BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO"

Transkript

1 BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar

2 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar Arragører: Købehavs Bradvæse, Beredskabsceter Aalborg, Odese Bradvæse, Aarhus Bradvæse Falck, Foreige af Kommuale Beredskabschefer, Beredskabsforbudet, DOBL, FOA Fag og Arbejde, Ladsklubbe For Deltidsasatte Bradfolk Politisk asvarlig i FOA: Reier Burgwald Redaktio: Jeaette Sadberg Bosse Tekst: Mariae Schjøtt Rohweder (DJ) Fotos: Købehavs Bradvæse Layout: Bete Stese Christese, Girafisk Desig Produktio & Tryk: Pjec1hede & FOAs trykkeri 2

3 idhold Idledig Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bradfolks sikkerhed og sudhed EN VIGTIG UDFORDRING... side 4 Kræftforskig MYTER, VIDEN OG MANGE GÅDER På baggrud af idlæg ved Johi Hase, Kræftes Bekæmpelse... side 6 Arbejdsskadestyrelse KRÆFT SOM ARBEJDSSKADE På baggrud af idlæg ved Rikke Nisse, Arbejdsskadestyrelse... side 10 Bradvæseet TVIVLEN SKAL KOMME BRANDMÆNDENE TIL GODE På baggrud af idlæg ved Jakob Vedsted Aderse, beredskabschef i Købehav... side 14 Arbejdsmiljølove ANSVARLIGHED OG FORSVARLIGHED På baggrud af idlæg ved Jes Skovgaard Lauritse, Arbejdstilsyet... side 18 Arbejdsmiljø og tekologi RIGTIGT UDSTYR ØGER SIKKERHEDEN På baggrud af idlæg ved Peter Metz, Dräger Safety Damark... side 20 Arbejdsmiljø og forskig BRANDRØG ER SUNDHEDSSKADELIG På baggrud af idlæg ved Niels Ebbehøj, Arbejdsmedicisk Kliik Bispebjerg side 22 Kapitel 7 PANELDEBAT... side 24 Kapitel 8 ANBEFALINGER... side 28 Evt. Mere materiale og relevate liks... side 30 3

4 idledig Bradfolks sikkerhed og sudhed EN VIGTIG UDFORDRING Nogle jobs er farligere ed adre. Og der er ige tvivl om, at arbejdet som bradmad idebærer mage forskellige faremometer og stor risiko for at pådrage sig skader og sygdomme. Samfudet er helt afhægige af bradfolkees idsats. Bradfolk redder dyr, meesker og værdier. Og i dette værdifulde arbejde er bradfolk udsat for mage forskellige påvirkiger og ofte mage påvirkiger på e gag. Bjare Laustse (S) åbede videskoferece om sammehæg mellem bradbekæmpelse og risikoe for udviklig af kræft med disse ord: Regerige aerkeder, at det er e stor og vigtig opgave at forebygge, at bradmæd bliver syge eller kommer til skade uder udførelse af deres arbejde. Når bør seder deres forældre på arbejde, skal de også kue forvete, at de kommer helskidede hjem ige. Bjare Laustse påpegede videre, at i forhold til hvorda redigsarbejdet fremover skal orgaiseres, er der idgået et toårigt bredt politisk forlig. E aalyse fra kosuletfirmaet Deloitte er kommet med forskellige modeller bladt adet med besparelsespotetiale i størrelsesordee millioer kroer. De rapport gav mildt sagt e vis opstadelse hos de kommuale redigstjeester. Vi har derfor besluttet at edsætte et udvalg, hvor repræsetater for beredskabsområdet samme med politikere ka være med til at lægge steee til fremtides redigstjeeste her i ladet, sagde ha. I de seeste tid har der været sat ekstra fokus på e evetuel sammehæg mellem bradbekæmpelse og risikoe for at udvikle kræft. Der er rejst mage spørgsmål, som har krav på svar. Nogle af dem blev givet på koferece, der blev afholdt på Christiasborg de 22. jauar. Koferece var arrageret af e lag række af de parter, der i det daglige er ivolveret i eller har asvar for bradfolks sikkerhed og sudhed. Dee rapport er e opsamlig af idlæg og diskussioer, og bagerst er e liste over ogle af de mage fokuspukter, ideer og forslag, koferece også bød på. Formålet med at mødes var at dele eksisterede vide om sammehæge mellem kræftrisiko og bradbekæmpelse og måske få svar på ogle af de cetrale spørgsmål: Hvad ved vi om kræftrisikoe? Er det muligt at forbygge sygdomme bedre? Hvilke muligheder er der for skadesgodtgørelse, hvis ma er blevet syg? Hvorda bruges de tekologiske udviklig idefor området bedst muligt? Osv. Der kommer hele tide mere vide, ma bliver dygtigere til at forudse og forebygge, og der er ige tvivl om, at ma også hele tide bliver mere opmærksom på at skabe det psykiske arbejdsmiljø, der ka fremme e optimal adfærd. For at sikre, at der vejledes godt ok og på baggrud af de yeste vide, har Beskæftigelsesmiistere bedt Arbejdsskadestyrelse og Arbejdstilsyet om e redegørelse på området, som skal afdække yderligere vide om mydighederes rolle. Det skal afklares, om der er e sammehæg mellem deres sygdom og påvirkigere på jobbet. Der 4

5 ka gå lag tid fra e bradmad har været udsat for e kræftfremkaldede påvirkig, til kræfte bryder ud. Regerige fjerede derfor sidste år forældelsesfriste på 30 år, så der ikke lægere er e tidsmæssig barriere for, om ma ka få aerkedt kræft som e arbejdsskade og få erstatig. Det er et lille skridt i de rigtige retig. Me der er mage flere skridt at gå, og christiasborgkoferece var med til at kaste lys over de vej, der veter, hvis ma vil vide mere om og blive bedre til at forebygge, at bradfolk får kræft af at passe deres arbejde. Arragørere af koferece Købehavs Bradvæse Beredskabsceter Aalborg Odese Bradvæse Aarhus Bradvæse Falck Foreige af Kommuale Beredskabschefer Beredskabsforbudet DOBL FOA Fag og Arbejde Ladsklubbe For Deltidsasatte Bradfolk 5

6 KAPITEL 1 Kræftforskig MYTER, VIDEN OG MANGE GÅDER På bagrud af idlæg ved Johi Hase, Kræftes Bekæmpelse Via aviser og TV får vi æste dagligt at vide, at et eller adet i vores hverdag er kræftfremkaldede. Kræft er e sygdom, vi har fokus på, me også e sygdom som vi lagtfra keder alle årsager til, og som samtidig er omgærdet af mage myter. For at skabe overblik i jugle af iformatioer, har WHO side midte af 1960 ere i Iteratioal Agecy for Research o Cacer (IARC) opsamlet eksisterede iteratioal vide og vurderet om bestemte påvirkiger øger risikoe for kræft. IARC blev i starte etableret for at forske i kræft, me side 1970 har formålet været at idsamle og systematisere de vide, forskere over hele verde producerer. Side IARC publicerede de første rapport i 1972, er der kommet i alt 106 rapporter, og i 2007 kom de første rapport om bradbekæmpelse og risikoe for kræft. E tredjedel får kræft E tredjedel af alle meesker får kræft i løbet af livet fortalte seiorforsker Johi Hase fra Kræftes Bekæmpelse og ha fortsatte: Der går typisk år, fra ma har været udsat for e kræftfremkaldede påvirkig, til kræfte viser sig. Dette lage tidsrum gør det vaskeligt etydigt at koble årsag og virkig. Desude opstår kræft oftest ikke blot af é me af mage forskellige påvirkiger, og der er tale om mage forskellige kræftsygdomme, som alle har forskellige årsager og kræver forskellig behadlig. Halvdele af årsagere er kedte WHO s arbejde med at samle forskigsresultater har bidraget til at øge forståelse af sammehæge mellem påvirkiger og udviklig af kræft. I dag kedes årsagere til mellem e tredjedel og halvdele af alle kræftsygdomme. Det betyder dog omvedt, at årsagere til de resterede halvdel fortsat er ukedte, sagde Johi Hase. Det vurderes, at omkrig 4-5 procet af alle kræfttilfælde skyldes påvirkiger i arbejdsmiljøet. De bedst kedte arbejdsrelaterede sammehæg er asbest og risikoe for luge- og lugehidekræft, som stadig tæller et stort atal tilfælde, efter at asbest er blevet forbudt. Ha fortsatte: Selvom arbejdsmiljøet geem de seeste år er blevet meget bedre, er der parallelt hermed også kommet y vide om ye mulige kræftfremkaldede påvirkiger i arbejdsmiljøet. Det seeste væsetlige skud på stamme er e mistake om, at der er e sammehæg mellem kræft og atarbejde. Arbejdet i IARC Rapportere fra IARC bygger på vurderiger af iteratioal forskig. I praksis fortages hver vurderig i e arbejdsgruppe, der består af ca af de bedste iteratioale, uafhægige forskere med forstad på etop de påvirkig der øskes vurderet. Forudsætige for at e arbejdsgruppe går i gag med at vurdere, om e påvirkig ka være kræftfremkaldede, er, at der er e begrudet mistake. I arbejdsgruppe beskrives de aktuelle påvirkig deræst meget detaljeret på baggrud af idsamlet vide, der bygger på: Epidemiologiske (befolkigs-) udersøgelser Forsøg med dyr Biologisk vide 6

7 Detaljeret kotrol af rapportes idhold betyder, at der ogle gage ka gå tre år, fra arbejdsgruppe er færdig, til rapporte udkommer. De overordede koklusio rubriceres i e af de fire grupper, som er beskrevet i faktabokse, forklarede Johi Hase. Fokus på bradbekæmpelse og kræft E bradmads arbejdsdag er lagt fra blot ild og røg. I de iteratioale litteratur er det vurderet, at midre ed 5 procet af bradmæds arbejdstid ormalt bruges til bradslukig i omgivelser, hvor de ekelte itesivt ka udsættes for kræftfremkaldede påvirkiger. Johi Hase pegede på, at e meget varieret arbejdsdag med mage forskellige påvirkiger komplicerer opgave med at fide ud af, om bradmæd er særligt udsat for påvirkiger i et omfag, der ka give kræft. Hvad er kræft? fakta Ukotrolleret cellevækst syge celler, der spreder sig Dødelig sygdom, hvis ikke de behadles Mage år fra påvirkig til evetuel sygdom Ca. hver tredje i Damark får diagose i løbet af livet Mage forskellige sygdomme med forskellige årsager kedte og ukedte Årsagere er kedte for procet af alle kræftsygdomme Omkrig 4-5 procet af alle kræftsygdomme skyldes arbejdsmiljøpåvirkiger Voksede atal kræftsygdomme RISKOFAKTORER FOR BRANDMÆND fakta Røg og gasser fra brad Fx beze, 1,4-butadie, formaldehyd, PAH Dieseludstødig Bygigsmaterialer Fx asbest og kvarts Natarbejde døgrytmeforstyrrelser 7

8 Udersøgelser med alarmklokker I 1990 kom de hidtil eeste daske udersøgelse af bradmæds kræftrisiko. Udersøgelse var baseret på 886 persoer, der i 1970 var beskæftiget som bradfolk og e kotrolgruppe med ca persoer med fysisk hårdt arbejde. Udersøgelse viste, at 21 i udersøgelsesgruppe døde af kræft over e tiårig periode. Det svarer til 20 procet øget risiko i forhold til kotrolgruppe, hvilket er relativt beskedet. Lugekræftrisikoe var øget med 60 procet baseret på 9 tilfælde. I 2006 lavede Grace LeMasters og kolleger e samlet vurderig af 32 iteratioale udersøgelser af bradfolk og kræft. Dee vurderig var mere alarmerede og afslørede e øget risiko for e række kræftformer, fx var risikoe for testikelkræft fordoblet, sagde Johi Hase. Udersøgelse kokluderede, at der er e sammehæg mellem arbejdet som bradmad og flere forskellige kræftformer. Forskere kokluderede, at resultatere rejste det røde flag og uderstregede, at der både er behov for at udvikle beskyttelsesudstyr, så bradfok ka udføre deres arbejde ude risiko og for mere vide om sammehægee mellem arbejde og kræft. IARC s rapport IARC s rapport fra 2007 bygger på de samme udersøgelser som de foregåede plus lidt flere. I alt 42 udersøgelser idgik i arbejdet Testikelkræft, prostatakræft og No-Hodgkis lymfom er de tre kræftformer, der skiller sig mest markat ud, forklarede Johi Hase. Der er flest kræfttilfælde, bedre dokumetatio og midre variatio i resultatere fra forskellige lade med forskellige arbejdsforhold. WHO s koklusio er, at bradmæd muligvis har e øget kræftrisiko, og bradbekæmpelse er rubriceret i gruppe 2B. Udersøgelser efter 2007 E udersøgelse fra 2010 bladt de bradmæd, der i ca. ti måeder ryddede op i New York efter agrebet 11. september 2001, viste ige øget kræftrisiko i forhold til e kotrolgruppe af bradmæd, VELDOKUMENTEREDE SAMMENHÆNGE fakta Fra 1972 til 2012 har IARC vurderet i alt 953 påvirkiger. De fordeler sig således: Gruppe 1 Kræftfremkaldede for meesker Gruppe 2A Sadsyligvis kræftfremkaldede for meesker Gruppe 2B Muligvis kræftfremkaldede Gruppe 3 Ikke klassificerbar Gruppe 4 Sadsyligvis ikke kræftfremkaldede 109 påvirkiger 65 påvirkiger 275 påvirkiger 503 påvirkiger 1 påvirkig 8

9 som ikke deltog i oprydigsarbejdet, sagde Johi Hase. Ha fortsatte: Der er dog tale om e kort opfølgig på ca. ti år. Til gegæld uderstregede også dee udersøgelse, at bradmæd geerelt har øget risiko for prostata- og testikelkræft, uaset om de deltog i oprydige efter 11. september eller ej. I april 2013 vetes e y stor ordisk udersøgelse, som bygger på data fra folketælligere i de fem Nordiske lade. Her har ma ikke set på dødelighed me på kræftsygelighed. Udersøgelse bygger på 15 millioer persoer (heraf 2 millioer daskere) mellem år, som er fulgt i de atioale kræftregistre. Af disse er bradfolk. Af de ti kræftformer, der har været æret mistake til, er der i dee udersøgelse øget risiko for modermærke- og prostatakræft. Mes ige af de øvrige ævte kræftformer er øget. Mage gåder Lige etop de tre kræftformer, der ser ud til at være øget risiko for hos bradmæd, keder ma stort set itet om årsagere til. Hverke kemikalier eller adre påvirkiger i arbejdsmiljøet kedes med sikker hed som årsag til disse kræftformer. De eeste årsag, der kedes til testikelkræft er, hvis testiklere kommer set ed i puge. Prostatakræft, som er de hyppigste kræftform også for mæd geerelt er fortsat e gåde med hesy til årsager, fortalte Johi Hase. Om No-Hodgkis vides det, at beze som fides i de røg som bradmæd udsættes for, samt radioaktiv strålig, kemoterapi, og edsat immuforsvar fx ved trasplatatio, ka øge risikoe. Ma kue tro, at bradfolk har øget risiko for lugekræft, fordi røg ideholder tjærepartikler, der er kræftfremkaldede, me det er ikke tilfældet og ka måske skyldes, at beskyttelse er god eller, at ekspoerige for røg trods alt er kort. Natarbejde og kræftrisiko Johi Hase pegede på, at atarbejde som ævt er e af de faktorer, ma først for yligt er blevet opmærksom på. Udsættes ma for lys om atte, forstyrres døgrytme, heruder produktioe af hormoet melatoi, som beskytter mod kræft. Desude ka søvforstyrrelser edsætte vikige af det aturlige immuforsvar, mes livsstilsædriger ka medføre øget alkoholidtag, rygig samt midre sol (D-vitami) og fysisk aktivitet. Sammehæg mellem atarbejde og prostatakræft og o- Hodgki s lymfom, er idtil videre mistaker, der ku er uderbygget af relativt få udersøgelser. Koklusio Om bradbekæmpelse og kræftrisiko ka det kokluderes, at: der eksisterer relativt mage, æste 50 udersøgelser, me der magler gode udersøgelser af bradfolks risiko for at udvikle kræft der er tale om e yderst kompleks påvirkig hovedpåvirkige kommer fra kemiske stoffer og partikler og stemmer ikke godt overes med det forvetede kræft i luger og uriveje der er øget forekomst af kræft i testikler, prostata samt No-Hodgkis sygdom, som ikke ka forklares på ade vis bradbekæmpelse i IARC er rubriceret i gruppe 2B muligvis kræftfremkaldede adre årsager ka være atarbejde der er behov for yderligere forskig 9

10 KAPITEL 2 Arbejdsskadestyrelse KRÆFT SOM ARBEJDSSKADE På baggrud af idlæg ved chefkosulet Rikke Nisse, Arbejdsskadestyrelse Da presse begydte at skrive om bradmæds øgede kræftrisiko i efteråret, kue ma også læse om sager, hvor sygdomme aldrig var blevet ameldt som e arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelse. Ameldelsesfrekvese har igeem åree været meget lav. 8 sager fra har Arbejdsskadestyrelse tidligere kue otere sig, og som chefkosulet Rikke Nisse udtrykte det: Det er ikke mage, og det er rigtigt ærgerligt, hvis mage bradmæd har kræft, som kue være e arbejdsskade, me som ikke er blevet ameldt. Som led i sikrige af, at få ameldt kræfttilfælde hos bradmæd til Arbejdsskadestyrelse idgik fagforbudee i et samarbejde med Arbejdsskadestyrelse om at få gjort opmærksom på mulighedere for ameldelse til Arbejdsskadestyrelse. Dee opmærksomhed har betydet 49 ye ameldelser som Arbejdsskadestyrelse u er i færd med at behadle. Arbejde og kræft Kræft som e arbejdsskade er som udgagspukt de kræftformer, der er hørede til IARC s gruppe 1 eller 2A (se faktabokse på side 8 i forrige kapitel), år ma har været udsat for bestemte påvirkiger på arbejdet. Adre kræftformer efter adre belastiger ka Arbejdsskadestyrelse forelægge for Erhvervssygdomsudvalget til vurderig af, om de kokret ka aderkedes som arbejdsskader. Udvalget er sammesat af arbejdsmarkedets parter samt repræsetater fra Sudhedsstyrelse og Arbejdstilsyet og ka tage stillig til, om kræfttilfælde udelukkede eller i overvejede grad ka være arbejdsrelateret, forklarede Rikke Nisse. E af de kræftformer, der er sikker vide om, og som ma hovedsageligt har beskæftiget sig med i Arbejdsskadestyrelse, er lugekræft eller lugehidekræft. I disse sager er der ikke de store problemer med at få aerkedt arbejdsskade, hvis ma har været udsat for asbest. De ye ameldelser omfatter e mægde forskellige kræftformer mave, tarme, edetarm, strube, svælg, hals, hjere hvor der ka være e arbejdsmæssig sammehæg, sagde Rikke Nisse. Særlig ehed til bradmæd De mage ameldelser om bradmæd, der har fået kræft, har betydet, at Arbejdsskadestyrelse har edsat e særlig ehed til behadlig af de ye sager, både for at sikre de ødvedige ekspertise og e hurtig sagsbehadlig. Med e særlig idsats er det muligt at sikre, at eksakt vide eller statistisk øget risiko ka komme med i vurderige. Mage af bradmædee, der har fået kræft, har ofte været udsat for kemikalier og adre påvirkiger i mage år. Ikke ku i forbidelse med brad, me også efterslukig, dieseldampe og kemiske stoffer, der stammer fra brade, sagde Rikke Nisse. Derfor er det vigtigt at få beskrevet arbejdets omfag og karakter, og medtage iformatio om fx særligt store brade i periode, på kemiske fabrikker eller ligede. Et spørgsmål om tid At få aerkedt kræft som e arbejdsskade er komplekst, ikke ku på grud af maglede vide om sammehæg mellem arbejde og risiko, me også 10

11 TAB AF VIDEN? Sage helægges, år der ikke er oge at udbetale pegee til. Er det ikke tab af vigtig vide? Der kue jo være tale om kræftsygdomme, der ville have været aerkedt. Alla Resgaard, Ladsklubbe for deltidsasatte bradfolk DE FAKTUELLE TAL fakta Sager i Arbejdsskadestyrelse (57 i alt) 49 ye ameldelser 8 tidligere idetificerede sager 1 sag af de tidligere modtage sager er aerkedt (2004) 6 ye (+8) sager er afsluttet 2 afvist 1 helagt efter øske fra tilskadekome 3 afsluttede, ige erstatigsberettigede fordi mage kræfttyper er mage år om at udvikle sig, og først viser sig, år de pågældede har forladt arbejdsmarkedet. Ofte vil de meesker, der amelder kræft som e arbejdsskade, være meget syge, ja termiale. Det stiller særlige krav til behadligstide i Arbejdsskadestyrelse, fortalte Rikke Nisse. Det er muligt at sede læger fra arbejdsmedicisk kliik ud i hjemmet. Der er desude kort respostid på speciallægeerklæriger, og ude om Erhvervssygdomsudvalget ka styrelse behadle e sag som e formadsafgørelse og ide for få dage tage stillig til mulig aerkedelse. 11

12 ARBEJDSSKADESTYReLSENS OPBYGNING fakta Arbejdsskadelove er et forsikrigssystem Omfattet af love = ret til ydelser Persolige ydelser eller ydelser til efterladte Ka ige modtage ydelsere efter love (tilskadekome eller efterladte) helægges sage ude behadlig 12

13 Sagsbehadlige fakta 1. Ameldelse Starte på e skadessag er e ameldelse til Arbejdsskadestyrelse. Oftest kommer ameldelse fra de pågældedes ege læge. Læge har pligt til amelde, hvis ha eller hu har e mistake om, at kræfte ka være arbejdsrelateret. Det er også muligt for de ekelte selv at amelde skade. 2. Idledigsvis afklarig Det æste skridt er at afklare, om der er efterladte, hvis de pågældede er afgået ved døde. Er der ige til at modtage e mulig erstatig, helægges sage. 3. Arbejdsmæssig belastig De arbejdsmæssige belastig afdækkes. De pågældede bradmad sedes til arbejdsmedicisk kliik for e ærmere udersøgelse. Lægere tager stillig til, om der er tale om e relevat kræftsygdom, og viser det sig, at der er mulighed for aerkedelse, er opgave at fide ud af, om de arbejdsrelaterede påvirkig ases for at have været tilstrækkelig. 4. Ekspertudtalelse Styrelse ka, hvis ikke de har relevat vide, idhete ekspertudtalelse, der beskriver hvilke type sygdom, der er tale om, hvilke kedt vide, der er til rådighed, hvilke påvirkiger, de pågældede bradmad har været udsat for, og om der er kokurrerede påvirkiger af kræftrisikoe, fx tobaksrygig. 5. Erhvervssygdomsudvalget Sager forelægges ku Erhvervssygdomsudvalget i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at tage stillig, eller hvis praksis skal afklares. Alle sager, der er afgjort som formadsafgørelser forelægges udvalget til orieterig. Vide om årsagssammehæge og belasiger fra alle sagere både dem, der forelægges udvalget til behadlig, dem der forelægges til orieterig og de admiistrativt behadlede sager bliver samlet samme og videregivet til Erhvervssygdomsudvalget efterhåde som vide og praksis afklares. 6. Erstatig Aerkedelse af kræft som e arbejdsskade idebærer godtgørelse for varigt mé, fx tab af legemsdele eller psykiske følgesygdomme. Desude får ma erstatig for tab af erhvervseve, hvis ma er erhvervsaktiv. Ved død er det muligt at få udbetalt et egagsbeløb og erstatig for tab af forsørger. Pegee går til ægtefælle eller bør uder 18 år eller 21 år, hvis de stadig er uder uddaelse. 13

14 KAPITEL 3 Bradvæseet TVIVLEN SKAL KOMME BRAND- MÆNDENE TIL GODE På baggrud af idlæg ved Jakob Vedsted Aderse, beredskabschef i Købehavs Bradvæse Et egelsk forsikrigsselskab har listet farlige job op, og jobbet som bradmad ligger ifølge beredskabschef ved Købehavs Bradvæse, Jakob Vedsted Aderse højt på liste. Vi er dem, der går id, år adre løber skrigede ud, sagde ha. Og hos Købehavs Bradvæse aerkeder vi, at det er farligt at være bradmad. Det er e fælles virkelighed, der ikke giver aledig til koflikt mellem arbejdsgiver og -tager. Vi har alle et øske om at gøre arbejdspladse så sikker og arbejdsmiljøet så godt som muligt. I diskussioere om, hvorvidt bradmæd har e øget risiko for at udvikle kræft er der mage måske er og muligvis er. Mi holdig er, at tvivle skal komme bradmædee til gode, sagde Jakob Vedsted Aderse. Vi bakker selvfølgelig op om flere udersøgelser, me det er lige så vigtigt at miimere risici geem et godt arbejdsmiljøet, efteruddaelse og træig. Forebyggelse og beskyttelse Der sker stadig såvel e forbedrig af forebyggelse og beskyttelsesvær som e ædrig i holdiger og kultur. Tobak og alkohol er forsvudet ud af arbejdspladse, og i dag er tilgage til forebyggelse meget mere bevidst og professioel. Rigtigt avedt, er det med det materiel, ma har i dag, muligt at beskytte sig 100 procet mod skadelige stoffer i røg og luft. I det daglige er det de gode rutier, der øger sikkerhede og forebygger skader og sygdom. Og gode rutier er ifølge beredskabschefe alles asvar. Ma skal altid være si ege sikkerhedsrepræsetat, sagde ha. De perso, der står på gade, har ige chacer for at se, hvad der foregår ide i et brædede hus. Strategipla Side 2010 har Købehavs Bradvæse arbejdet med e strategipla, hvor et godt arbejdsmiljø og sikkerhed er prioriterede pukter. Det forudsætter vilje til dialog og til at evaluere også år det ikke går efter boge. E kritisk evaluerigskultur er ifølge beredskabschefe vigtig for sikkerhede. Vi har fx evalueret ogle af de store brade i Købehav, for at blive klar over, hvorda vi gør det bedre æste gag, sagde ha. På de måde ka vi udvikle vores fag og styrke e udvikligskultur. Det er et fag at være bradmad. Ret orgaisatorisk har vi oprettet et særligt område, der specifikt beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Ma ka lave alle de fie regler, ma vil, me er ma ikke villig til at ædre adfærd, ædres igetig. Projekter I Købehavs Bradvæse har vi sat flere forskellige projekter i gag for hele tide at blive klogere på forebyggelse og forbedriger af arbejdsmiljøet, sagde Jakob Vedsted Aderse. Hjelmkameraprojektet er et af mage projekter i e bladet ladhadel af plalagte projekter. Med 14

15 ERFARINGSUDVEKSLING Skal vi have det bedste beredskab, skal vi lære af hiade og af det, der sker. I begiveheder som fx terroragreb i Madrid, i udergudsbae i Lodo eller katastrofe på Utøya er der vigtig vide og iformatio. Det ka vi alle samme lære oget af for at blive bedre til at forebygge. Bjare Laustse, Forsvarsordfører (S) INTERNATIONAL VIDENSDELING I foreige af bradværschefer i EU ser vi på sikkerhed for bradmæd. Ka vi gøre oget smartere? Hvorda får vi et tættere samarbejde med ordiske kolleger. De videsdelig og etværk på tværs af kommue- og ladegræser giver god meig. Niels Mørup, Foreige af Kommuale Beredskabschefer. hjelmkameraer filmes både arbejdsprocesser som kommuikatioe i forbidelse med e bradslukig. Vi har virkelig fået mage aha-oplevelser, ikke midst på kommuikatiosområde, sagde ha. Et af filmprojektere blev efterfulgt af e omfattede evaluerig af slukige af e stor tagbrad i Valby. I evaluerigsprocesse iddrog ma også adre faggrupper fx tømrere. Resultatet er på trappere i form af e iformatios-dvd om tagbradsslukig. Ree braddragter er et adet projekt, som udspriger fra bradstatioe på Fælledvej. Ree braddragter hadler om at skifte tøj, ide ma forlader bradstedet, så partikler og kemikalier ikke bliver slæbt id i bradbilere og med hjem på bradstatioe. Vi ved ikke, om det spiller oge rolle, me her lader vi tvivle komme bradmade til gode. Det lyder eklere ed det er. Ree braddragter kræver stort logistikarbejde, hvis det skal fugere effektivt. Købehavs Bradvæse har desude forskellige helbredstilbud og blev i ovember 2012 arbejdsmiljøcertificeret. Me ige, det fjerer ikke fokus fra de ekeltes asvar eller et stadig behov for udviklig, sagde Jakob Vedsted Aderse. Arbejdsskader skal idberettes Sidste år idberettede Købehavs Bradvæse 48 arbejdsskader. Jeg ser helst, at alt idberettes. Hvis ma siger pyt, er der ikke oget at hadle på, sagde Jakob Vedsted Aderse. 15

16 Et særligt tema i 2013 er ærved-ulykker, fordi det ma udgår, er det cetrale i forebyggelse af arbejdsskader. I Købehavs Bradvæse har ma temaøvelser på alle sikkerhedsprocedurer i 2013, og e kulturaalyse med ekstere kosuleter skal vise, om der er oget, i bradmadskulture, der forhidrer udviklig. Machokulture, skal ikke afskaffes. De er vigtig for jobbet, me vi skal gøre op med de del af kulture, der ka være destruktiv, sagde Jakob Vedsted Aderse. Uddaelse og faglighed Et adet fokusområde er mere uddaelse og gere etablerige af e erhvervsuddaelse i samarbejde med FOA Fag og Arbejde. Fremover er der brug for meget mere faglighed, mere uddaelse. E fuldtidsasat bradmad får stadigt flere og mere komplekse opgaver, sagde Jakob Vedsted Aderse. Købehavs Bradvæses dagsorde for fremtide er holdigsarbejde, dialog, kompeteceudviklig og det bedste udstyr. Vi skal desude vedblive at træe uder realistiske situatioer. Vores øvelsesiveau og træige er vigtigt de dag, hvor vi virkelig står overfor e stor udfordrig, sagde Jakob Vedsted Aderse. Jo mere vi øver os, jo sikrere bliver det for os. Og e tig er helt sikkert. Vi aer ikke, hvilke risici vi står overfor. UDDANNELSE Der er brug for mere uddaelse, for at løfte faget op på et højere iveau. Arbejdsgivere skal påtage sig de del af dette asvar, som ha eller hu er forpligtet til i følge lovgivige. Me uddaelse er ikke på de politiske dagsorde, tværtimod lægges der lige u op til forrigelse af holdlederuddaelse, og det er ikke hesigtsmæssigt. Reier Burgwald, FOA Fag og Arbejde 16

17 BESPARELSER Ifølge e udersøgelse af det daske redigsberedskab fra kosuletfirmaet Deloitte ka arbejdet gøres millioer kroer billigere. Vi skal ikke have et statsligt bradvæse. Selvom kommuere er blevet større, ka der ikke spares så mage millioer, med midre vi laver adre tig id imellem ildslukig. Bjare Laustse (S) 17

18 KAPITEL 4 Arbejdsmiljølove ANSVARLIGHED OG FORSVARLIGHED På baggrud af idlæg ved Jes Skovgaard Lauritse fra Arbejdstilsyet Grudpricippet i arbejdsmiljølove er, at pligtere ligger hos arbejdsgivere, som skal plalægge og sikre, at udførelse af arbejdet sker sikkerheds- og sudhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Alle problemer, der ka forudses, skal forebygges, og det skal ske i samarbejde med de asatte. Arbejdsgivere skal også sikre, at de asatte er klædt på til og får de ødvedige istruktio og oplærig i at udføre arbejdet på e sikker og sud måde. Der påhviler desude arbejdsgivere e kokret tilsysforpligtelse, som, evetuelt ved uddelegerig til e mellemleder, skal sørge for at bradarbejdet sker forsvarligt. Ige færdig opskrift Idsatslederes asvar ved slukigsarbejde er fx at sikre, at bradfolkee bruger væremidler og at gribe id, hvis der opstår situatioer, hvor arbejdet ikke foregår efter forskriftere eller forsvarligt. Der fides ige øjagtig opskrift på forsvarligt arbejde, me i overordede bekedtgørelser ka ma gefide sit arbejdsområde og følge de geerelle forsvarlighedsregler. Det er vigtigt at iddrage de meesker, der keder virkelighede, for de vide, der ligger hos medarbejdere, kommer aldrig på embedsmædees bord, sagde Jes Skovgaard Lauritse. APV Forskellige regelsæt er relevate i forbidelse med bradslukig, og arbejdet ka udvikles og fijusteres i arbejdspladsvurderigere (APV). FAKTA om Arbejdstilsyets rolle fakta Arbejdstilsyet fører tilsy og kommer mest ud på besøg på de arbejdspladser, hvor der er flest problemer. På bradstatioer drejer tilsyet sig ikke blot om arbejdsmiljøet i forbidelse med brad. Arbejdstilsyet vurderer også mage adre belastiger i arbejdsmiljøet, som fx tuge løft og det psykiske arbejdsmiljø. I forbidelse med tilsy er Arbejdstilsyet både i kotakt med chefe og med arbejdsmiljørepræsetate. Traditioelt har der ikke tidligere været ført tilsy med selve bradslukigsarbejdet. Me det er et arbejdsområde, der kommer i fokus fremover, bladt adet fordi erfarige har været, at fx efterslukige og væremidler ikke altid hæger samme. 18

19 Det tveæggede sværd Arbejdsgiveres asvar er at sikre, at arbejdet ka udføres sikkerheds- og sudhedsmæssigt forsvarligt. Adfærd og machokultur ka påvirke sikkerhede og arbejdsmiljøet geerelt. Selvom det er et tveægget sværd, skal vi som faglig orgaisatio alligevel kræve, at arbejdsgivere lever op til sit asvar. Også selvom ikke alle medlemmer ubetiget syes om idee. Reier Burgwald, FOA Fag og Arbejde Ved e APV skal medarbejdere samme med arbejdsgivere kortlægge, hvor problemer og udfordriger i arbejdsmiljøet ligger, og hvorda de hådteres. Istruktio, oplærig og tilsy skal foregå efter bestemte retigslijer. Og så er der særlige krav til kemikaliehådterig, og ma skal så vidt muligt udgå påvirkiger fra farlige stoffer og materialer. Der fides kokrete græseværdier, som dog ofte ikke er mulige at styre uder e brad. For bradfolk, der arbejder i miljøer, hvor farlige stoffer og materialer ikke ka udgås, skal der desude udarbejdes e særlig kemisk APV. I dee vurderig skal der arbejdes med forebyggelse og med, hvorda ka ma bedst muligt udgår påvirkiger fra farlige stoffer, sagde Jes Skovgaard Lauritse. Arbejdsmiljøarbejdet APV e skal opfylde arbejdsmiljølove. Me herudover ka der på de ekelte arbejdsplads være mage adre tig, ma også ka forbedre og forebygge, som ikke er lovpligtige. Bekedtgørelser om fx brug af væremidler er meget vigtige for bradmæds sikkerhed og arbejdsmiljø. Der er krav til væremidlere, og til at de beholdes på i al de tid, bradmade er udsat for e skadelig udviklig og udslip af farlige stoffer. Ige det er arbejdslederes asvar at sikre, at medarbejdere følger bekedtgørelse. Arbejdsgiverasvaret ka ma ikke fralægge sig. Det er arbejdsgiveres pligt at istruere, føre tilsy og følge op, sagde Jes Skovgaard Lauritse. Arbejdsmiljøorgaisatioe spiller dog e cetral rolle i hele arbejdsmiljøarbejdet, fordi det er medarbejdere, der ved, hvor skoe trykker og ka melde tilbage til arbejdsgivere, hvis der er oget, der ikke fugerer eller ikke bliver fulgt. 19

20 KAPITEL 5 Tekologi og forebyggelse RIGTIGT UDSTYR ØGER SIKKERHEDEN På baggrud af idlæg ved Dräger Safety Damark, produktchef Peter Metz Aerosoler, dampe, gasser og støv. Bradmades arbejdsdag er fyldt med skadelige stoffer. Hvert eeste stof ka både hver for sig og samme udgøre e sudhedsrisiko. Ud over e øget kræftrisiko ka stoffere give adre helbredsskader. Og det er ikke ku de røg, ma ka se, der er sudhedsskadelig. Bladt de skadelige stoffer er fx også opløsigsmidler, der ka påvirke hjere (malerhjere). Mage sygdomme ka forhidres og forebygges, hvis ma bruger de rette beskyttelse. Det gælder udover kræft fx de erhvervsbetigede astma, steluger og asbestose. Risikoaalyse Når bradmæd vælger beskyttelsesudstyr, er det vigtigt, at de risikovurderer, hvad de skal beskytte sig i mod. E øget opmærksomhed på, at der i efterslukigsarbejdet ka være farlige stoffer i lufte har yderligere uderstreget, hvor vigtigt det er at vurdere, om ma er tilstrækkeligt og rigtigt beskyttet, sagde Peter Metz. Et luftfiltrerede ådedrætsvær beskytter midre ed fx et trykluftsapparat, som bæres som e uafhægig luftkilde. Og der er mage situatioer, hvor filtre ikke rækker, me trykluftsapparat er ødvedigt, også selv om det ikke er loves krav, for det er meeskers helbred, der er det vigtigste, fortsatte ha. Hvad skal ma beskytte sig imod Det ryger ja, me der er forskel på hvilke stoffer, der er i røge efter e husbrad og fx e lossepladsbrad, sagde Peter Metz. Ma er ødt til at vurdere, hvad der er i lufte, dioxi eller er det helt almidelige stoffer, ligesom ma skal være opmærksom på, at de stoffer, e bradmad ka blive udsat for, hele tide ædrer sig. Fx er hydrogecyaid eller blåsyre, et stadigt stigede problem i forbidelse med yere byggematerialer. Det er lagt fra altid, ma har mulighed for at vide, hvad røge gemmer på. Der fides dog udstyr, der ka måle og idetificere ubekedte stoffer, fortsatte ha. At aalysere et idsatssted på forhåd er umuligt. Me i Eglad har ma fremstillet værktøjer til risikovurderiger af forskellige typer brade, skorstesbrad, bygigsbrad, asbest osv. Valg af ådedrætsvær Grudlæggede fides der to forskellige klasser af ådedrætsvær. Vær der er afhægige eller uafhægige af lufte. Vælger ma filtrerede ådedrætsvær, er det vigtigt at vide fx, om iltidholdet er højere ed 17 procet og om lufte evetuelt ideholder adre farlige stoffer. Ma ka vælge egagsmasker, hel-, og halvmasker, med og ude partikelbeskyttelse og med forskellige former for partikelbeskyttelse. Der er også flere typer vær, der er uafhægig af luft. Et kredsløbsapparat, som ma bruger i Købehavs Bradvæse, er et lukket system, som reser for udådigsluft og har e kapacitet på fire timer. Ud over de tekiske og praktiske hesy ved valg af ådedrætsvær er det også vigtigt at se på idividuelle forhold. Ige er es, me det er ku i Eglad, der er krav om Fit-testig. Me skal et ådedrætsvær virke efter hesigte, er det vigtigt, at maske passer til brugere og slutter tæt, slutter Peter Metz. 20

21 ADFÆRD Bradee skal slukkes, me det tager tid at implemetere god adfærd. Arbejdsmiljørepræsetatere ka have et vældigt hyr med sie ege, år de er uge og kåde. Det er e kæmpemæssig opgave. Bjare Laustse, Forsvarsordfører (S) væremidler Uder brad udvikles e række sudhedsskadelige gasser og partikler, hvoraf ogle er kræftfremkaldede. Persolige væremidler, der beskytter effektivt mod disse gasser og partikler, samt hygiejeforastaltiger efter idsats, er derfor helt cetralt for at opå et sudt og sikkert arbejdsmiljø for bradfolk. Det er arbejdsgivers pligt at sikre dette. Svar fra Beskæftigelsesmiister Mette Frederikse til Jørge Arbo-Bæhr (EL) 21. ovember

22 KAPITEL 6 Arbejdsmiljø og forskig BRANDRØG ER SUNDHEDSSKADELIG På baggrud af idlæg ved seiorforsker Niels Ebbehøj, Arbejdsmedicisk Kliik Bispebjerg Bradrøg ideholder, som det er blevet ævt flere gage, e lag række kræftfremkaldede stoffer, som er rubriceret i IARC gruppe 1.Det er uomtvisteligt, at bradmæd er meget udsatte. Tide, de ekelte bradmad er ekspoeret, er e faktor for risikovurderige, me siger ikke oget om, hvorvidt ha eller hu får kræft. Tabelle over skadelige stoffer er alelag. Ma ka måle og rege på værdiere, me det rokker ikke ved hovedabefalige, som er, at ma skal afholde sig fra at idåde bradrøg. Stoffere i kroppe Beze ka give leukæmi og sadsyligvis No- Hodgkis lymfoer og formaldehyd i træstøv og spåplader ka give lugecacer. Fides disse stoffer i bradmædee? Ja. Det gør de, påpegede Niels Ebbehøj. I e udersøgelse af de bradmæd, der deltog i oprydige efter agrebet i New York 11. september, blev der taget uri-, blod- og fedtprøver for at måle optagelse af skadelige stoffer. Prøvere viste, at fx stoffer som diklorbeze, xyle og bly blev fudet i øgede mægder i forhold til e kotrolgruppe. Me selv om ma således ved, at stoffere kommer id i bradmæd, ved ma ikke om det sker i skadelige mægder, sagde Niels Ebbehøj. Faget kræftfremkaldede? At være bradmad i et helt liv ka muligvis være kræftfremkaldede. Dee vide bruges bedst som e remider til at følge Arbejdstilsyets krav og abefaliger om at deltage aktivt i arbejdsmiljøarbejdet og bruge sikkerhedsudstyr. Muligvis kræftfremkaldede som AIRC har rubriceret bradbekæmpelse som, ka ma i realitete ikke bruge til så meget, hvis ma bliver syg. Me ma ka gøre e idsats for at edsætte de ekstra risiko, forklarede Niels Ebbehøj. De udersøgelser, der fides, siger ikke meget om daske bradmæds risiko for at få kræft. Me det er muligt at udersøge. Kræftes Bekæmpelse råder over data, der går tilbage til 1940 ere. Det ka lade sig gøre, me det koster. Ma ka i sages atur ikke spå om resultatet, om hvorvidt e dask udersøgelse vil afklare mere, eller blot blive edu et bidrag til de 50 udersøgelser, der allerede fides, sagde ha. Overflødige helbredstjek Ma ved, at 868 bradmæd og måske flere har været udsat for kræftfremkaldede påvirkiger. Ma kue vælge at helbredsudersøge dem alle. Nogle af de relevate kræftformer ka opspores tidligt, fx lugecacer, med stor fiidstillig. Me skal ma operere, må svulste ikke være større ed få millimeter. Når følsomhede er så stor, som det kræver, vil 17 procet af de udersøgte få et falsk positivt resultat. Ud af bradmæd vil 17 bradmæd således få at vide, at ma har fudet oget, der liger kræft. Af disse vil det højst være e eller to, der reelt har cacer. Om de øvrige 15 ka ma sige, at før var de raske, u er de syge. Der skal tages biopsier, måske er det ødvedigt at operere. Operatioer giver komplikatioer. Ma ved, at falske positive svar øger dødelighede, sagde Niels Ebbehøj. Ifølge Niels Ebbehøj er geerelle helbredstjek i 22

23 FOREBYGGELSE Forskig må ikke blive e sovepude, der forhidrer os i at plukker de lavthægede frugter. Forebyggelse er e fælles opgave e vigtig fællesæver. Niels Ebbehøj, Arbejdsmedicisk Kliik Bispebjerg FAKTA om skadelige stoffer fakta Arbejdstilsyets trappe i forbidelse med ekspoerig for farlige kemikalier og sudhedsskadelige påvirkiger er lidt vaskelig at beytte som bradmad. Brade pågår. De skal slukkes, uaset hvilke farlige stoffer, der er i røge. Me trappe ser således ud: Hold op med de proces, som skaber påvirkige. Erstat skadelige stoffer med sudere stoffer. I forhold til bradmæd, er asbest efterhåde udfaset, og e geerel øget bekymrig i samfudet for kemikaliers skadelige påvirkig, vil også komme i hvert fald fremtides bradmæd til gode. Beskyt dig. Sørg for udsugig og vetilatio, som skal tilpasses persoligt. KRÆFTFREMKALDENDE STOFER PÅVIST I BRANDRØG (IARC GRUPPE 1) fakta STOF KRÆFTFORM Arseik hud, luge, lever Asbest luge, mesotheliom, strube Beze leukæmi Bezo(a)pyre luge, blære, hud 1,3 butadie lymfe-koglemarv Cadmium luger Formaldehyd æse- og bihuler Kvarts luger Svovlsyre luger Dioxi (TCDD) luge, o-hodgki lymfom, sarkom bedste fald uskadelige, helt sikkert god busiess for lægere og ude effekt for folkesudhede. I stedet for systematiske helbredsudersøgelser, abefaler ha: At følge reglere, bruge vær, etablere e god sikkerhedsorgaisatio, så er ma udmærket beskyttet mod kræftfremkaldede faktorer. 23

24 KAPITEL 7 PANELDEBAT Som det fremgik af dages idlæg, er der bred eighed om, at der er e mulig sammehæg mellem de stoffer, bradmædee udsættes for og risikoe for at udvikle kræft. Spørgsmålet er så, hvorda relevate parter skal hadle på dee vide. I paeldebatte tog tre af dages oplægsholdere, Johi Hase, Kræftes Bekæmpelse, Niels Ebbehøj, Arbejdsmedicisk Kliik Bispebjerg og Peter Metz, Dräger Safety Damark A/S fat på diskussioe. Kræftrisikoe, som er registreret i IARC s kortlægig af eksisterede forskig, ka pege på et behov for flere daske udersøgelser, mere iformatio om og bedre tilsy med brug af væremidler. Me ifølge flere af dages idlægsholdere er der også behov for mere uddaelse, fokus på faglighed samt e geerel adfærdsædrig bladt bradmædee. Dask udersøgelse I paelet var der bred eighed om, at der fortsat er behov for at belyse daske bradmæds kræftrisiko, selvom IARC har kortlagt vide fra 50 eksisterede udersøgelser. Vi har verdes bedste cacerregister og ATP-registeret, der går tilbage til 1962, sagde Johi Hase. Så jeg vil abefale, at vi lidt uambitiøst starter med at fide ud af, om der er e øget hyppighed af kræfttilfælde bladt daske bradmæd. Niels Ebbehøj var eig og poiterede, at de vide, der eksisterer, er temmelig overfladisk, me også at yderligere vide stiller store krav til e dask udersøgelse. Vi ved, der er e ekspoerig til farlige stoffer, me vi har ikke styr på iveauet, sagde ha. For mage af stoffere keder vi ikke dosisrespos, og slet ikke for e cocktail af giftige stoffer i bradrøg. E registerudersøgelse med deltagelse af midst bradfolk med e opfølgig på år er omfattede. Me vi skal højt op i atal, hvis vi skal få brugbar vide. Flere facetter på y udersøgelse Skal ma i gag med ye udersøgelser, vil et yt oplagt aspekt ifølge Tora Bredstrup, der er speciallæge i arbejdsmedici, Arbejdsmiljø Købehav fx være idflydelse af skiftede arbejdstider. Jeg syes, vi skal se på bradmade som det hele meeske, sagde hu. Det er klart, at bradfolk er udsatte for kræftfremkaldede faktorer i arbejdet. Me skal vi have flere udersøgelser, vil det ok være formålstjeeligt at iddrage flere aspekter som fx skiftede arbejdstider. To af de kræftformer, der har vist sig hos bradmæd, er ikke fremkaldt af kemiske stoffer, me er hormoafhægige. Johi Hase mete også, det var e bedre udyttelse af ressourcere at se på arbejdstideres idflydelse i stedet for at forsøge at skyde sig id på komplekse sammehæge mellem tusid kemikalier. I USA er ma etop u på baggrud af IARC s vurderiger i gag med i e stor udersøgelse af bradmæd, hvor ma også iddrager arbejdets tilrettelæggelse, sagde ha. Hjerte-kar-sygdomme Et helt adet område, som ifølge Tora Bredstrup også træger til belysig, er røges idhold af aopartikler og deres betydig for sygdomsudviklig. 24

25 Modere røg ideholder bittesmå partikler, som vi ide for de seere år er blevet meget bedre til at måle, sagde hu. Disse partikler har vist sig at have betydig for udviklig af hjerte-kar-sygdomme, fx blodpropper i hjerte og hjere. Og skal ma i gag med at udersøge bradmæds helbredsrisici, bør ma vel også se på dette helbredsaspekt. I forbidelse med hjertekar-sygdomme meer ma desude, at arbejdets tilrettelæggelse også ka have e betydig. Niels Ebbehøj mete, det var oplagt at iddrage hjerte-karsygdomme i e evetuel stor udersøgelse af daske bradmæd. Spørgsmålet er ku, om ma på samme måde som ved kræftrisikoe ka bruge registerudersøgelser, sagde ha. Me de patieter, der kommer i behadlig, har ma i hvert fald registreret og ka iddrage. Fortides syder Erik Aderse fra Næstved Brad og Redig ville vide, om ikke e y udersøgelse, der bygger på registeroplysiger, vil komme til at magle et vigtigt fremtidsperspektiv. Risikerer ma ikke, at e udersøgelse, der går lag tid tilbage, blot fortæller os oget om fortides syder? spurgte ha. Cacerudersøgelser vil dog altid bygge på fortide. Vil ma vide oget mere om utide, ka de små partiklers idflydelse på hjerte-kar-sygdomme ifølge Niles Ebbehøj måske være iteressate. Me i så fald vil det kræve udersøgelse af hver ekelt bradmad, sagde ha. Det vil blive et meget omfattede arbejde på et meget sparsomt talgrudlag. Jeg meer derfor primært, at e registerudersøgelse vil kue gøre os klogere. Brikker til puslespillet Iteresse for bradmæds farlige arbejde er ikke helt y. I 1988 var Fi Olse for Bracheudvalget for Brad og Redig med til lave e rapport om evetuel overdødelighed, og i 1977 deltog ha i e optællig af dødsårsager bladt 39 erhvervsaktive kolleger, der var afgået ved døde ide for e 15- årig periode. Vi fadt degag ud af, at 25 procet var døde af kræft, 33 procet af kredsløbslidelser, 15 procet tog livet af sig, mes vi ikke kue dokumetere dødsårsage for de sidste, sagde ha. I paelet var der stor iteresse for dee ye brik til det store puslespil, som Niels Ebbehøj sagde. 25

26 Gamle udersøgelser viser, at der tidligere har være opmærksomhed, og skal vi i gag med at udersøge bradmæd ud fra registre, har vi brug for alle oplysiger om, hvad bradmæd lavede i Så de udersøgelse vil vi meget gere se. Fokus på hygieje Måske er det i forbidelse med cacerforebyggelse mere relevat at se på hygieje og adfærd ed på påvirkiger, mete flere af deltagere. Som Keld Jese, miljøkosulet i 3F, og repræsetat i BAR Trasport og Egros udtrykte det, har bradmæd altid met, at det hørte til faget at have lidt patia. Me med sodforureede dragter id og ud af bile, år efter år briges meget skidt med id på statioe, sagde ha. Mage steder består regørig blot af e støvsuger, ja, oge bruger trykluft. Jeg syes, ma som i projektet på Fælledvejes Bradstatio skal lægge meget mere vægt på arbejdshygieje. I Norge og Sverige er der ifølge bradmad i Tårby, Michael Reger, procedurer for omklædig efter brad. Ha ville gere vide, om det har e effekt, ma ka lære af i Damark. Ma år lagt med e god hygieje, uderstregede Niels Ebbehøj. Ma har fx udersøgt urie hos sudhedspersoale, der arbejdede med cytostatika og kuet påvise, at urie ideholdt stoffer, der var kræftfremkaldede, sagde ha. Me da persoalet begydte at rette sig efter Arbejdstilsyets hygiejeforskrifter, forsvadt optaget af farlige stoffer. Så forureige af kroppe falder helt klart, år ma skifter tøj og gør ret. Mere fælles fodslaw E bedre hygieje kræver måske også, som Peter Metz fremhævede, at de ekeltes ege vurderig i højere grad erstattes af fælles retigslijer. Som leveradører hører vi tit spørgsmålet: Jame, hvad siger mydighedere? sagde ha. Og det er ikke altid, vi ka svare på det. Så lad os 26

27 få e fælles refereceramme, fortsatte ha. Ifølge Fi Olse fides der dog allerede brachevejlediger for et sikkert og sudt arbejde. Vejledigeres miimumskrav er, at e savset dragt skal aftages ide hjemkørsel og vaskes efter brug, fordi sod og stoffer ka sidde i dragte, sagde ha. Me trods de klare råd, afslørede debatte dog, at der både ka være behov for at samle op på, hvilke vejlediger og forskrifter der fides og ikke midst på avedelse af dem. Som bladt adre Tommy Kjær, fra Købehavs Bradvæse påpegede: Der fides mage brachevejlediger, måske skal vi begyde at overholde dem. Vi ved jo godt, at vi udsætter os selv for skadelige stoffer, både dem, vi ka se, og dem vi ikke ka se og optager geem ådedræt og hud. Mere hygiejeudervisig i uddaelse er også e af vejee til e bedre daglig praksis. For det hadler ikke ku om ree dragter, me om ree bradmæd, som e spørger påpegede. At suppe e burger efter e efterslukig er måske ikke specielt sudt, sagde ha. Og de tid, uddaelse er forlæget, er ikke gået til at blive mere hygiejebevidst me tværtimod til at lære, hvorda ma svier sig mere til. Vi skal hjælpe hiade med at få maske på. Kortlægig af forebyggelsesadfærd De mage bemærkiger om de ree bradmæd fik Iger Haustrup Clemmese, Kræftes Bekæmpelse til at foreslå e kortlægig af forebyggelsesadfærde bladt aktive bradmæd Lad os udersøge, hvorda de forholder sig til og bruger hygieje, vær osv., sagde hu. Går ma i gag med at udersøge forebyggelsesadfærde, ved vi af erfarig, at selve dee øgede opmærksomhed vil være med til at ædre adfærde her og u. Samtidig produceres data om, hvorda bradfolk bruger vær, beskyttelsesmidler osv. i dag, e vide som ka være sammeligigsgrudlag for udersøgelser om 20 år. Det ee udelukker ikke det adet Ud fra dages debat udkrystalliserede sig især to spørgsmål: Skal vi have e dask udersøgelse af bradmæds udsættelse for kræftfremkaldede påvirkiger, og hvorda bliver vi bedre til at forebygge de stoffer, bradmædee uaset hvad vi gør, ikke ka udgå? Jørge Arbo-Bæhr, ordfører for EL uderstregede, at der allerede fides mage iteratioale udersøgelser og stillede spørgsmålsteg ved, om ma i stedet for at udersøge hellere skulle fokusere på klarere regler og lovgivig. Skulle ma ikke i stedet for flere ye udersøgelser hellere stramme op bag lovgivige, Arbejdstilsyets tilsy og vejlediger og måske vedtage e Best Practice fx med ispiratio fra Sverige? spurgte ha. E af koklusioere fra udredigsarbejdet i IARC har dog været, at det er svært at overføre vide fra et lad til et adet. Vi er meget forskellige. Nogle lade har store skovbrade, der er lade ude regler osv., svarede Johi Hase. Me det er rigtigt, at det er e politisk prioriterig, hvad vi skal bruge ressourcere på. Ifølge Niels Ebbehøj behøver y dask forskig dog ikke at stå i modstrid til e itesiveret forebyggelsesidsats. Vi har rigelig vide til at forbedre forebyggelsesidsatse, stramme op på Arbejdstilsyets regler og sikre, at arbejdsmiljøarbejde tages mere alvorligt, sagde ha. E udersøgelse vil gøre os klogere på e årsagssammehæg, me de behøver jo ikke være e bremse på forebyggelse. Gå blot i gag u. 27

28 KAPITEL 8 AFSLUTNINGSDEBAT OG ANBEFALINGER På baggrud af dages idlæg og diskussioer De afsluttede paeldebat blev idledt med følgede opsamlede bemærkiger fra dages sidste hold af paeldeltagere: Jacob Vedsted Aderse, Beredskabschef, Købehavs Bradvæse: Belært af efterårets erfariger, er vi blevet meget opmærksomme på, hvorda vi arbejder sikkert og sudt. BAR-vejlediger er øgleord, og selvom vi allerede har regler og vejlediger, vil vi gere være med til arbejde for, at iformatioe bliver edu bedre. Vi skal i højere grad udveksle de gode erfariger, lære af hiade og dele Best Practice. Og ikke midst skal vi i det daglige arbejde med vores adfærd, bruge væremidler og passe på os selv. Bjare Laustse, Forsvarsordfører (S): Det er godt, der sættes fokus på dette eme. Nu er det vigtigt at fide ud af, hvem der gør hvad, så alle de gode taker ka udkrystalliseres i hadlig. Fremadrettet forebyggelse er vigtig, og selvom det uomtvisteligt er arbejdsgivere, der har asvaret, skal idsatse tilrettelægges i samarbejde med orgaisatioere og arbejdsmiljørepræsetate. Med hesy til at blive klogere på kræftrisikoe, skal vi ikke opfide de dybe tallerke flere gage, me tilege os y forskig. Og i forhold til bradmæds risiko for at få kræft, tyder oget på, at vi magler dokumetatioe, derfor skal vi idhete og sammekøre vide. Vi ka alle blive eige om, at hvis der er e klar sammehæg mellem fx kræftsygdom og arbejdsliv, så skal ma selvfølgelig have erstatig. Jeg ser meget frem til e redegørelse fra Beskæftigelsesmiistere, og politisk vil vi følge udviklige på området. Reier Burgwald, Sektorformad FOA Fag og Arbejde: Det har været godt, at alle vi, der har e aktie i bradmæds arbejdsliv, har været samlet her i dag. Jeg er persoligt blevet meget klogere, og u er det vigtigt, at de vide, vi har fået, formidles videre til daske bradmæd. Jeg ser to årsager til, at vi skal beskæftige os med emet. Dels er der bradmæd, der har fået kræft af arbejdet, og som måske har krav på erstatig. Dels er vide udgagspuktet for e bedre forebyggelse. Der magler kortlægig af sammehæge mellem kræft og bradslukig, og der er behov for at formidle vigtighede af forebyggelsesadfærd, så bradmæd ka agere sikkert og sudt. Vi er kommet et stykke af veje, me magler praksis. Og her starter idsatse efter i dag. Niels Mørup, Foreige af Kommuale Beredskabschefer: Vi har alle samme chefer og medarbejdere et asvar for u at gå hjem og starte e lokal dialog. Vi skal sætte fokus på praktisk forebyggelse og efterleve BAR-vejledigere. Holdiger og adfærd skal tages alvorligt, så så få som muligt får kræft af at være bradmad. Arragørere laver e opsamlig på dage, me det er også vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, hvorda vi fremover fastholder fokus. Bedt Trustrup, Falck Damark: At vi samlet har diskuteret emet giver e fælles 28

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de

Læs mere

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer i virkelighede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Naomaterialer i virkelighede Idhold Gå ikke i paik eller baglås. I ka sagtes

Læs mere

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig

Læs mere

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed

ldighed forbundets grundlæggende holdning til mangfoldighed F O FA O A f faa g o g aar rb eb jed je d e Forbudets grudlæggede holdig til magfoldighed Magfoldighed 1 Idledig FOA er e del af de daske og iteratioale fagbevægelse og forakret på et solidarisk og humaistisk

Læs mere

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer Avedelser og arbejdsmiljøforhold Dee Kort & Godt pjece heveder sig til dig, som er medlem af FOA. Pjece giver iformatio om: Hvad er et aomateriale? Eksempler

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Psyken på overarbejde hva ka du gøre? Psyke på overarbejde hva ka du gøre? Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9

Læs mere

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

Facilitering ITU 15. maj 2012

Facilitering ITU 15. maj 2012 Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende

F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende F O A F A G O G A R B E J D E Fysisk arbejdsmiljø Sudhedsfremmede ikke edslidede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Fysisk arbejdsmiljø Idhold Forskig skal bidrage til at

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvorda hjælper trøster vi hiade, år livet er svært? - at være magtesløs med de magtesløse Dask Myelomatoseforeig Temadag, Hotel Scadic, Aalborg Lørdag de 2. april 2016 kl. 14.00-15.30 Ole Raakjær, præst

Læs mere

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN VELKOMMEN Tilskudsreglere beskriver hvorda Faaborg-Midtfy Kommue støtter det frivillige folkeoplysede foreigsarbejde med økoomisk tilskud og avisig

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev! Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

Følelsesmæssige reaktioner og MS

Følelsesmæssige reaktioner og MS Følelsesmæssige reaktioer og MS Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 3646 3646 www.scleroseforeige.dk Scleroseceter Ry Klostervej 136 8680 Ry Tlf. 8689 1011 Scleroseceter Haslev Rigstedvej 106 4690 Haslev Tlf.

Læs mere

Introduktion. Ide, mål og formål

Introduktion. Ide, mål og formål Itroduktio Dette er e itroduktio til forskigs- og udvikligsprojektet Udviklig af e eksemplarisk participatorisk model for implemeterig af redskaber til opsporig og tidlig idsats i relatio til potetielt

Læs mere

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddaelse, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præseterer overordede cetrale begreber, teorier samt hadlemåder, der ka avedes

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter

Læs mere

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009 Kultur og sport Risiko for ulykker Ergoomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Ideklima Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i di virksomhed Velkomme til arbejdsmiljøvejvisere

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353 Takegagskompetece Hesigte med de følgede afsit er først og fremmest at skabe klarhed over de mere avacerede regeregler i skole og give resultatet i de almee form, der er karakteristisk for algebra. Vi

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Silkeborg. I samarbejde med: Jobcenter Erhverv MENTOR FORLØB. Jobcenter Erhverv

Silkeborg. I samarbejde med: Jobcenter Erhverv MENTOR FORLØB. Jobcenter Erhverv C OR ICERET MEN TIF T R Silkeborg E I samarbejde med: Jobceter MENTOR FORLØB Jobceter SILKEBORG MENTORUDDANNELSE Jobceter i Silkeborg tilbyder e metoruddaelse i samarbejde med KompeteceSilkeborg. Silkeborgs

Læs mere

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016

Yngre Lægers medlemsundersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 2016 Ygre Læger, 23. maj 216 Ygre Lægers medlemsudersøgelse om det lægelige arbejdsmarked, 216 - svarfordeliger på ladspla Idholdsfortegelse 1. Idledig... 2 2. Baggrudsvariable... 2 3. Vide om arbejdspladse

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd JausCetret Psykologisk udredig og behadlig til bør og uge med seksuelt bekymrede eller krækede adfærd Edvidere rådgivig, supervisio og udervisig til forældre og professioelle JausCetret JausCetret har

Læs mere

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger

NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakninger Sige Friis Christiase 7. maj 2015 NOTAT Det daglige arbejde med blisterpakiger I paeludersøgelse 55 i DSRs medlemspael blev deltagere stillet e række spørgsmål om deres arbejde med blisterpakiger. Afrapporterige

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden. ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant

FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsentant F O A f a g o g a r b e j d e FOAs løfte til dig som arbejdsmiljørepræsetat 1 FORORD Dee pjece beskriver FOAs løfte til alle arbejdsmiljørepræsetater om de støtte og uddaelse du ka forvete at få som tillidsvalgt

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 19. auar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Blisterpakninger i det daglige arbejde

Blisterpakninger i det daglige arbejde Bettia Carlse Marts 2013 Blisterpakiger i det daglige arbejde I paeludersøgelse 35 1 har 1.708 beskæftigede sygeplejersker besvaret e række spørgsmål om (hådterige af) blisterpakiger i det daglige arbejde.

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme

Læs mere

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M

Læs mere

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet HD i Afsætigsøkoomi Efteruddaelse HDA I social scieces Det Samfudsvideskabelige Fakultet Syddask Uiversitet HD i Afsætigsøkoomi ÂÂ K læsss ii: Koldig HD specialet i Afsætigsøkoomi giver dig et solidt grudlag

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram Jauar 2011 Garatibevis DS Trapezprofiler DS Siusprofiler DS Padeplader DS Tagstesprofiler DS Lysplader DS Tagredeprogram GARANTIBEVIS 2 Betigelser for opfyldelse af garativilkår at produktet ikke avedes

Læs mere

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse

Læs mere

Elementær Matematik. Polynomier

Elementær Matematik. Polynomier Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere

Læs mere

Begreber og definitioner

Begreber og definitioner Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer Program 08:30 Idtjekig med kaffe, te og morgebrød 09:00 Idledig ved dirigete Peter Høygaard, parter Devoteam Cosultig A/S 09.10 It-orgaisatioes udfordriger 2009 få mere for midre og spar de rigtige steder

Læs mere

Akademiet for talentfulde Unge Seminar M 20. september 2017

Akademiet for talentfulde Unge Seminar M 20. september 2017 Akademiet for taletfulde Uge Semiar M 20. september 2017 1 Hvad skal vi arbejde med? Mødefaciliterig Defiitio på et projekt Projektfaser Idégeererig Projektbeskrivelse 2 Sidste gag Hvad tog I med fra sidst?

Læs mere

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce Projektstyrigsmetode PRINCE2 som grudlag for opfyldelse af modehedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Govermet Commerce som beskrevet i Modehed i it-baserede forretigsprojekter, Modeller til

Læs mere

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA...

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA... årsberetig 2006 Idholdsfortegelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB.................................. 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006.................................................. 6 BERETNING...................................................................

Læs mere

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik. Epidemiologi og biostatistik Forelæsig Uge 1, torsdag. februar 006 ichael Væth, Afdelig for Biostatistik. Sammeligig af to middelværdier sikkerhedsitervaller statistisk test Sammeligig af to proportioer

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Matematisk trafikmodellering

Matematisk trafikmodellering - Mathematical traffic modelig Grupper.: 8 Gruppemedlemmer: Jacob Hallberg Hasema Kim Alla Hase Ria Roja Kari Vejleder: Morte Blomhøj Semester: 4. Semester, forår 2007, hus 13.1 Studieretig: Det aturvideskabelige

Læs mere

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1 Duo HOME Duo OFFICE Programmerigsmaual DK 65.044.50-1 INDHOLD Tekiske data Side 2 Systemiformatio, brugere Side 3-4 Ligge til og slette brugere Side 5-7 Ædrig af sikkerhedsiveau Side 8 Programmere: Nødkode

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Statistik ved Bachelor-uddaelse i folkesudhedsvideskab Græseværdisætiger Det hadler om geemsit Statistikere elsker geemsit Det er oplagt e god ide at tage geemsit. Hvis jeg f.eks skal gætte på vægte af

Læs mere

Softwaretest når det er bedst 2009

Softwaretest når det er bedst 2009 Tekologisk Istitut i samarbejde med softwaretest.dk Softwaretest år det er bedst 2009 8. o g 9. J U N I 2 0 0 9 T e k o l o g i s k I s t i t u t T a a s t r u p Succes med itegrerig af test i SCRUM og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14 Modul 2 E14 Modulbetegelse, tema og lærigsudbytte Tema: Sygepleje - sudhed og sygdom Modulet retter sig mod vide om sudheds - og sygdomsbegreber og kliiske metoder i sygepleje heruder kliisk observatio,

Læs mere

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik.

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Epidemiologi og biostatistik. Forelæsig Uge, tirsdag. Niels Trolle Aderse, Afdelige for Biostatistik. Geerelt om kurset: - Formål - Forelæsiger - Øvelser - Forelæsigsoter - Bøger - EpiBasic: http://www.biostat.au.dk/teachig/software

Læs mere

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6. enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på

Læs mere

Løsninger til kapitel 7

Løsninger til kapitel 7 Løsiger til kapitel 7 Opgave 7.1 a) HpoStat giver resultatet: Pop. varias er ukedt, me 30, så Normalf. bruges approksimativt = 54,400 s 1.069,90 = 00,000 0,95 49,868 58,93 Dette betder, at med 95% sikkerhed

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.

Læs mere

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ )

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ ) 3. februar 003 Epidemiologi og biostatistik. Uge, torag d. 3. februar 003 Morte Frydeberg, Istitut for Biostatistik. Type og type fejl Nogle specielle metoder: Test i RxC tabeller Test i x tabeller Fishers

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com ESBILAC - modermælkserstatig til hvalpe VEJLEDNING De bedste start på livet, e yfødt hvalp ka få, er aturligvis at stille si sult med si mors mælk. Modermælk ideholder alt, hvad de små har brug for af

Læs mere

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet)

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet) Oversigt (idholdsfortegelse) Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 De fulde tekst Bekedtgørelse om takstædriger i offetlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jerbaevirksomheder m.v. (takststigigsloftet) I medfør

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Oktober 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladse Forebyggelse V O L D P Å A R B E J D S P L A D S E N Idholdsfortegelse Et godt forebyggede arbejde 5 Arbejdspladskultur og trivsel 5 Faglighed

Læs mere

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig

Læs mere

Motivation. En tegning

Motivation. En tegning Motivatio Scatter-plot at det mådelige salg mod det måedlige reklamebudget. R: plot(salg ~ budget, data = salg) Økoometri Lektio Simpel Lieær Regressio salg 400 450 500 550 20 25 30 35 40 45 50 budget

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011 Aalborg Uiversitet Ladsbyer i storkommue Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørge Publicatio date: 2011 Documet Versio Tidlig versio også kaldet pre-prit Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published

Læs mere

Intelligent planlægning, styring og gennemførelse af din produktion. Reducér virksomhedens omkostninger skab øget konkurrencekraft!

Intelligent planlægning, styring og gennemførelse af din produktion. Reducér virksomhedens omkostninger skab øget konkurrencekraft! Itelliget plalægig, styrig og geemførelse af di produktio Reducér virksomhedes omkostiger skab øget kokurrecekraft! Add-o moduler til alle produktiosvirksomheder med MS Dyamics NAV Maufacturig Målet er

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne HALLO o e hjemme? Eksperte forklarer, hvorfor det er så svært for små ører at høre efter. Se, hvorda det går, år Elie Holm tester de gode råd på si datter Liva, og få idblik i, hvad der sker i de lille

Læs mere

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS Ove Aderse xcalibur@cs.aau.dk Istitut for Datalogi Aalborg Uiversitet Harry Lahrma lahrma@pla.aau.dk Trafikforskigsgruppe Aalborg Uiversitet Kristia Torp torp@cs.aau.dk

Læs mere

antal gange krone sker i første n kast = n

antal gange krone sker i første n kast = n 1 Uge 15 Teoretisk Statistik, 5. april 004 1. Store tals lov Eksempel: møtkast Koverges i sadsylighed Tchebychevs ulighed Sætig: Store tals lov. De cetrale græseværdisætig 3. Approksimatio af sadsyligheder

Læs mere

Kosmetisk hudbehandling

Kosmetisk hudbehandling HudCeter Mølholm Kosmetisk hudbehadlig 1 HudCeter Mølholm Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

Sprednings problemer. David Pisinger

Sprednings problemer. David Pisinger Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de

Læs mere

Modul 14: Goodness-of-fit test og krydstabelanalyse

Modul 14: Goodness-of-fit test og krydstabelanalyse Forskigsehede for Statistik ST01: Elemetær Statistik Bet Jørgese Modul 14: Goodess-of-fit test og krydstabelaalyse 14.1 Idledig....................................... 1 14.2 χ 2 -test i e r c krydstabel.............................

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nimerix pulver og solves til ijektiosvæske, opløsig i fyldt ijektiossprøjte Meigokokgruppe A, C, W-135 og Y kojugeret vaccie 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Resultatoversigt for Retten på Bornholm

Resultatoversigt for Retten på Bornholm Resultatoversigt for Rette på Borholm BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er ku stillet til professioelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er ku stillet til almidelige brugere. Baggrudsoplysiger Besvarelser

Læs mere

HudCenter Mølholm Cosmetic

HudCenter Mølholm Cosmetic HudCeter Mølholm Cosmetic 1 Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder 2 HudCeter Mølholm Cosmetic Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

STATISTIKNOTER Simple normalfordelingsmodeller

STATISTIKNOTER Simple normalfordelingsmodeller STATISTIKNOTER Simple ormalfordeligsmodeller Jørge Larse IMFUFA Roskilde Uiversitetsceter Februar 1999 IMFUFA, Roskilde Uiversitetsceter, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jørge Larse: STATISTIKNOTER: Simple

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

Muligheder og visioner for monitering af anlægskonstruktioner

Muligheder og visioner for monitering af anlægskonstruktioner Muligheder og visioer for moiterig af alægskostruktioer Claus Vestergaard Nielse, Betocetret Dask Brodag de 31. marts 2009, Odese Dask Brodag, 31.03.2009 Claus V. Nielse, Betocetret INDHOLD Bæredygtighed

Læs mere