Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet"

Transkript

1 namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets Årsberetning 2007

2 side 2 Koncessionskort 1. januar 2008 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside hvorfra de kan udskrives.

3 Forord side 3 Inden for det seneste år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for råstofpotentialet i den grønlandske undergrund. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, dels af en gunstig prisudvikling på olie og mineraler og metaller. Resultatet af olieudbudsrunden i havområdet ud for Disko-Nuussuaq er en historisk afgørende begivenhed for Grønlands fremtid. Nogle af verdens største olieselskaber har fået efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Selskaber som ExxonMobil, Chevron, Husky, Cairn, EnCana og DONG planlægger i de kommende år at investere milliarder i udviklingen af det grønlandske oliepotentiale. Kim Kielsen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Udviklingen på olieområdet er et af de vigtigste skridt på Grønlands vej til ikke blot at blive et olieproducerende land, men også til at olieøkonomien kan danne grundlag for en selvbærende økonomi i Grønland. Inden for de hårde mineraler er der alene i løbet af 2007 sket en stigning i antallet af efterforskningstilladelser til mineselskaber på 70 %. Antallet af efterforskningstilladelser er nu på det højeste niveau nogensinde i Grønlands historie. Grønland har inden for de seneste par år åbnet guldminen i Kirkespirdalen i Nanortalik kommune og olivinminen i Maniitsoq kommune. Det er desuden forventningen, at der vil kunne åbnes yderligere mindst 5 miner i løbet af de næste 4 år. De nuværende og kommende miner vil ud over en direkte beskæftigelse i minerne på omtrent ansatte generere indtægter til det offentlige i form af indkomstskatter, selskabsskatter og udbytteskatter. Samtidigt vil råstofsektoren i de kommende år forøge efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser. Indtægterne fra oliefelter og de kommende miner vil potentielt kunne være så store, at de vil kunne understøtte et økonomisk selvbærende Grønland, hvis udviklingen håndteres fornuftigt. Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og på Nordpolen, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten til følge er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet. Landsstyret har iværksat en omfattende indsats med det formål at sikre den højeste mulige grønlandske deltagelse i de nuværende og kommende råstofprojekter. Råstofdirektoratet har i samarbejde med mineindustrien og andre relevante institutioner i 2007 nedsat et fagudvalg for minesektoren. Fagudvalget har til opgave at koordinere alle aspekter vedrørende uddannelsestiltag i råstofsektoren. I 2007 resulterede dette arbejde bl.a. i en bevilling på 48 mio. kr. til opstart af en Mine- og Bjergværksskole i Sisimiut i 2008 og afholdelse af en række minearbejder- og entreprenørkurser i Maniitsoq og Nanortalik. Endnu et vigtigt tiltag er planlægningsmøder i de byer, der er placeret i nærheden af de eksisterende og nye miner. Dette tiltag har dels til formål at oplyse den lokale befolkning om de jobmuligheder, der åbner sig ved opstart af en mine, dels at oplyse selvstændigt erhvervsdrivende om hvilke varer og tjenesteydelser, der efterspørges af minerne. I 2006 og 2007 afholdt Råstofdirektoratet møder i Nanortalik, Qaqortoq, Uummannaq, Maniitsoq og Narsarsuaq. Denne indsats vil blive fortsat i de kommende år. Jeg ser optimistisk på fremtidsudsigterne for råstofsektoren. Vi har særdeles gode muligheder for at udvikle råstofsektoren til at blive et hovederhverv, som kan danne grundlag for en selvbærende økonomi. Det kræver dog omfattende planlægning og ikke mindst, at vi alle går til opgaven med et åbent sind. Klimaforandringerne vil formodentlig have en positiv effekt på den fremtidige råstofefterforskning, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for råstofforekomster i Grønland.

4 side 4 Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Den grønlandske råstofordning fastslår, at det politiske ansvar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanliggende. Dette indebærer, at Grønland og Danmark har fælles beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på råstofområdet. Endvidere er der mellem den danske stat og det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om fordelingen af indtægter fra råstofudvinding. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland er nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordningen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbindelse med råstofaktiviteterne. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat, dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven). Fællesrådet bestod ved udgangen af 2007 af følgende medlemmer: Formand Kim Andersen (Venstre) Grønlandske medlemmer Jørgen Wæver Johansen (Siumut), næstformand Ruth Heilmann (Siumut) Josef Motzfeldt (IA) Ellen Christoffersen (Attasut) Per Berthelsen (Demokraterne) Danske medlemmer Niels Sindal (Socialdemokratiet), næstformand Flemming Hansen (Konservative Folkeparti) Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti) Anne Grete Holmsgaard (Socialistisk Folkeparti) Hans Christian Schmidt (Venstre) Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland - i daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnævnes af Dronningen efter fælles indstilling fra regeringen og landsstyret for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet, samt at afgive indstilling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udstedelse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra henholdsvis grønlandsk og dansk side: Administrerende direktør Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariat) Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for Miljø og Natur) Departementschef Thomas Egebo (Klima- og Energiministeriet) I løbet af 2007 blev der afholdt 4 fællesrådsmøder. Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan behandles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som består af formanden og de to næstformænd. I løbet af 2007 blev der behandlet 4 sager i formandskabet. Udvikling af råstofpotentialet spiller en afgørende rolle for det grønlandske samfund. HUDSON RESOURCE

5 Råstofdirektoratets side 5 mål og opgaver Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for RD er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er RDs engelske hjemmeside et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets primære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig derfor via en række informationsaktiviteter på at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne således, at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige olieselskab NUNAOIL A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Råstofdirektoratet har i 2007 oplevet en fordobling af antallet af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til hårde mineraler og en mangedobling af antallet af offshore licenser til olieindustrien. For at sikre en fortsat effektiv myndighedsbehandling, et forsvarligt sikkerheds- og miljøtilsyn med de mange licenser og de nye mineprojekter samt at sikre de socioøkonomiske gevinster ved projekterne har Råstofdirektoratet fået tildelt en forøget finanslovsbevilling i løbet af 2007 og 2008 til ansættelse af nye medarbejdere. Med bevillingsforhøjelsen kan Råstofdirektoratet øge indsatsen på det socioøkonomiske område, ligesom indsatsen med at sikre det højest mulige udbytte til samfundet er intensiveret. Ydermere er der foretaget en oprustning på det juridiske område, hvor der bl.a. er udarbejdet udkast til lovgivning omkring en Råstoffond med det formål at opspare indtægter fra en potentielt kommende olieudvinding. Endelig er udarbejdelsen af en ny råstoflov igangsat med henblik på hjemtagelse af området efter at Grønland forventeligt indfører selvstyre i NUNAMINERALS

6 side 6 Kulbrinter Strategi Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er derfor vigtigt, at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Råstofdirektoratet har beskrevet disse politisk vedtagne strategiplaner i Kulbrintestrategi af 2003 (opdateret i strategi-redegørelsen Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland fra 2005). Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for rammerne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002, 2004, 2006 og Disko Vest udbudsrunden Første fase af Disko Vest udbudsrunden 2006 i havområdet mellem 67ºN og 71ºN ud for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland førte i 2007 til underskrivelse af 4 kulbrinte efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til olieselskaberne ExxonMobil, Chevron, Husky, DONG og NUNAOIL A/S. ExxonMobil er verdens største olieselskab og har verdensomspændende ekspertise med olie og gas efterforskning og produktion med hovedkontor i Irving, Texas. ExxonMobil har en daglig produktion på mere end 4 mio. tønder olie ækvivalenter. ExxonMobil har mere end 40 års relevante erfaringer med operationer i arktiske områder. Chevron har hovedkvarter i San Ramon, Californien og er USA s næststørste energiselskab med olieaktiviteter i mere end 90 lande og en produktion på over 2.5 mio. tønder olieækvivalenter om dagen. Chevron har været aktiv på de to olieproducerende Hibernia og Hebron felter offshore Østcanada, hvor de har opnået erfaringer med at operere i isfyldte farvande med mange paralleller til Disko Vest udbudsområdet. Husky er et canadisk indregistreret olieselskab med hovedkvarter i Calgary, Canada. Selskabet har en daglig produktion på mere end tønder olieækvivalenter. Husky har ikke tidligere været aktiv i Grønland. Til gengæld har selskabet relevante erfaringer fra den vestlige del af Labradorhavet. Husky er operatør af og har en 72.5% andel i White Rose oliefeltet offshore Østcanada, der har en produktionsrate på over tønder olieækvivalenter om dagen. DONG Energy er Danmarks største energiselskab med hovedkontor i Hørsholm og udfører aktiviteter i alle områder inden for energi. DONG s olie og gas aktiviteter er hovedsageligt koncentreret i Nordsøområdet, hvor de har været aktive i over 25 år. DONG s daglige produktion ligger i øjeblikket på tønder olieækvivalente. DONG har tidligere erfaringer som partner i den grønlandske Qulleq-1 boring. Som resultat heraf fik Husky tildelt Blok 5 (Kangerluk) og Blok 7 (Ikermiut). Blok 5 og Blok 7 er på henholdsvis og km 2. Husky har en licensandel på 87,5% på begge tilladelser og fungerer som operatør. NUNAOIL A/S er båren partner på begge licenser med andele på 12,5%. De to efterforskningstilladelser blev underskrevet ved en ceremoni i Nuuk den 19. juni Som led i opfyldelsen af disse arbejdsforpligtelser for Blok 7 har Husky i 2007 indsamlet aero-gravimetriske og magnetiske data. ExxonMobil indgik medio april 2007 en aftale med Husky om partnerskab i Blok 6 med et areal på km 2 og beliggende umiddelbart sydvest for Disko øen. Begge selskaber har en ejerandel på 43,75%, mens NUNAOIL A/S er båren partner med en andel på 12,5%. ExxonMobil vil forestå operatørskabet. På lignende vis indgik ExxonMobil, Chevron og DONG partnerskab om Blok 4 med et areal på km 2 og beliggende umiddelbart vest for Disko. Det er aftalt, at DONG vil forestå operatørskabet i første delperiode. Selskaberne indgår i partnerskabet med en andel på 29,17% til hver og 12,5% til NUNAOIL A/S. Efterforsknings- og udnyttelsestilladelserne for Blok 4 og Blok 6 blev underskrevet af selskaberne i forbindelse med en ceremoni i Nuuk den 11. oktober Anden fase af Disko Vest udbudsrunden 2006 blev formelt åbnet den 1. august. Forud for den formelle åbning af udbudsrunden blev der holdt et åbningsmøde ved et arrangement i London den 13. juni. Formålet med formødet var at informere interesserede olieselskaber om de geologiske, fysiske og miljømæssige forhold samt licensvilkårene for de fire udbudsblokke i Disko Vest området, som ikke blev tildelt under første fase af udbudsrunden. På åbningsdagen af anden fase af udbudsrunden modtog Råstofdirektoratet en ansøgning fra selskabet Cairn Energy Plc om tildeling af en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse for Blok 1 og Blok 3. Blok 1 ligger nordvest for Disko og har et samlet areal på km 2. Blok 3 grænser op til den sydlige del af Blok 1 og har et samlet areal på km 2. Efter de gældende udbudsvilkår gælder der for begge ansøgte blokke, at Cairn Energy Plc igennem deres datterselskaber får en ejerandel på 87,5% mens NUNAOIL A/S vil indgå i begge licenser som båren partner i efterforskningsfasen med en andel på 12,5%. Cairn Energy Plc er et britisk olieselskab med hovedkvarter i Edinburgh, Skotland. De seneste ti år har selskabets olie- og gasaktiviteter primært været fokuseret på de sydasiatiske lande: Indien, Bangladesh og Nepal. I 2006 var produktionsraten for de af Cairn opererede felter i Sydøstasien ca tønder olie ækvivalenter

7 side 7 om dagen, hvoraf Cairn s andel var ca tønder olie ækvivalenter om dagen. Den 27. september modtog Råstofdirektoratet en ansøgning fra det svenske selskab PA Resources om tildeling af en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til Disko Vest udbudsområdets Blok 8 med et areal på km 2 og beliggende umiddelbart vest for Sisimiut. PA Resources er et hurtigt voksende olie- og gasselskab med interesser i Norge, Tunesien, Ækvatorial Guinea og Republikken Congo (Brazzaville). PA Resources er i dag et af de største olieproducerende selskaber i Tunesien med produktion, udvikling af felter samt efterforsknings aktiviteter både onshore og offshore. I Norge er selskabet involveret i udviklingen af Volve feltet samt adskillige andre offshore efterforsknings licenser. Selskabet er desuden licenshaver af lovende efterforsknings områder i Ækvatorial Guinea og Republikken Congo. Ansøgningen er ved årsskiftet endnu under behandling. Ved afslutningen af 2007 var der således kun én resterende blok af de oprindeligt 8 prædefinerede udbudsblokke. Fase 2 i Disko Vest udbudsrunden lukkes for indsendelse af ansøgninger den 1. februar De tildelte tilladelser indeholder en efterforskningsperiode på 10 år, som for alle tilladelser er opdelt i tre delperioder. Rettighedshavere skal inden udgangen af 1. delperiode enten påtage sig at udføre arbejdsforpligtelserne for 2. delperiode eller tilbagelevere tilladelserne. Forpligtelserne i anden delperiode vil typisk omfatte én boring samt indsamlingen af yderligere data. Tilsvarende skal rettighedshavere inden udgangen af 2. delperiode enten påtage sig at udføre arbejdsforpligtelserne for 3. delperiode eller tilbagelevere efterforskningstilladelsen. Der følger nu et omfattende efterforskningsforløb i Disko Vest området, hvor der i tilladelsernes første delperiode forventes indsamlet km 2D seismik, km 2 3D seismik, aerogravimetriske - magnetiske data samt andre geofysiske data. Første delperiode vil være afsluttet efter 3 eller 4 år. Inden da skal selskaberne beslutte, om de skal fortsætte ind i næste delperiode, hvor en efterforskningsboring er obligatorisk. Udbudsrunden har givet mange nyttige erfaringer, der vil kunne anvendes ved fremtidige udbudsrunder i Grønland. Her tænkes især på markedsføring ved internationale oliekonferencer, udsendelse af markedsføringsmateriale, pressedækning, præsentation af udbudsmaterialet på hjemmesiden og afholdelse af åbningsmøder på strategiske steder. Det har været en stor succes med en indledende præ-kvalificering af interesserede selskaber efterfulgt af en fase 1 på almindelige licensvilkår og en efterfølgende fase 2, der følger en Åben Dør procedure. Det er vurderingen, at der er tale om en særdeles vellykket udbudsrunde, der - ud over at have ført til mange nye efterforskningsforpligtelser - også har ført til øget international fokus på kulbrintepotentialet i Grønlands undergrund. I løbet af 2007 er antallet af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser således steget fra oprindeligt 2 til 10 og er således femdoblet. Det samlede areal af olielicenser er steget fra oprindeligt km 2 til km 2 og er således nu 15 gange større. Mike Watts, Cairn Energy Plc, og landsstyremedlem Kim Kielsen underskriver efterforskningstilladelser 9. januar 2008 RÅSTOFDIREKTORATET

8 side 8 Udvidelse af Åben Dør området Åben Dør områderne omfatter i dag havområdet ud for Sydvestgrønland mellem 60 og 63º N samt Jameson Land i Østgrønland (se kort). Åben Dør områderne er karakteriseret ved at have en lav datadækning og er derfor forbundet med en høj efterforskningsrisiko. Ydermere er havområdet forbundet med vanskelige operative forhold i forbindelse med relative store havdybder og pakis. Områderne er omfattet af en særlig procedure, hvor der kan ansøges om tilladelse til kulbrinteefterforskning fra 1. oktober 31. maj og hvor ansøgninger behandles i den rækkefølge de modtages. Ansøgninger modtaget i perioden 1. juni 30. september registreres som værende modtaget 1. oktober. Den 17. august 2007 modtog Råstofdirektoratet en ansøgning om 2 Åben Dør områder fra det britiske olieselskab Cairn Energy Plc. Den 9. januar 2008 blev Cairn i partnerskab med NUNAOIL A/S tildelt tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i disse områder (se kort). Cairn Energy Plc og NUNAOIL A/S er forpligtet til i løbet af den første delperiode, der strækker sig over 4 år at indsamle både seismiske og aerogravimetriske data, samt foretage diverse tekniske og geovidenskabelige studier omfattende bl.a. oprettelse af en GIS database. Herudover skal Cairn implementere HSE planer og bidrage økonomisk til miljømæssige studier. Tilladelserne er hver opdelt i 3 delperioder med tilhørende arbejdsprogram. Der gælder for Åben Dør tilladelser at rettighedshaverne forpligter sig til at udføre aktiviteter i henhold til arbejdsprogrammet, hvis de vælger at fortsætte deres efterforskning ind i den følgende delperiode. Alternativt skal rettighedshaverne tilbagelevere efterforskningstilladelsen. Råstofdirektoratet har mærket en stigende interesse for havområdet syd for 63º N. Derfor blev det i december 2007 indstillet til Fællesrådet, at det nuværende Åben Dør område udvides til at omfatte havområdet syd for 60º N (se kort). Fællesrådet godkendte denne indstilling og det forventes at området åbnes for ansøgninger i løbet af NUNAOIL A/S indgår som båren partner med en andel på 8 %. Blok 1 (Saqqamiut) er på km 2, mens blok 2 (Kingittoq) er på km 2. Åben Dør området udvides med havområdet syd for 60ºN Den russiske atomisbryder 50 Let Pobody

9 side 9 KANUMAS-projektet I december 2006 igangsatte Råstofdirektoratet en modning af de såkaldte KANUMAS områder (havet ud for Nordvest- og Nordøstgrønland) med henblik på forelæggelse for Fællesrådet af et konkret forslag til licenspolitik i disse områder ultimo Det regionale seismiske undersøgelsesprogram KANUMAS blev iværksat i slutningen af Projektet omfatter forundersøgelser efter kulbrinter i et afgrænset område i havet ud for Nordvest- og Nordøstgrønland. KANUMAS-projektet indebar, at der blev givet forundersøgelsestilladelse til et konsortium bestående af en række olieselskaber. Forundersøgelsestilladelsen indeholdt ikke en eneret for rettighedshaveren. En betydelig efterforskningsforpligtelse i tilladelsen blev modsvaret af, at selskaberne blev tillagt en særlig præferencestilling for KANUMAS-konsortiet. Denne præferencestilling vil blive aktiveret, hvis retten til olieefterforskning i Nordøstog Nordvestgrønland bliver udbudt. KANUMAS-efterforskningstilladelsen er udløbet, men konsortiets arbejde med salg af de indsamlede data fortsætter, ligesom tilladelsens rettigheder og forpligtelser fortsat gælder, herunder præferencestillingen. Der har været stor international fokus på det østlige KANUMAS område bl.a. som følge af at det amerikanske geologiske survey USGS har estimeret, at der kommercielt kan udvindes 31 milliarder tønder olieækvivalenter i Nordøstgrønland. Ligeledes har Disko Vest udbudsrundens forøget industriens interesse for KANUMAS Vest området, der ligger umiddelbart i nordlig forlængelse af udbudsområdet. Interessen for NØ og NV Grønland har ført til indsamlingen af store mængder kommerciel seismik samt aeromagnetiske og -gravimetriske data i Dataindsamlingen i disse områder har krævet store investeringer fra industrien. Se endvidere afsnittet om Forundersøgelsestilladelser. I forbindelse med forberedelsen af KANUMAS-områderne til et eventuelt kommende licensudbud forudsættes det, at der forinden tilvejebringes ny viden på en række områder. Derfor blev der af Råstofdirketoratet afholdt en Is, Klima & Miljø konference i København i efteråret 2007, hvor der bl.a. blev diskuteret hvilke udfordringer, der kan forventes i forbindelse med efterforskningsog udnyttelsesaktiviteter i fremtiden, samt hvilke yderligere tiltag der er behov for. Forskningsinstitutioner fik mulighed for overfor industrien at præsentere en række ønskelige miljø- og isprojekter, der vil forbedre vidensgrundlaget i disse områder Råstofdirektoratet vil gennemføre geologiske analyser med henblik på bedre at kunne dokumentere eksistensen af et aktivt petroleumssystem i områderne. Dels af hensyn til den endelige markedsføring af områderne, og dels af hensyn til en vurdering af de fiskale vilkår som skal knyttes til et udbud af licenser. Desuden gennemføres en strategisk miljøvurdering (EIA) af regionen med det formål at sikre, at kulbrinteaktiviteter gennemføres på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. I forlængelse heraf skal der udarbejdes socioøkonomiske vurderinger af gennemførelse af efterforskning og udnyttelse af kulbrinter. Endvidere foretages en række studier af havisens og isbjergenes betydning for efterforskning og udnyttelse i området. Isforhold i det Arktiske Ocean 1. august 2007 Indsamling af data om havbunden NUNAOIL NUNAOIL NUNAOIL

10 side 10 EnCana Corporation EnCana Corporation havde i 2007 succes med at out-farme deres Atammik og Lady Franklin efterforsknings- og udnyttelsestilladelser offshore Vestgrønland til selskaberne Capricorn Atammik Limited og Capricorn Lady Franklin Limited, som begge er datterselskaber 100% ejet af Cairn Energy Plc. Capricorn Atammik Limited tildeles en 40% ejerandel i Atammik tilladelsen og Capricorn Lady Franklin Limited tildeles en 40% ejerandel i Lady Franklin tilladelsen. EnCana Corporation har efter farm-out processen ejerandele på 47,5% i begge licenser, mens NUNAOIL A/S fortsat har en ejerandel på 12,5% i begge licenser. EnCana Corporation vil fortsat være operatør på både Atammik og Lady Franklin tilladelserne. EnCana Corporation har i en længere periode søgt en partner til at dele efterforskningsudgifterne i forbindelse med selskabets to efterforsknings- og udnyttelsestilladelser vest for Nuuk. Årsagen hertil har været et behov for at være flere til at dele efterforskningsrisikoen ved overgangen til anden delperiode. Første delperiode for begge tilladelser udløb 31. december Fortsættelsen ind i anden delperiode betyder, at selskaberne har forpligtet sig til at udføre ekstra efterforskningsaktiviteter frem til udgangen af EnCana er Nordamerikas største naturgas-producent og gaslageroperatør med hovedkvarter i Calgary, Canada. Cairn Energy Plc, som har hovedkvarter i Edinburgh, Scotland, er desuden blevet tildelt to efterforsknings- og udnyttelseslicenser i forbindelse med Disko Vest Udbudsrunden Fase 2 samt to efterforsknings- og udnyttelseslicenser i Åben Dør området offshore Sydvestgrønland. Forundersøgelsestilladelser Der er i 2007 gennemført flere undersøgelser af olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forundersøgelsestilladelser. Husky Oil Operations Limited har i samarbejde med Sander Geophysics indsamlet aerogravimetriske og aeromagnetiske data ud for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland. Aerogravimetriske og aeromagnetiske undersøgelser giver et detaljeret billede af geologien i undergrunden, og er således et vigtigt supplement til seismiske data. Vanskelige vejrforhold, især tåge og sne, gjorde det nødvendigt at indstille dataindsamlingen noget tidligere end planlagt. I alt blev der indsamlet km data. Feltarbejdet vil blive genoptaget april I august 2007 gennemførte Cambridge Arctic Shelf Programme feltarbejde i Østgrønland. Formålet var at teste et nyt borestrengssystem. Området som blev udvalgt til at teste borestrengs-systemet var det sydlige Jameson Land tæt ved Konstabel Pynt. To boresteder blev udvalgt, Ostraelv og Hareelv. Målet for boringerne var at nå ned i Hareelv formationen af Jura alder, som har været fokus for Cambridge Arctic Shelf Programmes foregående feltbaserede undersøgelser. TGS-NOPEC (Nu TGS-Wavefield) Geophysical Company ASA har indsamlet aeromagnetiske/gravimetriske data og seismik i Baffin Bugten. Medio juli 2007 påbegyndte TGS-NOPEC flyvningen af ialt km linier i området. Den aeromagnetiske/gravimetriske dataindsamling blev afsluttet før tid primært på grund af vanskelige vejrforhold. Derudover påbegyndte TGS-NOPEC medio august indsamlingen af km seismiske data i Baffin Bugten. Mindre problemer med udstyret på grund af det kolde vejr gjorde, at surveyet blev afsluttet før tid. Endvidere har TGS-NOPEC indsamlet aeromagnetiske/gravimetriske data i Østgrønland. I alt km Disko Vest udbudsrunden Den svenske isbryder Oden og sejlruten for LOMROG-togtet nord og nordøst for Grønland RÅSTOFDIREKTORATET RÅSTOFDIREKTORATET

11 side 11 data blev indsamlet. Indsamlingen varede 10 uger, og blev afsluttet ultimo september Offshore Nordøstgrønland indsamlede Norsk Hydro ASA (Nu StatoilHydro) 407 kilometer seismisk data i løbet af en 4 ugers periode i august/september Indsamlingen var præget af vanskelige isforhold og surveyet blev indstillet primo oktober Arktisk Råd Råstofdirektoratet indgår i PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) arbejdsgruppen under Arktisk Råd. PAME arbejder med beskyttelsen af det arktiske marine miljø. Derudover vurderer PAME de internationale aftaler om beskyttelsen af det arktiske havmiljø samt regler for skibsfartens betryggende gennemførelse i de arktiske områder. Råstofdirektoratet har i den forbindelse været involveret i projektet Integrated Ocean Management og et landekapitel om, hvorledes Grønland forvalter havmiljøet den dag i dag. Råstofdirektoratet indgår også i samarbejdet omkring miljø og råstoffer med andre arbejdsgrupper under Arktisk Råd herunder AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme). AMAP er en af Artisk Råd s seks arbejdsgrupper, hvis primære formål er at rådgive de arktiske landes regeringer omkring forureningen af Arktis. Råstofdirektoratet har i den forbindelse bidraget til kapitlerne 2 og 3 i AMAP s Oil and Gas Assessment rapport, som forventes frigivet januar Kontinentalsokkelprojektet Efter forudgående tilslutning fra Danmark, Grønland og Færøerne tiltrådte Danmark på vegne af Rigsfællesskabet den 16. november 2004 FN s havretskonvention, der trådte i kraft for Rigsfællesskabet pr. 16. december Artikel 76 i FN s havretskonvention: Convention on the law of the sea, også kaldet UNCLOS 76, giver kyststater mulighed for at fremsætte krav udover 200 sømil afhængig af udstrækningen af den kontinentale margin, der ligger i naturlig forlængelse af kontinentet. Fra et land ratificerer havretskonventionen, må der højst gå 10 år inden sådanne krav fremsættes. Råstofdirektoratet deltager i et teknisk samarbejde med andre danske og grønlandske myndigheder og institutioner om fastlæggelse af Grønlands kontinentalsokkel med henblik på at kunne fremsætte krav om udvidelse af kontinentalsoklen omkring Grønland. Der er igangsat omfattende undersøgelser af undergrundens geologi og af havdybder ved hjælp af bl.a. seismik, tyngdedata og ekkolodsmålinger i tre områder omkring Grønland og i to områder omkring Færøerne. Den indsamlede viden vil samtidig kunne bidrage til øget information om kulbrintepotentialet i de pågældende områder. I forbindelse med kontinentalsokkelprojektet blev der i 2007 foretaget en 6 uger langt polarefterforskningsekspedition i de arktiske områder nord og nordøst for Grønland. Ekspeditionen foregik i vanskeligt fremkommelige havområder hvor der aldrig tidligere har sejlet overfladeskibe. Den anvendte svenske isbryder Oden blev assisteret af den russiske isbryder 50 Let Pobedy. Dataindsamlingen blev vanskeliggjort af isforhold, og togtplanen måtte løbende justeres derefter. Det lykkedes dog at få indsamlet værdifulde seimiske data samt andre geofysiske data, der vil blive brugt i forberedelsesarbejdet til kravfremsættelsen i RÅSTOFDIREKTORATET RÅSTOFDIREKTORATET

12 side 12 Mineraler Fremgangen indenfor mineralområdet i Grønland var markant i Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, dels af en gunstig prisudvikling på olie og mineraler og metaller. I 2007 blev der i alt meddelt 35 nye efterforskningstilladelser, hvilket er det højeste antal i 14 år. Der har især været interesse for guld, molybdæn, zink og diamanter. Ved afslutningen af 2007 var der i alt meddelt 14 forundersøgelsestilladelser og 63 efterforskningstilladelser. Efterforskningstilladelserne dækkede et areal på km 2. De samlede investeringer i efterforskning i Grønland er mange doblet siden 2003, hvor der blev anvendt 44 mio. DKK. I 2006 var de samlede efterforskningsudgifter på 135 mio. DKK. Der tegner sig således et meget optimistisk billede af mineralefterforskningen. Udnyttelsestilladelser Brydning af olivin i Fiskefjorden Den 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten Seqinnersuusaq i Fiskefjorden i Maniitsoq kommune. Tilladelsen blev givet til Seqi Olivine A/S, der er 100 % ejet af Minelco AB, datterselskab af LKAB, som er et svensk statsejet mineselskab. Selskabet ændrede i 2007 navn fra Seqi Olivine A/S til Minelco A/S. Brydningen foregår i et åbent brud, som det også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fiskefjorden er det planen, at der årligt skal brydes op mod 2 mio. tons. Olivin Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand. Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere. Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anvendelse. Transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som massegods ( bulk ) på fragtskibe med en lastekapacitet på op til tons. Olivinen skal hovedsageligt udskibes til det europæiske marked, men selskabet har også planer om at introducere den grønlandske olivin til det nordamerikanske marked. I 2006 er der blevet lavet en udbygning af indkvarterings- og servicefaciliteter til 60 personer. Derudover er der bl.a. lavet knuseanlæg, kajanlæg og lagerplads til den brudte olivin. I sommeren 2006 har selskabet foretaget et omfattende borearbejde for yderligere at fastlægge forekomstens udstrækning. Resultater peger på, at udbredelsen af olivin forekomsten er større end de først estimerede 100 mio. tons. Olivinminen i Fiskefjorden startede egentlig produktion i 2007 RÅSTOFDIREKTORATET MINELCO

13 side 13 Fra marts 2007 var alt infrastruktur færdig, og en opstart af egentlig produktion af olivin påbegyndt. Minelco A/S havde i 2007 en produktion på ca tons olivin og forventer i 2008 at producere omkring tons olivin. Ved olivinminen er der ansat ca. 50 personer. Guldproduktion i Grønland Nalunaq Gold Mine A/S har nu været i produktion i over 3 år. Minen ligger ca. 11 km fra kysten, og indtil 2007 blev guldmalmen udskibet til oparbejdningsanlægget ved Rio Narcea i Spanien. Fra 2007 er malmen blevet oparbejdet ved Nugget Pond i Newfoundland. Der er estimeret at være ca tons malm med en lødighed på 21 g/t og en mulig yderligere reserve på ton malm med en lødighed på op til 18 g/t blev året hvor selskabet måtte beslutte sig for, om der skulle satses på at etablere et lokalt oparbejdningsanlæg, eller om der skulle findes en anden mulighed for ekstern oparbejdning. Baggrunden for dette var, at det hidtil benyttede anlæg ved Rio Narcea i Spanien lukkede pr. 31. december Selskabet valgte af økonomiske årsager at satse på en løsning med oparbejdning af malmen på et anlæg i Newfoundland, da et lokalt anlæg ville blive en for dyr investering for minen. Nalunaq er en højlødig guldforekomst, som findes i forbindelse med kvartsårer, der skærer ned gennem fjeldet. De enkelte årer er 0,1 2,0 meter tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter. Selv om det er en højlødig forekomst, er guld indholdet kun på gram guld pr. tons, hvilket betyder, at meget store mængder malm skal brydes, transporteres og behandles, for at minen kan give overskud. I 2006 blev der brudt tons malm, mens der i 2007 blev brudt tons malm. Anlægget i New Foundland ejes af Crew Gold Canada Ltd., et datterselskab til Crew Gold Corp, som er moderselskab til Nalunaq Gold Mine A/S. Anlægget ligger i forbindelse med den nedlagte mine Nugget Pond i det nordøstlige Newfoundland. I oktober 2007 valgte NunaMinerals A/S at frasælge deres aktiepost på 17,5% af Nalunaq Gold Mine til Crew Gold Corporation, der i forvejen ejer 82,5% af aktiekapitalen. Crew Gold Corp. er dermed eneejer af Nalunaq guldminen. Ved Nalunaq Gold Mine er der ansat ca. 140 personer. Materialet køres med 25ton lastbiler til en ton oplagsplads ved et kajanlæg etableret i Saqqaa fjorden, 11 km fra minen. Når der er tilstrækkeligt med materiale, bliver der bestilt et skib ved Western Bulk Carriers, som Crew har en årlig kontrakt med. Materialet fyldes herefter på bulkcarriere med en kapacitet på ton og udskibes til Nugget Pond. Helikopter-rekognoscering i Ammassalik-regionen MINELCO NUNAMINERALS

14 side 14 Efterforskningstilladelser Rubin True North Gems Inc. søger efter rubiner ved Qeqertarsuaatsiat i Vestgrønland. I 2007 har selskabet bl.a. udført boringer og taget prøver i området. Der er udtaget i alt 27,8 ton af den rubin- og safirbærende bjergart ved Aappaluttoq i 2007 med henblik på at vurdere det økonomiske potentiale af forekomsten. Denne lokalitet er den mest lovende i området og den mineraliserede zone er mellem en og to meter bred. Herudover har selskabet udtaget 3,6 ton prøver fra andre lokaliteter i området. Prøvematerialet blev sendt til analyse og klassificering i Canada. Forsendelsen foregik under opsyn af RD. Råmaterialet inddeles i materiale af smykkestenskvalitet ( gem grade ) og materiale af lavere kvalitet ( near-gem grade ). Rubinerne og safirerne med smykkestenskvalitet bliver derefter inddelt i forskellige fraktioner baseret på stenenes kvalitet. I 2007 borede selskabet mere end m i 50 huller. Disse har bekræftet tilstedeværelsen og udbredelsen af den mineraliserede zone. Et intensivt boreprogram er planlagt for True North Gems Inc. vil fremlægge et lønsomhedsstudie i 2008 og planlægger at søge om udnyttelsestilladelse. En åben mine vil tidligst kunne åbne i 2009 og forventes at have 40 ansatte. Molybdæn Molybdæn er et legeringsmetal, der i naturen hyppigst findes som mineralet molybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS 2 ). Mineralet er meget blødt med hårdhed på 1-1½. Dette betyder, at det ved berøring er gråsort afsmittende, og at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter. Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands forekomster. Molybdæn I sommeren 2007 udførte International Molybdenum Plc. efterforskning ved Malmbjerget nær Ittoqortoormiit i Østgrønland. Arbejdet var fokuseret omkring afrundingen af et lønsomhedsstudie og om, hvorvidt materiale tidligere kategoriseret som affald, vil kunne udnyttes i dag. Kategoriseringen foregik ved hjælp af borekernedata. Selskabet foretog 31 boringer på i alt boremeter. Heraf er de 8 huller boret fra overfladen, og har en samlet længde på boremeter. Disse boringer blev foretaget for at undersøge overfladens geologi og deponeringsområder ved det foreslåede mineområde. Der blev foretaget 9 boringer på i alt meter inde fra minen for at undersøge molybdænindholdet. De resterende 378 meter blev boret som 14 korte borehuller med det formål at få klarlagt de geotekniske forhold ved de foreslåede anlægs-, tailings-, knusningsanlægs- og havnelokaliteter. Der blev udtaget prøver med 3-meters interval for samtlige 31 borekerner, og disse prøver blev sendt til analyse hos Acme Analytical Laboratories Ltd. i Vancouver, Canada. Rubin Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al 2 O 3 ). Korund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farveløs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mineral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i verden, med priser der ofte overgår diamanter. Selskabet har på baggrund af feltarbejdet i 2006 udpeget potentielle anlægs-, havne- og tailingslokaliteter etc. for at finde de bedst egnede områder til at etablere infrastrukturen omkring en mine. Der blev fokuseret på Schuchert Dalen mod syd, da det her ville være lettere at få etableret veje og et havneanlæg. Malmbjerget vil være mest rentabel som en åben mine og derfor er dette den foreslåede model. Selskabet planlægger at transportere molybdæn-koncentratet 65 km til en havn og udskibe det. Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede smykkesten. International Molybdenum foretog ydermere en topografisk kortlægning omkring anlægslokaliteten vha. GPS, en række baselinestudier af vegetation, dyreliv, arkæologi, vand og bathymetrien.

15 side 15 Den målte ressource er nu 217 millioner ton med en lødighed på 0,12 % molybdæn. Et udført lønsomhedsstudie vurderer at minen kan producere ton/dag i 15 til 20 år. International Molybdenum Plc. planlægger at søge om udnyttelsestilladelse og at påbegynde produktionen i 2011 med ca. 600 ansatte i anlægsfasen og ansatte under produktionen. Bly og zink Angus & Ross Plc. har udført omfattende feltarbejde i 2007 i og omkring den lukkede bly-zinkmine ved Maarmorilik i Nordvestgrønland. Målet med arbejdet var at føje nye ressourcer til malmen efterladt i minen og dermed gøre det rentabelt at genåbne minen. Mellem juni og september blev der boret m i 37 huller. Resultatet af disse boringer er, at lødigheden af hele mineraliseringen ved lokaliteten kaldet South Lakes Glacier er blevet opjusteret med 66 % for zink og 114 % for bly. Mineraliseringerne i området omkring minen ventes nu at indeholde ton zinkmetal og ton blymetal. Selskabet vil i starten af 2008 aflevere et lønsomhedsstudie, som skal afgøre, om der er økonomi i at genåbne minen. Derudover udføres miljøvurderinger af dyre- og planteliv, arkæologi samt dybvandsmålinger. Eudialyt I 2005 blev det australske selskab Rimbal Pty. Ltd. meddelt en efterforskningstilladelse ved Nakaalaaq vest for Narsaq i Sydvestgrønland. Området indeholder en stor aflejring af eudialyt ved en lokalitet kaldt Kringlerne. Mineralet eudialyt indeholder bl.a. zirkon og sjældne jordarter, som benyttes i blandt andet batterier og ofte erstatter mere giftige metaller. Ressourcen er vurderet til 2,95 milliarder ton. I 2007 har selskabet udført m boringer samt luftbårne radiometriske og magnetiske undersøgelser i området. Selskabet planlægger at fremlægge et lønsomhedsstudie og at ansøge om udnyttelsestilladelse i Det vil blive en åben mine og produktionen vil tidligst kunne begynde i 2009 eller Rimbal forventer at kunne producere 1 million ton materiale om året. Minen vil have op mod 80 ansatte og heraf vil 60 være fra det lokale område. Rimbal Pty. Ltd. har også planlagt at oprette et forarbejdningsanlæg. Knusningen forventes at finde sted tæt ved minen og der vil blive bygget en vej fra den nærliggende by Qaqortoq. Produktionen forventes at løbe over årtier. Selskabet planlægger at søge om en udnyttelsestilladelse og påbegynde produktion i Minen vil have ca. 110 ansatte og starte ud som en undergrundsmine og ende som en åben mine med en produktionstid på 7 til 10 år Maarmorilik-minen nord for Uummannaq forventes at genåbne i 2008 ANGUS & ROSS PLC ANGUS & ROSS PLC

16 side 16 Diamant I foråret 2007 udførte Hudson Resources Inc. seismiske undersøgelser i deres efterforskningsområde i Sarfartoq-regionen i Vestgrønland. Ved seismiske undersøgelser skydes lydbølger ned i undergrunden og reflekteres forskelligt af forskellige bjergarter. Undersøgelserne har hjulpet til at få kortlagt en diamantførende bjergart kaldet kimberlit over m. I løbet af sommeren borede selskabet for at få bekræftet de seismiske data meter blev boret i 12 huller ved lokaliteten Garnet Lake og kimberlitens tilstedeværelse blev bekræftet. Et udvidet boreprogram er planlagt i Ydermere har Hudson færdiggjort installationen af et forarbejdningsanlæg og materialet fra Garnet Lake bliver efter forarbejdning lagt i låste containere og sendt til Canada for endelig bearbejdning og diamantudvinding. Der er i alt fundet 1604 diamanter i Sarfartoq-området. Heraf er de 441 makrodiamanter, dvs. med en kornstørrelse over 0,5 mm i tre dimensioner. Den største af diamanterne er på 2,4 karat, hvilket er den største diamant fundet i Grønland til dato. Hudson Resources Inc. planlægger at ansøge om udnyttelsestilladelse, og en mine kan tidligst starte produktion i 2011 og vil have op mod 500 ansatte. Området nord for hvor prøven er taget, beskrives som Vestgrønlands diamantprovins. Denne prøve er derfor med til at udvide diamantprovinsen mod syd. Selskabet vil i 2008 foretage yderligere bulk prøvetagning og har søgt om endnu en efterforskningstilladelse i området. Guld I sommeren 2007 borede NunaMinerals A/S efter guld på Storø i Vestgrønland. Tidligere resultater har vist at guldet er ujævnt fordelt i fjeldet, og selskabet har derfor i 2007 udtaget 7 mindre bulkprøver på i alt kg. Resultatet af analyserne fra bulkprøverne viser værdier på op til 52,2 gram guld pr. ton. Det er de højeste guldværdier nogensinde målt i borekerner fra Storø. Ca meter blev boret i 12 huller og i seks af de 12 huller var der synligt guld. Boringerne har bekræftet at den guldbærende zone fortsætter og den kan nu følges i en fortsat strækning fra 300 m til m over havniveau. Qussuk-området er et delområde af Storø-licensen. Her fandt selskabet i 2007 synligt guld. Systematisk indsamlede overfladeprøver fra den nordlige del af Qussuk-området giver op til 6,5 g/t guld over 2 m, og op til 0,5 % kobber. Den omdannede zone kan følges over minimum 4 km. Gedigent kobber er fundet i form af millimeter store flager i bjergarter herfra. Et nyt selskab i Grønland er Avannaa Resources Ltd. Selskabet har i 2007 fået meddelt en licens ved Ataa sundet i Vestgrønland. Selskabet har i løbet af sommeren indsamlet bjergartsprøver og har fået analyseret en 39 kg bulkprøve ved SGS Lakefield laboratoriet i Canada. Denne prøve indeholdt 102 diamanter med en total vægt på 0,013 karat. Den ene af disse er en makrodiamant på 0,83 x 0,66 x 0,53 mm. Foreløbige tolkninger af elektromagnetiske data har ledt til erkendelsen af flere overfladenære anomalier med høj elektrisk ledningsevne; en signatur som er karakteristisk for sulfid-rige mineraliseringer. Hudson Resources diamantefterforskning HUDSON RESOURCES HUDSON RESOURCES

17 Råstofdirektoratets side 17 socioøkonomiske indsats Råstofsektoren er i vækst i disse år, både på olie- og mineralsiden. Med det formål at sikre størst muligt samfundsmæssigt og økonomisk udbytte af denne udvikling deltager Råstofdirektoratet målrettet i arbejdet på tiltag til at op- og omkvalificere den grønlandske arbejdsstyrke til det ny jobpotentiale der naturligt åbner sig med udsigt til åbning af fem nye miner de næste 5 år. Den økonomiske gevinst for Grønland vil dels være øgede skatteindtægter, direkte beskæftigelse samt de afledede effekter i følgeerhvervene ventes at blive signifikante. inventar etc., mobilitetsfremmende tiltag, kurser rettet mod allerede beskæftigede i entreprenør- og råstofsektoren, etablering af et centralt rekrutteringscenter, efteruddannelse af ledige o.a. Handlingsplanen blev godkendt af Fagudvalget i december I 2007 påbegyndtes et tværdirektoralt projekt med kortlægning af muligheder og barrierer for at flytte arbejdskraft fra erhverv i tilbagegang og erhverv med gennemsnitlige lave indkomster til de nye væksterhverv. Dette arbejde ventes afsluttet i Det skønnes at beskæftigelsen i minesektoren vil være ca personer om 5 år. På sigt vurderer Råstofdirektoratet, at hovedparten af de 1500 personer vil kunne besættes med grønlandsk arbejdskraft. For at sikre dette, har Råstofdirektoratet i samarbejde med mineindustrien og andre relevante institutioner, i 2007 nedsat et fagudvalg for entreprenør- og minesektoren. Fagudvalget har til opgave at koordinere alle aspekter vedrørende uddannelsestiltag i råstofsektoren. Endnu et vigtigt tiltag er oplysningsmøder i de byer, der er placeret i nærheden af de potentielt nye miner. Dette tiltag har dels til formål at oplyse den lokale befolkning om de jobmuligheder, der åbner sig ved opstart af en mine, dels at oplyse selvstændigt erhvervsdrivende om hvilke varer og tjenesteydelser, der efterspørges af minerne. I 2006 og 2007 afholdt Råstofdirektoratet møder i Nanortalik, Qaqortoq, Uummannaq, Maniitsoq og Narsarsuaq. Denne indsats ventes at blive fortsat i de kommende år. I 2007 resulterede dette arbejde i en bevilling på 48 mio. kr. til opstart af en Mine- og Bjergværksskole i Sisimiut i 2008 at Landstingets finanslov 2008 opprioriterer mine- og entreprenørkurserne på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, således at der fra 2009 afsættes 6,2 mio. kr. årligt til dette formål lokal gennemførsel af minearbejder- og entreprenørkurser i Maniitsoq og Nanortalik kantinekurser kursus for tunge maskiner i Ulfborg sprogkurser I efteråret 2007 udarbejdedes en handlingsplan for de kommende års fokus, der er rettet mod yderligere tiltag som udarbejdelse af analyser om arbejdskraftbehovet i sektoren, redskaber til styring af arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatsen, forbedring i lokaler, I 2007 fremlagde landsstyremedlemmet for råstoffer et lovforslag om oprettelse af Grønlands Råstoffond. Fondens formål er at sikre, at Hjemmestyrets indtægter for råstofaktiviteter disponeres med langsigtede hensyn. Fondens formue skal hovedsageligt opbygges af Hjemmestyrets råstofindtægter og afkast af fondens midler. De senere års fokus på mineralområdet resulterede i, at Råstofdirektoratet i samarbejde med Kalaallit Nunaanni Ujaqqeritooqatigiit (Grønlands Stenklub) nedsatte en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en vejledning for stenindsamling. Arbejdet omhandler de aktiviteter, der udføres på et kommercielt niveau ud over, hvad der tillades i Råstoflovens 32, men ikke er store nok til at kunne bære de forpligtelser, der påhviler en regulær tilladelse. Boring af sprænghuller på Storø guldprojektet, Nuuk-fjorden Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommision nedsatte Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling i foråret 2007 med henblik på at forhandle råstofindtægternes fordeling mellem Grønland og Danmark og bloktilskuddets størrelse i forhold til Grønlands råstofindtægter. I juni 2007 blev Ekspertgruppen om definition af råstofindtægter, ledet af Råstofdirektoratet, nedsat med henblik på at udarbejde et oplæg til Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling og Arbejdsgruppen vedrørende statsog folkeretlige spørgsmål. De to arbejdsgrupper skal ud fra dette oplæg, fremlægge et forslag til indtægtsdefinitionen i kommissionen som er holdbart på langt sigt. Dette arbejde ventes afsluttet i Råstofdirektoratet har desuden deltaget i seminarer om socioøkonomiske aspekter vedrørende de nye storkommuner. NUNAMINERALS Publikationer: Råstofsektoren & Uummannaq Kommune Rekruttering, uddannelse, lokalsamfund & socioøkonomiske virkninger, Maj 2007

18 side 18 Information hjemme og ude Lokale aktiviteter I 2007 var der atter en stor interesse blandt befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Foruden de mange indsendte stenprøver til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit, har flere skoleklasser været på besøg hos RD i årets løb for at lære lidt om råstoffer. Som et supplement til Ujarassiorit, afholdt RD i 2007 prospektorkurser i Nanortalik, Narsaq, Ivittuut, Paamiut, Tasiilaq og Uummannaq for at skabe en større viden om geologi og mineralefterforskning. I alt 57 kursister gennemførte kurset, hvor der blandt andet blev undervist i prospekteringsmetoder, grønlandske mineralforekomster, geologiske miljøer og brug af feltudstyr. Tilsvarende kurser er også i tidligere år blevet afholdt af Stenklubben med tilskud fra RD. Stenklubben afholder hvert år en stenmesse. I 2007 fandt den 11. stenmesse sted i Nuuk den november Ujarassiorit - Mineraljagten RD har igen i 2007 gennemført Ujarassiorit, som er den landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer. Der er i 2007 indsendt i alt 840 stenprøver fra hele landet. Alle prøverne blev underlagt en bjergartsbeskrivelse, og interessante stenprøver blev valgt fra og sendt til analyse hos ActLabs Laboratoriet i Nuuk. De indsendte prøver bidrager som sædvanlig med nye oplysninger om muligheder for at finde nye mineraliseringer i Grønland. Efter offentliggørelsen af årets vinderprøve er der bl.a. ansøgt om en efterforskningstilladelse dækkende vinderlokaliteten. Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD og GEUS, har i år kåret de nævnte mineraljægere som vindere af mineraljagten Foruden den samlede præmiesum på skattefrie kroner fra RD, har GrønlandsBANKENs Erhvervsfond for syvende år i træk suppleret 1. og 2. præmierne med i alt skattefrie kr. Derved bliver der i år uddelt i alt skattefrie kroner. De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Nanortalik i syd samt Tasiilaq og Illoqqortoormiut områderne i øst. Ud af de 840 stenprøver er 251 prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser. Én 1. præmie på skattefrie kroner Rasmus Thomassen fra Nuuk fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget synligt guld. Prøven havde en meget høj guldværdi (ca. 0,7 % guld) samt høje værdier af sølv, bly, zink, kobber, mangan, kviksølv og arsen. To 2. præmier på skattefrie kroner Pele Maratse, Kulusuk får en 2. præmie for fundet af en stenprøve nær Sermiligaaq med et højt guldindhold. Mikael Jeremiassen, Kangaatsiaq får en 2. præmie for en stenprøve med høje værdier af molybdæn og mangan fundet ved Kangaatsiaq. Tre 3. præmier på skattefrie kroner Enok Abelsen, Tasiilaq får en 3. præmie for en stenprøve nær Kulusuk med et højt indhold af guld og kobber. Malene Siegstad, Ilulissat får en 3. præmie for fundet af en stenprøve nær Oqaatsut med høje værdier af jern, lanthan og gallium. Ole Vittus Lynge, Nuuk får en 3. præmie for en stenprøve nær Nuuk med korund-krystaller af safir-typen. To 4. præmier på skattefrie kroner Louise Jacobsen, Eqalugaarsuit får en 4. præmie for en stenprøve med forhøjede guld- og kobberværdier. Simujoq Nathanielsen, Sermiligaaq får en 4. præmie for en stenprøve med et forhøjet guldindhold. QUJAN NUNAMINERALS

19 side 19 International råstofmarkedsføring I dagens internationale råstofverden er det af afgørende betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet frontier -område som fx Grønland, at der kan fremvises geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster. Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år, hvorfor der forventes og efterspørges en mere og mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter. Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. Deltagelse i råstofmesser, konferencer og direkte markedsføring Råstofdirektoratet deltog i 2007 blandt andet i følgende markedsføringsarrangementer og konferencer: British Columbia and Yukon Chamber of Mines: Cordilleran Roundup, Vancouver, Canada. 29. januar - 1. februar Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC) International Convention and Trade Show, Toronto, Canada marts. American Association of Petroleum Geologists (AAPG) International Conference and Exhibition Los Angeles, USA april Tilsvarende tidligere år deltog Grønland i messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og NunaOil A/S med en fælles stand. Greenland Resources A/S deltog i Cordilleran Roundup. På PDAC havde selskabet egen stand. Kanalprøvetagning efter platinmetaller i Amikoq-intrusionen nær Fiskefjorden Feltarbejde efter potentielle nikkel-kobber forekomster på Ammasalik Ø NUNAMINERALS NUNAMINERALS NUNAMINERALS

20 side 20 Statistik på mineralområdet Mineralefterforskning i Grønland i perioden Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser ,379 Samlede efterforskningsforpligtelser (i mio. kr.) 40,5 25,8 23,7 30,7 47, Samlede afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. kr.) 111,8 20,8 44,9 66, * Antal boremeter i alt * Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2007 er 1. april De sidste års fremgang i investeringerne i råstofsektoren holdt sig i Der har været en markant stigende interesse for at investere i Grønland. Og antallet af efterforskningsansøgninger har været det højeste som er set i Grønland. niveau i 14 år (190 mio. kr.). I 2006 var beløbet for de samlede efterforskningsudgifter faldet til 135 mio. kr. Udgifterne var til forskel fra 2005 fordelt mere ligeligt på flere større projekter. Beløbet er tillige dobbelt så stor som den påkrævede forpligtelse. Der blev i 2007 meddelt 35 nye efterforskningstilladelser og tre nye forundersøgelser. Ved udgangen af 2007 var der i alt meddelt 63 efterforskningstilladelser, der dækkede et samlet areal på km 2. Der var desuden meddelt 14 forundersøgelser. Der er stadig interesse for de kendte forekomster som f.eks. zink forekomsterne i Citronen Fjord og ved Maarmorilik, ligesom der er meddelt en del tilladelser, hvor efterforskningen er rettet mod guld, nikkel og diamanter. Optimismen i mineralbranchen viser sig ved, at de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er steget gennem de sidste år. Investeringerne i efterforskningen var i 2005 på det højeste Ved deadline for årsberetningen er regnskabet for 2007 ikke opgjort. Et andet markant udtryk for aktiviteterne i Grønland er antallet af boremeter blev det foreløbig største år, hvad angår antallet af boremeter med hele meter. I 2007 blev der gennemført fem boreprogrammer med et samlet antal boremeter på meter. De største projekter var Angus & Ross Plc s boringer efter zink ved Maarmorilik på meter, næststørst var rubinprojektet i Fiskenæsset med et boreprogram på boremeter.

21 Statistik på olieområdet side 21 Olieefterforskning i Grønland i perioden Antal forundersøgelser Antal efterforsknings- og udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Indsamlet 2D seismik (i km.) Første fase i Disko Vest udbudsrunden har ført til en markant stigning i antallet af kulbrinteefterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Det samlede areal af tilladelsesområderne er derfor ligeledes steget markant fra blot km 2 i 2001 til km 2 i Råstofdirektoratet har modtaget ansøgninger om yderligere 3 licensblokke i anden fase af Disko Vest udbudsrunden. Disse tilladelser bliver udstedt i begyndelsen af Ydermere har Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger om 2 områder i Åben Dør området offshore sydvest Grønland. Disse tilladelser bliver ligeledes udstedt i begyndelsen af Den øgede efterforskningsaktivitet i Grønland ses tydeligt i mængden af indsamlet 2D seismik. Som led i arbejdsprogrammerne for de tildelte tilladelser i Disko Vest området er selskaberne forpligtiget til at indsamle store mængder seismiske data i de kommende år. I tillæg hertil er der de seneste to år ligeledes blevet indsamlet store mængder aeromagnetisk og gravimetriske data offshore Grønland. Antallet af forundersøgelsestilladelser har ligget stabilt på 9-11 tilladelser igennem perioden Den ny universitetspark i Nuuk Carsten Egevang / ARC-PIC.COM Carsten Egevang / ARC-PIC.COM

22

23 side 23 Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2007 Råstofdirektoratet maj Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland Tlf.: Fax: Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet Grafik: Boman Qujan Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk.

24 Forberedelser til genåbning af Maarmorilik-minen: Andrew Zemeck og Kasper Kotake fra Angus & Ross Plc på vej ned til indgangen. ANGUS & ROSS PLC

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets Årsberetning 2006 side 2 Koncessionskort 1. januar 2007 Eksempel

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Råstofdirektoratets Årsberetning 2009

Råstofdirektoratets Årsberetning 2009 Råstofdirektoratets Årsberetning 2009 Tilladelser med eneret Juni 2010 200 Km Tilladelser med eneret (Mineraler) Tilladelser med eneret (Hydrokarboner) Koncessionskort over Grønland opdateres den 1. og

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009 Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 Kulbrintestrategi 2009 (Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland) Nr. 6 af Råstofdirektoratets løbende

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold (2. samling) UGF alm. del - Bilag 102 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 2. juni 2008 J.nr.: 323-0001 Indberetning maj 2008 Politiske

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2001

Årsregnskabsmeddelelse 2001 NunaMinerals A/S, telefon +299 32 34 55, telefax +299 32 30 96 Vandsøvej 5, P. O. Box 790, DK-3900 Nuuk, Reg. nr. A/S 247.544 040302-2 dk Meddelelse nr. 03/2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Hovedtal og

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Kulbrintestrategi 2003 Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008 GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2008 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juni 2008 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2008 Udgivet juni

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2012

Mineralefterforskning i Grønland 2012 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2012 Beskrivelse af aktiviteter August 2012 Folder: Mineralefterforskning i Grønland 2012 beskrivelse af aktiviteter Version 1, august

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Foredrag ved Christian Marcussen, GEUS Mødei detkongelige Geografiske Selskab 1. december 2009 9.8.2007 Foto: Bjørn Eriksson

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven I medfør af 19 og 27 i landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2017

Mineralefterforskning i Grønland 2017 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2017 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2017 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2017 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juni 2017

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004

Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Årsberetning 2003 Efterforskningstilladelser pr 1. januar 2004 Ilulissat Sisimiut Kangerlussuaq Tasiilaq 0 20 40 60 80 100km 0 20 40 60 80 100km Maniitsoq Nuuk Olie EnCana Corporation/NunaOil A/S Mineraler

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

FN s havretskonventionens A76:

FN s havretskonventionens A76: FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter Energistyrelsens Offshoreaktiviteter NFLB Vinterkonference 2009 København Mohamed El Halimi mha@ens.dk Energy Resources and Technology Offshore Safety Unit www.ens.dk DEA Organisation Indvinding og energiteknologi

Læs mere

Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008

Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008 Den 9. oktober 2008 Notat om Finansudvalgets studierejse til Grønland En delegation fra Finansudvalget har i dagene 9.-16. august marts 2008 foretaget en studierejse til Grønland. Der henvises til det

Læs mere