et regulerende låg på et natinalt niveau. Dette er dg sværere i dag end tidligere, da samfundet har bevæget sig fra gvernment til gvernance sm reguleringsprincip. Ostrm (1990) samler frskellige mdeller, sm kan bruges til at beskrive den generelle samfundsudvikling, sm der blev knstateret i det fregående afsnit, bliver mere g mere påvirket af frie markedskræfter g hvrdan de ikke hænger sammen med idealet m at pnå bæredygtighed. En af disse mdeller er The Tragedy f the Cmmns (Hardin 1968). The Tragedy f the Cmmns beskriver, hvrdan alle mennesker frsøger at udnytte det kllektive gde, til gavn fr dem selv. Begrundelsen herfr er, at individet ikke har nget at miste ved at udnytte det fælles, da det er fællesskabets ansvar at rette p til alles gavn: - Hardin, 1968:1244 (set i Ostrm 1990:2) Ostrm (1990) beskriver videre dette ved hjælp af Grdn (1954) citat: - Grdn 1954:124 (set i Ostrm 1990:3) Dette er altså en kritik af de frie markedskræfter g en argumentatin fr, at skulle have mere statsregulering blandt andet i frhld til knservering af vres miljø. Hardin (1968) mente meget srt/hvidt, at løsningen enten var ren scialisme eller ttal 20

21 privatisering. Så fr at undgå fælledernes tragedie, var der kun t løsninger. Disse løsninger var; privatisering, sm den eneste udvej eller statsregulering sm den eneste udvej. Ved privatiseringen blev man enten nødt til at privatisere, så der ikke eksisterede miljømæssige fællesansvar, sm enkeltindividet eller det private firma, ville kunne udnytte uden ngle egentlige knsekvenser. En anden indgangsvinkel var statsreguleringen sm den eneste løsning, hvr enkeltindividerne eller de private firmaer ikke længere havde mulighed fr at kunne gøre, sm det passede dem på bekstning af det fælles gde, i dette tilfælde naturen, men at der skulle være ngle reguleringer fra tppen, der skulle stppe denne udvikling. Men udgangspunktet fr alle disse ideer, er spørgsmålet; hvrdan kan man udvikle bæredygtige samfund, hvis bæredygtighed g glbalisering/kapitalisme er et xymrn g det derved aldrig vil være muligt at pnå begge elementer på samme tid? 2.4 Delknklusin Dette kapitel har behandlet den teretiske ramme fr rapprten, sm bygger på en ide m, relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. I afsnittet m det reginale, blev det frklaret, hvrfr den reginale udvikling ser ud sm den gør, blandt andet frklaret med glbaliseringen g de glbale byer (Sassen 2001), de frskellige rumspfattelser (Harvey 1973) g ændringer af magtspillet (Jessp 1997). Det neliberale blev blandt andet frklaret ved hjælp af, vergangen fra gvernment til gvernance (Harvey 1989), hierarkisk styringen hen imd netværksstyring (Sehested 2013) g fremkmsten af underbudsstrbyknkurrence (Mltch 1999). Det bæredygtige blev blandt andet frklaret ved hjælp af glbalisering g bæredygtighed sm værende et xymrn, bæredygtighedsprincippet (Wheeler 2013) g The Tragedy f the Cmmns (Hardin 1968). 21

22 3. Metdlgi, metde g materiale Vre(?) Reginale Samarbejder Bachelrpgave 2015 SGEL36 I det følgende kapitel vil der blandt andet blive gennemgået en krt metdlgisk baggrund fr rapprten, samt redegøre fr mine metdevalg g metdefravalg. 3.1 Metdlgi Hermeneutikken g psitivismen er de t hvedinddelinger af videnskabsteretisk metde. Generelt set kan man sige, at det naturvidenskabelige hører ind under psitivismen g det videnskab hører ind under hermeneutikken. Samfundsvidenskaben er fte en blanding af de t (Thurén 2007). Psitivtismen er en knstant stræben efter abslut viden, den evige sandhed. Derfr Figur 3.1 Den hermeneutiske spiral skal den psitivistiske frskning være helt bjektiv fra frskerens side. Man siger derfr at ved brug af en psitivistisk indgangsvinkel, at frskningen skal være uhildet g frfrståelse, skal være fuldstændig uden betydning (Thurén 2007). Hermeneutikken derimd søger ikke efter den abslutte viden g mener faktisk ikke at det er muligt. I hermeneutikken menes ikke bare at være umuligt fr frskeren, at være bjektiv, det er heller ikke være ønskeligt. I hermeneutikken er frmålet, at man skal frstå g tlke fænmener, g det er netp derfr at det er vigtigt, at benytte sig af sin frfrståelse (U. Bjereld, M. Demker, g J. Hinnfrs 2009). Frfrståelsen er særlig vigtig i psamling af ny viden g dette gøres gennem den hermeneutiske spiral, se Figur 3.1. Viden pstår ved, at man gennemgår en prces, hvr man starter med sin frfrståelse, derefter indsamles der empiri, derefter tlkes der, derved pnår man en ny frståelse g sådan frtsætter spiralen (Thurén 2007). Denne rapprt er resultatet af en hermeneutisk indfaldsvinkel. Dette begrundes med, at frmålet med denne rapprt har været, at analysere relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige g hvrdan dette kan frenes i en relatin. På grund af den hermeneutiske indfaldsvinkel, har det været nødvendigt, at danne sig en frståelse af frskerens subjektivitet g frfrståelse g være bevidst m det i den videre analyse. Denne rapprt vil være præget af en frfrståelse, der er kritisk verfr de neliberale tendenser, der påvirker samfundet i højere g højere grad. Rapprten er præget af en frfrståelse, der efter tre års uddannelse ved Lunds Universitet mener, at det er en udvikling, der i sidste ende er med til at skabe større 22

23 uretfærdighed i samfundet. Der er frsøgt, at se ud ver denne frfrståelse, men det er plausibelt, at hvis en anden havde beskæftiget sig med dette g skrevet denne rapprt, så havde resultatet måske været et andet Valg af brugen af case-study Der er i denne rapprt blevet benyttet multiple-casestudies, fr at kunne trække ngle landsdækkende tendenser. Da strukturrefrmændringen i 2007 påvirkede hele Danmark, er det i denne rapprt blevet pririteret, at få så bredt et verblik ver de generelle påvirkninger på hele det danske land. Derfr er valget faldet på at anvende multiple-case study, hvr lighederne g frskellene i fem af de største byreginer i Danmark, vil blive sammenlignet. På grund af den begrænsede mængde af tid g ressurcer vil dette gå udver dybden på analysen, men vil hjælpe til, at finde frem til ngle landsdækkende tendenser i Danmark. Casestudierne vil fungere sm en muliglighed fr yderligere frdybelse. Empirien der vil blive benyttet til beskrivelse af disse cases er den kvalitative kmparative dkumentanalyse, der vil blive gennemgået senere i dette afsnit. Flyvbjerg (2006) argumenterer, at casestudier kan fungere sm gde eksempler, sm er vigtige i den videnskabelige diskussin g at selve diskussinen m, hvrvidt det er muligt at generalisere ud fra dem er vervurderet. Disse cases er alle taget ud fra en dansk kntekst, hvr den danske planlægningstilgang, histrie g frhld til naturen selvfølgelig spiller ind g gør det svært at generalisere på et mere internatinalt perspektiv. Det argumenteres dg i denne rapprt, at de kan fungere sm et gdt eksempel på neliberaliseringens indflydelse på et land g kan gå sm en kritisk case, da eksemplet, Danmark, har både en stærk scialdemkratisk planlægningstilgang g derved ikke er ligeså påvirket af neliberaliseringen sm andre lande, g endvidere er Danmark kendt fr deres miljøbevidsthed. Udgangspunktet fr rapprten er derfr en critical case (Flyvbjerg 2006), det vil sige at tanken bag rapprten at på grund de danske frhld, der gør sig gældende, så kan man knkludere, at hvis det ikke muligt at skabe en reginal udvikling, der har plads til bæredygtigheden i en tid, der præges mere g mere af neliberale tendenser, så er det usandsynligt at det vil være muligt fr andre lande fr frhldene er lignende. 3.2 Metde Empiri Der er i denne rapprt blevet benyttet en metdekmbinatin eller mixed methds, sm henhldsvis er en kvantitativ metde g en kvalitativ metde (Frederiksen 2015). Begrundelsen fr dette har været, at det er blevet vurderet, at denne måde at gribe frskningen an på er stærkere end, hvis der var valgt enten en helt ren kvalitativ måde 23

24 eller en helt ren kvantitativ måde at indsamle empirien på. De t metder er henhldsvis en survey-undersøgelse g en dkumentanalyse. Survey-undersøgelsen fungerer i denne rapprt mere sm et bredt videns grundlag g dækker hele landet, hvr den kmparative dkumentanalyse i højere grad fungerer, sm en måde, der har gjrt frdybelse i de fem respektive cases mulig Spørgeskema undersøgelse 5 Den første undersøgelse, der blev udført, var en survey-undersøgelse, der blev udsendt per med henvisning til et eksternt link til surveyen, der var blevet udfrmet ved hjælp af Ggle Drive. Undersøgelsen blev sendt ud d. 2/ g blev lukket d. 3/ Surveyen blev sendt ud til planchefer i samtlige landets 98 kmmuner. I alt har 51 kmmuner svaret på surveyen g dette giver en svarprcent på 52 %. Senere vil der blive gennemgået en brtfaldsanalyse ver mulige frklaringer til, hvrfr der er ngle der har valgt ikke at svare g hvem det er der har valgt ikke at svare. Frmålet med denne survey-undersøgelse var at få en frnemmelse af, blandt andet hvilke reginale samarbejder, der eksisterer i Danmark, hvad de frskellige kmmuner vurderer sm værende vigtigt, hvrnår de vigtigste reginale samarbejder er etableret, hvr tilfredse kmmunerne er med deres samarbejder g hvrvidt samarbejderne er juridisk bindende. Det havde været ideelt, at finde en måde, hvrpå man kunne få kendskab til samtlige reginale samarbejder i Danmark, men da dette er en umulig pgave, grundet den uverskuelige datamængde g frygten fr, at svarrespndenterne ville falde fra, blev det besluttet at svarrespndenterne skulle udvælge de tre reginale samarbejder, sm de vurderer til at være de vigtigste, sm kmmunen indgår i. Derudver har de fået muligheden fr at nævne andre reginale samarbejder sm kmmunen indgår i, se venligst bilag 8.2 fr flere detaljer. Det sm kan nævnes sm værende prblematisk ved denne undersøgelse er, at de frskellige svarrespndenter kan have frskellige hldninger til, hvad et reginalt samarbejde indbefatter. Grunden til, at der ikke er blevet defineret, hvad et reginalt samarbejde ville være, har været frygten fr derved, at ville presse en bestemt definitin ned ver hvedet på den enkelte kmmune g at man derved, særligt i frhld til de mindre kmmuner, kunne frygte at gå glip af ngle reginale samarbejder, sm var anderledes end hvad min persnlige frfrståelse mente, et reginalt samarbejde skulle handle m. Dette er blandt andet gså grunden til, at der i denne rapprt bliver skelnet mellem begrebet reginale samarbejder g begrebet byreginer. Resultatet har været et nyt kendskab til 216 frskellige reginale samarbejder, der har varieret temamæssigt g størrelsesmæssigt, hvr det mindste har været tværkmmunalt samarbejde imellem t kmmuner g det største har været en byregin bestående af 46 kmmuner. Undersøgelsen har givet kendskab til 5 Uddrag af dette afsnit vil gså,, at finde i den analyse jeg lavede fr Dansk Byplanlabratrium. Se venligst byplanlab.dk, fr analysen i dets fulde længde. 24

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15

Læs mere

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune Hjørring 8. marts2016 Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kmmune I nrdjysk turisme er der gjrt mange af de rigtige ting fr at skabe vækst. Der har været fkus på at samle marketing i fælles kampagner med str

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab: Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch Referat Referat af møde i: Dat fr møde: Etisk udvalg 13. ktber 2012 Fr referat: Dat fr udarbejdelse: Karen Langvad 30. ktber 2011 Deltagere: Brian Erreb-Jensen (frmand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK Partnerskab 1 INDEX Regin Midtjylland...3 København...4 Sjælland...5 2 Regin Midtjylland (2020 Regins: Acting fr the Future) Type: Seminar Titel: EU's klima-

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM 2014-15 Der er brug fr en prgressiv rød stemme i dansk plitik, der kan presse på fr scialistiske samfundsfrandringer, rganisere ungdmmen g vise, at det kan la sig gøre at

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg m Innvatin Mødetidspunkt 31-01-2018 17:00 Mødeafhldelse Udvalgsværelse G Prtkllen blev læst g mødet hævet kl.: 19:00 Tilstede: Kristine Kryger, Michael Fenger,

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

BILAG 9. Interviewguide: Simon Post og Camilla Nissen, Lolland kommune ( )

BILAG 9. Interviewguide: Simon Post og Camilla Nissen, Lolland kommune ( ) Speciale i Plan, By & Prces, Rskilde Universitet 28.januar 2015 Ole Hilden, Sasha Streiff Møller & Luise Strgaard Hansen Vejleder: Jns Egmse BILAG 9-12 BILAG 9 Interviewguide: Simn Pst g Camilla Nissen,

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V.

KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V. Rune Gamby Københavns Kmmune Scialfrvaltningen Mål- g rammekntret fr udsatte grupper, misbrug g blig Bernstrffsgade 17, 5. sal vær. 552 1592 København V KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade 4 1665

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.

Læs mere

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt- DBSF Eliteudvalgsmøde 26. nvember 2012 Sted: Lavia Odense Til stede var: Klaus Lykkebæk, Jeanette Riis Nielsen, Dan Hansen (alle medlemmer af Eliteudvalg), Allan B. Grønkjær (sprtschef) samt skytterepræsentanterne

Læs mere

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION CIVILSAMFUNDET Den del af samfundet, der ligger uden fr den frmelle øknmi g det plitiske system, g hvr der indgår enkeltpersner g frskellige frmer

Læs mere

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier: Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 15-11-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 31. juli 2007 Indstilling m rganisatinsændring af Brgmesterens Afdeling Århus Kmmune IT g Organisatinsafdelingen Brgmesterens Afdeling

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Den danske velfærdsmodel

Den danske velfærdsmodel Den danske velfærdsmdel Karakteriser g sammenlign frskellige velfærdsstatsmdeller med fkus på den danske velfærdsmdel. Diskuter g vurder i frlængelse heraf, hvilke udfrdringer den danske velfærdsstat står

Læs mere

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed

Læs mere

Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet

Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til

Læs mere

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Fra Syrien til Samsø

Fra Syrien til Samsø Fra Syrien til Samsø - Alternativets svar på flygtningesituatinen g den glbale ubalance Vres verden er i disse år i en histrisk ubalance. Krige, katastrfer g klimafrandringer har tvunget mere end 60 milliner

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Internationalisering på Strib Skole

Internationalisering på Strib Skole Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet

Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet 25. marts 2015 Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet Afhldt nsdag, den 25. februar 2015 Erfaringer g læring af prjektfrløbet landmændene Frmålet med prjektet har været at udfrdre

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ 15.03.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Hfte g Knæ Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Hfte g Knæ Dat g versin D. 15. marts 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt af den natinale

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp?

Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp? er der lige adgang til hjælp? 1. Rapprtens fkus Retshjælpskntrerne Adgangen til juridisk rådgivning er en grundpille i den danske retsstat, sm skal sikre, at alle brgere uanset sciale, øknmiske g persnlige

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie: Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Planlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til

Planlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til TEKST 1 Undervisningsfrløbet i skematisk pstilling Planlægning: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes frfrståelse g tilrettelæggelse af prcesser til fremstilling af prdukter. Hvad skal eleverne

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprogram og fokusområder. Baggrund. 2. Borgerlaugets rolle som samlende kraft i Veksø

VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprogram og fokusområder. Baggrund. 2. Borgerlaugets rolle som samlende kraft i Veksø VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprgram g fkusmråder 2019-2021 Baggrund Frmålet med Arbejdsprgram g fkusmråder fr 2019-2021 er at fungere sm ledetråd fr Brgerlaugets arbejde i periden. Dkumentet er struktureret

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

27. maj CSR-politik

27. maj CSR-politik 27. maj 2013 CSR-plitik 27. maj 2013 CSR-plitik Side 2/7 Femern A/S Vester Søgade 10 DK-1601 Cpenhagen V Tel +45 33 41 63 00 Fax +45 33 41 63 01 www.femern.dk CVR 28 98 65 64 Indhldsfrtegnelse 1. FOKUS

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Notat Dato 16. august 2016 DGN. Side 1 af 6. Medarbejderdrevet handlinger som forandrer

Notat Dato 16. august 2016 DGN. Side 1 af 6. Medarbejderdrevet handlinger som forandrer Ntat Dat 16. august 2016 DGN Side 1 af 6 Medarbejderdrevet handlinger sm frandrer Indledning DS arbejder fr at skabe så gde arbejdsvilkår fr scialrådgivere sm muligt. Dette arbejde fregår på mange frskellige

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Denne artikel er publiceret i det elektrniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalbrg Universitet (Prceedings frm the Annual Transprt Cnference at Aalbrg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi 21. februar 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Appleksi Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Appleksi Dat g versin D. 14. februar 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat

Læs mere

Den nye planlov - med særlig fokus på ændringerne inden for detailhandelsplanlægningen

Den nye planlov - med særlig fokus på ændringerne inden for detailhandelsplanlægningen Den nye planlv - med særlig fkus på ændringerne inden fr detailhandelsplanlægningen Fælles temadag fr Dansk Selskab fr Miljøret g Danske Miljøadvkater den 4. april 2017 Kim Trenskw, advkat (H), LL.M. Krmann

Læs mere

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet Udviklingsaftale 2019 fr Byråds- g Direktinssekretariatet Byrådets nye visin; Mennesker møder mennesker afspejler en stærk tiltr til fællesskabet g den styrke det giver, når fællesskaber bringes i spil

Læs mere