Guldkysten og Danmark indtil 1850
|
|
- Filippa Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guldkysten og Danmark indtil 1850 Af Leif Calundann Larsen, lektor, Gefion Gymnasium Indledning. Det Ghana, som vi kender i dag, er geografisk set en ret ung størrelse og et typisk produkt af den britiske imperiepolitik. Området blev bragt ind i den europæiske sfære af portugiserne. Under deres søgen efter en søvej til Indien, nåede de i 1471 frem til det, de kaldte Guldkysten. Den svarer stort set til det moderne Ghanas kyst. Her opførte de i 1482 fortet Elmina (Sao Jorge da Mina), den første betydelige bygning anlagt af europæerne i det tropiske Afrika. Guldkysten udgjorde ved europæernes ankomst ingen politisk enhed, men var opdelt i en række fortrinsvis mindre kyst- og indlandsstater med varierende opbygning. Generelle forhold. Portugiserne kunne ikke i længden holde kysten for sig selv. I 1553 nåede englænderne frem og i 1593 fulgte hollænderne. Andre skulle følge. Portugiserne blev derimod presset ud af hollænderne, der erobrede Elmina i 1637 og resten af deres poster i Hollænderne blev herefter et dominerende element på kysten. I første omgang var det guld og elfenben, der lokkede europæerne, men efterhånden som plantagesystemet i Amerika udbyggedes, skulle slavehandel blive det vigtigste omdrejningspunkt imellem europæere og afrikanere. Denne slavehandel, der skulle blive ret omfattende, kan ikke ses som et udslag af ideologisk begrundet racisme den dukker først op omkring Den vanskæbne, der overgik så mange afrikanere, skyldes, at de boede dér, hvor vindsystemerne førte europæernes skibe hen på vej til plantagerne i Amerika. Havde der f.eks. boet indere eller kinesere på Guldkysten i stedet for afrikanere, havde europæerne såmænd taget dem i stedet. Det var ikke et spørgsmål om race, men om arbejdskraft i tilstrækkelige mængder. 1
2 På Guldkysten indrettede europæerne sig langs havet i handelsforter og loger. Og de kom til at ligge tæt! Imellem Axim i vest og Keta i øst en strækning på ca. 375 km omfattende næsten hele det moderne Ghanas kyst anlagdes i løbet af godt 300 år mindst 36 europæiske poster. Af disse anlagdes kun 8 efter år Dette giver statistisk set én europæisk post for hver 11 km! Denne gennemsnitsafstand dækker imidlertid over store forskelle: I Cape Coast-området mod vest lå forterne betydeligt tættere, end de gjorde imellem Accra og Keta i øst. Der er ikke tale om, at man erobrede land fra afrikanerne, som det senere skete under imperialismen. Man måtte leje jorden af de lokale fyrster på deres betingelser og endda betale en særlig årlig afgift som anerkendelse af deres overhøjhed. Man sagde i Afrika, at den europæiske indflydelse kun rakte et kanonskud væk fra fortet, hvilket vil sige under 1000 meter. Europæernes tilstedeværelse var helt og holdent afhængig af de lokale potentaters velvilje. Denne velvilje over for den europæiske tilstedeværelse på kysten skyldes, at de lokale fyrster øjnede nye kunder til en gammel afrikansk salgsartikel: Slaver. Hilste afrikanerne europæernes entre på slavemarkedet velkommen, så araberne til gengæld på den med misnøje, for den betød konkurrence og stigende købspriser. Slaveri var nemlig en gammelkendt institution i de vestafrikanske samfund, ligesom salg af slaver til eksport heller ikke var noget nyere fænomen; araberne havde længe før europæernes ankomst købt slaver her og transporteret dem igennem Sahara mod Middelhavsegnene. Det er altså ikke europæerne, der bringer slaveri eller slavehandel til området. De træder derimod ind i og udvider i stor målestok en allerede eksisterende handel, der i alle led udføres og kontrolleres af afrikanerne. Man må derfor heller ikke forestille sig europæere i store flokke drage ind i baglandet med tropehjelm og gevær for at jage afrikanere og føre dem til kysten. De afrikanere, der ankom til de europæiske forter, var allerede slaver: De var fanget af andre afrikanere ofte i krig opsamlet i afrikanske lejre, barracoons, og ført mod kysten i afrikansk ledede kolonner. Først her udviser europæerne aktivitet ved at udsende enterloppere afrikanere i europæisk tjeneste med det opdrag at opfange disse kolonner og gelejde dem ned til netop deres fort. Talmæssigt var europæerne ikke mange på kysten. Et fort havde typisk en håndfuld embedsmænd samt en eller måske to snese soldater. Blandt sidstnævnte kunne endda indgå en del mulatter, der var et resultat af europæernes såre almindelige forbindelse med lokale kvinder. For dem, der hverken hørte hjemme her eller der, var soldatertjeneste en mulig levevej. Europæernes fåtallighed var dels udgiftsmæssigt betinget, dels forårsaget af høj dødelighed, og dels en følge af, at man alligevel ikke kunne stille meget op, hvis de massivt overtallige afrikanere af en eller anden grund følte sig forurettet. De kunne let afskære et fort fra omverdenen, og et eksempel fra 1693 viser endda, at de kunne overrumple det danske hovedfort og holde det besat et helt år, før det blev løskøbt. I det hele taget købte man sig gerne ud af problemer med afrikanerne. 1 Jf. kortet s i Christian Degn: Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel, Neumünster
3 Forholdene på kysten var i almindelighed temmelig komplicerede. Magtforholdene i baglandet var ret ustabile og omskiftelige med hyppige konflikter imellem staterne. Disse forhold var i høj grad bestemmende for handelsmulighederne, og europæerne måtte bestandig manøvrere efter de til enhver tid givne forhold. Man indgik derfor i skiftende alliancer med de lokale, vendt såvel mod andre lokale som mod andre europæere. Skvulp i baglandets magtbalance kunne derfor hurtigt blive til dønninger ved kysten. De konkurrencebevidste afrikanere kunne på deres side let spille europæerne ud mod hinanden. Forholdet imellem forterne på kysten var generelt dårligt. Man lurede hinanden og chikanerede handelsmæssigt, hvor man kunne; hollænderne havde i så henseende det værste ry. I sidste ende var alle jo konkurrenter. Forterne var derfor i højere grad tænkt som beskyttelse mod andre europæere end mod afrikanerne! Det er således meget sigende, at de gerne var bestykket med kanoner i retning mod havet og andre forter, mens man mod land nøjedes med en høj, ubefæstet mur. Den europæiske handel på Afrika forestodes af privilegerede kompagnier. De gik sjældent særlig godt. Kapitalgrundlaget var mestendels svagt, og de faste udgifter f.eks. til forter, administration samt lokale tributter var i reglen høje i forhold til omsætningen. Hertil kom jævnlige skibsforlis og andre uforudsete tab. Derfor ses også jævnlige tvangsudskrivninger blandt aktionærerne og reorganiseringer af kompagnierne, ligesom handelen også i perioder indstilles, udliciteres eller frigives til private mod en vis recognition til privilegiehaveren. Selve slavehandelen var international og ret konjunkturbestemt. Man hentede ikke kun slaver i egne etablissementer, men også i andres, hvis man manglede til en overfart eller ville udnytte en krigskonjunktur til videresalg. Et eksempel er den danske handel: I tiden frem til 1807 eksporteredes ca slaver fra Guldkysten, heraf frem til 1803 ca via de danske forter. Da danske skibe frem til nævnte år transporterede ca slaver til Dansk Vestindien, må den ret store difference stamme fra indkøb andetsteds. Omvendt transporterede udenlandske skibe ca til de danske øer. Danmark på Guldkysten Skandinaverne kom ret sent til kysten. Det første skib med kolonivarer herfra var svensk og vendte hjem i Det fulgtes op af nok et par heldige togter. Svenskerne oprettede da i 1650 efter aftale med kongen af Fetu en handelsstation, Carolusborg, ved Cape Coast. Det blev det svenske hovedfort på kysten. I de følgende år anlagde de flere handelsposter i området. Danskerne kunne grundet den politiske udvikling i Norden ikke sidde den svenske foretagsomhed overhørig. Det først dokumenterede danske togt udgik i 1649 fra Glückstadt til Sao Tomé, og en vellykket ekspedition til kysten 1654/55 gav mod på at fortsætte. Danskerne havde i begyndelsen svært at få fodfæste på kysten. De etablerede europæere så med største uvilje på nytilkomne. Det lykkedes dog i januar 1658 at bide sig fast, da man som led i Karl Gustav-krigene erobrede Carolusborg. Imidlertid franarrede hollænderne året efter danskerne fortet under påstand af, at svenskerne helt havde udslettet Danmark. Efter en del forviklinger havnede det i 1664 på britiske hænder. Under navnet Cape Coast Castle skulle det blive engelsk hovedsæde på kysten til Helt frem til Ghanas uafhængighed i 1957 havde det dog administrative funktioner. 3
4 Christiansborg. Foto: Peder Wiben Sent i 1659 indgik danskerne en aftale med Fetu-kongen om anlæggelse af et fort, Frederiksborg, tæt på Carolusborg. Det skulle være dansk indtil 1685, hvor det grundet gæld til det engelske kompagni blev afstået til dette og omdøbt til Fort Royal. Danskerne var dog allerede i 1661 rykket 150 km længere østpå. Ved Osu fik de mod vanlig betaling tilladelse af kongen af Accra til at grundlægge et fort, der fik navn efter Christian IV. Det blev efter afståelsen af Frederiksborg den danske hovedbesiddelse på kysten helt frem til etablissementernes afhændelse i Indledningsvis var man kommet til kysten efter guld, men fra slutningen af 1600-tallet gled vægten i stigende grad over på slavehandel, og Christiansborgs hovedopgave blev da, især efter 1697, at tjene som støttepunkt for denne. Det hænger sammen med udviklingen i Vestindien. I 1672 vandt Danmark fodfæste på Sct. Thomas, og ret hurtigt etableredes en plantagedrift, der, ligesom på de andre øer, kun viste sig mulig med afrikansk slavearbejdskraft. Det antages almindeligvis, at den transatlantiske slavehandel i alt bragte mio. afrikanere til Den ny Verden. Syv europæiske lande var over længere tid engageret i denne handel. Fra transporteredes ca afrikanere til Dansk Vestindien, hvoraf de som nævnt ankom på udenlandske skibe. Danmark må således med sin andel på under 1 % af denne handel betegnes som en ret beskeden aktør 2. Det er derfor en kilde til undren, at Alex Frank Larsen i sine produktioner gang på gang fremfører, at Danmark var den syvende største eller ligefrem blandt de største slavehandelsnationer. Hvor mange var der da ud over de syv? Og hvem var de? 2 Jf. i øvrigt Degn opus cit. s
5 Inddrager man også den ofte helt oversete arabiske slavehandel på Afrika, der i størrelse skønnes at svare mindst til den transatlantiske, bliver proportionsforvrængningen umiskendelig. Som nævnt gik de europæiske kompagnier i reglen dårligt. Omkring 1730 nåede den danske oversøiske handel en korsvej, hvor der måtte tages beslutninger om den fremtidige struktur. I 1720 erne var slavemanglen på Sct. Thomas og det i 1718 koloniserede Sct. Jan så stor, at der herfra ligefrem sendtes ekspeditioner til Afrika for selv at hente arbejdskraft. Problemet kunne kun forudses at blive større, da Vestindisk-guineisk Kompagni i 1733 købte Sct. Croix med henblik på rydning og opdyrkning. Kompagniet havde som sædvanlig økonomisk åndenød. Det manglede kapital, slavehandelen var urentabel, og anlæggene på Guldkysten var dyre at opretholde. Det besluttedes da i 1734 at trække kompagniet helt ud af den direkte slavehandel og i stedet gøre de danske poster på Guldkysten til mellemhandlerstationer for private danske og udenlandske aktører. Ved at anlægge et nyt fort længere østpå, håbede man at kunne øge tilgangen af slaver og gøre det attraktivt at handle her. Dette er baggrunden for grundlæggelsen af fort Fredensborg i Kompagniets tid var dog ved at være omme. Efter en heldig reorganisering i 1747 med indkaldelse af ny aktiekapital ramtes det i årene omkring 1750 af en række ulykker. Det blev klart, at det ikke længere evnede at administrere kolonierne, og i 1755 overtog kongen dem ved overordentlig kulant at købe kompagni-aktierne til pari. Herefter blev handelen givet fri for alle kongens undersåtter. Det betød reelt ingen større ændring for etablissementerne, da kompagniet i lange perioder havde ført samme politik. De vilde konjunkturer, der satte ind under den amerikanske uafhængighedskrig, skabte i København håb om mere rentable forhold på Guldkysten. Man satsede: I 1781 oprettedes Østersøisk-guineisk Kompagni et rent spekulationsforetagende, hvis hovedopgave var at vride mest muligt ud af krigskonjunkturerne. Dette lykkedes over alt forventning frem til Aldrig er der ved dansk mellemkomst sendt så mange slaver over Atlanten til salg i hele Vestindien! Men med mere normale tider efter freden begyndte også dette kompagni at få ondt i økonomien og likvideredes i Medvinden i første halvdel af 1780 erne skyldes dog også gunstige omstændigheder på kysten: Da englænderne i krigen afgørende svækkede hollænderne i det danske nærområde, åbnede det mulighed for en dansk ekspansion østpå. I 1783 grundlagde guvernør Kiøge med afrikansk billigelse således fort Kongensten ved Voltafloden. Hermed nåedes et næsten 20- årigt dansk mål. Året efter krydsede danske styrker floden og fik lokal tilladelse til at opføre fortet Prinsensten ved Keta. Da hollænderne efter freden med England vendte tilbage til kysten, fandt de deres interesser overtaget af danskerne. For at sikre det vundne mod hollænderne opførte Kiøge i 1787 de strategiske småforter Augustaborg og Isegram. Fra slavehandel til bæredygtig plantagedrift. Al erfaring havde efterhånden vist, at slavehandel isoleret set samt over tid gav underskud, og flere både kompagnier og private havde knækket halsen på den. Det var derfor en kattepine, at slavehandelen var en nødvendig forudsætning for den vestindiske plantagedrift, der til gengæld kastede formuer af sig. 5
6 Kort over plantagerne i Ghana. Leif Calundann Der blev spekuleret over dette problem, og under indflydelse af oplysningstidens humanistiske tankegods opstod nye ideer, der endda var forenelige med økonomiske hensyn. En af ideerne var at oprette en plantagedrift i Afrika. Så sparede man helt de tabsgivende sejladser. Med støtte fra finansminister Ernst Schimmelmann anlagde lægen Paul Erdmann Isert i 1788 den slavedrevne plantage Frederiksnopel små 50 km nord for Christiansborg. Isert døde dog året efter, inden forsøget kom rigtigt i gang, og efterfølgeren, den ellers kapable Jens Nielsen Flindt, gav op grundet benspænd fra guvernør Bjørn. En håndfuld lignende forsøg kunne af forskellige årsager heller ikke opvise fornøden succes. Andre ideer så dagens lys. Kerneproblemet for den vestindiske plantagedrift var, at dødsraten blandt slaverne oversteg fødselsraten, hvorfor der årligt måtte tilføres øerne ca. 500 slaver for at få balance. Hvis man nu kunne gøre slavebefolkningen selvsupplerende ved at hæve fødselsraten/sænke dødsraten igennem en bedre behandling, kunne man skære hele den tabsgivende slavehandel bort uden at trække tæppet væk under plantage-økonomien. Forudsætningen herfor var dog, at man forøgede den vestindiske slavebefolkning pænt, inden man afskaffede slavehandelen. I Forordning om negerhandelens ophævelse af 16. marts 1792, som finansminister Schimmelmann stod bag, blev det med udgangen af 1802 danske undersåtter forbudt at deltage i slavehandel i Afrika. Herved ville de danske Atlanttransporter ophøre. 6
7 I de mellemliggende ti år skulle slavehandelen dog forceres; plantageejerne i Vestindien skulle efter beregningerne forøge slavebefolkningen med mindst For at nå dette mål lokkedes de med statslån og tilskyndedes på anden vis, ligesom slavehandelen på de danske etablissementer blev givet fri for alle fra På kysten reagerede Ashanti på forordningen med en handelsboycot af Danmark. Afrikanerne ville nemlig ikke opgive slavehandelen der var jo kunder nok. Den fandt derfor nye veje samt nye former og fortsatte mere eller mindre åbenlyst igennem dansk område helt op til begyndelsen 1830 erne. Afviklingen af etablissementerne Reelt betød 1792-forordningen et grundskud for de danske etablissementer på kysten. Uden slavehandel blev de efter 1802 nærmest overflødige, idet udvekslingen af legitime varer med baglandet aldrig havde været særlig omfattende. Allerede midt i 1790 erne var tanken fremme i København om på længere sigt at skille sig af med etablissementerne. Her og nu besluttedes at opgive Christiansborg og Prinsensten til fordel for et hovedsæde på Fredensborg. Dette fort og Kongensten lå nærmere Voltafloden, hvor man på øerne kunne anlægge let forsvarlige plantager. I 1799 lykkedes det imidlertid guvernør Wrisberg at overbevise København om, at det var muligt at anlægge plantager i Christiansborgområdet, og dermed bevaredes alle danske anlæg, omend driftsbudgettet blev beskåret. Kponkpo. Daccubie plantagen. Foto: Leif Calundann Den gamle ide om at etablere en plantagedrift i Afrika blev således genoplivet omkring Foretagsomheden blev ganske stor, ligesom den førnævnte Flindt vendte tilbage og udviste megen dyrkningsmæssig opfindsomhed ved Voltafloden. I årene anlagdes i alt 15 slavedrevne plantager på opkøbt jord, de fleste efter 1802 og fortrinsvis i Akwapim bjergene små 25 km nord for Christiansborg. 7
8 Guvernør Christian Schiønning anlagde f.eks. her den store plantage Daccubie i Den beplantedes bl.a. med bananpalmer, frugttræer og ikke mindst kaffe. Allerede i 1809 var syv hektar beplantet med kaffebuske. Desuden brugtes stedet til rekreation for fortets ansatte. Stedet ejes i dag af familien Svanikier, sorte efterkommere af Christian Svanekier, der var interimsguvernør Og der dyrkes stadig bananer! Det tegnede godt, men i lighed med den øvrige danske aktivitet var plantagedriften særdeles sårbar over for politiske ændringer i baglandet. Den bitre lære måtte man drage, da det kom til et stormagtsopgør imellem Fanti og Ashanti med deres respektive allierede. Danmark forsøgte at holde lav profil, men det forhindrede ikke, at de ubefæstede danske plantager blev udsat for plyndrende afrikanske styrker. Da støvet havde lagt sig, var dansk plantagedrift sat tilbage til udgangspunktet, og hvad værre var: Man havde tabt tilliden til, at den havde en fremtid på Guldkysten, når man ikke beherskede baglandet. Ashantis sejr i 1816 havde gjort denne stat til herre på kysten. Den måde, den forvaltede sin overhøjhed på, generede dog i stigende grad både den engelske handel og kyststaterne. Sent i 1823 smedede England da en bred vifte af kyststater sammen i en alliance mod Ashanti. Danmark tøvede i første omgang, men gik kort efter med af frygt for at blive isoleret og miste indflydelse blandt kyststaterne. Denne 1. Anglo- Ashantikrig endte i 1826 med Ashantis nederlag. Forhandlinger sluttede først i 1830 med en fred. Ashantis nederlag skabte luft på kysten, og regeringen i København fostrede flere ideer til nyttiggørelse af etablissementerne. En af dem var at oprette en egentlig koloni med et veldefineret territorium under dansk overhøjhed. Den skulle integreres økonomisk i det øvrige danske kolonisystem og bl.a. forsyne Vestindien med fødevarer. Faktisk opviser tiden efter 1. Ashantikrig visse koloniale træk: Danmark (og England) ophørte i 1830 med at betale leje og anerkendelsesafgifter. Gager til visse højtstående afrikanere sløjfedes. Man begyndte også i stigende grad at betragte afrikanerne overhøjhed eller ej som undersåtter. F.eks. begyndte guvernørerne at uddele bøder til høvdinge, ligesom dele af dansk lov forsøgtes indført. Endelig indledtes efter 1844 regelmæssige orlogsbesøg for at vise styrke. Englændere, kystbyledere samt lokalinteresser modarbejdede dog en dansk kolonidannelse, og København ville heller ikke bakke sin egen ide tilstrækkeligt op lokalt. En anden ide var atter at satse på plantager. En del blev anlagt sidst i 1820 erne, men i 30 erne blev de gentagne gange hærget af tørke og græshopper. Indsatsen var utilstrækkelig, og facit viste i 1843 kun fire kaffeplantager med i alt buske. Og af disse gav kun Frederiksgave en smule udbytte. Efter 1802 synes den danske regering i vildrede med, hvad den skulle stille op med etablissementerne. Det kan forklare den skiftende indsats/ikke-indsats. I 1840 kom man til en afklaring, da blev der truffet principiel beslutning om at sælge besiddelserne på kysten samt i Ostindien. I 1843 tilbød man derfor England at overtage anlæggene i Afrika, og som løftestang brugte man, at franskmændene på Slavekysten havde udvist interesse. Men England bed ikke på krogen, man erklærede blot, at et dansk salg til anden side ikke ville blive tolereret. Danmark opgav da p.t. at sælge. 8
9 Plantagen Frederiksgave. Foto: Leif Calundann Guvernør Carstensen indledte i 1847 forhandlinger med sin engelske kollega om en overdragelse til pund. Lokalinteressen var stor, men den deltes ikke af regeringen i London. Grundet situationen omkring Slesvig-Holsten og behovet for besparelser tilbød Danmark i foråret 1848 England etablissementerne for pund. Også dette tilbud faldt på stenet grund. Prisen blev nu sænket til pund. Efter pres fra handelsinteresser i London afsluttedes dette brandudsalg 31. december 1849 med en aftale. Den 6. marts 1850 overdroges Christiansborg, og den 30. sænkedes Dannebrog over den sidste danske post. Det britiske styre Englændernes stilling på Guldkysten var blevet styrket efter sejren i 1. Ashanti-krig. Som følge af nederlaget opgav denne stat i 1830 overhøjheden over kystområderne, hvorefter englænderne dannede et uformelt protektorat. Konturerne af engelsk dominans på kysten begyndte at tegne sig og blev kun tydeligere ved overtagelsen af de danske forter. I 1871 blev de enerådende på kysten, da de købte de hollandske besiddelser. Endelig i 1874 lige efter 3. Ashantikrig og på tærsklen til imperialismens kapløb om Afrika dannede de kolonien Guldkysten. Tre år senere blev Accra koloniens hovedstad. I 1902 udvidedes kolonien efter 4. og sidste Ashantikrig: Ashanti annekteredes og nogle områder mod nord blev gjort til et engelsk protektorat. I 1919 udvidedes kolonien mod øst administrativt med dele af Tysk Togoland under navnet Britisk Togo. For kolonien Guldkysten var tiderne økonomisk set fremgangsrige, indtil den almindelige krise i 30 erne også ramte her. Fremgangen skyldtes især en stigende eksport af kakao. Under 2. Verdenskrig blev økonomien gearet til at tjene den engelske krigsindsats, ligesom kolonien leverede soldater. Politisk set var kolonitiden ret uproblematisk. Typisk engelsk knyttede man det lokale høvdingesystem til sit styre. Dette udøvede så sin autoritet nedad, hvorved kolonistyret blev indirekte. De uddannede grupper reagerede i 1920 på denne konstruktion ved at danne The 9
10 National Congress of British Westafrica med krav om reformer og politisk indflydelse. Hermed var, hvilket samtiden næppe har haft et klart blik for, et første skridt taget mod uafhængighed. Efter 2. verdenskrig tog begivenhederne fart. Churchill havde på Atlanterhavs-konferencen i 1941 måttet love Roosevelt at opløse Det britiske Imperium. Det hører således til et af det 20. århundredes væsentligste forhold, at briterne frivilligt opgav imperiet og fik det afviklet på fredelig vis. Også på Guldkysten indledtes en udvikling, der trinvis og kontrolleret skulle føre mod uafhængighed. En afgørende begivenhed var, at Kwame Nkrumah i 1947 vendte hjem efter 12 års studier i USA og England. Han skulle blive den centrale politiske skikkelse i næsten to årtier. I 1949 blev han leder af det netop grundlagte Convention People's Party, hvis krav var øjeblikkelig uafhængighed. Den fik han dog ikke, men efter et valg i 1951 blev han lokal regeringsleder på et parlamentarisk grundlag. Nkrumah sejrede ved et par efterfølgende valg, og i marts 1957 opnåede Guldkysten som den første og rigeste koloni syd for Sahara selvstændighed under navnet Ghana. Staten blev dog geografisk lidt større end Guldkysten, idet naboen, Britisk Togo, i 1956 stemte for en tilslutning til den ny stat. Hermed opstod det moderne Ghana. Se i øvrigt yderligere billedmateriale om de danske kolonier på (beta-version) afsnit 39 samt På EMU historie er oprettet en side med materialer om dansk kolonihistorie, hvor der kan findes yderligere artikler om de danske interesser på Guldkysten. Se Kolonisering og om Den Transatlantiske Slavehandel. 10
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereHvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste
Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereSådan finder du kilder om slaveri
Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mereDanmarks slavehandelsforbud 1792
Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs meredanskere og pirater i tropiske farvande
Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereHARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.
HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender
Læs mereHertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx
1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereGhana rundrejse Guldkysten
Ghana rundrejse Guldkysten Der er historisk vingesus over Ghana. Danmark drev koloni fra 1659 og hentede guld, elfenben, og senere slaver, i det vestlige Afrika. Og Ashanti var et legendarisk kongedømme,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereSkibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen
Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året
Læs mereSukker, slaver og skæbner
Nationalmuseet 2007 CHRISTIAN VOLLMOND Tekst: Christian Vollmond Redaktion: Mette Boritz, Karl-Johann Hemmersam og Bodil Bundgaard Rasmussen Grafisk design: Nan Tøgern Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7602-067-3
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereFortsat fra forsiden:
Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs mereDen historiske roman
Den historiske roman Til læreren Den historiske roman for børn er en populær genre, hvis man ser på antallet af udgivelser og den opmærksomhed, som bøgerne får fra børnelitteraturens formidlere. Hvert
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereGhana rundrejse Guldkysten
Ghana rundrejse Guldkysten Der er historisk vingesus over Ghana. Danmark drev koloni fra 1659 og hentede guld, elfenben, og senere slaver, i det vestlige Afrika. Og Ashanti var et legendarisk kongedømme,
Læs mereIN SEARCH OF IDENTITY
IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereFORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM
1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med
Læs mereVerdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereFAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE
FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereDen vestafrikanske republik,
Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.
Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE
14. JUNI 2012 DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE Under en fest ville en ung beruset mand hjælpe den pige, der holdt festen, med at tænde op i en udendørs pejs. Han hældte væske fra en dunk, der
Læs mereAkwamus Venner. Foreningsmeddelelse december Kære medlemmer. Dronningen på besøg i Akwamufie.
Foreningsmeddelelse december 2017 Kære medlemmer. Dronningen på besøg i Akwamufie. Den danske dronning Margrethe II og den danske udenrigsminister har været på et officielt statsbesøg sammen med 39 danske
Læs mereHamp. Dyrkning, Brug og Lovgivning. Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen. Selvforklarende præsentation 16 februar 2015. Odense Tekniske Gymnasium
Hamp Dyrkning, Brug og Lovgivning Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen Odense Tekniske Gymnasium Selvforklarende præsentation 16 februar 2015 Disposition I Fra vikingetiden til i dag Vikingetiden 1500-tallet
Læs mereI dag er der i Ghana konsensus om at inddele landets nyere historie i tre perioder:
Det moderne Ghana Af, lektor, Egedal Gymnasium & HF Den britiske koloni, Gold Coast, blev til Ghana den 6. marts 1957. Ghana blev dermed den første europæiske koloni syd for Sahara, som blev til en selvstændig
Læs mereDagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan
Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereHistorie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt
Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret
Læs mereBesættelsen set fra kommunens arkiver
Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som
Læs mereNationalmuseet i Ghana;
Nationalmuseet i Ghana; at genopføre en fælles afrikansk-dansk historie Af Anne Mette Jørgensen og Hans Mikkelsen, Nationalmuseet 25 km nord for Ghanas hovedstad, Accra, ligger ruinen af den tidligere
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mere3F VisionDanmark Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie FAKTAARK 3 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereFANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C
FANTASTISK AFSLUTNING PÅ 2-TIMERS GRUPPE C Hvad der blot skulle have været fyld i et hul i kalenderen, gik hen og blev et særdeles spændende løb! Med et hul i kalenderen på tre uger skulle onsdagen sådan
Læs mereTillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)
Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Indledning. De i nærværende konvention deltagende stater, Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen
Læs mereHistorie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereFANGET I BJØRNENS KLØER
FANGET I BJØRNENS KLØER OG ANDRE VILDE DYREANGREB ALVILDA INDLEDNING Hajer, tigere, slanger, bjørne Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige så farlige
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereHF HØJVÆNGE Ågerupvej 100, 2750 Ballerup Tlf Link: Referat Generalforsamling 2014
Referat Generalforsamling 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Agenda for Generalforsamlingen... 4 2.1. Valg af dirigent... 4 3. Bestyrelsens beretning over det forgangne år 2013... 4 4. Årsregnskabet
Læs mereGeneralforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk
BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt
Læs mereGRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015
GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager
Læs mereKonfekture betyder finere chokolade og sukkervarer og i daglig tale er en konfekturefabrik en fabrik, der både producerer slik og chokolade.
Toms historie Toms historie begynder i 1924, hvor de to apotekere Hans Trojel og V. H. Meyer grundlagde chokoladefabrikken, der dengang hed Tom uden s på baggrund af forbogstaverne i Trojel Og Meyer I
Læs mereCIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1
CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned
Læs mereDanmarks Tropekolonier. Danmarks Tropekolonier. HistoriskBibliotek. Thomas Meloni Rønn. www.meloni.dk. Christian den IV.
v Danmarks Tropekolonier Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen
Læs mereØkonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat
Læs mereDen nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret
Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde
Læs mereHistorien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet
Historien om Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet 1 Det var i det tidligere forår. Knopperene på grenene var så småt ved at springe ud, og byen København begyndte igen at vågne fra den lange
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereEr testamentet á jourført?
- 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.
Læs mere5. klasse skoleår 13/14
5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september
Læs mereSlaver, kolonisering og imperialisme
Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereUdflugt til det gamle hertugdømme Schleswig
Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne
Læs mereGRATIS tilbud til skoler!
tilbud til skoler! Salaam kommer til din skole med film og dialog om en global verden. Nu kan du booke film og dialog arrangementer til din klasse. Obs! Arrangementerne skal være afholdt inden 8. sep.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereSKOLEREGLER VERSION Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR.
SKOLEREGLER VERSION 2018 Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR. INDHOLD Indhold Side 2 Indledning Side 2 Banen, bolden og overtrådt Side 3 Spillere og spilstart Side
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.
1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Poul Erik Bech A/S Nørrebrogade 230 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 25. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs merePengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år
Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år Rønde Sparekasse eller som den hed dengang Spare- og Laanekasse for Thorsager Pastorat blev oprettet i 1868 og var det eneste pengeinstitut på egnen i nærved
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mere