Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Transkript

1 Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Håndbøger (specielt om kommaer) Typiske fejl (eksempler) Lidt kommahistorie Hvor skal kommaet (nu) stå? Diverse kommaer Om helsætninger og ledsætninger Komma mellem helsætninger Komma ved ledsætninger Eksempler og øvelser 3

4 Håndbøger Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh. : Alinea / Aschehoug. 3. udg [Fra 4. oplag, 2005, med reviderede kommaregler! 45-51, s ] Dansk Sprognævn: Kommaregler. (Dansk Sprognævns Skrifter 34). Kbh. : Alinea s. [Tillæg til Retskrivningsordbogen med de reviderede kommaregler. Se også <dsn.dk>.] Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Komma. I: Håndbog i nudansk. Kbh. : Politikens Forlag. 5. udg. 2005, s

5 Håndbøger Lis Hedelund: Korrekt sprog og rigtige kommaer nødtørftig grammatik for opgaveskrivere. Kbh.: Samfundslitteratur [sic!]. Rev. udg [med ændrede kommaregler]. 3. oplag s. Gitte Luk: Styr kommaet. (Korrekt dansk). Århus: Ajour, Danmarks Journalisthøjskole. 3.udg s. [Også med nødtørftig sætningsgrammatik.] 5

6 Engelsk John Kirkman: Punctuation Matters: Advice on Punctucation for Scientific and Technical Writing (Routledge Study Guides). London & New York: Routledge. 4. udg s. Lynne Truss: Eats, Shoots and Leaves: The Zero Tolerance Approach to Punctuation. London: Profile s. *) *) Panda. Large black-and-white bear-like mammal, native to China. Eats, shoots and leaves. 6

7 Håndbøger m.v. Web-støtte < Dansk Sprognævns web-sted. Med de nye kommaregler og interaktive øvelser i de to kommavarianter. sproget.dk. Indgangen til det danske sprog. Kbh.: Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. < Her findes også interaktive øvelser. 7

8 Håndbøger m.v. Supplerende læsning Henrik Galberg Jacobsen & Mogens Gradenwitz (red.): Komma hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering. (Dansk Sprognævns Skrifter 20). København: Dansk Sprognævn / Dansklærerforeningen s. 8

9 Komma på dansk - grundprincipper 9

10 Dansk komma På dansk sætter man komma efter nogle ret detaljerede regler som er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Siden efteråret 2003 fremstår reglerne som ét samlet regelsæt med en central valgmulighed: Med eller uden startkomma. Denne valgfrihed knytter sig alene til kommaer i forbindelse med ledsætninger (også kendt som bisætninger ). 10

11 Dansk komma Kommaerne sættes i begge varianter efter klare grammatiske regler, og det er samme regler i begge tilfælde. Dansk komma er i dag udelukkende et grammatisk komma. - I modsætning til før 1996 hvor man skelnede mellem grammatisk komma og pausekomma. Ved siden af sætningskommaerne er der en del andre former for kommaer i regelsættet, men de er fælles og forholdsvis ukontroversielle. 11

12 Typiske fejl og andre eksempler 12

13 Bondemanden, der malker sine køer et par gange om dagen, er snart historie. I dag har mange mælkerobotter, hvor koen malkes, når den har lyst, og samtidig tjekker, mælkens kvalitet og koens sundhedstilstand. Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

14 Bondemanden, der malker sine køer et par gange om dagen, er snart historie. I dag har mange mælkerobotter, hvor koen malkes, når den har lyst, og samtidig tjekker[!] mælkens kvalitet og koens sundhedstilstand. [! ]Overflødigt og misvisende komma som antyder at der er tale om en opremsning. Samtidig er der noget galt med sammenhængen. Der skulle muligvis stå: og samtidig tjekker robotten mælkens kvalitet og koens sundhedstilstand. 14

15 [ ] Se, føl og mærk, hvordan din mad produceres. Kom helt tæt på dyrene og stil spørgsmål til landmanden. Oplev en produktion, der starter udenfor i den danske muldjord og slutter på tallerkener og fade på det veldækkede spisebord. Fødevareminister Eva Kjer Hansen i Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

16 [ ] Se, føl(,) og mærk, hvordan din mad produceres. Kom helt tæt på dyrene, og stil spørgsmål til landmanden. Oplev en produktion, der starter udenfor i den danske muldjord og slutter på tallerkener og fade på det veldækkede spisebord. Teksten følger reglen startkomma valgt til. Det går ellers fint, men der mangler komma mellem de to sidestillede helsætninger i anden linje! Og man kan diskutere om der er tale om en opremsning af verber i første linje eller 3 adskilte helsætninger i bydemåde. 16

17 Han er på besøg hos landmand Jens Verner Pedersen og hans 180 malkekøer på gården ved Hobro for at få en snak om Arlas koncept Tættere på Naturen. Et koncept der vil skabe mere naturlige produkter og reducere hele mejerivirksomhedens miljøbelastning. En ide som Jens Verner Pedersen som andelshaver i Arla er begejstret for: Jeg synes det er utroligt vigtigt, at Arla involverer sig i det her. Vi er så store på området, at vi er nødt til at gå foran, siger Jens Verner Pedersen. Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

18 Han er på besøg hos landmand Jens Verner Pedersen og hans 180 malkekøer på gården ved Hobro for at få en snak om Arlas koncept Tættere på Naturen. Et koncept, der vil skabe mere naturlige produkter og reducere hele mejerivirksomhedens miljøbelastning. En ide, som Jens Verner Pedersen som andelshaver i Arla er begejstret for: Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at Arla involverer sig i det her. Vi er så store på området, at vi er nødt til at gå foran, siger Jens Verner Pedersen. 18 Teksten bruger startkomma valgt til, men glemmer det 3 steder i dette citat.

19 - Fik man derimod merpris for klimavenlighed på produkterne på hylderne ville der også være basis for at landbruget kunne udvikle sig lidt hurtigere, men vi står overfor et verdensmarked der blot importerer varer andre steder fra, hvis vi bliver dyrere, fortæller Carl B. Harbo. Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

20 - Fik man derimod merpris for klimavenlighed på produkterne på hylderne, ville der også være basis for at landbruget kunne udvikle sig lidt hurtigere, men vi står overfor et verdensmarked der blot importerer varer andre steder fra[!] hvis vi bliver dyrere, fortæller Carl B. Harbo. Teksten er gennengående uden startkomma, men forglemmer sig med kommaet foran 'hvis' og glemmer til gengæld slutkommaet efter den indledende betingelse. 20

21 Grib chancen og tag på gårdbesøg, kom tæt på gårdens dyr, bliv udfordret og stil spørgsmål. Se, hvor madens vej til tallerkenerne begynder, krydret med masser af spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne. Leder af Michael Brockenhuus-Schack, Formand Landbrug & Fødevarer. Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

22 Grib chancen, og tag på gårdbesøg, kom tæt på gårdens dyr, bliv udfordret, og stil spørgsmål. Se, hvor madens vej til tallerkenerne begynder, krydret med masser af spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne. Der mangler komma mellem sideordnede helsætninger i bydeform: grib..., tag.., kom..., bliv udfordret..., stil... Kommaerne er sat som om der er tale om en opremsning (hvor der ikke sættes komma foran og ). 22

23 [ ] I dag producerer danske landmænd mad nok til 15 millioner mennesker næsten tre gange så mange mennesker, som der bor i Danmark. Samtidig med at der leveres klimavenlig varme til tusinder af danske husstande. Nu har vi mulighed for at se, hvordan vores mad bliver produceret samtidig med, at der leveres vedvarende energi i form af halm, biogas, og biodiesel. Lykke Friis, Klima- og Energiminister. Annoncetillæg fra Landbrug og Fødevarer, s

24 [ ] I dag producerer danske landmænd mad nok til 15 millioner mennesker næsten tre gange så mange mennesker, som der bor i Danmark. Samtidig med at der leveres klimavenlig varme til tusinder af danske husstande. Nu har vi mulighed for at se, hvordan vores mad bliver produceret, samtidig med[!] at der leveres vedvarende energi i form af halm, biogas[!] og biodiesel. Der er valgt startkomma, men det sættes inkonsekvent. De to parallelle konstruktioner samtidig med at skal behandles ens og kommaet sættes før samtidig med. Det sættes ikke komma foran det opsamlende og i en opremsning. 24

25 This is not a toy for adult collectors only Information på emballagen til et stykke mekanisk legetøj, købt i Den Gamle By i Århus. Et komma ville gøre alting klarere: This is not a toy, for adult collectors only Eller endnu bedre: This is not a toy! For adult collectors only! 25

26 Kommahistorie 26

27 Terminologi Kommaet hører til de såkaldte skilletegn (eng. punctuation marks). De øvrige er: Punktum. semikolon ; kolon : Spørgsmålstegn? udråbstegn! Tankestreg Parenteser ( ) < > [ ] { } Anførselstegn ' '» «Udeladelsestegn... [...] 27

28 Dansk kommahistorie Før 1918: Ingen officiel regulering 1918: To kommasystemer: Grammatisk komma Pausekomma 1996: To kommasystemer: Traditionelt komma Nyt komma (anbefalet!) 2003: Ét kommasystem med en anbefalet variant. Medtages i 4. oplag,

29 Forhistorie Ordet komma stammer fra græsk hvor det oprindelig blev brugt til at betegne en mindre og afgrænset del af en tekst. Fra græsk blev ordet optaget i den græsk-romerske retoriske teori (lat. comma) som betegnelse for den mindste strukturelle del af en periode. Næste niveau hed kolon (fl. kola). (komma -> kolon -> periode). Først i middelalderen blev det brugt til at betegne et skilletegn en markering af en tekstdel der fungerede som komma. Samtidig opstår semikolon, kolon og punktum (eng. period). 29

30 Forhistorie Pausekommaet blev indført af græske munke som et middel til at opdele og tydeliggøre lange sætningsforløb ( perioder ) i forbindelse med oplæsning. Det var næsten enerådende i dansk indtil omkring Det blev også adopteret af engelske munke og præger derfor engelsk komma. Det grammatiske komma blev indført af tyske typografer efter bogtrykkerkunstens opfindelse og bredte sig med denne til bl.a. Danmark. Men fortrængte ikke pausekommaet endeligt før 1996 [!]. 30

31 Pausekomma (1918) Ligner engelsk komma Dynamisk Forudsætter fornemmelse for tekstens opbygning og læserens forventninger Sættes efter skøn for at hjælpe læseren til at forstå tekstens opbygning og indhold Trods navnet drejer det sig ikke om pauser, men om indhold og struktur 31

32 Grammatisk komma (1918) Ligner tysk komma Mekanisk. Sættes efter faste regler Forudsætter kendskab til grammatisk analyse Forfatter skal kunne identificere sætninger og grænser mellem sætninger Mange kommaer er redundante, dvs. de står på steder hvor der i forvejen er en klar sproglig markering af ledsætningens start: at, som, der, hv-ord 32

33 Traditionelt komma (1996) Det såkaldte traditionelle komma var en opdateret videreførelse af det grammatiske komma Der er indarbejdet en række undtagelser, samt tilpasning til praksis hos en lang række gode sprogbrugere Der er også taget højde for nogle hyppige fejl som typisk skyldes at det i mange tilfælde er svært for den almindelige sprogbruger at identificere sætningsgrænser grammatisk korrekt. 33

34 Nyt komma (1996) Ligner norsk komma Mekanisk. Sættes efter faste regler Forudsætter kendskab til grammatisk analyse Forfatter skal kunne identificere sætninger og grænser mellem sætninger De fleste redundante kommaer skal nu udelades, idet kommaer der indleder en ledsætning (og hvor der i forvejen er en klar sproglig markering: at, som, der, hv-ord), udelades medmindre ledsætningen er parentetisk. [Dette er den reelle forskel på traditionelt komma og nyt komma!] 34

35 2003-kommaet Er en sammenskrivning af reglerne for traditionelt komma og nyt komma til ét regelsæt Mekanisk. Sættes efter faste regler. Forudsætter kendskab til grammatisk analyse Forfatter skal kunne identificere sætninger og grænser mellem sætninger Før ledsætninger kan forfatteren vælge mellem at sætte startkomma eller at udelade det medmindre ledsætningen er parentetisk Sprognævnet anbefaler forsat at startkommaet udelades. ( Nyt komma lever videre!) 35

36 De nye kommaregler De nye regler blev publiceret som en tilføjelse til Retskrivningsordbogen (3. udg. 2001): Dansk Sprognævn: Kommaregler. (Dansk Sprognævns Skrifter, 34). København : Alinea. April s. De er endvidere indarbejdet i 4. oplag (2005) og senere af Retskrivningsordbogen. Disse nye kommaregler indeholder - foruden det valgfri startkomma - også enkelte andre småændringer, bl.a. om brugen af komma foran men ved uselvstændige sætningsled. 36

37 37 Kommaer er mange ting

38 Diverse andre kommaer Opremsningskomma Komma i adresser Komma ved tilføjelser Komma foran men... Tydeliggørelse 38

39 Opremsningskomma Der sættes komma mellem leddene i en opremsning og andre sideordnede led undtagen foran eventuelle bindeord: og, eller, foruden... Der kom grever og baroner, konger, kejsere og paver. En lille, idyllisk fransk by. Men: En lille fransk by. Direktør, cand.comm. Peter Jensen 39

40 Adresser og lign. Der sættes komma mellem leddene i en adresse når den skrives ud i èt: Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark Men: Roskilde Universitet Universitetsvej Roskilde Danmark 40

41 Komma ved tilføjede led Der sættes komma før og efter uselvstændige tilføjelser til en sætning, et sætningsled og lign. (medmindre der i forvejen står et andet skilletegn). Ja, jeg kommer i morgen. Du kommer i morgen, ikke? Bykongen, Peter Brixtofte, var på vej ud. Peter, ham kan man vel stole på? Vi får sikkert regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt. 41

42 Komma foran men 42 Der sættes altid komma foran men når det forbinder to sætninger - medmindre der allerede er sat et andet tegn: Det tegner ikke lyst, men det ved du jo allerede. Det tegner ikke lyst; men det ved du jo allerede. Man kan sætte komma foran men når det indleder en uselvstændig tilføjelse: Vi ser ikke fjernsyn(,) men læser avis. Trætte(,) men lykkelige kom de tilbage.

43 Tydeliggørelse Der kan sættes komma for at tydeliggøre sammenhængen i teksten: De besluttede straks at hæve prisen. Man kan skrive: De besluttede, straks at hæve prisen. Men ikke: *De besluttede straks, at hæve prisen 43 Note: * markerer at formen ikke er acceptabel!

44 44 Sætningskommaer

45 Komma mellem sætninger Komma mellem helsætninger Ingen forskel! Komma ved ledsætninger 45 Der gælder nu ét fælles regelsæt, men med en anbefalet variant som blev indført i 1996 under betegnelsen Nyt Komma. I 1996 blev det beskrevet som to konkurrerende systemer. I 2003 blev det slået sammen til ét system. I det følgende bruges betegnelserne traditionelt komma og nyt komma fortsat af praktiske grunde.

46 Helsætning En helsætning er en ytring med subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled). Helsætningen kan stå alene den er ikke et led i en anden sætning. Manden kom gående. Kommer han i morgen? Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen. Kom der en soldat marcherende? 46 Note: Man kan også markere subjekt med et kryds og verbum med en bolle о.

47 Helsætning 2 En helsætning kan også være i imperativ (bydemåde). Så er der kun et verbum (udsagnsled), og ikke noget subjekt (grundled): Gå hjem! Tag et sølvfad, 2 snese æg og et pund smør! Gi' dit humør en gang lak! 47

48 Nægtelser i helsætninger I en helsætning står nægtelser (f.eks. ikke) efter hovedverbet (det tidsbøjede verbum): Manden kom ikke gående. Kommer han ikke i morgen? Der kom ikke en soldat marcherende hen ad landevejen. Kom der ikke en soldat marcherende? Han er ikke kommet endnu. 48

49 Komma mellem helsætninger Der sættes komma mellem helsætninger hvis der ikke allerede er sat et andet tegn, f.eks semikolon eller punktum: Han kommer i morgen, og han bliver ikke længe. Han kommer i morgen; og han bliver ikke længe. Han kommer i morgen. Og han bliver ikke længe. 49 Note: Komma, semikolon og punktum markerer forskellige grader af sammenhæng.

50 Helsætninger 4 En helsætning kan have andre sætninger (ledsætninger) som en del af helsætningen. Helsætningen indeholder og omfatter sine ledsætninger og evt. ledsætningers ledsætninger. I eksemplerne er ledsætningen understreget: Han så hende komme gående. Han så at hun kom gående. Mener du at der ikke kom en soldat marcherende hen ad landevejen? 50

51 Ledsætning En ledsætning er en sætning der står som led i en anden sætning: Han så at der kom nogen gående. Hun ved ikke hvem der kommer gående. Hvis du kommer gående så tag stien. De så ikke personen der kom gående. Konen der gik med æggene på hovedet var i højt humør. 51 OBS! Der er endnu ikke sat kommaer i disse eksempler!

52 Ledsætning 2 En ledsætning kan være led i en anden ledsætning: De mente ikke at det var ham der havde taget den De mente ikke at det var ham der havde taget den. Hvis det er ham der har taget den må han også betale for den. Hvis det er ham der har taget den må han også betale for den. 52

53 Nægtelser i ledsætninger I ledsætninger står nægtelser (næsten) altid før hovedverbet (det tidsbøjede verbum): Han så at der ikke kom nogen gående. Hun ved ikke hvem der ikke kommer gående. Hvis du ikke kommer gående så tag stien. De så ikke personen der ikke kom gående. Konen der ikke gik med æggene på hovedet var i højt humør. 53

54 Indledere i ledsætninger Ledsætninger begynder ofte med nogle karakteristiske ord ( ledsætningsmarkører ): som... der... at hvis... selvom... fordi... derfor når... så... da... hvem... hvilken... hvor... hvor længe... Note: Disse ord kan undertiden udelades / underforstås: Han så (at) de kom gående. 54

55 Ledsætninger -fortsat OBS! Ordene at og der bruges også i sammenhænge hvor de ikke markerer starten på en ledsætning: Der kom en mand gående De så ikke, hvem der kastede bolden At spille fodbold er en god form for motion Det er i længden ikke sjovt at spille klovn 55

56 Traditionelt komma (med startkomma) 56 Altid komma omkring en ledsætning altså både før og efter medmindre der allerede står et andet tegn: Han så, at der kom nogen gående. Hun ved ikke, hvem der kommer gående. Hvis du kommer gående, så tag stien. De så ikke personen, der kom gående. Konen, der gik med æggene på hovedet, var i højt humør. Note: Kommaet før ledsætningen kaldes for startkomma.

57 Nyt komma (uden startkomma) Altid komma efter en ledsætning - medmindre der allerede står et andet tegn: Han så at der kom nogen gående. Hun ved ikke hvem der kommer gående. Hvis du kommer gående, så tag stien. De så ikke personen der kom gående. Konen der gik med æggene på hovedet, var i højt humør. 57 Note: Startkommaet udelades normalt se dog næste side!!

58 Nyt komma 2 (uden startkomma) Aldrig komma før en ledsætning - medmindre der er tale om et parentetisk indskud: Konen der gik med æggene på hovedet, var i højt humør. men Konen, der gik med æggene på hovedet, var i højt humør. I det sidste eksempel markerer kommaet foran ledsætningen at den skal opfattes parentetisk! Man kan altså anvende kommaet til at vise hvordan sætningen skal forstås. Det kan man ikke med traditionelt komma. 58

59 Nyt komma 3 (uden startkomma) Der skal først sættes komma når ledsætningen er helt afsluttet altså først efter eventuelle indlejrede ledsætninger: Hun så en gammel kone der gik med en stok der var lige så kroget og gammel som hun selv var. Stokken der var lige så kroget og gammel som hun selv var, kunne næsten ikke holde hende oprejst. 59

60 Fortsættes: Eksempler og øvelser Fortsættes desuden i kursets 3. kursusgang: Andre tegn 60