tat Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Transkript

1 BALLE RUP Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ØKONOMI & PERSONALE Kommunerne i Region Hovedstaden Dato: 6. juni 2012 Møde I KKR Hovedstaden den / ei dir.: jkg balk.dk Kontakt: 1eppe Krag Dagsordenens punkt 3 2 p Sagsnr.: Dok. nr.: tat Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Baggrund I de sidste tre år har Ballerup Kommune gennemført en sammenligning af kommunerne i Region Hovedstaden på området for voksne med særlige behov. Undersøgelsen har haft stor opbakning og er fundet meget brugbar, hvorfor undersøgelsen atter er gentaget i Resultaterne af undersøgelsen kan læses i nærværende rapport. Baggrunden for sammenligningen af udgifterne, er den markante udgiftsvækst på voksenhandicapområdet og behovet for at "tøjle" denne vækst. Til dette indgår et helt enkelt behov for viden om, hvorvidt man som kommune ligger højt eller lavt sammenlignet med andre kommuner med hensyn til antallet af modtagere og niveauet på enhedsudgifterne. Det er navnlig antallet af modtagere og den gennemsnitlige udgift pr. modtager, som har betydning for kommunernes udgiftsniveau på området, idet andre forhold som valgt serviceniveau, visitationspraksis, modtagernes sammensætning osv, også spiller ind, men er indeholdt i de to nævnte forhold. Undersøgelsens målsætning er derfor at fremstille en kommunesammenligning på antallet af modtagere og den gennemsnitlige udgift pr. modtager, således at den enkelte kommune får dokumenteret i hvor høj grad udgiftsniveauet skyldes mange modtagere, dyre modtagere eller en kombination af de to. I forhold til undersøgelsen, der blev gennemført i 2011, er der foretaget mindre ændringer i opgørelsen af borgere på enkelte paragrafer, samtidig med at udgifter til kørsel samt en opgørelse af antallet af borgere der modtager der refusion som særligt dyre enkeltsager er medtaget.

2 Indsamling af data Kommunerne i Region Hovedstaden fik i begyndelsen af april tilsendt undersøgelsen og har frem til midten af maj indberettet deres resultater. Resultaterne er efterfølgende blevet behandlet og danner baggrund for det talmateriale, der præsenteres i denne rapport. Da der er store forskelle i kommunernes måde at opgøre udgifterne og antallet af personer i forhold til de enkelte paragrafer, har enkelte kommuner suppleret deres besvarelse med kommentarer, der vedrører deres opgørelse. Disse kommentarer er vist i bilag 3. De indsamlede resultater er inden dannelsen af denne rapport sendt til de enkelte kommuner, der har haft mulighed for at sammenholde deres egne resultater med de øvrige kommuner og efterfølgende komme med rettelser, hvis der var behov for dette. Opgørelsen Udgangspunktet for sammenligningen er regnskabsresultatet for 2011 og antallet af helårsmodtagere. I sammenligningen indgår støtte efter Servicelovens 85, 94b, 95, 96 og 97. Herudover indgår dag- og døgntilbud efter servicelovens , Endelig er undersøgelsen suppleret med udgifter til kørsel efter 105 til hhv. 103 og 104, samt antallet af personer vedr, refusion til særligt dyre enkeltsager. Opgørelsen baserer sig på de borgere, som den enkelte kommune har haft betalingsforpligtigelsen for i 2011, hvilket vil sige de af kommunens egne borgere, hvor der er afholdt en udgift efter de udvalgte paragraffer i Serviceloven, uanset om der er tale om et kommunalt (eget regi eller anden kommune), regionalt eller privat drevet tilbud. Der tages udgangspunkt i nettodriftsudgifterne med en særskilt angivelse af refusionsindtægten. Der er ingen restriktion på alder, hvilket betyder, at modtagere på mere end 64 år vil indgå under flere af funktionerne i undersøgelsen, selvom målgruppen som udgangspunkt er de årige. Udgangspunktet for opgørelsen er antal helårsmodtagere, hvilket vil sige, at hvis én person, f.eks. har modtaget støtte i syv måneder inden for et tilbud, tæller vedkommende som 0,6 helårsmodtager (7/12) i den pågældende rubrik. For enkelte paragraffer er dog brugt antal borgere og ikke helårspersoner. En person kan godt modtage foranstaltninger efter flere forskellige paragraffer og dermed samlet tælle med som mere end én helårsmodtager. Resultater Kommunerne sammenlignes på enhedsudgiften (både ekskl. og inkl, refusion), nettodriftsudgiften og modtagerandelen blandt de årige. Alle regionens kommuner har deltaget i undersøgelsen, og det er første gang, at alle kommuner har valgt at deltage. Dette sikrer kommunerne et solidt sammenligningsgrundlag. Side 2

3 Hovedparten af kommunerne har indberettet på alle paragraffer. Enkelte kommuner har ikke haft udgifter til 94 og 95 selvansat hjælper. Herudover har flere kommuner samlet deres udgifter til de to 85 foranstaltninger ét sted, hvorfor udgiften kun er medtaget dette sted. Hillerød Kommune har ikke kunnet opgøre udgiften og antallet af modtagere på 97 og , hvorfor kommunen ikke er medtaget i den samlede analyse, men kommunen indgår i sammenligningerne på de paragraffer, de har indberettet. Nedenfor er de overordnede resultater af undersøgelsen præsenteret for hver enkelt kommune. Tabel 1: Samlede udgifter, ekskl. kørsel Enhedsudgift ekskl. Enhedsudgift inkl. Nettodrifts-udgift refusion refusion pr årig Modtagerandel Albertslund ,8 Allerød ,4 Ballerup ,9 Bornholm ,2 Brøndby ,5 Dragør ,3 Egedal ,7 Frederiksberg ,2 Frederikssund ,2 Fredensborg ,9 Furesø ,5 Gentofte ,3 Gladsaxe ,9 Glostrup ,9 Gribskov ,5 Halsnæs ,7 Helsingør ,3 Herlev ,8 Hillerød* Hvidovre ,1 Høje Taastrup ,6 Hørsholm ,2 Ishøj ,6 København ,0 Lyngby-Taarbæk ,3 Rødovre ,4 Rudersdal ,8 Tårnby ,8 Vallensbæk ,4 Gennemsnit ,9 Note: Gennemsnittet er beregnet uden hensyntagen til de enkelte kommuners størrelse. Der er således ikke vægtet for forskelle i indbyggertal. *Hillerød har ikke indberettet oplysninger på alle paragraffer, hvorfor kommunen ikke er medtaget i den samlede sammenligning. Side 3

4 Forskellene i den samlede enhedsudgift (ekskl. refusion), når kørslen ikke medregnes, varierer fra ca kr. i Glostrup Kommune, der har den laveste enhedsudgift til Herlev Kommune, der med en årlig enhedsudgift på ca kr. har den højeste enhedsudgift. Den gennemsnitlige enhedsudgift er ca kr. Når opgørelsen inkluderer kommunernes modtagne refusion er Glostrup Kommune fortsat den kommune, der har den laveste udgift med en enhedspris på ca kr. og Herlev Kommune har den højeste enhedsudgift, idet kommunens årlige enhedsudgift er ca kr. Den gennemsnitlige enhedsudgift inkl. refusioner er ca kr. Vallensbæk Kommune har den laveste årlige nettodriftsudgift (inkl, refusion) pr årige på kr., mens Albertslund Kommune med en udgift på kr. har den højeste udgift. Gennemsnittet for de 28 kommuner, der har indberettet alle oplysninger, er kr. Tårnby Kommune er den kommune, hvor modtagerandelen er lavest (andel pr. tusinde årige). Her er modtagerandelen er 13,8, mens Bornholms Kommune har den højeste andel på 35,2. Den gennemsnitlige modtagerandel er 22,9. I bilag 1 kan ses en rangordning af de enkelte kommuner med hensyn til udgifter og modtagerandel. I bilag 2 er udgifterne fordelt på de enkelte paragrafer vist for de enkelte kommuner, samt andelen af refusionsmodtagere, mens bilag 3 indeholder de kommentarer de enkelte kommuner har suppleret deres indberetning med. Side 4

5 Bilag 1: Rangordnede kommunelister, samlet enhedsudgift ekskl. kørsel (inkl, og ekskl. refusion), modtagerandel og nettodriftsudgift pr årig Enhedsudgift, ekskl. refusion Enhedsudgift, inkl. refusion Modtagerandel (modtagere pr årig) Nettodriftsudgift pr årig** 11 København København Gladsaxe 19,9 11 Gladsaxe Brøndby Brøndby Rudersdal 20,8 12 Rudersdal Frederiksberg Frederiksberg Allerød 21,4 13 Gribskov Ballerup Ballerup Gribskov 21,5 14 Frederikssund Gladsaxe Fredensborg Lyngby-Taarbæk 22,3 15 Allerød Gribskov Gribskov Gentofte 22,3 16 Hvidovre Allerød Gladsaxe Ballerup 23,9 17 Halsnæs Rudersdal Allerød Fredensborg 24,9 18 Høje Taastrup Fredensborg Albertslund Ishøj 26,6 19 Helsingør Vallensbæk Rudersdal Halsnæs 26,7 20 Ballerup Albertslund Vallensbæk Glostrup 27,9 21 Furesø Hørsholm Hørsholm Brøndby 28,5 22 Rødovre Dragør Dragør Høje Taastrup 28,6 23 Ishøj Egedal Egedal Albertslund 28,8 24 Fredensborg Rødovre Hvidovre Furesø 29,5 25 Herlev Hvidovre Rødovre Helsingør 30,3 26 Bornholm Tårnby Tårnby Frederikssund 31,2 27 Brøndby Herlev Herlev Bornholm 35,2 28 Albertslund Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 22,9 Gennemsnit Note: Gennemsnittet (markeret med stiplet linje) er beregnet uden hensyntagen til de enkelte kommuners størrelse. Der er således ikke vægtet for forskelle i indbyggertal. Kommunelisten indeholder kun de kommuner, der har indberettet på alle paragraffer. Side 5

6 Bilag 2: Detaljerede tabeller opdelt på kommuner Suppl. støtte efter 85 SEL til borgere i almenbolig Længereva- Botilbud opført efter rende botil- Midlertidige personer Heraf kørsel, Selvansat almenbolig- Støtte efter bud 108 botilbud Aktivitets- Kørsel, Kørsel, med særlige 105 til hjælper ( loven (botil- 85 SEL til SEL inkl. 107 SEL inkl. Ledsageord- Beskyttet og samværs- 105, til bor- 105, til bor- sociale pro- borgere i 85,8107 og 94b og 95 budslignen- borgere i supplerende supplerende ning 97 beskæftigel- tilbud 104 gere i 103- gere i 104 blemer I alt, inkl. 103, 104- I alt, ekskl. 108 sam- Enhedsudgift SEL) BPA 96 SEL de tilbud) eget hjem støtte støtte SEL se 103 SEL SEL tilbud tilbud SEL kørsel tilbud kørsel mentalt Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egeda I Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Rudersdal Tårnby Vallensbæk Side 6

7 Suppl. støtte efter 85 SEL til borgere i al- menbolig Længereva- Botilbud opført efter rende botil- Midlertidige personer Heraf kørsel, Selvansat almenbolig- Støtte efter bud 108 botilbud Aktivitets- Kørsel, Kørsel, med særlige 105 til hjælper ( loven (botil- 85 SEL til SEL inkl. 107 SEL inkl. Ledsageord- Beskyttet og samværs- 105, til bor- 105, til bor- sociale pro- borgere i 85, 107 og Enhedsudgift inkl. 94b og 95 budslignen- borgere i supplerende supplerende ning 97 beskæftigel- tilbud 104 gere i 103- gere i 104 blemer I alt, inkl. 103, 104- I alt, ekskl. 108 samrefusion SEL) BPA 96 SEL de tilbud) eget hjem støtte støtte SEL se 103 SEL SEL tilbud tilbud SEL kørsel tilbud kørsel mentalt Albertslund Allerød Balierup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Gentofte Gla dsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Rudersdal Tårnby Vallensbæk Side 7

8 suppl. støtte efter 85 SEL til borgere i almenbolig Længereva- Botilbud opført efter rende botil- Midlertidige personer Heraf kørsel, Selvansat almenbolig- Støtte efter bud 108 botilbud Modtagerandel Aktivitets- Kørsel, Kørsel, med særlige 105 til hjælper ( loven (botil- 85 SEL til SEL inkl. 107 SEL inki. Ledsage- Beskyttet og samværs- 105, til bor- 105, til bor- (modtagere pr sociale pro- borgere i 85, 107 og 94b og 95 budslignen- borgere i supplerende supplerende ordning 97 beskæftigel- tilbud 104 gere i 103- gere i 104 blemer I alt, inki. 103, 104- I alt, ekskl. 108 sam årig) SEL) BPA 96 SEL de tilbud) eget hjem støtte støtte SEL se 103 SEL SEL tilbud tilbud SEL kørsel tilbud kørsel mentalt Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Rudersdal Tårnby Vallensbæk 0,6 0,5 7,6 4,2 4,7 1,6 4,2 4,6 2,8 0,6 31,5 2,8 28,8 16,5 0,2 0,2 0,6 5,7 4,1 2,2 2,0 2,6 3,7 1,1 1,3 0,1 23,8 2,4 21,4 12,6 0,3 0,4 0,7 2,3 3,4 3,8 4,4 2,8 5,0 0,2 3,1 0,7 27,2 3,3 23,9 10,3 0,4 0,4 14,4 5,8 2,3 4,4 1,2 8,2 2,2 0,2 37,4 2,2 35,2 22,5 1,4 0,4 0,8 6,7 4,1 3,4 3,7 3,2 4,5 0,2 3,3 0,4 32,0 3,5 28,5 15,0 0,1 0,4 0,7 3,2 2,6 3,0 1,4 4,7 0,1 1,5 0,2 18,0 1,7 16,3 6,4 0,1 0,9 2,7 1,9 1,6 2,9 2,0 3,4 0,6 1,1 0,3 17,4 1,7 15,7 6,2 0,8 0,3 3,1 3,4 3,6 1,3 1,3 3,2 1,2 18,2 10,1 1,1 0,1 0,2 13,2 3,6 3,2 1,8 5,0 2,6 1,5 0,6 0,4 33,3 2,1 31,2 20,3 1,1 0,4 1,0 3,5 3,8 2,5 5,1 3,4 3,9 3,9 0,4 0,3 29,3 4,3 24,9 10,7 0,7 0,7 2,3 3,9 2,6 6,5 2,0 10,5 0,3 29,5 9,5 0,2 0,5 2,0 5,2 2,7 1,3 3,3 1,7 5,3 0,4 1,2 0,1 23,8 1,6 22,3 11,2 0,2 0,4 1,7 5,1 3,0 1,6 1,3 2,5 3,7 0,6 0,9 0,3 21,4 1,5 19,9 11,4 0,0 0,3 0,5 9,7 3,9 1,5 2,9 1,7 6,9 0,2 1,1 0,4 29,3 1,4 27,9 15,6 0,1 0,2 2,1 5,5 2,7 1,5 4,0 2,5 2,5 1,3 1,8 0,4 24,6 3,1 21,5 11,8 0,6 0,6 1,9 10,1 2,3 1,5 3,4 3,5 2,7 0,6 0,5 0,2 27,8 1,1 26,7 15,7 0,1 0,3 8,5 3,5 3,6 3,1 4,1 6,7 0,7 0,9 0,5 31,8 1,6 30,3 15,5 0,1 0,6 1,6 4,2 2,5 3,3 2,1 3,7 0,3 2,0 0,7 21,1 2,3 18,8 8,4 0,4 1,6 17,5 2,8 2,2 2,8 4,0 5,0 1,0 1,4 24,1 0,9 0,3 0,1 1,5 3,7 2,1 1,0 2,7 4,3 0,1 1,8 1,4 20,0 1,9 18,1 7,4 0,7 0,2 0,6 9,0 3,0 3,1 2,2 8,9 0,4 2,0 0,8 31,1 2,5 28,6 12,6 0,3 0,1 0,6 5,7 2,6 1,5 1,4 1,9 2,1 0,8 0,6 0,1 17, ,2 10,4 1,4 0,5 1,0 8,3 3,2 3,2 2,0 2,0 4,9 0,2 2,1 0,4 28,9 2,3 26,6 15,7 0,0 0,2 2,2 4,7 2,8 0,9 1,1 5,4 0,1 0,8 1,8 19,9 0,9 19,0 9,7 0,8 0,3 0,6 6,8 2,5 1,8 3,3 2,6 3,3 0,9 2,8 0,3 26,0 3,7 22,3 11,7 0,2 0,2 4,6 3,0 3,4 2,8 4,8 0,3 19,4 7,6 0,2 0,3 0,2 6,7 3,4 2,8 2,0 2,1 2,8 1,0 0,9 0,1 22,7 1,9 20,8 13,2 0,5 OA 0,5 3,5 2,2 1,9 1,3 3,4 0,4 2,6 0,2 16,8 3,0 13,8 6,3 0,3 0,1 1,0 3,3 1,9 2,1 1,4 1,9 2,4 0,1 0,6 0,1 15,1 0,7 14,4 8,3 Side 8

9 Suppl. støtte efter 85 SEL til borgere i almenbolig Længereva- Botilbud opført efter rende botil- Midlertidige personer Heraf kørsel, Selvansat almenbolig- Støtte efter bud 108 botilbud Aktivitets- Kørsel, Kørsel, med særlige 105 til hjælper ( loven (botil- 85 SEL til SEL inkl. 107 SEL inkl. Ledsage- Beskyttet og samværs- 105, til bor- 105, til bor- sociale pro- borgere i 85,5107 og Nettodriftsudgift pr. 94b og 95 BPA 96 budslignen- borgere i supplerende supplerende ordning 97 beskæftigel- tilbud 104 gere i 103- gere i 104 blemer I alt, inkl. 103, 104- I alt, ekskl. 108 sam årig SEL) SEL de tilbud) eget hjem støtte støtte SEL se 103 SEL SEL tilbud tilbud SEL kørsel tilbud kørsel mentalt Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Frederiksberg Frederikssund Fredensborg Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Rudersdal Tårnby Vallensbæk s Side 9

10 25 pct. refusion, modtagere pr årige Antal personer på ( 94b og 95 SEL) funktion Antal personer på ( 85/1081funktion Antal personer på ( Antal personer på ( 1071 funktion 108) funktion Antal personer på ( ,002,003,00 0S ,002,003,00 funktion I alt Albertslund 0,18 0,88 2,23 3,28 Allerød 0,07 0,07 0,15 2,61 2,91 Ballerup 0,07 0,21 1,21 1,93 3,43 Bornholm 0,08 0,25 0,38 0,89 1,60 Brøndby 0,23 0,24 1,07 1,55 Dragør 0,40 0,66 1,86 2,92 Egedal 1,08 0,54 1,61 3,23 Frederiksberg 0,27 0,03 0,21 1,08 1,59 Frederikssund 0,04 0,20 0,71 1,42 2,36 Fredensborg 0,22 0,09 0,17 0,52 1,35 2,35 Furesø 0,23 0,09 0,14 2,07 2,54 Gentofte Gladsaxe 0,03 0,23 0,15 0,25 1,61 2,27 Glostrup 0,15 0,23 0,08 0,45 1,13 2,04 Gribskov 0,09 0,61 0,09 0,30 0,87 1,95 Halsnæs 0,28 0,83 0,50 0,28 1,17 3,06 Helsingør 0,11 0,11 0,48 1,41 2,12 Herlev 0,13 0,06 1,20 1,39 Hillerød 0,43 0,74 0,46 1,28 2,90 Hvidovre 0,10 0,19 0,29 1,88 2,46 Høje Taastrup 0,10 0,51 1,09 1,71 Hørsholm 0,31 0,15 1,00 1,47 Ishøj 0,30 0,38 0,99 1,90 3,57 København 0,28 0,19 0,98 1,46 Lyngby-Taarbæk 0,19 0,73 0,29 0,29 1,97 3,47 Rødovre 0,18 0,22 0,31 2,43 3,15 Rudersdal 0,57 0,13 0,54 1,61 2,85 Tårnby 0,04 0,20 0,20 1,70 2,15 Vallensbæk 0,23 0,59 0,94 1,76 Side 10

11 50 pct. refusion, modtagere pr årige Antal personer på ( 94b og 95 SEL) funktion Antal personer på (8 85/108) funktion Antal personer på (8 96) funktion Antal personer på ( 107) funktion ,002,003,0 05 Antal personer på ( 108) funktion ,002,003,0 05 I alt Albertslund 0,12 0,23 0,35 Allerød 0,07 0,07 0,07 0,45 0,67 Ballerup 0,04 0,11 0,07 0,18 0,39 Bornholm 0,04 0,21 0,30 0,55 Brøndby 0,20 0,05 0,10 0,34 Dragør 0,13 0,53 0,13 0,80 Egeda I 0,46 0,25 0,46 1,16 Frederiksberg 0,22 0,09 0,16 0,21 0,69 Frederikssund 0,16 0,16 0,31 Fredensborg 0,04 0,22 0,17 0,26 0,70 Furesø 0,05 0,19 0,19 0,42 Gentofte Gladsaxe 0,03 0,03 0,23 0,05 0,10 0,43 Glostrup 0,23 0,15 0,38 Gribskov 0,30 0,04 0,09 0,43 Halsnæs 0,22 0,28 0,11 0,22 0,83 Helsingør 0,06 0,14 0,28 0,48 Herlev 0,06 0,13 0,25 0,06 0,25 0,76 Hillerød 0,18 0,11 0,04 0,11 0,43 Hvidovre 0,03 0,03 0,16 0,13 0,10 0,45 Høje Taastrup 0,03 0,20 0,38 0,61 Hørsholm 0,15 0,39 0,54 Ishøj 0,08 0,08 0,23 0,38 København 0,08 0,03 0,17 0,28 Lyngby-Taarbæk 0,13 0,22 0,16 0,10 0,25 0,86 Rødovre 0,04 0,18 0,22 Rudersdal 0,27 0,03 0,13 0,17 0,60 Tårnby 0,04 0,28 0,24 0,57 Vallensbæk 0,12 0,12 0,23 0,47 Side 11

12 Bilag 3: Kommentarer til skemaerne Egedal: Kan ikke opgøre kørselsudgifterne særskilt på følgende område, hvorfor disse måske vil indgå i nettotallet. Det drejer sig om funktion , , , , , og Kørselsudgifterne til funktion samt er bogført på særskilt konto og kan derfor opgøres. Fredensborg: Vedr. botilbud personer med særlige sociale problemer SEL: 109 og 110 er antal personer af hjemløse der ikke er registrantbogført talt i hele måneder og ikke i dage ved omregning til helårspersoner Det har ikke været muligt at få borgere i almenboliger ( 85) udskilt, derfor er alle borgere hvor der står 108 på regningen medtaget i skema Frederiksberg: Vedr. støtte efter 85 støtte i eget hjem: Aktivitet og udgifter er inklusiv 84 og 102. Desuden inklusiv kommunens egen støttekontaktpersonordning, som er bogført på en anden funktion. Vedr. Aktivitets- og samværstilbud 104 SEL: Væresteder er medregnet, skønsvis opgjort til helårspersoner. Kørsel kan ej opgøres særskilt, bl.a. fordi udgifter til kørsel ofte er en implicit del af taksten for et 103 el. 104 tilbud. Vedr. botilbud personer med særlige sociale problemer SEL: Aktivitet og udgifter er inklusiv kommunens hjemløseplan. Det har ikke været muligt at opgøre særligt dyre enkeltsager på grupperinger - der er derfor tale om en opgørelse på F3 niveau. Hvis en person har skiftet tilbudstype i løbet af året, fra en F3 til en anden F3, kan personen optræde ved begge F3 i ovenstående tabel - såfremt der modtages SDE refusion ved begge F3. Furesø: Har ikke kunnet opgøre kørselsudgifterne. Gentofte: Er endnu ikke færdig med vores endelig statsrefusion, så kommunen kan desværre ikke levere antal borgere. Glostrup: Hvis en borger har 2 foranstaltninger inden for den samme paragraf tælles borgeren en gang ifm. opgørelse af antal helårsmodtagere. Hvis der afholdes udgifter for en borger efter 107/108 og der samtidige afholdes udgifter efter 85/102 tælles borgeren med en gang ifm. opgørelse af antal helårsmodtagere. Hvis der afholdes udgifter for en borger både for tidligere år og regnskabsår tælles borgeren 1 gange ifm. opgørelse af antal helårsmodtagere, samt udgiften for tidligere år er ikke medtaget. Gribskov: Opgørelsen vedrørende 85 til borgere i botilbud efter almenboligloven indeholder kun de borgere i kommunes egne tilbud, og altså ikke borgere i almene boligtilbud udenfor kommunen. Sidstnævnte indgår i tal for 85 i eget hjem. Bemærkning til 104: Der er ikke opgivet antal helårspersoner for kommunens egne 2 tilbud. Ses bort for udgifter til disse 2 tilbud, er enhedsudgiften kr. (brutto) / kr (netto). Side 12

13 Generel bemærkning til refusioner: Refusioner for 2011 er ikke endeligt opgjort. Afvigelsen mellem foreløbige refusionstal og endelig opgørelse vil dog være minimal, hvorfor marginalt ændrede tal for Gribskov kommune for 2011 ikke indmeldes. Det bemærkes, at vi IKKE har kigget nærmere på evt, forskelle mellem 2010 og 2011-tal, men kan sige, der kan forekomme væsentlige afvigelser, da Gribskov kommune har haft markant fokus på forbedret datakvalitet, således at der fra 2010 til 2011 er sket forbedringer i kvaliteten (rigtigheden) af data. Helsingør: Har ikke registreret nogen sager på 85 under botilbudslignende, da disse er registreret under 107 og 108. Hillerød: Vi kan ikke fremsende tal på antal personer så der må vi lade være med at indgå i undersøgelsen på de paragraffer i lighed for tidligere år. Høje-Taastrup: Det er ikke muligt at opdele regnskab 2011 på botilbudslignende støtte henholdsvis støtte i eget hjem. Særligt dyre enkeltsager er oplyst for hele den relevante funktion. Tal findes ikke på grupperingsniveau. Nettodriftsudgift er defineret som dranst 1+2. Refusion, mio. kr. er defineret som dranst 2. Ishøj: Vedr. støtte efter 85 SEL til borgere i eget hjem medregnes alle borgere der er indskrevet og modtager 1 time eller derover om måned. Udgifterne til 85 er desuden opgjort anderledes end i Tallene skal tages med forbehold, idet der ikke er medregnet overheadsomkostninger, og der er en tæt snitflade mellem 85 og lignende tilbud. København: Vedr. særligt syre enkeltsager kan modtagerne ikke umiddelbart skilles af SDE på gruppering. Det samlede tal på 143 på dækker derfor både 94 og 95 og 96. Tårnby: Vedr. 85: I Tårnby har vi ikke opdelt funktion i Service- og Almenboliglov. I Tårnby har vi 4 personer med døgndækning, 1 med omfattende støtte og 6 personer modtager støtte i eget hjem hvor vi har eksterne leverandører og 2 af de 13 har særtakst til 108 tilbud. Derudover har vi borgere som modtager støtte i eget hjem, men som ikke er opgjort i regnskabet på cpr.nr. niveau. Borgerne visiteres til socialpsykiatrien og støttekorpset for udviklingshæmmede. Derfor er tallene ikke sammenlignelige med andre kommuners. Vallensbæk: Vedr, støtte efter 85 SEL til borgere i eget hjem medregnes alle borgere der er indskrevet og modtager 1 time eller derover om måned. Udgifterne til 85 er desuden opgjort anderledes end i Side 13

14 BILAG 1 Region Hovedstaden Møde I KKR Hovedstaden den 1 2, Dagsordenens punkt Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Dato: 13. august 2012 Høringsnotat Regionsrådet besluttede den 6. marts 2012 at sende den regionale udviklingsstrategi i høring frem til den 14. juni 2012 hos i alt ca. 750 parter, heraf 29 kommuner. Regionen har modtaget i alt 66 høringssvar: 24 høringssvar fra kommuner og 42 fra øvrige parter, som udgør en bred vifte af aktører, både statslige aktører, regionale aktører, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og en enkelt privatperson. Høringssvarene fra både kommuner og andre parter er positive overfor den regionale udviklingsplan. Flere høringsparter roser udviklingsplanen for det gode samarbejde omkring tilblivelsen. Mange glæder sig til at være en del af udmøntningsprocessen. De fleste af høringssvarene vidner om en stor interesse. De er grundige og forholder sig konstruktivt og detaljeret til den regionale udviklingsplan. Høringssvarene indeholder en lang række kommentarer og forslag til justering af den regionale udviklingsplan. Mange forslag er ikke blot justering af det eksisterende indhold, men en udvidelse af indholdet. Det skal overvejes i hvor høj grad udviklingsplanen skal justeres til at rumme nye dimensioner, eller om det nuværende forslag primært skal justeres i forhold til det eksisterende indhold. Den plan, som blev sendt i høring, var bevidst udarbejdet som en kort, fokuseret plan, der udgør rammen for det videre arbejde. Nedenfor gennemgås de problemstillinger, som høringssvarene indeholder. Høringssvarene er blevet samlet i grupper, der forholder sig til samme afsnit eller samme problemstilling. 1. Indledning og vision 9 af de indkomne høringssvar forholder sig til den regionale udviklingsplans vision. Generelt er der opbakning til visionen, men tre høringsparter påpeger, at de er uenige i den internationale vinkel, og en enkelt ønsker et fortsat stærkt samarbejde på tværs af Øresund.

15 Den internationale vinkel To kommuner (Halsnæs og Gribskov) og tre interesseorganisationer (Nordsjællands Landboforening, Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening) giver udtryk for, at der ønskes et øget fokus på "hovedstadsregionen uden for hovedstaden". Især regionens nordvestlige hjørne har svært ved at se, at RUP'en når helt ud til dem og adresserer de udfordringer, de oplever, særlig præcist. Der ønskes også en præcisering af de potentialer, landområderne rummer i forhold til rekreative værdier og turisme. Det foreslås, at der laves en ny udviklingsplan specifikt for udkanten af regionen. Der påpeges et behov for bedre sammenhængskraft i regionen, især i forhold til erhverv, uddannelse og trafik. Yderområdernes udvikling i regionen vil blive taget med i udmøntningsprocessen, og argumenterne herfor vil blive tænkt ind i fremtidige initiativer, men administrationen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at udarbejde en delregional udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er jo netop regional og ikke lokal, og derfor indeholder udviklingsplanen emner og udfordringer, der gælder for alle dele af regionen. Det vurderes stadig, at alle regionens delområder vil blive styrket ved en strategisk styrkelse af den internationale konkurrenceevne. I høringssvarene er der derudover en bekymring for, hvad det er, der kan øge regionens konkurrenceevne internationalt. Der ønskes, at vægten lægges på at tydeliggøre det regionale aktiv omkring de rekreative værdier i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer ikke, at den overordnede målsætning skal ændres, så de rekreative værdier tydeliggøres, men synspunktet vil blive taget med videre i arbejdet omkring udmøntningen af RUP'en. 2. Temaer Flere af høringsparterne har forholdt sig til den tematiske opdeling i den regionale udviklingsplan. Høringsparterne påpeger, at en række konkrete udfordringer og emner går på tværs af udviklingsplanens faglige temaer. Konkret nævnes grøn vækst, talent og kompetencer som eksempel på disse tværgående emner. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP'en. Helhedstænkningen fremhæves og der indsættes et mål om at styrke det tværgående arbejde mellem fagområderne. Side 2

16 3. Erhverv 32 høringssvar har forholdt sig til temaet om erhverv, og der er en generel tilslutning i høringssvarene til indsatsområdet. Det gælder også til planens målsætning om, at Region Hovedstaden arbejder for at skabe større sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen (høringssvarene fra Eksportrådet, Væksthus Hovedstadsregionen, Frederiksberg, København, Ishøj Kommuner samt Horesta og Håndværksrådet.) Forslag om tilføjelser og ændringer i afsnittet "Erhverv" centrerer sig om følgende: Små og mellemstore virksomheder Flere høringsparter ønsker, at der i højere grad fokuseres på, hvordan man kan forbedre rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder. Det er et synspunkt, som fremføres af kommunerne Halsnæs, Gribskov, Fredensborg og Hvidovre af erhvervsorganisationerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet samt af LO. I nogle af svarene kobles dette med en konstatering af, at der er mange små og mellemstore virksomheder i regionens yderområder. Spørgsmålet om rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder bør rettelig håndteres gennem den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien er vedtaget af Vækstforum (2010), gengivet i forkortet form i den regionale udviklingsplan og er som sådan ikke åben for redigering. Imidlertid kan man nævne små og mellemstore virksomheder under indsatsområde "Styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen". Her kan man fremhæve, at et styrket samarbejde blandt erhvervsfremmeaktørerne blandt andet handler om at skabe gode muligheder for de små og mellemstore virksomheder. Det vil være op til Vækstforum Hovedstaden at igangsætte konkrete initiativer på området. Det samme gælder i forhold til målsætningen om gode rådgivningstilbud til iværksættere og virksomheder. Her kan de små og mellemstore virksomheder også nævnes. I planens afsnit om internationalisering er der allerede meget tydeligt fokus på de små og mellemstore virksomheders vilkår og muligheder. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP'en. De små og mellemstore virksomheder nævnes under indsatsområdet "Styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen" i relation til målsætningerne om styrket samarbejde mellem erhvervsfremmeaktører og om gode rådgivningstilbud til iværksættere og forskellige typer af virksomheder. Erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet adresserer en række forhold, der vedrører kommunernes håndtering af erhvervsrettede myndighedsopgaver. De påpeger, at forskelligheder i kommuners sagsbehandling og praksis i forhold til f.eks. byggesagsbehandling udgør en praktisk belastning for deres medlemmer. Dansk Byggeri foreslår, at regionen indtager en rolle i forhold til etablering af flere tværkommunale samarbejder, der sikrer ensartethed i servicen over for virksomheder. På lignende vis foreslås et fælleskommunalt udbudskontor. Side 3

17 Umiddelbart er det udfordringer, som falder uden for rammerne af den gældende erhvervsudviklingsstrategi, og hvor en løsning som udgangspunkt må være kommunernes ansvar. Administrationen foreslår derfor ikke, at forslagene fra de to organisationer medfører tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Det kan imidlertid overvejes, om regionen med udgangspunkt i målsætningen "fælles mål i erhvervsfremmeindsatsen" (indsatsområde 2) i den praktiske udmøntning af den regionale udviklingsplan kan påtage sig en initierende rolle i forhold til at foreslå tværkommunalt samarbejde på de erhvervsrettede myndighedsopgaver til gavn for virksomhederne. Samarbejde med Besheftigelsesregionen LO efterlyser tættere samarbejde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og Vækstforum. Det kan oplyses, at Region Hovedstaden har et omfattende analysesamarbejde med Beskæftigelsesregionen, og at der er gensidig repræsentation af medlemmer mellem Vækstforum Hovedstaden og det Regionale Beskæftigelsesråd. Administrationen vurderer ikke, at bemærkningen skal give anledning til tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Den offentlige sektor som aktør i erhvervsudviklingen Konsulentvirksomheden Niras har indsendt et høringssvar, hvor man fremfører et synspunkt om, at erhvervsudviklingsindsatsen og erhvervsservicesystemet bør have et serviceeftersyn. Det foreslås, at erhvervsfremmeindsatsen primært rettes mod større offentlige-private-satsninger, f.eks. inden for sundhedsteknologi eller vandbehandling. Administrationen vurderer at erhvervsfremmeindsatsen allerede omfatter sådanne større satsninger og at erhvervsservicesystemet allerede spiller en væsentlig og nødvendig funktion i rådgivningen af iværksættere og mindre virksomheder. Det vurderes, at synspunktet ikke bør medføre tekstmæssige ændringer, men at det evt, kan medtænkes i forbindelse med udmøntning af regionale udviklingsplan. Attraktive erhvervsområder Københavns Kommune bemærker, at staten har en væsentlig rolle i den fysiske planlægning gennem landsplandirektiverne for hovedstadsområdet, som påvirker kommunernes handlemuligheder, og at man kan overveje at gøre en bemærkning om det i teksten til den regionale udviklingsplan. Hensigten med målsætningen om at arbejde for attraktive erhvervsområder til virksomheder under indsatsområdet "styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen" har imidlertid primært været at styrke kommunernes indbyrdes videndeling og erfaringsudveksling og ikke at påvirke rammerne for opgavevaretagelsen på området. Administrationen vurderer derfor ikke, at bemærkningen skal medføre tekstmæssige ændringer. Man kan evt. medtage spørgsmål om statens rolle i den fysiske planlægning i det konkrete arbejde, der skal følge af den regionale udviklingsplan. Side 4

18 De kreative erhverv Danish Fashion Institute (DAFI) bemærker, at de kreative erhverv ikke er nævnt som en erhvervsmæssig styrkeposition. "Mode" kan nævnes under omtalen af erhvervsudviklingsstrategien. DAFI medsender derudover tre konkrete forslag til udviklingsprojekter rettet mod modebranchen. Sundheds- og velfærdsteknologi Væksthus Hovedstadsregionen savner en tydeligere behandling af de erhvervsmæssige potentialer i sundheds- og velfærdsteknologi i den regionale udviklingsplan. Den gældende erhvervsudviklingsstrategi, som udgør del af grundlaget for planen, og som er gengivet i forkortet form, behandler emnet intensivt. Det vurderes derfor ikke, at bemærkningen skal give anledning til tekstmæssige ændringer. Dansk Sygeplejeråd fremfører, at sygeplejersker bør inddrages i arbejdet med at udvikle velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger. Synspunktet bør håndteres i relation til regionens konkrete indsats på området, men bør ikke medføre tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Erhvervsmæssige styrkepositioner En række aktører foreslår tilføjelser i teksten i forhold til, hvilke erhvervsmæssige styrkepositioner som findes i regionen. Det gælder forslag om at nævne turisme, skibsfart/transport og cleantech. Cleantech er imidlertid dækket i den eksisterende tekst. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP'en, så skibsfart/-transport nævnes som erhvervsmæssige styrkepositioner i introduktionsteksten til erhvervsudviklingsstrategien og modebranchens og turismes erhvervspotentialer nævnes under "Vi vil sikre en attraktiv metropol med gode forbindelser". Internationalisering af små og mellemstore virksomheder I høringssvar fra brancheorganisationer foreslås forskellige konkrete tilføjelser, som så vidt muligt inkluderes i første blok under "Handlinger" side 15. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP'en. Internationaliseringen af regionens forsknings- og udviklingsmiljoer I høringssvar fra universiteterne efterlyser man forskning og innovation som et selvstændigt afsnit i RUP'en ligesom det også er en primær satsning i erhvervsudviklingsstrategien. Tilsvarende efterlyser universiteterne forskning-erhverv samspillet som et primært fokusområde. Det kan bemærkes, at forskningsområdet løftes strategisk i flere af Vækstforum Hovedstadens konkrete klyngesatsninger og i Region Hovedstadens sundhedsforskningsstrategi. Endelig understreger universiteterne betyd- Side 5

19 ningen af en regional strategi for udvikling og koordinering af forskningsinfrastrukturen, hvor ESS og MAX4 udgør vigtige eksempler. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP'en. EU-rådgivning Enkelte kommuner efterspørger øget EU-rådgivning til kommuner og virksomheder. På forskningsområdet har regionen allerede et indsats i EU-kontoret CreoDK sammen med Københavns Universitet og DTU. Regionen arbejder med et initiativ om en styrket EU-indsats for at skabe nye alliancer og samarbejdsrelationer med institutioner i Bruxelles og for at sikre deltagelse i fremtidige EU-programmer. Det vurderes derfor ikke, at der er anledning til tekstmæssige ændringer. Andre ændringer Der foretages en række mindre, redaktionelle ændringer i figur side 12 og billedteksten til figur side Uddannelse 31 høringssvar har forholdt sig til temaet om uddannelse. Langt de fleste høringssvar er positive, idet de bakker op om de indsatsområder og handlinger, der er beskrevet. Der er dog især fire temaer, som går igen i fiere af høringssvarene: regionens rolle på uddannelsesområdet, uddannelsesdækning, sammenhæng i uddannelsessystemet samt attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle. Regionens rolle på uddannelsesområdet Et mindre antal høringssvar stiller spørgsmålstegn ved regionens rolle på uddannelsesområdet. Det gælder blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning, der overordnet er positiv over for regionens initiativer til at facilitere brede samarbejder om fælles mål på uddannelsesområdet. Ministeriet pointerer dog, at det er vigtigt, at det fremgår af udviklingsplanen, at regionen ikke er en myndighed på uddannelsesområdet og at nye initiativer bør drøftes med ministeriet, fordi ungdomsuddannelserne er ministeriets ansvars område. Kommentarerne er taget til efterretning, og det vurderes som positivt, at der ønskes dialog om fremtidige initiativer, som regionen iværksætter. Uddannelsesdækning En række aktører forholder sig til udfordringerne med at sikre relevante uddannelsesudbud i alle dele af hovedstadsregionen. Flere udtrykker bekymring for, at der især på Side 6

20 erhvervsuddannelsesområdet mangler lokale uddannelsestilbud, og at denne situation er blevet forværret efter lukningen af de lokale afdelinger af Erhvervsskolen Nordsjælland. Der er i en række høringssvar opbakning til, at Region Hovedstaden spiller en rolle i forhold til at skabe bedre uddannelsesdækning og facilitere samarbejder mellem fx uddannelsesinstitutioner, jobcentre, UU-centre og det lokale erhvervsliv om at sikre relevante uddannelsestilbud også til unge og voksne i yderområderne. Derfor er det i teksten blevet tydeliggjort, at regionen vil bidrage til, at der er bedre uddannelsesdækning i alle områder af regionen. Sammenhceng i uddannelsessystemet Flere høringssvar understreger vigtigheden af, at der bliver skabt bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, så færre unge falder fra og opgiver at få en kompetencegivende uddannelse. De bakker op om, at regionen arbejder for at skabe mere glidende overgange mellem uddannelsesniveauerne særligt mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Flere høringsparter har fokus på, at flere unge uden uddannelse guides tilbage i relevante uddannelsestilbud. De pointerer, at det er vigtigt at udnytte og videreudvikle tilbud til unge, som er bogligt svage, og som har brug for alternative veje gennem uddannelsessystemet. Derfor er det flere steder i teksten blevet tydeliggjort, at regionen arbejder på at udvikle nye metoder til at få flere unge til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det er blandt andet blevet tilføjet i teksten, at regionen arbejder på at skabe bedre muligheder for, at unge kan meritere deres arbejdserfaring over i et uddannelsesforløb, og at vi vil arbejde for at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelser bl.a. via mere målrettede vejledningstilbud og brobygningsforløb. Attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle En stor del af høringssvarene har fokus på udfordringerne forbundet med at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for flere unge. Flere af disse høringssvar har fokus på manglen på praktikpladser og bakker op om regionens målsætninger på området. Særligt én kommune understreger, at det problematisk, at erhvervsskolerne ikke er sidestillet med de gymnasiale uddannelser mht. fordeling af elever, idet det er op til erhvervsskolerne selv at fordele deres elever og sikre den rette kapacitet. Flere høringsparter problematiserer, at det er erhvervsuddannelseseleverne selv, der har ansvar for at finde praktikpladser. De mener, at der bør være uddannelsesgaranti for alle, der starter på en erhvervsuddannelse. Der er ikke sket tekstændringer på baggrund af høringsvarerne inden for dette tema. Det skyldes, at området allerede er beskrevet grundigt, og at høringssvarerne bakker op om de målsætninger, som er beskrevet. Side 7

21 5. Klima 32 høringssvar har forholdt sig til temaet om klima. Overordnet set er der positive tilkendegivelser i forhold til klima. De konkrete bemærkninger og forslag til ændringer er særligt centreret om de grønne arealer og de blå vådområder, herunder bevaring og styrkelse af de rekreative værdier og naturværdierne. Overskriften 'Klima' Nogle høringsparter påpeger et misvisende og skævt forhold imellem titlen 'Klima' og indholdet i temaet. Administrationen understreger, at begrebet "klima" skal forstås bredt, og det giver således ikke anledning til ændringsforslag. Klimastrategi Mange høringssvar henviser til de svar, der er afgivet til forbindelse med høringen af Klimastrategi for hovedstadsregionen. Denne var i høring fra november januar Enkelte høringssvar savner det tydeliggjort, hvordan det fremtidige klimasamarbejde og de mange tværkommunale klimaprojekter koordineres. For at tydeliggøre hvordan Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden følger op på klimastrategiens initiativer, foreslås at indsætte en tekstboks i RUP'ens indsatsområde "Klimastrategi". Boksen kan kort beskrive Klimapolitisk Forum herunder dets formål og medlemmer samt hvordan initiativerne igangsættes. Flere høringssvar bakker op om en øget efterspørgsel af vedvarende energi og energieffektivisering, Det foreslås, at regionen viderebringer viden og erfaring med bæredygtigt hospitalsbyggeri til relevante aktører i regionen, og at de nye hospitaler konstrueres så energivenlige og optimale for anvendelse af vedvarende energi som muligt. Regionsrådet drøftede emnet i forsommeren 2011 og er således opmærksomme på problematikkerne. Generelt har høringssvarene vist, at der er en stor positiv interesse for området, og det tegner til et godt samarbejde i forbindelse med den kommende udmøntning. Bemærkningerne i forhold til energi giver kun anledning til enkelte tekstnære korrektioner i RUP'en. Regional satsning på cykling Høringssvarene er generelt meget positive i forhold til cykling. Nogle høringsparter ønsker sig, at cykelsuperstier og tværkommunale initiativer på cykelområdet udbredes til nye kommuner i regionen og at cykling i fritiden og cykelturisme kommer mere i fokus. Desuden fremsættes ønske om at skabe bedre betingelser for at koble kombinationsrejser med cykel og offentlig transport. Bemærkningerne vedr. cykelsuperstier giver ikke anledning til ændringer i RUP'en, eftersom regionen og kommunerne allerede arbejder aktivt med udbredelse af koncep- Side 8