Klenodier på spil. Genstande på Nationalmuseet
|
|
- Jan Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klenodier på spil Genstande på Nationalmuseet Bødlens økse Den måde, mennesker gennem tiden har levet og tænkt på, præger de genstande, de efterlader sig. Alle genstande er en del af en eller flere større sammenhænge. Ved at undersøge og udforske museumsgenstande kan vi få viden om fortidige livsformer, verdensbilleder og idéer. F.eks. kan et religiøst motiv på en ragekniv fra bronzealderen fortælle om, hvordan man for flere tusind år siden har opfattet universets store sammenhæng. Men genstande kan også give os viden om samfundsmæssige forhold som f.eks. jura og økonomi. En mønt kan illustrere magtforhold og handelsveje, og et strafferedskab kan belyse sin samtids opfattelse af moral og lovgivning. Plastikgenstande Sara Maria Cordtz En ørering, en computer, en tandbørste. Hele vores liv er vi omgivet af ting. Man kan opfatte tingene som spor, mennesket mere eller mindre bevidst efterlader omkring sig. F.eks. finder vi ved arkæologiske udgravninger potteskår, rester af våben og redskaber fra tidligere tiders mennesker, og selv efterlader vi også mange ting omkring os. På kulturhistoriske museer opbevares de genstande, vi regner for at være særligt vigtige klenodierne. Men hvad kan museumsgenstande egentlig fortælle? SPOR OMKRING OS 1
2 Det sete afhænger af øjnene, der ser. Ligesom tekster kan tolkes på mange forskellige måder, bliver en genstands fortælling også formet af, hvem der undersøger den, og hvilken måde det gøres på. Der er flere videnskabelige metoder i spil, og både samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab er vigtige forskningsområder på museerne. Hver metode og hvert forskningsområde kan bidrage med sine informationer om en given genstand, og samlet kan de hjælpe med at tegne et mere nuanceret billede af genstanden, dens tid og den sammenhæng, den er indgået i. Ved at undersøge genstande kan vi nemlig få en forestilling om, hvordan livet er blevet levet, samt hvordan verden og tilværelsen gennem tiden er blevet opfattet. Hvor gammelt er det, og hvor stammer det fra? Det er nogle af de allerførste spørgsmål, vi stiller til en genstand. Når det drejer sig om genstande fra nyere tid, vil vi ofte have skriftlige kilder, mundtlige beretninger eller fotos, som kan hjælpe os til at placere dem i tid og rum. Men er der tale om en genstand fra oldtiden, er det kun genstanden selv og den sammenhæng den er fundet i, som kan give os svar. I Danmark kendes kun meget få skriftlige kilder fra før år 1000, og derfor er bl.a. naturvidenskabelige undersøgelser en vigtig del af museumsforskernes arbejdsområde. HVOR OG HVORNÅR? Naturvidenskabelige undersøgelser kan give informationer om fortidige natur- og kulturforhold og samtidig bestemme en genstands alder eller oprindelsessted. På den måde kan man f.eks. finde ud af hvor et vikingeskib er blevet bygget, og hvor det siden er blevet repareret eller bygget om. Både fysik og biologi indgår ofte i metoderne, men de kan også rumme andre fagområder, som f.eks. kemi. Runesten 2
3 Kurveblomstpollen Uroksen fra Vig Lineapollen Hårdt såret af pile og spyd og forfulgt af ivrige jægere og hunde lykkedes det den vældige urokse at slippe fra sine forfølgere og søge tilflugt i skovsøen. Men udmattet af blodtab, og med en pil i lungen, sank oksen ned i søbundens mudder, væltede om i vandet og døde. Stenalderjægerne kunne kun stå på søbredden og ærgre sig over deres tab, flere timers jagt var spildt, og de måtte tomhændede vende tilbage til bopladsen. Sådan en urokse vejede et ton. Det gav ca. 500 kilo godt kød og et stort skind, der kunne bruges til tøj, samt knogler, der kunne bruges til redskaber. Alt det var nu tabt. Til gengæld blev uroksen bevaret for eftertiden på søens bund. Søen blev med tiden til en mose, og her blev uroksen fundet i 1905 nær landsbyen Vig i Nordvestsjælland. Ved hjælp af pollenanalyse blev uroksefundet dateret til det, man kalder birke-fyrrepollenzonen, ca f.kr. Det er tiden lige efter sidste istid, hvor Danmark efter isens tilbagetrækning blev dækket af birke- og fyrreskove. UROKSEN FRA VIG POLLEN- ANALYSE Pollen fra planter ser trods deres minimale størrelse meget forskellige ud. Derfor kan man ved at undersøge pollen i mikroskop bestemme, hvilke plantearter der er tale om. Ved at sammenligne forholdet mellem de forskellige typer pollen kan man fastslå sammensætningen af den fortidige plantevækst i det område, prøven stammer fra. Da meget pollen transporteres med vinden, har søer og moser gennem tiden opfanget store mængder af pollen, og ved at undersøge de forskellige tørvelag i moserne har man efterhånden fået et godt overblik over forskellige plantearters indvandring og udbredelse fra istiden til i dag. Dermed kan man datere en pollenprøve ved hjælp af de såkaldte pollenzoner, der hver udgør et tidsafsnit med en bestemt sammensætning af træer og planter. Pollenanalyse blev lanceret af en svensk forsker i 1916 og blev allerede året efter anvendt i Danmark. I vore dage findes der dateringsmetoder som er langt mere nøjagtige, bl.a. andet kulstof 14- datering. Når det drejer sig om datering, bruges pollenanalyse stadig sammen med andre typer af undersøgelser. Pollenanalyse er samtidig et godt redskab til at undersøge fortidens landskabsforhold og menneskets udnyttelse af naturlige ressourcer. 3
4 Hohøj ved Mariager er Skandinaviens største bronzealderhøj med sine 72 meter i diameter, og fra toppen er der en storslået udsigt over Mariager Fjord. Man ved endnu ikke, hvilke grave højen rummer. Men ved et stort tværvidenskabeligt forskningsarbejde blev der i 1997 lagt et 15 meter langt snit ind i højens sydside for at bestemme dens alder. Rester af lyng fra højens indre blev dateret ved hjælp af kulstof14-analyse. Resultatet viste ganske præcist, at højen var anlagt mellem f.kr., det vil sige midt i den ældre bronzealder. EN GRAVHØJ FRA BRONZEALDEREN KULSTOF 14- ANALYSE Organisk materiale, som f.eks. rester af planter, dyr og mennesker, indeholder meget små mængder af radioaktive kulstofatomer kaldet kulstof 14. Det samme gør den omgivende atmosfære. Når en organisme dør, holder den op med at udveksle stof med atmosfæren, og efterhånden aftager dens indhold af kulstof 14-atomer som følge af radioaktivt henfald. Efter 5730 år er mængden af kulstof 14-atomer halveret, efter endnu 5730 år er der kun en fjerdedel tilbage, osv. Ved måling af radioaktiviteten i en prøve er det derfor muligt at beregne organismens alder. Med kulstof 14-analyse er det muligt at datere genstande så langt som år tilbage i tiden med en usikkerhedsmargen på kun omkring år. Når det drejer sig om aldersdatering af træ, findes der dog en metode, som er langt mere nøjagtig nemlig datering ved hjælp af årringene i træet, også kaldet dendrokronologi. Hohøj ved Mariager 4
5 I en egekiste fandt arkæologerne de jordiske rester af en ung pige på år. Hun var iført uldtrøje, snoreskørt og havde en fin bælteplade af bronze. Ved hendes fødder lå de brændte knogler af et barn på 5-6 år og en lille spand, som havde indeholdt frugtvin. Pigen blev fundet i en bronzealderhøj ved Egtved nær Vejle i I dag ved vi ikke alene, hvilket år Egtvedpigen blev begravet, vi kender også årstiden. I undersøgelsen af det træ, kisten bestod af, kunne man ud fra årringene se, at træet var fældet i sommeren 1370 f.kr. At man endda kunne bestemme årstiden, hænger sammen med, at træets yderste vækstlag var bevaret. Desuden lå der en røllikeblomst i kisten, så hun blev altså begravet, mens rølliken blomstrede. EGTVEDPIGEN OG SKIBET FRA DUBLIN I ROSKILDE FJORD DENDRO- KRONOLOGI Tværsnit af stamme med årringe Dendrokronologi er den nøjagtigste dateringsmetode, vi kender. Den kan dog kun bruges på træarter, som danner årringe hvert år. Når træer vokser, danner de hvert år et nyt vækstlag, der i et tværsnit af træet ses som ringe uden om hinanden. Tæller man disse årringe, kan man se, hvor mange år træet har groet. Ved hjælp af årringenes tykkelse kan man også se, i hvilken tidsperiode træet har vokset. Et træs årringe har nemlig forskellig tykkelse alt efter de klimaforhold, der har været i det område, det har vokset i. Tørre somre giver et tyndt vækstlag, og det vil sige, at årringene kommer til at ligge tæt sammen. Dermed varierer forholdet mellem årringene i forskellige geografiske områder og i forskellige tidsperioder. Udsnit af grundkurve. Ved at sammenligne årringene med grundkurven kan man datere træet meget præcist. 5
6 Egetræer er særligt velegnede til dendrokronologisk datering. Siden 1970 erne har man i Danmark fået kortlagt, hvordan forholdet mellem egetræers årringe har set ud gennem tiden, og opbygget såkaldte grundkurver for forskellige områder. I dag har man en sammenhængende grundkurve, som dækker danske egetræers årringe i perioden fra år 109 f.kr. lige til i dag. Som eksemplet med Egtvedpigen viser, kan årringsdatering også bruges endnu længere tilbage i tiden. Dendrokronologi som metode kan ikke kun anvendes til datering af genstande. Metoden kan også hjælpe med at fastslå, hvor en trægenstand stammer fra. I Roskilde Fjord udgravedes i løbet af erne de såkaldte Skuldelev-skibe, som i dag kan ses på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. En prøve fra et af skibene viste sig ikke at passe med nogen af de skandinaviske grundkurver, og først da prøven blev sammenlignet med grundkurver fra regionerne omkring Det Irske Hav, viste der sig et sammenfald. Ved nærmere undersøgelser kom det frem, at skibet må være bygget i sommeren 1042 af træ, som har vokset i området omkring Dublin. Skibet er altså bygget af vikingernes efterkommere i Irland. I den danske historiker Saxos Danmarkskrønike fra omkring år 1200 fortælles det, hvordan den engelske konge Harald Godwinsons to sønner og en datter omkring 1068 via Dublin kommer til Danmark og slår sig ned. Måske er der her en sammenhæng mellem historien om kongebørnene og skibet i Roskilde Fjord? I dette tilfælde kan de dendrokronologiske undersøgelser og den historiske kilde måske sammen lede frem til en mulig forklaring på skibets oprindelse. Rekonstruktion af vikingeskib (Vikingeskibsmuseet, Roskilde) Egtvedpigen i sin egekiste 6
7 Christian Jürgensen Thomsen var i begyndelsen af 1800-tallet med til at opbygge Danmarks nye Nationalmuseum. Tegning af Magnus Petersen Når en genstand er blevet aldersdateret, og dens oprindelsessted er bestemt, er næste trin at forsøge at kategorisere genstanden og sætte den ind i en sammenhæng. Man kan f.eks. sammenligne den med andre genstande, undersøge den i relation til et bestemt geografisk område eller placere den i en historisk periode. HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? Det var den danske museumsmand og oldtidsforsker Christian Jürgensen Thomsen ( ), der formulerede opdelingen af oldtiden i perioderne stenalder, bronzealder og jernalder. Han benyttede genstande fra arkæologiske fund til inddelingen ved at se på det materiale, de var lavet af, og hvor de var fundet. På C.J. Thomsens tid var man begyndt at interessere sig for at undersøge fortiden videnskabeligt, og Thomsen var også med til at grundlægge Nationalmuseet. Her blev oldtiden gjort synlig og overskuelig ved hjælp af genstande, der var udstillet systematisk efter kronologiske og geografiske principper. I dag bruges Thomsens begreber sten-, bronze- og jernalder verden over men der tilføjes til stadighed nye underperioder, fordi man bliver ved med at gøre nye fund og få ny viden om oldtiden. Thomsen opfandt altså den inddeling, de fleste i dag tager for givet. Han lod genstandenes materiale danne grundlag for sin opdeling, men kunne man også have inddelt efter andre principper? Og kan det indebære problemer eller ulemper at opdele fortiden i fastlagte perioder? 7
8 Genstande er med til at opbygge det billede, vi har af fortiden. Men vores syn på en genstand er præget af vores egne erfaringer og den nutidige verden. Derfor kan vores opfattelse af historien også variere. Historien rummer masser af fakta, som ikke kan drages i tvivl. Alligevel er det meget forskelligt, hvordan eftertiden opfatter og fortolker fortiden og det skete. Der findes derfor ikke kun én, men mange historier, vil nogen hævde. Når vi danner os et billede af fortiden, er vi uundgåeligt påvirket af vores egen tid og egne forestillinger. Vi udstiller ofte genstande på museer for at formidle vores viden om fortidens samfund og levevis men dét, vi udstiller, kan også sige meget om vores nutidige verden, og den samme genstand kan gennem tiden tolkes på mange forskellige måder. HVAD BRUGER VI DET TIL? I 1911 fandt nogle drenge en nedgravet sølvskat i en have i Terslev syd for Ringsted. Skatten stammer fra vikingetiden og består af 6,5 kg sølv. Der er både smykker, skåle, pyntegenstande og mønter, hvoraf ca stammer fra islamiske områder i Centralasien de områder vi i dag kender som Usbekistan, Turkmenistan, Afghanistan, Iran, Irak og Kasakhstan. Da den yngste mønt fra fundet er præget i år 944 e.kr., må skatten være gravet ned i løbet af 900-tallets anden halvdel. Terslevskattens mønter kan fortælle os meget om både den islamiske kultur og de nordiske samfund i vikingetiden. TERSLEV- SKATTEN NÅR KULTURER MØDES Mønterne fra Abbaside-kalifatet rummer en masse information om kalifatet, dets politiske og økonomiske forhold. På alle mønter er præget den islamiske trosbekendelse, fremstillingsår og -sted, samt kaliffens navn og måske navnet på Vikingerne havde kontakt med en mange berømt kulturer general over eller store møntmester. dele af 8
9 Vikingerne var kendt i resten af Europa for at tage på plyndringsog erobringstogter, men også for at handle på fredelig vis. En af vikingernes vigtigste handels- og rejseruter var floden Volga, som bragte dem til området omkring Det Kaspiske Hav og de mange islamiske provinser i det store Abbaside-kalifat, som regeredes af kaliffen i Bagdad. Vikingerne rejste ud for at skaffe sølv fra kalifatet og de muslimske købmænd langs Volga, dels ved plyndringer, men også ved at handle med de varer, som de havde bragt med sig. Især slaver, rav og narhvalstand var populære handelsvarer, som vikingerne kunne bytte til sølvmønter. Sølvet var centralt for vikingerne, fordi det gav magt, rigdom og prestige. I Skandinavien er der fundet langt over islamiske sølvmønter, både enkeltvis og som dele af store skattefund. Mønterne fra Terslevskatten fortæller om mødet mellem to kulturer vikingerne fra nord og de islamiske indbyggere i kalifatet. I dagens Danmark er forholdet mellem den vestlige verden og islamisk kultur tit på dagsordenen som et vigtigt debatemne, der er karakteristisk for vores tid. I virkeligheden fandt mødet mellem dansk og islamisk kultur altså sted for mere end 1000 år siden. I 1639 fandt en ung pige et stort gyldent horn på en mark ved Gallehus i Sønderjylland. Knap 100 år efter, i 1734, fandt en husmand et lidt mindre horn på næsten samme sted. Allerede dengang var man klar over, at guldhornene var noget ganske særligt. GULDHORNENE HVOR DANSK KAN DET VÆRE? I 1802 blev hornene stjålet fra Det Kongelige Kunstkammer. Tyven var falskmøntneren Niels Heidenreich, som ikke blot stjal hornene, men også smeltede dem om. Samme år skrev digteren Adam Oehlenschläger sit berømte digt om guldhornene. I romantikkens ånd blev Kopier af guldhornene Banneret blev lavet til Dansk Kvindesamfund i 1912, som en hyldest til den ukendte pige, der påvirkede Danmarkshistorien. 9
10 svundne tiders helte og historier vækket til live igen. Den nordiske oldtid blev gravet frem fra historiens dyb, og guder og gravhøje dukkede op overalt i kunsten. Kunstnerne hyldede Danmarks glorværdige fortid i ord og billeder. Da krigene om Slesvig og Holsten rasede i midten af 1800-tallet, kom guldhornene til at tjene som symboler på den danske nationale identitet og landets stolte fortid. Op gennem tiden er de blevet brugt som symboler på danskhed af så forskellige grupper som Kvindesagens forkæmpere i begyndelsen af 1900-tallet samt af de danske nazister under Anden Verdenskrig. Genstande kan altså på flere måder bruges af eftertiden til at skabe national identitet og fortælle landets historie. I mange menneskers bevidsthed har oldtidsfund som guldhornene en vigtig betydning for det at være dansk, og de opfattes stadig som stærke symboler på Danmarks fortid og dansk identitet. Det er tankevækkende, at guldhornene rent faktisk blev fremstillet, længe før begrebet Danmark som en nation var en realitet. Nogle genstande er knyttet til begivenheder, som har en vigtig plads i Danmarkshistorien. De kan have relation til hændelser, som er kendt over hele landet, og som har haft indflydelse på mange menneskers liv. Disse genstande repræsenterer den store historie, som er overordnede linjer i samfundets udvikling. Andre genstande kan fortælle personlige historier om enkelte menneskers eller familiers liv. De beskriver den lille historie, som bl.a. er fortællinger om individers livsforløb gennem tiden. Historie er også menneskers hverdagsliv og ikke kun store, skelsættende, dramatiske begivenheder. MIMIS KJOLE SMÅ OG STORE HISTORIER Thorvaldsens hårlok Nogle genstande repræsenterer Danmarkshistoriensstore linjer, som billedet af arvehyldningen ved enevældens indførelse i 1660 malet af Wolfgang Heimbach i (Statens Museum for Kunst) 10
11 Mimis balkjole fra 1930 er den tids højeste mode. Kjolen forbinder verdenshistorien med Mimis personlige fortælling. Rød hat fra Hatten er ikke en modehistorisk perle og den har heller ikke tilhørt en kendt person. Hatten blev brugt ved en af rødstrømpernes demonstrationer og er siden blevet betragtet som et mere generelt symbol på kvindesagskampen. Både den store og den lille historie er en del af virkeligheden og det liv, som er blevet levet. Umiddelbart er de meget forskellige historier, men alligevel er de også tæt knyttet til hinanden. Den lille historie kan ofte nuancere de store linjer, og den store historie har indflydelse på mange små historiers forløb. Et eksempel på en genstand, som forbinder den store og den lille historie, er en balkjole, som i 1930 blev købt i Paris af en ung dansk pige ved navn Mimi Bierregaard. Den lysegrønne florlette silkekjole var skabt af Jean Patou en af tidens førende modeskabere. Han havde, året inden han kreerede Mimis kjole, ladet 1920 ernes knækorte kjole forsvinde til fordel for den hellange kjole. En modehistorisk begivenhed som dragtforskere ligefrem har sat i forbindelse med det store børskrak i Wall Street i Mimis kjole er derfor interessant i sig selv, men den skulle vise sig også at være interessant på en anden måde end som modehistorisk genstand. Til kjolens historie hører nemlig også det, Mimi oplevede, da hun bar den. Mimi brugte sin kjole flere gange bl.a. i slutningen af 30 -erne til en stor fest i Prag. Til denne fest mødte hun den unge jødiske mand Otto Grünberger. De to fastholdt kontakten i årene efter mødet. Som jøde blev Otto imidlertid sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Mimi sendte mange overlevelsespakker til vennen og modtog til gengæld kvitteringspostkort fra ham i lejren. En dag hørte Ottos breve op, og man behøver næppe at være i tvivl om hans skæbne. Mimis lille personlige historie om ungdom og venskab væves med ét ind i den store historie om anden verdenskrig og nazismens racepolitik. 11
12 Ved indgangen til Nationalmuseets udstilling Danmarkshistorier står en hashbod fra Christiania. Udstillingen af boden rejser en række spørgsmål, som har forbindelse til vores opfattelse af samfundet. Nogle opfatter det som grænseoverskridende, at Nationalmuseet vælger at udstille en genstand, der har forbindelse til hashhandel, som er en kriminel aktivitet, og dermed bryder det etablerede samfunds regler. Andre ser hashboden som et stykke kulturhistorie, der fortæller om Christianias opståen og udvikling, og som også i dagens Danmark kan sætte gang i en debat om forskellige værdier og livsformer. HASHBODEN FRA CHRISTIANIA HVAD SKAL DEN EGENTLIG PÅ MUSEUM? Grundlæggelsen af Christiania i 1971 fortæller meget om normer og ideologier i 60 erne og 70 erne, og hashhandelen er en del af historien om forsøget på at skabe rum til alternative livsformer uden for det etablerede samfund. I lyset af dette kan hashboden opfattes som et symbol på et alternativt mindretals livsformer. Selvom Christianias livsformer er knyttet til en lille del af Danmarks befolkning, så har stedets opståen og udvikling spillet en vigtig rolle for den brede befolknings samfundsopfattelse. Alligevel vil nogle mene, at dét at udstille en hashbod er en politisk handling, som ikke hører hjemme på et museum. Skal museer være apolitiske, eller må de gerne blande sig i debatten på lige fod med andre samfundsinstitutioner? Signalerer udstillingen af boden en accept af den ulovlige hashhandel, eller er det en neutral fremstilling af en del af livet på Christiania? I maj 2003 tilbød nogle beboere fra Christiania Nationalmuseet en hashbod fra Pusher Street. Nationalmuseet takkede ja! Hvad er der plads til på et museum? Skal der fokus på de store hovedlinjer i den brede befolknings historie, eller skal museet også prioritere at vise en del af en mere alternativ kulturarv? Er det altid flertallets historie, der skal fremstilles, eller er det også vigtigt, at mindretal bliver repræsenteret? 12
13 På et kulturhistorisk museum kan man bl.a. få mere viden om fortiden, men også blive klogere på sin egen tid. På museer fortæller de udstillede genstande om forskellige tolkninger af historien og fortiden. Men der kan være mange måder at undersøge, opfatte og bruge genstande på. Du er selv med til at tolke historien og skabe historier, når du er på museum! KLENODIER PÅ SPIL Genstande kan betragtes ud fra forskellige vinkler, og de kan undersøges på mange forskellige måder. Jo flere faglige vinkler, vi kombinerer i undersøgelsen af genstande, jo mere viden får vi om dem. Derfor er det tværvidenskabelige arbejde på museer vigtigt, og både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske undersøgelser må i spil. Men der vil altid være forskellige holdninger til, hvad vores viden om genstandene kan bruges til, og hvad der er vigtigt at udstille på museerne. Gennem tiden ændres holdningen til, hvad vi ønsker at bevare og hvorfor. Roehakker Maskinpistol Kludedukke Radio Klenodierne er de genstande, som har en særlig værdi eller betydning for os. Ordet klenodie betyder kostbarhed eller skat, men hvad gør egentlig en ting til et klenodie? Skal den være lavet af et kostbart materiale, være særligt dygtigt forarbejdet, gammel og sjælden, eller skal den have tilhørt en berømt historisk person? Skal genstanden kunne fortælle en helt særlig historie, eller skal den være et rigtigt godt eksempel på noget helt almindeligt og typisk for sin tid? Der kan være mange grunde til at kalde en genstand for et klenodie. Hvilke af de genstande, du har læst om ovenfor, vil du f.eks. betegne som klenodier, og hvorfor? Genstande kan være med til at konstruere det billede, vi har af fortiden. Men ligesom vi kan have mange forskellige opfattelser af en genstand, kan vores opfattelse af historien også variere. Det kan være en god idé at tænke over vores eget syn på museumsgenstande. Hvis vi er opmærksomme på, hvorfor vi opfatter en given ting på en bestemt måde i dag, kan vi ikke alene blive klogere på fortiden, men også på vores egen tid. 13 Tekst: Sara Maria Cordtz Redaktion: Ida Lund-Andersen, Mette Boritz og Merete Staack Grafik: Nan Tøgern Copyright: Nationalmuseet 2006
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereArabiske mønter fra Sigerslevøster
14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereOm Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen
Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereKulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof
Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereGrundkurve Projekt 2005
Børup Sandevej 58-7000 Fredericia - Tlf. 75 51 49 15 marinearkgruppe@mail.dk www.marinearkgruppe.dk Rapport for Grundkurve Projekt 2005 Udført af i samarbejde med WM Trædateringslaboratoriet Undersøgelsesområder:
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.
Læs mereNATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING
AR TI KE L Ma ÅN j 2 ED 01 E 5 NS NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING M håndtering og udvælgelse af fund fra Femern Bælt udgravningerne Af: Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fundansvarlig på Femern
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereMÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578
MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereSolens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n
Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereFlinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereSkarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereHistorie 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereJægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole
KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 10 1993 NNU rapport nr. 10! 1993 1 ANHOLT
Læs mereBackcasting for Dummies
JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereOm udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger
Om udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger Af Signe Stidsing Hansen De seneste år har der i den danske museumsverden været fokus på arbejdet med genstandssamlingerne, og der har været
Læs mereRørvigs landskabelige og historiske udvikling
Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs merePROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mere7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet
7.-9. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 7.-9. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 18 199 NNU rapport nr. 18!
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereBILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM
BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereHærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.
Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.
Læs mereJELLING. dramaioldtiden.natmus.dk
JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt.
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 24 1991 NNU
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mere7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471
7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereInformation til lærere: Ladbyskibsgraven
Information til lærere: Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Vikingemuseet Ladbys fornemste oldsag og faglige centrum. I det flg. er der lidt komprimeret information om Ladbyskibet. Nøgleord: Udgravningen,
Læs mereMAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.
At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA
Læs mereStenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere