Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer

Transkript

1 Nr. 3 augus 2009 ISSN Udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd Life a sea is good The well-being of seamen on Danish ships is generally good, whaever heir naionaliy. Even beer han he rumours relae bu he naure of he job and absence from home have been special problems and managing hem in fuure years will also be a challenge for he secor. We hope ha he many resuls from he survey will be used widely o coninue he marked improvemen in he working environmen on Danish vessels I is firs and foremos all abou social isolaion aboard bu also when seamen are on home leave. I is also abou ime off-duy aboard, abou working relaions wih ships and managemen and he company and day-o-day managemen of he vessel and crew. Above are he main conclusions of he bigges survey A Good Working Life a Sea ha has ever been conduced on well-being a sea on vessels flying he Danish flag. Sakeholders in he secor and he organisaions and unions will now be analysing he figures so as o creae even beer working condiions for seamen. We hope ha he many resuls from he survey will be used widely o coninue he marked improvemen in he working environmen on Danish vessels ha we have winessed over he pas 25 years, says Connie S. Gehr, Direcor, Seahealh Denmark. Arbejdslive il søs er god men der er sadig udfordringer Undersøgelsen De gode Arbejdsliv il søs viser, a søfarende på danske skibe rives god Søfarende på danske skibe rives generel god. Endda bedre end myerne foræller. Live il søs kan rivselsmæssig sagens så mål med arbejdslive på land, men arbejdes karaker og fravær fra hjemme udløser specielle problemer, som også i de kommende år vil være en udfordring for erhverve a håndere. De handler førs og fremmes om social isolaion både om bord på skibene men især, når de søfarende er hjemme. De handler om hvileid om bord, om samarbejde mellem skibsledelse og rederi sam om den daglige ledelse af skib og besæning. Ovensående er nogle af klusionerne på den sørse undersøgelse, De gode Billedeks ønskes her. De gode eksempel smier. Bærer den ene hjelm, gør den Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. De er vores håb, a undersøgelsens mange resulaer vil blive brug bred il a forsæe den markane forbedring af arbejdsmiljøe arbejdsliv il søs, der nogensinde er gennemfør af rivslen il søs på skibe under dansk flag, og som erhverves parer og organisaioner nu skal i gang med a analysere med henblik på a skabe endnu bedre arbejdsvilkår for søens folk. Undersøgelsen er gennemfør af Søfarens Arbejdsmiljøråd i samarbejde med analysefirmae inerresearch a/s. De er vores håb, a undersøgelsens mange resulaer vil blive brug bred il a forsæe den markane forbedring af arbejdsmiljøe Forsæes næse side

2 SøSikker udgives af Søfarens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, DK-1256 København K. Tlf Fax Ansvarshavende Sekreariaschef Connie S. Gehr Redakør Peer Finn Larsen Tlf Layou Tryk Rosendahls Bogrykkeri A/S Søfarens Arbejdsmiljøråd er en priva selvejende insiuion opree i december 1993 med en besyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisaionerne. Arbejdsmiljøråde er bedrifssundhedsjenese for den danske handelsflåde med de formål a fremme sikkerhed og sundhed bland de ansae på danske handelsskibe sam a forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk regisrerede handelsskibe med en bruoonnage over 20 skal være ilmeld ordningen. Abou Seahealh Denmark: Seahealh Denmark was esablished in December 1993 and is a privae insiuion wih a Board of 12 members six from shipowners and six from unions represening employees. All Danish regisered vessels over 20 GRT mus be signed up wih Seahealh Denmark. Seahealh Denmark is he occupaional healh service for he Danish merchan flee charged wih promoing healh and safey for crew aboard Danish merchan vessels and wih prevening indusrial accidens and injuries a work, indusrial disease and wear and ear. All Danish regisered vessels over 20 GRT mus be signed up wih Seahealh Denmark. Trivsel ja, men med sore variaioner og mege, der skal ses nærmere på Undersøgelsen om rivsel il søs er den sørse undersøgelse af sin ar, der indil nu er gennemfør. De har være en urolig posiiv oplevelse a arbejde med undersøgelsen. Der er mange af jer sejlende, der har besvare de mange spørgsmål. Uden jer kunne dee ikke have lade sig gøre. Men de er også jer, der handler om, og jeg ved, a nogle af jer gerne ville have svare på mere, andre synes de var rigelig. Vi kunne og ville gerne have spurg om mege mere, men selv om vi havde, ville vi sadig ikke have fåe svar på al. Sådan er de med den slags undersøgelser. Men jeres mange svar har være med il a give os e nuancere billede af, hvordan I som sejlende oplever rivslen om bord. Vi er rigig glade for a se, a der mege lang hen ad vejen er god rivsel og en god semning om bord. De er urolig vigig og e rigig god udgangspunk for arbejde, men vi kan også god se, a de er en sandhed med modifikaioner. De er ikke alle, der rives lige god. Undersøgelsen viser, a rivslen il søs er kompleks og nuancere. I hverdagen og måske i pressen er de nem a komme med de klare og håndfase holdninger og nemme løsninger. I virkeligheden er de sle ikke så le. Trivsel er noge, der ager id. Trivsel bygger på gode rammer og illid il hinanden på kryds og værs. Så de er e rigig god sed a sare i forhold il mange af undersøgelsens konklusioner a spørge sig selv: Har vi sa rammerne rigig? Er der noge, vi skal se på igen her i forhold il skibes drif, far, sammensæning af besæningen, ørnen, uddannelse og kompeencer hos ledelsen, hvad hvem har indflydelse på, og hvordan er onen? Hvordan kan vi syrke og udbygge illiden il hinanden? Hvordan kan vi i hverdagen sikre, a vi viser hinanden respek og anerkendelse? Er rammerne og illiden il sede, skal vi også nok få syrke rivslen, der hvor den haler og få funde løsninger, der hvor der er behov for de. Grundlæggende synes jeg, a vi sammen kan glæde os over, a e samarbejde og samspil i erhverve har gjor undersøgelsen mulig. Vi har noge a bygge på. Lad os sammen arbejde videre på a sikre jer sejlende e god arbejdsliv il søs. Connie S. Gehr, sekreariaschef Forsa fra side 1 på de danske skibe, vi har være vidne il de senese 25 år, siger sekreariaschef Connie S. Gehr, Søfarens Arbejdsmiljøråd. Undersøgelsen giver ikke svar på al, og Søfarens Arbejdsmiljøråd vil nu arbejde sig mere ind på resulaerne og vurdere, hvor vi kan bidrage il a forbedre forholdene. Der er rigig mege mere informaion a hene fra undersøgelsen. Organisaioner og rederier skal nu have lejlighed il a se nærmere på resulaerne, og håbe er, a de vil granske egne områder og bruge mulighederne for a finde flere svar. De kan være med il a skærpe og forbedre indsasen på de områder, hvor der er udfordringer, mener hun. Leder De er værd a bemærke, a mege af de, der omhandles i undersøgelsen, ikke behøver a kose sore beløb. Tværimod er der penge a spare ved a gøre de bedre. De giver sørre ilfredshed og sørre effekivie sam bedre fasholdelse af medarbejdere, vurderer hun. Søfarens Arbejdsmiljøråd Udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd

3 Billedeks ønskes her. De gode eksempel smier. Bærer den ene hjelm, gør den anden de også. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. De gode liv il søs 8 ud af 10 søfarende er ilfredse med jobbe og rivslen om bord Generel rives søfarende om bord på danske skibe god. Der er en rigig god semning og e god fællesskab om bord. 80 % svarer således, a de al i al er ilfredse med arbejde. Mere end 86 % er enige i, a der er en god semning og e god fællesskab om bord. E flo resula som på mange måder fin macher niveaue i mange brancher i land, mener Connie S. Gehr, sekreariaschef i Søfarens Arbejdsmiljøråd. Tilfredsheden fremgår af undersøgelsen De gode Arbejdsliv il søs, hvor ca danske og udenlandske søfarende har svare anonym på en lang række spørgsmål om deres arbejdsliv il søs. Sammenlignes hel overordne med arbejde på land ses dog en lid lavere ilfredshed il søs. De kan Forsæes næse side A Good Working Life a Sea The well-being of seamen aboard Danish ships is generally good. There is a really good amosphere and sense of fellowship aboard. 80 % responded ha all in all, hey were saisfied wih heir jobs. More han 86% agreed ha here is a good amosphere aboard and a good sense of communiy. A grea resul which in many ways maches he level in many secors ashore, hinks Connie S. Gehr, Direcor, Seahealh Denmark. This is apparen from he Good Working Life a Sea survey in which abou 1700 Danish and foreign seamen responded anonymously o a whole range of quesions abou heir working life a sea. The Danish and oher Wes European seamen were generally less saisfied han oher naionaliies aboard. This was especially so i came o demands on managemen where he Danes were far more criical. The Danes, oo, mainly fel ha work accumulaed which mean ha hey had o work fas. They also had less confidence in heir company and a marked lack of confidence ha he company rused he crew. Filipinos were generally he mos saisfied and had a more opimisic oulook on heir fuure prospecs a work han Danes. Where here are differences, he survey gives no definie answers as o why bu culural differences are no he whole explanaion. No all hese seamen ook a sense of belonging aboard home wih hem. As many as 20% feel socially isolaed when hey go home. Here he Danes, Eas Europeans and oher Wes Europeans were a he same level whereas he Filipinos fel less isolaed a home. 75% ha is hree ou of four fel ha hey did comply wih heir off-duy hours. Even so, he survey shows ha he secor faces significan challenges on offduy ime. A fifh work more hours han hey record and do no feel especially ha hey Coninues nex page 3

4 Coninued from page 3 hemselves can do somehing abou geing heir offduy enilemen. Almos 6 % had fel oo ired much of he ime o do heir work properly from a healh and safey poin of view. So we need o ake a closer look a he whole area of off-duy ime. I is also clear ha jus having he framework for compliance in place is very imporan. Wih his survey, Seahealh Denmark wans o play he ball and ake a closer look a how he secor can ensure crew ge heir off-duy ime, urges Connie S. Gehr. The survey also shows ha he young are some of he mos saisfied bu ha saisfacion falls over he years. We do no have a clear reason for his bu i is one of he really ineresing poins in he survey considering ha in recen years, companies have invesed heavily in recruiing and raining young people for a career in he secor. I is one of he areas ha meri a lile closer analysis of he reasons, also o find some indicaions abou wha could make older crew more saisfied, she hinks. The survey does no acually confirm he assumpion ha he level of well-being is higher if here is only a single naionaliy aboard and declines he more naionaliies here are. However, i does appear ha having four or more naionaliies does have a negaive impac on well-being. However, here is a endency for Danes o do bes when here are few naionaliies bu he survey shows ha here are generally good inerpersonal relaions among he culures and a good amosphere, also in leisure ime aboard. The survey has given us a good basis for coninuing o work on improving well-being aboard Danish vessels even more han i already is oday. The posiive, solid backing from ship-owners and organizaions for he survey has creaed a good framework and a good basis for fuure debae, says Connie S. Gehr. Read abou he survey a Forsa fra side 3 måske forklares med forskelle i arbejdsvilkår. Fx har mange søfolk e arbejdsliv om bord med lange arbejdsdage og afsavn i form af fravær fra familie og venner og uden mange af de muligheder og ilbud, som mennesker i land har. Der er en række områder, hvor man bør analysere lid nærmere på årsagerne for a finde nogle pejlinger på, hvad der skal gøres Omvend er der højere ilfredshed bland de søfarende end de ses i ilsvarende besvarelser i land, når de fx gælder emner som oplevelsen af anerkendelse og refærdighed, så al i al vurderer jeg, a arbejdslive il søs rivselsmæssig god kan så mål med arbejdslive i land, siger hun. Tilfredshed De danske og øvrige veseuropæiske søfarende er generel mindre ilfredse end øvrige naionalieer om bord. De gælder speciel, når de handler om kravene il ledelsen, hvor især danskerne er lang mere kriiske. De er også primær danskerne, der føler, a arbejde hober sig op, og de er nødvendig a arbejde hurig. Danskerne har også mindre ilro il deres rederi og en markan mindre ro på, a rederie har ilro il besæningen. Filippinerne er generel de mes ilfredse og ser også mere opimisisk på fremidsudsigerne i arbejde end danskerne. Jeg mener, a undersøgelsens resulaer viser, a danske og udenlandske sejlende i den danske handelsflåde generel se rives rigig god, og a der er en god semning og fællesskab om bord. Samidig er der også rigig gode pejlemærker for, hvad vi skal arbejde videre med og have en bedre forsåelse for. De gælder bl.a. inden for hvileid, social isolaion og samarbejde mellem rederi og skib. De vil Søfarens Arbejdsmiljøråd nu se nærmere på. Jeg håber også, a rederier og organisaioner i erhverve vil se åben på forholdene, ligesom vi håber, a de sejlende vil se på resulaerne med ineresse og også vurdere, hvor de selv her især kan bidrage il forbedringer. Finn P. Brodersen, formand for Søfarens Arbejdsmiljøråd og Senior Direcor i A.P. Møller-Mærsk A/S Hvorfor der er forskel, giver undersøgelsen ikke e enydig svar på, men kulurelle forskelle er næppe hele forklaringen. Knap 6% har en sor del af iden føl sig for ræe il a udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig Fællesskab Fællesskabe om bord får alle de søfarende ikke med sig hjem. Hele 20 % føler sig social isolerede, når de er hjemme. Her ligger danskere, øseuropæerne og øvrige veseuropæere på samme niveau, mens filippinerne i mindre grad føler sig isolerede hjemme. Forsæes næse side 4

5 Jeg mener, a undersøgelsens resulaer viser, a danske og udenlandske sejlende i den danske handelsflåde generel se rives rigig god, og a der er en god semning og e god fællesskab om bord. Samidig er der imidlerid også rigig gode pejlemærker for, hvor der er rum for forbedring. De gælder bl.a. inden for hvileidsområde og social isolaion. Disse resulaer vil vi i Søfarens Arbejds-miljøråd arbejde videre med. Vi håber også, a rederier og organisaioner i erhverve vil være med il a se på forholdene, ligesom vi håber, a de sejlende vil se på resulaerne med ineresse og også vurdere, hvor de selv hver især kan bidrage il a øge rivslen. For vi bidrager alle i hverdagen il både vores egen og andres rivsel. Connie S. Gehr

6 Six Golden Nugges Nowadays, here is a large body of knowledge from shore-based surveys and research on he menal working environmen. One of he major discoveries ashore is ha much furher down along he way, i is possible o ake measuremens using quesions on wha are popularly known as he six golden nugges. This refers o six core areas ha are imporan for employee well-being and which reflec various dimensions of he menal working environmen ha i is imporan o respec. The Good Working Life a Sea survey was based on he six golden nugges. Influence on your own work: I is especially abou influencing your own working condiions, planning and doing he job, organisaion of he workplace, working and inerpersonal relaions, ec. Meaningful work: Your work mus be meaningful, also wih respec o he res of producion and he purpose of he company s operaions. Predicabiliy: Informaion abou relevan plans, evens and aciviies so as o preven uncerainy among employees. Social suppor: Suppor, help and feedback from co-workers and managers. Suppor may be pracical and psychological. I is imporan for suppor o be given in he righ way and a he righ ime Reward: Reward ha maches inpu, for example pay, career pah or general recogniion and appreciaion. Work demands: The demands of work mus no be eiher oo high or oo low. Wheher work has a negaive or posiive affec is down o a balance beween he demands imposed on employees and he resources hey have access o. People need o know he requiremens for how much and how fas hey need o work, deadlines and social requiremens. When has work been done well enough? Forsa fra side 5 Hvileid To ud af re mener, a de overholder hvileidsbesemmelserne. Alligevel viser undersøgelsen, a branchen sadig sår over for væsenlige udfordringer i forhold il hvileid. Undersøgelsen foræller, a der generel er e god samarbejde på værs af kulurer og en god semning også i friiden om bord En femedel arbejder mere end de regisrerer og føler ikke i udpræge grad, a de selv har indflydelse på a overholde hvileiden. Billedeks ønskes her. De gode eksempel smier. Bærer den ene hjelm, gør den Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. De seks guldkorn Der foreligger i dag en sor viden fra landbaserede undersøgelser og forskning om psykisk arbejdsmiljø. En af de cenrale erfaringer fra land er, a der mege lang hen ad vejen kan måles ud fra spørgsmål inden for de, der populær kaldes De seks guldkorn. De er seks cenrale områder, som har beydning for medarbejderes rivsel, og som viser forskellige dimensioner i de psykiske arbejdsmiljø, de vil være cenral a forholde sig il. Undersøgelsen De gode Arbejdsliv il søs har age udgangspunk i de seks guldkorn: Indflydelse på ege arbejde: De drejer sig især om indflydelse på egne arbejdsforhold, planlægning og udførelse af arbejde, arbejdssedes indrening, arbejdes udførelse, samarbejdsrelaioner m.v. Mening i arbejde: Ege arbejde skal give mening også i forhold il den øvrige produkion og formåle med virksomhedens indsas. Forudsigelighed: Informaioner om relevane planer, begivenheder og akivieer for a undgå usikkerhed bland de ansae. Social søe: Søe, hjælp og feedback fra kolleger og ledere. Søen kan både være prakisk og psykologisk. De vigige er, a søen gives på den ree måde og på de ree idspunker. Belønning: Belønning, der svarer il indsasen, eksempelvis løn, karriereforløb eller almindelig anerkendelse og påskønnelse. Krav i arbejde: Krav i arbejde må hverken være for høje eller for lave. Om arbejde påvirker medarbejderen posiiv eller negaiv afgøres af balancen mellem de krav, der silles il medarbejderen og de ressourcer, som medarbejderen råder over. Man skal kende kravene il fx empo, arbejdsmængde, idsfriser og sociale krav. Hvornår er arbejde udfør god nok? 6

7 Knap 6 % har en sor del af iden føl sig for ræe il a udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig. De er i overenssemmelse med udenlandske undersøgelser, der ilsvarende viser, a der er problemer med a overholde hvileiden. Der er således behov for a se nærmere på hvileidsområde. De er samidig ydelig, a de har sor beydning, om rammerne for overholdelsen grundlæggende er il sede. Med undersøgelsen vil Søfarens Arbejdsmiljøråd gerne spille bolden op il a se nærmere på, hvordan branchen kan sikre, a hvileiden bliver overhold, opfordrer Connie S. Gehr. De unge og ilfredse Undersøgelsen viser også, a de unge er bland de mes ilfredse, men ilfredsheden falder med alderen. De kan undre, mener Connie S. Gehr. Med denne undersøgelse i hånden sår vi med e værdifuld indblik og e særk udgangspunk for a forsæe arbejde med a skabe de beds mulige vilkår for rivsel og væks i e sikker og sund miljø. Vi har ikke nu e klar svar på fænomene, men de er e af de rigig ineressane punker i undersøgelsen i beragning af, a rederierne over de senere år har anvend mange ressourcer på rekruering og uddannelse Søfarens Arbejdsmiljøråd vil gerne spille bolden op il a se nærmere på, hvordan branchen kan sikre, a hvileiden bliver overhold af de unge il en karriere i erhverve. De er e af de områder, hvor man bør analysere lid nærmere på årsagerne, også for a finde nogle pejlinger på, hvad der ville kunne gøre de ældre mere ilfredse, mener hun. Mulikulur Undersøgelsen bekræfer ikke uden videre anagelsen om, a rivslen er højere, hvis der kun er én naionalie om bord og falder, jo flere naionalieer, der er om bord. De ser dog ud il, a når vi når op på fire eller flere naionalieer, får de beydning for rivslen i negaiv rening. Der er dog en endens il, a danskerne rives beds ved få naionali-eer, men undersøgelsen foræller, a der generel er e god samarbejde på værs af kulurer og en god semning også i friiden om bord. Dialog De nævne emner udgør kun e fåal af de emner, der er berør i undersøgelsen, som Forsæes næse side The overall aim of he quesionnaire survey was parly o learn more abou wha makes for good, aracive workplaces a sea where employees hrive. I was also o idenify where hings are going well and where he challenges of he fuure lie. The aim of he survey was o creae he basis for seing fuure sraegies and aciviies in he area. The survey was designed o ake he emperaure of he menal working environmen in he Danish merchan flee. The menal working environmen plays a core role in he work being done on healh and safey a sea since: A good menal working environmen has a posiive impac on he safey culure A good menal working environmen has a posiive effec on employee reenion and recruimen Conened crew ofen have fewer conflics and so are more efficien In oher words, crew ha are hriving affec he boom line. Jeg vil gerne benye lejligheden il a sige ak il alle de mange sejlende, der har age sig id il a besvare de omfaende spørgeskema. Jeg vil endvidere gerne akke alle, der har være med il a udvikle og bearbejde undersøgelsen og har udvis e enesående engagemen i arbejde for a dykke ned i spørgsmålene for a belyse hvor vi er med De gode arbejdsliv il søs. Trods kompleksieen i projeke og de logisiske udfordringer, har de være en mege posiiv proces. Jeg vil også gerne akke Oriens Fond på vegne af Dampskibsselskabe NORDEN A/S, der har søe undersøgelsen økonomisk og dermed være med il a gøre de mulig a gennemføre undersøgelsen. Connie S. Gehr 7

8 The Ten Commandmens for well-being When i comes o finding ou wha is imporan for well-being a sea, he survey showed ha imporan facors include recogniion, a sense of communiy, he opporuniy o use one s skills and o learn somehing new. Bu seamen feel ha facors such as overall willingness o lisen o problems, he company s willingness o lisen and he abiliy of senior officers o pass on imporan informaion are also imporan. There are en poins which are especially imporan for seamen o enjoy working aboard. The Ten Commandmens are as follows: People need o feel moivaed and involved in heir work. Immediae superiors mus be willing o lisen o i ndividuals work problems. People need o feel acknowledgemen. They need o feel par of a communiy, boh on and off duy aboard. Relaions wih he company mus be good. The company organisaion ashore mus respond/reac o he crew s proposals and wishes. The company mus rus he crew o do a good job of work and mus lisen o heir suggesions and wishes while showing confidence in he crew on heir vessels. People need o feel wellinformed. They mus also have he opporuniy o learn somehing new a work. Work mus be challenging wih he poenial for developmen. Forsa fra side 7 førs og fremmes har handle om rivsel og psykisk arbejdsmiljø. De beyder ikke, a al ande som fx de fysiske arbejdsmiljø er glem, men de er blo ikke omfae af denne undersøgelse, som er den førse af sin ar nogensinde udfør af erhverve selv. Vi har med undersøgelsen fåe en god porion pejlemærker for de forsae arbejde med a gøre rivslen om bord på danske skibe endnu bedre, end den allerede er i dag, og med den posiive og solide opbakning som rederierne og organisaionerne har give undersøgelsen, er der skab en god ramme og e god grundlag for den Rapporen fra spørgeskemaundersøgelsen findes på dansk og engelsk og kan henes på Her er der også yderligere oplysninger om undersøgelsen og inspiraion il a arbejde med rivsel. Husk også, a bogen De gode Arbejdsliv il Søs en håndbog om a skabe og vedligeholde rivslen om bord fra Søfarens Arbejdsmiljøråd. Bogen indeholder gode cases og værkøjer om god ledelse, kommunikaion, konflikhåndering, social isolaion, krisehåndering, arbejdsbelasninger og sress sam flerkulurelle besæninger. Bogen er udsend il alle skibe i eferåre videre deba, siger Connie S. Gehr. De 10 bud for rivsel I forhold il, hvad der har beydning for rivslen il søs, vise undersøgelsen, a fakorer som anerkendelse, fællesskabsfølelse, mulighed for a bruge sine færdigheder og mulighed for a lære ny vejer ung. Men også fakorer som den overordnedes villighed il a lye il problemer, rederiorganisaionens villighed il a lye sam seniorofficerernes evne il a videregive vigige informaioner fylder mege for de søfarende. Der er 10 punker, som især har beydning for, om man rives på si arbejde om bord. De 10 bud er følgende: Man skal føle sig moivere og engagere i si arbejde. Den nærmese overordnede skal være villig il a lye il den enkeles problemer med arbejde. Fokus i undersøgelsen er på de psykiske arbejdsmiljø bland søfarende i den danske handelsflåde. De fysiske arbejdsmiljø er fravalg som fokusområde i denne undersøgelse, selv om vi er klar over, a der er en række forhold i de fysiske arbejdsmiljø og i rammerne om bord fx i forhold il kos og rygning, som også spiller ind på rivslen. Der var behov for en skarp prioriering for a undgå e endnu mere omfaende spørgeskema, der ville kunne reducere svarprocenen. De beyder ikke, a de øvrige områder bliver glem. Når vi op på fire eller flere naionalieer, får de beydning for rivslen i negaiv rening Undersøgelsen kan læses på Man skal føle sig anerkend. Man skal være del af e fællesskab både i friiden og i arbejdsiden om bord. Man skal have gode relaioner il rederie. Rederiorganisaionen i land skal respondere/ reagerer på forslag og ønsker fra besæningen. Rederie skal sole på, a besæningen gør e god sykke arbejde og være lydhør over for forslag og ønsker samidig med a udvise illid il de ansae på skibene. Man skal føle sig velinformere. Man skal have mulighed for a lære ny gennem arbejde. Der skal være udfordring i arbejde og udviklingsmuligheder. 8

9 De gode arbejdsliv il søs: Vi har fåe e god værkøj Friz Ganzhorn, Søfarens Ledere, advarer mod a drage for hasige konklusioner af undersøgelsen De generelle indryk af, a søfolk på danske skibe har de god og rives, som de fremgår af undersøgelsen De gode Arbejdsliv il Søs, glæder naurligvis Friz Ganzhorn, sekreariaschef i Søfarens Ledere og medlem af undersøgelsens syregruppe, men han advarer mod a drage for hasige konklusioner. Der er jo forskelle mellem de forskellige naionalieer, silling om bord, forskellige skibssegmener osv. Fx scorer Ro-Ro og supplyskibene ikke så høj i undersøgelsen, påpeger han. - Undersøgelsen viser også, a der er plads il forbedringer, men de generelle indryk undrer mig ikke. Der har de senere år være fokus på søfolkenes rivsel og psykiske arbejdsmiljø for a fasholde den danske sømand, og de har give resula. God rivsel om bord væger høj for vores medlemmer. Chefen på e skib har således mange chefer via nee og elefonen, mens den enkele sømand ofe kun har én chef om bord Hvileid Der er resulaer i undersøgelsen, som påkalder sig sørre opmærksomhed end andre, mener han. De gælder bl.a. hvileid. Nogle skibe er bedre il a overholde hvileidsbesemmelserne end andre. Generel er der en endens il, a hvileidsbesemmelserne overholdes bedre og bedre. Undersøgelsen viser imidlerid også, a besæninger, der overholder hvileidsreglerne god kan være mere ræe. De rejser naurligvis flere spørgsmål. Er oskife vag i længere id for belasende, har man e fysisk hård eller koncenraionsung job, når man er på vag, eller er man for få søfolk om bord? De bør undersøges nærmere, fordi ræe søfolk er farlige Forsæes næse side A Good Working Life a Sea A good ool The general impression ha seamen aboard Danish vessels are doing well and are hrivng naurally pleases Friz Ganzhorn, Direcor, Danish Mariime Officers, and member of he survey s seering group bu he warns agains drawing hasy conclusions. Afer all, here are differences beween he various naionaliies and heir duies aboard, differing shipping segmens, ec. The survey does show ha here is room for improvemen bu I am no surprised abou he general impression. In recen years, he focus has been on seamen s well-being and he menal working environmen and on reaining Danish seamen in he business and his has given resuls. Good well-being aboard is very imporan for our members. Some resuls in he survey deserve more aenion han ohers, he feels. This especially applies o ime off-duy. Some ships are beer a complying wih he offduy regulaions han ohers. Generally here is a endency owards beer and beer compliance wih he off-duy regulaions. The survey also demonsraes ha even crews ha comply wih he off-duy rules may perfecly well be ired. This naurally raises several quesions. Are wo shif waches over-demanding in he long erm, do you work hard physically while on wach or do your duies demand a lo of concenraion - or are here oo few crew aboard? This needs closer invesigaion because ired seamen are dangerous, he poins ou and feels ha his is a good example of people no doing a beer job jus because hey sick o he rules. Friz Ganzhorn does no hink ha he survey debunk any myhs. The resuls are very much in line wih he informaion abou life a sea Coninues nex page 9

10 Coninued from page 9 ha he organisaion ges from our members. For him, he big surprise in he survey was ha here are sill seamen who ge beaen up. I hough ha was all a hing of he pas and even hough small numbers may be involved in he problem, here is also every good reason o ake a serious look a i. I is simply, oally unaccepable. Friz Ganzhorn calls he survey a good, robus ool. I ackles a whole range of opics and repors ha life is generally good for seamen aboard Danish vessels. A Good Working Life a Sea We need o go furher and ake a broader approach o occupaional healh We mus ake care no o ge bogged down in deails, hinks he Chairman of he Engineers Associaion Per Jørgensen, Chairman of he Danish Engineers Associaion, is pleased ha he Good Working Life a Sea survey has been done bu he warns agains he indusry and organisaions geing bogged down in wha he calls such sandard problems as he failure o comply wih he off-duy enilemen regulaions. There are oher challenges han ha. Naurally, he off-duy regulaions mus be complied wih. No doub abou i and he opic is also on he agenda a every inernaional conference and is sill being discussed by he organizaions here in Denmark. Bu wha I would urge is ha we use he survey o pu oher, jus as imporan, hings on he agenda. Such as he way duies are organized, making use of he near-miss daabase and generally exchanging experience and knowledge. We should involve he enire mariime secor so ha we do no jus concenrae on Forsa fra side 9 søfolk, påpeger han og mener, a de er e god eksempel på, a den hellige grav ikke er velbevare, blo fordi man overholder reglerne. Tilfredshed Undersøgelsen viser bl.a. også, a danske søfolk er mindre ilfredse i jobbe end udenlandske. De resula har Friz Ganzhorn ingen skråsikker forklaring på, men han har e bud på en forklaring. Danskerne er ofe ledere og skal daglig samarbejde med rederie, kunder og andre ineressener. Især de ledende officerer skal samarbejde med en bred vife af chefer på land. Chefen på e skib har således mange chefer via nee og elefon, mens den enkele sømand ofe kun har én chef om bord. Der er også mellem naionalieer og kulurer sikker forskelle på, hvad der gør en ilfreds, og hvilke værdier der væger høj i ens arbejdsliv. De synes jeg, undersøgelsen viser. Jeg ser samidig en sor udfordring i moderne rederiledelse i a uddelegere il skibsledelsen og blive bedre il disanceledelse Vi har ilsyneladende her e sor uudnye poeniale, og man bør vel sille sig spørgsmåle, hvad der kan gøres bedre, når undersøgelsen viser, a danskerne fx eferspørger sørre indflydelse i deres arbejdsliv il søs. Vi skal igen ikke drage konklusioner, der er al for fase. Selvom der ilsyneladende er rum for sørre ilfredshed, svarer danske søfarende og skibsofficer, a de er klæd god på il a klare deres arbejde. Mulikulurel Friz Ganzhorn synes ikke, a undersøgelsen afliver myer. Resulaerne svarer mege god il de informaioner om live il søs, som organisaionen får fra sine medlemmer. A de mulinaionale besæninger ikke er årsag il generelle problemer, ser han ikke som nogen overraskelse. Jeg opfaer ikke branchen som særlig mulikulurel. Der er jo sjælden mere end 2-4 naionalieer om bord lid afhængig af rederi, og vi har vænne os il a arbejde sammen med andre naionalieer i søfar. De har funde e fornufig og naurlig leje, men dermed ikke sag a der ikke kan være særlige udfordringer på skibe med flere naionalieer, siger han. Overraskelsen Overraskelsen i undersøgelsen er for Friz Ganzhorn, a der sadig er søfolk, som får bank. De, roede jeg, var e oversåe kapiel, men selv om probleme er lille i anal, så er der al mulig grund il a se med alvor på de også. De er ganske enkel uaccepabel. Robus værkøj Friz Ganzhorn kalder undersøgelsen for e robus og e god værkøj. Den kommer god rund om en lang række emner og foræller, a søfarende om bord på danske skibe generel har de god. De er god, a erhverve har fåe sin egen undersøgelse, og a den åbner for krydskørsler i de saisiske maeriale. De kan blive grundlage for nye og mere dealjerede undersøgelser. De er også god, a under-søgelsen er gennemfør i e forum, hvor alle parer mødes, men jeg mener, de er vigig, a vi arbejder videre med den evenuel i fokusgrupper, som gerne må være i regi af Søfarens Arbejdsmiljøråd, opfordrer sekreariaschefen i Søfarens Ledere, Friz Ganzhorn. Undersøgelsen egner e forholdsvis posiiv billede af live som søfarende på danske skibe. De er lid overraskende for mig, men forklaringen kan naurligvis være, a jeg som organisaionsmand ofe bliver pæsenere for de negaive oplevelser, når jeg aler med medlemmerne. I øvrig mener jeg, a undersøgelsen er e god udgangspunk både for rederierne, Søfarens Arbejdsmiljøråd sam os i organisaionerne i besræbelserne på a forbedre arbejdsmiljø og rivsel. Chrisian Peersen, faglig konsulen i Dansk Sø-Resauraions Forening 10

11 De gode arbejdsliv il søs: Vi skal videre og se bredere på begrebe arbejdsmiljø Vi skal passe på ikke a forabe os i dealjer, mener maskinmesrenes formand Per Jørgensen, formand for Maskinmesrenes Forening, MMF, er ilfreds med, a undersøgelsen De gode arbejdsliv il søs er gennemfør, men han advarer mod, a erhverve og organisaionerne nu foraber sig i, hvad han kalder sandardproblemaikker som fx manglende overholdelse af hvileidsbesemmelser. Der er andre udfordringer end de. Selvfølgelig skal hvileidsbesemmelserne overholdes. Ingen vivl om de, og emne er da også på dagsordenen for enhver inernaional konference og il sadig diskussion i organisaionerne herhjemme, men min opfordring er, a vi bruger undersøgelsen il a sæe andre og lige så vigige ing på dagsordenen. Som fx arbejdes ilreelæggelse, udnyelsen af near miss daabasen og i de hele age udveksling af erfaringer og viden. Vi bør inddrage hele den mariime sekor, så vi ikke kun koncenrerer os om akuelle, akue problemer men udnyer den viden, vi har bygge op gennem årene og den forskning, der er gennemfør. Nogle rederier har jo sor glæde af erfaringsmøder, hvori man inddrager landorganisaionen, som har erfaringer fra alle rederies skibe og ikke kun é. Vi har jo alle e ansvar for a sikre sikkerhed og sundhed. Per Jørgensen mener også, undersøgelsen bekræfer, a de søfarende er parae il og ineresserede i a sille deres viden og erfaring il rådighed. Undersøgelsen er efer min mening også e posiiv signal il erhverve om a udnye den kompleksise af viden, som de enkele faggrupper har. De her er jo ikke kun en udfordring for en enkel faggruppe men for alle, og hvis ikke alle inddrages, kommer vi ikke il bunds og får skab konkree forbedringer, mener han. Også han vurderer, a undersøgelsen er de førse skrid mod a grave dybere ned i allene og bruge den viden, de repræsenerer, il a komme videre. acue, opical problems bu make use of he knowledge we have buil up over he years and all he research ha has been done. Some shipowners have had grea success wih experience exchange meeings in which hey involve he naional organisaions ha have experience from all he company s vessels and no jus a single one. Afer all, we are all responsible for ensuring healh and safey. Per Jørgensen also feels ha he survey confirms ha seamen are ready for heir knowledge and experience o be made use of, and are ineresed in his happening. In my opinion, he survey is also a posiive signal o he indusry o uilize he complexiy of he knowledge ha individual professional groups have. This is no jus a challenge for individual unions bu for all of hem and if everyone does no ge involved, we shall no ge o he boom of his and make specific improvemens, he feels. He also hinks ha he survey is he firs sep owards aking a closer look a he figures and using he knowledge hey represen o make furher progress. De gode arbejdsliv il søs: Rederne glæder sig over den gode rivsel Vi kan være de psykiske arbejdsmiljø bekend, mener sekreariaschef Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen for Mindre Skibe Medarbejderne i dansk skibsfar rives. De har de god og er generel ilfredse med deres arbejdsliv. Mere ilfredse end rederne roede, men der er naurligvis områder, som påkalder sig opmærksomhed, og som bør analyseres nærmere. De mener sekreariaschef Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen for Mindre Skibe. Han har sidde med i syregruppen for undersøgelsen, De gode Arbejdsliv il søs. De er glædelig, a den generelle ilfredshed er så sor, som undersøgelsen viser. Den giver e god billede af live il søs. De er min vurdering, a vi kan være os selv Forsæes næse side A Good Working Life a Sea Ship-owners are pleased a good well-being Employees in he Danish shipping secor are hriving. They are doing well and are generally saisfied wih heir working lives. In fac, more saisfied han shipping companies believed bu here are naurally areas which deserve aenion and which meri a closer look. Michael Wengel-Nielsen, Small Vessel Owners Associaion, had a sea on he seering group for he Good Working Life a Sea survey. I is good ha he general level of saisfacion is as high as he survey shows. I is a good picure of life a sea. Coninues nex page 11

12 Coninued from page 11 My view is ha we can be pleased wih he menal working environmen. Naurally, i is saisfacory. Michael Wengel-Nielsen also indicaes ha in his view, he survey has debunked various myhs, on sressed-ou seamen for example. There is no general endency for sress. Seamen know wha hey have o do. They can see ha heir skills are made use of. They can cope wih heir duies and do wha hey have o do and he majoriy feel ha heir effors are appreciaed. Seamen also do no feel i is hard o have many naionaliies aboard jus no oo many. Furher work needs o be done on he subjec of off-duy ime, hinks Michael Wengel-Nielsen. 25% responded ha hey did no ge heir off-duy enilemen. This could be due o no knowing abou he rules on excepions in he collecive agreemen. If his is no he reason, i is worrying. I is imporan for seamen o ge heir ime off. And we also need o ake a closer look a bullying and harassmen. Relaively few suffer from his bu i is unaccepable for i o happen, he hinks. The survey also poins o he need for greaer focus on managemen raining. A need ha Michael Wengel- Nielsen acknowledges a boh he overall and operaional level. Employees in he shipping secor and heir knowledge abou operaing vessels are our mos vial resource. Shipping is abou people. We have o recognise his. So work is also being done on inroducing more managemen raining courses naionally and inernaionally as par of he revision of he STCW Convenion, he noes. Forsa fra side 11 bekend med hensyn il de psykiske arbejdsmiljø. De er naurligvis ilfredssillende. Myer aflives Michael Wengel-Nielsen påpeger samidig, a undersøgelsen efer hans vurdering afliver en række myer om fx sressede søfolk. Der er ikke en generel endens il sress. De søfarende ved, hvad de skal. De oplever, a deres evner bruges. De har overblik og når de, de skal, og e fleral føler, a deres indsas bliver anerkend. De søfarende mener desuden ikke, de er belasende med mange naionalieer om bord blo der ikke er for mange. Overraskende Når de er sag, peger Michael Wengel-Nielsen samidig på, a der er overraskende resulaer i undersøgelsen. Resulaer som kalder på nærmere undersøgelse. Fx a danske søfarende er de minds ilfredse. Danskerne er jo dem, der har de højese sillinger og sor frihed il selv a ilreelægge arbejde. Man kan spørge sig selv, om uilfredsheden er kulurel beinge. Mi svar er nej. Danskere er ikke en samling brokhoveder, så forklaringen må søges e ande sed. Måske a man som chef alligevel ikke er den øverse chef men skal referere il rederie. De er glædelig, a den generelle ilfredshed er så sor, som undersøgelsen viser De bør også undersøges, hvorfor de er søfarende med kores udmønsringsperiode, der finder arbejde mes belasende. De er jo ofe søfarende i den nære skibsfar, og de er hyppigs hjemme. Måske skal forklaringen søges i, a man føler sørre ansvar for si job, når man er i de over en længere periode. Man får udnye sine evner bedre og er del af e social fællesskab. De skaber sørre ilfredshed. Hvileid og mobning Også område hvileid bør granskes nøjere, mener Michael Wengel-Nielsen. En fjerdedel svarer, a hvileidsbesemmelserne ikke overholdes. De kan skyldes ukendskab il Undersøgelsen giver både råde og 3F grundlag for en række spørgsmål og overvejelser. I 3F vil vi speciel kigge nærmere på de resulaer, der beskriver de meniges opfaelser af forholdene på skibene. Henrik Hansen, 3F og HK fravigelsesreglerne i overenskomsen. Er de ikke årsagen, er de bekymrende. De er vigig, a de søfarende får den nødvendige hvile. Og så bør vi også se nærmere på mobning og chikane. De er relaiv få, der har være udsa for de, men de er uaccepabel, a de finder sed, mener han. Lederuddannelse Undersøgelsen peger illige på behove for sørre fokus på lederuddannelse. E behov Michael Wengel-Nielsen erkender både på de overordnede og de operaionelle plan. Medarbejderne i skibsfar og deres viden om skibsdrif er vores vigigse ressource. Skibsfar handler om mennesker. De skal vi erkende. Derfor arbejdes der også på a få mere ledelse ind i uddannelsen både naional og inernaional i forbindelse med revisionen af STCW-konvenionen, påpeger han. Al i al synes jeg, a undersøgelsens resulaer er e god redskab il a gøre arbejdslive il søs endnu bedre, og jeg glæder mig over, a de allerede i dag er bedre end si ryge, siger Michael Wengel-Nielsen. 12

13 Nøgleordene il mindre sygefravær: Respek for hinanden og synlig ledelse HH Ferries nedsae rivselsgruppe og har barbere sygefravære drasisk ned og skab bedre rivsel De var svær a sæe fingeren på en besem årsag il, a sygefravære bland HH Ferries 220 medarbejdere i 2006 var oppe på 16 % og kosede rederie ca. 1,5 mio. kr. om åre. De kunne snarere begrundes med generel, hisorisk beinge uilfredshed og misillid mellem personalegrupperne kombinere med en generel usynlig ledelse. De var de resula arbejdsmiljøkonsulenerne Søren Diderichsen og Søren Bøge fra Søfarens Arbejdsmiljøråd nåede frem il, da de på en re dages medsejlads dykkede ned under overfladen og forsøge a få årsagerne il de høje sygefravær frem i lyse. Især skibsassisenerne havde e høj fravær. Når de blev spurg, hvordan de føle de a gå på arbejde, lød svarene ypisk: Vi føler os hverken værdsa eller hør. Vi berages som e nødvendig onde. Der er ingen respek for os og de arbejde, vi udfører. Dårlig kulur Søren Diderichsen: Gennem årene var der skab en dårlig arbejdskulur forårsage af nogle uheldige oplevelser i foriden. Man var således nåe il e punk, hvor ledelsen end ikke beroede kaffe og baerier il assisengruppen. Den slags blev adminisrere fra broen, neop fordi uheldige elemener i assisengruppen havde haf problemer med adgangen il den slags leomsæelige varer. De høre dog foriden il, men vaner og ruiner var ikke ændre, og de blev naurlig nok opfae som manglende illid il assisengruppen. Flere dygige medarbejdere føle ikke, a de blev behandle som voksne mennesker, ledelsen kunne have illid il. De er ikke sikker, a man i ledelsen opfaede ingenes ilsand på samme måde alså som manglende illid il assisenerne, men de kore af de lange var, a sådan opfaede Forsæes næse side Undersøgelsen blev modage posiiv af de flese medarbejdere, men der var også skepikere, hvis skepsis dog senere er forsvunde og vend il ilfredshed med forandringerne. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. HH Ferries did somehing abou well-being I was difficul o pu a finger on a specific reason for sick leave for he 220 employees a HH Ferries being up a 16% in 2006, and cosing he company abou DKK 1.5m a year. I was more likely due o general, hisorically-based dissaisfacion and misrus beween he groups of personnel combined wih generally invisible managemen. This was he resul reached by occupaional healh consulans Søren Diderichsen and Søren Bøge of Seahealh Denmark. While on a hree day our aboard, hey had a closer look a hings and ried o idenify he reasons for he high level of sick leave. I was especially he ordinary seamen who were off sick. When asked how hey fel abou going o work, he ypical answers were: We don feel appreciaed or lisened o. We are regarded as a necessary evil. There is no respec for us and he work we do. Troels Djælund, Operaions Manager HH Ferries, who go he invesigaion going: I could have simply no live wih hese condiions so we se up a so-called well-being eam wih represenaives of all groups of personnel. A he same ime, we inroduced a coninuiy raining program and furher educaion for officers o boos heir leadership skills. The well-being eam wen for he rapid reurns o creae posiive ripples ha could spread. We se up changing faciliies a he harbour in Elsinore. I was a maer of respecing he wishes and professionalism of he seamen. Troels Djælund: Their professionalism is necessary for operaions and we wan o show ha we have confidence in hem. A daabase was se up o gaher employees good ideas so hey could be aken furher and he eam was also made responsible for briefing he oher crew so as o Coninues nex page 13

14 Coninued from page 13 creae greaer undersanding for each oher s duies and so conribue o a beer working environmen. Several of he iniiaives ha were aken may sound simple bu hey definiely were no when people had nohing good o say abou each oher. They have now. No leas because hey have also insiued social aciviies such as spors clubs, fishing rips and Chrismas paries. The chemisry beween groups of personnel has improved significanly and sick leave has fallen by more han a hird. I is sill high bu managemen acknowledge ha i is a long-erm process which will coninue o require aenion. Troels Djælund: I am convinced ha our employees will become more skilled, more moivaed and happier abou going o work. Afer all, ha is he whole idea of saring up such a process. The company has been moivaed no by he money bu by beer well-being. Financially, everyhing fis well ogeher. So I m surprised ha he shipping business does no focus more on managemen raining. Afer all, being a manager also means visibiliy, proximiy and caring all hings ha mariime managers learn oo lile abou. Shipping is no jus abou aking a vessel and is cargo safely from place o place. Foograf: Marin Sonne Forsa fra side 13 assisenerne de, vise undersøgelsen. Trivselsgruppe og uddannelse Drifschef Troels Djælund, HH Ferries, der sae undersøgelsen i gang: De forhold kunne jeg ganske enkel ikke leve med, og efer anbefaling fra de o konsulener nedsae vi en såkald rivselsgruppe, hvor alle personalegrupper var repræsenere. Samidig igangsae vi e efer- og videreuddannelsesprogram for officererne med henblik på a syrke deres lederegenskaber. Trivselsgruppen gik efer de hurige gevinser for a skabe posiive ringe, der kunne brede sig. Fx blev kaffen og baerierne anbrag i messen, og der blev eablere omklædningsfacilieer på havnen i Helsingør. De handlede om a respekere skibsassisenernes ønsker og deres faglighed. Troels Djælund: Deres faglighed er nødvendig for drifen, og vi vil vise, a vi soler på dem. Der blev illige opree en daabase, hvor medarbejdernes gode ideer samles og arbejdes videre med, ligesom gruppen fik ansvar for a informere alle kollegaer for a skabe sørre forsåelse for hinandens opgaver og derved medvirke il e bedre arbejdsmiljø. Anerkendelse Officererne har nu plig il minds én gang daglig a gå i messen for a hilse på og dermed udbygge kendskabe il medarbejderne her. Troels Djælund: Der ligger jo også en anerkendelse i a hilse på hinanden og aflive bemærkninger som......de (officererne) gider jo end ikke a bevæge sig ned il os.... Der er samidig indfør e ny urn mønser. Tidligere var de re dages vager. Nu er de på o dage. Resiuionsiden er korere, og der er mere overskud il a have e liv ved siden af arbejde. Sociale akivieer Flere af de iniiaiver, der blev age, lyder måske som logik for burhøns, men de var de ikke i siuaionen, hvor man absolu ikke havde nogen gode hisorier om hinanden. De har man nu. Ikke minds fordi der sideløbende er sa sociale akivieer i gang som fx sporsklubber, fiskeure og julefrokos. Kemien mellem medarbejdergrupperne er forbedre beydelig, og sygefravære er falde med mere end redjedel. De ligger forsa høj, men ledelsen erkender, de er en langvarig proces, som kræver forsa sor opmærksomhed. Dygigere og gladere De nye ider i HH Ferries har bl.a. medfør, a rederie oplever en sigende ineresse for a blive medarbejder, og der er eablere e fas afløserkorps. Troels Djælund: Jeg er overbevis om, a vores medarbejdere bliver dygigere, mere moiverede og gladere for a gå på arbejde. De er jo hele ideen med a sæe sådan en proces i gang. Den moiverende fakor for rederie har ikke være penge men en bedre rivsel. Økonomisk hænger ingene dog fin sammen. De undrer mig derfor, a rederierhverve ikke sæer mere fokus på lederuddannelse. A være leder handler jo også om a være synlig, nærværende og omsorgsfuld, og de ræner skibsfarens ledere for lid i. Skibsfar handler jo ikke kun om a bringe e skib og des las sikker fra sed il sed. De er vigig, a officererne ser sig selv som ledere. De er de bleve mege bedre il hos os gennem denne proces, men de kan blive endnu bedre. Derfor forsæer processen. Moiverede medarbejdere E par medarbejdere har undervejs sag farvel il de nye ider, men lang hovedparen har hils forandringerne velkommen. De flese af os vil gerne udfordres på arbejde og er grundlæggende ikke imod forandringer. I denne proces har jeg være begunsige af mange moiverede og engagerede medarbejdere og så har konsulenerne fra Søfarens Arbejdsmiljøråd være gode il a holde mig på spore, siger drifschef Troels Djælund. En god proces Søren Diederichsen, Søfarens Arbejdsmiljøråd, forklarer a samarbejde med HH-Ferries på mange måder er e skoleeksempel på, hvordan en god proces skal køre. Èn ing er, a Søfarens Arbejdsmiljøråd har være på banen med søe og rådgivning, en anden og absolu vigig ingrediens for en god proces er, a HH-Ferries har vis e sor engagemen og commimen il processen. Vi har således opleve, a lederne og medlemmerne af rivselsgruppen har age e sor ansvar for a få projeke il a lykkes. Ikke minds har den daglige operaionelle drifchef, Troels Djælund, sikre, a der gennem hele processen har være åbenhed, ærlighed og dialog parerne imellem. De har være afgørende, a der er bleve skab e arbejdsklima, hvor alle parer har kunne yre sig ligeværdig ingen faggrupper har haf mere paen på sandheden end andre. De har i høj grad skab grobund for en gensidig respek, forklarer Søren Diderichsen. 14

15 Trivselsundersøgelse hos HH Ferries: Noge er der ske Henri Melanon Rasmussen, alsmand for navigaørerne i HH Ferries, erkender, a der idligere var nogle fordomme om hinanden, og a kemien mellem faggrupperne i rederie ikke var så god. Når man som leder ikke har den sore uddannelse i ledelse, så kan man af usikkerhed blive lid kor for hovede, medgiver han om forholdene i HH Ferries for a par år siden. Derfor har han og sørseparen af hans kollegaer hils de velkommen, a rederie og iniiaiv il a skabe bedre rivsel. Gennem kurserne er vi bleve mere opmærksomme på, hvad de indebærer a være leder. Vi er bleve bedre il a ale sammen, hilse på hinanden og rose. De lyder måske banal, men de er rigig god, og sygefravære er falde drasisk, så noge må der jo være ske, siger han. Han føler ikke, han har overskrede personlige grænser for a blive en bedre leder. Nej, men kurserne og den viden, vi har fåe på dem, har være med il a bryde nogle ruiner og gjor op med de fordomme, som nogle havde om hinanden. Trivslen om bord er klar bedre nu end før. Plads il forbedringer Der er dog sadig plads il forbedringer og udbygningen af illiden personalegrupperne imellem. De er svær a frigøre sig fra foridens erfaringer eksemplificere ved, a ud af fem medarbejdere Trivselsundersøgelse hos HH Ferries: Vi hænge fas i gamle ruiner Skibsassisenernes illidsmand glæder sig over forandringerne Peer Gruh Hansen er illidsmand for skibsassisenerne i HH Ferries, og han glæder sig over, a både de fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de o færger er bleve lang bedre som resula af den rivselsundersøgelse, der er gennemfør. Han hæfer sig især ved, a ændringer i vagerne har beyde en væsenlig forbedring af arbejdsbelasningen med bedre muligheder både for a resiuere og for a planlægge friiden, da der nu er o fridage mellem vagerne, fordi der er komme e eksra hold på hver færge. Tørnen er nu: På Mercandia 4 sejles der: dag na hvil fri fri osv. På Mercandia møde kun de o op il MUS-samalerne, der nu er indfør. Vi havde idligere noge lignende, og de førse år var mødeprocenen over 90. Da der ikke blev drage konsekvenser af samalerne, raslede ilsluningen ned. Der er ikke illid il, a der bliver lye og handle, men den illid skal vi nok få genskab, mener Henri Melanon Rasmussen. 8 sejles der: dag dag fri fri afen afen fri fri osv. De har samidig give sig udslag i e lang mindre sygefravær. Vi nærmer os en halvering af fravære, som var %. Jeg ror, vi kommer endnu længere ned, vurderer han på baggrund af de foreløbige erfaringer. I kø for a afløse Hvor vi idligere søge med lys og lyge efer afløsere, sår de nu i kø for a blive ansa. Vi har en fas sab af ruinerede afløsere på skibsassisener, og de er en sor fordel for os, der er i fas ørn. Afløserne kender skibene og arbejdsopgaverne, så vi andre ikke som idligere skulle oplære dem Forsæes næse side Somehing has happened Henri Melanon Rasmussen, spokesman for wach keeping officers a HH Ferries, acknowledges ha We used o have some prejudices abou each oher and he chemisry beween he differen deparmens in he company was no so good. If you are a manager wih lile managemen raining, uncerainy can make you a lile brusque, he commens abou condiions a HH Ferries a couple of years ago. Training courses have made us all aware of wha being a manager involves. We have become beer a alking o each oher, greeing each oher and giving praise. I may sound commonplace ha i is really good and sick leave has fallen dramaically so somehing mus have happened, he says. He does no feel ha he has crossed personal hresholds in becoming a beer manager. Bu he raining courses and knowledge we have received in hem have helped break down some rouines and deal wih he prejudices some people have abou each oher. Well-being aboard is clearly beer now han i used o be. 15

16 Sicking o old rouines Peer Gruh Hansen is he union represenaive for he ordinary seamen on HH Ferries and he is pleased ha he physical and menal working environmens on he company s wo ferries have improved so much as a resul of he recen well-being survey. He poins ou especially ha changes o he wach sysem have led o considerable improvemens in he workload, wih beer opporuniies o relax and o plan off-duy ime. Because each ferry now has an exra eam, crew now have wo days off beween ours of duy. This has also led o much lower sick-leave. We have almos halved our sick-leave figures from %. I hink we can ge i even furher down, he feels on he basis of progress so far. Where we previously had o search desperaely for emporary crew o sand in, now hey are queuing up o be employed. We have a regular gang of rained crew. The grea advanage for us is ha hey are regulars. They know he ships and heir duies so he res of us do no, as we used o, have o rain hem up from ime o ime which is a grea relief, remarks Peer Gruh Hansen. Peer Gruh Hansen had no been a sea since 1995 when he was aken on by HH Ferries in March I was as he pus i, a sep back in ime. Me experience was ha people were suck wih some old rouines and here was also maybe a bi of a feeling among some officers of why should i be beer for he seamen now han was in my ime. There was clearly room for improvemen and more delegaion of responsibiliy. So I personally warmly welcomed he well-being survey. Mos of my colleagues did oo bu here is always a group of people worried abou change. Tha is how i was here bu I hink ha hose were worried have changed heir minds now and are saisfied wih he changes. Peer Gruh Hansen havde ikke sejle siden 1995, da han i mars 2007 blev ansa i HH Ferries, og de blev e gensyn med foriden, som han udrykker de. - Min oplevelse var, a man hænge fas i nogle gamle ruiner, og måske var der en sner af en holdning hos enkele officerer af, a hvorfor skal skibsassisenerne have de bedre, end jeg havde de i sin id. Forsa fra side 15 fra gang il gang. De er en sor leelse, bemærker Peer Gruh Hansen. Bag denne udvikling ligger minds o fakorer, mener han. Dels a afløserne nu er på fas løn fra dag 1, og dels a afløserne ikke er i vag 4-5 dage i ræk, hvilke ikke var ualmindelig idligere. Gamle ruiner Peer Gruh Hansen havde ikke sejle siden 1995, da han i mars 2007 blev ansa i HH Ferries, og de blev e gensyn med foriden, som han udrykker de. Min oplevelse var, a man hænge fas i nogle gamle ruiner, og måske var der en sner af en holdning hos enkele officerer af, a hvorfor skal skibsassisenerne have de bedre, end jeg havde de i sin id. Jeg oplevede de ikke som om, a der var fordomme medarbejdergrupperne imellem, men de var ydlig, a der var plads il forbedringer og uddelegering af ansvar. Derfor hilse jeg personlig rivelsesundersøgelsen velkommen. De gjorde fleralle af mine kollegaer også, men der er alid en gruppe, som er bekymrede for forandringer. De var der også her, men de er min opfaelse, a de bekymrede undervejs har ændre holdning og er ilfredse med forandringerne. Imponere Peer Gruh Hansen føler sig overbevis, a hjælpen udefra konsulenerne fra Søfarens Arbejdsmiljøråd har simulere processen med a skabe forandringerne. Jeg er overbevis om, a vi ikke var nåe så lang og så forholdsvis smerefri uden deres bisand. Jeg er fakisk lid imponere af, a de i deres undersøgelse afdækkede 95 % af den uilfredshed, der var bland assisenerne. Jeg er også imponere af den måde, de syrede arbejde i rivselsgruppen på. De udløse en god snak på værs af medarbejdergrupperne og skabe forsåelse for hinandens opgaver. De har være en rigig god proces båre af vilje il forandring, vurderer han. Magasinpos UMM ID-nr Al henvendelse: Iver C. Weilbach, Toldbodgade 35, DK-1253 København K, lf