Heringssvar vedr. analyse af centraliserede offentlige indkeb
|
|
- Poul Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 oo 4. marts 2015 LANS DI Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Dansk Industri Att.: Chefkonsulent Susanne Thaarup Confederation of Danish Industry Carl Jacobsensvej Valby Sendt pr. mail til: Heringssvar vedr. analyse af centraliserede offentlige indkeb DI takker for muligheden for at kommentere pa analysen "Offentlig indkob via centrale rammeaftaler", der er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST). Analysen er modtaget i boring i DI fredag d. 4. februar I forste omgang skal DI kvittere for, at KFST af egen drift belyser problemstillingen om centraliseret offentligt indkob. Adskillige medlemsvirksombeder bos DI bar udtryk bekymring for, at den stigende centralisering af det offentlige indkob, blandt andet i regi af SKI, medforer negative effekter i form af en svsekket langsigtet konkurrence. Analysen bidrager med en lang raekke nyttige oplysninger om offentlige indkeberes og private virksombeders oplevelser af og erfaringer med centrale rammeaftaler. Analysen dokumenterer blandt andet, at virksombederne oplever vaesentlig forskel pa de forventede og faktiske oms^tningsniveauer pa de centrale rammeaftaler. Endvidere bidrager analysen med ny viden om de offentlige indkoberes erfaringer med miniudbud. Samlet set er det dog DI's opfattelse, at selvom analysen bidrager med n}^ig viden, sa undlader KFST samtidig at foretage en tilstrsekkelig grundig analyse af netop problemstillingen om de langsigtede konkurrence- og markedsmaessige konsekvenser af det centraliserede offentlige indkob. Endvidere er det DI's vurdering, at der er utilstragkkeligt belaeg for analysens nuv^rende konklusion om, at de centrale rammeaftaler ikke generelt pavirker markedsstrukturerne. Centraliseringen af det offentlige indkob er en tendens, som er taget til i lobet af de seneste par ar. Samtidig er der udsigt til, at tendensen fortssetter. Det er derfor DI's opfordring, at KFST uddyber de dele af analysen, der ombandler de konkurrence- og markedsm^ssige effekter. Generelt er der fire overordnede punkter, bvor DI finder, at analysen bar vaesentlige svagbeder. De gennemgas nedenfor. Utilstraekkelig belysning afde langsigtede konkurrencemaessige effekter Analysen bebandler alene sporgsmalet om de langsigtede konkurrence- og markedsmaessige konsekvenser i afsnit 5.3 pa side Generelt bygger analysen pa Side 1 af 9
2 en omfattende survey, der er gennemf0rt blandt bade offentlige indk0bere og virksomheder. Reelt er det kun to delsp0rgsmal i surveyen, som belyser de markedsmsessige konsekvenser. Efter DI's opfattelse er det en yderst begraenset afdaekning af problemstillingen. Endvidere viser resultatet af det ene af disse delsporgsmal, at ca. en fjerdedel af de adspurgte virksomheder i surveyen oplever, at det har vaesentlige konsekvenser ikke at vaere leverandor pa en central rammeaftale. I DI's optik er dette en sa stor og betydningsfuld andel, at det ikke giver belaeg for analysens hovedkonklusion (pa side 7) om, at de centrale rammeaftaler ikke generelt pavirker markedsstrukturerne. Det er DI's opfattelse, at de centraliserede indkobs betydning for den langsigtede konkurrence er sa begraenset belyst, at KFST enten bor udelade afsnit 5.3 eller alternativt uddybe afsnittet v^sentligt. Yderst overordnet dataanalyse, men alligevel handfast konklusion DI finder endvidere, at det er en metodisk svaghed, at analysen anvender visse data unuanceret. Det angives i forste afsnit i hovedkonklusionen (side 7), at rammeaftalerne i regi af SKI, Statens Indkob og de kommunale indkebsfsellesskaber alene udgor 7 pet. af det samlede offentlige indkob i Danmark svarende til 13 mia. kr. ud af i alt 200 mia. kr. Denne opg0relse ben3^tes i analysen som beteg for konklusionen om, at indkobere ikke generelt pavirker markedsstrukturerne. Opg0relsen forholder sig dog ikke til, at graden af centralisering varierer pa tvasrs af brancher. Endvidere forholder opg0relsen sig ikke til, at det offentlige ydelsesindkob i nogle brancher overhoved ikke er samlet i centrale indkobsaftaler. Det gselder eksempelvis hele pleje- og omsorgsomradet, beskasftigelsesomradet og beredskabsomradet. Det er derfor DI's opfattelse, at det er en misvisende opgorelse, som ikke udgor belseg for konklusionen om, at det centraliserede offentlige indkob ikke generelt pavirker markedsstrukturerne. Endvidere skal DI papege, at centrale rammeaftaler i alt d^kker en vaesentlig storre omssetning end 13 mia. kr. De offentlige indk0b centraliseres ogsa ad andres veje end SKI, Statens Indkob og tvaerkommunale faellesskaber. Det gaelder eksempelvis handels- og Erhvervsskolernes lndk0bsfaellesskabs (IFIRS), som selv oplyser, at de arligt k0ber ind for millioner kroner. Dertil kommer, at Amgros indk0ber varer og Ijenesteydelser for regioner for ca. 7 milliarder kr. arligt. Endelig har flere ministerier deres egne rammeaftaler. Det gilder eksempelvis Finansministeriets rammeaftaler for managementkonsulentydelser, hvor der arligt omsaettes for adskillige millioner kroner, hvilket udgor en betydelig del af omsaetningen i managementkonsulentbranchen. Dette forhold viser ogsa efter DI's opfattelse, at ovenstaende opgorelse er for unuanceret. Ingen branchespecifik tilgang I analysen undersoges alle brancher og ydelsestyper i en stor tvaergaende survey, og der gennemfores ingen branchespecifikke unders0gelser. Det er DI's vurdering, at analysen i utilstraekkelig grad har fokus pa, at markedsstrukturen er forskellig inden for brancherne og dermed, at effekterne af det centraliserede offentlige indk0b vil variere pa tvaers af brancher. DI havde gerne set, at analysen havde bidraget med ny og mere branchespecifik viden om, hvornar centralisering af de offentlige indk0b er hensigtsmaessigt og, hvornar Side 2 af 9
3 centraliseringen har skadelige effekterne for markederne og konkurrencen. Eksempelvis kunne analysen med fordel bidrage med viden om, hvorvidt komplekse videnradgivningsydelser kan og bor indkebes efter samme principper som standardprodukter som kontorm0bler eller printerpapir i de centrale rammeaftaler. Det er DI's opfordring, at analysen i st0rre udstraekning korttegger omsaetningen og markedsstmkturen i de brancher, hvor det offentlige indkob i dag er centraliseret. Det gaelder eksempelvis rengoring, videnradgivning, telefoni samt indkob af kontormobler, engangsmaterialer, energi, fodevarer og computere. Se h0ringssvarets side 7 og 8 for en uddybning og eksemplificering. Utydelig vurdering afde kortsigtede konkurrencemazssigeforhold Derudover finder DI, at analysens konklusioner vedrorende de kortsigtede konkurrenceforhold forekommer uklare. Det fremgar eksempelvis i analysen pa side 8288, at der er forskel mellem de forventede og faktiske oms^tninger pa de centrale rammeaftaler. Det er dog utydeligt, hvilke konsekvenser KFST i afsnit 5.2. pa side 101 vurderer dette har for konkurrencen og prissaetningen af varer og ydelser pa centrale rammeaftaler. DI ser gerne, at KFST uddyber disse afsnit. Nedenfor folger DI's mere tekstnaere bemaerkninger til analysen. Ranune for analysen (kapitel 3) Uprsecis angivelse afantal respondenter blandt leverandererne DI bistod i august 2014 KFST med at gore relevante virksomheder opmaerksom pa KFST's survey med det formal at fa virksomhederne til at afgive svar. I den forbindelse blev der lavet artikler med abne links til surveyen i flere branchers nyhedsbreve. Set i det lys kan det forekomme en smule upraecist, at det angives pa side 21, at 518 leverandorer har modtaget surveyen. Ingen undersogelse afrepraesentativitetenfor leverandererne Det fremgar pa side 22, at fordelingen og repraesentativiteten i virksomhedernes besvarelse af surveyen ikke er undersogt nsermere. Det er DI's vurdering, at der kan vaere risiko for bias i besvarelserne afhaengig af, om der er en overvaegt af eksempelvis store virksom heder eller leverandorer af simple standardprodukter i respondentgruppen. Endvidere bor der ogsa tjekkes for, om der er en sk^vhed i respondentgruppen i forhold til virksom heder, der deltager henholdsvis ikke deltager pa en rammeaftale. DI skal derfor opfordre til, at respondentgruppens fordeling og repraesentativitet undersoges eller, at der i det mindste tages tydeligere metodiske forbehold herfor i konklusionerne. Metodisk definition og operationalisering afejfektive indkeb I afsnit 3.3 definerer og operationaliserer analysen effektive offentlige indkob. Ifolge ana lysen er et effektivt offentligt indkob karakteriseres ved tre forhold. Disse er: gode priser, lave transaktionsomkostninger og et godt match til slutbrugernes behov. Det angives end videre, at der er tre faktorer, der har betydning for, at de centraliserede offentlige er effek tive. Disse tre faktorer er: standardisering, 0get professionalisering og afloftning af udbudspligten. Side 3 af 9
4 I tidligere analyser fra Udbudsradet savel som i praksis hos Statens Indkob Isegges der imidlertid vasgt pa tre andre faktorer. Disse er: standardisering (af de efterspurgte produkter), centralisering (af indkebsvolumen og det administrative arbejde) og indforelse af en k0bsforpligtelse for den offentlige part. Det fremstar uklart, hvorfor delen om sserligt kebsforpligtelse ikke er indeholdt i KFST's analysetilgang og dermed operationalisering af effektive indkob. Dette sserligt nar det samtidig undervejs i rapporten tilkendegives, at kobsforpligtelse har vaesentlig betydning for prisen. Sidst, men ikke mindst, er det DI's opfattelse, at compliance pa de enkelte aftaler er afg0rende for, at det samlede offentlige indk0b er effektivt. Det fremstar uklart, hvordan denne faktor indgar i KFST's analysetilgang og operationalisering af effektive offentlige indkob. Mange sma indkob pa rammeaftalerne Det refereres pa side 61, at SKI's egne opgorelser viser, at mellem 50 og 75 pet. af indkobene pa deres rammeaftaler er under taerskelvaerdierne og derfor ikke udbudspligtige hver for sig. Set i lyset af at den kommende danske udbudslov vil ophseve annonceringspligten pa mindre opgaver og dermed tsersklen pa kr. ma man forvente, at andelen i SKI's opgorelse 0ges. DI skal opfordre til, at KFST uddyber, hvad det generelt betyder for markedet, at mange sma opgaver indkebes via store rammeaftaler, og om det vanskeliggor mindre virksomheders adgang til det samlede offentlige marked og udger en slags entry-barriere til det pagaeldende marked. Endvidere skal DI opfordre til, at det tydeliggores, om udsvinget pa pet. skyldes variationer pa tvars af de enkelte rammeaftaler eller datamaessig usikkerhed. Dertil kommer, at SKI's rammeaftale vedrorende revisionsydelser kanaliserer alle sma kontrakter under kr. hen til en leverandor pa baggrund af laveste pris. Ydelser pa aftalen omfatter udover lovpligtig revision, blandt andet forvaltningsrevision, tilskudsregnskaber, okonomisk radgivning, skat, moms, afgifter mv. For mange mindre kommuner er revisionsopgaven sa lille, at den i sig selv sjaeldent er udbudspligtig, men kommuner m.fl. vil formentlig vaelge at benytte aftalen for at vaere pa den sikre side. DI ser gerne, at KFST i analysen eller i anden sammenhaeng tydeliggor, hvad en sadan aftale og praksis betyder for konkurrencen pa revisionsmarkedet. Det er DI's indtryk, at denne tj^e aftale vil kunne have en vaesentlig effekt for markedet pa bade kort og langt sigt Variation pa tveers afindkobere Ligesom der er forskel pa virksomhederne, sa er der ogsa forskel pa tvaers af indkoberne. Nogle indkobere kommer fra sma kommuner, hvor indkobskontoret er lille og behovet for brug af centrale rammeaftaler er stort. Andre indlwbere fra landets storste kommuner er del af store indkobsorganisationer og har en stor okonomiske volumen, hvilket betyder, at deres behov for centrale rammeaftaler er et andet. Denne variation pa tv^rs af indk0berne sjoies ikke at vaere afspejlet undervejs i analysen. DI skal derfor opfordre til, at dette forhold tydeliggores, og at eventuelle konsekvenser for analysen i kapitel 4 "Brugen af rammeaftaler" og kapitel 7 "Indkobernes ressourceforbrug" uddybes. Brugen af rammeaftaler (kapitel 4) Forventede omsaetning vs.faktiske omseetning Side 4 af 9
5 Afsnit 4.3. (side 78 og frem) beskriver, hvordan leverand0rerne oplever, at den lovede omsaetning pa rammeaftalerne ikke modsvares af den faktiske oms^tning om rammeafta- lerne. DI finder, at dette er et vigtigt resultat i analysen. DI opfordrer til, at analysen unders0ger naermere, hvorfor denne forskel opstar. Herunder b0r analysen ogsa afdaekke, om indk0berne bar den samme opfattelse, og om forskellen mellem den forventede og faktiske oms^tningen kan dokumenteres i indkobsdata fra SKI og Statens Indkob. Hvis leverandorernes opfattelse kan bekraftes, opfordrer DI til, at det forer til en diskussion af betydningen af korrekt angivelse af forventede omsaetning pa de enkelte rammeaftaler. Virksomhedernes mersalg Det naevnes pa side 13, 75 og 93, at nogle virksomheder opnar mersalg, fordi virksomhe dernes samlede produktkataloger er tilgaengelige for de enkelte brugere af rammeafta lerne. Det fremgar ogsa pa side 104, at for nogle virksomheder er netop muligheden for at opna mersalg afgorende for, at de onsker at byde pa en central rammeaftale. DI finder, at dette er en naturlig adfserd for virksomhederne. Endvidere kan DI oplyse, at virksomhederne ikke nodvendigvis laver seertilpassede trykte kataloger til hver af sine kunder, hvis de ikke bar bestilt sadanne. Samlet set er det DI's opfattelse, at KFST's bemaerkninger pa side 13, 75 og 93 med urette mistsenkeliggor virksomhedernes adfserd. Det fremgar endvidere ogsa pa side 13, 75 og 93, at nogle virksomheder i visse situationer bar forsogt at opkrseve ikke-aftalte gebyrer eller saslge djre alternativer under paskud af, at de billige alternativer er udsolgt. DI er enig i, at det er en uacceptabel praksis, hvis det er sandt. DI ma dog samtidig konstatere, at pastandene fremstar uden kilde. Dermed forekommer pastandene at vsere sporadiske gengivelser af historier mere end egentlige ana- lytiske konklusioner. DI skal opfordre til, at KFST kun beskriver dokumenterede cases i analysen. Det gaelder i saerdeleshed, nar pastandene bringes i konklusionsboks 1.3. i kapitel 1 "Resume og hovedkonklusioner". Indkobernesfravalg afde enkelte aftaler Pa side 92 gennemgas en raekke arsager til, at indkoberne fravselger at benytte de eksisterende rammeaftaler. Den vsesentligste arsag til fravalg er, at indkoberne oplever, at der er et darligt match mellem deres behov og produkterne/ydelserne pa rammeaftalen. DI efterlyser, at der i denne opgorelse sondres mellem aftaletyper. Det vil vsere interessant at fa belyst, om indkobernes oplevelse af et darligt match er sserligt stort pa rammeaftaler med komplekse produkter/ydelser som eksempelvis videnradgivning eller IT. Opgorelsen pa side 96 viser, at leverandorerne oplever, at compliance pa aftalerne med komplekse produkter/ydelser er lav. Det tyder dermed pa, at sserligt aftale med komplekse produk ter/ydelser er udfordret. Effektiv konkurrence (kapitel 5) Konkurrence om at kommepa central rammeaftale I afsnit 5.2 (side 102 og frem) beskrives, hvor mange tilbud der opnas pa de centrale ram meaftaler, der bar vaeret sendt i udbud. Afsnittet ser pa tvsers af alle rammeaftaler inden for alle brancher. Afsnittet kan med fordel nuanceres ved at se pa markedsstrukturen for de enkelte brancher. I nogle brancher er der kun fa tilbudsgivere, eksempelvis telefoni, Side 5 af 9
6 hvorfor fern modtagne tilbud er udtryk for en god konkurrence, fordi alle potentielle leverandorer har afgivet tilbud. I andre brancher er der mange leverandorer, hvorfor fern modtagne tilbud her vil vsere udtryk for en lav konkurrence, fordi mange potentielle leverandorer afstar fra at afgive tilbud. Nar mange potentielle leverandorer afstar fra at afgive tilbud pa en rammeaftale er det ofte et udtryk for, at rammeaftalen eller udbuddet er uhensigtsmsessigt sammensat, eksempelvis fordi sortimentsbredden er for stor. Det vil styrke analysen, hvis vurderingen af konkurrenceaspektet ogsa fokuserer pa den faktiske kon kurrence og den potentielle konkurrence om at komme pa en aftale. Pa side 103 angives det, at det for nogle rammeaftaler er vanskeligt at tiltrsekke et tilstraekkeligt antal tilbud. DI skal opfordre til, at det - i den grad data tillader - bliver tydeliggjort, om der er nogen tendens i, hvilken typer rammeaftaler, som det er vanskeligt at tiltraekke tilbud til. Det gselder bade i forhold til brancher og i forhold til aftaletyper (frivillige aftaler, eneleverand0raftaler, aftaler om komplekse ydelser mv.) Virksomhederne fravaelger at byde pa rammeaftaler Pa side 105 og 106 beskrives det, hvordan 59 virksomheder har fravalgt at byde pa en central rammeaftale, selvom de kunne have levet op til aftalens formelle krav. Ifolge virk somhederne jf. figur 5.4, er den v^sentligste arsag til fravalget, at der er usikkerhed om omsaetningen pa rammeaftalen. DI skal opfordre KFST til at uddybe, hvad dette fravalg betyder for konkurrencen herunder, hvilken konsekvenser dette eventuelt b0r fa for udbyders praksis i forhold til at beskrive den forventede omssetning pa en rammeaftale. Endvidere skal DI papege, at figur 5.4 afslerer, at en anden vaesentlig grund til at virksom hederne fravaelger at byde pa en rammeaftale er, at der er store transaktionsomkostninger forbundet med at byde pa aftalen. Bade svarmuligheden "De samlede transaktionsom kostninger er for hoje..." og svarmuligheden "Rammeaftalen var kompliceret at byde pa" vidner om h0je transaktionsomkostninger. DI skal igen opfordre KFST til at tydeliggore, hvad dette betyder for konkurrencen, og om udbyderne af en rammeaftale bor tage hojde for dette i deres praksis. Endeligt skal DI pa baggrund af ovenstaende opfordre KFST til at beskrive nsermere, om der er et generelt potentiale for at styrke konkurrencen om at komme pa en central ram meaftale. Konsortier Pa side 107 bem^rkes det, at der er risiko for, at konsortier pa rammeaftaler underst0tter stiltiende koordinering og priss^tning uden for rammeaftalen og i fremtiden. Det bem^rkes endvidere, at denne risiko isasr er til stedet, hvis konsortieparterne normalt er konkurrenter pa samme marked. DI skal understrege, at DI's medlemsvirksomheder finder det vanskeligt at navigere korrekt, nar de indgar konsortier. Det er vanskeligt for virksom hederne at vurdere, hvor langt de kan ga uden at overtrade konkurrenceregler. DI ser gerne, at der generelt bliver vejledt yderligere om dette. Konkurrence pa Isengere sigt I afsnit 5.3 (side 109 og frem) beskrives det, at 10 pet. af virksomhederne pa centrale ram meaftaler far pet. af deres omseetning fra rammeaftalerne. Der f0rer til konklusio- nen om, at for langt st0rstedelen af rammeaftalerne er der et tilstraekkeligt marked for Side 6 af 9
7 virksomhederne uden for rammeaftalerne. Ikke desto mindre kunne det vaere interessant at fa nuanceret, om de lo pet. af virksomhederne, som far en vsesentlig del af deres om- saetning fra rammeaftalerne, findes inden for saerlige brancher. Dermed vil det vaere muligt at vurdere, om der er nogle brancher, hvor virksomhederne er saerligt f0lsomme over for brugen af rammeaftaler. Pa side ill angives det, at ca. 25 pet. af virksomhederne vurderer, at det er forbundet med vaesentlige konsekvenser, hvis de ikke kommer pa en rammeaftale. Endvidere angives det, at ca. 25 pet. af virksomhederne vurderer, at rammeaftalernes lobetid er sa lange, at de haemmer den langsigtede konkurrence. Dette til trods konkluderer analysen, at brugen af centrale rammeaftaler ikke generelt pavirker markedsstrukturen pa sigt. Det er efter DI's opfattelse uklart, hvordan denne konklusion er naet. DI skal opfordre til, at KFST som minimum tydeliggor, hvordan denne konklusion er naet. Det er endvidere DI's opfattelse, at de centraliserede indkobs betydning for den langsigtede konkurrence er sa begraenset belyst i afsnittet, at KFST enten b0r udelade afsnit 5.3 eller alternativt uddybe det vaesentligt. Det fremgar bade i indledningen og pa side 109, at det centraliserede offentlige indkob i Danmark udgor i alt 7 pet. svarende til 13 mia. kr. ud af et offentligt indkob pa i alt 200 mia. kr. Som naevnt indledningsvist er det DI's opfattelse, at det er en for unuanceret fremstilling, der bor erstattes af en mere branchebaseret tilgang. Konkret bor de enkelte omrader, hvor der er i dag sker en centralisering af det offentlige indkob, analyseres hver for sig. Dermed kan omsaetningsstrukturen og sandsynligheden for en eventuel pavirkning af markedsstrukturen anskueligg0res. Nedenfor er derfor indsat et eksempel for omradet for IT-tjenesteydelser for at demonstrere, hvordan KFST's analyse kan fokusere mere branchespecifikt og komme dybere ned i data. Side 7 af 9
8 Eksempel: Centraliserede indkob hos SKI og Statens Indkob pa ITtj enesteydelsesomradet If0lge Danmarks Statisk udg0r omsaetningen pa markedet for IT-serviceydelser 41 mia. kr. arligt. Heraf k0ber kommunerne IT-tjenesteydelser for 4,9 mia. kr. (svarende til 11,9 pet. af markedet) og staten k0ber IT-tjenesteydelser for 3,9 mia. kr. (svarende til 9,4 pet. af markedet). I alt udg0r det offentlige indk0b af IT-tjenesteydelser 22,3 pet. af den samlede omsaetning pa omradet. Samlet indk0b af IT-tjenesteydelser, 2013 Offentligt indk0b af IT-tjenesteydelser, 2013 Fordeling mellem private og offentlige kunder Fordeling mellem indkobsaftaler Kilde: SERV1043, Finansministeriets Regnskabsdatabase og Kommunernes Regnskaber 2013 Det fremgar af figuren, at en stor andel af kommunernes og statens indk0b af ITtjenesteydelser sker via SKI og en mindre andel sker via Statens Indk0b. Arligt k0bes ind for 4,7 mia. kr. via SKI. Det svarer til 11,4 pet. af den samlede omsaetning pa markedet for IT-tjenesteydelser. Eftersom SKI's aftale pa omradet udg0r en stor del af markedet, skaber det sandsynlighed for, at aftalen kan pavirker markedsstrukturerne. Afslutningsvist skal DI minde om, at den norske konkurrencemyndighed, Konkurransetilsynet, i december 2013 i forbindelse med overvejelserne om at etablere en pendant til Statens Indk0b i Norge skrev: "Det kan synes besnaerende a sentralisere og samle offentlige innkj0p for a spare utgifter. Fra et konkurransemessigt synspunkt er det imidlertid gode grunner til a vaere varsom. Saerlig gaelder det i markedet der den offentlige innkj0peren star for en betydelig del av markedets omsetning."i DI kan kun erklaere sig enig i Konkurransetilsynets advarsel mod at centralisere det offentlige indk0b og deres 1 Konkurransetilsynet "H0ringsuttalelse - forslag om samordning av statlige innkj0p.", 9. december 2013 Side 8 af 9
9 anbefaling om at anvende en branchespecifik tilgang, og DI kan pa den baggrund opfordre til, at KFST bygger videre pa den norske vurdering. Priser pa indkob via centrale rammeaftaler (kapitel 6) Prisregulering Det fremgar pa side 138, at der er en udbredt utilfredshed blandt de adspurgte leverand0rer med de prismekanismer, der indgar i de centrale rammeaftaler. Ca. 35 pet. af leverandorerne er uenig i udsagnet "Der er en god mekanisme i rammeaftalen til at tilpasse prisen i aftalens l0betid". Det billede flugter med de tilbagemeldinger, som DI far fra sine medlemsvirksomheder. DI skal opfordre KFST til at tydeliggore, hvad prismekanismen betyder for konkurrencen om at komme pa en rammeaftale. DI uddyber meget gerne ovenstaende ligesom vi gerne deltager i en naermere droftelse af analysen. jyjgj 1.-_ l_:l Laura Svaneklink Chefkonsulent Side 9 af 9
Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler
Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereKapitel 1. Resumé og hovedkonklusioner. 1.1 Baggrund
SIDE 6 Kapitel 1 Resumé og hovedkonklusioner 1.1 Baggrund Velfungerende markeder er afgørende for at skabe vækst og velfærd i samfundet. Velfungerende markeder er bl.a. kendetegnet ved, at virksomhederne
Læs mereKonsortier: Problemstillinger og mulige løsninger
DI Maj 2016 Konsortier: Problemstillinger og mulige løsninger Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler
Læs mereDI Maj Det offentlige pres for konsortier - Rigid tolkning af konkurrencereglerne - Uklar vejledning
DI Maj 2016 Konsortier Centralisering af offentlige indkøb har de seneste 10 år ligget højt på den politiske dagsorden, bl.a. i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og hhv. kommuner og regioner.
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER
ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereDI og FRI (herefter benævnt organisationerne ) har følgende bemærkninger til h ø- ringen:
21. januar 2013 MQF Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Pia Ziegler E-mail: pz@kfst.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 21. december 2012 sendt udkast til forslag om ændring af Lov om håndhævelse
Læs mereDI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov
8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag
Læs mereRigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer
Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af omkostningerne ved offentlige indkøbsprocesser og mulige effektiviseringer Oktober 2018 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereFRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereSKI's ordbog. Forklaring. Ord
SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereVejledning om indkøb af rådgivningsydelser
VEJLEDNINGSPJECE TIL OFFENTLIGE INDKØBERE Vejledning om indkøb af rådgivningsydelser www.danskerhverv.dk Indhold Stort potentiale i bedre udbud 3 AFKLARING Hvad har indkøber behov for at vide mere om?
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereFORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE?
KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 14 218 FORETRÆKKER KOMMUNER LOKALE HÅNDVÆRKERE? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af udvalgte kommuners indkøb
Læs mereTalepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,
Læs mereFigur 1: Spg: Har din virksomhed givet tilbud på offentlige opgaver i løbet af det seneste år? Offentlige opgaver i udbud 17%
GRAKOM ANALYSE SEPTEMBER 2018 KVALITETEN AF DE OFFENTLIGE UDBUD HALTER Kun 30 pct. af Grakoms medlemsvirksomheder har afgivet tilbud på offentlige udbud det seneste år. Dette er på trods, at flertallet
Læs mereMål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Læs mereFortsat høj tilfredshed med daginstitutioner
é EPSI Danmark 2014 - Daginstitutioner Kundetilfredshed Danmark, Norge og Sverige Danmark* Norge Sverige 77.6 76.2 78.4 79.5 78.3 77.8 76.9 76.8 74.2 Kommunal Privat Daginstitutioner totalt Fortsat hj
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereForsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk
Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereTotaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb
7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig
Læs mere18. juni 2014 1. INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis
18. juni 2014 1 INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis 2 18. juni 2014 Dagens program 13.00-13.15 Velkomst 13.15-14.00 Institutionernes muligheder
Læs mereFAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016
FAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016 Målgruppe 1. Spørgsmål: Hvorfor har I lavet en så bred målgruppebeskrivelse? Det medfører, at ingen institution kan opfylde hele målgruppen. 2. Spørgsmål:
Læs mereErik H0rlyck. Tilbudsloven. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlasgssektoren med kommentarer. 2. udgave
Erik H0rlyck Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlasgssektoren med kommentarer 2. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereIndkøbsjura 2013. Sune Troels Poulsen. Tema 1: Kan vi sikre os mod karteller ved udbud?
IKA Indkøbsjura 2013 Tema 1: Kan vi sikre os mod karteller ved udbud? Tema 2: Hvordan modvirker man en dominerende stilling på byder siden? Sune Troels Poulsen København den 19. juni 2013 Dias 1 Udbudsreglernes
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereSURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i
- Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud
- 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen
Læs mereFinanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø
Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til
Læs mereResume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe
Læs mereGODE RÅD TIL KØB AF RÅDGIVERYDELSER
GODE RÅD TIL KØB AF RÅDGIVERYDELSER Rådgiverbranchen oplever ofte, at det er unødigt ressourcekrævende at afgive tilbud til det offentlige. Det er et problem for branchen, men også for de offentlige indkøbere.
Læs mereOffentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere
Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer
Læs mere12. marts Informationsmøde Revisionsydelser
12. marts 2014 1 Informationsmøde 17.01 Revisionsydelser 12. marts 2014 2 Agenda Velkomst kort om SKI Opbygning af udbuddet v/udbudskonsulent Serap Gökce, herunder - Bilagsstruktur - Tildelingskriterier
Læs mereUdbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning
Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen af Sekretariat for administration af tilskudsordning 1 1.1 Indledning... 3 1.2 Den ordregivende myndighed... 3 1.3 Beskrivelse af projektet...
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå
Læs mereAsfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs merepwc Faxe Kommune Ledelsesnotat Familie og Born
pwc Faxe Kommune Ledelsesnotat Familie og Born PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Revision af omrader med refusion staten tilskud fra Vi har i februar 2014 revisionsbes0g
Læs mereAnalyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis
Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9
Læs mereKonsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning
Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71
Læs mereUdbudsbrev. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014
Udbud på Vintertjenester til Fredericia kommune Offentligt udbud Juni 2014 Tovholder for udbuddet: Fredericia Kommune: Att.: Malene Frederiksen Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Danmark malene.frederiksen1@fredericia.dk
Læs mereBECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.
Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com
Læs mereen deiaf Dl Indledningsvis bemaerker vi, at registreringsafgiften generelt fremstar som et kludetaeppe
BilBILBRANCHEN en deiaf Dl oo 9. november Dansk Industri Skatteministeriet Att.: Nina Legaard Kristensen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 K0benhavn K H0ring - Forslag til Lov om aendring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereUdbudsloven. - den foreløbige version.
Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens
Læs mereN O T A T O M M A R K E D S D I A L O G
N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G Til: KL Fra: Bird & Bird Dato: 6. december 2018 Emne: Markedsdialog i forbindelse med pilotprojekt om digitale læringsmidler Sagsnr.: KLKOL0010 1. INDLEDNING KL
Læs mereOffentligt indkøb af videnrådgivning
Offentligt indkøb af videnrådgivning gode råd til at mindske transaktionsomkostninger ved udbud af videnrådgivning foreningen af offentlige indkøbere Udgivet af: DI Videnrådgiverne og Foreningen af offentlige
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereRammeaftale 17.01 Revisionsydelser
25. august 2014 1 Rammeaftale 17.01 Revisionsydelser Informationsmøde 20. august 2014 25. august 2014 2 Agenda Hvilke ydelser kan institutionerne købe på rammeaftalen? Hvordan tilslutter man sig og anvender
Læs mereSpørgsmål og svar til Halsnæs Kommunes udbuds- og indkøbspolitik
Spørgsmål og svar til Halsnæs Kommunes udbuds- og indkøbspolitik Spørgsmål Administrativt ændringsforslag De gældende tærskelværdier for anvendelse af sociale klausuler er ændret. Svar Idet tærskelværdierne
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereTransaktionsomkostninger. ved EU-udbud
Transaktionsomkostninger ved EU-udbud 2019 Transaktionsomkostninger ved EU-udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN
Læs mereHvad er SKI? Rollen som brobygger mellem det offentlige og det private
Hvad er SKI? Rollen som brobygger mellem det offentlige og det private v/afdelingschef Rasmus Lund Kongsgaard, SKI 23. oktober 2012 Tak for ordet Kort om SKI s rolle Hvordan arbejder vi med kunder og leverandører
Læs mereBilag 1. Udbudsmateriale vedr. revisionsopgave for. Professionshøjskolen VIA University College. Generelle vilkår for tilbudsafgivelse
Sags nr. U0001-8-10-10-13 Bilag 1 Udbudsmateriale vedr. revisionsopgave for Professionshøjskolen VIA University College Generelle vilkår for tilbudsafgivelse Side 1 Sags nr. U0001-8-10-10-13 VIA University
Læs mereOffentligt indkøb af videnrådgivning
IKA Konference 16. jun. 11 Offentligt indkøb af videnrådgivning Gode råd til nedbringelse af transaktionsomkostninger Jacob Ulrik Business Unit Director Local Government Tlf. 22107453 JUS@ALECTIA.COM Medlem
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereIBDO RUDERSDAL H0RSHOLM BRANDV^ESEN. (side 65-73) Revision af arsregnskab 2014. Beretning nr. 8
Tlf: 46 37 30 33 BDO Kommunemes Revision Godkendt revisionsaktieselskab roskilde@bdo.dk Ringstedvej 18 www.bdo.dk OK-4000 Roskilde RUDERSDAL H0RSHOLM BRANDV^ESEN Beretning nr. 8 (side 65-73) Revision af
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereOPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD
OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereKonsortier og udbud. Kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier
Konsortier og udbud Kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier December 2016 Konsortier og udbud Kortlægning af ordregiveres valg af egnetheds- og udvælgelseskriterier Konkurrence-
Læs mereDansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt
Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens
Læs mereBoliggarden Revisionsprotokollat til port for 2013
Boliggarden Revisionsprotokollat til port for 2013 ' PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 31 H.P. Christensens Vej T: 4825 3500, F: 4826 5833, pwc.dk Boliggarden
Læs mereVirksomhedernes syn på finansieringsklimaet
EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs merePotentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.
Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013
Læs mereAfklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune
NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser
Læs mereDANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til en dansk Udbudslov.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att. Chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath vu@kfst.dk DANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mere[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]
[Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne
Læs mereStenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår
Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget
Læs mereGenerelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.
Generelle betingelser I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne. Tilbudsindhentningen sker iht. til Tilbudslovens afsnit II vedr. Annonceringspligt. Side 1 af 6 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse
Læs mereNotat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt
NOTAT Allerød Kommune Økonomi Udbud og Indkøb Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat til Økonomiudvalgsmøde den 1. september 2011 vedr. energioptimeringsprojekt
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereUdbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune
Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød
Læs mereAnbefalinger til indkøb uden annonceringspligt
Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på
Læs mereAnbefalinger til indkøb uden annonceringspligt
Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.
Læs mereBørn og Unge, Aarhus Kommune
Børn og Unge, Aarhus Kommune UDBUDSBETINGELSER Udbud af kontrakt om Hovedrapport og prioriteringskort i trivselsundersøgelse i Børn og Unge 2015 1 Indhold INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 3 2. ORDREGIVER...
Læs mereForebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet
Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereOrienteringsmøde den 24. marts 2015 vedrørende Skatteministeriets
Mødereferat 27. marts 2015 J.nr. 15-0073089 Orienteringsmøde den 24. marts 2015 vedrørende Skatteministeriets udbud af bistand til besigtigelse af ejerboliger og grunde Deltagere fra Skatteministeriet:
Læs mereER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?
ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og
Læs mereBekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere
Læs mereUdbudsbekendtgørelse. Del I: Ordregivende myndighed. I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende myndigheder med ansvar for dette udbud)
Udbudsbekendtgørelse Del I: Ordregivende myndighed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende myndigheder med ansvar for dette udbud) Officielt navn: Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S CVR-nummer:
Læs mere