Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr , side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30."

Transkript

1 Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr , side Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet ncf@plen.ku.dk Reguleringsprincipper for kemikalier I dette ekstramateriale kan du læse mere om de tre principper risiko, stoffets iboende egenskaber og politiske principper som anvendes ved regulering af kemikalier. Du kan også finde tabellen fra artiklen i en udvidet version, hvor der er angivet kilder til, hvor tallene i tabellen stammer fra. Risiko En risikovurdering af et kemikalie beskriver sandsynligheden for, at et kemikalie er til stede i en mængde, der kan have en negativ virkning for mennesker eller natur. En risikovurdering kræver derfor adgang til to typer af information: 1) Hvilken mængde af kemikaliet giver en negativ virkning? 2) Hvor stor er sandsynligheden for, at mennesker eller miljø bliver udsat for kemikaliet? Og i hvilke mængder? Risikoen for, at et stof kan forårsage en uønsket virkning, er baseret på en række forsøg. Stoffets giftighed overfor mennesker testes typisk i forsøg med rotter og mus, men også forsøg med humane cellelinjer bliver anvendt for at få størst muligt indblik i stoffets molekylære virkemåde. For stoffer som pesticider, der kan spredes til miljøet, testes miljøgiftigheden på en lang række organismer fra mikroorganismer, planter og alger til fisk, krebsdyr, orme, insekter og fugle. Forsøgene foregår både i laboratoriet og under mere naturlige forhold i kontrollerede mikro økosystemer. Eksponeringssiden af risikovurderingen får man enten viden om ved direkte målinger af stoffet i miljøet, i fødevarer, drikkevand eller i mennesker, eller ved anvendelsen af computermodeller. Computermodeller bliver anvendt, hvis man ønsker sig viden om stoffer, der endnu ikke er markedsført, men også for fx pesticider, der skal gen godkendes med et fast antal års mellemrum. Modellerne simulerer stoffernes bevægelse i atmosfære, jord og vandmiljø, deres kemiske og biologiske nedbrydning, optag i afgrøder og mulige bioakkumulering. Da man ved, at der er usikkerheder forbundet både med giftighedsforsøgene (idet man ikke kan teste alle organismer og alle de biologiske processer, der potentielt kan påvirkes) og med eksponeringsmodellerne (da man aldrig vil kunne inkludere alle faktorer i en model), anvender man sikkerhedsfaktorer. Et eksempel på en sikkerhedsfaktor er bestemmelsen af Acceptabelt Dagligt Indtag (ADI). For at finde ADI dividerer man den højeste testede mængde stof pr. kg organisme, der ikke giver nogen statistisk signifikant negativ virkning i et langtidsforsøg (NOAEL = No Observed Adverse Effect Level) på rotter eller mus med en faktor 100. Dette gøres for at få et estimat for den mængde stof, man formoder, et menneske vil kunne tåle at indtage uden problemer. Man anvender sædvanligvis en sikkerhedsfaktor på 100 for at kompensere for den usikkerhed, der er ved at ekstrapolere fra rotter og mus til mennesker.

2 Nogle gange bruger man en højere faktor, hvis ikke man synes, at data er af tilstrækkelig høj kvalitet, eller man har mistanke om effekter, som ikke er tilstrækkeligt belyst i de typisk 2 år lange rotteforsøg. Omvendt kan man også bruge en lavere sikkerhedsfaktor, hvis man har en stor datamængde af høj kvalitet. Også i computermodellerne inkorporerer man den usikkerhed, man ved, der er ved modeller. Dette gøres ved at fokusere på realistiske worst case scenarier. Gælder det fx modellering af nedsivning af et pesticid til grundvandet, kan man teste jorde, hvor nedsivningen er stor, voldsomme regnhændelser osv. Da eksponeringsscenariet kan variere afhængigt af den sammenhæng, stoffet indgår i (se PAH eksemplet i artiklen), vil risikovurderingen også variere afhængigt af stoffets anvendelse. Ét svampemiddel kan derfor fx godt godkendes til brug som ingrediens i maling eller til overfladebehandling af citrusfrugt, men ikke til udbringning på marken. Bag enhver kemisk risikovurdering med pesticiderne som eksempler på de mest gennemtestede kemikalier ligger en stor mængde data. Stoffets iboende egenskaber Fordi en risikovurdering er så omfattende og kræver så mange data, har man fx i forbindelse med den europæiske kemikalielovgivning REACH besluttet i første omgang at kategorisere en del kemikalier på baggrund af deres iboende egenskaber og dernæst lave en såkaldt farevurdering. Hvis et stof derfor er kategoriseret som kræftfremkaldende, mutagent, forsterskadende, meget giftigt eller som svært nedbrydeligt (dvs., at det har en halveringstid i miljøet på mere end 180 dage) eller bioakkumulerende (der sker en op koncentrering af stoffet med mere end en faktor i en organisme i forhold til koncentrationerne i miljøet), skal en egentlig risikovurdering foretages. Man har imidlertid også indført såkaldte afskæringskriterier i den nyeste revision af EU s pesticidlovgivning. Således kan pesticider, der har en af overstående egenskaber eller er hormonforstyrrende principielt set ikke tillades til brug i EU, når de skal revurderes. Og det er uanset, om risikoen ved den anvendelse, man ønsker at registrere dem til, er minimal (se eksemplet med PAH er i artiklen). Rimeligheden og konsekvenserne af kriterierne er dog meget omdiskuterede. Så indtil videre er der opblødninger, der siger, at hvis to kriterier opfyldes, skal pesticidet på en speciel liste (List of Substitution). Og det er så op til medlemslandene at vurdere deres godkendelse. Lige præcis for pesticider findes de data, der er nødvendige for at kunne lave en risikovurdering, så man kan ikke som for REACH sige, at afskæringskriterierne er indført for at gøre processen hurtigere og mindre datatung. I stedet er beslutningen om at indføre afskæringskriterier nok snarere politisk, da det af befolkningen vil opfattes som en stramning af lovgivningen, hvilket en stor del af befolkningen vil være positive overfor. Set fra en forskers synspunkt, er dét at gå fra en risikovurdering til en fare vurdering dog et skridt i den forkerte retning, da man risikerer at forbyde stoffer, som kunne være af stor samfundsmæssig nytte, uden at anvendelsen ville udgøre nogen særlig risiko. Politiske principper Hvad angår politiske principper er EU s grænseværdier for pesticider i drikkevand et klassisk eksempel. Da man i 1980 erne ønskede at fastsætte grænseværdier for pesticider i drikkevand, besluttede man, at man af princip ikke ønskede, de skulle være der. Man fastsatte derfor grænseværdien til 0,1 µg/l uanset pesticidets giftighed, da dette var detektionsgrænsen for de fleste pesticider i vand på det pågældende tidspunkt. Princippet var altså, at hvis pesticiderne kunne måles, var grænseværdien overskredet. Grænseværdien på 0,1 µg/l gælder stadig, selv om målemetoderne her ca. 30 år senere er blevet langt mere følsomme, og man derfor kan måle lavere værdier. Princippet gælder også generelt for pesticider i

3 fødevarer (se MRL i tabel) med undtagelse af nogle af de pesticider, der er godkendt til brug tæt på høst eller som overfladekonserverende på fx citrusfrugter. For disse pesticider er grænserne baseret på den mindste dosering, der kan give en god kontrol med den sygdom eller de skadedyr, der skal kontrolleres under god jordbrugspraksis. Værdien skal selvfølgelig være mindre end den dosis, der ved et stort indtag af afgrøden, vil overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for det pågældende pesticid. Et eksempel på konsekvenserne af den politisk fastsatte grænse for pesticider i fødevarer fandt sted i 2013, da ukrudtsmidlet prosulfocarb (se tabel) blev fundet over grænseværdien i æbler. Det medførte, at æblerne blev destrueret eller ikke kunne sælges. Også selvom en risikovurdering viser, at en person på 70 kg i teorien kunne spise 140 ton(!) æbler om dagen hele sit liv, uden at man vurderer, at prosulfocarb ville være et problem rent giftighedsmæssigt. I modsætning til grænseværdien for pesticider bliver grænseværdierne i drikkevand og fødevarer for potentielt giftige kemikalier såsom PAH er, dioxiner, nitrat, nitrit og diverse metaller, der ikke er godkendt som pesticider, fastsat på baggrund af en risikovurdering. Som et af de eneste lande i EU har Danmark, udover hvad der gælder for selve pesticiderne, også besluttet at anvende grænseværdien på 0,1 µg/l for pesticidernes nedbrydningsprodukter, de såkaldte metabolitter. Det vil sige, at hvis en computermodel indikerer, at et nedbrydningsprodukt fra et pesticid eller fra en kombination af forskellige pesticider, der bliver nedbrudt til samme metabolit, overskrider grænseværdien på 0,1 µg/l, kan det ikke godkendes til brug i Danmark. Det er et kontroversielt politisk princip, da langt de fleste metabolitter har mistet moderstoffets bioaktivitet og derfor ikke adskiller sig fra nedbrydningsprodukter fra fx blade eller andet organisk materiale. Det er også imod anbefalingen fra det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed (EFSA), der anbefaler, at grænseværdierne for metabolitterne bliver vurderet ud fra deres potentielle giftighed. Hvis du vil vide mere om, hvor tallene i tabellen i artiklen stammer fra, er tabellen her angivet med kilder: Tabel med toksicitetsværdier og grænseværdier for udvalgte kemikalier. Værdierne LD 50 er baseret på rotteforsøg, mens ADI angiver Acceptabelt Dagligt Indtag. Grænseværdierne i højre del af tabellen er dels for fødevarer (MRL = Maximum Residue Levels), dels for drikkevand i EU og fastsat af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Køkkensalt er taget med i tabellen for sammenligningens skyld. For plantetoksinerne/ metabolitterne solanin, glycosinolat og koffein findes grænseværdier for fødevarer ikke. I stedet er angivet de koncentrationer, der naturligt findes i fx kartofler, kål og brygget kaffe, og som er fundet i grundvand (givet med fed skrift). Farverne angiver toksisitetsværdier baseret på forsøg (blå), grænseværdier baseret på en risikovurdering (grøn) og grænseværdier baseret på politiske principper (orange). Intervallerne for MRL værdierne repræsenterer detektionsgrænsen (lav værdi) og den mængde, der må findes, hvis afgrøderne er behandlet efter god jordbrugspraksis (høj værdi).

4 Toksicitetsværdier Grænseværdier LD 50 (mg/kg kropsvægt) ADI (µg/kg kropsvægt) MRL (µg/kg fødevare) Drikkevand, EU (µg/l) Drikkevand, WHO (µg/l) Aflatoxiner (svampeproducerede toxiner) 0, , ,0001 0,015 1 Glycosinolater (naturlig metabolit i bl.a. kål, radisser og peberrod) mio. Koffein (naturlig metabolit i bl.a. kaffe) ,4-2 mio. 0, Cypermethrin (pyrethroid insektmiddel) , , Imidacloprid (neonicotenoid insektmiddel) , ,1 5 Solanin (naturlig metabolit i bl.a. kartofler) ,6 dichlorobenzamide (BAM) ,1 5 (undersøgt pesticidmetabolit) (Danmark) Prosulfocarb (ukrudtsmiddel) ,01 5 0,02 5 0,1 5 NaCl (køkkensalt) Azoxystrobin (svampemiddel) > , ,1 5 Metsulfuron methyl (ukrudsmiddel) > ,05 5 0,1 5 Glyphosate (ukrudtsmiddel) ,1 5 0,5 0, (USA) 8 1 Den specifikke værdi afhænger af, hvilket aflatoxin der er tale om, og for MRL værdien tillige, hvilken fødevare der er tale om. 2 Der findes ikke sammenlignelige rotte NOAEL værdier for koffein på rotter. Men der foreligger en del epidemiologiske data på mennesker, der samlet angiver en menneske NOAEL på ca. 1 mg/kg/dag (NOAEL = No Observed Adverse Effect Level, som er den højeste testede mængde stof pr. kg organisme, der ikke giver nogen statistisk signifikant negativ virkning i et langtidsforsøg) ( 3 ADI er beregnet på baggrund af NOAEL for rotter divideret med 100 (Björklund et al. 2011) 4 Der findes ikke sammenlignelige NOAEL værdier for salt på rotter. Baseret på et anbefalet indtag på <5 g/dag af en 70 kg mand er NOAEL for mennesker 71 mg/kg/dag. 5 Baseret på detektionsgrænsen for den kemiske analyse (for MRL: Detektionsgrænserne varierer mellem pesticiderne og i forskellige afgrøder, da nogle stoffer er sværere at analysere præcist end andre. 6 En undersøgelse af 164 Europæiske grundvandsprøver viste, at der var koffein i 83 % af de analyserede prøver i koncentrationer op til 0,18 µg/l (Loos et al. (2010) Pan European survey on the occurance of selected polar organic persistent pollutants in ground water. Water Research, 44(14), ) og I Karibiske prøver fandtes koffein i 91 % af 40 grundvandsprøver i op til 1,2 µg/l (Vulliet et al, (2014) Survey regarding the occurance of selected organic micropollutants in the groundwaters of overseas departments Environmental Science of Pollution Research, 21, ). 7 Data for permethrin, et andet pyrethroid som virker ligesom cypermethrin ( 8 WHO vurderer ikke, at glyphosat (eller de andre ukrudsmidler med meget lav giftighed) vil kunne forekomme i koncentrationer i drikkevand, som kan blive toksiske (

5 37 Svampetoxiner Pesticider Plantetoksiner?? Svampetoxiner? Pesticider Pesticidmetabolitter Koffein Plantetoxiner? Eksempler på kemikalier, der kan ende i vores fødevarer og drikkevand, og som er reguleret forskelligt. I afgrøder er svampetoksinerne reguleret baseret på deres giftighed og den risiko, der er ved at indtage dem. Pesticiderne reguleres på baggrund af de koncentrationer, der maksimalt kan findes, hvis de anvendes efter god jordbrugspraksis, eller efter et princip om, at de ikke kan måles (det sidste gælder for langt de fleste pestcider i Danmark). Plantetoksiner som for eksempel solanin i kartofler, glucosinolater i kål eller koffein fra fx kaffe og te er ikke reguleret. I grundvandet er pesticiderne reguleret ud fra et princip om, at de må forefindes i en i 1980 erne målbar koncentration (0,1 μg/l). Det samme gælder for pesticidernes metabolitter, uanset om de har mistet det oprindelige pesticids bioaktivitet.. Videre læsning Lone Mikkelsen: Kemikalier i politik og hverdag - EU s kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter, Det Økologiske Råd, Kbh Guidelines for drinking water quality, World Health Organisation. Bogen kan downloades fra: Giftighed og indtag af koffein Björklund E, Styrishave B, Anskjær GG, Hansen M og Halling-Sørensen B (2011) Dichlobenil and 2,6-dichlorobenzamide (BAM) in the environment: What are the risks to humans and biota? Science of the Total Environment, vol. 409, nr. 19, s Aktuel Naturvidenskab

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? 26 MILJØ Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren

Læs mere

Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter?

Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter? Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter? Nina Cedergreen, Miljø toksikologi Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Slide 1 Hvad er risiko? Giftighed

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke

Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider fakta Lea Frimann Hansen Pesticider & Biocider Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Indhold Hvad er pesticider? Vigtige begreber og definitioner

Læs mere

Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier

Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer værdierne fra? - et hurtigt svar: Vandrammedirektivet og BEK 1625 (2017) Bekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:

Læs mere

Nye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel

Nye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel Nye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel ATV Jord og Grundvand 20. juni 2018 Gentofte Steen Marcher Pesticider og Biocider Disposition Baggrund Godkendelsesordningen for pesticider Skærpelse af krav til

Læs mere

Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen

Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU Kontorchef Lea Frimann Hansen Regler om pesticider Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF). Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11470/17 AGRILEG 145 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 20. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D048947/06 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING ATV Vintermøde 2014 Vingsted, 10.-11. marts 2014 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk) og Civilingeniør

Læs mere

Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer?

Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Maj-Britt Andersen, Katrine B. Nørgaard og Nina Cedergreen, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Antal prøver Pesticider i vandmiljøet I over 50% af de

Læs mere

Pesticiders fremtid i EU/Danmark

Pesticiders fremtid i EU/Danmark Pesticiders fremtid i EU/Danmark Funktionsleder Vibeke Møller Pesticider & Biocider Marts 2018 Oversigt Emner: Hvordan vurderes pesticider i EU og i Danmark? Godkendelsesbetingelser Status for stoffer

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Pesticidrester i fødevarer Jens Hinge Andersen Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg e-mail jha@fdir.dk tlf 33 95 64 68 Kontrol af fødevarer! Ansvarlig myndighed: Fødevaredirektoratet! Finansiering

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU

Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU Møde i ATV Jord og Grundvand 10. oktober 2019 Maria Sommer Holtze Kontorchef, Miljøstyrelsen Pesticider & Biocider Hvad er pesticider og biocider? Bekæmpelsesmidler:

Læs mere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive

Læs mere

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Lovgivning Eksisterende lovgivning: Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

Læs mere

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier v/henrik Wejdling, DAKOFA DAKOFA-seminar 03.11.11 Om klassificering af jord og affald Kvalitet og farlighed Jordkvalitetskritrier

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet

Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet Status for fund af pesticidrestet DMS i Svendborg Kommune Dimethylfluanid, som forkortes DMS, er et nedbrydningsprodukt af stoffet Dichlorfluanid eller

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-229-00025/Dep. sagsnr. 10486 Den 24. juni 2011 FVM 900 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier - Bør regulering strammes? Kristian Syberg, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet Disposition 1. del Historisk gennemgang

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2017 C(2017) 5467 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.9.2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf.

Læs mere

Vurdering af om animalske produkter fra husdyr, der har indtaget vand forurenet med chlorthalonil-amidsulfonsyre kan spises

Vurdering af om animalske produkter fra husdyr, der har indtaget vand forurenet med chlorthalonil-amidsulfonsyre kan spises Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 07, 2019 Vurdering af om animalske produkter fra husdyr, der har indtaget vand forurenet med chlorthalonil-amidsulfonsyre kan spises Jensen, Bodil Hamborg; Petersen,

Læs mere

Pesticider over grænseværdi lukker boringer.

Pesticider over grænseværdi lukker boringer. Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk kontakt@nrlyndelsevand.dk 17. september 2017 Pesticider over grænseværdi lukker boringer. På baggrund af Miljøstyrelsens anbefaling har vi i Nr. Lyndelse Vandværk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Dispensation fra kvalitetskravet til drikkevands indhold af pesticidet N,N-dimethylsulfamid

Dispensation fra kvalitetskravet til drikkevands indhold af pesticidet N,N-dimethylsulfamid Søften Vandværk Æbleparken 8 8382 Hinnerup 18. december 2018 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Sagsnr. 710-2007-1965 Dokument nr. 710-2018-427275 Dispensation fra kvalitetskravet til drikkevands indhold

Læs mere

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 15.5.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 284/2004 af Charles Winfield, britisk statsborger, om drikkevandskvaliteten i Alicante i Spanien

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning?

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning? Emne: Kemikalielovgivningen Reach Fag: Kemi og samfundsfag Problemformulering: Med udgangspunkt i EU s kemikalielov, Reach, vil jeg undersøge prioriteringen af miljøorganisationer og kemiindustriens interesser

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Ja! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient.

Ja! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient. ATV Jord og Grundvand, 4. marts 2019 Temadag 2, Hvad vil vi med vores grundvand? Vingsted Hotel og Konferencecenter, Bredsten v/vejle Ja! Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient. Grundvand

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 21. Januar 2016 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi 26. januar 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste mulige

Læs mere

Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden

Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1244 2008 Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006 Kim Gustavson, DHI Peter Borgen Sørensen, DMU, Århus Universitet Martine Reinhold Kildeby,

Læs mere

Opdatering om glyphosat

Opdatering om glyphosat Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 17.11.2017 L 301/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende

Læs mere

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?

Læs mere

Kontrol af rester af prosulfocarb

Kontrol af rester af prosulfocarb Kontrol af rester af prosulfocarb Plantekongres i Herning d. 18. januar 2017 Annette Grossmann Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester i fødevarer Fødevarestyrelsen udtager ca. 2500 prøver af frugt,

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/40/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/40/EF L 126/34 22.5.2003 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/40/EF af 16. maj 2003 om listen over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU

Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU Regulering af pesticider og biocider i Danmark og EU Møde i ATV Jord og Grundvand 18. september 2019 Maria Sommer Holtze Kontorchef, Miljøstyrelsen Pesticider & Biocider Hvad er pesticider og biocider?

Læs mere

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter Ulla Hass, Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18. Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende

Læs mere

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol)

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. lesto Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) 1. Resume Cybutryne (også kaldet Irgarol) har på globalt plan en række anvendelser

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Kemiske parametre i drikkevand

Kemiske parametre i drikkevand Kemiske parametre i drikkevand Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Afd. Miljø og Toksikologi, DHI Vand Miljø Sundhed www.tox.dhi.dk Maj 2011 DHI Godkendt Teknologisk Serviceinstitut 1000

Læs mere

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en) 11882/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 4. september 2017 til: Komm. dok. nr.: ENV 727 MI 607 AGRI 443 CHIMIE 78 SAN 319 CONSOM 293

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Insekticider. En kemisk gennemgang af historiske og nuværende.

Insekticider. En kemisk gennemgang af historiske og nuværende. Insekticider En kemisk gennemgang af historiske og nuværende. Indholdsfortegnelse rganochlorede insekticider...2 DDT...2 Lindan...3 rganothiophosphaterne...4 Parathion...4 Malathion...5 Pyrethroiderne...6

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. CHIHL Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af Methanol 1. Resume Anvendelsen af methanol er udbredt både globalt, i Europa og i Danmark. Det anslås, at der anvendes

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5357/15 NLEG 16 AGRI 21 SAN 18 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 16. januar 2015 til: Komm. dok. nr.: D036749/02 Vedr.:

Læs mere

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning Karin Cederkvist Hvorfor monitere? Kende regnafstrømningens sammensætning Sikre at vi ikke leder noget skidt ud i naturen Dokumentere renseenhedernes

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Samspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh

Samspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh Samspillet mellem dansk og international kemikalie-regulering af Professor dr. jur. Peter Pagh 1 Reguleringen af farlige kemikalier Præget af EF-regulering, der typisk har karakter af udtømmende harmonisering

Læs mere

Kontrolprogrammer. Består af Analysepakke

Kontrolprogrammer. Består af Analysepakke Kontrolprogrammer Består af Analysepakke A gruppe stoffer (obligatoriske) B gruppe stoffer (obligatoriske) Driftskontrol ledningsnet (vejledende) Driftskontrol mikrobiologi (vejledende) Driftskontrol afgang

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. april 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. april 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. april 2017 (OR. en) 8318/17 AGRILEG 82 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 19. april 2017 til: Komm. dok. nr.: D046260/03 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (9) Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse.

(EØS-relevant tekst) (9) Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse. 21.9.2018 DA L 238/71 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1264 af 20. september 2018 om fornyelse af af aktivstoffet pethoxamid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 5. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 371./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 538 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 538 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 538 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 11. juli 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere