Klenodier på spil. Genstande på Nationalmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klenodier på spil. Genstande på Nationalmuseet"

Transkript

1 Klenodier på spil Genstande på Nationalmuseet Bødlens økse Den måde, mennesker gennem tiden har levet og tænkt på, præger de genstande, de efterlader sig. Alle genstande er en del af en eller flere større sammenhænge. Ved at undersøge og udforske museumsgenstande kan vi få viden om fortidige livsformer, verdensbilleder og idéer. F.eks. kan et religiøst motiv på en ragekniv fra bronzealderen fortælle om, hvordan man for flere tusind år siden har opfattet universets store sammenhæng. Men genstande kan også give os viden om samfundsmæssige forhold som f.eks. jura og økonomi. En mønt kan illustrere magtforhold og handelsveje, og et strafferedskab kan belyse sin samtids opfattelse af moral og lovgivning. Plastikgenstande Sara Maria Cordtz En ørering, en computer, en tandbørste. Hele vores liv er vi omgivet af ting. Man kan opfatte tingene som spor, mennesket mere eller mindre bevidst efterlader omkring sig. F.eks. finder vi ved arkæologiske udgravninger potteskår, rester af våben og redskaber fra tidligere tiders mennesker, og selv efterlader vi også mange ting omkring os. På kulturhistoriske museer opbevares de genstande, vi regner for at være særligt vigtige klenodierne. Men hvad kan museumsgenstande egentlig fortælle? SPOR OMKRING OS 1

2 Det sete afhænger af øjnene, der ser. Ligesom tekster kan tolkes på mange forskellige måder, bliver en genstands fortælling også formet af, hvem der undersøger den, og hvilken måde det gøres på. Der er flere videnskabelige metoder i spil, og både samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab er vigtige forskningsområder på museerne. Hver metode og hvert forskningsområde kan bidrage med sine informationer om en given genstand, og samlet kan de hjælpe med at tegne et mere nuanceret billede af genstanden, dens tid og den sammenhæng, den er indgået i. Ved at undersøge genstande kan vi nemlig få en forestilling om, hvordan livet er blevet levet, samt hvordan verden og tilværelsen gennem tiden er blevet opfattet. Hvor gammelt er det, og hvor stammer det fra? Det er nogle af de allerførste spørgsmål, vi stiller til en genstand. Når det drejer sig om genstande fra nyere tid, vil vi ofte have skriftlige kilder, mundtlige beretninger eller fotos, som kan hjælpe os til at placere dem i tid og rum. Men er der tale om en genstand fra oldtiden, er det kun genstanden selv og den sammenhæng den er fundet i, som kan give os svar. I Danmark kendes kun meget få skriftlige kilder fra før år 1000, og derfor er bl.a. naturvidenskabelige undersøgelser en vigtig del af museumsforskernes arbejdsområde. HVOR OG HVORNÅR? Naturvidenskabelige undersøgelser kan give informationer om fortidige natur- og kulturforhold og samtidig bestemme en genstands alder eller oprindelsessted. På den måde kan man f.eks. finde ud af hvor et vikingeskib er blevet bygget, og hvor det siden er blevet repareret eller bygget om. Både fysik og biologi indgår ofte i metoderne, men de kan også rumme andre fagområder, som f.eks. kemi. Runesten 2

3 Kurveblomstpollen Uroksen fra Vig Lineapollen Hårdt såret af pile og spyd og forfulgt af ivrige jægere og hunde lykkedes det den vældige urokse at slippe fra sine forfølgere og søge tilflugt i skovsøen. Men udmattet af blodtab, og med en pil i lungen, sank oksen ned i søbundens mudder, væltede om i vandet og døde. Stenalderjægerne kunne kun stå på søbredden og ærgre sig over deres tab, flere timers jagt var spildt, og de måtte tomhændede vende tilbage til bopladsen. Sådan en urokse vejede et ton. Det gav ca. 500 kilo godt kød og et stort skind, der kunne bruges til tøj, samt knogler, der kunne bruges til redskaber. Alt det var nu tabt. Til gengæld blev uroksen bevaret for eftertiden på søens bund. Søen blev med tiden til en mose, og her blev uroksen fundet i 1905 nær landsbyen Vig i Nordvestsjælland. Ved hjælp af pollenanalyse blev uroksefundet dateret til det, man kalder birke-fyrrepollenzonen, ca f.kr. Det er tiden lige efter sidste istid, hvor Danmark efter isens tilbagetrækning blev dækket af birke- og fyrreskove. UROKSEN FRA VIG POLLEN- ANALYSE Pollen fra planter ser trods deres minimale størrelse meget forskellige ud. Derfor kan man ved at undersøge pollen i mikroskop bestemme, hvilke plantearter der er tale om. Ved at sammenligne forholdet mellem de forskellige typer pollen kan man fastslå sammensætningen af den fortidige plantevækst i det område, prøven stammer fra. Da meget pollen transporteres med vinden, har søer og moser gennem tiden opfanget store mængder af pollen, og ved at undersøge de forskellige tørvelag i moserne har man efterhånden fået et godt overblik over forskellige plantearters indvandring og udbredelse fra istiden til i dag. Dermed kan man datere en pollenprøve ved hjælp af de såkaldte pollenzoner, der hver udgør et tidsafsnit med en bestemt sammensætning af træer og planter. Pollenanalyse blev lanceret af en svensk forsker i 1916 og blev allerede året efter anvendt i Danmark. I vore dage findes der dateringsmetoder som er langt mere nøjagtige, bl.a. andet kulstof 14- datering. Når det drejer sig om datering, bruges pollenanalyse stadig sammen med andre typer af undersøgelser. Pollenanalyse er samtidig et godt redskab til at undersøge fortidens landskabsforhold og menneskets udnyttelse af naturlige ressourcer. 3

4 Hohøj ved Mariager er Skandinaviens største bronzealderhøj med sine 72 meter i diameter, og fra toppen er der en storslået udsigt over Mariager Fjord. Man ved endnu ikke, hvilke grave højen rummer. Men ved et stort tværvidenskabeligt forskningsarbejde blev der i 1997 lagt et 15 meter langt snit ind i højens sydside for at bestemme dens alder. Rester af lyng fra højens indre blev dateret ved hjælp af kulstof14-analyse. Resultatet viste ganske præcist, at højen var anlagt mellem f.kr., det vil sige midt i den ældre bronzealder. EN GRAVHØJ FRA BRONZEALDEREN KULSTOF 14- ANALYSE Organisk materiale, som f.eks. rester af planter, dyr og mennesker, indeholder meget små mængder af radioaktive kulstofatomer kaldet kulstof 14. Det samme gør den omgivende atmosfære. Når en organisme dør, holder den op med at udveksle stof med atmosfæren, og efterhånden aftager dens indhold af kulstof 14-atomer som følge af radioaktivt henfald. Efter 5730 år er mængden af kulstof 14-atomer halveret, efter endnu 5730 år er der kun en fjerdedel tilbage, osv. Ved måling af radioaktiviteten i en prøve er det derfor muligt at beregne organismens alder. Med kulstof 14-analyse er det muligt at datere genstande så langt som år tilbage i tiden med en usikkerhedsmargen på kun omkring år. Når det drejer sig om aldersdatering af træ, findes der dog en metode, som er langt mere nøjagtig nemlig datering ved hjælp af årringene i træet, også kaldet dendrokronologi. Hohøj ved Mariager 4

5 I en egekiste fandt arkæologerne de jordiske rester af en ung pige på år. Hun var iført uldtrøje, snoreskørt og havde en fin bælteplade af bronze. Ved hendes fødder lå de brændte knogler af et barn på 5-6 år og en lille spand, som havde indeholdt frugtvin. Pigen blev fundet i en bronzealderhøj ved Egtved nær Vejle i I dag ved vi ikke alene, hvilket år Egtvedpigen blev begravet, vi kender også årstiden. I undersøgelsen af det træ, kisten bestod af, kunne man ud fra årringene se, at træet var fældet i sommeren 1370 f.kr. At man endda kunne bestemme årstiden, hænger sammen med, at træets yderste vækstlag var bevaret. Desuden lå der en røllikeblomst i kisten, så hun blev altså begravet, mens rølliken blomstrede. EGTVEDPIGEN OG SKIBET FRA DUBLIN I ROSKILDE FJORD DENDRO- KRONOLOGI Tværsnit af stamme med årringe Dendrokronologi er den nøjagtigste dateringsmetode, vi kender. Den kan dog kun bruges på træarter, som danner årringe hvert år. Når træer vokser, danner de hvert år et nyt vækstlag, der i et tværsnit af træet ses som ringe uden om hinanden. Tæller man disse årringe, kan man se, hvor mange år træet har groet. Ved hjælp af årringenes tykkelse kan man også se, i hvilken tidsperiode træet har vokset. Et træs årringe har nemlig forskellig tykkelse alt efter de klimaforhold, der har været i det område, det har vokset i. Tørre somre giver et tyndt vækstlag, og det vil sige, at årringene kommer til at ligge tæt sammen. Dermed varierer forholdet mellem årringene i forskellige geografiske områder og i forskellige tidsperioder. Udsnit af grundkurve. Ved at sammenligne årringene med grundkurven kan man datere træet meget præcist. 5

6 Egetræer er særligt velegnede til dendrokronologisk datering. Siden 1970 erne har man i Danmark fået kortlagt, hvordan forholdet mellem egetræers årringe har set ud gennem tiden, og opbygget såkaldte grundkurver for forskellige områder. I dag har man en sammenhængende grundkurve, som dækker danske egetræers årringe i perioden fra år 109 f.kr. lige til i dag. Som eksemplet med Egtvedpigen viser, kan årringsdatering også bruges endnu længere tilbage i tiden. Dendrokronologi som metode kan ikke kun anvendes til datering af genstande. Metoden kan også hjælpe med at fastslå, hvor en trægenstand stammer fra. I Roskilde Fjord udgravedes i løbet af erne de såkaldte Skuldelev-skibe, som i dag kan ses på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. En prøve fra et af skibene viste sig ikke at passe med nogen af de skandinaviske grundkurver, og først da prøven blev sammenlignet med grundkurver fra regionerne omkring Det Irske Hav, viste der sig et sammenfald. Ved nærmere undersøgelser kom det frem, at skibet må være bygget i sommeren 1042 af træ, som har vokset i området omkring Dublin. Skibet er altså bygget af vikingernes efterkommere i Irland. I den danske historiker Saxos Danmarkskrønike fra omkring år 1200 fortælles det, hvordan den engelske konge Harald Godwinsons to sønner og en datter omkring 1068 via Dublin kommer til Danmark og slår sig ned. Måske er der her en sammenhæng mellem historien om kongebørnene og skibet i Roskilde Fjord? I dette tilfælde kan de dendrokronologiske undersøgelser og den historiske kilde måske sammen lede frem til en mulig forklaring på skibets oprindelse. Rekonstruktion af vikingeskib (Vikingeskibsmuseet, Roskilde) Egtvedpigen i sin egekiste 6

7 Christian Jürgensen Thomsen var i begyndelsen af 1800-tallet med til at opbygge Danmarks nye Nationalmuseum. Tegning af Magnus Petersen Når en genstand er blevet aldersdateret, og dens oprindelsessted er bestemt, er næste trin at forsøge at kategorisere genstanden og sætte den ind i en sammenhæng. Man kan f.eks. sammenligne den med andre genstande, undersøge den i relation til et bestemt geografisk område eller placere den i en historisk periode. HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? Det var den danske museumsmand og oldtidsforsker Christian Jürgensen Thomsen ( ), der formulerede opdelingen af oldtiden i perioderne stenalder, bronzealder og jernalder. Han benyttede genstande fra arkæologiske fund til inddelingen ved at se på det materiale, de var lavet af, og hvor de var fundet. På C.J. Thomsens tid var man begyndt at interessere sig for at undersøge fortiden videnskabeligt, og Thomsen var også med til at grundlægge Nationalmuseet. Her blev oldtiden gjort synlig og overskuelig ved hjælp af genstande, der var udstillet systematisk efter kronologiske og geografiske principper. I dag bruges Thomsens begreber sten-, bronze- og jernalder verden over men der tilføjes til stadighed nye underperioder, fordi man bliver ved med at gøre nye fund og få ny viden om oldtiden. Thomsen opfandt altså den inddeling, de fleste i dag tager for givet. Han lod genstandenes materiale danne grundlag for sin opdeling, men kunne man også have inddelt efter andre principper? Og kan det indebære problemer eller ulemper at opdele fortiden i fastlagte perioder? 7

8 Genstande er med til at opbygge det billede, vi har af fortiden. Men vores syn på en genstand er præget af vores egne erfaringer og den nutidige verden. Derfor kan vores opfattelse af historien også variere. Historien rummer masser af fakta, som ikke kan drages i tvivl. Alligevel er det meget forskelligt, hvordan eftertiden opfatter og fortolker fortiden og det skete. Der findes derfor ikke kun én, men mange historier, vil nogen hævde. Når vi danner os et billede af fortiden, er vi uundgåeligt påvirket af vores egen tid og egne forestillinger. Vi udstiller ofte genstande på museer for at formidle vores viden om fortidens samfund og levevis men dét, vi udstiller, kan også sige meget om vores nutidige verden, og den samme genstand kan gennem tiden tolkes på mange forskellige måder. HVAD BRUGER VI DET TIL? I 1911 fandt nogle drenge en nedgravet sølvskat i en have i Terslev syd for Ringsted. Skatten stammer fra vikingetiden og består af 6,5 kg sølv. Der er både smykker, skåle, pyntegenstande og mønter, hvoraf ca stammer fra islamiske områder i Centralasien de områder vi i dag kender som Usbekistan, Turkmenistan, Afghanistan, Iran, Irak og Kasakhstan. Da den yngste mønt fra fundet er præget i år 944 e.kr., må skatten være gravet ned i løbet af 900-tallets anden halvdel. Terslevskattens mønter kan fortælle os meget om både den islamiske kultur og de nordiske samfund i vikingetiden. TERSLEV- SKATTEN NÅR KULTURER MØDES Mønterne fra Abbaside-kalifatet rummer en masse information om kalifatet, dets politiske og økonomiske forhold. På alle mønter er præget den islamiske trosbekendelse, fremstillingsår og -sted, samt kaliffens navn og måske navnet på Vikingerne havde kontakt med en mange berømt kulturer general over eller store møntmester. dele af 8

9 Vikingerne var kendt i resten af Europa for at tage på plyndringsog erobringstogter, men også for at handle på fredelig vis. En af vikingernes vigtigste handels- og rejseruter var floden Volga, som bragte dem til området omkring Det Kaspiske Hav og de mange islamiske provinser i det store Abbaside-kalifat, som regeredes af kaliffen i Bagdad. Vikingerne rejste ud for at skaffe sølv fra kalifatet og de muslimske købmænd langs Volga, dels ved plyndringer, men også ved at handle med de varer, som de havde bragt med sig. Især slaver, rav og narhvalstand var populære handelsvarer, som vikingerne kunne bytte til sølvmønter. Sølvet var centralt for vikingerne, fordi det gav magt, rigdom og prestige. I Skandinavien er der fundet langt over islamiske sølvmønter, både enkeltvis og som dele af store skattefund. Mønterne fra Terslevskatten fortæller om mødet mellem to kulturer vikingerne fra nord og de islamiske indbyggere i kalifatet. I dagens Danmark er forholdet mellem den vestlige verden og islamisk kultur tit på dagsordenen som et vigtigt debatemne, der er karakteristisk for vores tid. I virkeligheden fandt mødet mellem dansk og islamisk kultur altså sted for mere end 1000 år siden. I 1639 fandt en ung pige et stort gyldent horn på en mark ved Gallehus i Sønderjylland. Knap 100 år efter, i 1734, fandt en husmand et lidt mindre horn på næsten samme sted. Allerede dengang var man klar over, at guldhornene var noget ganske særligt. GULDHORNENE HVOR DANSK KAN DET VÆRE? I 1802 blev hornene stjålet fra Det Kongelige Kunstkammer. Tyven var falskmøntneren Niels Heidenreich, som ikke blot stjal hornene, men også smeltede dem om. Samme år skrev digteren Adam Oehlenschläger sit berømte digt om guldhornene. I romantikkens ånd blev Kopier af guldhornene Banneret blev lavet til Dansk Kvindesamfund i 1912, som en hyldest til den ukendte pige, der påvirkede Danmarkshistorien. 9

10 svundne tiders helte og historier vækket til live igen. Den nordiske oldtid blev gravet frem fra historiens dyb, og guder og gravhøje dukkede op overalt i kunsten. Kunstnerne hyldede Danmarks glorværdige fortid i ord og billeder. Da krigene om Slesvig og Holsten rasede i midten af 1800-tallet, kom guldhornene til at tjene som symboler på den danske nationale identitet og landets stolte fortid. Op gennem tiden er de blevet brugt som symboler på danskhed af så forskellige grupper som Kvindesagens forkæmpere i begyndelsen af 1900-tallet samt af de danske nazister under Anden Verdenskrig. Genstande kan altså på flere måder bruges af eftertiden til at skabe national identitet og fortælle landets historie. I mange menneskers bevidsthed har oldtidsfund som guldhornene en vigtig betydning for det at være dansk, og de opfattes stadig som stærke symboler på Danmarks fortid og dansk identitet. Det er tankevækkende, at guldhornene rent faktisk blev fremstillet, længe før begrebet Danmark som en nation var en realitet. Nogle genstande er knyttet til begivenheder, som har en vigtig plads i Danmarkshistorien. De kan have relation til hændelser, som er kendt over hele landet, og som har haft indflydelse på mange menneskers liv. Disse genstande repræsenterer den store historie, som er overordnede linjer i samfundets udvikling. Andre genstande kan fortælle personlige historier om enkelte menneskers eller familiers liv. De beskriver den lille historie, som bl.a. er fortællinger om individers livsforløb gennem tiden. Historie er også menneskers hverdagsliv og ikke kun store, skelsættende, dramatiske begivenheder. MIMIS KJOLE SMÅ OG STORE HISTORIER Thorvaldsens hårlok Nogle genstande repræsenterer Danmarkshistoriensstore linjer, som billedet af arvehyldningen ved enevældens indførelse i 1660 malet af Wolfgang Heimbach i (Statens Museum for Kunst) 10

11 Mimis balkjole fra 1930 er den tids højeste mode. Kjolen forbinder verdenshistorien med Mimis personlige fortælling. Rød hat fra Hatten er ikke en modehistorisk perle og den har heller ikke tilhørt en kendt person. Hatten blev brugt ved en af rødstrømpernes demonstrationer og er siden blevet betragtet som et mere generelt symbol på kvindesagskampen. Både den store og den lille historie er en del af virkeligheden og det liv, som er blevet levet. Umiddelbart er de meget forskellige historier, men alligevel er de også tæt knyttet til hinanden. Den lille historie kan ofte nuancere de store linjer, og den store historie har indflydelse på mange små historiers forløb. Et eksempel på en genstand, som forbinder den store og den lille historie, er en balkjole, som i 1930 blev købt i Paris af en ung dansk pige ved navn Mimi Bierregaard. Den lysegrønne florlette silkekjole var skabt af Jean Patou en af tidens førende modeskabere. Han havde, året inden han kreerede Mimis kjole, ladet 1920 ernes knækorte kjole forsvinde til fordel for den hellange kjole. En modehistorisk begivenhed som dragtforskere ligefrem har sat i forbindelse med det store børskrak i Wall Street i Mimis kjole er derfor interessant i sig selv, men den skulle vise sig også at være interessant på en anden måde end som modehistorisk genstand. Til kjolens historie hører nemlig også det, Mimi oplevede, da hun bar den. Mimi brugte sin kjole flere gange bl.a. i slutningen af 30 -erne til en stor fest i Prag. Til denne fest mødte hun den unge jødiske mand Otto Grünberger. De to fastholdt kontakten i årene efter mødet. Som jøde blev Otto imidlertid sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Mimi sendte mange overlevelsespakker til vennen og modtog til gengæld kvitteringspostkort fra ham i lejren. En dag hørte Ottos breve op, og man behøver næppe at være i tvivl om hans skæbne. Mimis lille personlige historie om ungdom og venskab væves med ét ind i den store historie om anden verdenskrig og nazismens racepolitik. 11

12 Ved indgangen til Nationalmuseets udstilling Danmarkshistorier står en hashbod fra Christiania. Udstillingen af boden rejser en række spørgsmål, som har forbindelse til vores opfattelse af samfundet. Nogle opfatter det som grænseoverskridende, at Nationalmuseet vælger at udstille en genstand, der har forbindelse til hashhandel, som er en kriminel aktivitet, og dermed bryder det etablerede samfunds regler. Andre ser hashboden som et stykke kulturhistorie, der fortæller om Christianias opståen og udvikling, og som også i dagens Danmark kan sætte gang i en debat om forskellige værdier og livsformer. HASHBODEN FRA CHRISTIANIA HVAD SKAL DEN EGENTLIG PÅ MUSEUM? Grundlæggelsen af Christiania i 1971 fortæller meget om normer og ideologier i 60 erne og 70 erne, og hashhandelen er en del af historien om forsøget på at skabe rum til alternative livsformer uden for det etablerede samfund. I lyset af dette kan hashboden opfattes som et symbol på et alternativt mindretals livsformer. Selvom Christianias livsformer er knyttet til en lille del af Danmarks befolkning, så har stedets opståen og udvikling spillet en vigtig rolle for den brede befolknings samfundsopfattelse. Alligevel vil nogle mene, at dét at udstille en hashbod er en politisk handling, som ikke hører hjemme på et museum. Skal museer være apolitiske, eller må de gerne blande sig i debatten på lige fod med andre samfundsinstitutioner? Signalerer udstillingen af boden en accept af den ulovlige hashhandel, eller er det en neutral fremstilling af en del af livet på Christiania? I maj 2003 tilbød nogle beboere fra Christiania Nationalmuseet en hashbod fra Pusher Street. Nationalmuseet takkede ja! Hvad er der plads til på et museum? Skal der fokus på de store hovedlinjer i den brede befolknings historie, eller skal museet også prioritere at vise en del af en mere alternativ kulturarv? Er det altid flertallets historie, der skal fremstilles, eller er det også vigtigt, at mindretal bliver repræsenteret? 12

13 På et kulturhistorisk museum kan man bl.a. få mere viden om fortiden, men også blive klogere på sin egen tid. På museer fortæller de udstillede genstande om forskellige tolkninger af historien og fortiden. Men der kan være mange måder at undersøge, opfatte og bruge genstande på. Du er selv med til at tolke historien og skabe historier, når du er på museum! KLENODIER PÅ SPIL Genstande kan betragtes ud fra forskellige vinkler, og de kan undersøges på mange forskellige måder. Jo flere faglige vinkler, vi kombinerer i undersøgelsen af genstande, jo mere viden får vi om dem. Derfor er det tværvidenskabelige arbejde på museer vigtigt, og både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske undersøgelser må i spil. Men der vil altid være forskellige holdninger til, hvad vores viden om genstandene kan bruges til, og hvad der er vigtigt at udstille på museerne. Gennem tiden ændres holdningen til, hvad vi ønsker at bevare og hvorfor. Roehakker Maskinpistol Kludedukke Radio Klenodierne er de genstande, som har en særlig værdi eller betydning for os. Ordet klenodie betyder kostbarhed eller skat, men hvad gør egentlig en ting til et klenodie? Skal den være lavet af et kostbart materiale, være særligt dygtigt forarbejdet, gammel og sjælden, eller skal den have tilhørt en berømt historisk person? Skal genstanden kunne fortælle en helt særlig historie, eller skal den være et rigtigt godt eksempel på noget helt almindeligt og typisk for sin tid? Der kan være mange grunde til at kalde en genstand for et klenodie. Hvilke af de genstande, du har læst om ovenfor, vil du f.eks. betegne som klenodier, og hvorfor? Genstande kan være med til at konstruere det billede, vi har af fortiden. Men ligesom vi kan have mange forskellige opfattelser af en genstand, kan vores opfattelse af historien også variere. Det kan være en god idé at tænke over vores eget syn på museumsgenstande. Hvis vi er opmærksomme på, hvorfor vi opfatter en given ting på en bestemt måde i dag, kan vi ikke alene blive klogere på fortiden, men også på vores egen tid. 13 Tekst: Sara Maria Cordtz Redaktion: Ida Lund-Andersen, Mette Boritz og Merete Staack Grafik: Nan Tøgern Copyright: Nationalmuseet 2006

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Oldtiden med nye øjne

Oldtiden med nye øjne LIVET VED FJORDEN Oldtiden med nye øjne Oldtiden er vores fælles udspring. Vi er rundet af årtusindernes skiftende livsbetingelser, og vi forstår os selv på baggrund af de historier, vi fortæller om vores

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt PULP.

At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt PULP. Idéen udmunder i flg. slogans The Green way to Heaven og Save the forest IDEEN At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek v begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav danskerne det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Historien bag Hulbjerg

Historien bag Hulbjerg Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Guide: Undgå fejlkøb og spar penge

Guide: Undgå fejlkøb og spar penge Guide: Undgå fejlkøb og spar penge En ny undersøgelse viser, at vi oftest fortryder de køb, vi gør på nettet Af Lisa Rybjerg Pedersen, oktober 2012 03 De fleste fejlkøb foregår på nettet 05 Case: Mine

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen 1 Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere