RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK"

Transkript

1 216 RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

2 RADIO Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hovedresultater Konklusion Radiolytning i Danmark Radiolytning på platform Lyttetid Radiolytternes demografi Radiolytningens døgnflow De mest lyttede radiokanaler i Top Top 1 varierer efter alder Kommerciel og public service-radio Fordelingen af lyttetid Hvem lytter til hvad? Metode TNS Gallup Radio-Meter Platformsdifferentieret måling Brug af data og resultater Figurfortegnelse Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 216/Radio Side 1 af 33

3 1 Introduktion Kapitlet om radio er struktureret på følgende måde: Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Radiolytning i Danmark: Danskernes radiovaner og udviklingen heri fra 28 til 215 også inden for forskellige målgrupper. Public service-radio og landsdækkende kommerciel radio i Danmark: Udviklingen fra i lytningen til public service-radio og kommerciel radio også inden for forskellige målgrupper. Metode og Brug af data og resultater: Hvordan indsamles data, hvad hører til i de forskellige grupper af radiokanaler osv. Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data. Afsnittet om radio er fortrinsvist baseret på TNS Gallup Radio-Meter, men indeholder også data fra Danmarks Statistiks opgørelse af brug af internet til at afspille podcast på mobiltelefonen, BEBRIT15. Tidsforskudt lytning (on demand-lytning og podcast) registreres ikke i TNS Gallup Radio-Meter målingerne. Yderligere information om metode m.v. kan findes i metodeafsnittet. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 216/Radio Side 2 af 33

4 2 Hovedresultater Lytning til platform Langt størstedelen af radiolytningen foregår fortsat på FM-båndet (6 %), men mere og mere radiolytning bevæger sig fra FM og over på digitale platforme. I 215 foregik 26 % af radiolytningen på en digital platform (DAB, Internet eller kabel). Ændringen i lyttetiden Den generelle stigning i lyttetid skyldes udelukkende alderskategorierne over 34 år. Blandt dem er den tiltagende lyttetid størst, jo ældre aldersgruppe der måles på. Ændring i minutter i den gennemsnitlige daglige lyttetid Den totale radiolytning fordelt på platform (%) Alle år år år år 7 år og derover Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter FM DAB NET Kabel Ukendt platform Daglig lytning af radio Fra 28 til 214 er den daglige lyttetid faldet med 15 minutter. Det svarer til et gennemsnitligt fald på 2½ minut pr. år. Siden 28 er lyttetiden for første gang steget fra 214 til 215 med godt 4 minutter. Lyttetid i forhold til geografi Der lyttes fortsat mest i region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm (138 minutter i 215), men hvor det i 214 var i Syddanmark, der blev lyttet næstmest, er denne placering i 215 overgået til Nordjylland (fra 17 minutter til 13 minutter). Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm Nordjylland Syddanmark Hovedstadsområdet Midtjylland Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 216/Radio Side 3 af 33

5 Share public service og kommerciel radio Andelen af lytningen til public service-radio steg fra 75,4 % i 214 til 76,5 % i 215. Tilsvarende er de kommercielle kanalers lytterandel faldet fra 24,6 % til 23,5 %. Radiolytning - public service og kommercielle kanaler Public service-kanalernes daglige og ugentlige dækning af aldersgrupper Jo ældre aldersgruppe, des højere er den andel af aldersgruppen, som public serviceradio er i kontakt med. På ugeniveau udjævnes denne forskel på aldersgrupperne en del. 74,5 75,8 79,9 78,8 77,3 77,9 75,4 76,5 Daglig og ugentlig reach (%) for public service fordelt på alder ,6 24,2 2,1 21,2 22,7 22,1 24,6 23, Public Service Kommercielle stationer Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter år år år år 7 år og derover Daglig reach (%) Ugentlig reach (%) Kilde: TNS Gallup/Radio-Meter Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 216/Radio Side 4 af 33

6 3 Konklusion Som noget særligt for radioåret 215 er lyttetiden steget. En decideret fremgang i lytning til radio er ikke før blevet målt. Fra 28 til 213 er lyttetiden faldet gradvist med i alt 14 minutter. Fra 213 til 214 var lyttetiden næsten uændret, og i 215 er den daglige lyttetid altså steget med godt 4 minutter. Det er i højere grad de ældre lyttere, der traditionelt har lyttet mest radio, som lytter endnu flere minutter, end det er de unge, der er begyndt at søge mere mod radiomediet. Derfor er den i forvejen markante forskel i radiolytning mellem yngre og ældre radiobrugere blot blevet endnu større i 215. Det er fortsat mændene, der lytter mest til radio (12 minutter mere end kvinderne i 215). Dét gælder, uanset om der måles på kommercielle eller på public service-stationer. Dog bruger mændene ikke længere en større andel af deres lyttetid på public service-kanaler (76 %) end kvinderne (77 %), hvilket ellers har været tilfældet hidtil. Geografisk er det fortsat region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm, der med sine gennemsnitlige 138 daglige minutter er den region, der lytter mest til radio i 215. Til gengæld har nordjydernes daglige radiolytning haft en vækst på over 2 % i forhold til 214, og det er dermed den region, der er steget mest. 215 bød også på flere strukturelle ændringer på radiomarkedet. Den største ændring på det kommercielle radiomarked var, at SBS Discovery Medias radioaktiviteter overgik til Bauer Media. Derudover er der foretaget kanalomlægninger, der er med til at antyde, at radiolytterne ér omstillingsparate. Det mest iøjefaldende eksempel er DR s flytning af udvalgte programmer fra P4 til P5. Resultatet af omlægningen er, at den daglige lyttetid på P5 er steget med lige over 4 minutter til godt 6 minutter dagligt. Stigningen i lyttetiden på P5 er imidlertid ikke sket på bekostning af et tilsvarende fald på P4, idet den daglige lyttetid på P4 kun er faldet med lidt under et halvt minut. Langt den største del af lytningen foregår fortsat via FM-båndet, men andelen er faldende til fordel for lytning på eksempelvis internet og DAB. I 215 foregik 26 % af den totale lytning til landsdækkende radio på digitale platforme. Public service-radio er gået frem, mens kommerciel radio er gået tilbage målt på lytterandele. Public service-stationerne, det vil sige DR og Radio24syv, er steget fra at udgøre 75 % i 214 til 77 % i 215, hvor de kommercielle stationer er gået tilsvarende tilbage fra at udgøre 25 % til 23 %. Dermed udgør public service-radiokanalerne en endnu større del af danskernes lytning til landsdækkende radio. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 5 af 33

7 4 Radiolytning i Danmark Hvor udviklingen i lytningen til radio er moderat, ser vi en noget anden udvikling i alternative måder at lytte til radio på som f.eks. podcast. Andelen af Danmarks befolkning, der lytter til podcast fra mobilen, er steget fra 1 % i 214 til 17 % i 215. Kernelytterne er mænd på 2-39 år med en videregående uddannelse, der er bosat i København. Men andelen, der lytter til podcast, er steget signifikant (mindst 6 %) i alle målgrupper på tværs af køn, alder, uddannelse og region (Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken BEBRIT15). Podcast udgør dog endnu en niche i forhold til den samlede radiolytning. Når den tidsforskudte radio bliver integreret i de faste lyttermålinger, får vi et mere præcist billede af udviklingen. 4.1 Radiolytning på platform Radiolytningen kan opdeles på forskellige platforme. Imidlertid har det ikke været helt klart, hvilke stationer der koder for hvilke platforme. Slots- og Kulturstyrelsen har i forbindelse med udgivelsen af Rapportering om mediernes udvikling 215 anmodet driftsgruppen bag TNS Gallup Radio-Meter om en uddybning af, hvad de forskellige kategorier i platformsopdelingen af radiolytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel dækker over. Denne fremgår af kapitlets metodeafsnit. Forskellen på kanalernes måleindberetninger gør, at en platformsopdeling af den samlede danske radiolytning ikke vil være fuldstændigt retvisende. DR har imidlertid opdelt alle DRkanaler i 4 kategorier: FM, DAB, net og kabel. FM, DAB og net er fuldt dækkende, mens kabel alene er udspecificeret for den kabeldistribution, der foretages via YouSee s netværk. Der kan således alene foretages en retvisende platformsopdeling af lytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel for DRs kanaler, samt på FM, DAB og net for Radio 1, MyRock, Nova og Radio Soft. En særskilt opgørelse over lytningen på DRs kanaler, der kan fungere som pejlemærke, fremgår af den efterfølgende Figur 2. Som det fremgår af Figur 1 nedenfor, foregår langt den største del af lytningen i Danmark via FM-båndet. Niveauet har været stabilt faldende med gennemsnitligt 2,4 procentpoint pr. år og i alt 7,3 procentpoint siden 212. Udviklingen på de øvrige platforme er ikke drastisk, men vedvarende: Kabel er faldende net og DAB er stigende. En betragtelig andel af lytningen er på ukendt platform, hvilket blandt andet skyldes, at en række af radioaktørerne, som nævnt ovenfor, ikke lydkoder deres radiosignaler efter platform. Der kan derfor være både FM-, DAB-, net- og kabellytning gemt under kategorien ukendt platform. Som omtalt i indledningen til kapitlet, måles on demand-lytning af tidligere udsendte programmer ikke, idet radiostationerne ikke har påsat lydkoder på det tidspunkt i processen, Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 6 af 33

8 hvor programmet lægges på harddisken. Den andel af lytningen, der består i on demandlytning af udsendte programmer, registreres derfor ikke endnu. Figur 1 - Den totale radiolytning fordelt på platform (%) FM DAB NET Kabel Ukendt platform 6 15 DR udgør næsten tre fjerdedele af lytningen og kan derfor anvendes som pejlemærke for den relative lytning til forskellige platforme generelt. Det vil sige, at tallene angiver, hvor stor en andel af lytningen til DR s kanaler, der foregår på henholdsvis FM, DAB, net og kabel. Figuren illustrerer, at FM går tilbage med 13 procentpoint fra , hvilket svarer til et fald på 4 procentpoint pr. år. DAB går frem med 8 procentpoint og net 5 procentpoint i samme periode. Tallene er ikke repræsentative for hele radiomarkedet, men da DR trods alt er langt fremme med muligheder for digital lytning giver tallene en indikation af, at der er en fremgang i lytningen på digitale platforme. Den digitale lytning er således samlet steget fra 2 % i 212 til 33 % i 215. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 7 af 33

9 Figur 2 - Den totale radiolytning af DRs kanaler fordelt på platform (%) Kabel NET DAB FM Lyttetid Siden den faste brancheanerkendte lyttermåling startede i Danmark i 28, er det i overgangen fra 214 til 215 første gang, at vi ser en stigning i lyttetiden til radio. Fra 28 til 213 er lyttetiden faldet med i alt 14 minutter (fra 131 til 117 minutter) svarende til et gennemsnit på næsten 3 minutter pr. år. Fra 213 til 214 opretholdt lytningen næsten sit niveau ved kun at falde med et enkelt minut, og fra 214 til 215 er udviklingen altså vendt lytningen steg med godt 4 minutter. Resultaterne vedrører udelukkende flow-radio, da tidsforskudt radio (on demand og podcast) endnu ikke er integreret i de faste målinger. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 8 af 33

10 Figur 3 Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter * * Ved afrunding er forskellen i lyttetid mellem 214 og minutter 4.3 Radiolytternes demografi I 215 er lytningen generelt steget mere eller mindre ligeligt på tværs af køn. Hvor mændenes daglige lytning er steget med 4 minutter, er kvinderne steget med 5 minutter. Det er dog fortsat mændene, som lytter mest til radio i minutter mere om dagen. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 9 af 33

11 Figur 4 - Gennemsnitlig lyttetid i minutter fordelt på køn Alle Mand Kvinde På radio er der en klar sammenhæng mellem lyttetid og alder: Jo ældre man er, des flere minutter lyttes der. Det gør sig også gældende i 215, og mønsteret fremstår endda endnu tydeligere. Det er nemlig udelukkende alderskategorierne over 35 år, som står bag den øgede lyttetid. Den procentvise stigning fra 214 til 215 er større jo ældre aldersgruppe, der måles på, og således er forskellen på yngre og ældre blevet endnu større. De årige og årige er hver steget med 4 %, hvor de 7+-årige er steget med 13 % i lyttetid. Tendenser er dog, at mændene i den yngste alderskategori har øget deres lyttetid, hvor de yngste kvinder har reduceret den. I de øvrige (ældre) alderskategorier er lyttetiden stigende på tværs af køn. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 1 af 33

12 Figur 5 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på alder Alle år år år år 7 år og derover En anden måde at betragte radiobrugerne på er ved at segmentere dem efter Gallup Kompas. Gallup Kompas er et segmenteringsværktøj, der på baggrund af de svar, respondenterne har givet på en lang række holdningsspørgsmål, inddeler respondenterne i ni segmenter, der fordeles ud fra de to hoveddimensioner: 1. Moderne-Traditionel 2. Individ-Fællesskab Scorer man med de svar, man har afgivet, f.eks. højt på Traditionel på den første dimension og neutralt på den anden dimension, så bliver man placeret i det segment, der hedder Traditionel. Scorer man f.eks. højt på både Traditionel i den første dimension og Fællesskab i den anden dimension, bliver man placeret i det Kompassegment, der hedder Traditionel-Fællesskab osv. Hvert af de ni segmenter har nogle karakteristika, der kan beskrives bl.a. baseret på de segmenteringsspørgsmål, der er blevet besvaret, ligesom man på baggrund af de svar, der er givet i den øvrige del af spørgeskemaet til Index Danmark/Gallup har viden om mediebrug, forbrug og adfærd på en lang række områder. Læs mere om Gallup Kompas på deres hjemmeside. Det er imidlertid det traditionelle-fællesskabsorienterede segment, der står bag den største tilvækst i antal daglige lyttede minutter. Segmentet er steget med 6 minutters daglig lytning svarende til 4 %. Disse lyttere er kendetegnet ved at lægge stor vægt på ernæring og sunde interesser samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 11 af 33

13 hovedsageligt af ældre i alderen 5 og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. De Traditionelle-fællesskabsorienterede har i øvrigt allerede forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet. Modsat er de moderne-fællesskabsorienterede faldet med 3 minutters daglig lytning. Dette segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen 2-49 år, og har ofte stiftet familie. De har primært til huse i større byer især øst for Storebælt og med en stærk overrepræsentation i Københavnsområdet. Personerne i dette segment har enten eller er i færd med at skabe sig en akademisk baggrund, hvor det især er humanistiske og offentligt relaterede uddannelser, der er i højsæde (Kilde: TNS Gallup Kompas). Figur 6 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Moderne-individorienterende Traditionelle-individorienterende Traditionelle-fælleskabsorient Moderne-fælleskabsorienterende Der lyttes fortsat mest i region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm, men hvor det i 214 var i Syddanmark, der blev lyttet næstmest, er denne placering i 215 overgået til Nordjylland. Nordjylland er i øvrigt den region, der er steget mest i lyttetid (21 %) fra 214 til 215. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 12 af 33

14 Figur 7 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Alle Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm Nordjylland Syddanmark Hovedstadsområdet Midtjylland Denne vækst kan først og fremmest tilskrives de nordjyske kvinder. I Nordjylland i 214 lyttede mændene dagligt 3 minutter mere til radio, end kvinderne. Dette forhold har ændret sig i 215, da de kvindelige nordjyder har øget deres daglige lyttetid med 27 minutter (25 %) over for mændenes 18 minutter (16 %). Dermed lyttede kvinderne i Nordjylland i gennemsnit til 133 minutters daglig radio, hvor mændene lyttede i 127 minutter. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 13 af 33

15 Figur 8 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på køn i Nordjylland Mand Region(Nordjylland) Kvinde Region(Nordjylland) Univers: Bosat i region Nordjylland i alderen 12 år og derover 4.4 Radiolytningens døgnflow I 215 var det i formiddagstimerne fra kl. 9: til 12:, der var flest danskere, der lyttede til radio. Minut for minut var det i denne periode i gennemsnit 15 % af danskerne, der lyttede med. Den største stigning i forhold til 214 ses dog i eftermiddagstimerne fra 12:15 15:3. I dette tidsrum lytter 5,9 % flere danskere med svarende til en stigning på 39. lyttere. Til sammenligning er gennemsnittet for hele døgnet steget med 3,6 % svarende til 14. flere lyttere. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 14 af 33

16 Figur 9 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne : 7: 8: 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: 16: 17: 18: 19: 2: 4.5 De mest lyttede radiokanaler i Top 1 På tværs af public service og kommercielle kanaler ligner rangeringen af de 1 mest lyttede radiokanaler i Danmark i 215 på mange måder den, vi så i 214. Top tre med P4 i spidsen efterfulgt af P3 og P1 er uændret. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 15 af 33

17 Figur 1 - Top 1-kanalernes andel (%) af radiolytningen P4 Total P3 P1 P5 NOVA P2 Klassisk DR P7 Mix Pop FM Radio24syv The Voice Total Herefter skal den eneste men markante ændring i toplisten findes. P5 har rykket sig fra at være den 9. største radiokanal i 214 til den 4. største i 215, ved at øge lytterandelen fra 1,9 % til 5,2 %. Den primære årsag til fremgangen på P5 synes at være et resultat af den kanalomlægning, DR foretog i november 214. Ifølge DR har de forsøgt at imødekomme de ældre lyttere på P5 og modernisere P4 ved blandt andet at flytte programmerne Giro 413 og Danmarksmester fra P4 til P5 (Kilde: DR Medieudviklingen 215). Resultatet af omlægningen er, at den daglige lyttetid på P5 er steget med lige over 4 minutter til godt 6 minutter dagligt. Stigningen i lyttetiden på P5 er dog ikke blevet modsvaret af et tilsvarende fald på P4, idet den daglige lyttetid på P4 kun er faldet med lidt under et halvt minut. Radio er dermed ikke nødvendigvis et rutinemedie, hvor lytternes vaner er mere eller mindre upåvirkelige. Lytterne er dynamiske og tilpasser sig ændringer f.eks. på det redaktionelle område. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 16 af 33

18 Figur 11 - P5's andel (%) af radiolytningen Top 1 varierer efter alder Der er markante variationer i kanalernes top 1 de forskellige aldersgrupper imellem. Ved at se nærmere på de seks største radiokanaler (de resterende er samlet under øvrige ) ser vi eksempelvis betragtelige forskelle på tværs af alder i forhold til P4. Kanalen står for over halvdelen af radiolytningen (52 %) blandt de årige, men kun for 15 % blandt de årige. Omvendt forholder det sig med P3, som repræsenterer 38 % af lytningen blandt de årige, men kun 9 % blandt de årige og 2 % blandt de 7+-årige. Som den største kommercielle kanal placerer NOVA sig på top 1-listens 5. plads. Her ser vi, at jo ældre man er, des mindre lytter man til kanalen modsat tendensen på P2 Klassisk, der ligger lige efter NOVA. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 17 af 33

19 Figur 12 - Kanalernes andel (%) af lytningen fordelt på alder % % % % % 4 5% % 38 3% Øvrige P2 Klassisk NOVA P5 P1 P3 P4 Total 2% % 15 % Alle år år år år 7 år og derover Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 18 af 33

20 5 Kommerciel og public service-radio I 215 var den største ændring på det kommercielle radiomarked, at SBS Discovery Medias radioaktiviteter overgik til Bauer Media, der er en tysk mediekoncern med radioaktiviteter i blandt andet Storbritannien, Polen, Tyskland og Slovakiet. Mediekoncernen har dermed også indtaget en stærk position på de nordiske radiomarkeder, idet de har overtaget en række tilladelser til såvel kommerciel lokalradio som tilladelse til den landsdækkende FM 6 fra SBS. SBS var endelig mindretalsaktionær i det selskab, der har tilladelse til FM 5, som Bauer ligeledes har overtaget. 5.1 Fordelingen af lyttetid Public service-radio udgør langt den største andel af danskernes radiolytning, men fra 21 til 214 er andelen i gennemsnit faldet med lidt over 1 procentpoint pr. år. Modsat steg andelen i 215 med 1 procentpoint. 76,5 % af danskernes radiolytning foregik således i 215 på public service-kanalerne, hvoraf Radio24syv udgjorde 2,2 %. Lige under en fjerdedel af lytningen foregik i 215 på de kommercielle kanaler. Tilbagegangen hos de kommercielle kanaler sker efter, at de i 214 opnåede den hidtil største andel (24,6 %) siden 28. Figur 13 - Den totale radiolytning fordelt mellem public service og kommercielle kanaler ,5 75,8 79,9 78,8 77,3 77,9 75,4 76, Public Service Kommercielle stationer ,6 24,2 2,1 21,2 22,7 22,1 24,6 23, Som beskrevet er P5 den væsentligste årsag til, at public service-lytningen steg i løbet af 215. Lyttetiden på P5 er steget med mere end 4 minutter dagligt, hvilket er markant mere, end på nogen af de øvrige radiokanaler. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 19 af 33

21 Efter P5 følger P2 Klassisk og P7 MIX, som er steget med henholdsvis 1,2 minutter og 1 minut i dagligt gennemsnit. Netop P2 skiller sig ud fra det overordnede mønster: FM-kanalerne går lidt tilbage de digitale kanaler går frem. Hårdest er det gået ud over P3, der er faldet med 1,8 minutter i daglig lyttetid fra 214 til 215. Figur 14 - Ændringer i kanalernes lyttetid (minutter) , ,2 1,,4,4,3,2,2,2,1, -,2 -,2 -, , Også Radio24syv bidrager til, at public service-kanalerne samlet set et gået frem. I 215 stiger kanalen med et halvt minut i lyttetid, og fortsætter dermed kanalens seneste års udvikling. Der er ikke tale om nogen drastisk stigning, men efter kanalens åbning i november 211 er den fra 212 til 215 steget kontinuerligt med i gennemsnit,3 % i lytterandel og med over 8. ugentlige lyttere fra år til år. Radio24syv skal dog endnu øge sin lytterskare med næsten en femtedel for at nå kanalens eget mål på 5. ugentlige lyttere. Ifølge Radio24syvs public service-redegørelse er der også flere og flere danskere, der lytter med til stationens udbud af tidsforskudt lytning. I redegørelsen står der, at der ved udgangen af december 214 blev hentet 1,2 mio. Radio24syv-programmer pr. måned. Et år senere, altså ved udgangen af 215, var det tal næsten fordoblet til 2,25 mio. programmer. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 2 af 33

22 Figur 15 - Radio24syvs andel (%) af lytningen ,2 2 1,8 2, 1,4 1, Figur 16 - Radio24syvs ugentlige lyttere (1.) Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 21 af 33

23 Blandt de 1 mest lyttede radiokanaler i 215 oplever enkelte kommercielle kanaler imidlertid også en dog mere beskeden fremgang. Hvad disse angår, er NOVA og Pop FM begge steget med en fjerdedel af et minut. 5.2 Hvem lytter til hvad? Som det fremgik af Figur 4, er det fortsat generelt mændene, der lytter flest minutter til radio, hvad enten der er tale om lytning til public service-kanaler eller kommercielle kanaler. Til gengæld er der sket en ændring, når vi ser på fordelingen af de respektive køns lytning på henholdsvis public service og kommercielle kanaler. Hidtil har public service-lytningen udgjort en større andel hos mændene end hos kvinderne, men dette mønster blev for første gang brudt i 215. Fra 21 til 214 har mændene haft tendens til at reducere andelen af public service-lytningen mere end kvinderne har, og i 215 hvor begge køn øger deres public service-andel baserer kvinderne 77 % af deres lytning på public service-kanalerne (svarende til 23 % på kommercielle kanaler) over for mændenes 76 % (svarende til 24 % på kommercielle kanaler). Figur 17 - Andel (%) af kønnenes totale radiolytning Public service-andel Mand Public service-andel Kvinde Kommerciel andel Mand Kommerciel andel Kvinde Forklaringen på dette findes først og fremmest i den yngre målgruppe. Andelen af lytningen til public service-radio er i alderskategorien år hos mændene faldet med 5 %, hvor kvindernes er steget med 4 % i forhold til 214. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 22 af 33

24 Figur 18 - Udviklingen (%) i dagligt lyttede minutter til public service fordelt på køn og alder % 4% 4% 4% 3% 2% 2% % % Mand Kvinde -2% -2% -2% -4% -5% -6% Alle år 3-49 år 5 år eller derover På trods af forskellen mellem kønnene gør den generelle alderstendens sig stadig gældende - jo ældre man er, des mere lytter man til radio. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 23 af 33

25 Figur 19 - Andel (%) af lytning til public service fordelt på køn og alder Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Alle år 3-49 år 5 år og derover Ovenstående udvikling viser, at de ældste lytter mest til public service-radio, men ikke at de unge til gengæld ikke er i berøring med det. Til at vise dette benytter vi os af reach-nøgletallet. Reach for public service-kanalerne, der er et akkumuleret tal for, hvor mange der i løbet af enten en dag eller en uge lytter til mindst fem minutters sammenhængende public serviceradio, viser, at en stor andel af danskerne uanset alder er i kontakt med dansk public service-radio i løbet af en uge. På daglig basis ses, at jo ældre aldersgruppe, des højere er den andel af aldersgruppen, som public service-radio er i kontakt med. På ugeniveau udjævnes denne forskel på aldersgrupperne en del. Blandt de årige er det omkring en tredjedel (36 %), der dagligt er i kontakt med public service-radio, men denne andel stiger til to tredjedele (67 %), når der måles på ugentlig basis. Tilsvarende stiger de ældste kun med 1 procentpoint fra 84 % (dagligt) til 94 % (ugentligt). I forhold til ugentlig dækning viser Figur 2 nedenfor, at selvom vi måler på ugentlig dækning, er der fortsat en klar sammenhæng mellem alder og radiolytning. Dog er forskellen på de enkelte aldersgrupper væsentlig mindre, når vi måler på ugentlig basis i stedet for daglig basis. Derfor når public service-radio fortsat ud til en bred del af de yngste lyttere mange af de unge er bare ikke så højfrekvente brugere, som de ældre er. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 24 af 33

26 Figur 2 - Daglig og ugentlig reach (%) for public service fordelt på alder Daglig reach (%) Ugentlig reach (%) år år år år 7 år og derover Selvom public service-lytningen udgør over tre fjerdedele af den samlede lytning, er der forskel på, hvordan segmenterne rangerer sig i forhold til deres lytning. Som vi så det i Figur 6, er det de traditionelle-individorienterede, der lytter mest til radio generelt. Anderledes forholder det sig med public service-lytningen, hvor det er de traditionelle-fællesskabsorienterede, som lytter mest. Også de øvrige segmenter rangerer sig anderledes, men fælles for henholdsvis den generelle lytning, public service-lytningen og lytningen til kommercielle kanaler er, at de traditionelle segmenter samlet set lytter mere end de moderne. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 25 af 33

27 Figur 21 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Total Radio Public Service Kommerciel Traditionelle-individorienterende Traditionelle-fælleskabsorient Moderne-individorienterende Moderne-fælleskabsorienterende Som det er tilfældet med den generelle lytning gælder det også for public service-lytningen, at det er region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm, der lytter mest, ligesom det er region Nordjylland, der er steget mest fra 214 til 215. Men hvor Nordjylland er den region, hvor der dagligt lyttes næst flest minutter til radio generelt (13 minutter og dermed 7 procent mere end gennemsnittet), er det samtidig den region, hvor der lyttes næst færrest minutter til public service-radio (86 minutter og dermed 7 procent mindre end gennemsnittet). Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 26 af 33

28 Figur 22 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Total Radio Public Service Kommerciel Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm Nordjylland Syddanmark Hovedstadsområdet Midtjylland Andelen af public service-lytning for de respektive nordiske lande udgør mindst 5 % på nationalt plan. Hvor det i 213 og 214 var svenske SR, der havde den største nationale lytterandel er det i 215 Danmark med DR og radio24syv, der med 77 % lige netop overgår SR på 76 %. I Norge (NRK) fylder public service-lytningen 65 % og både islandske RÚV og finske YLE står for ca. halvdelen af den nationale lytning. Set over en længere periode ligger public service-kanalernes lytterandele forholdsvis stabilt. Når der alligevel er udsving at se, skyldes det primært ændringer i målingernes metode. Eksempelvis har SR oplevet en massiv stigning efter overgangen til PPM-måling i Sverige i 213. SR har oplyst, at årsagen til den høje stigning, udover overgangen til PPM-måling, er, at alderssegmentet for målingen samtidig er ændret, således at det er de årige, der måles, i stedet for som tidligere de 9-79-årige. Samtidig indgår ikke-kommerciel lokalradio ikke længere i målingen. Hvad målingerne for Danmark angår, gælder de oplyste tal udelukkende for DR fra 28 til november 211. Herfra er også Radio24syv inkluderet i målingerne. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 27 af 33

29 Figur 23 - Public service-kanalernes andel (%) af lytningen DR + (Radio24syv) SR NRK RÚV YLE Kilde: Nordicom Mediestatistik Tabel: "Public Service radio audience shares Univers: Læs om målgruppe mm. på nordicom.gu.se Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 28 af 33

30 6 Metode Kapitlet om radio er som udgangspunkt baseret på den officielle, brancheanerkendte måling af radiolytningen i Danmark TNS Gallup Radio-Meter hvor de landsdækkende radiostationer måles. Dertil kommer tal fra Danmarks Statistik. I forhold til målingen af radiolytningen er der en række forhold at være opmærksom på: Det er indtil videre alene DR, der lydkoder de udsendte programmer i forhold til, hvilken platform de sendes på, da der er omkostninger forbundet med at skulle lydkode. Derfor er der i opgørelserne af, hvordan lytningen er fordelt på platform en vis andel ukendt lytning. Der henvises til afsnit 4.1 Radiolytning på platform samt 6.2 Platformsdifferentieret måling, hvor det er gennemgået, hvordan de respektive stationer lydkoder radiolytningen. On-demand-lytning måles ikke, idet radiostationerne ikke har påsat lydkoder på deres podcasts på det tidspunkt i processen, hvor programmet lægges på harddisken. Det betyder, at den andel af lytningen, der består i lytning til podcasts, ikke måles. De kanaler, der indgår i rapporteringen via TNS Gallup Radio-Meter, er: Kanalgruppe Public service-kanaler Kommercielle kanaler Medier i gruppen Inkluderer både eksisterende og udgåede kanaler, der ikke længere måles og/eller sender P1, P2 Klassisk, P3, P4 Total, P5, P6 Beat, DR P7 Mix, DR P8 Jazz, DR Mama, DR Ramasjang Radio, DR Nyheder, DR Allegro, DR Barometer, DR Boogieradio, DR Coco, DR Country, DR Evergreen, DR Folk, DR Hip Hop, DR Hit, DR Jazz, DR MGP, DR Modern Rock, DR New Jazz Net, DR Oline, DR P5, DR politik, DR pop DK, DR Rock, DR R&B, DR Soft, DR Spillemand, DR Unga Bunga, DR World, DR Dansktop, DR Klassisk, Radio24syv Radio 1, myrock, Radio Soft, Radio Klassisk, NOVA, The Voice, Pop FM, KLUBBEN, go!fm, Radio City, Radio 2, TV 2 Radio, Anden kommerciel lytning 6.1 TNS Gallup Radio-Meter TNS Gallup Radio-Meter kan blandt andet give svar på, hvilke radiostationer der lyttes til, hvor mange lyttere der er, hvornår og hvor længe der lyttes, og hvordan lytterne skifter mellem kanalerne eller til og fra radiomediet. TNS Gallup Radio-Meter (der måler de landsdækkende stationer) består af et panel på cirka 75 personer, der døgnet rundt bærer på et lille måleapparat, et såkaldt PPM (Portable People Meter). Apparatet registrer automatisk, hvilken kanal og hvilket broadcast-format, personen lytter til. Denne registrering sker ved, at apparatet kan registrere en højfrekvent lyd (ikke hørbar for det menneskelige øre), som er indlejret i hver enkelt radiokanals broadcast-signal. Bevægelsescensorer registrerer endvidere, hvor meget panelisten går med PPM en. Ved bærbar radiolytning bruges en plug-in-funktion. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 29 af 33

31 PPM en registrerer lytningen minut for minut. Kriteriet for den ugentlige lytning er defineret som det antal personer, der har lyttet sammenhængende i mindst 5 minutter til en radiostation. Målingerne dækker alle (dansktalende) personer fra 12 år og opefter og radiolytning på alle radioformater indgår i undersøgelsen, både FM, DAB, internet mv. Dog måles on-demandlytning endnu ikke, da den lydkode PPM en skal opfange endnu ikke er sat på programmerne, når de lægges klar til on-demand-lytning på stationernes harddiske. Respondenterne udvælges en smule disproportionalt, således, at også mindre kommuner repræsenteres med et vist antal respondenter. Efterfølgende vejes dog tilbage, så de forskellige geografiske områder indgår med proportional vægt. På denne måde sikres det, at også tyndere befolkede områder repræsenteres i undersøgelsen, uden at disse får en uforholdsmæssig vægt. I Annual Survey, som TNS Gallup udfører, undersøges blandt andet informationer om radio- Danmarks geografi samt lyttervaner, og undersøgelsen tjener til at kortlægge, hvordan radio-danmark ser ud, således at den helt rette sammensætning af panelets respondenter sikres. I alt gennemføres 1. interviews i løbet af et år, 8 % af dem foretages via telefoninterviews (CATI), 2 % via interview ansigt til ansigt (CAPI). Annual Survey fungerer endvidere som rekrutteringskilde for Radio-Meter-panelet (Kilde: TNS Gallup). 6.2 Platformsdifferentieret måling DR har opdelt alle DR-kanaler i 4 kategorier: FM, DAB, net og kabel. FM, DAB og net er fuldt dækkende, mens kabel alene er udspecificeret for den kabeldistribution, der foretages via Yousee s netværk. Andre kabeloperatører, der distribuerer indhold via kabel, er ikke udskilt. Henter en kabeloperatør eksempelvis DRs signaler fra internettet, vil dette fortsat være kodet som net selvom det videredistribueres i kabelnettet. Radio24syv har ikke platformsdifferentieret målingen til og med 214. Lytningen har været kodet som FM, uanset om det er FM, DAB, net eller kabel. Kanalen vil være platformsdifferentieret og implementeret i målingerne fra 1/1 216 og frem. Discovery Radio har platformsdifferentieret I forhold til FM, DAB og net for MyRock, Radio 1, Nova FM og Radio Soft. Kabellytningen er ikke udskilt. Kanalerne Voice og Pop FM er nu også opdelt i FM, DAB og net, men har også en del ukendt lytning i 214, pga. en omlægning af platformsdifferentieringen i maj 214. Danske Medier Research har oplyst, at de lokalradioer, der måles i PPM målingen ikke er platformsopdelt og derfor er opsamlet i unknown platform eller FM. Forskellen på kanalernes måleindberetninger gør, at en platformsopdeling af den samlede danske radiolytning ikke vil være fuldstændigt retvisende. Der kan således alene foretages en retvisende platformsopdeling af lytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel for DRs kanaler, samt på FM, DAB og net for Radio 1, MyRock, Nova og Radio Soft. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 3 af 33

32 Dette bevirker, at der ikke kan foretages en komplet opgørelse af den digitale lytning i Danmark. Lytningen på de digitale platforme (DAB, net og kabel) vil imidlertid ikke være mindre end den andel, der vises i opgørelsen af den samlede lytning på platforme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i Rapportering om Mediernes udvikling i metodeafsnittet på hjemmesiden. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 31 af 33

33 7 Brug af data og resultater Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne. Ved enhver brug af data skal originalkilden (f. eks. TNS Gallup Radio-Meter (og base), Danmarks Statistik (og tabel) el. lign.) samt Slots- og Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling 216 oplyses. Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 32 af 33

34 8 Figurfortegnelse Figur 1 - Den totale radiolytning fordelt på platform (%) Figur 2 - Den totale radiolytning af DRs kanaler fordelt på platform (%) Figur 3 Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter Figur 4 - Gennemsnitlig lyttetid i minutter fordelt på køn Figur 5 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på alder Figur 6 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Figur 7 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Figur 8 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på køn i Nordjylland Figur 9 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne Figur 1 - Top 1-kanalernes andel (%) af radiolytningen Figur 11 - P5's andel (%) af radiolytningen Figur 12 - Kanalernes andel (%) af lytningen fordelt på alder Figur 13 - Den totale radiolytning fordelt mellem public service og kommercielle kanaler Figur 14 - Ændringer i kanalernes lyttetid (minutter) Figur 15 - Radio24syvs andel (%) af lytningen Figur 16 - Radio24syvs ugentlige lyttere (1.) Figur 17 - Andel (%) af kønnenes totale radiolytning Figur 18 - Udviklingen (%) i dagligt lyttede minutter til public service fordelt på køn og alder Figur 19 - Andel (%) af lytning til public service fordelt på køn og alder Figur 2 - Daglig og ugentlig reach (%) for public service fordelt på alder Figur 21 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Figur 22 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Figur 23 - Public service-kanalernes andel (%) af lytningen Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 216/Radio Side 33 af 33

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN X

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK  RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN X 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X RADIO Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Radiolytning

Læs mere

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning

Læs mere

Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst.

Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. RADIO 2015 Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning begyndte at blive målt

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2 Hovedpointerne Alder er den faktor, der betyder absolut mest i forhold til

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 Indhold 1 Indledning... 2 2 Hovedpointerne... 3 3 De 16-89-åriges daglige

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE GRAFIK: COLOURBOX ISSN 2445-852X DANSKERNES BRUG AF AD- BLOCKERE Indhold 1 Introduktion... 2 2 Indledning...

Læs mere

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK FOTO: COLOURBOX ISSN X

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK  FOTO: COLOURBOX ISSN X 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN TV FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X TV Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Danskernes tv sening... 5 4.1

Læs mere

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden 2 Hovedresultater Daglig sening af traditionelt tv Den gennemsnitlige daglige tv sening af traditionelt flow tv er faldet fra 173 til 172 minutter om dagen fra 14 til 15. Gennemsnitlig daglig tv sening

Læs mere

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater...

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd 9. september 2011 v/ Maria Rørbye Rønn Generaldirektør Agenda DR og mediemarkedet anno 2011 Tre tendenser Status DR

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 RESUMÉ 2014 H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvorfor

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV relanceret 2. juni 2014 - Convenience Bedre produkt og mere tilgængeligt - Connect Bedre afvikling og distribution - Content Klarere indholdsprofil

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning

NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning Bilag 4 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning København den 5. august 2003 (Rev. Udg.) Lytterundersøgelser af græsrødder Efter bestilling

Læs mere

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i % MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 TV BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 50,0 48,6 Antal

Læs mere

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i %

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i % Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden - - fordeling af tv-husstande i % 30,0%,7% 23,8% 21,7% 20,0% 15,0% 13,8% 15,9% 18,7% 17,5% 17,1% 15,4% 10,0% 5,0% 1,9% 2,4% 0,0% 1-4 kanaler 5-10 kanaler

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/RESUMÉ 2015 Side 1 af 41

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/RESUMÉ 2015 Side 1 af 41 RESUMÉ 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste indkomster (under

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

2014 WEB / I NTERNET

2014 WEB / I NTERNET MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 WEB / INTERNET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

LEFT MARGIN

LEFT MARGIN Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omhandlende bryllup og økonomi for danskere der er inden for de seneste 36 måneder har indgået deres første

Læs mere

2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN TV TV 2016 Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 4 3 Konklusion... 6 4 Tv-husstande og tv-sening i Danmark... 8 4.1 Tv-husstande

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og tv-reklamer 2009

Børn og tv-reklamer 2009 Børn og tv-reklamer 2009 EAN: 5798000791688 CVR: 11884652 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk rtv@bibliotekogmedier.dk Børn og tv-reklamer 2009 Radio og

Læs mere

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.134 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET

ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Annonceomsætning - i Danmark og til udlandet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Pressemeddelelse (Gallup Lokalradio Index) 15. juli 2016

Pressemeddelelse (Gallup Lokalradio Index) 15. juli 2016 Pressemeddelelse (Gallup Lokalradio Index) 15. juli 2016 Lyttertal 1. halvår 2016 Eftertryk/citat må kun ske mod flg. kildeangivelse: "TNS Gallup Lokalradio Index" Nu foreligger tallene omhandlende radiolytningen

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 5 (Sammenstilling af analysetyper og nøgletal på tværs af databaserne) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

Læs mere

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk Bannerannoncering 2012 Internettet - et godt annoncemedie Du har mulighed for at profilere din virksomhed, skabe synlighed og bringe dit budskab via online-annoncering på NORDJYSKE Mediers hjemmesider.

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/METODE Side 1 af 15

Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/METODE Side 1 af 15 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 ME ETODE H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere