BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR ESBJERG

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR ESBJERG Februar 13

2 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 14. Debatoplægget belyser de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i. På kort sigt er beskæftigelsesindsatsen udfordret af en beskæftigelse, der er faldet kraftigt, og en ledighed der steget kraftigt siden finanskrisens start. Over de seneste år er faldet i beskæftigelsen dog aftaget, og ledigheden har udviklet sig relativt stabilt siden 1. Hvor det i starten af krisen var medlemmer inden for a kasser i den private sektor, som blev ledige, har der over de seneste år været en stigende ledighed inden for flere a kasser med mange offentligt ansatte. Antallet af borgere som står helt uden for arbejdsmarkedet er samtidig steget under krisen. Det er dog positivt, at det over de seneste år er lykkes at begrænse antallet af borgere, der falder helt uden for arbejdsmarkedet og tildeles en førtidspension. På længere sigt kan den demografiske udvikling medføre mangel på arbejdskraft inden for nogle brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Med flere større projekterede bygge og anlægsprojekter i og hele landet, kan der på længere sigt opstå mangel på faglært arbejdskraft. For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter et stort arbejdsudbud, der modsvarer de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, at flere unge får en uddannelse og at færre mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har opstillet 4 ministermål for 14, der imødegår de aktuelle udfordringer i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesregionen håber, at debatoplægget kan bidrage konstruktivt til den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 14. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ESBJERG DER ER FORTSAT MANGE JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I ESBJERG LEDIGHEDEN ER STABILISERET OG LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER SVAGT EN FALDENDE ARBEJDSSTYRKE KAN BREMSE FREMTIDIG VÆKST ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE FALDER I ESBJERG.... UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDNYT UDDANNELSESPOTENTIALE FOR ALLE UNGE UNDER 3 ÅR HVILKE GRUPPER AF UNGE LYKKES DET AT FÅ I UDDANNELSE? UDFORDRINGER I FORHOLD TIL AT SIKRE DE UNGE EN UDDANNELSE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I ESBJERG HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION? MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ FØRTIDSPENSION FLEKSJOBREFORMEN SKABER NYE MULIGHEDER FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BEKÆMPELSE AF LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN I ESBJERG ER FALDENDE LANGTIDSLEDIGHEDEN ER HØJ FOR NYUDDANNEDE INDSATSEN I EN ÅRIG DAGPENGEPERIODE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN ET STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG?..... VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER JOBÅBNINGER SKAL SYNLIGGØRES OG REKRUTTERINGSBEHOV UNDERSTØTTES FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BILAG JOBCENTERETS INDSATS RESULTATERNE FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE... 7

4 1. Situationen på arbejdsmarkedet i Antallet af lønmodtagere i er samlet set faldet med ca.. personer fra januar 8 til november 1, svarende til et samlet fald på 11 pct. Faldet er på niveau med faldet i (11 pct.), jf. figur 1.1. Krisen på arbejdsmarkedet har gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 8 til 1 faldt beskæftigelsen i med ca. 4. personer (9 pct.). I krisens anden fase fra 1 til 1 er beskæftigelsen faldet med ca. 76 personer ( pct.). De to faser har været karakteriseret ved forskellige udviklingstræk og har givet forskellige udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats, jf. tabel 1.1. I krisens første fase faldt beskæftigelsen i kraftigt inden for især industri, byggeri og dele af den private servicesektor. Det øgede især ledigheden blandt mænd. Figur 1.1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen januar 8 november Første fase jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 (venstre akse) Anden fase (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidslønmodtagere årige. Tallene er sæsonkorrigerede. I krisens anden fase aftog faldet inden for byggeri og industri. Samtidig steg beskæftigelsen i dele af den private servicesektor, mens beskæftigelsen var uændret i de offentlige brancher. I anden fase er ledigheden i fortsat med at stige for kvinder, mens mændenes ledighed er faldende, fordi mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. Tabel 1.1: Udvikling i antal lønmodtagere i i 8 1 fordelt på brancher Antal november 8 nov 1 nov 1 i alt 1 Landbrug mv. 838 % 1% 1% 87 Industri mv % 1% 1% 8.9 Bygge/anlæg % 4% 1% 3.34 Handel/transport % % 9% 11.9 Kommunikation mv. 43 4% 9% 3% % 4% 7% % % 17% % % 4% % % % % 8% 8%.171 I alt ,% 1,6% 7,7%.148 Den begyndende vækst i en række brancher Finans/forsikring og virksomheder udfordres dog af stigende Ejendomshandel Erhvervsservice mangelproblematikker, hvor arbejdsgiverne Off. brancher har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger. Der ses således begyndende paradoks Uoplyst problemer inden for ufaglærte stillinger såsom landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Inden for visse stillingskategorier kan virksomhederne nogle steder i have vanskeligt ved at rekruttere, selvom der er ledige. Antal november Udfordringerne med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere de ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der forventes mangel på kvalificeret Nov 8 til Nov 1 til Udvikling Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Berørte lønmodtagere i alle aldersgrupper. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen, offentlig administration og kultur/fritid samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job, der i pågældende måned giver højest løn. 1

5 arbejdskraft inden for bygge og anlægsområdet frem mod 1. Det skyldes blandt andet de mange planlagte bygnings og infrastrukturprojekter i Der er fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet i Der er løbende mange jobåbninger i såvel som i hele. Det gælder uanset om beskæftigelsen stiger eller falder, hvilket afspejler den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. I er der således én jobåbning årligt per fire arbejdspladser. Figur 1.: Antal jobåbninger i 1 per beskæftiget Kerteminde Tønder Aabenraa Fredericia Assens Faaborg Midtfyn Vejen Haderslev Ærø Sønderborg Middelfart Odense Nordfyn Billund Vejle Nyborg Kolding Varde Svendborg Langeland Fanø Hele landet De mange jobåbninger betyder, at en stor del af de ledige hurtigt finder job. I finder 38 pct. af de nyledige således job inden for 3 måneder. Blandt nyledige 3F ere, som udgør den største gruppe af nyledige, er det 43 pct., som finder job hurtigt, jf. figur 1.3. Aktuelt øges de synlige jobmuligheder i. Det viser sig blandt andet ved et øget antal jobopslag inden for de fleste arbejdsområder, jf. tabel Kilde: Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Anm.: Antallet af beskæftigede er opgjort ift. personernes arbejdsstedskommune. Figur 1.3: Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder i I alt 7 8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige modtagere af a dagpenge. 6 Tabel 1.: Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i 11 1, fordelt på erhvervsgrupper Erhvervsgrupper 9 3F 1 Antal 4. Antal 4. kvartal 11 kvartal Udvikling fra 11 til 1 Fremstilling % Kontor og adm % Off. service % Privat service % Transport og handel % Akademisk arbejde % I alt % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Akademisk arbejde er inkl. ledelse generelt. 1 Jf. kortlægningen af større anlægsarbejder i. Link: brsyddanmark.dk/viden_om_arbejdsmarkedet/analyser/analyser_1/bygge_anlaegsanalyse.aspx

6 1.. Ledigheden er stabiliseret og langtidsledigheden falder svagt I den første fase af krisen fra 8 til 1 steg ledigheden i kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 1.1 ledige til ca..9 ledige, jf. figur 1.4. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien, hvilket jf. ovenfor øgede ledigheden blandt mænd. I krisens efterfølgende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler, som nævnt, den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige. Derudover stiger ledigheden blandt nyuddannede, der altid er en udsat gruppe i perioder med lavkonjunktur. Samlet set udgør ledigheden i,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end andelen i (6, pct.). Fremadrettet forventes ledigheden i at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 1 til 4. kvartal 14 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 6 personer i, jf. figur 1.4. Figur 1.4: Udviklingen i ledigheden i Fuldtidsledige (sæsonkor.) Fuldtidsledige (faktiske tal) Langtidsledige Fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk Anm.: Antallet af ledige er opgjort i fuldtidspersoner, mens antallet af langtidsledige er opgjort i berørte personer ultimo måneden. Figur 1.: Langtidsledighedsprocenten i a kasser og udviklingen i antallet af langtidsledige i a kasserne fra november 11 til november 1 Andel af fuldtidsforsikrede (pct.) 3, 3,,, 1, 1,, NNF Lederne DSA 3F HK Gns. Metal Faglige Hus ASE Teknikernes KRIFA Lærerne Gns. FOA FTF BUPL, Udvikling fra nov. 11 til nov. 1 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Y aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i november 1 i procent af antallet af forsikringsaktive. X aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra november 11 til november 1. Den stigende ledighed i under krisens første fase har med tidsforskydning også fået antallet af langtidsledige til at stige. Således var langtidsledigheden i steget til ca. 86 personer i slutningen af 1, ca. et år efter ledighedsstigningen var slået fuldt igennem. I perioden herefter er langtidsledigheden faldet svagt i til ca. 84 personer i slutningen af 1. Faldet er sket inden for de a kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase, eksempelvis 3F og NNF. Til gengæld presser nye grupper sig på som langtidsledige, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige. I stiger langtidsledigheden eksempelvis hos FOA, BUPL, Lærerne og FTF, jf. figur 1.. 3

7 1.3. En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst På kort sigt er den store udfordring at få vendt krisen og dermed sikre, at flere ledige kommer i job. På længere sigt er udfordringen dog også at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, så antallet af beskæftigede kan øges, når konjunkturerne forbedres. Denne ambition udfordres i af demografien, hvor der på blot 1 års sigt kan forventes følgende befolkningsudvikling: ca..7 flere i pensionsalderen ca. 4 flere 64 årige ca. 1.9 færre 49 årige ca..3 færre børn og unge Der bliver kort sagt færre til at forsørge flere, og da kommende børne og ungdomsårgange er forholdsvis små, må udfordringerne forventes at fortsætte også på længere sigt end ti år. Figur 1.6: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 1 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche i. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken kan forventes stort set at fastholdes på nuværende niveau i, når effekterne af tilbagetrækningsreformen medregnes. Det skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ledige arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Over de kommende år forventes der således et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet i størrelsesordenen 4. personer og et underskud af faglært og højtuddannet arbejdskraft på stort set samme niveau. I kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Figur 1.7: Andelen af beskæftigede i brancherne i, der er over år i Kultur og fritid Social Rengøring og Informationstjenst. Transport Off. adm Sundhed Undervisning Videnservice Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Finans Andre serviceyd. Ejendomshandel Øvrige I alt 6+ år 6 64 år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Samlet set er ca. 1.8 ( pct.) af de beskæftigede på arbejdspladserne i således over år og ca.. (9 pct.) er sågar over 6 år, jf. figur 1.7. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge i opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4

8 1.4. Antallet af offentligt forsørgede falder i Antallet af offentligt forsørgede i steg med ca..1 personer under krisens første fase. I perioden herefter er antallet faldet svagt, og i november 1 er der ca. 1.3 offentligt forsørgede i. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i (1 pct.) er på niveau med andelen i, jf. tabel 1.3. har dog forholdsvis færre modtagere af a dagpenge og sygedagpenge end i. Der er dog samtidig forholdsvis flere modtagere af kontanthjælp og personer på førtidspension. I løbet af det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i faldet med pct., hvilket ligeledes er på niveau med udvikling i Tabel 1.3: Omfanget af offentligt forsørgede i og, november 1 Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge.4 3,3% 8% 3,7% % Kontanthjælp match ,% 6% 1,% 14% Kontanthjælp match 1.,1% 3%,1% 19% Kontanthjælp match ,3% 6%,9% 6% Kontanthjælp i alt 3.6 4,4% 9% 4,% 11% Sygedagpenge 1.,1% 17%,4% 9% For og revalidering 8,4% 34%,3% % Ledighedsydelse 8,4% 9%,% % Fleksjob 1.3 1,7% 7% 1,8% % Førtidspension 6.7 8,% 1% 8,% 1% Forsørgede i alt 1.8,7%,3%,8% 1,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Opgjort blandt årige. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU, voksenlærlinge) indgår ikke i opgørelsen. I kolonnen med andel årige i angiver rød farve en højere andel end i. I kolonnen med udvikling i angiver rød farve en ringere udvikling end i. Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Erfaringerne viser, at jo længere tid med offentlig forsørgelse des sværere bliver det at komme tilbage i job. De lange forsørgelsesforløb har samtidig store økonomiske konsekvenser for udgiftsniveauet i. Det kan derfor betale sig for kommunen at investere i en indsats, som får de offentligt forsørgede tilbage på arbejdsmarkedet og i job. Det gælder på den ene side om at få de borgere, som allerede har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid tilbage i job. Herunder ved hjælp af praktikker, løntilskud, opkvalificering, støtteforanstaltningerne mv. På den anden side gælder det om at møde nye ydelsesmodtagere med en tidlig og aktiv indsats, der sikrer, at de ikke får lange forsørgelsesforløb, eksempelvis: Uddannelsespålæg til unge Rådgivning og jobsøgningsforløb til ledige Udpegning af gode jobområder Tidlig aktivering i eksempelvis virksomhedspraktik Samarbejde med virksomhederne om delvise raskmeldinger til sygemeldte Figur 1.8: Antal i jobcentrets målgrupper i fordelt efter varighed på offentlig forsørgelse, november år år år Over 3 år Revalidering Ledighedsydelse Kontanthjælp Sygedagpenge A dagpenge Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). ne er indplaceret efter deres aktuelle ydelse. Varigheden af forløbene er målt tilbage til første fulde kalendermåned, hvor personen ikke modtog offentlig forsørgelse. Størstedelen af de personer, som har været offentligt forsørget i lang tid i, er kontanthjælpsmodtagere. Og det er netop de svagere kontanthjælpsmodtagere i match og 3, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse i, jf. figur 1.9 nedenfor.

9 Modtagere af a dagpenge har størst jobsucces i, efterfulgt af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 1 og modtagere af ledighedsydelse. Samlet set har 3 pct. af jobcenterets målgrupper fundet job eller er startet uddannelse i, når der måles et år efter, mens det gælder 31 pct. i. Selvom flere finder job eller kommer i uddannelse i end i, er det dog fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i at sikre: Figur 1.9: Andelen af jobcentrerets målgrupper i november 11, der er i job eller uddannelse i november at flere hurtigt finder job at langtidsledighed forebygges og afhjælpes at flere unge får en uddannelse og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet at de svageste grupper får den rette indsats til at komme tættere på arbejdsmarkedet at det rette match skabes mellem ledige og job/aktivering via virksomhedssamarbejdet Dagpenge Kontanthjælp match Kontanthjælp match el Sygedagpenge 16 Revalidering Ledighedsydelse Gennemsnit Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Job er beskæftigelse som lønmodtager, hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Uddannelse er SU/SVU/ voksenlærlingeydelse. Ledighedsydelsesmodtagere i job er som hovedregel et fleksjob. Jobcenterets indsats for at sikre de største målgrupper uddannelse og job er præsenteret i bilaget i afsnit

10 . Uddannelsesindsatsen over for unge De unge under 3 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 13: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge Siden finanskrisen satte ind i 8 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i. Det er særligt antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, som er steget. I november 1 er ca. 14 pct. af de unge mellem 18 og 9 år i offentligt forsørgede, hvoraf ca. halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, jf. figur.1. På tværs af de syddanske kommuner er der stor spredning i andelen af unge på offentlig forsørgelse. I er de unges forsørgelsestryk lavere end trykket i regionen som helhed (1 pct.). Figur.1: Andel af unge på offentlig forsørgelse i, nov , 13,1 14,4 1, 1,4 16,3 16,6 16,8 18,1 19,4, 18 14,9 16 1, Ærø Odense Kolding Fanø Vejle Varde Vejen Billund Middelfart Sønderborg Aabenraa Tønder Fredericia Haderslev FborgMfyn FborgMfyn Nyborg Langeland Assens Nordfyns Kerteminde Hele landet A dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Revalidering inkluderer forrevalidering. Fleksjobvisiterede er modtagere af ledighedsydelse og personer ansat i fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob kan ikke udsøges i registerdata og indgår derfor ikke i gruppen af fleksjobvisiterede... Udnyt uddannelsespotentiale for alle unge under 3 år Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, er steget med ca. 6 personer (47 pct.) i perioden 8 11, jf. figur. nedenfor. Stigningen skyldes blandt andet, at antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse er fordoblet i blandt andet som følge af at jobcenteret pålægger ufaglærte ledige unge at påbegynde uddannelse. Andelen af ufaglærte ledige unge, som er i uddannelse i er på niveau med andelen i. I 11 var uddannelsesgraden i og således på pct., jf. figur.3 nedenfor. 7

11 Figur.: Antal ufaglærte unge, der påbegyndte en kompetencegivende eller forberedende uddannelse i 8 11 i fordelt på forsørgelse før uddannelsesstart Antal Antal KTH og DGP Uddannelse Selvforsørgende Andet I alt Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Forsørgelse før uddannelsesstart er målt i september før den påbegyndte uddannelse. Figur.3: Uddannelsesgraden (ministermål), blandt ufaglærte unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i perioden januar 11 december Kerteminde Tønder Vejen Fredericia Billund Varde Nyborg Haderslev Middelfart Svendborg Langeland Vejle Assens Sønderborg Faaborg Midtfyn Nordfyns Fanø Kolding Aabenraa Odense Ærø Hele landet Kilde: Jobindsats.dk 1.3. Hvilke grupper af unge lykkes det at få i uddannelse? Ungeindsatsen i er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt at differentiere indsatsen, så den retter sig mod behovene hos de forskellige grupper af unge, jf. figur.4. De ledige unge kan ifølge lovgivningen opdeles i fem grupper bestående af: ca. 6 uddannede unge ca. 46 uddannelsesegnede unge under år ca. 46 ikke uddannelsesegnede unge under år ca. 3 ufaglærte forsørgere ca. 3 ufaglærte 9 årige Figur.4: De unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i fordelt på ungegrupper i 1 Uddannede unge 7 6% Ufaglærte unge, 9 Unge år forsørgere 348 uden udd., 16% 18 9 år 317 1% Uddannelses egnede under år 49 1% Ikke egnede under år 46 % Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Figuren dækker over unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge fra midt maj til midt juni 1. Opdelingen i uddannelsesegnede baserer sig på en skalering udført pba. en gennemgang af ca. ungesager i i 1. Figur.: Andel af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt uddannelse eller job i 11, fordelt på lovgivningsgrupper Udd.Egnede Ikke egnede Unge forsørgere Ufagl., 9 år Uddannede I alt Uddannelse Udd.Egnede Ikke egnede Unge forsørgere Ufagl., 9 år Uddannede I alt Job Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 1, som inden for et år er påbegyndt enten uddannelse eller job. Uddannelse dækker over både forberedende og kompetencegivende uddannelser. 8

12 De mange offentligt forsørgede unge med uddannelse skal i job hurtigst muligt. Det skal blandt andet ske gennem rådgivning om jobsøgning og jobmuligheder samt gennem virksomhedsrettede forløb i praktik og løntilskud. Den centrale ungeudfordring er dog at sikre, at flere af de ufaglærte unge opnår en uddannelse og dermed fremadrettet får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I er det 16 pct. af de unge på kontanthjælp og a dagpenge, der starter en uddannelse i løbet af et år. Det er en lidt større andel end i (1 pct.), jf. figur. ovenfor. I opnås de bedste uddannelsesresultater for de uddannelsesegnede unge under år, som pålægges at tage en uddannelse. Blandt disse unge starter 3 pct. uddannelse. Uddannelsespotentialet skal dog forfølges og udløses i hele ungegruppen og ikke kun blandt de egnede unge under år. Ungegruppen kan således med fordel betragtes tredelt, jf. figur.6. Tredelingen viser, at der er et stort uddannelsespotentiale blandt alle de ca. 83 uddannelsesegnede unge, hvoraf ca. 3 er enten forsørgere eller over år. Et øget samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutionerne, jobcenteret og andre forvaltninger kan være med til: at øge fokus på voksenlærlingeforløb at øge brugen af uddannelsesmentorer at øge fokus på at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg at øge brugen af økonomisk støtte Endelig skal de unge, som ikke umiddelbart er egnede til uddannelse, sikres en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt skaber mulighed for, at de kan påbegynde uddannelse eller deltage på arbejdsmarkedet..4. Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Der er brug for flere praktikpladser i og omegn I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der starter uddannelse. Den øgede tilgang til uddannelse har dog betydet, at det er en udfordring for det syddanske 18 arbejdsmarked at tilfredsstille efterspørgslen efter lærepladser. I er antallet af praktikpladser steget siden krisen, men det har ikke været tilstrækkelig til, at alle unge kan få en læreplads. Det er derfor vigtigt fremadrettet at øge fokus på praktikpladser, således at flere unge kan få en uddannelse. Det er forholdsvis få fagområder der mangler Figur.6: De unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i fordelt på ungegrupper i 1 Uddannede unge 7 6% Ikke egnede unge 7 3% Uddannelses egnede unge % Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Se note til figur.4 Figur.7: Udviklingen i antallet af indgåede lærlingeaftaler månedsvis og antallet af unge som søger en praktikplads i jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 maj 1 sep 1 Indgåede aftaler Praktiksøgende Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger Anm.: Rullende årsgennemsnit

13 praktikpladsaftaler i. Det merkantile er det område, hvor flest mangler en praktikpladser med 8 praktikpladssøgende og det er inden for både detailhandel og kontorområdet. Produktion og udvikling har 1 søgende, mens de øvrige fagområder har 1 søgende. Mange af de ledige unge frafalder den påbegyndte uddannelse Uddannelsesindsatsen for de unge er udfordret af, at mange unge frafalder uddannelse. Frafaldet er større hos unge, der kommer fra dagpenge og kontanthjælp end hos de øvrige unge, jf. figur.8. Desuden er det kendetegnende, at offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelse, oftere vender tilbage til offentlig forsørgelse end andre unge. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med de øvrige politikområder mindske uddannelsesfrafaldet blandt de ledige unge. Før uddannelsesstart handler det om en øget indsats for at vejlede, afklare og motivere den unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Under uddannelsen gælder det støttende tiltag såsom mentorstøtte, personlig assistance, økonomisk støtte, lektiehjælp, kontaktlærer, læsegrupper mv. Ved frafald eller risiko for frafald kan det blandt andet handle om at have et formaliseret efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, så der hurtigt kan udarbejdes en plan for, hvordan den unge kommer tilbage på rette vej. Stigende ledighed blandt nyuddannede Ledigheden for nyuddannede er steget, jf. figur.9. Nyuddannede er dog generelt en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og dermed svært ved at konkurrere om de ledige job med de mere erfarne lønmodtagere. Derfor er ledigheden generelt høj for gruppen uanset konjunktursituationen. De nyuddannedes udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet betyder en øget risiko for langtidsledighed blandt denne gruppe. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at tilbyde de unge praktikpladser og løntilskudsstillinger, hvorved de unge får mere erhvervserfaring og samtidig får mulighed for at skabe sig værdifulde netværk. Figur.8: Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 1 i mdr. mdr. 3 mdr. 4 mdr. mdr. 6 mdr. Unge DGP og KTH : forbered.udd. Unge DGP og KTH : kompet.udd. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 1 mdr. 11 mdr mdr. Andre unge: forbered.udd. Andre unge: kompet.udd. Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været på dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 9, og som inden for et år har påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Figur.9: Andelen af unge (18 9 år) i arbejdsstyrken, der er ledig i hhv. oktober 9 og oktober 1 fordelt på uddannelsesstatus Ufaglært Uddannet 7 Nyuddannet Ufaglært 9 1 Uddannet Nyuddannet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Gruppen af uddannede er ekskl. gruppen af nyuddannede. Nyuddannede i 1 er defineret som unge, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 1 til 3. kvartal 11 samt unge der er i gang med en uddannelse i oktober 11, og som er på dagpenge i august 1. På tilsvarende vis er de nyuddannet opgjort i 9. Arbejdsstyrken er opgjort som antallet af ledige og antallet af lønmodtagere i hhv. august 9 og august 11 1

14 Hver niende ung debuterer tidligt på kontanthjælp Erfaringerne viser, at de unge, som har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, i langt mindre omfang kommer i job og uddannelse end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18 årige, er der en langt større andel, som år senere modtager offentlig forsørgelse end blandt de øvrige unge. Der er således blandt de unge, der debuterede tidligt på kontanthjælp, ca. 7 pct. som modtager offentlig forsørgelse som 3 årige, mens det blandt de øvrige unge blot er ca. 16 pct., jf. figur.1. Figur.1: Unge, der hhv. modtog eller ikkemodtog kontanthjælp som 18 årige og deres forsørgelsesstatus fem år senere Unge på kontanthjælp som 18 årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort medio august 1 for unge, der boede i hhv. og som 18 årige. Figur.11: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer på kontanthjælp, mens de er 18 år gamle Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Året 1 er opgjort for perioden oktober 11 til september 1. Opgjort for unge der boede i hhv. og som 18 årige. Som følge af krisen steg andelen af unge, der starter på kontanthjælp som 18 årige i 1 til ca. 14 pct. i. Siden da er andelen faldet, og i 1 er det hver niende ung, der starter tidligt på kontanthjælp i, jf. figur.11. Ovenstående illustrerer, at en succesfuld ungeindsats må omfatte en indsats for unge under 18 år med henblik på at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet. Det handler blandt andet om tidlig identifikation af udsatte unge, tidlig støtte, gode uddannelsesvalg, rummelige lærepladser, fastholdelse i uddannelse, familierådgivning, SSP samarbejde, forebyggelse og behandling af misbrug, fysiske og psykiske behandlingsforløb mv. En succesfuld indsats kræver således et tæt samarbejde mellem de mange aktører, der i fællesskab har et ansvar over for de svagere unge. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre velfungerende koordination og veldefinerede snitflader mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU, uddannelsesinstitutioner mv. Vigtigheden af at lykkes med indsatsen i skærpes desuden af, at hver ung kontanthjælpsmodtager årligt koster den kommunale økonomi ca. 7. kr. 3 Brobygning til uddannelse Sandsynligheden for at blive ledig falder, hvis en person har en uddannelse. 9 pct. af alle unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse og samtidigt er de den gruppe som oftest falder fra de uddannelser de 3 For en mere detaljeret analyse af de økonomiske konsekvenser af ungeindsatsen henvises til Beskæftigelsesregion (1): Ungeindsatsen i. 11

15 begynder på. Et særlig måde at tilgå denne udfordring er at sætte øget fokus på brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. Særlige elementer i Brobygning til uddannelse er: én fælles uddannelsesplan for den unge, på tværs af jobcenter, UU og erhvervsskolen. screening og undervisning ift. basale læse, skrive og regn færdigheder. én kontaktperson, som fungerer som indgang til kommunen ved opståede problemer. mentorunderstøtning, hvor mentor først slipper den unge, når denne har opnået praktikplads. Brobygningsforløbene foregår i rigtige uddannelsesmiljøer, hvor de unge kan møde og identificere sig med andre unge, der er i gang med en uddannelse... Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge. Fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge: De offentligt forsørgede unge er forskellige og har brug for en differentieret indsats Indsatsen bør sigte på at udløse uddannelsespotentialet blandt alle uddannelsesegnede unge De svagere unge skal via indsatsen løbende bringes nærmere job eller uddannelse Der er behov for at begrænse de unges uddannelsesfrafald ved at styrke fastholdelsesindsatsen Alle redskaber bør anvendes, eksempelvis mentorer, brobygning, efterværn, praktikker, løntilskud mv. En succesfuld ungeindsats kræver et velfungerende samarbejde mellem de mange aktører, som har ansvaret for de unge. Det gælder i forhold til: At modvirke at de unge starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg At klargøre de unge til uddannelse At fastholde de unge i uddannelse At sikre de uddannede unge de bedste jobmuligheder 1

16 3. Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 13: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres I løbet af 1 er der taget en række konkrete initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension og som intensiverer fokusset på førtidspensionsområdet. Et vigtigt initiativ er den nye førtidspensionsreform. Reformen sigter mod, at indsatsen i kommunerne med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Et andet væsentligt initiativ er Brug for alle, som har til formål at skabe en ny udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension i I modtager en lidt større andel af den årige befolkning førtidspension (8, pct.) end i (8, pct.), jf. figur 3.1. Den aktuelle tilgang til førtidspension i er ligeledes højere end i. I 1 tilgik, pct. af de årige førtidspension i mod,4 pct. i, jf. figur 3.1. Tilgangen til førtidspension har dog været faldende i i de seneste år, jf. figur 3.. Figur 3.1: Andel førtidspensionister blandt årige og årligt antal nytilkendelser i december 1 i pct. af de årige Årlig nytilgang i pct årige,8 Gns.,7 Aabenraa Faaborg Midtfyn Nyborg,6 Fredericia Billund Tønder Nordfyns Varde, Langeland Sønderborg,4 Fanø Ærø Vejle Gns. Assens Svendborg,3 Kolding Vejen Odense, Haderslev Middelfart Andel af årige på førtidspension (pct.) Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 3.: Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i, Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Fra 6 8 er tilgangen til førtidspension opgjort på det tidspunkt, hvor personen første gang får udbetalt førtidspension (DREAM). Fra 9 til 1 er tilgangen målt på det tidspunkt, hvor borgeren tildeleles førtidspension (jobindsats.dk). Som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb må der fremadrettet forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension i. Reformen vil betyde, at langt færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, fordi de i stedet 13

17 tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der får førtidspension. Figur 3.3: Andel årige i det seneste års tilgang til førtidspension i, december 1 I er 73 pct. af de nye førtidspensionister over 4 år, jf. figur 3.3. En stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger således hos de over 4 årige. Samtidig er der store gevinster at hente, hvis det lykkes at begrænse tilgangen af personer under 4 år til ordningen, da de ellers vil modtage førtidspension i mange år. For at skabe disse resultater skal personer med høj risiko for førtidspension spottes tidligt, så de igennem ressourceforløb kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver sidste udvej. Hensigten med ressourceforløb er at udvikle borgernes arbejdsevne via et individuelt tilrettelagt forløb med et uddannelses eller beskæftigelsesrettet mål, således at borgeren kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. 3.. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension? Langeland Fanø Nordfyn Tønder Sønderborg Fredericia Odense Vejen Aabenraa Billund Kolding Haderslev Middelfart FborgMfyn Ærø Varde Svendborg Kerteminde Vejle Nyborg Assens Hele landet Kilde: DREAM og egne beregninger år 39 år Det er mange forskelligartede baggrunde for at være i risiko for at tilgå førtidspension. Det stiller krav til indholdet i ressourceforløbene og samarbejdet mellem de mange aktører. Især blandt unge under 4 år tilgår mange førtidspension på grund af psykiske diagnoser. I er det hele 7 pct. af tilgangen, som skyldes psykiske diagnoser, mens det i er 6 pct., jf. figur 3.4. Den store andel unge, der tildeles førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser, viser blandt andet, at det er nødvendigt, at en del af ressourceforløbene tilrettelægges, så der kan skabes resultater for unge med psykiske udfordringer. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension i fordelt efter diagnose og alder, 4.kv11 3kv Under 4 år Over 4 år Under 4 år Over 4 år Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Figur 3.: Den årlige andel, der tilgår førtidspension blandt de forskellige ydelsesgrupper Dagpenge 3 Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 1 11 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 6 uger 13 1 Sygedagpenge over 6 uger Revalidering 16 Ledighedsydelse 1 4 Off.forsørgede i alt Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af ydelsesmodtagere i november 11, som i løbet af et år er tilgået førtidspension. Varigheden af sygedagpengeforløbene er opgjort tilbage fra september 11 til første uge uden sygedagpenge. 14

18 Risikoen for at tilgå førtidspension i er aktuelt størst blandt personer på ledighedsydelse. I løbet af et år tildeles hele 16 pct. af gruppen førtidspension, jf. figur 3.. Det er en markant større andel end i (1 pct.). Blandt sygedagpengemodtagere med lange forløb tilgår 1 pct. førtidspension inden for et år, mens tilgangen til førtidspension for personer med kortere sygedagpengeforløb, er mere begrænset ( pct.). Blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 tilgår 1 pct. førtidspension inden for et år. For de udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 er det relevant med indsatsen Brug for alle. Denne indsats viser, at det er muligt at motivere match 3 ere til fortsat at have et mål om uddannelse eller arbejde. I har ca. 19 pct. af deltagerne i Brug for alle fået et beskæftigelsesrettet tilbud. Risikoen for førtidspension er forholdsvis begrænset for kontanthjælpsmodtagere i match, hvor ca. pct. tilgår førtidspension årligt. Det er måske overraskende i lyset af, at kontanthjælpsmodtagere i match har væsentlige udfordringer udover ledighed, men altså ikke af en karakter, som generelt på kortere sigt fører til førtidspensionering. Brug for alle helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Kernen i "Brug for alle" er, at borgeren mødes af et tværfagligt team, der giver en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov og anbefalinger til indsats. Indsatsen falder typisk inden for beskæftigelse, sundheds og det sociale område med det formål at hjælpe borgeren hen mod et job eller uddannelse. Brug for alle er dermed en forløber for førtidspensionsreformen. For mange kommuner har det tværfaglige element været både nyt og udfordrende. Særligt har man været skepsis over for borgernes møde med det tværfaglige team. Man frygtede, at borgeren ville føle sig intimideret af at skulle sidde over for en række af fagpersoner. Det generelle billede er imidlertid, at hovedparten af borgerne reagerer positivt på at skulle møde det tværfaglige team. Borgerne giver udtryk for, at der endeligt bliver fokuseret på borgeren og ikke på borgerens sag. De føler, at deres situation nu bliver taget alvorligt. I den sammenhæng fremhæver mange jobcentre, de indledende samtaler, hvor sagsbehandleren og borgeren forbereder sig på mødet i det tværfaglige team, som et vigtigt element Mange har risiko for at tilgå førtidspension I de seneste to år har den samlede risikogruppe for førtidspension i været nogenlunde konstant på ca. 3. personer. Der har dog i samme periode været forskydninger mellem de forskellige fødekilder til førtidspension i, jf. figur

19 Udviklingen de seneste to år i er kendetegnet ved: at antallet på kontanthjælp i match er faldet med 8 pct. til personer at antallet på kontanthjælp i match 3 er steget med 6 pct. til 968 personer at antallet på ledighedsydelse er faldet med 1 pct. til 7 personer at antallet af lange sygedagpengeforløb er faldet med 3 pct. til 318 personer at antallet af meget lange sygedagpengeforløb er faldet med 4 pct. til 168 personer Figur 3.6: Udviklingen i fødekilderne til førtidspension i jan 7 apr 7 jul 7 okt 7 jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 apr 1 jul 1 okt SDP over uger SDP 6 uger Ledighedsydelse KTH match 3 KTH match Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Den store risikogruppe for førtidspension i kan betyde, at tilgangen til førtidspension vil stige, hvis ikke der sættes ind, så disse svagere grupper kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er der blandt andet behov for: at identificere risikogrupperne til førtidspension med henblik på en tidlig tværfaglig indsats at målrette og differentiere tilbudsgivningen til de forskellige målgrupper og risikogrupper at styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser 3.4. Fleksjobreformen skaber nye muligheder Reformen af reglerne for fleksjob sigter på at begrænse tilgangen til førtidspension ved at sikre, at de svageste også kan komme i fleksjob. Reformen betyder derfor, at de største løntilskud fremover vil blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den mindste løn, jf. figur 3.7. Fremadrettet vil det derfor være mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere med lav arbejdsevne. Ændringerne gælder kun for nye fleksjob bevilliget efter 1. januar 13. Figur 3.7: Offentligt tilskud til fleksjob ved ny og gammel ordning Offentligt tilskud kr. 3. kr.. kr.. kr. 1. kr. 1. kr.. kr. kr. Højere tilskud i ny ordning kr.. Lavere tilskud i ny ordning ift. /3 tilskud kr. 1. kr. 1. Lavere tilskud i ny ordning ift. 1/ tilskud kr.. Tidligere ordning /3 refusion Tidligereordning 1/ refusion kr.. Ny ordning Indtægt betalt af arbejdsgiver Kilde: Egne beregninger Anm.: Den samlede indtægt er summen af indtægten betalt af arbejdsgiver plus det offentlige tilskud. Indtægt er inkl. evt. pensionsbidrag. Figur 3.8: Ledighedsprocenten blandt fleksjobvisiterede i de syddanske kommuner i november Faaborg Midtfyn Middelfart Ærø Svendborg Odense Fanø Nordfyns Tønder Varde Kolding Vejen Kerteminde Billund Assens Aabenraa Nyborg Vejle Sønderborg Haderslev Langeland Fredericia Hele landet Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Ledighedsprocenten er antallet af personer på ledighedsydelse i procent af alle i fleksjob eller på ledighedsydelse

20 Samtidig er det vedtaget, at nye fleksjob ikke kan etableres på personens hidtidige arbejdsplads, medmindre vedkommende har været ansat i mindst et år efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det vil i nogle tilfælde betyde, at flere fastholdes i job på ordinære vilkår, mens det i andre tilfælde kan medføre, at det bliver nødvendigt at finde fleksjob på en anden arbejdsplads. Ovenstående kan betyde, at der lokalt er behov for at fastlægge en ny strategi i forhold til at understøtte etableringen af nye fleksjob til personer med kraftigt nedsat arbejdsevne og personer, der ikke kan ansættes i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads. Udfordringerne med at finde fleksjob gælder i første omgang især de 7 ledighedsydelsesmodtagere i, som allerede er visiteret til et fleksjob. Disse ledige fleksjobbere udgør 18 pct. af de fleksjobvisiterede, hvilket dog er en lavere andel end i hele ( pct.), jf. figur Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Fokusområder i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Udvikle indsatsen i ressourceforløbene så de på bedst mulig vis kan hjælpe borgerne i retning af arbejdsmarkedet Sikre et velfungerende samarbejde mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsvæsen, virksomheder m.fl. Udnytte mulighederne i den nye fleksjobreform for at få personer med lav arbejdsevne i fleksjob Fokusere på en aktiv indsats til alle kontanthjælpsmodtagere og hvis behov en helhedsorienteret indsats Fokusere på en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, der har høj risiko for førtidspension, bl.a. ved at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding og gennem virksomhedspraktikker til kontanthjælpsmodtagere, eventuelt med en mentor tilknyttet 17

21 4. Bekæmpelse af langtidsledigheden Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 13: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Der skal gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt at have fokus på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Langtidsledigheden i er faldende Udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første fase betød, at langtidsledigheden steg i fra ca. 18 langtidsledige i februar 9 til 87 langtidsledige i januar 11, jf. figur 4.1. I krisens efterfølgende stagnationsfase fra starten af 11 og fremefter er langtidsledigheden faldet i. Det sker på baggrund af en forbedret konjunktursituation i en række af de private brancher. Langtidsledigheden er på den baggrund især faldet i de a kasser, hvor medlemmerne blev hårdest ramt af krisens første fase såsom 3F og NNF, jf. kap. 1. Selvom antallet af langtidsledige i således er faldet med 6 pct. fra januar 11 til november 1 til i alt 8 langtidsledige, udfordres indsatsen aktuelt af stigende langtidsledighed inden for a kasser rettet mod det offentlige, hvor eksempelvis FOA, BUPL, Lærerne og FTF aktuelt oplever stigende langtidsledighed i. Samlet set er langtidsledighedsprocenten i på 1, pct., hvilket er i den lave ende sammenlignet med de øvrige kommuner i, jf. figur 4.. Figur 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige i, jan. 7 nov. 1 Figur 4.: Langtidsledighedsprocenten i i november jan 7 apr 7 jul 7 okt 7 jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Andelen af langtidsledige i procent af arbejdstyrken Selvom langtidsledigheden i således er relativ lav og faldende, er der dog fortsat en gruppe ledige, som har risiko for at miste retten til dagpenge i den kommende periode. 18