Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg
|
|
- Edith Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg ELEVHÆFTE
2 Nyborg Slot Nyborg Slot som det ser ud i dag, 800 år efter dets opførelse. 2
3 Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Indledning I slutningen af 1100-tallet blev der midt i Danmark bygget en stor borg med mæg tige mure og tårne. Borgen kom til at hedde Nyborg, og den skulle beskytte Danmark imod sørøvere og sikre kongen imod oprørske riddere og bønder. En stor og mægtig borg som Nyborg tiltrak hurtigt både håndværkere og handelsfolk, og en by voksede op ved borgen. Byen kom ligesom borgen til at hedde Nyborg. Den voksede sig hurtigt stor og fik som borgen både voldgrave og volde til at beskytte den imod fjender. Nyborgs placering midt i Danmark betød, at stedet var et rigtig godt sted at mødes, når kongen indkaldte til rigsmøde. Ved et rigsmøde besluttede man, hvordan Danmark skulle regeres, og der blev vedtaget love og afholdt retssager. Man kaldte rigsmødet for Danehoffet. Det blev endda vedtaget ved lov, at Danehoffet skulle afholdes i Nyborg. Danehoffet blev afholdt fra midten af 1200-tallet og frem til starten af 1400-tallet. I disse 200 år var Nyborg en slags middelalderens Christiansborg. Danmark som det så ud i middelalderen med Slesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Når vi i dag snakker om middelalderen, er det tidsperioden fra
4 Danmark var i og 1100-tallet plaget af vendere, der var hedenske sørøvere fra det nordtyske område. De hærgede de danske kyster og plyndrede, voldtog og dræbte, hvor end de kom frem. Det gjorde danskerne også i de vendiske områder. Til andre tider kunne man også bo fredeligt sammen og handle sammen. I anden halvdel af 1100-tallet var den danske kongemagt stærk nok til at kæmpe tilbage mod sørøverne. De danske konger byggede nu borge over hele landet og tog samtidig på korstog mod venderne og flyttede derved kampen væk fra Danmark. Danmarks størrelse har igennem årene ændret sig meget. Dette skyldes ikke mindst krige, der virkelig har flyttet rundt på landets grænser. Det er dog kendetegnende, at Danmark med årene er blevet mindre og mindre. I middelalderen hørte de nuværende svenske områder Skåne, Halland og Blekinge med til Danmark. Derudover var det store hertugdømme Slesvig også en del af Danmark. I dag kender vi landsdelen Slesvig som Sønderjylland, men oprindeligt gik hertugdømmet fra Kolding og helt ned til floden Ejderen, der var dansk grænse indtil
5 tema 1 Danehof på Nyborg Slot en fortælling Nyborg 1282 Den følgende historie er en lille fortælling om en ung adelsdreng, og hvordan han oplevede at tage til Danehof i Nyborg. Håndarbejde Ved at følge dette link kan du lære at lave dit eget sværd. 5
6 Østfyn Anno Domini 1282 Kong Erik Glipping ( ) Den danske konge havde netop sendt bud til sine stormænd og kaldt dem til sig fra nær og fjern til Danehof i Nyborg. Et følge af stormænd nærmede sig nu Nyborg slot, og bagerst i følget sad ridder Magnus søn: Erik, der for første gang havde fået lov til at følge sin far på en af hans mange rejser i kongens tjeneste. Fra gammel tid var det sådan, at hvis der udbrød krig, skulle kongens stormænd/riddere stå klar med militær hjælp. På slagmarken var de i lang tid kongens bedste tropper, som med deres sværd, lanse og rustning var stort set ustoppelige. Som belønning for deres militærtjeneste betalte stormændene/ridderne ikke skat til kongen. Første glimt? Var det virkelig første glimt af Kongens by Nyborg? Erik sad og kiggede spændt fremad. Bare hans far snart ville kalde på ham, så ville han kunne følge med i alle de spændende historier, som blev fortalt blandt de riddere, der red forrest i følget. Erik var nemlig utrolig stolt over, at hans far havde kæmpet ved kongens side i et stort slag. Erik havde hørt rigtig meget om slaget på de kolde vinteraftener, hvor hans far fortalte historier om de gamle dage, hvor han trofast tjente Danmarks konge som ridder på slagmarken. Da Erik endelig nåede frem til sin far, fik han et stort chok. Hvad var det? Talte stormændene virkelig om regnskaber og giftermål? Og hvad var det? Var de glade for, at der endelig var fred og ro i riget, og at det takket være kong Erik ikke længere var nødvendigt at kæmpe som riddere? Men hvorfor havde Kongen så kaldt dem alle til Nyborg, hvis ikke han skulle bruge dem som riddere i et stort slag? Erik var selv født kort tid efter, at hans far havde kæmpet i det store slag for kongen, og når han tænkte lidt over det, havde han egentlig aldrig set sin far kæmpe som ridder. Eriks far styrede altid arbejdet på deres store 6
7 Det er i dag ca. 900 år siden, at man fandt på at kæmpe til hest med lanse og skjold. Dengang var ridderen beskyttet af ringbrynje (som var små sammensatte jernringe), en stålhjelm og selvfølgelig det vigtige skjold. I løbet af middelalderen fik ridderen bedre udstyr og fra ca. år 1400 var han helt dækket af stålplader. En sådan rustning kunne veje helt op til kilo. Når han sænkede sin lanse, og hesten galoperede mod fjenden, var der stort set intet, der kunne stoppe ham. Han var ligesom en moderne tank på slagmarken. gods, men rejste til tider også af sted i kongens tjeneste for at snakke med andre vigtige konger og herremænd. Eriks far snakkede altid om, hvor vigtigt det var for Erik og hans mange søskende, at de lærte at skrive og regne. Det var også vigtigt, at de lærte at tale forskellige sprog, for at de - som deres far ofte sagde: kunne tjene deres land og konge på bedste måde. Erik forstod ikke helt, hvorfor det var vigtigt at lære at læse og skrive for at blive en god ridder? Det vigtigste måtte jo være at være en god krigsmand for sin konge. Det var vel også derfor, at han havde lært at slås med våben stort set siden, han havde været gammel nok til at holde et sværd i hånden. Som middelalderen skred frem mistede ridderen mere og mere sin særlige plads på slagmarken. Våbnene blev bedre og bedre, og den tidligere uovervindelige ridder kunne let miste livet til bueskytter, armbrøstskytter, bøsseskytter (geværer) og kanoner. I middelalderen var Danmark et rejsekongedømme, hvor kongen rejste fra borg til borg. Borgene stod ikke fuldt møblerede året rundt, og møbler, service, klæde m.m. fulgte kongen på rejserne. Slottenes beholdning af service og møbler var ofte ikke nok til de mange gæster, der kom rejsende fra både nær og fjern. Man sendte derfor befalinger af sted til både herremænd og borgere om at sende låneservice og lånemøbler til slottet, når kongen kaldte til møde eller fest. 7
8 To riddere brager sammen i en turnering til hest med lanser. Billedet er fra 1400-tallet og stammer fra en næsten 600 år gammel bog på Det Kongelige Bibliotek i København. Eriks storebror: Eske var godt nok lige rejst ud på en stor rejse i Europa. Her skulle han lære forskellige sprog og lære, hvordan man regerede i andre lande, og hvilke love der gjaldt der. Det havde Erik undret sig meget over, og han kunne ikke rigtig forstå, at det havde noget som helst at gøre med at være ridder? voldgrave og palisader (en mur af store træstolper, der står side om side) og lå helt tæt op af den store borg, hvor kongen ventede på Eriks far. Byen var pyntet op til fest, og overalt var der fest og musik. Der var rigtig mange herremænd i byen, og Eriks far hilste pænt til dem alle, og Erik forsøgte på bedste vis at efterligne sin far. Endelig dukkeede Nyborg frem i horisonten. Erik havde aldrig set så stor en by. Byen var omkranset af store Erik syntes pludselig, at han hørte en forbipasserende nævne et stort bryllup på slottet. Åh nej, tænkte han De danske stormænd koncentrerede sig mere og mere om driften af deres egen jord/landbrug. De var samtidig med til at styre det store apparat, som var nødvendigt for at få Danmark til at fungere. Derfor blev det også nødvendigt, at de gjorde sig gode til både at skrive, læse og forstå andre sprog. Det blev med tiden almindeligt at afslutte sin skolegang med en stor rejse ud i Europa sådan en som Eriks storebror netop var rejst ud på. En ridder måtte kunne mere end at slås, hvis han skulle være en god ridder for sin konge. 8
9 Turneringer blev fra gammel tid set som nødvendig krigstræning. Det var samtidig et sted, hvor ridderen kunne vinde berømmelse og hæder fuldstændig som moderne sport er det i dag. Det var ikke helt ufarligt at deltage i en turnering. Man kender til mange tilfælde, hvor folk døde af at deltage. Det var dog normalt at bruge stumpe våben, dvs. at lanserne ikke var spidse. Der kendes dog også eksempler på, at man brugte spidse lansespidser. Sådan viste man nemlig, at ridderen turde at kæmpe og udsætte sig selv for fare. Her mente man, at der var endnu mere hæder og ære forbundet med turneringen har min far taget mig med hele den lange vej til Nyborg for at deltage i et kedeligt bryllup og endda med folk, jeg slet ikke kender? Erik så dog måbende på de mange flotte huse i byen. Mange af husene var bygget i bindingsværk fuldstændig ligesom deres egen herregård. Tæt ved slottet lå et særligt flot hus, og Erik så, at riddernes væbnere havde travlt med at bringe rustninger til smedjen. Hvad er nu det, tænkte Erik har kongen alligevel kaldt Eriks far til sig for at tale om en kommende krig? På vejen op til slottet havde Erik set en stor plads, der på midten skiltes af et langt hegn. Erik havde tænkt meget over, hvad det mon kunne være? Pludselig hørte han sin fars mænd snakke om, at det var her, den store turnering skulle afholdes i morgen. Erik fik helt ondt i maven af spænding EN TURNERING så vil han alligevel få lov til at se landets bedste riddere i aktion. Det ville helt sikker alligevel blive en rigtig god tur til Nyborg Slot bryllup eller ej. En ridder fra 1200-tallet i kamp til hest Nyborg 1282 I 1282, hvor Erik rejste til Danehof, blev landets første håndfæstning underskrevet i Nyborg. En håndfæstning var en aftale mellem kongen, herremænd og kirke. Den handler om, hvordan kongen skal styre landet. Kongen havde ikke magt til at beslutte ret meget på egen hånd, men måtte i stedet lave aftaler med herremændene og kirken. 9
10 Parkeringspladsen foran Nyborgs rådhus blev oprindeligt anlagt som kongelig turneringsplads og markedsplads. Her ses turneringspladsen genskabt til det årlige Danehofmarked, hvor der igen bliver dystet med lanser på pladsen. Ved Nyborg Slot blev der omkring 1540 anlagt en stor permanent turneringsplads i byen. Den kan stadig fornemmes foran slottet, selvom den i dag er skjult af parkeringspladsen ved rådhuset. 10
11 tema 2 Gamle kort og billeder Byens udseende Nyborgs udseende har ændret sig meget i løbet af byens mange hundrede år gamle historie og frem til i dag. I middelalderen blev slot og by flere gange udvidet, ombygget og befæstet for at fremstå som en moderne, sikker og prægtig bolig for Kongen og Danehoffet. Det moderne Nyborg. Håndarbejde Ved at følge dette link kan du lære at lave din egen middelalderlige rosenkrans. 11
12 Nyborg Slot og by ca Der findes desværre ingen middelalderlige kort og billeder over Nyborg. Det gør der derimod fra 1600-tallet, hvor der findes flere kort over både by og slot. På kortene kan man stadig se byens middelalderlige form med voldgrave og volde. I dag er Nyborg for længst vokset uden for den gamle middelalderlige bys grænser og ud i landskabet. Den indre del af byen ligner dog stadig middelalderbyen, og ved at sammenligne et moderne bykort med et kort fra 1600-tallet kan man se, at gaderne stadig ligger de samme steder. Når man i dag går rundt i det gamle Nyborg, går man derfor også rundt i kongernes Nyborg, som det så ud i middelalderen. På et moderne bykort kan man se, at der stadig er bevaret rigtig meget af byens gamle middelalderlige form med volde og grave. I forbindelse med en række krige midt i 1600-tallet blev der tegnet flere kort og planer over Nyborg slot og by. Planen er fra ca
13 Det ældst bevarede billede af Nyborg Slot og by er fra slutningen af 1500-tallet. På billedet ses en biskop foran Nyborg med slot og kirke i baggrunden. Læg mærke til det store vagttårn ved slottet, der nok har været omkring 30 meter højt. Herfra kan man holde vagt over Storebælt og se helt til Sjælland og Korsør. I middelalderen var man meget troende. Vikingekongen Harald Blåtand gjorde danskerne kristne i 965, og siden er der blev bygget flere tusinde kirker i Danmark. I kirken foregik alt på det latinske sprog, og man skal op til først i 1500-tallet, før den danske konge Christian 2. besluttede, at biblen skulle oversættes til dansk, så almindelige mennesker også kunne forstå den. I Nyborg kender man til to middelalderlige kirker: Vor Frue Kirke, der ligger øst i byen, og Helligtofte Kirke nord for byen, der i dag er revet ned. 13
14 tema 3 Mad og drikke i middelalderen Jagt på slottet Jagt på vilde dyr havde især betydning for konge, adel og kirke. Knogler fra vilde dyr bliver derfor sjældent fundet i byerne, men findes derimod ofte på borge. Dette er også tilfældet på Nyborg Slot, hvor man ved arkæologiske udgravninger finder knogler fra vilde dyr som krondyr, vildsvin m.m. Man har i dag et godt kendskab til middelalderens kogekunst. En af de ældst kendte kogebøger er dansk og fra slutningen af 1200-tallet. Den indeholder 24 opskrifter, fuld af krydderier og i mange tilfælde udenlandske ingredienser. Det var især i de finere kredse, at man havde råd til at importere de fremmede krydderier. Selvom krydderierne Nyborg Slot var et lensslot. Danmark var inddelt i len, og Nyborg Len dækkede ca. halvdelen af Fyn. Når Nyborg Lens borgere og bønder betalte skat til kongen, sendte de forskellige varer såsom korn og kød til Nyborg. Madvarerne blev opbevaret på slottet, og herfra blev de enten brugt på slottet eller blev sendt videre rundt i landet, hvor kongen måtte have brug for dem. Når der er arkæologiske udgravninger på Nyborg Slot, finder arkæologerne ofte resterne af de mange madvarer, som blev sendt til slottet og spist af kongen og hans følge. Man slagtede normalt husdyr i det sene efterår, i november-december måned. Det kunne nemlig være et problem at finde foder til dyrene om vinteren. Kødet blev ofte saltet, så det kunne holde sig vinteren igennem. 14
15 På loftet af Nyborg Slot opbevarede man det korn, som blev sendt til slottet som skat til kongen. var dyre, blev der købt stort ind, når der skulle være fest på Nyborg Slot. I dag ville vi nok sige, at de dengang fornemt indkøbte krydderier hører til julen og kendes fra de krydderier, vi bruger i julekager m.m. Man indkøbte masser af safran og peber, men var også meget glad for ingefær, kanel, muskat og kommen. Krydderierne var med til at vise, at man var en fin herre eller dame, og at man derved havde råd til at indkøbe dem. I middelalderen fandtes ikke frysere eller køleskabe. Derfor var opbevaring og konservering af madvarer en livsvigtig nødvendighed. Den mest almindelige måde at få fødevarer til at holde sig længere på var ved saltning. Man saltede både kød, fisk og endda enkelte grøntsager som f.eks. kål. Man kunne derudover tørre kød, frugt, bønner, ærter, brød og urter. Det var også almindeligt at ryge bl.a. pølser og skinker. I middelalderen blev der hovedsageligt dyrket byg og rug. Byg blev især brugt til den vigtige ølbrygning, men kunne også bruges til grød eller blandes i brød. Rug var det mest almindelige at dyrke på markerne og var som brød en vigtig del af middelalderens daglige kost. 15
16 I kælderen på Nyborg Slot kan bl.a. ses kar til saltning, kærn til at lave smør, tønde til saltsild og tørrede krydderier. I middelalderen var får det mest almindelige husdyr. Et får gav både kød og uld, kunne klare sig de fleste steder og krævede ikke megen pasning. I Danmark producerede bønderne selv de fleste af deres daglige fødevarer. En gård havde typisk 2-3 køer og enkelte okser som trækdyr. Dengang gav køerne som regel kun mælk i sommermånederne, hvor der var føde nok til dem. Derfor bearbejdedes mælken til bl.a. ost og smør, så den kunne strække sig over det meste af vinteren. I middelalderen var det almindeligt at holde svin også i byerne. Flere steder fik svinene lov til at gå frit omkring og rode efter mad i gadeaffaldet. Det var derfor nødvendigt med færiste ind til kirkegårdene, så svinene ikke rodede jorden op og forstyrrede gravene. Fisk var middelalderens måske almindeligste spise. Ifølge den katolske tro skulle man faste 180 dage om året, hvor man ikke måtte spise kød. I stedet spiste man fisk, hvilket passede godt til et land som Danmark, hvor der aldrig er langt til havet. Ferskvandsfisk hørte til de absolut dyreste madvarer. I middelalderen kostede en pæn laks eller gedde, hvad der svarede til en halv okse. På Nyborg Slot var der ansat fiskere til at fange fisk både i Storebælt, men også til at fiske i de fiskerige voldgrave. 16
17 Madopskrifter Middelalderen og renæssancens mad var noget anderledes end i dag. Herunder er gengivet en række opskrifter, der kan være sjove at lave på skolen eller derhjemme som optakt til besøget på Nyborg Slot. Indbagte pærer (original tekst) Pæremoß. Skal pærerne giør en tynd dey aff Meel oc Eg Søl pærerne i denne dey og bag dem vel i Smør at de bliffue smuck brune Giør der offuer et brunt saad ag Vijn og Peberkage og giff alle slags specerj der vdi huad du vilt Ingredienser: Dej: 250 gr. mel 4 æg 3-4 dl. vand 1 tsk. salt 100 gr. sukker Sovs: ½ dl. vand + ½ dl. hvidvinseddike evt. smagt til med lidt sukker (originalopskrift siger hvidvin = 2 dl., der koges ind til det halve). 1 dl. pebernødder Lidt krydderier, f.eks. ingefær, kardemomme Evt. lidt smør Pærerne skrælles og dyppes i en tynd dej sammenrørt af de nævnt ingredienser. Steges gyldne i rigeligt smør og vindruekerneolie. Dryppes af på fedtsugende papir. Pebernødder eller andre krydrede brune kager blendes og røres i blandingen af eddike og vand. Tilsmages med f.eks. ingefær og kardemomme og røres evt. med lidt smør. Serveres lunt til pærerne. 17
18 HØNS MED PEBERROD (original tekst) Høns met Pebberrod. Suid først Hønset i reent vand at det bliffuer smuck mør oc bløt Tag Pebberroden oc skær den i smaa Stycker eller riff den paa et riffuejern Stød en haandfuld skalede mandel oc meng der iblandt giør saa dette til maade icket fortynt eller fortyckt. Leg saa bagede simleskiffuer paa et Fad leg Hønset der offuer oc giff saa denne Pebberrod der offuer Ingredienser: 1 stor kylling 15 cm peberrod 100 gr. smuttede mandler Hønsefond 75 gr. smør Hvedebrød i skiver Kyllingen koges til den er mør. Mandlerne blendes fint, til sidst med den fint revne peberrod; kom smørret i og spæd med den stærkt indkogte hønsefond. Sovsen skal være som en tyk sej pasta. Den må ikke løbe. Pil kødet af kyllingen. Brødskiverne ristes og dækkes med kødet, som igen dækkes med mandel-peberrodssovsen. En kok fra 1500-tallet 18
19 Kager af marcipan (original tekst) Marßipan at bage. Stød skalede Mandel i en Morter Giff der vnder huit sucker oc Rosenvand og stød dette vel med huer andre at det ey bliffuer fortyndt men smuck tyck Stryg dette paa affladsblade en finger tyck, smuck jeffnt som et Trætellercken Leg det i en kaaberpanden som er smuck tør Giør det under en sact Ild oc offuen paa et Kaaberlog oc offuen paa samme Log ocsaa en sact Ild Lad det saa bagis. Naar det er bagit saa ret an oc bestrø det met Coriander Aniß etc. Ingredienser (til 7-8 personer): 500 gr. rå marcipan 250 gr. flormelis 1 spsk. rosenvand 1 æggehvide Rigeligt stjerneanis/koriander til drysning 1-2 æggehvider, let piskede til pensling Ælt marcipanen med sukker, æggehvide og rosenvand til en tyk, ensartet masse. Bred massen ud med en tykkelse på 1½ cm. på bagepapir og stik kagerne ud med en cirkelrund udstikker (ca. 10 cm. i diameter). Pensl med æggehvide og strø rigeligt pulveriseret stjerneanis eller koriander på kagerne (lav evt. halvt af hver slags). Pensl efter med mere æggehvide. Bag ved 180 til de bliver gyldne ca. 15 minutter. 19
20 OPSUMMERING Nyborg ligger midt i Danmark. I middelalderen kunne man med rette sige, at byen var Danmarks Riges hjerte. På det moderne billede af Nyborg kan man se, at den gamle by endda er hjerteformet. Når der blev holdt Danehof i Nyborg blev der truffet vigtige beslutninger, og styringen af landet blev diskuteret. Men der var også plads til ridderlege og andre festlige begivenheder. Den kongelige by Nyborg var fra midten af 1200-tallet og til starten af 1400-tallet en slags middelalderens Christiansborg. Her indkaldtes en gang årligt til Danehof, hvor kongen sammen med herremændene og kirken besluttede, hvordan Danmark skulle regeres. På Danehoffet blev der også afholdt retssager, og man vedtog vigtige love. Nu har du læst om At Nyborg i middelalderen var en helt særlig kongelig by, hvor man afholdt Danehof. Hvordan drengen Erik for første gang kom til Danehof i Nyborg. Hvordan ridderen mistede sin uovervindelige plads på slagmarken. At Nyborg har ændret form og udseende mange gange, som århundrederne er gået. At man i middelalderen spiste anderledes end i dag. Hvordan det i middelalderen var livsvigtigt at behandle ens madvarer rigtigt for at have mad nok til hele året. 20
Elevmateriale. Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg
Elevmateriale Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg I det følgende elevmateriale er der mulighed for at arbejde med en lang række fag. Ud over historie fx kan nævnes
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereCajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana
Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk
Læs mereSådan laver du sundere juleguf
Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mere3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.
Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far
Læs mereTamilsk, somalisk og arabisk mad
Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1
Læs mereHvor var kartoflen i renæssancen?
Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereEriks Mad og Musik 24. januar 2009
Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereInspiration til børnefødselsdage
Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:
Læs mereEriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack
Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.
Læs mereDUD 2011 Vestlimfjord Distrikt
Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele
Læs mereÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.
ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereSønderjyske julekager
Sønderjyske julekager #værdaterobre Seksten Sønderjyske Julekageopskrifter Sønderjyske Julekageopskrifter Festkringle Søsterkage Ingenting Fedtkager Vestslesvigske Knepkager Alsiske tvebakker Klejner
Læs mereGlædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006
Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereMad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011
Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereOPSKRIFTSHÆFTE JULENS SMÅKAGER
OPSKRIFTSHÆFTE JULENS SMÅKAGER Julens søde sprøde sager Julen er over os og noget af det vi elsker mest ved denne højtid er duften af hjemmebag og de hyggelige stunder i køkkenet. Der er mange traditioner
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mereBagværk i Den Gamle By
Bagværk i Den Gamle By Bagerbutikken i Den Gamle By sælger brød og kager med historie. Butikken fremstår som en bagerbutik i 1880 erne, og alt bagværk er bagt af museets egen bager efter opskrifter, der
Læs mereBananer med chokolade
Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereOpskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.
Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereBorgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler
Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart
Læs mereEriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del
Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereHjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (
Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereEriks Mad og Musik. August 2012 Tema: Honning. Asparges med hvidskimmelost. Svampesalat fra Italien
Eriks Mad og Musik August 0 Tema: Honning Asparges med hvidskimmelost bundt grønne asparges hvidskimmelost æg Salatblade spsk citronsaft spsk rapsolie tsk honning spsk kapers lille løg Masser af friskhakkede
Læs mereRenæssancefesten Claus Frederik Sørensen
Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført
Læs mereEn historie om mad. Dagligliv i Kongernes Nyborg
En historie om mad Sild at koge Saltet Sild legges i blød en Nat/ Siden siudes reglet eller ureglet. Sæt Biuggryn eller Haffregryn i blød en Nat/ Udi Melck bland den med Pebber og Corender/ eller smaa
Læs mereEriks Mad og Musik 27. december 2008
Eriks Mad og Musik 7. december 008 slags Crostini Til alle bruges skiver af godt hvedebrød af en eller anden italiensk type f.eks. stukket ud i runde skiver med et glas. Crostini med oliven 00 g sorte
Læs mereVinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02
Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved
Læs mereOPSKRIFTER FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 16 MESTERSLAGTERENS
FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL 1 farsbrød 300 g pasta, gerne penne 500 g friske grønne asparges 100 g parmesan, friskrevet ½ dl olie 2 spsk. hvidvinseddike Piri piri chili, eller almindelig chilipulver
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereIndisk mad. Indisk buffet 11. November
Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereOpgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.
Opgave : Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Du skal bruge æbler til 4 elever Sådan gør du. Vask hænder.. Tænd ovnen på 6 grader varmluft..
Læs mereProfessoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:
1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mere150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ
Opskrift 135-142 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHOKOLADEFONDANT MED AFTER EIGHT 100 g smør 125 g mørk chokolade 4 past. æggeblommer 4 past. æggehvider 40 g sukker 20 g hvedemel 10 stk After Eight Pynt: Evt.
Læs mereM a d t i l k r æ s n e g a n e r
Mad til kræsne ganer Amerikansk chokoladekage 10 personer 1 springform 22 cm Dej: 60 g kakaopulver 1½ dl kogende vand 180 g blødt smør 350 g sukker 3 æg 250 g mel 1 tsk. bagepulver ½ tsk. natron 1½ dl
Læs mereBrød med SPC Flakes Ca g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød
Brød med SPC Flakes Ca. 3.75 g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød 150 g. SPC Flakes 7 dl. vand 50 g. gær 2 tsk. salt 1 ½ spsk. sukker 1 ½ spsk. olie 2 dl. yoghurt naturel (eller andet surmælksprodukt)
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs mereBruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling
Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber
Læs mereForret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.
Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt
Læs mereSØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod
SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereI julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.
PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre
Læs mereFROKOSTFORSLAG fase 2
FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereKanelsnegle og kardemommesnurrer
Kanelsnegle og kardemommesnurrer Side 1 af 8 Kanelsnegle Antal: ca. 20 kanelsnegle Det skal du bruge dej: 50 g gær 2 dl mælk 2 æg 70 g blødt smør eller margarine 1 dl sukker 1/2 spsk. kanel 1/2 spsk. Kardemomme
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereNr. 1 - Michael Pedersen. Forret
Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet
Læs mereMånedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar
Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar af Smagens Dag ved Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et måltid, som der er tradition
Læs mereJule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør
Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe
Læs mereOpgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling
? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?
Læs mereDovre Mellemmad Unden
Total Viking power på Ssc 2019, The Vikings strike back Der blev festet hos den rige storbonde. Folk sad på bænke ved lange borde i gårdens største rum. Nede på gulvet midt i rummet gik trællene til og
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mere16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund
16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund Menu Dansk smørrebrød - med traditioner Mine notater Slagtermester Peter Lund tryller med sine knive Hjemmelavet garniture med kraft
Læs mereCremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini
Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1
Læs mereSMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned
SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?
Læs mereMyrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og
Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen
Læs mereJohnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.
Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereNyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011
Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at
Læs mereOpskrift og fremgangsmåde til 4 personer
Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0
Læs mereMilnersvej Hillerød tel
M å n e d e n s m e n u Persille-løgflan med røget laks og pesto Timiangratineret fasanbryst med svampe og vindruer i portvinsglace hertil indbagt kartoffel og savoykål Oktober 2003 Lime-æblefyldt pandekage
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereÆblekage med rugbrød.
Æblekage med rugbrød. Ingredienser: 150 g rugbrød 75 g smør 75 g farin 1 æg 75 g mel 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 3/4 dl mælk 2-3 æbler 1 spsk kanelsukker Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200 grader.
Læs mereHer får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.
Læs mereHer får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet. Her
Læs mereEriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk
Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie
Læs mereEriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser
Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mere