Professionsetik og lærergerning - et baggrundspapir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsetik og lærergerning - et baggrundspapir"

Transkript

1 Professionsetik og lærergerning - et baggrundspapir Professionsetik generelt Professionsbegrebet Ordene "profession", "professionel" og "professionalisme" har både en dagligdags og en teknisk betydning. Med "profession" menes i dagligdags betydning en lønnet beskæftigelse - i modsætning til en hobby eller lignende. I denne forstand skelnes der mellem en professionel fodboldspiller og amatørspilleren, mellem levebrødspolitikeren og andre politikere, og mekanikeren der lever af at reparere biler i stedet for blot at arbejde med sin egen. Alle disse siges at udøve det faglærte arbejde som deres profession, og denne profession står ved siden af mange andre: bagerens, lærerens, syerskens, hyggepianistens, lægens mfl. Og når det i dagligdagen f.eks. hedder, at de og de fagpersoner "går professionelt til værks" eller arbejder med en høj grad af "professionalisme", menes der, at de går til deres arbejde med en særlig holdning: omhu, samvittighedsfuldhed, stolthed, bestræbelse for at præstere så godt som muligt mv. I ordenes tekniske eller specialiserede betydning kan der skelnes mellem to professionsbegreber: det sociologiske professionsbegreb og det etiske. Det sociologiske professionsbegreb En profession i sociologisk forstand er en erhvervsgruppe, der rent faktisk har opnået en særstatus i samfundslivet. Denne status har en række kendetegn. Nogle eksempler: Professionen har eneret på at levere ydelser af en bestemt slags. Professionen er eksklusiv i den forstand, at medlemskab og dermed ret til at levere de pågældende ydelser fordrer en form for autorisation. Inden for professionens rammer nyder den enkelte professionelle udstrakt faglig selvstændighed og selvbestemmelse (autonomi), f.eks. metodefrihed, både i forhold til sine klienter og sin arbejdsgiver og udøvere af andre fag/professioner og myndighederne. Professionens faglige praksis bygger på en relativt omfattende abstrakt viden inden for et givet felt (beherskelse af denne på et vist niveau er et adgangskrav). Professionens medlemmer er i stand til at udøve en særlig magt og anerkendes som autoriteter. Både professionen som sådan og dens enkeltudøvere nyder en særlig social prestige, og dens udøvere modtager en relativ høj betaling for deres ydelser (ofte kaldet honorar, dvs. æresbevis-ning, i modsætning til betaling/aflønning). Professionen som sådan og dens enkeltudøvere er pålagt et antal anerkendte pligter og nyder tilsvarende særlige rettigheder og privilegier. Professionen har typisk både en overordnet professionsetik og en professionskodeks forstået som normer for korrekt professionel opførsel. Begge dele foreligger som offentliggjorte erklæringer. Med det sociologiske professionsbegreb kan det beskrives, hvordan visse fag gennem tiden har opnået professionsstatus (fx læger, psykologer), mens andre har mistet den (jordemødre, der er blevet til en underprofession), og hvordan et fag som lærerfaget har professionsstatus i et demokratisk samfund, men ikke har denne status i diktaturer. 1

2 Det etiske professionsbegreb: De klassiske professioner Mens det sociologiske professionsbegreb er rent beskrivende og beregnet på at konstatere, at visse former for lønnet beskæftigelse rent faktisk har opnået professionsstatus, stiller det etiske professionsbegreb et særligt dobbeltkrav til en profession. Det første krav er, at hele dens virksomhed skal være båret af et etisk ideal - udpegningen af en anerkendt etisk værdi - som overordnet mål for tjenesteydelserne. Det andet krav er, at der i samfundslivet hos visse individer findes eller kan opstå særlige behov, som gør disse individer udsatte for lidelse, gør dem sårbare eller svage, og som kan imødekommes af den særlige form for tjenesteydelser, professionen udøver. Det etiske professionsbegreb er langt snævrere end det sociologi-ske. Til kernen i de såkaldt klassiske professioner henregnes lægelig virksomhed, advokatvirksomhed og lærergerning. Hver af disse klassiske professioner er båret af en uomtvistelig etisk værdi: Lægekunst: helbredelse (sundhed, smertefrihed, lindring, trøst) Lærergerning: menneskelig vækst Advokatvirksomhed: retfærdighed (til den profession hører også anklagere og dommere) I hvert af disse tilfælde er der mennesker, som i kraft af særlige behov er for dybt afhængige af de pågældende tjenesteydelser. Syge, der skal behandles og plejes, børn og unge, der skal undervises for at kunne udvikles og sidenhen klare sig samt anklagede, der skal forsvares og have en fair rettergang. Derfor anses disse professioner for at have en særlig vigtig rolle i samfundslivet og et særligt etisk ansvar for at stille deres viden og kunnen til rådighed for de trængende. F.eks. siges de tre klassiske professioner at have en omsorgspligt over for mennesker med de pågældende behov. De er forpligtet på at komme de trængende til hjælp og så vidt muligt handle i den trængendes bedste interesse. Både de klassiske professioner og mange professioner i sociologisk og dagligdags forstand indebærer, at deres medlemmer behersker og udøver en kunst. Deres særlige tjenesteydelser kommer som resultatet af den udøvede kunst. Grunden til at udvikle, indlære og udøve kunsten er, at det pågældende resultat ikke kan opnås ad anden vej end gennem udøvelse af kunsten. Således kan den pågældende kunst siges at have sin egen indre værdi. Kokkens kunst er at frembringe gode måltider, lægens at genskabe helbred, lindre og forebygge sygdom og lærerens at fremkalde menneskelig vækst gennem undervisning. Den, der udøver kunsten, må anstrenge sig for at udøve kunsten så godt som muligt, forsøge at beherske kunsten bedst muligt og stræbe efter at blive en god læge, en god kok, en god lærer mv. Udøverne skal desuden tilegne sig dens påkrævede færdigheder, viden og dyder. F.eks. er en af lærerens dyder tålmodighed. Til udøvelsen af en given kunst hører typisk også de såkaldt ydre værdier. Ved at udøve kunsten kan man tjene mange penge, opnå prestige, få magt over mennesker, lægge billet ind på at komme i himlen mv. For mange af de lønnede beskæftigelser gælder det nu, at det er helt acceptabelt at udøve professionen fortrinsvist eller udelukkende for at opnå visse ydre værdier. I følge de klassiske professioners selvforståelse - først og fremmest for lægen og læreren - er det direkte etisk uacceptabelt at gå på akkord med den indre værdi og sænke sine professionelle standarder for at opnå mere af en ydre værdi ved at gøre arbejdet dårligere. Dette er så baggrunden for, at den klassiske betegnelse for de klassiske professioner er et kald: Den person der udøver dem, opfatter sig som kaldet til at virke med al sin kraft og kunnen for at fremme den indre værdi (det er denne værdi, der kalder på ham eller hende). 2

3 Som noget særligt for de klassiske professioner bliver begrebet om en god P (= læge, lærer mv.) dermed det helt centrale begreb, også kaldet professionsidealet. For medlemmerne af professionen gælder det om hele tiden at afklare, hvad der skal forstås ved en god P og så stræbe efter selv at blive det. Udøverne af langt de flest professioner i dagligdags eller sociologisk forstand kan nøjes med at gå op i, hvad der er en habil, dygtig, effektiv, bjergsom mv. mekaniker, bager, ingeniør, arkitekt, ejendomsmægler og så overlade det til kunderne selv at afgøre, hvad og hvem der efter deres smag og mening er en god bager, bankrådgiver, ingeniør etc. Endelig gælder det traditionelt for de klassiske professioner, at for en sådan professions enkeltudøver er dette at blive en god P en væsentlig del af at blive et godt menneske: At være en god lærer anses med rette for noget i sig selv værdifuldt (ikke kun en beskæftigelse og et levebrød). Derfor er dette at lykkes at blive en god lærer en væsentlig del af at lykkes som menneske, at skabe noget menneskeligt værdifuldt ud af sit levede liv. Der er en indre sammenhæng mellem disse to mål for et menneske: At have fremgang i sit forsøg på at leve sit liv godt og at have fremgang i sin bestræbelse for at blive en god P af den valgte slags. Ved at stræbe efter at virkeliggøre sin professions indre mål stræber f.eks læreren samtidig efter at skabe noget værdifuldt ud af sit levede liv. Professionsetik i de etiske professioner Som nævnt gælder der det særlige for de etiske (= klassiske) professioner, at deres virksomhed er indrettet efter at fremme en nærmere bestemt etisk værdi, og at denne etiske værdi er knyttet til et grundlæggende behov hos visse mennesker (eller mennesker i visse situationer: sygdom, fattigdom, barn- og ungdom mv.). Den enkelte professions professionsideal - en god læge/et godt stykke lægeligt arbejde, en god lærer/et godt stykke lærerarbejde mv. - er udformet ud fra den pågældende professionelle grundværdi. Grundværdi og professionsideal udgør dermed kernestykket i en etisk professions professionsetik. Dette er det væsentlige i professionens selvforståelse. På baggrund af den professionsetiske kerne er der så tre hovedområder, som indgår i professionens selvforståelse. Det er for det første forholdet mellem professionens selvforståelse og professionens faktiske funktion i samfundslivet, for det andet forholdet mellem den professionelle og dennes klient(er) og endelig for det tredje forholdet mellem den professionelle og dennes ikke-klienter, nemlig kolleger, samarbejdspartnere, myndigheder, arbejdsgivere mfl. Forholdet mellem grundværdi og funktion Selv om en etisk professions grundværdi definerer dens professionsideal, kan der forekomme tilfælde, som ikke falder ind under eller måske direkte strider mod professionsudøvelsen. Nazitidens ty-ske læger, der foretog dødbringende eksperimenter med kz-fanger for at få medicinsk viden, er et grelt eksempel på det sidste. Da fremme af helbred er grundværdien for lægeprofessionen, er det også en del af forklaringen på det lægeprofessionsetisk problematiske i f.eks. lægelig udført fosterfordrivelse, aktiv dødshjælp osv. Advokater, dommere og anklagere i diktaturer kan på samme måde siges at udøve deres fag uden at udøve professionen. Det samme gælder lærere, der under forskellige styreformer eller i religiøse sammenhænge påtager sig at indoktrinere deres elever. I disse eksempler er modsætningen mellem professionsidealet og fagudøvelsen så grel, at det er helt rimeligt at sige, at de pågældende læger/advokater/lærere slet ikke var læger/advokater/lærere. Mens der i disse tilfælde er tale om professionelle, som sættes til/påtager sig at udøve deres fag i 3

4 strid med professionsidealet, forekommer der i demokratiske samfund en anden og professionsetisk mindre gennemsigtig problematik. Det drejer sig om spændingsforholdet mellem professionsidealet, som er baseret på grundværdien og de faktiske konsekvenser i samfundslivet af professionens indsats. Derfor indgår det ved fastlæggelsen af professionsidealet, at en central dyd for den professionelle er kritisk professionel selvforståelse. Det er f.eks. velkendt, at den juridiske professions professionsideal - retfærdighed - undertiden bliver svigtet af professionens faktiske funktion, nemlig at bøje loven, finde smuthuller, forvalte loven efter dens bogstav - helt uden at rejse spørgsmålet om dens retfærdighed. Også lærerprofessionen kender i høj grad til det samme mulige svælg mellem professionsideal og professionens faktiske funktion. Den sidste omtales ofte med begrebet socialisering. Samfundet har behov for, at dets opvoksende medlemmer overtager de gældende normer for opførsel, opfatter sam-fundssystemet som "rigtigt" og tilegner sig de færdigheder og kundskaber, der til enhver tid er ef-terspurgt i samfundslivet, ikke mindst erhvervslivet. Hvis professionen ukritisk opfylder den funkti-on, kan den let ende med at svigte sit professionsideal, der bygger på værdien af menneskelig vækst og udvikling. Den enkelte elevs behov for udvikling i retning af menneskelig blomstring på egne præmisser kan blive tilsidesat til fordel for behov i samfundet, erhvervslivet, familien, den herskende ideologi, religion mv. På den baggrund kan det siges, at en væsentlig opgave for en professionsetik er at bidrage til det højst mulige niveau af kritisk selvforståelse blandt professionens udøvere. Centrale delopgaver er for det første den løbende præcisering og uddybning af professionens grundværdi, for det andet den løbende udformning af professionsidealet (f.eks. "dyderne" hos "den gode lærer") og for det tredje den løbende bearbejdning af spændingsforholdet mellem professionsideal og professionens faktiske funktion. Forholdet mellem den professionelle og klienten I de etiske professioner er udgangspunktet for afklaringen af dette forhold den omsorgs- eller hjælpepligt, som den professionelle har i forhold til sin klient. En læge, en lærer og en advokat har først og fremmest pligt til at varetage og fremme klientens bedste interesse fagligt bedømt i forhold til det relevante behov. De etiske professioner har alle en lang tradition for professionel paternalisme. Det er påstanden om, at det er den professionelle, der bedst véd, hvad der er bedst for klienten og påstanden om, at den professionelle som følge heraf har den endelige bestemmelsesret og det fulde ansvar for afgørelsen vedr. klientens situation og videre forløb. Paternalismen begrunder traditionelt såkaldte professionelle privilegier (dvs. ret til gøre undtagelse i forhold til almindeligt gældende moralske normer), der tillader den professionelle at gå imod eller ved list omgå klientens ønsker og vilje. I de etiske professioner står den professionelle i en magtposition over for sin klient, der typisk er helt afhængig af hjælpen og ofte ude af stand til bedømme hjælpemulighederne og den professionelles kompetence. I de seneste årtier er fokus flyttet fra ansvarlig magtudøvelse (efter den professi-onelles opfattelse) til en magtudøvelse, der er acceptabel for den enkelte klient. Paternalismens sidste stærke bastion kan antages at være lærerprofessionen, først og fremmest i forhold til børn, hvor læreren jo enten optræder som samfundets befuldmægtigede beslutningstager (i lande med skolepligt) eller efter bemyndigelse fra barnets egentlige "paternalister", nemlig forældrene (i lande som Danmark med undervisningspligt). I etiske professioner falder den professionsetiske afklaring af professionsudøver-klient forholdet 4

5 under fire overskrifter: A. Godgørenhed Den professionelle har pligt til at gøre godt, til at gavne sin klient og til at handle til dennes bedste. Her er klientens bedste interesse defineret ud fra klientens behov, og det fremgår af den professionelles faglige bedømmelse og professionens grundværdi, hvad der er i klientens bedste interesse. Der skal altså skelnes skarpt mellem klientens ønsker på den ene side, og hvad denne er bedst tjent med på den anden side, og de to ting behøver bestemt ikke at stemme overens. Professionsudøveren er imidlertid forpligtet på at fremme det sidste. Pligten til godgørenhed er udtryk for de etiske professioners omsorgspligt. Den almindelige moral foreskriver ingen pligt til godgørenhed over for andre mennesker. Derimod foreskriver den almindelige moral en pligt til godgørenhed, hvis man indgår i særlige forhold til et andet menneske. F.eks. har forældre pligt til godgørenhed over for deres børn. I de tilfælde, hvor den professionelles pligt til godgørenhed begrænses af klientens selvbestemmelsesret, skal den professionelle fortsat stræbe efter at fremme klientens bedste. Måske afslår klienten i sidste ende hjælpen, men den professionelle skal argumentere for sin opfattelse af, hvad der tjener klienten bedst og i tilfælde af afslag finde på andre, men altså mindre gavnlige måder at fremme klientens sag på. Godgørenhedspligten kan også udtrykkes på denne måde: Professionsudøveren har pligt til at stræbe efter at handle til klientens bedste. B. Ikke at skade Den professionelle har pligt til ikke at volde sin klient skade. Den almindelige moral foreskriver helt klart pligten til ikke at skade. Uanset hvem den anden er, må man ikke lyve, slå, bryde løfter, stjæle, voldtage, krænke, bedrage osv. Som følge af de etiske professioners omsorgspligt antager pligten til ikke at skade imidlertid her et langt mere krævende indhold end som foreskrevet af den almindelige moral, som alene formulerer pligten negativt: De og de former for skade må ikke voldes. For de etiske professioners vedkommende har den samme pligt også et positivt aspekt: Den fordrer positivt udførelsen af visse handlinger. Hvis et menneske har behov for en given hjælp, og man kan yde hjælp, så skader man dette menneske, hvis man lader være. F.eks. kan forældres undladelser i forhold til deres børn få karakter af omsorgssvigt. Pligten til ikke at volde skade er en lidt kompliceret problemstilling i de etiske professioners etik. Meget af det, læger udsætter deres patienter for, volder skade på dem. Det kan dreje sig om pinefulde undersøgelser, angstvækkende diagnoser, amputationer mv. Imidlertid krænker sådanne indgreb ikke pligten til ikke at volde skade, så længe målet er at forhindre en endnu større skade - f.eks. døden eller større smerte og lemlæstelse - eller at sikre en anden helbredsfordel, som opvejer ska-den. Det samme gælder lærere, hvis indgreb også ofte har uomtvistelige skadevirkninger på eleverne: Sidde stille, være indendørs i dejligt vejr, læse lektier i stedet for at lege, gå til prøver, blive udsat for bedømmelse, anstrenge sig, blive revset mv. Pligten til ikke at skade kan forstås sådan, at professionsudøveren under ingen omstændigheder må gøre noget, der efter dennes skøn er til skade - bedømt ud fra grundværdien - for klienten. F.eks. at læreren ikke ukritisk underviser eleven i et stof, der af læreren anses for skadeligt for elevernes udvikling. Mest klar er pligten til ikke at skade i sit forbud mod at volde skade alene for at skade. Det siger sig selv, at en lærer, der f.eks. føler sig stærkt generet i sit arbejde af én eller flere elever, naturligvis 5

6 ikke må tage hævn: straffe, krænke eller udstøde de pågældende, give dem ringere faglige karakterer og vidnesbyrd mv. C. Respekt for personer De seneste årtiers professionsetiske fokusering på klientrettigheder har som kerne kravet om respekt for menneskers status af personer. Her slås på, at et menneske som person er et såkaldt autonomt væsen, der har evnen til at tænke, vælge og handle selvstændigt, og at respekten for denne status sætter en grænse for den professionelles magtudøvelse. Heri indgår flere lag: Individualitet. Den professionelle skal respektere klienten som en person i egen ret. Modsætningerne hertil er at betragte klienten udelukkende som et eksemplar af noget alment, f.eks. en neurotiker, senil dement, Jehovas Vidne, punker, narkoman, adfærdsforstyrret eller kun at ville have med klienten at gøre som rollehaver, altså som patient, elev osv. og ikke som et helt men-neske, med hvad dertil hører. Autonomi. Den professionelle skal respektere og højne klientens evne til selv at træffe valg i egne anliggender (herunder give medindflydelse på valg, der vedkommer denne selv i fællesskab med andre). Integritet. Den professionelle skal respektere, at klienten har et delvist levet liv bag sig og har truffet valg om livsanskuelse, livsværdier, livsførelse, diverse tilhørsforhold mv., som nu er be-stemmende for dennes personlighed og livsindhold. Personlig værdighed. Den professionelle skal respektere, at den enkelte klient har særlige grænser for sin personlige værdighed (hvad denne kan leve med, ikke kan leve med, opfatter som krænkende mv.). Menneskelig værdighed. Den professionelle skal give klienten menneskelig værdighed og undlade enhver form for behandling, der krænker forestillingen om menneskelig værdighed. Professionen skal holdes fast på, at personer med god grund kan foretrække at fremme andre værdier i deres liv, f.eks. sætte sit helbred på spil for noget højere eller foretrække en bestemt form for livskvalitet frem for en længere overlevelse. Samtidig skal kravet om respekt for personer nøje holdes op mod pligten til ikke at skade, for klientens selvbestemmelse er en ret til at modtage eller afslå tilbud, ikke til at kræve behandling eller undervisning, der strider med professionsidealet. D. Retfærdighed I de etiske professioner har den professionelle pligt til at øve retfærdighed i forhold til klienten. I kraft af sin viden og kunnen og kendskab til klientens behov sidder den professionelle inde med en magt til at yde og fordele et gode: dette skal foregå på retfærdig vis. Også her er der tale om flere lag. Forbud mod vilkårlig forskelsbehandling. I sin ydelse og fordeling af goderne skal professionsudøveren gå frem efter en form for regel. Hvis en læge eller lærer vier den ene patient/elev mere opmærksomhed end den anden, må han eller hun kunne svare på spørgsmålet hvorfor. Kravet om ligelighed i hjælpen (eller kravet om etisk retfærdiggjort forskelsbehandling). Hvis læreren f.eks. svarer sin muslimske elev på det nævnte spørgsmål hvorfor med henvisning til, at den foretrukne elev er dansker, og at danskere skal have mest opmærksomhed, opfylder læreren dermed kravet om en regel: Forskelsbehandlingen er ikke vilkårlig, men netop fastlagt af reglen. Til gengæld er reglen ikke af den rigtige slags. Vel henviser reglen til en forskel mellem de to elever, som forklarer forskelsbehandlingen, men forskellen er ikke moralsk relevant for at kunne retfærdiggøre forskelsbehandlingen. Kriteriet for retfærdiggørelse af forskelsbehandling går på forskelle i grader af behov (ligelighed: ens tilfælde skal behandles ens, uens skal behandles uens). Idealet om menneskers ligeværd. Mens kravet om ligelighed har at gøre med fordelingen af go-det 6

7 blandt de individer, der har adgang til de professionelles hjælp, bygger visse etiske professioners etik på et ideal om ligeværd, hvorefter alle og enhver med det pågældende behov har samme adgang til hjælp. Idealet om det enkelte menneskes forrang. Under den overskrift erklæres det i visse etiske professioner, at hensynet til de enkelte klienters behov altid skal sættes over hensynet til andre behov, f.eks. at hensynet til elevernes udvikling går forud for hensynet til samfundets behov. Forholdet mellem den professionelle og særlige ikke-klienter Under denne overskrift falder bestemmelser af forskellig slags: Kollegialitet: Normer for den enkelte professionsudøvers forhold til professionen som sådan (herunder eventuelle organer for selvjustits) og kolleger. Her kan kræves holdninger som loyalitet - f.eks. forbud mod at tale nedsættende om kollegers professionsudøvelse - og solidaritet - f.eks. krav om at bistå kolleger på forskellig vis, dvs.delagtiggøre dem i sin viden, støtte socialt og menneskeligt mv. samt professionalisme - bidrag til højnelse og håndhævelse af professionsidealet, udvisning af en opførsel, der sikrer professionens anseelse mv. Bestemmelser om forhold til myndigheder, f.eks. tavshedspligt, oplysningspligt, indberetningspligt mv. Bestemmelser for professionsudøverens ytringsfrihed - i forhold til arbejdsgivere, institutioner, kolleger, professionens faglige organer mv. Bestemmelser om professionsudøvernes forhold til offentligheden - f.eks. hvordan og på hvilket grundlag en professionsudøver kan udtale sig som sådan. 7

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt

Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt Præambel Det etiske kodeks har følgende indhold: Kapitel 1: Etiske normer for udøvere Kapitel 2: Etiske normer for trænere Kapitel 3: Etiske normer for dommere

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

etik i pædagogisk praksis debat

etik i pædagogisk praksis debat etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Værdigrundlag Ishøj Skole

Værdigrundlag Ishøj Skole Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed * Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Håndbog til samarbejde med frivillige

Håndbog til samarbejde med frivillige Håndbog til samarbejde med frivillige Indledning Denne håndbog er målrettet såvel ledere/medarbejdere som frivillige i Faxe Kommune og er en hjælp til at sikre et frugtbart samarbejde med frivillige til

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Hvem har lokale kliniske etiske komiteer? USA Canada De Nordiske Lande Europa generelt Australien og New Zealand Kliniske etiske komiteer i Danmark

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Etisk regelsæt for leverandører

Etisk regelsæt for leverandører Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag

Læs mere

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Grønbech & Sønner - Code of Conduct Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning: Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest Program Præsentation Patient- og pårørende inddragelse forskellige perspektiver Ulighed

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

Etisk kodeks for registrerede beslagsmede

Etisk kodeks for registrerede beslagsmede Etisk kodeks for registrerede beslagsmede Forord Den græske filosof Aristoteles havde for 2300 år siden en forklaring på, hvad der får mennesker til at leve op til de kvalifikationskrav, som er gældende.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp?

Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 165 Offentligt Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? 2. december 2013 Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? I Holland har det siden 2001

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Trivselspolitik antimobbestrategi

Trivselspolitik antimobbestrategi Trivselspolitik antimobbestrategi På Skt. Knuds Skole tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning, der har en umistelig værdi og et selvfølgeligt krav på at have lov til at være den man er.

Læs mere