GLOBAL VÆKST SYDDANMARK

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK GLOBAL VÆKST SYDDANMARK SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 22 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 3 INDHOLD 1 Resumé: Global Vækst Syddanmark 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Anbefalinger og læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 1 1 Resumé: Global Vækst Syddanmark Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse Projektet er veltilrettelagt og der er en god sammenhæng mellem aktiviteterne og de opsatte målsætninger. Det ville dog have styrket projektet, hvis hhv. rekrutteringsog den afsluttende opfølgningsfase var givet længere tid. Væksthusets ledelse af projektet har været både fleksibel og kompetent. Vi finder det meget positivt, at man aktivt har gjort brug af snitflader til såvel relevante klynger samt lignende programmer i andre regioner, hvor man har hentet inspiration. Der er generelt høj tilfredshed blandt virksomhederne med forløbene og de vurderer overvejende, at deres nye eksportkompetencer vil få betydning for virksomhedens eksportmuligheder. Ligeledes giver virksomhederne generelt udtryk for, at de har fået input til at arbejde videre med deres eksportplaner efter projektperioden. Dog kunne mere opfølgning i projektet have været gavnligt. Resultatskabelse Resultatopnåelse 89% Budgetforbrug 70% Tidsforbrug 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse på 89 % vurderer vi som tilfredsstillende i forhold til tidsforbruget på 81 %. Resultatopnåelsen refererer til opkvalificering af medarbejdere ift. eksport, andel af virksomheder, der vil arbejdere videre med at introducere et produkt på et eksportmarked og/eller øge eksportandelen samt konkrete internationale samarbejder. Det primære her er dog de tillærte kompetencer, som på længere sigt kan skabe succeser og afværge fiaskoer på eksportmarkedet frem for konkrete leads på kort sigt. Effektskabelse Andel af virksomheder, der forventer vækst i eksportandel inden for 1-3 årog som mindst tilskriver dette "i nogen grad" til projektdeltagelse (n=32) Øget eksportandel på 0 til 5 % 13 % 6 til 25 % 31 % 26 til 50 % 19 % 51 til 75 % 16 % 76 til 100 % 22 % Virksomhedernes forventninger til, i hvilket omfang projektet inden for 3 år vil medvirke til at øge deres eksportandele er ganske imponerende. Kun 13 % af virksomhederne forventer en øget eksportandel på 5 % eller derunder, mens 56 % forventer en øget eksportandel på over 25 %. I gennemsnit forventer virksomhederne en gennemsnitlig stigning i årlig omsætning på 2,9 millioner kroner som følge af projektet.

6 2 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Mange små og mellemstore virksomheder med eksport har en tendens til at vælge deres eksportmarkeder og udenlandske kunder på en ret tilfældig baggrund. En virksomhedseksport baseret på tilfældigt opståede eksportmuligheder vil ofte bære præg af en stor spredning og en begrænset volumen, hvilket kan gøre det vanskeligt for en virksomhed at arbejde strategisk med eksport. Behovet hos de små og mellemstore virksomheder for en mere strategisk tilgang til eksport er den udfordring, som projektet Global Vækst Syddanmark forsøger at tage op. Projektet forsøger således at adressere det globale element i Syddansk Vækstforums vision for 2020 om at "Syddanmark i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse samt af virksomheder, der agerer globalt". Formål Formålet med projektet er gennem kompetenceudviklingsforløb at klæde regionens SMV'er inden for Syddansk Vækstforums tre forretningsområder på til at øge virksomhedernes eksportandele og styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Dette kan ske gennem to typer forløb, der retter sig mod to forskellige målgrupper af SMV'er: 1) Klar til Eksport, der er en modningsfase for de virksomheder, der ikke umiddelbart har eksporterfaring, og dermed får en viden om de særlige udfordringer og muligheder, de har og dermed styrker deres muligheder for at kunne eksportere. 2) Vækst via Internationalisering fokuserer på at sikre, at SMV'- erne får det kompetenceløft, som netop er deres udfordring i forhold til det globale marked herunder eksempelvis netværksforløb sammen med andre virksomheder med lignende udfordringer. Projektoplysninger for Global Vækst Syddanmark Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde: Tværgående Ansøger: Væksthus Syddanmark Regionens sagsbehandler: Susanne Gren Svendsen Regionens journalnummer: 12/18646 Budget: DKK 10,2 mio. DKK heraf 6,5 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. januar februar Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver

7 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 3 således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Rekruttering og screening To forløb: 'Klar til Eksport' og 'Vækst via Internationalisering', herunder individuelle og kollektive forløb, markedsbesøg og opfølgning Introduktion af nye produkter/services på eksportmarkederne Nye eksportkompetencer blandt ledende medarbejdere i SMV'er Indgåelse af internationale partnerskaber Større eksportandel blandt SMV'er Større eksportandel blandt iværksættere 3 Overordnet status I forhold til den originale projektansøgning er der foretaget forskellige justeringer i løbet af projektperioden, der skyldes såvel ændring i projektets rammebetingelser som nye erkendelser gjort undervejs i projektet. I perioden mellem indsendelse af ansøgning og tilsagn fik Væksthus Syddanmark en ny, gratis ydelse i form af 'eksport-sparring', som blev konkurrerende med centrale aktiviteter i det oprindelige projektdesign. Derfor indførtes markedsbesøg (det vil sige besøg i de udvalgte lande) som ny aktivitet i projektet, foruden at etablering af netværk med landefokus blev udbredt fra Vækst via Internationalisering til Klar til Eksport. Der skete følgelig en omallokering i budgettet, hvor projektet overførte interne timer (projektledelse, administration) til ekstern konsulentbistand for at have råd til eksterne rådgivere, der kunne stå for markedsbesøg og den lokale matchmaking i Klar til Eksport. Eksportrådet vandt opgaven efter udbudsproces. Det var endvidere den oprindelige plan, at virksomhederne i projektet skulle inddeles efter indsatsområde (et af Region Syddanmarks tre forretningsområder). Man valgte dog i den praktiske tilrettelæggelse at opdele virksomhederne efter mulige eksportmarkeder (lande), da der heri var en større indholdsmæssig fællesmængde mellem virksomhederne. Fremdriftsmæssigt har Væksthuset fået rekrutteret det målsatte antal virksomheder og som det ses i rapportens effektafsnit, er der dokumentation for, at projektet har medvirket til at øge eksportandelen blandt de medvirkende virksomheder. Virksomhederne mener generelt, at aktiviteterne har været af god kvalitet, men projektledelsen selv vurderer, at kvaliteten i projektet kunne have været højere, hvis der var givet lidt længere tid til rekrutteringsfasen og målet for antal deltagende virksomeder havde været mere fleksibelt, så man kunne fokusere mere på de mest relevante og oplagte virksomheder i målgruppen.

8 4 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål De to forløb Klar til Eksport og Vækst via Internationalisering er begge tilrettelagt hensigtsmæssigt, og så de giver virksomhederne et så konkret udbytte som muligt. Begge forløb i projektet består af fire faser: 1) rekrutterings- og afklaringsfase, 2) et kollektivt forløb med andre virksomheder, herunder afholdelse af to 1-dags workshops, 3) en besøgstur til et potentielt eksportmarked, og 4) opfølgning. Fase 2 og 3 er meget målrettede mod at give virksomhederne henholdvis de nødvendige kompetencer og et konkret markedsindblik og mulighed for match med udenlandske partnere, hvilket er noget af projektets vigtigste resultatmål. Sideløbende med de fire faser har der været individuel sparring. Svagheden i projektet er imidlertid, at fase 1 og 4 ikke har haft så stor vægt som ønsket blandt andet på grund af tidsmæssige begrænsninger i projektet. Mulighed for en grundigere rekrutteringsfase med mulighed for større 'kræsenhed' fra Væksthusets side ift. virksomhederne havde været gavnligt ikke mindst ifølge Væksthuset selv. Samtidig ville det have styrket sandsynligheden for effektskabelse, hvis der havde været flere ressourcer til opfølgende sparring med virksomhederne. Disse udfordringer er dog forsøgt taget op via netværksmøder i Vækst via Internationalisering. Organisering & projektledelse Det er evaluators opfattelse, at projektet er ledet kompetent og med stor tilpasningsevne fra projektledelsens side. Vi mener desuden, at man fra projektet side har evnet at inddrage relevante aktører, som ikke direkte medvirkede i projektet, hvor dette har kunne styrke projektets gennemførelse. Nogle eksempler på dette er

9 Andel af virksomheder SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 5 inddragelsen af klynger/aktører inden for de tre forretningsområder (Welfare Tech, CLEAN og Design2Innovate) til at identificere relevante virksomheder til projektet inden for deres respektive områder. På samme måde har projektlederen koordineret med Væksthuse i andre regioner med henblik på at identificere de bedst egnede private rådgivere inden for forskellige områder og at hente inspiration fra andre Væksthuses internationaliseringsprogrammer, hvilket har tilført reel værdi og tjener til projektledelsens ros. Derudover bør nævnes, at virksomhederne via interviews og survey, trods eventuelle kritiske synspunkter, har lagt stor vægt på at fremhæve deres tilfredshed med rådgivningen og kompetencerne hos Væksthusets egne rådgivere. Projektet overses af en styregruppe indeholdende bl.a. klyngerne, DE, Håndværksrådet og AU, som har et klart, nedskrevet kommissorium og mødes cirka halvårligt for at diskutere problematikker og fremdrift i projektet. Kvalitet i aktiviteter Projektets fokus har primært været at klæde virksomhederne bedre på til at begå sig på et konkret eksportmarked. Man har også ønsket, gennem inddragelse af Eksportrådet, at matche virksomhederne med potentielle, lokale samarbejdspartnere. Kvaliteten af projektet skal således særligt ses i lyset af virksomhedernes vurdering af dette. Nedenstående figur viser, at virksomhederne i overvejende grad vurderer, at de har fået tilført relevante kompetencer. Virksomhedernes vurdering af egne kompetencer efter forløbet 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40% 23% 21% 10% 6% 0% 0% = Ingen ændring overhovedet; 7 = I afgørende grad forbedret Vi kan konstatere på baggrund af interviews og survey, at projektet reelt har styrket virksomhedernes kompetence ift. at tilrettelægge eksporttiltag og givet indsigt i konkrete eksportmarkeder. Når det kommer til det helt konkrete udbytte for virksomhederne udtrykker et antal af virksomhederne skuffelse over, at de ikke fik konkrete ordrer ud af deres deltagelse. Dette falder muligvis tilbage på en lidt utilstrækkelig forventningsafstemning, hvilket flere virksomheder også påpeger. Forankring og bæredygtighed Det væsentligste i forhold til at give virksomhederne et bæredygtigt udbytte af projektet er dog i vores optik, at virksomhederne har fået konkrete redskaber at arbejde videre med, herunder kompetencer og viden, som kan anvendes også på andre eksportmarkeder end det konkrete, som virksomheden har fokuseret på i dette projekt. I den forbindelse kan vi konstatere, at de flest virksomheder vurderer, at de har fået nye redskaber eller input at arbejde videre med og at de har tænkt sig at gøre det, ikke mindst. Blandt disse redskaber er at kunne gennemføre en markedsanalyse eller fokuseret partnersøgning selv. Samtidig har flere af de interviewede virksomheder dog givet udtryk for, dels at de godt kunne tænke sig endnu tydeligere input til, hvordan de selv kan arbejde videre med eksportstrategi og opfølgning

10 6 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK på besøg, dels at de gerne så, at Væksthuset afsatte flere ressourcer til konkret opfølgning på markedsbesøgene, hvilket er et ønske, der deles af projektledelsen. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 89% Budgetforbrug 70% Tidsforbrug 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse Resultatopnåelsen for Global Vækst Syddanmark er opgjort på baggrund af de kvantitative målsætninger, der er indmeldt i ansøgningens effektbilag og aftalt via evalueringsoplæget til denne evaluering. Imidlertid er Væksthusets egen survey anvendt til at indhente data på status (se mere herom i afsnit 4.3), hvilket gør nogle af opgørelserne mere indirekte (se note 1-3 nedenfor tabellen). Et simpelt gennemsnit af de tre resultatmål giver en resultatopnåelse på 89 %. Resultatmål Antal medarbejdere, der opkvalificeres til at varetage nye jobfunktioner ifm. eksport Andel af virksomhederne, der vil arbejde videre med introduktion af nye produkter, processer eller serviceydelser til eksportmarkedet og/eller udvide virksomhedens eksportandel inden for 1-3 år efter projektophør Andel af virksomheder i Vækst via Internationalisering, der har indgået internationale partnerskaber i forbindelse med programmet. Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % % 75 % 71 % 2 95 % 50 % 63 % % Note 1: I Væksthusets survey spørges ikke til antal medarbejdere, men om virksomheden forventer, at en eller flere medarbejdere opkvalificeres % af respondenterne svarede bekræftende på dette spørgsmål i survey'en. Ifølge projektledelsen medvirker 1-2 medar- 1 Den konkrete spørgsmålsformulering er, om virksomheden "forventer, at en eller flere personer i virksomheden vil opnå kompetenceløft, som medfører realisering eller udvidelse af eksport og/eller internationale samarbejder inden for de nærmeste 1-3 år?"

11 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 7 bejdere fra hver virksomhed. Vi antager derfor, at 1½ medarbejder har medvirket fra hver virksomhed. 77 virksomheder har deltaget. 77*1½**46% = 53 Note 2: 22 af de 48 respondenter forventer at introducere nye eller tilpassede produkter. Af de resterende 26 forventer 3 ikke nogen vækst i eksportandel. Af de resterende 23 er der 11, der 'slet ikke' eller 'i lav grad' tilskriver den øgede eksportandel projektet. Disse fratrækkes dermed, så der er 12, der forventer en øget eksportandel og tilskriver det projektet. Der er altså 34 virksomheder (22+12), der opfylder dette kriterium. 34/48= 71 %. Note 3: I Væksthuset survey er spørgsmålet, om disse virksomheder allered har indgået partnerskaber, slået sammen med forventninger til samme. 5 af de 8 respondenter i Vækst via Internationalisering (63 %), der har besvaret spørgeskemaet, svare bekræftende herpå. Nærmere kommer vi ikke status. Det er i evaluators optik tilstrækkeligt. Projektledelsen har selv fremsendt følgende refleksion om dette resultatmål: Projektleder vurderer, at målet kan være svært at indfri i løbet af projektperioden. [ ] Vi anbefaler ikke deltagerne at haste sig ind i et partnerskab, men at der ligger grundige overvejelser til baggrund for valget, da et forkert partnervalg kan koste en virksomhed flere års tab på markedet. Der skal opstilles krav til partneren, udarbejdes en partnerprofil og overvejes, hvordan man bedst støtter sin fremtidige partner. Denne del har deltagerne arbejdet med igennem projektet, men for alle lykkedes det måske ikke at finde den rette partner i løbet af projektperioden. Vigtigst er, at de har lært processen og hvad, de skal være opmærksomme på for at identificere den rette partner og skabe et gensidigt udbytterigt samarbejde på sigt. Det er derfor ikke nødvendigvis det bedste mål, at 50% af deltagerne indgår partnerskaber allerede inden for projektperioden, da eksport er en langsigtet proces og det rette valg af partner, herunder f.eks. agent eller forhandler, er udslagsgivende for hele etableringsprocessen på eksportmarkedet." Det kan diskuteres, om de ovenstående tre resultatmål er de mest egnede til at gengive, i hvilket omfang projektet må begragtes som en succes eller ej. Evaluator finder det i hvert fald meningsfuldt også at gengive status i forhold til det resultatmål, fra projektets succeskriterium-skema, der lyder: "75 % af de deltagende virksomheder oplever, at de er kompetente eller meget kompetente ift. internationalisering". Bedste måde at opgøre status herpå er via på spørgsmålet "Har forløbet medvirket til, at I er bedre stillet til at agere på det internationale marked". Her svarer 60 % bekræftende, hvormed resultatopnåelsen er (60 % / 75 %) = 80 %. Aktiviteter og milepæle Budget- og tidsforbrug I forhold til disse har den primære milepæl for projektet været rekrutteringen af virksomheder til de to forløb. Til Klar til Eksport var der 51 tilmeldte og 48, der gennemførte (mod et mål på 50). Til Vækst via Internationalisering var der 32 tilmeldte og 29 forventes at gennemføre (mod et mål på 25). Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 10,2 mio. kr. 7,1 mio. kr. 70 % Tidsforbrug 26 mdr. 21 mdr. 81 % Som det ses af tabellen gennemføres denne slutevaluering cirka 5 måneder før projektets afslutning (efter forlængelse af projektperioden). I lyset af dette giver et budgetforbrug på 70 % og en resultatopnåelse på 89 % ikke anledning til nogen bemærkninger fra evaluator.

12 Andel af respondenter (procent) 8 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse Væksthus Syddanmark gennemfører som standard spørgeskemaundersøgelser blandt deltagerne i deres programmer og projekter. I forbindelse med Global Vækst Syddanmark var der allerede planlagt en elektronisk survey. For at undgå en unødig belastning af de deltagende virksomheder har projektlederen, evaluator og Region Syddanmarks sagsbehandler i fællesskab besluttet, at data fra Væksthus Syddanmarks e-survey erstatter COWIs egen standard-survey i forbindelse med denne evaluering. Dette betyder, at data ikke indhentes på helt samme måde som ellers i disse evalueringer og enkelte spørgsmål udgår. COWI står dog inde for, at Væksthusets metode er tilstrækkelig god og i overensstemmelse med COWIs til at data kan anvendes som i en standard COWI-survey for Region Syddanmark. I forbindelse med evalueringen har Væksthus Syddanmark udsendt et spørgeskema til deltagere i såvel 'Klar til Eksport' som 'Vækst via Internationalisering'. I alt har 77 virksomheder modtaget spørgeskemaet, hvoraf 48 har besvaret det, hvilket giver en svarprocent på 62 %. 40 af disse virksomheder har deltaget i Klar til Eksport, mens 8 har deltaget i Vækst via Internationalisering. I alt har 46 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. 2 Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Nedenstående figur andelen af respondenter, som har deltaget i forløbet Klar til Eksport, der på en svarskala fra 'slet ikke' til 'i meget høj grad' tilskriver deres vækst i omsætning til deltagelse i projektet. 44% 6% 25% 15% 10% Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Som figuren viser, er det over to-tredjedele (69 %), der som minimum mener, at projektet mindst 'i nogen grad' har bidraget til deres vækst i omsætning. Flertallet forventer altså et positivt udbytte på bundlinjen af projektet. 2 De to virksomheder, der ikke har besvaret effektspørgsmålene er taget ud af effektvurderingen, da de har angivet "0 kroner" i nuværende omsætning, hvilket vi tolker som et forsøg på at undlade at svare.

13 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 9 Konkrete effekter Inden for 3 år Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. 3 Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N=46) Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) Realistisk forventning 2,9 mio. kr. Antal nyansatte 1,6 Som det fremgår af tabellen er der en vis forventning til konkrete effekter af projektdeltagelsen. Tallene i ovenstående tabel er justeret for, i hvilken grad virksomhederne, at projektet er anledning til denne vækst (se figuren ovenfor). Tallene dækker over en varians i forventningerne fra 0 kroner til 41 mio. kroner. Derfor er det relevant at tage med, at median-forventningen er cirka kroner i øget omsætning inden for de næste 3 år. På samme måde varierer forventningerne til antal nyansatte mellem 0 og 14 og medianen er her cirka 0,4 nyansatte. Eksport-effekter Den direkte effekt for dette projekt er dog imidlertid snarere væksten i eksport hos de medvirkende virksomheder end omsætning og antal ansatte. Nedenstående figur viser en fordeling af virksomhederne efter, hvor stor en vækst i deres eksportandel inden for de næste tre år, de forventer. Hver enkelt søjle indeholder desuden information om, i hvilket omfang virksomhederne tilskriver denne vækst til projektet. Som det kan ses af figuren, forventer den største andel af virksomheder (31 %) en vækst i eksportandel på mellem 6 og 25 %. Denne andel er dog 22 %, hvis man renser for de virksomheder, der kun 'i lav grad' eller 'slet ikke' tilskriver denne vækst til deres projektdeltagelse. 3 Beregningsmetoden er her en anden end COWIs normale, da Væksthusets spørgeskema ligger til grund. I skemaet spørges i ét spørgsmål til forventninger inden for 3 år til omsætning, antal ansatte og eksportandel, hvorefter der i et separat spørgsmål spørges til projektets bidrag hertil samlet set (der gives ikke mulighed for skelnen mellem de tre effekttyper).

14 Andel af virksomheder 10 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 0% 0-5 % 6-25 % % % % Forventet vækst i eksportandel Effekter i yderområder Ud af de i alt 77 deltagere er 9 virksomheder fra udkantskommuner. Det er forsøgt at rekruttere virksomheder fra yderområderne, men set i lyset af, at rekrutteringen i forvejen har været svær, har det ikke været mulig at øge deltagelsen af virksomheder fra udkantskommuner. Projektledelsen har gennemgået lister over virksomheder i yderområder. Hvor det har været relevant, har de fået direct materiale. Det har dog været en udfordring for projektet at finde nok egnede SMV'er i yderområderne, der har vækstpotentiale og er eksportrelevante og som samtidig havde mulighed for at deltage bl.a. fordi de allerede deltog i andre programmer. I den gennemførte survey er 4 af de 48 respondenter fra en yderområde-kommune svarende til 8 %. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: For blød screening af virksomheder Screening af virksomhederne i projektet har ikke været optimal. Særligt to forhold har gjort sig gældende i denne forbindelse: 1) en uhensigtsmæssig kort screeningsperiode (projektledelsen oplyser, at man havde 14 dage fra tilsagnet forelå til at rekruttere de første 25 virksomheder); og 2) fokus på aktivitetsmålene, som Væksthuset er forpligtet til (antal virksomheder i forløbene) har haft en tendens til at overskygge resultatmålene. Væksthusets egne konsulenter udtrykker selv, at de ville have foretrukket et lavere måltal eller en mere fleksibel tilgang til antallet af virksomheder. Man burde nok fra projektledelsens side have ansøgt om ændring af dette mål for at kunne fokusere mere på at skabe større værdi for et færre antal virksomheder. Til et lignende fremtidigt forløb vil det således være en fordel, hvis der var mulighed for at foretage en udvælgelse blandt virksomheder i målgruppen (fx efter en

15 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 11 mini-ansøgningsrunde og/eller flere individuelle møder), så fokus i endnu højere grad ville være på 'kvalitet frem for kvantitet' og der i højere graf blev styret efter resultatmål (øget vidensniveau, øgede kompetencer ift. anvendelse af eksportredskaber m.v.). I dette projekt har man fokuseret meget på virksomhedernes vilje og lyst til eksport, men det ville styrke kvaliteten, hvis man i højere grad kunen screene virksomhederne efter deres vurderede evne og potentiale. I tillæg hertil kunne man overveje en 'stop-go'-tilgang, hvor virksomhederne blev vurderet et antal gange i forløbet med mulighed for at afkoble dem forløbet, hvis de ikke selv bringer de nødvendige ressourcer i spil. Alternativt til 'stop-go'-tilgangen kunne man overveje differentierede forløb i mere og mindre intensive forløb. Læringspunkt 2: Forretningsområdernes kritiske masse Læringspunkt 3: Længere opfølgningsfase Problematikken omkring målet for antal deltagende virksomheder går lidt igen i forhold til fokus på Regionens tre forretningsområder. På eksempelvis det velfærdsteknologiske område er nogle af Regionens virksomheder ifølge Væksthuset endnu ikke så langt fremme i forhold til eksport-orientering. Dette gør det vanskeligt at rekruttere en kritisk masse af virksomheder fra dette område. Her vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, hvis et lignende fremtidigt projekt koncentrerer midlerne om nogle færre virksomheder, som dermed kan modtage mere støtte. Dermed vil der også være øget sandsynlighed for at skabe succeshistorier, som igen vil få en afsmittende effekt på andre virksomheders motivation til at forsøge sig med eksport. Denne anbefaling er især relevant, hvis det påtænkes at gøre gentage projektet i en lignende form. Som beskrevet i afsnittet om 'forankring og bæredygtiged' er der mange virksomheder, der giver udtryk for, at de har tænkt sig at arbejde videre med de tillærte eksportværktøjer og strategi i forhold til konkrete markeder. Dog har såvel Væksthusets egne konsulenter som virksomheder i forbindelse med interviews udtryk ønske om, at der var flere ressourcer til opfølgning efter markedsbesøg. Dette ville betyde meget i forhold til at få virksomhederne det sidste stykke mod mål og dermed skabe nogle succeshistorier, som virksomhederne selv kan bygge videre på og kopiere på andre markeder. Dertil kommer I vores optik, at en længere opfølgningsfase ville give Væksthusets konsulenter bedre mulighed for at indsamle læring fra virksomhederne om deres situation efter markedsbesøgene. Hvilke udfordringer er de stødt på? Værdifuld læring kan opsamles på tværs af virksomheden og bruges fremadrettet i lignende projekter. Væksthuset gør allerede en god indsats via survey, men det ville give en langt mere detaljeret og brugbar viden, hvis der kunne følges systematisk op via individuelle konsultationer. Læringspunkt 4: Samarbejde med Eksportrådet Det har været en erkendelse i projektet, at den indkøbte ydelse hos Eksportrådets handelsmedarbejdere på de medvirkende danske repræsentationer på eksportmarkederne har været af meget forskellig kvalitet. Dette kan der være fornuftige årsager til. Men desuanset kan vi konstatere, at der i flere tilfælde har været stor forskel mellem virksomhedernes forventninger og deres udbytte. Dette handler naturligvis ikke mindst om forventningsafstemning. Men i det fremtidige samarbejde med Eksportrådet bør man for begge parters skyld forsøge at indgå mere præcise aftaler om indhold og udbytte af leverancer samt tidsfrister herfor. Dermed bliver det også nemmere at kommunikere over for virksomhederne, hvad de kan forvente, og hvad de ikke kan forvente.

16 12 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. Andel af virksomhederne, der vil arbejde videre med introduktion af nye produkter, processer eller serviceydelser til eksportmarkedet og/eller udvide virksomhedens eksportandel inden for 1-3 år efter projektophør I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet 75 % 71 % - - Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen Antal medarbejdere, der opkvalificeres til at varetage nye jobfunktioner ifm. eksport Andel af virksomheder i Vækst via Internationalisering, der har indgået internationale partnerskaber i forbindelse med programmet. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet % 63 % - - EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet

17 SLUTEVALUERING AF GLOBAL VÆKST SYDDANMARK 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]