Børnenes missionshistorier. Mission ADVENTIST. Den Nordasiatiske Division. adventistmission.org

Transkript

1 Børnenes missionshistorier ADVENTIST Mission Den Nordasiatiske Division adventistmission.org

2

3 Indhold 1 Til lederne i børnesabbatsskolen 12 Zoolas bøn 14 Kom, lad os arbejde for Gud 16 En venlig gerning 18 Papiret giver håb 20 Kom med mig! 22 En speciel huslærer 24 Et nyt liv til Zaya 28 De ærlige brødre 30 De bedste venner 32 Yanas bønhørelse 32 Hvad med afguden? 34 Med oprejst pande for Jesus 36 Søstrenes opfordring 4 Lav en Ger 6 Origami, lav en fisk og en kat 7 Lav en kinesisk lygte 9 Madopskrifter fra Japan 10 Madopskrifter fra Japan 11 Lege fra Mongoliet 13 Madopskrifter fra Mongoliet 17 En leg fra Japan 25 Syng en sang på mongolsk 29 En leg fra Asien 35 Lav en hat og en båd Opgavesider midt i hæftet, til at kopier 1. Pagoda A3 2. Buddha A3 og A4 3. Piger 4. Flag 5. Bjerget Fuji 6. Farveark, pige og pagoda Børnenes Missionshistorier er oversat og bearbejdet af Else Müller 1

4 Til lederne i børnesabbatsskolen I dette kvartal skal vi høre om Den Nordasiatiske Division, som omfatter landene Kina, Japan, Mongoliet, Korea og Taiwan. Der er et indbyggertal på næsten 1.6 milliarder mennesker, og der er adventister. Det er en ratio på 1 adventist ud af ca mennesker. To af landene består af øer og det tredje er en halvø. Det betyder, at landet har forbindelse til fastlandet, men det ligger ude i vandet, ligesom en ø. Folk, der bor på øer, spiser tit en masse fisk. Men der er også en anden slags mad, som disse mennesker spiser. Det kommer fra havet, men det er ikke et dyr. Det er en plante. Kan du gætte hvad det er? Her er en lille hjælp: Det er grønt og det er en grøntsag. For det meste kan du se det som meget fladt og tørt. Når det er parat til at blive spist, så ligner det grønt papir. Har du allerede gættet det? Hvis du gættede på tang, så har du gættet rigtigt. Og hvis du ikke gættede på tang, så er det også helt i orden, for de fleste mennesker spiser alligevel ikke tang. Men du kan nok finde en forretning, der sælger det, og så kan du jo prøve at spise det. I Japan tager man altid sine sko af, når man går ind i en bygning. Japan er et af de rigeste lande i verden, selvom der hverken er olie eller guld og sølvminer i landet. Man spiser ris næsten hver dag, med spisepinde. Folk i Japan er ikke særlig interesseret i religion, kun 1% er kristne. Resten følger en kombination af to religioner: Buddhisme og Shintoisme. I Shintoismen tilbeder man sine forfædre. Der er mange jordskælv i Japan.. Taiwan er en blanding af buddhisme og traditionelle asiatiske religioner. I Korea er en stor andel af befolkningen kristne, men buddhisme og confusianisme har stadig en stor indflydelse på befolkningen. Mange mennesker blander de forskellige religioner sammen. I Mongoliet er det meste af landet dækket af græs eller ørken. Befolkningen er temmelig fattig, og mange lever af at opdrætte får, geder og heste. Det vigtigste næringsmiddel er ris. I mange århundreder var de fleste mennesker i landet tibetanske buddhister. Uddannelses niveauet er lavt, kun få voksne kan læse og skrive. Materiale på dansk Hvert kvartal udgiver Adventistkirkens Mediecenter en dansk udgave med dansk tale af Missions DVD en som General Konferencen udgiver. Her vises der flotte videoklip fra de projekter, hvor penge fra den 13. Sabbatsskole kollekt går til. Den er delt op, så man har tre længder af den samme historie altså en kort 1-2 min, en mellem 3-5 min og en lang 6-8 min. Der er en børnehistorie på hver DVD. Desuden er der som regel et musikstykke med på DVD en. 2

5 Du kan låne DVD en ved at henvende dig til den sabbatskoleansvarlige i din menighed eller hos din præst. Alternativt kan du bestille dem fra kontoret i Nærum. De koster 25 kr. pr stk. kontakt Unionskontoret i Nærum, tlf.: Lav en missionsplakat Gå på et rejsebureau og få brochurer fra de 3 lande. Tegn det japanske bjerg Fuji som baggrund, og lim et Shinto tempel foran. Dekorer plakaten med huse og mennesker fra dine brochurer. I midten af bladet vil du finde en tegning af Fuji bjerget og en Pagoda, lige til at tage ud. En Pagoda er et hedensk gudehus. Tag siden ud, mal Pagodaen gul med røde tage. Lim den på et stykke karton. Tag siden med pigerne ud, farvelæg dem og lim dem på karton. Lad dem alle stå ved Pagodaen. Du kan putte hæftemasse på bagsiden. (hæftemasse fås hos boghandelen) Hav et stort billede af Jesus på et stykke karton eller en flonellograf. Hver sabbat flytter du en pige over til Jesus for at symbolisere, at pigen har lært Jesus at kende. Nu ved hun, at Jesus elsker hende, derfor vil hun ikke mere tilbede de hedenske Guder. Du finder også et billede af en Buddha. Det kan du sætte ved siden af Pagodaen, så kan børnene se, hvordan guden ser ud. I 10 kroners forretninger kan man ofte købe en Buddha, så hvis du har en, så brug den. Fællesspisning Lav mad efter opskrifterne her i bladet. Spis sammen med børnene eller med hele menigheden. Pynt jeres lokale med origami modeller og med flag. I midten af bladet vil du finde en tegning af Fuji bjerget og en Pagoda, lige til at tage ud. En Pagoda er et hedensk gudehus. Tag siden ud, mal Pagodaen gul med røde tage. Lim den på et stykke karton. Tag siden med pigerne ud, farvelæg dem og lim dem på karton. Lad dem alle stå ved Pagodaen. Du kan putte hæftemasse på bagsiden. (hæftemasse fås hos boghandelen) Hav et stort billede af Jesus på et stykke karton eller en flonellograf. Hver sabbat flytter du en pige over til Jesus for at symbolisere, at pigen har lært Jesus at kende. Nu ved hun, at Jesus elsker hende, derfor vil hun ikke mere tilbede de hedenske Guder. Du finder også et billede af en Buddha. Det kan du sætte ved siden af Pagodaen, så kan børnene se, hvordan guden ser ud. I 10 kroners forretninger kan man ofte købe en Buddha, så hvis du har en, så brug den. Flag Lad børnene farvelægge flagene, du finde dem midt i bladet. Hæng dem op som pynt i dit lokale. 3

6 Forslag til kollekt kurv Lav en GER En ger er et typisk hus i Mongoliet. Huset bruges af halv-nomader, der har store flokke af dyr. Huset er lavet af dyreskind eller tyk filt, der sættes fast på et stativ af træ. Huset kan skilles ad, og læsses på et dyr. Så flyttes det hen til det nye sted, hvor dyrene skal græsse, og her kan det relativt hurtigt samles igen. Hvis folk flytter fra landet ind til de større byer, så tager de ofte deres ger med. En ger er ca. 5-6 meter i diameter. Døren, der altid er på sydsiden, har en højde på cm. Det betyder, at man altid må bukke sig, for at træde ind i huset. Pladsen ved bagvægen, overfor indgangsdøren, er ærespladsen, og her står hjemmets mest skattede ejendele. Her vil du altid finde familie altret og fotografier. Lav en ger, for at vise, hvordan mange bor i Mongoliet. Lav en til ger, som du kan bruge til at samle kollekt i. Du skal bruge: En rund kasse, med en diameter på 16-17cm, og en højde på ca. 7-8cm. 25cm hvidt eller creme farvet skind eller filt Saks En limpistol Tyndt pap, 3cm større, end boksens omkreds Et stykke sort plastik rør, 5-6 cm langt, med en diameter på 1.5-2cm. Tyk sort tråd Mål højden og omkredsen af boksen. Klip et stykke filt eller skind, der er lige så langt som boksens omkreds, og lige så bredt, som boksen er høj Tag låget af boksen. Lim filten eller skindet rundt om boksen Taget: Klip af pappet en cirkel, med en diameter, der er 1.5-2cm større, end boksens diameter. Brug pap cirklen som model, og klip et cirkel af skindet eller filten. Klip en revne i pappet, fra kanten til midten, og lav et lille cirkel formet hul i midten, på ca 1.5cm..Cirklen limes sammen, ved at overlappe revnen 2-2 ½ cm. Klip dit skind eller filt ligesom pappet og lim det på dit runde tag. Klip det overskydende filt eller skind af. 1. Lim ikke taget på, hvis du gerne vil kunne tage det af, for at vise det indvendige af huset. 2. Det sorte plastikrør limes på som skorsten, i hullet på taget. 3. Tegn eller klip en dør i din ger. Brug den tykke sorte tråd, og bind den rundt om din ger 2 eller 3 gange. På en rigtig ger bruger man reb, som man binder omkring, for at holde filten eller skindet på plads. Hvis dit skorstenshul er større end skorstenen, så klip et trekantet stykke filt eller skind og læg det på taget. På en rigtig ger bruger man dette stykke til at trække over skorstenen, så det ikke kan regne ind. 4. Du kan lave enkle møbler, hvis du ønsker det. Lav en sovesofa af et stykke styropor, eller træ, ca 3x7cm. Beklæd sofaen hele vejen rundt med et stykke pap, der er lidt 4

7 højere end sofaen Lav et komfur, ved at klippe et stykke pap 4 cm højt og 9 cm bredt. Tegn 4 ben, 1 cm høje og 0,5 cm brede, på den lange side af pappet. Det første og det sidste ben skal være helt ude i kanten, de to andre med samme afstand fra enderne. Klip pappet mellem benene væk. Sæt sammen som en cirkel, og lim de to ben helt ude i kanten sammen, så de bliver til et ben. Lav en lille bøjning for neden på benene til fødder Lim fødderne til gulvet. 5. Rundt om geren kan du sætte heste, geder, får og kameler. (Plastik dyr) Giv nogle play mobil mennesker nogle brogede stykker stof på som tøj, så de kan repræsentere mennesker fra Mongoliet. En Ger til indsamling af kollekt Sæt den runde boks på hovedet, så du har et låg forneden (som bund) som du kan tage af, når kollekten skal tages ud. I taget laver du ikke en skorsten, men du skærer et hul, så pengene kan komme ind i Geren. Ellers følger du anvisningerne ovenfor. 5

8 Lege I kan også invitere børnene en søndag, spise asiatisk mad sammen med dem og lege nogle af legene. Origami Se side 7. Lad børnene lave modellerne og pynt med dem, i dit lokale. Kinesiske lygter På side 8 kan du se, hvordan man laver lygterne. Lad børnene lave lygter. Pynt med lygterne i dit lokale. Børn der kommet tidligt Lad børnene farve flag, lave origami modeller, kinesiske lygter eller farve tegningerne fra midten af bladet. Du kan også have puslespil, som børnene kan lave. Et stort puslespil med mange brikker er godt at lave for n lille gruppe børn. Børnene kan hjælpe med at lave missionsplakaten. Hvis du har forskellige ting, som de kan klippe ud, så kan de lave meget en fin plakat. Du kan købe glansbilleder af dyr, blomster og sommerfugle. Du kan også have en globus, så kan børnene finde de forskellige lande og byer fra missionshistorierne. Måske kan du købe en globus til at puste op i en tikroners forretning. ( Tiger eller Søstrene Grene ) Japansk kunst Når børn i Japan begynder at gå i skole, så lærer de at læse, skrive og regne, ligesom danske børn. Men de lærer også noget, som danske børn ikke lærer. De lærer at folde papir, så det bliver til de fineste figurer. Den kunst hedder Origami. De lærer at lave lette ting som en kat og en fisk og bagefter laver de mere vanskelige ting. Har du nogensinde lavet en papir flyvemaskine, eller en hat eller en båd at en avis? Det er faktisk en slags Origami. For det meste bruger man origami papir til Origami. Det er kvadratisk papir, der måler 15x15 centimeter. For det meste er det hvidt på den ene side og farvet på den anden. Til en hat og en båd kan man bruge sider fra en avis. Origami Før man begynder, er der nogle ting man skal huske: 1. Figurerne skal formes på et glat underlag. 2. Papiret skal altid klippes og udmåles helt præcist. 3. Vær meget omhyggelig med foldningen, og sørg for at gøre alle knæk skarpe ved at presse med en negl hen over dem. 6

9 7

10 8

11 Madopskrifter fra Japan Risboller 275 g kortkornet ris 3.5 dl. Vand 2 tsk. Sorte sesamfrø ½ glas soja kylet 2 spsk. Finthakket syltet ingefær 2 finthakkede forårsløg Skyl risene godt under rindende vand. Hæld risene sammen med vandet i en tykbundet gryde og bring det i kog. Koges i 15 min. Tag gryden af varmen og lad den stå med låg på i 20 min. Rist sesamfrøene på en tør pande ved lav varme i 1-2 min. mens du hele tiden ryster panden, eller indtil frøene begynder at smælde. Bland soja kylet, ingefær og forårsløg i en lille skål. Fugt hænderne og form 60g ris til en bolle, tryk 2 tsk. af kylet blandingen ind i midten af risbollen. Det ser nu ud som et halvt æg. Risen er æggehvide og fyldet er blommen. Form boller på samme måde af resten. Hold hænderne våde, så risen ikke klæber. Anret bollerne på et serveringsfad og drys med sesamfrø. Sukiyaki ml. olie g champignoner, snittet fint 2 løg i skiver 6 forårsløg snittet fint ½ kinakål, skåret i små stykker 3 bladselleri, snittet fint 200 g afdryppede bambusskud fra dåse 200g spise kastanier 450 g tofu, skåret i små firkanter ml. sojasauce 125 ml. vand 65 g sukker 1 tsk. Aromat Hvis du ikke har tofu eller mangler nogle af grøntsagerne, så brug 2 dl rå blomkål, skåret i tern. Varm olien i en tykbundet gryde (eller wok) Steg løg, forårsløg og selleri. Tilsæt champignoner og steg, til de er færdige. tilsæt blomkål og alle andre ingredienser. Serveres over varm ris. 9

12 Japansk kartoffelsalat 1 Japansk kg. Kartofler kartoffelsalat 1 agurk 1løg, 1 kg. Kartofler skåret i tynde skiver 21 tsk. agurk Sennep 61løg, soja skåret pølser, i tynde skåret skiver i skiver 2 dl. tsk. Mayonnaise Sennep salt 6 soja efter pølser, smag skåret i skiver 2 dl. Mayonnaise Kog salt efter kartoflerne smag med skræl. Skær agurken i tynde skiver og læg i en skål. Tilsæt 1 tsk. salt og bland godt. Læg løgringene i en lille skål med vand, indtil du skal bruge dem. Pil de kogte kartofler og skær Kog kartoflerne dem i terninger. med skræl. Skyl salten Skær af agurken i tynde og pres skiver så meget og læg vand i en ud skål. som Tilsæt muligt. 1 tsk. salt og bland Bland godt. Læg alle ingredienser løgringene i i en en lille skål. skål Pynt med med vand, brøndkarse indtil du og skal server bruge kold. dem. Pil de kogte kartofler og skær dem i terninger. Skyl salten af agurken og pres så meget vand ud som muligt. Bland alle ingredienser i en skål. Pynt med brøndkarse og server kold. Stegt vegetarisk ris Stegt vegetarisk ris ½ dl. søde ærter ½ dl. majs 60 ½ dl. g champignon, søde ærter friske eller fra glas 1 ½ skalotteløg dl. majs 260 spsk. g champignon, olie friske eller fra glas ¼ 1 skalotteløg æggehvide 12 tsk. spsk. sojasovs olie ½ ¼ dl. æggehvide Gulerødder, skåret i skiver 2½ 1 tsk. dl. sojasovs kogende vand 1 ½ lille dl. Gulerødder, stykke tofu skåret i skiver 12½ fed dl. hvidløg kogende vand Lidt 1 lille salt stykke tofu 71 dl. fed kogt hvidløg kold ris ¼ Lidt tsk. salt sukker 7 dl. kogt kold ris Blancher ¼ tsk. sukker ærter, gulerødder og majs i kogende vand. Skyl med kold vand. Skær champignon, tofu, i skiver. Snit skalotteløg og hvidløg og kom i en varm wok eller stegepande, der er tilsat lidt olie eller margarine. Blancher ærter, Steg gulerødder dette ved svag og majs varme i kogende tilsæt vand. tofu Skyl og champignon med kold vand. og lad Skær det champignon, stege i få minutter. tofu, i Hæld skiver. op Snit i en skalotteløg skål. Tilsæt og lidt hvidløg mere og olie kom og i grøntsagerne en varm wok og eller lad stegepande, det få et opkog. der er Hæld tilsat lidt op i olie en skål. eller Hæld margarine. æggehvide Steg dette i wokken, ved svag og rør varme rundt, og til tilsæt det er tofu stegt. og champignon Tilsæt ris og og grøntsager, lad det stege tofu, i champignon få minutter. og Hæld løgene. op i en Blandes skål. Tilsæt med risene lidt mere og serveres olie og varm. grøntsagerne og lad det få et opkog. Hæld op i en skål. Hæld æggehvide i wokken, og rør rundt, til det er stegt. Tilsæt ris og grøntsager, tofu, champignon og løgene. Blandes med risene og serveres varm. Ønsker du flere opskrifter, så kik i Den store Asiatiske kogebog. Du kan låne den på biblioteket. Ønsker du flere opskrifter, så kik i Den store Asiatiske kogebog. Du kan låne den på biblioteket

13 Lege fra Mongoliet Børn i Mongoliet elsker at lege, ligesom børn i alle andre lande. Børnene, der bor på landet, har ikke ret meget legetøj. De laver deres egne lege, med de ting der findes omkring dem. I mange lege bruger de ankelknogler fra får, i stedet for at bruge en terning. Ankelknoglerne har 4 forskellige overflader, som børnene kalder hest, ged, kamel og får. Du kan prøve at lave noget tilsvarende af firkantede træpinde, som du skærer til et kvadrat.. Slib kanterne på pinden, tegn dine egne billeder, eller lim billeder på pinden. Kuglespil Smid fåreknoglerne på jorden. Den første spiller finder to ens. (2 geder, 2 får, 2 kameler, eller 2 heste) Så rører han på kanten af en knogle, der ligger tættest ved de to, der er ens. Han skal forsøge at vende knoglen, så han får 3 ens knogler. Han må fortsætte, så længe han får ens billeder. Disse knogler er hans. Den næste spiller kan vælge at tage de resterende knogler op fra jorden og kaste dem igen, eller han kan lade dem ligge. Den, der har flest knogler ved spillets slutning, har vundet. Hestevæddeløb Heste og hestevæddeløb er en vigtig del af livet i Mongoliet. Små børn på 4 og 5 år rider på heste, ligesom børn her i landet kører på cykel. En gang om året, på Mongoliets uafhængighedsdag, samles folk til hestevæddeløb. Hver spiller skal have 4 knogler som terninger, og en knogle som spillebrik. Placer de andre knogler, så de danner en væddeløbs rute. Den første spiller kaster sine 4 terninger. For hver hest må han rykke et skridt på væddeløbs banen. Så er det næste spillers tur. Der må gerne stå mere end en spillebrik på hver knogle. Den der først kommer til mål. Har vundet. 11

14 Hurtige fakta Mongoliet har ca. 2.8 millioner indbyggere, og 1 million bor i hovedstade, Ulaanbaatar. De første adventister, efter kommunismens fald, blev døbt i i dag er der mere end adventister i landet, og de er fordelt på 23 kirker, forsamlinger og grupper. Der er 7 kirker i hovedstaden Ulaanbaatar. De fleste adventister i Mongoliet er under 30 år. Zoolas bøn Zoola ville gerne i kirke hver sabbat, men bedstemor kunne ikke tage hende med. (Hav billedet af en Ger parat, se side 7) Zola og Urjay bor lige ved siden af deres bedstemor i Ulaanbaatar i Mongoliet. (Lad et barn finde det på et kort eller en globus) Urjay er 5 år og Zola er 4 år. Lige siden de var helt små, har deres tante Inka taget dem med i sabbatsskole. De elsker at gå i sabbatsskole, specielt elsker de at høre historier om Jesus. En dag hørte tante Inka nogen synge. Hun stod stille og lyttede. Det var Zola, der sang: Fader Abraham, har mange børn.. Tante Inka smilede, da hun så den lille pige svinge med armene, mens hun sang: høre arm, venstre arm, og stampe med fødderne, mens hun sang: højre fod, venstre fod. Tante Inka skulle rejse væk i nogle måneder, og det betød, at nu var det bedstemor, der skulle tage pigerne med i kirke. Men bedstemor var ved at blive gammel. Det var svært for hende at komme hen til kirken, fordi de skulle med to forskellige busser. Hvis hun tog begge pigerne med, så skulle hun først bære den ene op i bussen, gå ned af trinene og bære den anden lille pige op i bussen. Når de skulle skifte bus, så måtte bedstemor gøre det samme engang til. Bedstemors dilemma Det er altså for vanskeligt for en gammel kone at tage begge piger med i kirke, tænkte bedstemor. Hun bestemte, at hun kun ville tage en af pigerne med hver uge. Pigerne måtte skiftes til at gå i kirke. Bedstemor kunne heller ikke stå ude i den iskolde vind om vinteren og vente på bussen, så når det var meget koldt, så kom ingen af pigerne i kirke. Vi vil med i kirke! råbte pigerne hver sabbats morgen, når bedstemor gjorde sig parat. Men de fandt hurtigt ud af, at det ikke nyttede noget at tigge og surmule. Det måtte være tilfredse, når bedstemor tog dem med. 12

15 Zolas bøn En dag hørte Zola, at de voksne talte om en kirke en rigtig kirke. Zola vidste, at de fleste adventister i hendes by mødtes i private hjem, eller en gammel forretning eller i en Ger. Hun havde aldrig været inde i en rigtig kirke, men hun var sikker på, at det måtte være et vidunderligt sted. Hun var ikke gammel nok til at hjælpe med at bygge en ny kirke, men hun vidste, at hun kunne bede, og det gjorde hun. Så en dag hørte Zola noget om en speciel kollekt, en 13. sabbats kollekt. En del af denne kollekt ville gå til Mongoliet, for at hjælpe dem med at bygge kirker. Zola bestemte sig for at bede om, at de ville få en ny kirke i nærheden af hendes hjem. I dag, adskillige år senere, er Zolas bøn blevet hørt. Bedstemor og pigerne kan køre med en bus lige hen til kirken! Og hvis bedstemor ikke kan klare at gå i kirke, så kan de to søstre selv tage med bussen hen til kirken. Nu kan de altid komme i sabbatsskole. Den gave, som vi giver hver sabbat, hjælper mennesker forskellige steder i verden, så de kan lære om Jesus. Men en del af de penge vi giver den 13. sabbat, bliver brugt til specielle projekter, og i dette kvartal skal vi hjælpe med at bygge klasseværelse, til studenterne mens de læser på Adventisternes College i Mongoliet. Hvordan kan du lægge penge til side til 13.sabbats kollekten? Madopskrift fra Mongoliet. Grøntsager og ris 5 kartofler, skåret i terninger 1 løg, skåret i skiver olie 1-2 gulerødder, skåret i tern eller i skiver 1 rødbede, revet groft, eller skåret i skiver 1 bouillon terning 50 g. tomatpure 1 kg. Ris, kogt Steg løg og kartofler i olie. Tilsæt gulerod og rødbede stykker og steg videres ved svag varme i få minutter. Tilsæt vand, så det ikke brænder på. Læg låget på og lad grøntsagerne dampe, indtil de er færdige. Tilsæt bouillon terning og tomatpure. Bland det godt, smag til med krydderi efter smag. Serveres over den kogte ris. I Mongoliet laves dejlig mad med ris, kartofler, hvidløg og løg. Der spises meget kød. Tilsæt dit favorit kød lavet af sojabønner, til denne opskrift, så bliver det en typisk ret fra Mongoliet. 13

16 Hurtige fakta: Taiwan er en lille ø, der ligger ud for Kinas kyst. Mange af dem, der bor der, er kinesere. Det officielle sprog er mandarin kinesisk. De fleste kristne og de fleste adventister er stammefolk, som kaldes aboriginer. (en person som hører til den oprindelige befolkning i Australien) De udgør ca. 2 % af befolkningen og de fleste kommer fra bjergområderne i Taiwan. Af de etniske kinesere er kun 1 ud af adventist. Kom, lad os arbejde for Gud Bold skjulte ansigtet i hænderne. Hvad har jeg dog gjort? Hvorfor er Buddha utilfreds med mig? Hvorfor vil han ikke kendes ved mig? Tænkte han. Bold var 16 år, da hans far døde. Hans mor søgte hjælp hos en buddhist munk. Bold gik med hende, og var betaget af den fred, der hvilede over den gamle mand. Munken messede en bøn for Bold og hans mor, og han gav Bold noget urtemedicin for hans hoste. Jeg vil gerne være ligesom den munk, så jeg kan hjælpe andre, sagde Bold til sin mor, da de gik hjem. Bolds mor sørgede for, at munken kunne undervise Bold om det buddhisterne tror på. Bold var en flittig elev, og snart kunne han selv messe lidt. Han forstod ikke ordene han messede, men han troede på, at bønnerne var hellige, og at de ville give styrke og gavne de mennesker han messede for. Da Bold havde studeret hos munken i to år, foreslog han, at Bold skulle blive munk og bo i et buddhist kloster. Munken barberede håret af hans hoved, og gav ham en orange farvet dragt, som munkene går klædt i. Så gik de to af sted for at finde et kloster til Bold. Men der var ikke plads i nogen af klostrene. Meget skuffet, måtte Bold vende hjem. Jeg vil gøre noget godt for andre mennesker, tænkte Bold. Hvorfor lader Buddha dette ske? Bolds lærer havde meget travlt med at undervise andre unge drenge, så han havde ikke ret megen tid til Bold. Bold fik ikke undervisning så tit mere, så nu havde han tid til at blive ven med drenge på hans egen alder. Da hans nye venner hørte, at han gerne ville være munk, prøvede de på at få ham på andre tanker. Det er da ikke noget liv for dig! Drillede de. 14

17 En dag så Bold, at en af drengene havde en stak penge. Hvor har du fået dem fra? spurgte Bold overrasket. Drengene sagde, at de havde stjålet pengene fra de rige, for at hjælpe de fattige. Vi er de fattige, som skal hjælpes! sagde de, og de inviterede Bold, til at være med i deres gruppe. Bold tøvede. Han ville gerne hjælpe andre mennesker, men han ville ikke stjæle fra nogen. Men, tænkte han, med pengene kunne han jo hjælpe sin mor med at forsørge familien. Så han sluttede sig til drengene, og de stjal fra forretninger, og solgte tyvekosterne på torvet. Engang var drengene lige ved at blive taget af politiet. Så besluttede Bold, at han ikke ville være med mere. Han ville fortsætte med at gå i skole og få en uddannelse- Han fandt et deltids job, og havde snart så travlt, at han ikke mere var sammen med sine gamle venner. Så en dag, da Bold var på arbejde, kom der en politibetjent, og han bad Bold om at følge med. Bold satte kosten fra sig og gik med på politistationen. Der sad en af hans tidligere venner. Politibetjenten førte Bold til et andet værelse, og begyndte at udspørge ham om stjålne ting. Bold tilstod, at han engang havde været sammen med drengene. Han forklarede, at han for flere måneder siden havde forladt drengene, og at han nu arbejdede og gik i skole. Da politibetjenten lod den bange dreng gå, så besluttede Bold, at han nok skulle opføre sig ordentlig i fremtiden. Bold begyndte på et kursus i engelsk, men han fandt hurtigt ud af, at de andre elever kunne meget mere en ham, så han havde brug for hjælp for at følge med. Da hans søster præsenterede ham for nogle venner, der talte engelsk, blev Bold meget interesseret. Hans søsters venner var kristne, men han ville ikke have noget at gøre med deres tro, han håbede bare, at de kunne hjælpe ham med at lære engelsk. Bolds søster inviterede ham med til nogle kristne møder. Bold gik kun med, fordi han ville lære mere engelsk, men han blev alligevel interesseret i at studere Biblen sammen med de unge mennesker. De ville gerne lærer om bibelhistorierne i det gamle testamente, men det eneste Gamle Testamente de havde, var skrevet på russisk. Bold kunne russisk, så hen tilbød at oversætte for dem. Sådan gik det til, at Bold blev lærer i sabbatsskolen. Han opdagede, at han godt kunne lide at være lærer og han kom til at elske sin Bibel. Nogle måneder senere blev Bold døbt. En dag, da han kørte med toget, standsede det i byen Darhan i Mongoliet. Bold kikkede på byen og ønskede at gøre noget, for de mennesker, der boede der. Da han fandt ud af, at der ikke var nogen adventister i byen, så blev han klar over, at Gud ønskede, at han skulle arbejde der. Han kom til Darhan i Han kendte ingen, men han mødte studerende og inviterede dem hjem til sig, så de kunne studere Biblen sammen. Gruppen voksede langsomt, og i dag er der 50 medlemmer i kirken i Darhan. Bold synes det er spændende at fortælle om Jesus kærlighed i Mongoliet. Folk i Mongoliet kender ikke den kristne tro. Vi skal lærer dem alt. Næsten ingen kender Biblen. Vi lærer dem at synge, at bede og studere.jeg lærer selv så meget. I mange byer er der små grupper kristne Bold er den første fra sit land, der er adventist præst. Vi må alle arbejde for Jesus. Hvad kan du gøre? 15

18 Hurtige fakta: De fleste mennesker i Japan er ikke kristne. De fleste tilbeder deres forfædre. I Japan er der kun 1 adventist ud af mennesker De fleste af de nye adventister lærer kirken at kende igennem en af adventist skolerne i lande. Det gør virkelig skolerne til missionsskoler. Bed om, at lærerne og eleverne i vores adventist skoler i Japan, kan dele deres tro med de elever, der ikke er kristne. Bed om, at mange af børnene, fra de ikke kristne hjem, vil give deres hjerter til Gud og fortælle deres familier, hvad de har lært. De vil hjælpe kirken i Japan med at vokse. En venlig gerning Hr. Sezaki bor i Tokyo i Japan. (Lad et barn finde det på et kort eller en globus.) Når han venter på sit tog, for at køre på arbejde, så kikker han tit på børn, der er på vej i skole. Hr. Sezaki har selv en lille dreng, der snart skal begynde at gå i skole. En far vil gerne sende sin søn til en god skole. Han har besøgt mange skole, nogle af dem, meget kendte skoler, men han syntes ikke lige det var en god skole til hans søn. Så han blev ved med at lede. En kold morgen trak han frakken godt op om ørerne, mens han stod og ventede på toget. Han lagde mærke til en pige og en dreng, der ventede ved et bus stoppested. Drengen havde varme vanter på, men pigen havde ingen vanter. Hun gned hænderne for at holde dem varme. Hr. Sezaki blev meget overrasket, da han så, at drengen tog sine vantet af og gav dem til pigen. Jamen dog! Tænkte han. Hvor er den dreng dog høflig og venlig! Jeg vil gerne have min dreng til at gå på en skole, der lærer børnene at være så venlige og høflige! Der kom flere børn hen til bus stoppestedet. De virkede alle så glade og venlige, selvom vejret var koldt og trist. Hvor mon de børn hører hjemme? Tænkte han. I det samme ankom skolebussen og hr. Sezaki læste navnet på skolen, på siderne af bussen stod der: Yokohama Saniku Børneskole. Han bestemte, at han ville besøge skolen. Måske var det her, at hans søn skulle gå i skole. Den aften slog hr. Sezaki op i telefonbogen, og skrev adressen på skolen i sin kalender. Men da han kørte hen til adressen, for at besøge skolen, fandt han en gammel bygning, der trængte til at blive sat i stand. Kan det virkelig være den skole, hvor børnene lærer at være så venlige og høflige? tænkte han. Han tog hjem igen, og så ringede han til skolen, for at spørge om vej. Så kørte han igen af sted. Stor var hans overraskelse, da han landede foran den samme gamle skolebygning, som han allerede havde kikket på. Denne gang besluttede han sig til at gå indenfor. Mange af de private skoler, han havde besøgt, havde nye bygninger, skinnende nyt udstyr og en masse ekstra ting. Men denne skole, ja, - den var faktisk meget grim. Har jeg virkelig lyst til at 16

19 sende min søn til et sådant sted? Tænkte hr. Sezaki. Men siden han nu allerede var der, så kunne han lige så godt kikke sig omkring. Han spurgte en af lærerne: Hvordan forbereder i børnene til deres optagelsesprøve til gymnasiet? Optagelsesprøven er ikke det vigtigste her på vores skole. Sagde læren. Hr. Sezaki var meget overrasket, for alle skolerne i Japan ønsker, at deres elever får høje karakterer til optagelsesprøven. Hr. Sezaki besøgte også nogle af klasserne. Jo mere han så., desto bedre kunne han lide det.. Han talte med sin kone, og de besluttede at indmelde deres søn i skolen, selvom bygningerne så forfærdelige ud. Hr. Sezakos søn, Shota blev elev på skolen, og det varede ikke længe, så kom han hjem og fortalte, om det han lærte, og han fortalte især om bibelhistorierne. I Japanske skoler går man i skole 6 dage om ugen. Eleverne i adventist skolen har ikke almindelige skolefag om lørdagen, i stedet for går de i sabbatsskole. Skolen inviterer forældrene til at besøge kirken om sabbaten sammen med deres børn. Shotas mor gik i kirke sammen med ham, men has far kom ikke. Han var alt for flov over, at han både røg og drak. Shota blev ved med at fortælle sine forældre om det, han lærte i skolen. Far blev inviteret med i kirke mange, mange gange, og endelig sagde han ja til at gå med. Han blev meget interesseret i bibelstudierne, og han besluttede sig til at blive en kristen. Men han var meget bekymret over hans problem med at ryge og drikke. Han begyndte at få astma, og hans læge sagde, at han skulle holde op med at ryge, hvis han ønskede at leve. Han fik taget nogle blodprøver, der viste, at han også havde problemer med sin lever. Du må også holde op med at drikke, sagde lægen. Så hr. Sezaki holdt op med at ryge og drikke Så begyndte han at få bibel undervisning. Nogen tid efter blev Shota og hans far og mor døbt på samme dag. Hr. Sezaki siger: Det var den lille drengs venlighed, den kolde morgen, da de ventede på bussen, der ledte mig til den kristne skole. På grund af det, har hele min familie fundet Kristus. En leg fra Japan Sten, saks og papir. Denne leg er kendt verden over. I Japan leger børnene tit denne leg, når de kører i bil eller tog, eller i skolegården. Børnene viser med hænderne symbolerne på papir = flad hånd, saks = pegefinger og langemand strakt lige frem og sten = en knyttet hånd. Saks vinder over papir, papir vinder over sten, og sten vinder over saks. 17

20 Hurtige fakta: Japanere er meget traditionsbundne, så de føler sig forpligtiget til at fejre gamle religiøse festdage, og det betyder også, at man tilbeder sine forfædre. Men befolkningen er ikke dybt religiøse. Der er kun 4 % af befolkningen i Japan, der er kristne, og kun en ud af 8,300 er adventist. Bed om, at lærerne på adventist skolerne i Japan kan dele deres tro med elever, der ikke er kristne. Bed om, at mange elever, der kommer fra ikke kristne hjem, vil give deres hjerte til Gud og fortælle om deres tro derhjemme. Det vil hjælpe kirken med at vokse. Papiret giver håb Du skal bruge: Origami papir til hvert barn, se slutningen af denne historie. Jun er11 år og går i 6. Klasse. Han bor i nærheden af byen Hiroshima, i Japan. (Lad et barn finde det på et kort eller en globus.) Jun kan lide at spille fodbold med sine venner, men han har også en anden hobby. Han laver origami. Origami er en meget gammel papir folde kunst, og Jun er meget dygtig til det. Da Jun var 5 år, var der nogen, der viste ham, hvordan man folder små æsker af papir. Snart kunne Jun folde mange små æsker i forskellige størrelser. Han begyndte at lære at folde sværere modeller. Jun kunne følge diagrammerne, før han lærte at læse. Han kunne folde dyr, muslingeskaller, vanskelige bolde og legetøj af små stykker papir. Jun brugte mange timer på at sidde og folde svære ting af papir. Papirtranen En dag, da Jun sad og foldede et stykke papir, for at lave en anden origami model, kom hans mor ind i stuen. Hvad laver du, Jun? spurgte hun. Jun viste det foldede papir. Det er en trane, sagde han. Prøv at se billedet i bogen, jeg er næsten færdig med den. Juns mor satte sig ned ved siden af ham, og så hvordan tranen tog form, mens han foldede papiret. Kender du historien om papirtranen? spurgte hans mor. Nej, mor! Fortæl mig den. Tranen er et symbol på et godt helbred og en god skæbne, begyndte mor. Nogle mennesker tror, at hvis de bliver syge og de har det svært, så kan de blive raske og få al ting til at gå bedre, hvis de laver 1000papirtraner, som den du er ved at lave nu. Selvfølgelig tror vi ikke på, at en papirfugl kan bringe os lykke og give os et godt helbred, men det er en smuk fortælling. 18

21 Sadakos Ved slutningen af den anden verdenskrig blev Hiroshima ramt af en atombombe. Den dræbte mange mennesker. En familie, der boede i byen dengang, havde en lille pige, der hed Sadako. Hun var kun 2 år gammel. Først troede man, at familien havde undgået de forfærdelige følger af bomben. Men da Sadako blev 12 år, begyndte hun at blive svagelig og hun fik nogle slemme svimmelheds anfald. Hendes forældre gik til lægen med hende, hun fik lavet en del prøver, og det viste sig, at hun havde leukæmi. Leukæmi er en form for kræft i blodet. Sadako blev indlagt på et hospital, for at få behandlinger for sin sygdom. En af hendes venner fortalte Sadako historien om de 1000 papirtraner. Sadako begyndte at folde traner af det papir, hendes medicin var pakket ind i, og af alt andet papir, som sygeplejerskerne kunne finde til hende. Det hjalp hende med at få tiden til at gå, og det gav hende et håb om, at hun ville blive rask. Sadako havde mange smerter, men hun blev ved med at folde papirtraner. I 8 måneder foldede Sadako papirtraner. Da Sadako var død, opdagede hendes mor, at hun havde foldet 600 traner. Nogle andre børn hørte om Sadako og de 600 papirtraner, og børnene begyndte at folde traner, fordi de hørte, at Sadako havde sat sig som mål, at folde 1000 papirtraner. De foldede ikke tranerne, for at gøre Sadako sund og rask, det var jo for sent. De foldede papirtranerne, som en søgen efter fred i verden, så det ville være unødvendigt at kaste flere bomber. Efter Sadakos død, blev der bygget et monument for at ære hende. Det er en statue af en ung pige og en trane. Statuen er tit dækket af kæder lavet af papirtraner, som skolebørn har lavet. Hvis du har lyst, så kan vi tage ind til byen og se statuen, sagde mor. Det kunne jeg godt tænke mig, sagde Jun. Så kan jeg også lægge min papirtrane på monumentet. Jun holdt sin færdige trane i hånden. Den gør ikke nogen rask, og den bringer ikke fred i verden, det er kun Jesus, der kan bringe fred. Sagde han, Men det kan måske få nogen der er kede af det, til at føle, at der er nogen, der tænker på dem." Det er en vidunderlig ide, sagde mor med et smil. Ønsker af papir Da de spiste aftensmad fortalte Jun sin far om sin papirtrane. Jun, de ting du folder af papir, kan bringe glæde på mange forskellige måder, sagde hans far. Kan du huske, da du foldede en fugl til en af dine venner, da hans bedstefar var syg? Jesus ønsker, at vi skal gøre det vi kan. Ja, selv evnen til at folde ting af papir, kan glæde andre. Jun smilede. Jesus ønsker. Vi skal vise venlighed imod alle, sagde han, og det kan jeg godt! Piger og drenge! Det kan I også! Giv hvert barn et stykke Origami papir og vis dem, hvordan man folder en fisk eller en kat. Se vejledningen side 6. 19

22

23

24

25

26

27

28 Hurtige fakta: De første adventist missionærer, der kom til Mongoliet, kom fra Rusland, og de begyndte deres arbejde i Men kommunismen kom til Mongoliet nogle få år senere, og arbejdet standsede. I 1991 kom der på ny adventist missionærer til Mongoliet, og to år senere blev de første døbt som adventister. I dag er der mere end 1600 adventister i landet, og de tilbeder i 10 kirker og grupper. De fleste er unge mennesker. For en del år siden blev en del af kollekten fra den 13. sabbat brugt til at bygge huse, der kunne bruges til kirker, og til at gøre bygninger større, så menigheden kan vokse. Kom med mig! Bagana på 9 år bor i byen Erdenet i den nordlige del af Mongoliet, tæt ved den russiske grænse. (Lad et barn finde det på et kort eller en globus.) Han er en venlig dreng, der godt kan lide at gå i skole. Hans bedste fag er matematik. Bagana bor i en lejlighed i et stort boligkompleks, og han leger tit på legepladsen, i midten af alle boligblokkene. En tirsdag eftermiddag, da Bagana løb og legede på legepladsen, hørte han sin boror Agee råbe sit navn. Kom med mig! råbte han. Kom, lad os gå! Hvor skal vi hen? spurgte Bagana, mens han klatrede ned af klatrestativet og skyndte sig hen til sin bror. Vi skal hen til Nick! Vi skal i kirke! svarede Agee og skyndte sig hen til en af lejlighederne. Hvad er kirke for noget? spurgte Bagana, da han nåede hen til sin bror. Det får du at se! Skynd dig, så vi ikke kommer for sent! Drengene gik op af trapperne, og bankede på døren til lejligheden. En venlig ung mand åbnede døren og inviterede dem indenfor. De trådte indenfor og tog deres sko af, så gik de ind i stuen og fandt en stol at sidde på. En ung mand begyndte at spille en melodi på en guitar, og så sang han. Børnene begyndte at synge sammen med ham. DA de havde sunget mange sange, sagde manden til børnene, at nu skulle de bede. Bagana havde aldrig prøvet at bede, så han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han så sin bror lukke øjnene og folde hænderne, så han gjorde det samme. Da de havde bedt, legede de en leg. Børnene lyttede til en leder, der sagde forskellige ting. Hvis tingen han sagde var levende, fx et træ eller et dyr, så skulle børnene klappe. Hvis han sagde en død ting, fx en bil eller et hus, så skulle børnene være helt stille. Hvis børnene klappede, når de ikke skulle, eller var stille, når de skulle klappe, så gik de ud af legen. 20

29 Da de var færdige med legen, sang de igen nogle sange og bad en bøn. Så var det tid til at gå hjem. Bagana var glad, fordi hans bror havde taget ham med til mødet. Bagana og hans bror gik til et andet møde lørdag formiddag. De sang nogle af de samme sange, og bad, ligesom de havde gjort i tirsdags. Så fortalte en af mændene en speciel historie om Jesus. Bagana havde aldrig før hørt om Jesus, kun i de sange, de havde sunget. Mens han lyttede til historien, sad han og undrede sig over den mand, der var så venlig og kunne så meget. Han ville gerne vide noget mere om Jesus. Efter mødet tog de alle sammen deres sko på igen og så gik de op af en bakke i nærheden. Det var sommer og luften var varm og frisk. Børnene løb væddeløb og legede fangeleg. Så spiste de et æble og noget brød, som de voksne havde taget med. Da de havde spist gik de ned af bakken. Bagana og nogen af de andre børn blev udenfor og legede i det dejlige solskinsvejr. Bagana blev ved med at gå i kirke, selvom hans bror var holdt op. Han elskede at synge og at høre om Jesus. Han inviterede sin yngre bror Hoo og nogle af hans venner med i kirke. Bagana lærte at bede til Jesus, og nu beder han Jesus om at gøre ham til en hjælpsom og lydig dreng.. Han håber, at hans forældre kan se, at Gud hjælper ham med at være lydig og venlig. Han vil gerne invitere sine forældre med i kirke. Når hans forældre ikke mere skal arbejde om sabbaten, så tror han, at de kan komme med i kirke og lære om Gud. Vores kirke i Erdenet mødes stadig i den lejlighed, hvor jeg kom første gang, siger Bagana. Men lejligheden er overfuld. Jeg håber, vi snart kan få en kirke, hvor vi kan holde gudstjeneste. Så kan jeg invitere flere af mine venner med, så de kan lære Jesus at kende. Min bror tog mig med, så jeg lærte Jesus at kende, og jeg har taget min lillebror med og nogle af hans venner. Jeg vil gerne dele det jeg ved om Jesus med andre. Så kan vores kirke vokse og vokse. Vores gave den 13. Sabbat vil hjælpe folket i Mongoliet, så de kan bygge kirker. Bagana beder om, at kollekten den 13. Sabbat bliver stor. Lad os gøre, hvad vi kan, så hans drøm kan blive opfyldt. 21

30 Hurtige fakta: Størstedelen af de mennesker, der bor i Mongoliet, følger den buddhistiske tro, eller de tror slet ikke på noget Buddhister tror på, at de bliver født igen til et andet liv, når de dør. De skal leve som gode mennesker i deres nuværende liv, så de kommer op på et højere stade i deres næste liv. Hvis de har levet et dårligt liv, så skal de måske leve som et dyr eller en slange, i deres næste liv. Hvordan passer dette sammen med den kristne tro? Skal kristne leve et godt liv for at Gud vil tage imod os? Eller døde Jesus for vore synder, så Gud vil tage imod os lige nu? I dag er der adventister i Mongoliet. Nogle tilbeder Gud i kirker ligesom vores og andre mødes i private hjem, som kan være en Ger. (Hvis et billede af en Ger, eller den model, som du har lavet.) Nogle grupper mødes i tomme forretningslokaler. Men ligegyldigt hvor de mødes, så mødes de med Gud. En speciel huslærer Da Aroonga havde brug for en huslærer, så sendte Gud en speciel person. Aroonga er 9 år. Hun bor hos sine bedsteforældre i Darhan i Mongoliet. ( Lad et barn finde det på et kort eller en globus.) Aroongas mor er en balletdanserinde Da hun fik tilbudt arbejde ved Koreas Ballet, flyttede Aroongas forældre til Korea. Aroonga blev i Mongoliet hos sine bedsteforældre. Men Aroongas forældre savnede hende så meget, så de sendte bud efter hende, så hun kunne komme og bo hos dem i Korea. Livet i Korea var meget anderledes for Aroonga. Her taler man et andet sprog, og hun kunne ikke forstå det. Maden var anderledes, end den Aroonga plejede at spise. I Korea bor man i store huse i meget store byer. Aroonga vidste ikke, at der var så mange mennesker i hele verden, som der var i Koreas hovedstad. Aroonga var ikke lykkelig i Korea, så hendes forældre besluttede, at hun skulle tilbage til Mongoliet, hvor hun kunne lære at læse og skrive sit eget sprog. Aroonga græd, da hun rejste fra sine forældre, for hun vidste hun ville komme til at savne dem rigtig meget. Hendes forældre græd også, men de vidste, at dette var det bedste for deres lille pige. Aroongas mor bad bedstemor om at finde en koreansk lærer til Aroonga, for hun ville gerne have, at Aroonga skulle fortsætte med at lære sproget. En dag da bedstemor sad og så TV, så hun en reklame for undervisning i det koreanske sprog. Bedstemor ringede til telefonnummeret i reklamen, og talte 22

31 med en pige, der hed Jolly. De aftalte et møde. Aroonga kunne lide Jolly med det samme, og nu glædede hun sig til at lære koreansk. Aroongas forældre var buddhister. De bad ikke til Buddha, ligesom kristne bedet til Jesus. Når bedstefar eller bedstemor ville bede Buddha om noget, så gik de til en lama ( en lærer ) og ham gav de penge og fortalte hvad de ville bede om.. Så drejede lamaen på bønnehjulet, og det var ligesom at bede. Bedstemor og bedstefar lagde også ris og blomster ved deres Buddha figur, som de havde i deres hjem, og de brændte røgelse for at vise deres respekt En dag inviterede Jolly Aroonga og hendes bedstemor til at komme til den lejlighed, hvor adventisterne holdt gudstjeneste hver lørdag. Bedstemor havde aldrig været til et kristent møde, og hun vidste ikke rigtig hvad der skulle foregå. Aroogna havde et par gange været til gudstjeneste i en protestantisk kirke i Korea, så hun ville meget gerne gå med, så de besluttede at de ville prøve. Aroogna kunne vældig godt lide, det hun oplevede. Ligesom de fleste børn i Mongoliet, så elsker Aroogna at synge. Hun holder specielt meget af sange med bevægelser, so for eksempel: En vis mand bygged sit hus på fjeld. Børnene sang en masse sange, de lyttede til historier og de tegnede, malede og klippede og klistrede. Det var sjovt, og Aroogna lærte en masse om Jesus, som hun aldrig havde vidst før. For bedstemor var det hale meget nyt, men hun følte sig hurtigt godt tilpas med den lille gruppe vokse, der studerede Biblen samme. En dag fortalte Jolly, at hun snart skulle forlade Mongoliet. Hun havde næsten været der et år, og snart var hendes visum udløbet. Aroogna blev ked af, at hun snart ville miste sin ven, men Jolly opmuntrede hende til at blive ved med at komme i den lille kirke, og det lovede Aroogna at hun ville, også når Jolly var rejst. Aroogna og hendes bedstemor går stadig til gudstjeneste i lejligheden, og Aroogna tager ofte nogle venner med. Hun tog sin kusine Kazala med, og nu går hun i sabbatsskole sammen med Aroogna Bedstefar tilbeder stadig Buddha, som han altid har gjort. Menigheden er vokset en del, siden Jolly rejste. Nu er der 39 medlemmer + en del børn. Den bygning, som vi mødes i, består kun af et rum, så børnene mødes i en lejlighed, tæt ved kirken. der kommer ca. 15 børn hver gang, fortæller Aroogna, og vi elsker at synge. Tit må vores lærer stoppe os, for vi kan slet ikke holde op, når vi først er begyndt! Aroogna og hendes bedstemor fortæller om deres tro til naboer, venner og familie. Aroognas forældre er glade for, at Aroogna har fundet en kristen kirke at gå i, i Mongoliet. Aroognas bedstemor blev specielt glad for at lære, at kristne kan bede direkte til deres gud. De behøver ikke at gå til en lama og betale ham for at dreje på bønnehjulet. Når de har brug for at bede, så kan de bare bede. Aroogna og hendes bedstemor beder tit sammen. Nogen gange synger Aroogna endda for sin bedstemor, sange med og uden bevægelser. 23

32 Hurtige fakta: Hurtige fakta: Der bor mere end 1600 adventister i Mongoliet. Nogle af dem tilbeder i almindelige kirker og Der andre bor mere mødes end i private 1600 adventister hjem eller i i Mongoliet. lejede bygninger. Nogle af Men dem lige tilbeder meget i hvor almindelige mødes, kirker så mødes og andre de mødes med Gud. i private hjem eller i lejede bygninger. Men lige meget hvor de mødes, så mødes de med Gud. De fleste troende i Mongoliet er unge mennesker. Mange læser på universiteterne i hovedstaden. De fleste troende i Mongoliet er unge mennesker. Mange læser på universiteterne i hovedstaden. Et nyt liv til Zaya Et nyt liv til Zaya Zaya bor i Mongoliet Hendes familie bor i en Ger, det er et typisk hus i Mongoliet. Man laver huset Zaya ved at bor trække i Mongoliet dyreskind Hendes over en familie ramme bor lavet i en af Ger, træ. det Sådan er et typisk et hus hus er vældig i Mongoliet. praktisk Man for laver en familie, huset der ved at tit trække skal flytte dyreskind for at over finde en græsning ramme lavet til deres af træ. heste Sådan køer et hus og er får. vældig De kan praktisk tage for deres en familie, Ger fra hinanden, der tit skal læsse flytte den for på at deres finde dyr græsning og flytte til et deres andet heste sted. køer og får. De kan tage deres Ger fra hinanden, læsse den på deres dyr og flytte til et andet sted. Zaya beskriver deres Ger for os: I midten af vores hus er der et åbent komfur, som mor laver mad på. Zaya Komfuret beskriver opvarmer deres Ger også for os: vores I Ger midten i den af lange vores kolde hus er vinter. der et åbent Vi fyrer komfur, med træ som eller mor kul laver i vores mad komfur, på. Komfuret når vi opvarmer har råd til også det. vores Når vi Ger ikke i har den råd lange til det, kolde så vinter. fyrer vi Vi med fyrer tørret med dyre træ afføring, eller kul i som vores vi samler komfur, ude når på vi har markerne. råd til det. Det Når er så vi ikke koldt har om råd vinteren til det, så i Mongoliet, fyrer vi med så tørret vores dyre hus afføring, er aldrig som rigtig vi varmt, samler og ude det på er markerne. isæt koldt Det om morgenen. er så koldt om vinteren i Mongoliet, så vores hus er aldrig rigtig varmt, og det er isæt koldt om morgenen. Vores Ger er ikke ret stor, så der er kun plads til meget få møbler. Min fars og mors seng står bagerst, Vores Ger foran er den ikke står ret en stor, kommode, så der er og kun så står plads der til en meget seng, som få møbler. min søster Min og fars jeg og sover mors i. seng står bagerst, foran den står en kommode, og så står der en seng, som min søster og jeg sover i. Zaya går ikke i skole. Fem dage om ugen bor Zaya hos sin bedstemor. Hun passer køerne, hun leder Zaya dem ud går på ikke græs i skole. og hun Fem malker dage om dem. ugen Ude bor på Zaya marken hos sin skal bedstemor. hun passe Hun på, passer så køerne, ikke hun bliver leder angrebet dem ud på af vilde græs dyr, og hun eller malker tyve kommer dem. Ude og på stjæler marken ko. skal Jeg hun vil passe meget på, gerne så køerne gå i skole. ikke bliver Siger Zaya. angrebet af vilde dyr, eller tyve kommer og stjæler en ko. Jeg vil meget gerne gå i skole. Siger Zaya. En dag inviterede Zayas kusine Zaya og hendes søster med til en adventist kirke. Pigerne gik med, og En de dag elskede inviterede det. Zayas De kunne kusine især Zaya godt og lide hendes børnesabbatsskolen. søster med til en Vi adventist kan også kirke. godt Pigerne lide at gik synge! med, siger og de Zaya. elskede det. De kunne især godt lide børnesabbatsskolen. Vi kan også godt lide at synge! siger Zaya. Da vi kom hjem fra sabbatsskolen fortalte vi vores far og mor om programmet, og inviterede dem til at Da gå vi med kom os hjem næste fra uge. sabbatsskolen Men vores fortalte forældre vi skal vores arbejde far og mor hver om dag, programmet, for at tjene nok og inviterede penge til at dem købe til mad, at gå med så de os kunne næste ikke uge. gå Men med vores i kirke. forældre Så blev skal min arbejde far hver arbejdsløs. dag, for Han at tjene var meget nok penge ked til af at det. købe Vi spurte mad, så ham de igen, kunne om ikke han gå ville med gå i med kirke. os Så i kirke, blev men min igen far arbejdsløs. sagde han: Han Hvis var jeg meget ikke arbejder, ked af det. så får Vi vi spurte ingen ham mad! igen, Vi om vidste han ville godt gå hvad med det os betød. i kirke, Vi men vidste, igen sagde at mor han: og far Hvis skulle jeg arbejde, ikke arbejder, for at så tjene får penge vi ingen nok, mad! til vores Vi vidste mad. godt Vi besluttede hvad det betød. at bede Vi om, vidste, at far at mor ville og få far et skulle arbejde, arbejde, og at begge for at tjene vore forældre penge nok, ville til gå vores med mad. os i kirke. Vi besluttede at bede om, at far ville få et arbejde, og at begge vore forældre ville gå med os i kirke