Danmark. 1. Generelle oplysninger

Transkript

1 Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse af kvindehandel I 2005 blev handlingsplanen udvidet med et tillæg om handel med børn. I den efterfølgende handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker blev perspektivet yderligere udvidet til at omfatte alle ofre for menneskehandel. I 2002 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle overvåge implementeringen af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Et nationalt Center mod Menneskehandel (Center mod Menneskehandel), der blev oprettet i 2007 under Ligestillingsministeriet, koordinerer de sociale tiltag for ofre for menneskehandel. Danmark er væsentligst et transit- og bestemmelsesland for kvinder og piger, der handles fra Østeuropa, men også fra Asien og Vestafrika. Handel med kvinder til prostitution er den mest udbredte form. Der er også konstateret tilfælde af handel med børn til prostitution, men disse tilfælde er meget sjældne. 2. Institutionelle og retlige rammer 2.1 Lovgivningen Ifølge den danske straffelov 262 a er seksuel udnyttelse og tvangsarbejde forbudt. Menneskehandel som en specifik overtrædelse blev indført i Danmark i Menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år, men denne ramme kan udvides under skærpende omstændigheder. Der er ikke fastsat en minimumsstraf. Straffen kan sammenlignes med straffen for andre alvorlige forbrydelser, som f.eks. voldtægt. 1

2 Endvidere indeholder den danske udlændingelov særlige regler for ulovlige indvandrere, som har været udsat for menneskehandel. Ofre for menneskehandel, der ikke har tilladelse til ophold i Danmark, meddeles en 30 dages refleksionsperiode, før de skal udrejse, medmindre særlige grunde taler derimod. Refleksionsperioden kan, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder med de danske myndigheder om en forberedt hjemsendelse, efter anmodning forlænges til højst 100 dage. I refleksionsperioden gives der adgang til et sikkert tilholdssted, juridisk bistand og psykologhjælp, sundhedsbehandling og socialpædagogisk støtte. Udlændinge, som har været udsat for menneskehandel, tilbydes en forberedt hjemsendelse. Udenlandske ofre, som opholder sig ulovligt i Danmark, er omfattet af særlige regler for udvisning. Disse ofre straffes ikke med udvisning, hvis de omstændigheder, som kan begrunde en udvisning, klart er en følge af, at den pågældende har været udsat for menneskehandel. Ulovligt ophold i Danmark fører normalt til udvisning og indrejseforbud i et nærmere fastsat tidsrum. 2.2 National strategi/national handlingsplan Den danske regering vedtog sin første nationale handlingsplan i 2002 med titlen Handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. I 2005 blev den suppleret med et tillæg om handel med børn. I 2007 blev den anden handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker ( ) vedtaget. Den opstiller følgende indsatsområder: 1. At styrke efterforskningen, så bagmændene bliver identificeret og straffet. 2. At støtte ofrene ved at styrke de sociale tilbud i Danmark. 3. At forebygge menneskehandel ved at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden. 4. At forebygge menneskehandel ved at forbedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende arbejde i afsenderlandene. 2

3 Regeringens anden handlingsplan blev udvidet til at omfatte separate kapitler vedrørende handel med kvinder, handel med børn og handel til tvangsarbejde. Endvidere blev der sat særligt fokus på prostitution og ulovlig indvandring. Den anden handlingsplan opstiller også en række konkrete mål: I 2007 etableres et Videns- og Koordinationscenter for menneskehandel. I 2007 er der tre operationelle krisecentre, som modtager ofre for handel. I 2007 har Danmark sat de sociale konsekvenser af menneskehandel på dagsordenen i internationale fora som EU og Nordisk Ministerråd. Inden 2008 er der etableret en praksis, så alle registrerede ofre for menneskehandel får et tilbud om forberedt hjemsendelse. I 2009 kender 10 % af befolkningen til problemstillingerne omkring forskellige former for menneskehandel og ved, hvordan de skal agere, hvis de får kendskab til menneskehandel. I 2009 modtager alle børn og mindst 40 % af de kvinder, der registreres som ofre for menneskehandel, social støtte og får forberedt deres hjemsendelse i samarbejde med lokale ngo er. I 2009 har mindst 50 % af ofrene modtaget hjælp til repatriering i deres afsenderlande. I 2010 bestilte den tværministerielle arbejdsgruppe, der er nævnt i punkt 1, en evaluering af implementeringen af den anden handlingsplan for at vurdere behovet for yderligere tiltag. 2.3 Koordinering af foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel på nationalt niveau I 2002 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel under Ligestillingsministeriet, der skulle koordinere foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel i relation til udnyttelse af kvinder og siden 2005 også børn. I 2007 blev gruppens mandat udvidet til at omfatte alle former for menneskehandel. Ligestillingsministeriet ligger organisatorisk under Klima- og Energiministeriet. Andre kompetente ministerier med ansvarsområder på dette område er Socialministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Udenrigsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 3

4 2.4 Den nationale rapportør eller en tilsvarende ordning Den danske regering har ikke udnævnt en national rapportør. Imidlertid overvåger både Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og Center mod Menneskehandel (CMM) aktiviteterne og effekten af Danmarks tiltag til bekæmpelse af menneskehandel og samarbejder med andre offentlige og retshåndhævende instanser om dokumentation og udvikling på området. 3. Implementering af politikken til bekæmpelse af menneskehandel 3.1 Forebyggelse Bestræbelserne på at forebygge menneskehandel i Danmark har omfattet oplysningskampagner. I 2006 igangsatte ligestillingsministeren en oplysnings- og debatkampagne om handel med kvinder til seksuel udnyttelse. Kampagnen - med titlen "Du har et valg, det har hun ikke" - kørte i aviser, tv og biografer. Samme år lancerede ligestillingsministeren også en webbaseret kampagne med undervisningsmateriale ( der henvendte sig til de ældste elever i folkeskolen. Kampagnen dækker forskellige temaer i relation til menneskehandel, som f.eks. prostitution og seksuel udnyttelse, som behandles på videoer, i undervisningsmateriale og case studies. I 2008 lancerede regeringen en kampagne i skolerne med titlen "Hvem betaler prisen"? Formålet med kampagnen var at nedbringe efterspørgslen efter kommercielle seksuelle ydelser blandt unge mænd. Regeringen finansierede delvist en ikke-statslig organisation, der kørte en oplysningskampagne i biografer og i medier om bekæmpelse af menneskehandel. Endvidere finansierede regeringen også i 2008 en kampagne for at gøre offentligheden opmærksom på ny lovgivning om seksuelt misbrug af børn i udlandet i. I 2009 bestilte Ligestillingsministeriet og Center mod Menneskehandel en undersøgelse af den brede offentligheds kendskab til menneskehandel. Ifølge undersøgelsen havde 87 % af de adspurgte hørt om mere end en form for menneskehandel, og totredjedele af de adspurgte ville kontakte politiet, hvis de blev bekendt med, at en person var blevet handlet. 4

5 3.2 Hjælp og støtte til ofre Den sociale indsats inden for menneskehandel består af tre komponenter: finde og tage kontakt til personer, der kan have været udsat for menneskehandel identificere ofre for menneskehandel. yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. Det udførende sociale arbejde finder sted i massageklinikker, på gaden, i eskortmiljøet, via internettet, i asylcentre og fængsler. Endvidere er der oprettet en særlig hotline, der væsentligst henvender sig til ofre for menneskehandel, fagpersoner og almindelige borgere, der ønsker at indberette menneskehandel. I København er der oprettet et mødested for udenlandske kvinder i prostitution. Handlede udlændinge, som søger asyl eller opholder sig ulovligt i Danmark, vil - som andre asylansøgere og udlændinge uden tilladelse til at opholde sig i Danmark blive hjulpet af Udlændingeservice. Disse personer har ret til de samme tilbud som andre ulovlige indvandrere, hvad angår indlogering, sundhedsmæssige ydelser, rådgivning osv., og de vil også blive tilbudt et sikkert tilholdssted, psykologhjælp, sundhedsbehandling og socialpædagogisk støtte osv. Nogle af disse tiltag gennemføres i samarbejde med Center mod Menneskehandel. I afsatte den danske regering 80 mio. DKK (10,8 mio. EUR) til implementering af handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker. Center mod Menneskehandel I 2007 blev Center mod Menneskehandel oprettet. Centret varetager den sociale dimension i regeringens handlingsplan og har tre overordnede formål: Forbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel i hele landet og yde beskyttelse og støtte til ofre for menneskehandel Koordinere samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndigheder Opsamle og formidle viden om området. Center mod Menneskehandel er organisatorisk placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsministeriet under Klima- og Energiministeriet. 5

6 Refleksionsperiode På de ansvarsområder, der er tillagt Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, er flere initiativer fra den sidste handlingsplan gennemført ved lovgivning, og den 1. august 2007 trådte en ændring af den danske udlændingelov i kraft. Bl.a. blev en administrativ praksis, hvorefter handlede udlændinge indrømmes en refleksionsperiode på 30 dage, fastsat ved lov. Endvidere blev der indført en mulighed for at forlænge refleksionsperioden og udrejsefristen fra de oprindelige 30 dage til højst 100 dage. Teknisk set betragtes refleksionsperioden stadig som en udsættelse af den pågældendes hjemsendelse. De første 30 dage indrømmes uden betingelser, hvis den pågældende er identificeret som et offer for menneskehandel. De yderligere 70 dage indrømmes kun, hvis ofret er villigt til at samarbejde med myndighederne om en forberedt hjemsendelse, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder. Refleksionsperioden giver ikke ofret ret til at arbejde, da der ikke er tale om en opholdstilladelse. Formålet med refleksionsperioden er at give ofret visse rettigheder og reducere risikoen for fornyet viktimisering, som ofrene ofte udsættes for, når de vender tilbage til hjemlandet. I refleksionsperioden tilbydes ofret udvidet bistand og støtte, herunder et sikkert tilholdssted, psykologhjælp, juridisk og socialpædagogisk/uddannelsesmæssig rådgivning samt adgang til sundhedsbehandling. Endvidere tilbydes alle handlede udlændinge, som skal forlade Danmark, en forberedt hjemsendelse. Dette tilbud omfatter bl.a., at det vil blive arrangeret, at ofret om muligt modtages af en social organisation eller ngo i hjemlandet, og at der udarbejdes en reintegrationsplan. Udlændingeservice indgik i 2008 en kontrakt med International Organisation for Migration (IOM). IOM assisterer med og udarbejder rehabiliteringsprogrammer for alle handlede personer, der rejser frivilligt hjem. Programmet omfatter modtagelse, indlogering, sundhedsbehandling, psykosocial rådgivning, uddannelse og eventuelt et job i hjemlandet i de første tre måneder efter ofrets udrejse. Tilbuddet om hjælp i henhold til udlændingeloven er ikke betinget af, at den handlede udlænding samarbejder i den strafferetlige efterforskning og procedure. 6

7 Ifølge den danske udlændingelov meddeles der ikke opholdstilladelse, udelukkende fordi en udlænding har været offer for menneskehandel. Handlede udlændinge, der risikerer forfølgelse i deres hjemland, kan imidlertid meddeles asyl. Der kan meddeles opholdstilladelse af humanitære grunde, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter tilsiger det, f.eks. hvis den omhandlede person lider af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Der kan også meddeles opholdtilladelse, hvis der foreligger særlige grunde. Endvidere kan handlede udlændinge tilbydes en midlertidig opholdstilladelse, hvis den pågældende persons ophold i Danmark er nødvendigt for at gennemføre den strafferetlige efterforskning eller procedure. 3.3 Særlige foranstaltninger til beskyttelse af børn Børn, der er offer for menneskehandel, er en særlig sårbar gruppe med specielle behov. Denne gruppe har behov for særlig hjælp på individuel basis. I Danmark ydes hjælpen af forskellige aktører og myndigheder, der samarbejder om at bistå og hjælpe børn, der udsættes for menneskehandel. Børn, der udsættes for menneskehandel, vil modtage socialpædagogisk støtte og den nødvendige psykologhjælp og lægehjælp. Mens barnet er placeret i sikre omgivelser, som enten kan være et asylcenter hvis barnet søger om asyl eller opholder sig ulovligt i Danmark der beskæftiger personale, som er særligt uddannet til at tage sig af denne gruppe børn, eller en offentlig social institution, vil barnet have mulighed for at følge forskellige former for undervisning. Den danske udlændingelov indeholder særlige regler vedrørende uledsagede børn. Disse regler dækker alle uledsagede børn, som søger asyl eller opholder sig ulovligt i Danmark, samt handlede uledsagede børn. Alle uledsagede børn får udpeget en kontaktperson til varetagelse af deres interesser. Hvis barnet vurderes handlet, får han/hun udpeget en professionel kontaktperson, f.eks. en socialrådgiver. Udlændingeservice udarbejder en handleplan for det fortsatte arbejde til gavn for barnet i samarbejde med kontaktpersonen. Kontaktpersonen kan også yde rådgivning og støtte i mere personlige sager og træffe beslutninger på barnets vegne. Ifølge udlændingeloven vil forældre til uledsagede børn under alle omstændigheder blive eftersøgt også selv om barnet ikke samtykker dertil hvis det er i barnets interesse. Disse regler vedrører også handlede uledsagede børn. Hvis børnenes forældre imidlertid har været 7

8 involveret i handel med barnet, vil de ikke blive eftersøgt med henblik på at genforene dem med barnet, og oplysninger herom vil blive fremsendt til myndighederne i deres hjemland. Endvidere tilbydes alle uledsagede mindreårige, som ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, en forberedt hjemsendelse, som bl.a. omfatter møde med et familiemedlem, en social organisation osv. i hjemlandet, som kan give barnet den bistand, beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for ophold i hjemlandet. Som nævnt i afsnit 3.2 har Udlændingeservice indgået en kontrakt med International Organisation for Migration (IOM) om hjemsendelse og modtagelse af sårbare migranter. Dette samarbejde omfatter også uledsagede mindreårige. I samarbejde med Red Barnet og Dansk Røde Kors indsamler og offentliggør Center mod Menneskehandel oplysninger om børn, der udsættes for menneskehandel. Siden 2009 har centret også være involveret i arbejdet med at vurdere, om børn har været handlet eller ej. Hidtil har antallet af sager, hvor det er vurderet, at børn har været handlet, været forholdsvis lavt sammenlignet med det antal voksne, der er ofre for menneskehandel. 3.4 Efterforskning og retsforfølgning Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) er sammen med de nationale politikredse ansvarligt for den strafferetlige efterforskning af menneskehandel i Danmark. NEC modtager rapporter og indsamler oplysninger fra de lokale politikredse i alle sager, der omhandler menneskehandel. NEC udarbejder ligeledes en årsrapport til Folketinget om indsatsen for at bekæmpe menneskehandel, som indeholder statistiske oplysninger, herunder om strafferetlig efterforskning, retsforfølgning og domfældelser. I 2008 nedsatte Københavns Politi en specialgruppe, som efterforsker menneskehandel. Gruppen behandler væsentligst sager, der involverer handel med kvinder til seksuelle ydelser. Antal sager om efterforskning og retsforfølgning Ifølge "United States Department of State Trafficking in Persons Report 2010" efterforskede politiet i alt 44 sager om menneskehandel i På grundlag af straffelovens 262 blev 25 personer retsforfulgt for handel med mennesker til seksuel udnyttelse og 11 dømt for handel med mennesker til seksuel udnyttelse i Regeringen retsforfulgte endvidere andre påståede lovovertrædere inden for handel med mennesker til seksuel udnyttelse på grundlag af 8

9 anden gældende lovgivning, f.eks. vedrørende rufferi. Alle 11 menneskehandlere blev i 2009 idømt fængselsstraf. De dømte menneskehandlere blev idømt fængselsstraf fra 5 til 42 måneder. 4. EU og internationalt samarbejde Danmark støtter forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel gennem en række internationale initiativer. Udenrigsministeriets "Naboskabsprogram" tager sigte på at bekæmpe menneskehandel i Østeuropa (primært Belarus, Moldova og Ukraine, men også Bulgarien og Rumænien er omfattet). Med udgangspunkt i en menneskerettighedsbaseret dagsorden er det overordnede mål for programmet at støtte nationale myndigheder, internationale organisationer og ngo ers bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel. Programmet omfatter både forebyggende aktiviteter og støtteforanstaltninger for ofre for menneskehandel. Danmark er også medlem af Østersørådets task force mod menneskehandel (for flere oplysninger henvises til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker ( ), s I perioden deltog Danmark i et regionalt initiativ, der blev gennemført inden for rammerne af det nordisk-baltiske projekt. Projektet tog sigte på at opbygge et netværk til fremme af regional henvisning af handlede kvinder i prostitution. Det nordiske pilotprojekt for støtte, beskyttelse, sikker hjemsendelse og rehabilitering af kvinder, der er ofre for handel med mennesker til seksuel udnyttelse, blev gennemført af Den Europæiske Kvindelobby (European Women's Lobby). Andre involverede lande var Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. I 2008 indgik Udlændingeservice et partnerskab med International Organisation for Migration (IOM) for at fremme programmer om sikker hjemsendelse og rehabilitering af ofre for menneskehandel, som frivilligt vender tilbage til deres hjemlande. Endvidere er den danske regering involveret i talrige internationale og regionale arbejdsgrupper om bekæmpelse af menneskehandel. F.eks. er Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) involveret i et samarbejde mellem de nordiske lande, Østersøsamarbejdet vedrørende organiseret kriminalitet, Europol og Interpol. 9

10 5. Yderligere oplysninger De fleste mennesker, der handles til Danmark, handles til seksuel udnyttelse. I de senere år har der imidlertid været eksempler på menneskehandel til tvangsarbejde i Norge, Sverige og en række (andre) EU-lande, hvilket kunne tyde på, at handel med mennesker til tvangsarbejde også kan finde sted i Danmark. Center mod Menneskehandel har derfor til hensigt at undersøge erhvervssektorer, hvor der kan være tale om handel med mennesker til tvangsarbejde. Som et første skridt i den henseende har Center mod Menneskehandel offentliggjort en rapport om forekomsten af og risikoen for menneskehandel i en gruppe au pair-personer i Danmark. Rapporten bygger på en kvalitativ undersøgelse med interviews med 27 au pairs fra forskellige lande, der bor i Danmark. Undersøgelsen viste, at ingen af de interviewede au pairs havde været udsat for menneskehandel. Denne undersøgelse af, om menneskehandel optræder inden for det danske au pair-system, er den første af en række planlagte undersøgelser foretaget af Center mod Menneskehandel om forekomsten af menneskehandel til tvangsarbejde i forskellige erhvervssektorer i Danmark. To kommende undersøgelser vil omhandle forekomsten af menneskehandel blandt østeuropæiske landarbejdere og migranter, der arbejder i rengøringsbranchen i Danmark. I 2009 indgik Center mod Menneskehandel et partnerskab med arbejdsmarkedets organisationer og relevante offentlige myndigheder for at identificere forekomsten af tvangsarbejde på en række specifikke risikoområder, som landbruget, byggeindustrien og rengøringssektoren. I 2010 anmodede de danske myndigheder det uafhængige konsulentfirma COWI om at evaluere implementeringen af den anden handlingsplan og vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. i US State Department Trafficking in Persons Report