De stærke kvinder. Arbejdsglæden fik et løft Arbejdsmiljø i forandring Samtale fremmer forståelsen. Tema om hjemmeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De stærke kvinder. Arbejdsglæden fik et løft Arbejdsmiljø i forandring Samtale fremmer forståelsen. Tema om hjemmeplejen"

Transkript

1 FACETTER FACETTER 1/ PERSONALEBLAD FOR FAMILIE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE De stærke kvinder Tema om hjemmeplejen Arbejdsglæden fik et løft Arbejdsmiljø i forandring Samtale fremmer forståelsen Februar 2005

2 Fremtiden er foranderlig Velkommen til 2005, året hvor barometeret kommer til at stå på foranderligt. Vi vil opleve et år, som vil stå i kommunalreformen og de interne strukturændringers tegn her i vores forvaltning. Vi ved, der kommer til at ske store forandringer på hele området. Forandringerne sker ikke nødvendigvis lige præcis i 2005, men året vil blive præget af diskussion. Det er især kommunalreformen, som vil sætte sit præg her, men også den indre struktur i Københavns Kommune vil blive defineret. Kigger man på arbejdsmarkedsområdet, som det ser ud ifølge kommunalreformen, har regeringen foreslået at samle de forsikrede og de ikke-forsikrede i et center. Borgere og virksomheder skal have en fælles indgang, hedder det. Men lovforslagene imødekommer kun delvist denne filosofi. Lovforslaget handler mere om at arbejdsmarkedsområdet skal samles på en adresse for alle end om måden, man vil gøre det på. For ifølge forslaget ønsker man at bevare to ledelser i stedet for en. Resultatet er en voldsom statslig styring, som kan medføre, at kommunalpolitikerne får mindre indflydelse, end de har i dag. Alle disse forslag indebærer, at medarbejderne i FAFs arbejdsmarkedssystem på en eller anden måde skal skifte forvaltning. Spørgsmålet er hvordan. Vi vil se, at flere af vores adresser slås sammen med Arbejdsformidlingens. Og kommunen kan ud fra det, der ligger i reformforslaget vælge mellem to muligheder: Enten kan kommunen vælge at lave en selvstændig enhed som refererer til et selvstændigt udvalg et beskæftigelsesudvalg, som kun tager sig af det område - eller som den anden mulighed at komme ind under Økonomiudvalget, men som en selvstændig administrativ enhed. Det skal politikerne tage stilling til. Vi kommer til at høre meget om, hvordan det skal indrettes, og der er nok ingen tvivl om, at beskæftigelsesområdet vil blive udskilt i sin egen forvaltning. Alle overvejelserne berører også diskussionerne om den interne struktur. Hvordan skal vi indrette os i Københavns Kommune. Skal hele beskæftigelses- og integrationsloven under Økonomiudvalget? Spørgsmålene er mange. Hele den interne diskussion handler også om, hvilken filosofi man vil have bag arbejdet på området for børn, ældre, handicappede og psykisk syge. Skal den brugerrettede forvaltning eller systemets tankegang være det bærende princip? Der er en konflikt mellem de to: På den ene side er der den traditionelle filosofi. At alle ydelser, der ligner hinanden skal samles i en forvaltning. Det er systemtænkning. På den anden side er filosofien om den brugerrettede forvaltning, som tager sit udgangspunkt i målgrupper. Begge systemer har deres rationale, men den offentlige sektor skal spørge sig selv, hvad filosofien skal være. Det bliver spændende at følge udviklingen. Vi ved, det bliver et foranderligt år. Med reformer, folketingsvalg og kommunalvalg. Der bliver god brug for jeres ekspertise og robusthed. Grethe Munk Facetter udgives af Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Redaktion: Carsten Stæhr Nielsen (ansv.), Karin Busch (DJ). Layout: Mette Qvistorff, FAF Tryk Tryk: FAF Tryk Trykt på: 130 gr. multiart silk Forsidefoto: Les Kaner Oplag: ekspl. Kontakt: facetter@faf.kk.dk eller tlf Adresse: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Bernstorffsgade 17, 5. sal 1592 København V FACETTER 1/2005 2

3 indhold 6 De stærke kvinder Læs om de stærke kvinder i hjemmeplejen. Marianne og Betina brænder for arbejdet med de borgere, som ikke rigtig passer ind. 10 Arbejdsglæden fik et løft Motivation og engagement voksede, da Gunnva og Maria fik større indsigt i borgere med erhvervet hjerneskade og blev udnævnt til kontaktpersoner for den gruppe borgere i deres team. 12 Samtale fremmer forståelsen Dialogen er blevet både bedre og nemmere, efter medarbejdere fra fem lokalcentre og Københavns Jobcenter har udvekslet viden, skabt netværk og holdt fælles workshops. 16 Arbejdsmiljø i forandring Hvad byder man uventede gæster? Hvis det er Arbejdstilsynet, skal menuen stå på orden i sikkerhedsorganisationen, APVen og dokumentationen. Læs temaet om arbejdsmiljø. 18 Hold fokus og gør det ligetil Da daginstitutionsleder Anne Lilholm startede i børnehaven Enveloppen, fulgte ansvaret for arbejdsmiljø med i velkomtsgave. Det skulle stort set bygges op fra bunden. 20 Arbejdstilsynet på besøg: Det første tjek Bocentret Sundbygård er som en af de første institutioner blevet screenet af Arbejdstilsynet. Sikkerhedsleder Søren Rasmussen var med. 21 Lederne har ansvaret Det er en ledelsesopgave at sikre, at indsatsen for arbejdsmiljøet ikke nedprioriteres efter arbejdsmiljøreformen. Interview med formanden for FAFs Hovedsikkerhedsudvalg, Torben Brøgger. FACETTER 1/2005 3

4 Har du fået dit blad? Redaktionen har fået flere henvendelser fra medarbejdere, som ikke er på Facetters mailing-liste. Hvis du også mangler dit eksemplar af bladet, er du velkommen til at kontakte redaktionen på mail eller på tlf , så du modtager dit blad fremover. Du kan også finde en elektronisk udgave af bladet på KKnet. Vælg Nyheder og Bibliotek i øverste bjælke og Personalebladet Facetter i venstremenuen. C ETTER ER FA 1 PERSONALEBLAD FOR FAMILIE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE En bedre start på anbringelsen Nyt ledelsesgrundlag Bunkernes overmand Budget 2005 Læreplaner i børnehaven November 2004 Nyt redskab til integration Børne- og Ungeintegrationens hjemmeside er åbnet. Hjemmesiden er først og fremmest et arbejdsredskab til personale i København, der arbejder med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Her finder du en bred vifte af informationer, som kan være en hjælp i det daglige arbejde. Andre, som er interesseret i at vide, hvordan Københavns Kommune arbejder med integration af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, kan med fordel søge information på hjemmesiden Nye tanker om miljøet For nylig blev det vedtaget, at alle forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune skal miljøcertificeres inden udgangen af Har du brug for at vide mere om, hvad beslutningen indebærer for din arbejdsplads, eller er I interesserede i at få hjælp og inspiration til at komme i gang med processen, kan I få hjælp fra en miljøkoordinator. For yderligere oplysninger kan I kontakte projektleder Pil Ammundsen på tlf , Københavns Kommunes Kursuscenter, som er ved at uddanne 16 personer, der skal støtte arbejdet frem mod miljøcertificeringen. Pil Ammundsen er også kontaktperson for de enheder, som er interesserede i at være praktiksted for en miljøkoordinator. FACETTER 1/2005 4

5 Det er ganske vist For dem, der måtte have en rest tvivl tilbage, er den hermed fejet af banen: Kvindelige ledere er på alle områder bedre end deres mandlige kolleger. Det fastslår en undersøgelse af cirka ledere, som Post Danmark har foretaget blandt sine cirka medarbejdere. Og kvinderne er altså på alle punkter de bedste ledere, synes Post Danmarks medarbejdere. Især inden for kommunikation scorer kvinderne en markant højere karakter end deres mandlige kolleger. Post Danmark vil nu tage konsekvensen af undersøgelsens resultater. På laveste ledelsesniveau er hver tredje leder kvinde, mens andelen mindskes, jo højere op i hierarkiet man kommer, men nu vil Post Danmark altså gå på jagt efter endnu flere kvindelige ledere. Følg med i kommunalreformen Kommunalreformen har fået sit eget område på KKnettet. Her kan du følge med i, hvad der sker omkring reformen. På FAFs KKnet finder du linket i venstremenuen under punktet På tværs af kommunen. FOR 190 MIO. KR. RE VALIDERING Fra nytår er 11 private virksomheder udpeget som leverandører af beskæftigelses- og revalideringsydelser til københavnerne. De 11 leverandører, som Københavns Kommune har indgået kontrakt med, har en bred vifte af tilbud til borgerne og er udpeget efter en udbudsrunde. Blandt de 11 er Blindes Arbejde, Dag- og Døgncentret, Kofoeds Skole, Revacentret i København, m.fl. Arbejdsmarkedskontoret ØPA 3 har udgivet hæftet Leverandøren, hvor du kan læse mere om de 11. FACETTER 1/2005 5

6 Det utypiske er typisk Det kræver stor robusthed at arbejde i hjemmeplejen. Personaleomsætningen ligger tungt i statistikken, men på trods og også på grund af udfordrende arbejdsvilkår, rummer hjemmeplejen også mange stærke medarbejdere, som trives godt med jobbet. Ekstrem omstillingsparathed, stor tilpasningsdygtighed, robusthed og høj grad af indføling. Sådan er bare nogle af de typiske egenskaber hos en medarbejder i hjemmeplejen. At cykle ud dag efter dag og møde uforudsigelige, udfordrende og ind i mellem skræmmende opgaver er ikke et job for sarte sjæle. Og et nærmere møde med nogle af medarbejderne i hjemmeplejen efterlader da heller ingen tvivl om, at her regerer de stærke kvinder. For det er i altovervejende grad kvinder, som vælger jobbet. Jobbet er krævende, og ikke to dage er ens. Sagt populært er det utypiske typisk for en dag på jobbet, og mange stopper ret hurtigt igen. Årsagerne er mange forskellige, og blandt andet spiller det kollegiale miljø i centret en rolle. Er stemningen mellem koordinatoren og hjemmeplejeren f.eks. god? Hvordan har man det i teamet, osv.? Fungerer kommunikationen? Er der respekt om arbejdet? Spørger man kvinderne selv, er et af deres væsentlige bud, at hvis man kender sine grænser og kan markere dem, så er det sandsynligt, at man bliver i jobbet og trives med det. Men det kræver også opbakning fra kollegerne. Ud over den afgørende støtte fra de nærmeste kolleger har medarbejderne i hjemmeplejen mulighed for at hente støtte i supervision og teammøder. FACETTER 1/2005 6

7 Feminin styrke. Marianne Andersen (tv) og Betina Jæger går gerne en ekstra mil for de borgere, som ikke helt passer ind. Det er lige mig, siger begge om det til tider stormfulde job. Foto: Les Kaner. Tema: Hjemmepleje De stærke kvinder åbner døre At stå foran en lukket dør og se, om man kan komme ind. I helt bogstavelig og overført betydning er det den udfordring, som får stærke kvinder til at vælge det krævende job i hjemmeplejen til og forblive i det. Vi brænder for de borgere, som ikke rigtigt passer ind, siger Marianne og Betina, som henter motivationen i de små skridts sejre og det tætte kollegaskab i en uforudsigelig dagligdag. Organiseringen i tværfaglige teams, som FAF indførte i 1999, er blevet hverdag. Følelsen af ligeværdighed mellem de forskellige faggrupper varierer noget. De medarbejdere, du kan møde på de næste par sider, mener godt, de både kan hente og give noget til det tværfaglige, og konstaterer, at teamene har flyttet sig meget fra den spæde start for fire år siden og til nu. Døren i opgangen er lukket. Du ringer på. Du husker at stille dig ved siden af måtten. For måske har hun kniven i hånden, kvinden bag døren. Og du ved ikke, om det er i dag, hun er på vej ind i en psykose og forveksler dig med en af sine dæmoner. For nogle et skrækscenarie for andre endnu en dag på jobbet. For Marianne og Betina er det hverdag. En hverdag som først og fremmest er fyldt med uforudsigelighed. Ret ofte er brugerne ikke, som man forventede, og meget ofte kommer der opgaver til, som ligger ud over det planlagte. Men vi støtter hinanden. Vi kan ringe til en kollega på mobilen: Jeg har brug for dig her og nu eller jeg har brug for, at du tager den næste på min liste. På den måde dækker vi hinanden af og klarer det uventede, der opstår, siger Betina. Marianne supplerer: Vi har visitator, som udmåler tid og opgaver, men ofte udvikler opgaven sig til noget helt andet, når det efterhånden viser sig, at borgeren har et helt andet behov. Måske starter det med, at det bliver besluttet, at borgeren skal have rengøring hver 14. dag, en af de lette opgaver. Når du så har været der nogle gange, dukker der nogle kæmpestore og helt anderledes problemer og udfordringer op. Angsten smitter De mener begge to, at visse menneskelige egenskaber er nødvendige for at klare og trives i jobbet. Du skal være utroligt lydhør over for impulser. Det kan være, du har en dame, som du skal yde hjælp til indkøb og vasketøj. Når du kommer, stikker hun indkøbsseddel og vasketøj ud gennem døren og lukker den med det samme igen. Når du er kommet hos hende gennem tre måneder, så er du rykket et lille nøk. Du får efterhånden snakket med hende og finder ud af, at hun er bange for at gå ned i vaskekælderen, fordi hun hører FACETTER 1/2005 7

8 FAKTA OM HJEMMEPLEJEN I FAF FAF varetager hjemmeplejen for borgere under 65 år i Københavns Kommune. Hjemmeplejen indgår som en integreret del af de tværfaglige teams i FAF. Lokalcentrene yder hjemmepleje til borgere med psykiske sygdomme alkohol- og medicinmisbrug andre svære sociale problemstillinger Handicapcentrene yder hjemmepleje til borgere med Betydelige fysiske eller psykiske handicap, som kan være medfødt eller pludselig opstået Kronisk invaliderende sygdomme Både lokalcentre og handicapcentre varetager den samlede sociale indsats over for deres borgergruppe. stemmer. Efter måske et halvt år får du hende til selv at gå med ned i vaskekælderen og sætte tøjet over, fortæller Marianne. Lydhørhed, jo. Rummelighed også. Vigtige egenskaber, når man omgås dem, der ikke passer helt ind. Det er Betina og Marianne enige om. Og humor! Men vigtigst af alt i det job, som mange forlader igen efter kort tid, er at kende sine grænser og at kunne sætte dem. Det er vigtigt at kunne sige fra og hvile i sig selv. Der skal være ro på, for uro og i sjældne tilfælde angst breder sig, hvis man står over for et andet angst menneske. Mors stemme Men en ting er at vide med fornuften, at angsten skal holdes på afstand, noget andet er at stå i en lejlighed og frygte for sit eget liv. Og Marianne har prøvet at være rigtig bange: Jeg var engang hos en borger og gjorde den fejl, man bare ikke må, nemlig at have borgeren imellem mig selv og døren, mens jeg var ved at skifte sengetøj. Han var en høj mand på vel omkring 130 kilo med interesse for nazismen. Pludselig stod han lige bag ved mig og spurgte, om han skulle vise mig, hvad de gjorde ved jødepigerne, inden de gassede dem. Jeg måtte tænke hurtigt. Først: Hvor dum har jeg lov at være! Og så: Hvad var han autoritetstro over for? Jeg tænkte på hans afdøde mor, og så var det ellers bare om at finde mor frem. Det blev med fast stemme og pegefingeren: Kan du SÅ komme ind i din stol. Og heldigvis var det det rigtige i det øjeblik, så han luskede ind og satte sig, mens jeg kom ned på gaden og stod og rystede. Bagefter blev beslutningen, Marianne Hansen (tv) Marianne er social- og sundhedshjælper. Hun er 34 år og har været to år i voksenteamet på Lokalcenter Indre Østerbro. Hun kom ind i faget mere eller mindre tilfældigt. Hun var blevet optaget på lærerseminariet og tog inden starten et sommerferiejob som hjemmehjælper. Det fik hende til at skifte retning, og i sommeren 1998 blev hun færdiguddannet som social- og sundhedshjælper. Har bl.a. erfaring fra ældreplejen, men ville hellere arbejde med misbrugere og psykisk syge. Betina Jæger Betina er social- og sundhedshjælper. Hun er 37 år og har været på Indre Østerbro siden Var med under bydelsforsøget og besluttede efter det at gå med i opbygningen af den dengang nye organisering i voksenteam. Foto: Les Kaner FACETTER 1/2005 8

9 at vi skulle tage to derop og jeg tog med, for jeg skulle have oplevelsen på plads og komme videre. Men jeg lærte, at man skal huske ikke at slå antennen ned! De gode kollegaer Måden at komme videre på efter sådan en omgang er blandt andet at græde, råbe eller grine ud hos kollegaerne, tage en episode op ved den ugentlige supervision eller ved et teammøde. Vi er rigtig gode til at containe hinanden. Vi har et godt kollegaskab. Det har udviklet sig meget fra dengang, vi ikke var tværfaglige team og til nu. Det er blevet meget bedre. Der er kommet meget større helhed og større arbejdsglæde, mener Betina. Også Marianne mærker, at det er blevet mere trygt at henvende sig til kollegerne. Teamet bærer præg af, at sagsbehandlerne har været her mange år. Man kan godt mærke, at de fleste har valgt at være her. Der er en fælles ildhu. Vi arbejder med de borgere, som ikke rigtigt passer ind, men vi brænder for dem, og vi går gerne den ekstra mil, selv om man kan blive lidt slidt i kanterne nogle gange, fordi man putter så meget af sig selv i jobbet. Du er så dygtig Kollegaskabet tager en stor del af æren for, at Marianne og Betina trives med deres job, men også solstrålehistorierne de små åbninger hos brugerne er det brændstof, de stærke kvinder kører på. Det er fremskridtene, som kommer i små ryk. Jeg har en skizofren borger. Han har nogle små legetøjssoldater stående på et bord. Der er vel omkring soldater. Den slags man kan male. Vi ved, vi ikke må røre dem og bordet er altså ret ulækkert, men man rører dem ikke! Hans dæmoner er jætter og trolde og den slags og hvem ved, om man pludselig bliver en af hans dæmoner. En gang hvert halve år sker det så alligevel, at vi får lov til at tørre af. Det kan godt tage en formiddag. Måske er det fordi, hans tilstand pludselig er ok den dag. Måske udstråler man selv rigtig god tillid den dag og så er den der pludselig. Ja, det kan oven i købet være, man får ros! Du er så dygtig, siger han måske. Det er de små skridts sejre. Dem man leder efter hver dag. Og lige pludselig den 27. gang, så lykkes det YES. Et lille skridt fremad. Det kan man leve på flere dage, griner Marianne. Betina supplerer: Erfaringen betyder, at man har lidt mere ro med sig selv. Så er det mere den faglige stolthed, der bliver berørt, når noget lykkes eller mislykkes, mener Betina, som værdsætter uforudsigeligheden i jobbet. Begge brænder for hver dags udfordringer, men drømmer også lidt længere ud i fremtiden. Betina håber at kunne blive ved med at lære mere gennem nye udfordringer i jobbet, kolleger og kurser, mens Marianne flirter lidt med tanken om at tage overbygningen og uddanne sig til social- og sundhedsassistent og måske tage job på et psykiatrisk afsnit. Det kunne være spændende at se, hvad det kunne give. Der er nok at tage fat på. Udfordringerne venter på de stærke hjælpere. FACETTER 1/2005 9

10 Arbejdsglæden fik et løft Gunnva og Marias arbejdsglæde, tværfaglighed og engagement er steget flere plusgrader. Det er sket, efter at Gunnva var på et 14 dages kursus på Lions kollegiet om erhvervet hjerneskade og sammen med Maria blev kontaktperson for denne gruppe borgere. Undervejs i forløbet skulle de dog lige ud og mærke, hvor grænsen for deres eget engagementet var. At hjælpe et menneske med en smadret korttidshukommelse kan gøre hjælperen både frustreret og udmattet, men det kan også give stor arbejdsglæde. Det skriver Gunnva Poulsen og Maria Kofod gerne under på. De to social- og sundhedsassistenter fra voksenteamet ved Handicapcentret på Irlandsvej har flere års erfaring med at hjælpe hjerneskadede borgere. For nylig har de fået udbygget deres faglige viden om hjerneskadede, og det har givet nyt brændstof til engagementet hos dem selv og resten af teamet. Gunnva har været en del af Projekt Erhvervet Hjerneskade og er sammen med sagsbehandler Mona Andersen blevet kontaktperson for hjerneskadede tilknyttet centret på Irlandsvej. Kontakten er både mellem bruger og hjemmeplejen, mellem hospital og handicapcenter og mellem andre parter som f.eks. Sundhedsforvaltningen. Det startede tilbage i 2003, hvor Gunnva var på 14 dages kursus om erhvervet hjerneskadede mennesker. Efter projektet startede en ny praksis, hvor hospitalet henvender sig til koordinatorerne, når en borger skal udskrives. Nu får vi besked fra hospitalet om, at en borger med hjerneskade snart bliver udskrevet i så god tid, at vi kan nå at forberede hjemkomsten. Vi kan tage det op på teammødet og finde ud af spørgsmål omkring visitator, ergoterapeut, hjælpemidler og den slags. Tidligere blev tingene først iværksat, når borgeren var kommet hjem. Det gav mange flere problemer, fortæller Gunnva Poulsen. Nu vil hospitalet typisk holde et midtvejsmøde, hvor de får præciseret, hvornår borgeren bliver udskrevet, om der er brug for kørestol eller andet. På udskrivningsmødet, som sædvanligvis ligger et par uger før selve udskrivelsen, lægges detaljerne fast: Er der for eksempel brug for, at en af dem er til stede, den dag borgeren kommer hjem. Er de planlagte hjælpemidler på plads, osv. Mandsopdækning Hurtigt efter kurset blev Maria og Gunnvas nye engagement dog udfordret. En borger med erhvervet hjerneskade skulle udskrives fra KUR-huset, som er et rehabiliteringscenter for hjerneskadede. Borgeren havde skader på korttidshukommelsen, men ville have mulighed for at forbedre sin tilstand ved ADL-træning (almindelig dagligdags læring). Når korttidshukommelsen ikke fungerer hos et menneske, kan personen forenklet sagt ikke finde rundt i tid og sted og har brug for støtte. På KUR-huset havde borgeren haft en kontaktperson, som var meget om ham. KUR-huset ønskede, at en ergoterapeut skulle overtage funktionen, når borgeren kom hjem, men Gunnva og Maria fik tilbuddet om at overtage mentorfunktionen og valgte at gå ind i arbejdet med borgeren. Det skulle vise at blive langt mere krævende, end de havde regnet med. Borgeren ville gerne tilbage til sit arbejde som kok, og beslutningen var, at Maria og jeg på skift skulle være hans mentor på arbejdspladsen. Det betød, at vi skulle hjælpe ham med at blive klar om morgenen, hjælpe ham med transporten og være på arbejdspladsen og hjem igen. Det var en ret besværlig transport med mange skift undervejs. Vi mødte kl. syv for at følge ham. Normalt møder vi halv otte. Undervejs skrev vi dagbog og talte meget med hinanden, så vi kunne falde ind i hans arbejdsdag uden at skulle komme til besvær på arbejdspladsen ved at stille alle de samme spørgsmål til hans kolleger, som enten jeg, Maria eller vores borger havde stillet dagen før, forklarer Gunnva. Svært at give slip Vi måtte finde ud af at begrænse opgaven, for både vores kolleger og de andre brugere begyndte at synes, at det fyldte lovlig meget set ud fra, at der også var andre borgere, der havde brug for hjælp. Vi syntes også selv, det blev et pres, for vi kunne jo også lide den del af vores arbejde, som ikke handlede om hjerneskadede, selv om de fremskridt, borgeren gjorde, gav os utrolig meget motivation, siger Maria. Gunnva tilføjer, at problemet for dem var at finde ud af, hvornår de skulle give slip. Det var meget tidskrævende og blev også en opgave, som rakte ud over vores kompetencer. Vi har lært, at så langt magter vi ikke at gå uden flere ressourcer, men vi vil meget gerne gå et stykke hen ad vejen. Vi satte en tidsbegrænsning på og afgrænsede vores indsats ved at sige: Vi må hjælpe der, hvor behovet er størst nemlig ved først og fremmest ved at sikre struktur på dagligdagen. Det handler simpelthen om dagligdagen i hjemmet og at få købt ind og vasket tøj. Det er en god afgrænsning, forklarer voksenteamchef Vibeke FACETTER 1/

11 På farten. Gunnva Poulsen (th) og Maria Kofod har haft stort udbytte af at være med i indsatsen for hjerneskadede borgere. Både det tværfaglige samarbejde, det faglige niveau og deres viden om egne grænser har fået et løft. Foto: Les Kaner. Hapiach Christensen, Handicapcentret på Irlandsvej. Hun glæder sig også over det løft, Gunnva og Marias viden har givet hele teamet: Det har været et eksempel på tværfaglighed, som er gået ind på lystavlen hos os alle sammen. Kan vi ikke sende Gunnva og Maria ud?, har de andre sagt på vores teammøder, når der har været spørgsmål omkring erhvervet hjerneskader, fordi det kunne give en bedre løsning for borgeren. Det har virkelig været med til at styrke vores tværfaglige samarbejde, understreger Vibeke Hapiach Christensen. Det svære dilemma Hun peger på det dilemma, som projektet ud over de positive erfaringer også har bragt med sig. Når der kommer meget fokus på et område, som her erhvervet hjerneskade, så betyder det også, at fokus flytter sig fra noget andet. Det tager tid at implementere nye ting, og vi har oplevet, at der i perioden kom mindre fokus på sclerose-ramte. Jeg mener, det er nødvendigt at være bevidst om, at sådan et projekt tager noget fra andre, medmindre der kommer flere ressourcer til. Så midt i solstrålehistorien med tværfaglig videndeling og højere kvalitet for vores borgere med hjerneskader, har vi også mærket dilemmaet. For Maria og Gunnva har det være positivt at opleve den store forståelse, der har været for deres arbejde, og at opleve, hvordan det er at blive spurgt til råds og blive lyttet til, og begge er enige om, at det bedste har været, når de kunne se udviklingen hos deres borger. Når der var helt fast struktur på dagen, så gik det. Jeg kan især huske en episode, som overbeviste mig om, at nu gik det fremad. Vi havde lært på kurset, at det er meget vigtigt ikke at afbryde en person med svækket korttidshukommelse, når han taler. Men en dag var jeg alligevel kommet til at afbryde. Jeg havde bedt om en papirclips. Vores bruger talte videre, og da han var færdig med sin sætning, kiggede han op og sagde: Var det en clips, du sagde? Det var bare fantastisk! konstaterer Maria. FA K TA OM PROJEK T ERHVERVET HJERNESK A DE 13 medarbejdere på FAFs handicapcentre blev i 2003 uddannet til koordinator for brugere med erhvervede hjerneskader. Uddannelsen var en følge af Projekt Erhvervet Hjerneskade, som omfatter både H:S, SUF, U&U og FAF, og bl.a. har til formål at styrke indsatsen over for mennesker, der har fået en hjerneskade. Projektets mål er at sikre, at medarbejdere, som uddannes til koordinatorer, kan give borgere med erhvervet hjerneskade en koordineret og sammenhængende indsats. Samtidig er det målet at understøtte arbejdet standardiserede procedurer for samarbejdet og koordineringen mellem sygehusafdelinger og handicapcentre. Ifølge beregninger på baggrund af bl.a. Sundhedsstyrelsens Evaluering af apopleksibehandlingen i Danmark vurderes det, at FAF årligt har en tilgang af ca. 220 borgere med varige følger efter en erhvervet hjerneskade. FACETTER 1/

12 SAMTALE FREMMER FORSTÅELSEN FAKTA OM KOMPETENCEUDVIKLING I FAF Projekt Tværfaglig intro- og netværksdannelse er et af de 16 projekter, som har modtaget støtte fra Kompetenceudviklingspuljen Bevillinger omfattede projekter inden for arbejdsmarked-, service og børne- og ungeområdet. Et af de øvrige projekter - om bedre start på anbringelsessager - blev omtalt i sidste nummer af Facetter. Hvis du er interesseret, kan du finde artiklen i elektronisk form på KKnet. Klik på Nyheder og bibliotek og vælg Personalebladet Facetter i venstremenuen. Du kan også læse mere om kompetenceudvikling på KKnettet, hvor et område om de forskellige projekter er under opbygning. Vælg Personale>Kompetenceudvikling i venstremenuen. FACETTER 1/

13 Omkring 200 kolleger og et ukendt antal københavnere er i fuld gang med at nyde godt af det kick, medarbejderne fra fem lokalcentre og beskæftigelsesindsatsen har fået, efter de har udvekslet viden, dialog og besøg på hinandens arbejdspladser. Hvis vi forstår hinanden bedre og kender hinandens funktioner, kan vi lettere hjælpe hinanden til at finde den bedste løsning for vores borgere. Med det ideelle, enkle og dog udfordrende mål for øje indledte fem lokalcentre og KKB sidste år et projekt for tværfaglig kompetenceudvikling. Projektet udspringer af et ønske om at udbygge det tværfaglige samarbejde og give både nye og mere erfarne medarbejdere større indsigt i kollegernes jobfunktion og arbejdsvilkår på henholdsvis lokalcentre og jobcentre. Projektet er først og fremmest drevet af ønsket om at få større forståelse for snitflader i forhold til service og tilbud til borgeren. Et andet element er ønsket om at finde en fælles forståelse i at bruge de redskaber, der er til rådighed, eller at udvikle nye. Projektet rettede sig mod medarbejdere, der arbejder med den direkte borgerkontakt ved visitation og kontaktforløb for kontanthjælpsmodtagere i Københavns beskæftigelsesindsats, og service-, voksen- og arbejdsmarkedsteams på fem lokalcentre. Videndeling, workshops, netværk og besøg hos hinanden er nogle af de metoder, deltagerne har brugt, og som allerede nu har betydet mere indsigt, men også mere undren hos deltagerne. Udgangspunktet var et stærkt ønske om, at borgerne skulle opleve indsatsen som en helhed, uanset om de kom på lokalcentret eller jobcentret, og samtidig skulle medarbejderne opkvalificeres, siger Tina Jensen fra Københavns Jobcenter/KKB, som deler projektledelsen med Liselotte Jensen fra Lokalcentret i Valby. De positive muligheder Godt 200 medarbejdere har været på introduktionsdage, centerbesøg og workshop. På baggrund af dette, er det hensigten siden hen at nedsætte netværksgrupper på tværs af centrene. Og det hele har været velkomment: Det er svært at visitere borgeren til noget, man ikke ved, hvad er, siger en af deltagerne, Marlene Mortensen og uddyber: Det var jo sådan, at når en borger spurgte: Hvad så, når jeg skal ind på jobcentret? Hvad sker der på mødet? Er det kun mig, der kommer? Skal jeg så på kursus med det samme? Skal jeg tage noget med? Så sad man bare der og kunne svare øhmm, det ser du, når du kommer derind. Simpelthen fordi vi ikke vidste, hvad der skete, når borgerne forlod os. Nu ved vi det, og jeg må da sige, at vi er blevet forbløffede over, hvor mange borgere vi faktisk kan henvise til KKB, og nu kan vi se, at der har været mange misforståelser i forhold til, hvem og hvad KKB kunne tage sig af, konstaterer Marlene Mortensen. Hun nævner som konkret eksempel projekt Job og Krop hos Etnisk Enhed. Jeg sidder f.eks. selv med mange etniske borgere, og nogle af dem kunne passe rigtigt godt i det projekt. Vi skal ikke fra lokalcentre visitere direkte til projekterne det er KKB, som vurderer det. Men derfor kan vi jo godt stille forslag, og det gør vi nu. Dialogen er i det hele taget blevet meget nemmere, efter vi har set hinanden og også hørt mere om, hvad der foregår. Det har været meget positivt at se, hvor mange muligheder vi faktisk har i systemet, mener Marlene Mortensen. FACETTER 1/

14 Vi tolker forskelligt Omvendt er medarbejderne hos KKB blevet forbavsede over, hvor forskelligt de enkelte lokalcentre arbejder. På kursusdagene, hvor vi arbejdede med forskellige cases, taget fra den virkelige verden, blev vi overraskede over at se, hvordan flere af centrene var uenige om, hvorvidt de skulle visitere borgerne til KKB eller ej, siger Lis Børresen, Center for Undervisning og Erhverv. Hun fremhæver, hvor stor betydning selve processen har haft, og hvor givende det var at mødes og drøfte forskellene i funktioner og forståelse af lovgivningen. Det har givet stor indsigt at komme på besøg på lokalcentret og se dagligdagen. Se hvor lidt tid, der er til samtaler, høre hvad der bliver spurgt om. Den interne læring, vi har været igennem, gør, at alle deltagerne opkvalificeres i forhold til viden og kommunikation, vurderer hun. Også projektleder Tina Jensen fremhæver, hvor meget det betyder, at der bliver synlighed omkring de forskellige centres og medarbejderes praksis. Her kan vi udvikle redskaberne Med synligheden følger også frustration over, at centrene ikke anvender de samme arbejdsredskaber. Jobcentre og lokalcentre har f.eks. ikke adgang til de samme funktioner i de elektroniske systemer. Lis Børresen og Marlene Mortensen er enige om, at her ligger et stort potentiale til en forbedret borgerbetjening. Har jeg en borger til samtale om job og økonomi, kan samtalen handle meget om økonomi, inden vi når frem til at tale om job. Og i processen sidder vi med de fysiske sager. Vi kan bruge meget tid på at bladre og lede efter informationen. Vi har ikke mulighed for at gå ind i et elektronisk system og finde oplysningerne hurtigt. Så vi bruger meget tid på sagerne. Og omvendt hos KKB her foregår det hele elektronisk på det såkaldte A-ark. Det sker også, at en sag har fulgt en medarbejder til KKB og tilbage igen. Når vi så får sagen tilbage, ser den helt anderledes ud. Vi synes, det mest ligner rod, men KKB har jo bare ordnet sagen ud fra deres system. Det har vi talt en hel del om på vores fælles møder. Vi kunne virkelig opnå store gevinster ved at have et fælles system, siger Marlene Mortensen og bakkes op af Lis Børresen. Nu vil vi netværke Et af målene med projektet var at gøde jorden for netværksdannelse på tværs af centrene. Processen blev sat i gang på rækken af workshops, hvor deltagerne kunne byde ind med relevante temaer for det fremtidige samarbejde på tværs. Foreløbig samler vi ind og planlægger, hvordan vi kan strukturere og understøtte netværks-dannelsen. Resultatet er meget positivt, for vi har allerede mange tilkendegivelser fra deltagerne fortæller Tina Jensen. Marlene Mortensen og Lis Børresen håber sammen med Tina Jensen, at pilotprojektet på sigt bliver fundamentet i en obligatorisk ordning for alle nye medarbejdere. Det skal det bare det er jo en skam, at det ikke er sat i gang for mange år siden, udbryder Marlene Mortensen. Hun venter nu sammen med de andre deltagere på resultatet af evalueringen, som projektlederne forventer at aflevere ved påsketid. Det har givet stor indsigt at komme på besøg på lokalcentret og se dagligdagen. Se hvor lidt tid, der er til samtaler, høre hvad der bliver spurgt om. Den interne læring, vi har været igennem, gør, at alle deltagerne opkvalificeres i forhold til viden og kommunikation. FACETTER 1/

15 Hvad siger brugerne KKB er p.t. i gang med en brugerundersøgelse af visitationsprocessen fra lokalcentret til Københavns Jobcenter. Undersøgelsen afdækker borgerens oplevelse af service i lokalcentret og på jobmødet i Københavns Jobcenter. Brugerundersøgelsen laves i to omgange. Første gang inden pilotprojektets introforløb var sat i gang, og anden gang efter den sidste workshop. Desuden vil der være interviews med ca. 20 borgere. De foreløbige resultater tyder på, at de adspurgte borgere i store træk har udtrykt, at de oplever en yderst tilfredsstillende service og behandling på såvel lokalcenter som ved jobmøde i Københavns Jobcenter. FAKTA OM PILOTPROJEKTET TVÆRFAGLIG INTRO OG NETVÆRKDANNELSE Målgruppe Medarbejdere, der arbejder med borgerkontakt i forbindelse med visitation og kontaktforløb (kontanthjælpsmodtagere) fra Lokalcenter Valby, Lokalcenter Sundby Syd, Lokalcenter Vanløse, Lokalcenter Ydre Nørrebro, Lokalcenter Ryvang og Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats. Baggrund Et ønske hos KKB og lokalcentrene om at udbygge det tværfaglige samarbejde og en fælles forståelse i anvendelsen af de redskaber, der er til rådighed og/eller udvikle nye. At opnå mere viden om hinandens arbejdsfunktioner og -vilkår. Metoder Intro-dage med fokus på visitationsprocesser, gennemgang af KKB og lokalcentrene, workshop i forhold til målgrupper, lovgivning, redskaber m.m; centerbesøg på tværs; nedsættelse af netværksgrupper på tværs. Succeskriterier At tre ud af fire medarbejdere tilmelder sig introduktionsforløbet og føler at indholdet er relevant. At mindst tre ud af fire medarbejdere tilegner sig større viden om hinandens tilbud. At brugerne oplever en ensartet service og sammenhæng mellem de to systemer. At der skabes systematiske og kvartalsvise netværksmøder på tværs af de to systemer. m.fl. Evaluering Skriftlig evaluering, som giver en anbefaling til det fremtidige forløb. Evalueringen er ikke afsluttet, men de foreløbige tilbagemeldinger viser, at interessen har været stor og stort set alle deltagere har tilkendegivet, at de synes, der er behov for disse forløb, særligt for nye medarbejdere. FACETTER 1/

16 Har de puttet noget i sæben? Arbejdstilsynet er på vej. Tilsynet vil bl.a. kigge efter, om institutionerne har orden i dokumentationen af f.eks. de stoffer, der findes i rengøringsmidler, sæbe, m.v. Foto: Les Kaner. ARBEJDSMILJØ I FORANDRING A R B E J D S M I L J Ø I N D S AT S EN I FA F FAF vil formulere en arbejdsmiljøpolitik og strategi for de kommende år, med målsætninger og måltal FAF vil gennemføre arbejdsmiljøledelse med brug af handlingsplaner og statusrapporter FAF vil skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet gennem klare retningslinier for sikkerhedsorganisationens virke FAF vil synliggøre arbejdsmiljøarbejdet gennem arbejdsmiljøbudgetter på centralt og lokalt niveau FAF vil skabe bedre overblik over arbejdsskader gennem et nyt rapporterings og registreringssystem, som også kan lave statistik FAF vil tilbyde kompetenceudvikling af Arbejdsmiljøorganisationen, bl.a. gennem kurser til sikkerhedsgrupper og Arbejdsmiljøudvalg FAF vil sætte fokus på lederens ansvar i arbejdsmiljøarbejdet FAF vil understøtte og udvikle netværk og videndeling, bl.a. med en arbejdsmiljøportal på nettet Kilde: Arbejdsmiljøsekretariatet FACETTER 1/

17 Hvad byder man uventede gæster? Arbejdsmiljøloven er ændret. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet kommer på uanmeldt besøg på alle arbejdspladser, som er omfattet af BST-pligt. I årets første seks måneder vil fokus være på bl.a. døgninstitutioner med fysisk og psykisk handicappede. Døgninstitutioner, ældrepleje og andre arbejdspladser i social- og sundhedssektoren står øverst på listen, når Arbejdstilsynet kommer på næsten uventet besøg i løbet af årets første seks måneder. Besøget er et led i tilsynets screening af alle arbejdspladser og en direkte følge af ændringer i arbejdsmiljøloven. Ved besøget vil en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vurdere, om arbejdspladsens arbejdsmiljø lever op til lovens krav. Tilsynet vil blandt andet lægge vægt på, om arbejdspladsen har orden i dokumentation, arbejdspladsvurderinger (APVer) og om sikkerhedsorganisationen som sådan fungerer. Hvis ikke arbejdspladsen lever op til lovkravene, kan der blive tale om at aflægge kontrolbesøg og eventuelt give arbejdspladsen problempåbud. Hvis en arbejdsplads har et særligt alvorligt eller kompliceret arbejdsmiljøproblem, kan arbejdspladsen få et periodepåbud. Det indebærer, at arbejdspladsen skal bruge autoriseret rådgivning i en given periode, indtil Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding om, at problemet er løst. Ideen med screeningerne er, at Arbejdstilsynet kan skille fårene fra bukkene og koncentrere sig om de arbejdspladser, som har særlige problemer med arbejdsmiljøet. Farvel til BST-pligten Den nye lovgivning betyder, at Bedriftssundhedstjenesten (BST) udfases, men der skal selvfølgelig stadig være orden i arbejdsmiljøet. I stedet for indfører Arbejdstilsynet en ny rådgivningspligt, som tilsynet kan pålægge den enkelte arbejdsplads efter kontrolbesøget. Rådgivningspligten kan pålægges alle typer af institutioner, som ikke har orden i arbejdsmiljøet. Det være sig skole, plejehjem, dag- og døgninstitutioner, osv. For at offentligheden kan følge med i, hvordan arbejdsmiljøet har det på forskellige arbejdspladser, indføres en smiley-ordning, som det kendes fra bl.a. miljøkontrollen. Smiley erne kommer i tre farver: Rød, gul og grøn, og smiley erne kommer til at stå på Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med et screeningsymbol, som viser, hvornår tilsynet har besøgt arbejdspladsen. På de næste sider kan du læse, hvordan børnehaveleder Anne Lilholm har forberedt sig på screeningen, og hvordan screeningen foregik, da Arbejdstilsynet kom på besøg på bocentret Sundbygård. Hvis du vil vide mere: På KKnet: Vælg Personale/Arbejdsmiljøportalen Hos Arbejdstilsynet: Klædt på til kontrol Nye krav til sikkerhedsarbejdet i FAF betyder, at alle 1600 medlemmer af sikkerhedsorganisationen skal have styrket deres viden om arbejdsmiljøet. Uddannelsen er i fuld gang. har gennem det seneste års tid arbejdet intensivt på at øge FAF fokus på arbejdsmiljøindsatsen og klæde sikkerhedsorganisationen godt på til at imødekomme ændringerne i arbejdsmiljøloven. Ud over det igangværende arbejde med at formulere en samlet arbejdsmiljøstrategi og politik med målsætninger og måltal for indsatsen, er sikkerhedsgrupperne på vej til et stort kompetenceløft. Vi har afholdt en række stormøder for de 800 sikkerhedsgrupper i FAF, hvor vi har orienteret om elementerne i arbejdsmiljøreformen og informeret om indhold og krav ved Arbejdstilsynets screeninger, siger arbejdsmiljøkonsulent Kim Paris. Han tilføjer, at omkring 900 medarbejdere har deltaget i stormøderne. Ud over stormøderne har Kim Paris planlagt en række kurser til sikkerhedsorganisationen. Vi ved, at FAF har haft nogle arbejdsmiljømæssige efterslæb, blandt andet med manglende arbejdspladsvurderinger. Derfor har vi udviklet kurset Bedre APV i sikkerhedsgruppen. Desuden har vi kurser til både sikkerhedsgruppe og sikkerhedsudvalg, som handler om at skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet. Jeg håber, vi får hele sikkerhedsorganisationens 1600 medlemmer gennem kurserne i løbet af 2005, og vi er godt i gang og har allerede holdt dobbelt så mange kurser som oprindeligt planlagt, siger Kim Paris. Og der er flere kurser på vej, bl.a. i udvikling af det psykiske arbejdsmiljø, og registrering og analyse af ulykker. Endelig er Arbejdsmiljøportalen godt i gang på KKnet, hvor interesserede kan læse mere om arbejdsmiljøindsatsen i FAF. Klik ind på KKnet, vælg Personale. Herefter kan du vælge Arbejdsmiljøportalen i venstremenuen. FACETTER 1/

18 Arbejdsmiljø i børnehaven: Hold fokus og gør det ligetil Da Anne Lilholm startede som leder af børnehaven Enveloppen, fulgte ansvaret for arbejdsmiljøet med i velkomstgave. Arbejdet skulle stort set bygges op fra bunden, men allerede nu er både sikkerhedsorganisationen og arbejdspladsvurderingerne på plads, og børnehaven forberedt til de nye arbejdsmiljøregler. Det handler om at sætte fokus og gøre det ligetil, mener Anne Lilholm. Ting tager tid. Det tager tid at bryde vaner, men fokus på løsningsforslag og handlemuligheder er en god tilgang, vurderer børnehaveleder Anne Lilholm, som er i fuld gang med at ajourføre arbejdsmiljøindsatsen. Foto: Les Kaner. Børnehaven Enveloppen ligger lige først på Amager i en etageejendom med udsigt til Stadsgraven. Institutionens leder Anne Lilholm dukker glad frem fra sit lillebitte kontor, hvor reoler, papirstabler og huskesedler truer med at begrave både computere og skriveborde. Børnehaven hører til den ældre af slagsen, godt brugt, med en stabil medarbejdergruppe, hvor flere har været ansat 20, 25 og endda 40 år. Arbejdsmiljøindsatsen trængte til en kærlig hånd, da Anne Lilholm startede som leder, og med erfaring fra tidligere leder jobs fandt hun, at det var en god idé at oprette et lokalt samarbejdsudvalg (LSU) med sikkerhedsrepræsentanten, souschefen, tillidsrepræsentanten og hende selv. Der fandtes ikke meget dokumentation at gå ud fra, så opgaven om at få gang i sikkerhedsarbejdet føltes stor. For at leve op til kravene til institutionslederes viden om arbejdsmiljø meldte Anne Lilholm sig i oktober til FAFs arbejdsmiljøuddannelse. Hun har været på kursus om systematiske arbejdsmåder i sikkerhedsgruppen og på kurset Bedre APV. På APV-kursets første dag sagde jeg under præsentationen, at min forventning var, at når jeg var færdig med kurset, ville vi have udarbejdet vores APVer i børnehaven. De andre grinede lidt ad det, for meningen var, at man kun skulle arbejde med en del af APVen. Da vi mødtes igen efter at have arbejdet med vores hjemmeopgave, kunne jeg så fremlægge resultatet nemlig vores APV. APV med klapsalver Og selv om formen ikke er den mest avancerede ved Enveloppens APV det hele blev skrevet ned i hånden på fire store ark papir og hænger på væggen i det lille kontor - så er den lavet, som Anne foventede. På et personalemøde sagde jeg til medarbejderne: Nu skal vi have lavet den APV. Jeg tror, mange følte, det var en uoverskuelig opgave. Men vi tog fat med udgangspunkt i de inspirationslister, jeg fik på kurset. (Inspirationslisterne ligger tilgængelige på FAFs Arbejdsmiljøportal, red.). Ud fra punkterne fik vi i løbet af tre kvarter brainstormet og nedskrevet alt, hvad vi kunne komme i tanke om, på et par store stykker papir. Vi delte emnerne op i hovedtemaer: Fysiske rammer, psykisk arbejdsmiljø, kemisk-biologisk arbejdsmiljø, m.fl. Så prioriterede vi punkterne og satte os det mål, at vi inden for det næste år har kigget nærmere på alle punkterne. FACETTER 1/

19 Bagefter valgte vi fire punkter ud, som vi vil gøre noget ved lige nu og satte deadlines på, hvornår problemerne skal være klaret. For at holde snor i opgaverne, skrev jeg punkterne ind i en stjernerapport, som jeg har fra kursusmappen. (En skabelon findes på Arbejdsmiljøportalen, red.). Jeg gjorde på mødet meget ud af forklare, at listen altid er åben, så alle kan komme med nye punkter, hvis de skulle opstå. Det beroligede mange. Så var det overstået - det hele havde taget os tre kvarter! Bagefter begyndte folk at klappe helt spontant for nu ER vi i gang med at løse de opgaver, der betyder, at vi får taget ordentlig fat på arbejdsmiljøet og får et bedre sted at være, siger Anne Lilholm. Vi må selv tage et ansvar De fire problemområder, som Enveloppen først vil koncentrere sig om at forbedre, er støj, varme, ventilation og hvor skal vi gøre af vores ting. Tag nu for eksempel støjgener. Vi har besluttet, at vi inden 1. juli 2005 skal have afhjulpet problemerne. Omsat i handling betyder det: Jeanette og Ulla skal inden 1. marts have kortlagt problemerne og givet løsningsforslag. Og vi har også penge bag. Vi har sat kr. af i budgettet for Det er ikke nok, men så er vi da i gang med at gøre noget ved problemerne. Jeg har opfordret mine to medarbejdere til at uddanne sig til støjvogtere, når de nu er i gang med at området. Det har jeg tænkt ud fra det superbrugerprincip, vi hylder i FAF, forklarer Anne Lilholm. Og netop det at den enkelte tager en opgave på sig og tænker i løsningsmuligheder, er et område Anne Lilholm selv fokuserer på. Det handler for hende også om det arbejdsmiljø, nemlig det psykiske, som kan være lidt sværere at få hul på, fordi det ikke er så tydeligt som det fysiske. Jeg kan godt lide den tilgang til tingene, at når vi støder på et problem, så tænker og siger vi: Hvad kan vi gøre ved det hvad kan vi handle på? Jeg fortæller tit historien om den lille lap på mit bord, hvor der bare stod der er ikke mere papir. Den er et godt eksempel på, at man kan vælge forskellige løsninger. At være afventende og lægge ansvaret fra sig. Man kunne også have sagt, der er ikke mere papir, skal jeg tage mig af det? eller bare hvem har mon ansvaret for, at vi får nyt papir. Tage handling på det. Det skal vi arbejde meget med, og det tager tid at bryde vanerne. Fakta om Børnehaven Enveloppen: Institutionens leder er Anne Lilholm. Enveloppen har 15 medarbejdere og 80 børn fordelt på 4 stuer. Besøg også En bedre hverdag. Anne Lilholm har fået styr på Enveloppens APV. Her ses hun med en del af vurderingen, som udløste klapsalver blandt personalet, da den først var nedskrevet. Foto: Les Kaner. Det er for vores egen skyld Anne Lilholm glæder sig nu over, at rammerne er på plads for det videre arbejde. Og der er nok at tage fat på. Foran ligger udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø, medarbejderhåndbog, personalepolitik, sygefraværspolitik, m.m. Vi skal tænke, at vi gør det her for vores egen skyld, og fordi det giver en bedre hverdag for os. Jeg bruger mit princip om at holde fokus og gøre det ligetil. Det handler jo om at lave en strategi med deadlines og ansvarlige. Ja, og så bruger jeg den gode mappe fra kurset, så vi får skabt dokumentation og kan se, hvornår tingene er ordnet eller lukket, som det hedder i arbejdsmiljøsproget, slutter hun. FACETTER 1/

20 DET FØRSTE TJEK Bocentret Sundbygård er som en af de første institutioner i FAF blevet tjekket af Arbejdstilsynet, eller screenet som det kaldes i fagsproget. Sundbygårds daglige sikkerhedsleder, Søren Rasmussen, var førstehåndsvidne til screeningen. Bocentret Sundbygårds sikkerhedsleder Søren Rasmussen har haft travlt det sidste års tid. Forberedelserne op til arbejdsmiljøreformen har fyldt en pæn del af hans arbejdsdage. Med hjælp fra de centrale kurser, ihærdige indspark fra arbejdsmiljøkonsulent Kim Paris og netværket for sine kolleger på Lindegården og Hedelund har han klædt institutionen på til de nye krav. Blandt andet har arbejdet med at lave arbejdspladsbrugsanvisninger fyldt godt op. Vi har jo fået voldsomt mange oplysninger om, hvad vi skulle og ikke skulle, når screeningerne skulle begynde her i Det var nemt at blive forvirret, men jeg valgte at gå frem efter BSTs Tjekliste før Screening, fordi BST under alle omstændigheder har en solid viden om arbejdsmiljø, siger Søren Rasmussen. Selv om Søren Rasmussen lige fra begyndelsen har betragtet Arbejdstilsynet som en organisation, der er til for at hjælpe med at sikre et bedre arbejdsmiljø, kunne han alligevel ikke sige sig helt fri for at have en smule eksamensfeber, da tilsynets repræsentant dukkede uanmeldt op på Sundbygård en eftermiddag i januar. Midt i en brydningstid Jeg var ude på en af afdelingerne, da han kom ved halv-to tiden. Han stillede en masse spørgsmål. Spurgte til, hvem vi var, hvad vi lavede, hvor vi gjorde det, hvordan vi gjorde, osv. Om vi havde udegående medarbejdere. Han gik en hel del op i organiseringen af arbejdet. Havde vi APVer? Havde vi referater fra sikkerhedsudvalgsmøder? Og der måtte jeg forklare ham, at vi er i en brydningstid, for vi er ved at lægge referaterne ud på vores intranet, så nogle referater findes på papir, andre elektronisk. Han virkede ret imponeret over, hvor meget vi havde der på nettet. Det er ret nemt at bruge søgefunktionen og finde det, man leder efter, fortæller en tilfreds Søren Rasmussen. Videre i snakken stillede Arbejdstilsynet mange spørgsmål til det psykiske arbejdsmiljø. Jeg fortalte om vores tre måneders introduktionsprogram til nye medarbejdere og viste ham materialet, som jo skal kunne dokumenteres. Også vold og trusler var en del af spørgsmålene i screeningen. Jeg fortalte så dels om vores egne psykologer, som underviser i verbale afværge-teknikker et program, der er obligatorisk for alle vores medarbejdere - dels fysisk afværge-teknik, som vi har en politibetjent til at undervise os i. Heldigvis ligger vi meget lavt, når det gælder anmeldelser om vold, og det tror jeg hænger samen med vores meget frie boform og flade organisation. Her er ikke så stor forskel på høj og lav, og vi taler ordentligt til hinanden. Det handler i bund og grund om at have respekt for hinanden. Flere af beboerne kommer jo her hos mig i kraft af deres beboerjob, og vi omgås som almindelige kolleger, understreger Søren Rasmussen. Han tilføjer, at i hans knap to år på Sundbygård er noget af det mest dramatiske, han har oplevet, en kaffekop som blev smadret mod gulvet. Men vold kan forekomme, så Arbejdstilsynet kiggede på afværge-programmet og spurgte ind til alarmsystemer og procedurer, hvis det alligevel sker. Vi har en behandlingsprocedure nedskrevet i vores personalehåndbog. Her kan vi bruge vores egne psykologer, ligesom medarbejderne har mulighed for at få hjælp i Trekanten. Vores personale har bærbare alarmer, og når de udløses, kan man se på et display, hvor de er. Der kommer lynhurtigt omkring 15 personer til stedet, når alarmen aktiveres, og det virker beroligende på alle parter. Brandalarmen går også på det bærbare system. Ledelsen bakker op Arbejdstilsynets mand gik rundt på afdelingerne, talte med et par medarbejdere og vendte tilbage til Sørens lager for rengøringsmidler og kemikalier og spurgte til arbejdspladsbrugsanvisningen. Den kiggede han på med tilfredshed. Bagefter konstaterede han, at Sundbygård ikke har en egentlig maskinpark og vendte så sammen med Søren tilbage til hans kontor for at slutte besøget af. Det eneste punkt, han nævnte, som måske kunne være negativt, var, at vores meldeform kan være lidt indviklet for medarbejderne. Med det mente han, at det fx kunne være svært for medarbejderne at finde ud af, hvor langt et bestemt punkt i deres APV er kommet. Men det står i vores referater fra sikkerhedsudvalgsmøderne, så det er ikke fordi, der ikke sker noget, pointerer Sundbygårds sikkerhedsleder. Til slut takkede Arbejdstilsynet og deres mand meddelte, at han ikke havde konstateret noget, som kunne give anledning til at foretage sig yderligere. Og så kan du da godt sige, at jeg sov dårligt om natten, fordi jeg ikke kunne få armene ned igen, smiler en glad og stolt Søren Rasmussen, der håber at modtage en kvittering i form af det hvide screeningssymbol fra Arbejdstilsynet i løbet af et par uger. Det har været fast arbejde at blive klar, og det er takket være arbejdsmiljøkonsulent Kim Paris, som har været en utrolig god indpisker, det kollegiale netværk og vores ledelse, at vi er kommet så langt. Ledelsen bakker op også med kroner og ører, og deres indstilling er, at APVer er et godt værktøj, som giver folk mulighed for at ytre sig, og som skal tages alvorligt. Så vi laver tingene om ud fra APVerne det kan vi lige så godt først som sidst og den indstilling er helt klart med til at skabe en god ånd, siger Søren Rasmussen. Foto: Les Kaner FACETTER 1/

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg. Guide til arbejdsmiljøgruppen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg. Guide til arbejdsmiljøgruppen Når Arbejdstilsynet kommer på besøg Guide til arbejdsmiljøgruppen Indholdsfortegnelse Forberedelse: Det skal I gøre, før Arbejdstilsynet komme Under selve besøget: Hvad sker der? Hvem gør hvad? Opfølgning

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UANMELDT TILSYN DEN: D.

UANMELDT TILSYN DEN: D. SOCIALAFDELINGEN 7 Botilbud ved : Skredsande afdeling A UANMELDT TILSYN DEN: D. 27.11.2013 Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Effektiviseringsanalyse på arbejdsmiljøområdet. forslag til fremtidig organisering af arbejdsmiljøforanstaltninger på pleje- og omsorgsområdet

Effektiviseringsanalyse på arbejdsmiljøområdet. forslag til fremtidig organisering af arbejdsmiljøforanstaltninger på pleje- og omsorgsområdet GLADSAXE KOMMUNE Pleje- og omsorgsafdelingen 05.04.2005 msv Effektiviseringsanalyse på arbejdsmiljøområdet og forslag til fremtidig organisering af arbejdsmiljøforanstaltninger på pleje- og omsorgsområdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser

Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser Nedenfor gennemgås Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets begrundelser

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbuddet Vesterbo UANMELDT TILSYN DEN: D. 22.11.2013 SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere