Maskinel dosisdispensering

Transkript

1 Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund

2 Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i Mange oplever, at dosisdispensering ikke altid fungerer efter hensigten. De negative oplevelser skaber utryghed og usikkerhed og præger debatten om dosisdispensering. Oplevelserne er naturligvis reelle nok. Nogle har dog udviklet sig til myter eller omhandler problemer, der nu er løst eller har helt andre årsager end dosisdispensering. Denne folder samler nogle af de argumenter, som hyppigt optræder i debatten om dosisdispensering og relaterer dem til forskningsmæssige fakta og/eller forklarer, hvorfor oplevelserne opstår. Folderen er et resultat af projektet Dosisdispensering - fra maskine til mund. Kort om projektet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udmeldte en del af Compliancepuljen 2009 til projekter om dosisdispensering. På den baggrund udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon og det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet en ansøgning og fik tildelt midler. Projektet er gennemført i perioden fra september 2010 til maj

3 Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Det er rigtigt, at der kun er udført få effektundersøgelser. Der er derfor sparsom evidens for forbedret sikkerhed, behandlingskvalitet og compliance som effekt af maskinel dosispakning. Der eksisterer mange oplevelser af dosisdispenserings effekter, både positive og negative, men begrænset viden. Fx mangler der dokumentation for, om dosisdispensering implementeret ifølge en best practice-model har en positiv effekt hos brugeren. Det bidrager til en tilbageholdende holdning hos mange sundhedsprofessionelle. Derfor bør forskning i effekten af sikker dosisdispensering iværksættes. Endvidere er der brug for forskning, der identificerer patientgrupper, hvor dosisdispensering bør undgås. 3

4 Dosisdispensering er skyld i medicineringsfejl ved sektorskifte Det er rigtigt, at der er en potentiel risiko for medicineringsfejl ved sektorskifte. Om risikoen er større, når medicinen er dosisdispenseret, end hvis den er hældt op i doseringsæsker, vides ikke. Det er vist, at medicineringsfejl hos indlagte patienter, som hjemme får dosisdispenseret medicin, kan medføre alvorlige utilsigtede hændelser. Der mangler danske undersøgelser, der viser hyppigheden af fejl i sektorskiftet, og om fejl sker oftere ved maskinel dosisdispensering end ved manuelt ophældt medicin. Svenske undersøgelser har vist, at indlagte patienter, som får dosisdispenseret medicin, oplever flere medicineringsfejl end øvrige patienter. Ofte tydeliggør dosisdispensering blot fejl, som ville være sket alligevel. I sektorskiftet er der dog risiko for fejl, som er specifikke for dosisdispensering. Fejlene bunder ofte i manglende systemer til koordination og kommunikation. Der sker desuden fejl i forbindelse med sygehusets ordination af dosisdispensering. Sygehusene har haft svært ved at implementere eksisterende lokale retningslinjer for dosisdispensering. For at øge patientsikkerheden anbefales derfor, at sygehuset ikke tillægges en central rolle omkring dosisdispensering i sektorskiftet. Thomsen LAa, Christensen KH, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport, Version 1.1 juni Reuther LØ, Lysen C, Faxholm M et al. Dosisdispensering er en kilde til medicineringsfejl ved sektorskift. Ugeskrift for Læger nr Bergkvist A, Midlöv P, Höglund P et al. Improved quality in the hospital discharge summary reduces medication errors LIMM: Landskrona Integrated Medicines Management. Eur J Clin Pharmacol. DOI /s Midlöv P, Bahrani L, Seufali M et al. The effect of medication reconciliation in elderly patients at hospital discharge. Int J Clin Pharm 2012;34:

5 Dosisdispensering gør det svært at ændre i medicineringen Alle apoteker har mulighed for at levere en ny dosisrulle med de ønskede medicinændringer hurtigere end de 7 dage, der ifølge bekendtgørelsen højst må gå fra bestilling til udlevering. Servicen varierer fra apotek til apotek. Der pakkes en ny dosisrulle til patienten hver 14. dag. Ofte er det tilstrækkeligt, at en ændring implementeres i forbindelse med, at den næste dosisrulle pakkes. I visse tilfælde vil det dog være nødvendigt at implementere en ændring akut. I en række kommuner er der lokale aftaler med apotekerne om, at de leverer nye dosisruller i løbet af 2 dage ved akutte medicinændringer. Thomsen LAa, Bolvig T, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

6 Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Pakkeapotekerne skal registrere pakkefejl i dosisposerne. Deres registreringer viser, at der er fejl i 1-2 ud af ruller med dosisposer til 14 dage (dvs. 0,01-0,02 %). Hvis 500 borgere i hjemmeplejen får dosisdispenseret medicin, vil der altså være fejl i 1 rulle med dosisposer hver måned. Det er langt færre fejl, end hvis medicinen doseres manuelt. Det er muligt, at der sker flere fejl, end pakkeapotekerne er vidende om. Det er ofte plejepersonalet, som oplever, at der er pakket forkert medicin i dosisposen. Det kan skyldes reelle pakkefejl. Det kan også skyldes, at plejepersonalet har en forventning om, at den praktiserende læge har ændret medicinen; men at ændringen endnu ikke er sket. Mange undersøgelser har vist, at der ofte er uoverensstemmelser mellem forskellige medicinlister. Dette kan betyde, at lægen ordinerer noget andet end det, plejepersonalet forventer. Substitution kan betyde, at medicinen ændrer udseende, og det kan muligvis også give en oplevelse af at have modtaget forkert medicin. Det er også vist, at plejepersonale og apotek kan have forskellige opfattelser af, hvad en pakkefejl er. Det er derfor vigtigt, at man på tværs af faggrupper har en dialog om oplevelser af fejl og årsager til fejl. Pakkefejl forekommer, og både plejepersonale, apoteker, læger og borgere bør have fokus på pakkefejl og årsager til dem. Det er vigtigt at rapportere fejl og uddrage læring af dem både lokalt og nationalt. Thomsen LAa, Christensen KH, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport, Version 1.1 juni

7 Dosisdispensering er kun egnet til borgere, hvor al medicin anvendes stabilt og kan dosisdispenseres 89 % af de borgere, som får dosisdispenseret medicin, får også medicin, der ikke dosisdispenseres. Mellem 11 % og 23 % har pauser i deres dosisdispenseringsforløb, og 73 % får ændret deres medicin (supplerende ordination). Dosisdispensering implementeres i dag typisk af kommunerne til ældre polymedicinerede borgere. Uanset om medicinen dispenseres manuelt i doseringsæsker eller dosisdispenseres maskinelt, skal plejepersonalet kunne håndtere, at noget medicin skal sidedoseres. Der vil være perioder, hvor en del af borgerens medicin ikke er egnet til dosisdispensering, fx fordi dosis er under optitrering. Ofte vil det stadig give mening at dosisdispensere den medicin, der anvendes stabilt. Det vil sige, at dosisdispensering bliver en både og løsning mere end en alt eller intet løsning. Lægemiddelstyrelsen. Salg af dosisdispenseret medicin i den primære sundhedssektor København: Lægemiddelstyrelsen; 2009 Gundgaard J, Søndergaard B. Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen. Analyse af registerdata. Syddansk Universitet og Danmarks Farmaceutiske Universitet; ISBN

8 Dosisdispensering gør det let for borgeren at tage medicinen rigtigt Det er ikke nødvendigvis let for alle patienter. Der eksisterer kun få undersøgelser af, hvad brugerne synes om dosisdispensering. Dosisposerne kan være svære at åbne for nogle brugere. Det kan være svært at læse informationen på poserne. Det sker også, at brugeren tager fejl af, hvornår på dagen en dosispose skal anvendes eller glemmer at tage en pose. Nogle brugere oplever apotekets faste leveringsdage som en barriere for at kunne tilpasse medicinen til deres dagligdag. Andre brugere oplever dosisposerne som mere brugervenlige end doseringsæsker og oplever, at dosisdispensering giver mere frihed og tryghed. Det er vigtigt at give brugerne en god indføring i sikker brug af dosisdispenseret medicin, og der er grund til at genoverveje dosisposernes design mht. brugervenlighed og patientsikkerhed. Thomsen LAa, Christensen KH, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan 8

9 Dosisdispensering er tidskrævende for sundhedspersonalet Erfaringen er, at dosisdispensering er tidskrævende i implementeringsfasen, men giver en bedre udnyttelse af ressourcer i plejesektoren, et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet og større sikkerhed end manuel ophældning af medicin. Erfaringerne fra både apotek, almen praksis og plejesektor er, at det er vigtigt at få udarbejdet gode rutiner for håndtering af dosisdispensering for at opnå sikkerhed og effektivitet. I plejesektoren sparer dosisdispensering tid, idet personalet skal bruge mindre tid på manuel dispensering og dermed kan bruge tiden på andre sygeplejefaglige opgaver. Desuden giver dosisdispensering et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet, da de ikke i samme omfang skal tage medicin ud af blisterpakninger eller skal være usikre på, om de har pakket rigtig. Når plejepersonalet medvirker ved medicinadministrationen, så skal de ved leveringen af medicinen fra apoteket foretage samme modtagekontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. Det vil sige, at personalet skal sikre sig, at der er overensstemmelse mellem ordinationen fra lægen og doseringskortet fra apoteket. Ved administration til borgeren har personalet pligt til at reagere ved åbenlyse fejl. Thomsen LAa, Bolvig T, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk Dokumentation i forbindelse med dosisdispensering. Notat. Sundhedsstyrelsen 11. marts

10 Dosisdispensering medfører et stort medicinspild Der er evidens for, at dosisdispensering kan give mindre medicinspild. Undersøgelser har vist, at apoteket modtager mindre returmedicin pr. person, når medicinen er dosisdispenseret, og at plejehjemmene kasserer mindre medicin pga. overskredet holdbarhedsdato. For at mindske medicinspild kan man med fordel starte dosisdispensering på et tidspunkt, hvor patienten ikke allerede har et større medicinlager i hjemmet. Det mindsker også medicinspild at effektuere medicinændringer med apotekets pakning af næste dosisrulle frem for at anmode om, at ændringer effektueres akut. 10

11 Dosisdispensering er dyr for borgerne Dosisdispensering vil som oftest være billigere end ikke-dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering kan opleveres dyrere for borgeren, særligt for borgere, der før fik manuelt ophældt medicin. Det skyldes, at borgeren skal betale et gebyr til apoteket for pakningen. Til gengæld opnår borgerne en økonomisk fordel ved, at der på lang sigt er mindre medicinspild, og at der pakkes medicin fra den billigste pakningsstørrelse. Herved opnås lavest mulig stykpris. Enkelte borgere kan dog opleve, at dosisdispensering er dyrere, da pakkeapoteket ikke altid har mulighed for at dosisdispensere den billigste medicin. Kristoffersen LB. Dosisdispenseret medicin er billigere end receptudlevering. Danmarks Apotekerforening, Tilgængelig på 11

12 Dosisdispensering gør, at ældre borgere observeres mindre Når en borger får kommunal hjælp til medicinadministration, er der samtidig pligt til at observere. At medicinen er maskinelt dosisdispenseret, ændrer ikke dette. Dosisdispensering betyder, at nogle borgere selv kan administrere deres medicin, men lægen har fortsat mulighed for at bede om kommunalt tilsyn. Ansvaret for den medicinske behandling er lægens, men plejepersonale kan handle som lægens medhjælp. Nogle praktiserende læger har haft oplevelsen af, at der var større sikkerhed for, at plejepersonale kom i hjemmet og observerede borgeren, hvis hjemmeplejen dispenserede borgerens medicin. Selvom dosisdispensering gør borgeren i stand til selv at administrere medicinen, kan lægen skønne, at der er behov for at observere fx effekt og bivirkninger. Lægen kan i så fald bede kommunen sørge for det nødvendige tilsyn vha. en sygeplejerske eller anden fagperson. Observation af borgeren vil i mange tilfælde være et tillæg til de ydelser, borgeren allerede får efter Serviceloven. Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder ansvar, sikkerhed og opgaver. Sundhedsstyrelsen, Thomsen LAa, Bolvig T, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk 12

13 Dosisdispensering er en økonomisk fidus for apotekerne Apotekerne ser ikke den store økonomiske gevinst ved dosisdispensering og oplever lige som andre sundhedsprofessionelle, at dosisdispensering kan være ressourcetung. Mange apoteker oplever, at dosisdispenseringsgebyret ikke kan dække alle omkostninger forbundet med dosisdispensering. Dosisdispenseringsprocessen forløber ikke altid smidigt, og ofte må apoteket bruge ressourcer på fx at få rettet ordinationsfejl, samle op på kommunikationsbrister, informere om ordningen osv. Desuden er håndtering af substitution og restordresituationer tidskrævende ved dosisdispensering. For at dosisdispensering bliver økonomisk rentabel, kræver det et vist volumen, som ikke alle apoteker har. Den økonomiske situation er anderledes for pakkeapotekerne. Danmarks Apotekerforening: Dosisdispensering. Notat til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

14 Dosisdispensering er et redskab til besparelser i kommunerne Det var måske tilfældet for 10 år siden. I dag er opfattelsen i kommunerne nok mere, at man gerne vil anvende en tilgængelig teknologi, der både kan frigøre sygeplejeressourcer til mere sygeplejefaglige opgaver og resultere i væsentligt færre fejl, end når medicin dispenseres af plejepersonalet. Kommunernes bloktilskud blev skåret i forbindelse med indførelse af dosisdispensering, idet man forventede, at dosisdispensering ville give en besparelse i form af de timer, som blev anvendt til manuel ophældning af medicin. Nogle kommuner gik for langt ved at sluse borgere, som ikke var egnede, ind i ordningen og ved at skære i sygeplejetimer på forhånd. Disse kommuner har oplevet, at de ikke kunne opnå de forventede besparelser. Thomsen LAa, Bolvig T, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk 14

15 Alt for mange borgere får dosisdispenseret deres medicin I 2011 fik borgere dosisdispenseret medicin. Langt flere anses for at kunne have gavn af dosisdispensering. Dosisdispensering er fra start blevet anbefalet til ældre borgere i stabil medicinering. Ordningen opfattes af mange som en enten eller løsning, hvor dosisdispensering kun er egnet, hvis det meste af borgerens medicin borgeren kan dosisdispenseres. Dette skal forhindre, at plejepersonalet glemmer at administrere både dosisdispenseret og ikkedosisdispenseret medicinen. Der er dog ikke dokumentation for, at der sker flere administrationsfejl ved dosisdispensering end ved manuelt ophældt medicin. Det giver ikke mening at definere en målgruppe af stabilt polymedicinerede ældre borgere, når statistikken viser, at denne gruppe er meget lille. Medicinændringer er ofte nødvendige hos disse borgere, idet sygdomsstatus løbende ændres. På trods af medicinændringer fungerer dosisdispensering hos mange af disse borgere. Det giver derfor mening at se dosisdispensering som en både og løsning, hvor den medicin, der anvendes stabilt, dosisdispenseres. Ud fra disse kriterier er det ikke beregnet, hvor mange der vil være i målgruppen for dosisdispensering. Der er behov for at tænke i andre målgrupper for dosisdispensering end hidtil. Fx har dosisdispensering med fordel været anvendt til empowerment af psykisk syge, så de blev mere selvhjulpne, eller som et redskab til nedtrapning af vanedannende medicin. Ordningen kan også lette hverdagen for erhvervsaktive med en kronisk sygdom, der oplever problemer med at medbringe eller huske medicinen. dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk Thomsen LAa, Bolvig T, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport, Pharmakon og Dansk 15

16 Sygehusene er ikke opmærksomme på dosisdispensering Det er rigtigt, at der er dokumentation for, at sygehusene ikke er opmærksomme på, om patienter får dosisdispenseret medicin. Sygehuslæger har typisk et meget begrænset kendskab til teknologien, herunder den lovgivning og de eksisterende lokale retningslinjer, som beskriver ansvar og arbejdsgange. Resultatet bliver, at det ikke systematisk afklares ved indlæggelse eller ambulant behandling, om patienten får dosisdispenseret hele eller dele af sin medicin. Derfor bliver dosisdispensering ikke pauseret, når det er relevant og ikke genstartet. Endelig er der risiko for, at medicinændringer ikke kommunikeres til udleveringsapoteket og dermed bliver ændringer ikke effektueret i dosispakningen. Der er derfor risiko for, at borgeren tager forkert medicin. Selskab for Patientsikkerhed, 2011, Thomsen LAa, Christensen KH, Herborg H, Fonnesbæk L, Pedersen GJ. Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin. Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?. Arbejdsrapport Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011 Reuther LØ, Lysen C, Faxholm M et al. Dosisdispensering er en kilde til medicineringsfejl ved sektorskift. Ugeskrift for Læger nr