3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove
|
|
- Vibeke Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal ske i skoven på både kort og lang sigt. Skovpolitikken kommunikerer hurtigt og præcist til skovfogeden hvad Kommunens ønsker er, som så kan tilrettelægge driften i skoven herefter. Ligeledes er skovpolitikken interessant for den engagerede del af skovens publikum, som med denne kan blive klogere på hvad der ligger til grund for de tiltag der sker i skoven. Ved certificeringen af Kommunens skove, følges der årligt op på om der er overensstemmelse mellem de opstillede målsætninger for skoven og den aktuelle skovdrift. Hovedmål: Skovene skal give publikum gode og varierede naturoplevelser og skovbilleder. Det opnås bl.a. ved i vidt omfang at give naturen mulighed for at udfolde sig med vekslende farver, dufte mv. Skovdyrkningen skal ske på et højt fagligt niveau, således at der tillige produceres gavntræ af god kvalitet og tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Skovenes sundhed, stabilitet og evne til klimatilpasning tilgodeses i træartsvalget og dyrkningsmetoderne. Derfor anvendes hovedsageligt hjemmehørende træarter. Arbejdet hen imod opfyldelsen af målene kontrolleres gennem de danske PEFC og FSC certificeringssystemer for bæredygtig skovdrift. Målene skal nås under overholdelse af de til enhver tid gældende aftaler mellem stat, regioner og kommuner om at reducere pesticidanvendelsen. Delmål: Løvskov: Nåleskove: Løvskovene dyrkes hovedsagelig som blandingsskov. Der foretages ikke renafdrift. Naturlig opvækst kan som regel benyttes i de etablerede løvskove. Derfor anvendes plantning stort set kun hvor der ønskes træartskift. Plantning foretages som hovedregel med hjemmehørende løvtræarter. Nåletræ eller ikke hjemmehørende løvtræarater anvendes kun når særlige natur-, skovdyrknings- eller publikumsformål ønskes opnået. Der bevares i passende omfang døende og døde løvtræer af hensyn til hulrugende fugle og flagermus. Ved beslutning om bevaring tages hensyn til publikums sikkerhed ved færdsel i skoven. Bøgerøller (= bøgeroller) er mangestammede bøge, som regel af uregelmæssig form. De er ofte resultat af stævningsdrift eller græsning, men kan også skyldes glemte museforråd (musebøge) eller glemte plantebundter. De betragtes som kulturminder, som beskyttes. De findes fortrinsvis i Søheden Plantage. Nåleskovene omlægges gradvis til hovedsagelig løvskov, som bedre kan opfylde hovedmålene. Derfor sker nyanlæg, underplantning, randforyngelse og efterbedring hovedsageligt med hjemmehørende løvtræer. Der foretages ikke renafdrift. Erstatningsskove: De tidligere juletrækulturer i Flauenskjold Byskov og Gerå Skov er udlagt som erstatningsskov for ophævet fredskovspligt i et område af Margrethelund Plantage ved Dronninglund. De er derfor efter krav fra Skov- og Naturstyrelsen under omlægning til løvskov. Dette sker ved plantning, ved udnyttelse af naturlig 20
2 opvækst og ved selektiv udtynding. Erstatningsskovene kan i en periode fortsat levere grønt og juletræer til kommunale formål. Hundeskove: Krat: Urørt skov: En del af Gerå Skov og det meste af Frederikshave Skov er indrettet som hundeskov, hvor hunde (på ejernes ansvar) kan gå løse. Skovene er indhegnet og forsynet med hundeposer og affaldsstativ. Hundeskove anses for et godt tilbud til borgerne og en god mulighed for at begrænse forekomsten af løse hunde i naturområder. Et krat skal danne en frodig blanding af buske og evt. træer og skal give indtryk af vild natur i et mindre område af en skov. Krat kan tilgodese børns leg og evt. danne biotoper, som er sjældne i højskoven. Nogle skovbryn fungerer tillige som krat. Nogle områder med meget dårlige vækstvilkår får lov at være urørt skov i en længere årrække. Da træproduktionen er ganske lille, består den urørte skovs værdi især i et indhold af ualmindelige biotoper. Den urørte skov er vanskelig at trænge ind i uden for vej eller sti. Dens værdi for den almindelige skovgæst vil derfor især være dens usædvanlige udseende, herunder at den opfattes som vild natur. Bymosen er udlagt som urørt skov. Det samme gælder Gerå Skov afd. 140b, d og e samt 141 c. Spiselige frugter: Det er ikke et højt prioriteret formål at tilbyde spiselige frugteri skovene, men naturligt forekommende arter og sorter af fuglekirsebær, hassel, mirabel mv. anvendes gerne, når de er velegnede til at indgå i en påtænkt bevoksningssammensætning. Jagt: Stier og veje: Brønderslev Kommune anser jagtudlejning for under de rette omstændigheder at kunne være et værdifuldt fritidstilbud til borgerne. Derfor er jagten udlejet i de skove, hvor natur- og naboforhold tillader det, og hvor jagt kan foregå uden væsentlige gener for andre brugere af skovene. Jagtlejen er 0 kr. Til gengæld skal der foretages vildtpleje, nyuddannede jægere skal tilbydes at komme gratis med, og der skal anvendes skovpatroner. Jagten er lejet ud i Søheden Plantage, Hulknøse Plantage og Geraa Skov. I Melholt Plantage er alene rævejagten lejet ud. Udlejningen administreres ved hjælp af særlige, tidsbegrænsede jagtlejekontrakter. Stiers fremkommelighed sikres ved sidebeskæring og slåning. Fritrumsprofil langs veje vedligeholdes. Veje og stier ryddes og jævnes efter skovarbejde, således at de er bekvemt fremkommelige. Almindelig vedligeholdelse foretages af Vej & Park. Reetablering efter skovarbejde påhviler skovadministrationen. Anlæg af særlige stier til f.eks. ryttere eller mountainbikes kan kun muliggøres gennem særlige projekter med støtte fra fonde el. lign. Kommunale skove er underkastet andre økonomiske vilkår end f.eks. det private skovbrug. Der regnes ikke med forrentning. Dette indebærer i Brønderslev Kommune, at der kun kan foretages forbedringer af veje, læggepladser m.v. hvis udgifterne kan holdes inden for et meget kortsigtet budget, typisk et år el- 21
3 ler en enkelt hugst. Det kan under disse forudsætninger være økonomisk fornuftigt eller nødvendigt at foretage hugster med usædvanligt lange udkørsler i stedet for at lave forbedringer eller nyanlæg i infrastrukturen. Andre mulige løsninger kan være at leje rettigheder på tilgrænsende marker, at anvende køreplader eller at benytte frostperioder. Grøfter: Inventar m.v.: Affald: Grøfter vedligeholdes af hensyn til skovenes infrastrukturer og naboforhold, samt for at forebygge forsumpning af områder, hvor der dyrkes skovtræer, som kræver velafvandet bund. I øvrigt iagttages certificeringskravene til etablering / reetablering af fugtige eller våde områder. Vedligeholdelsen foretages af Vej & Park. Inventaret skal fremstå velholdt, så det indbyder til at blive anvendt efter hensigten. Anskaffelse og vedligeholdelse foretages fortrinsvis af Vej & Park. Tømning af skraldespande og opsamling af henkastet affald foretages således, at skovene opleves som fri for generende affald. Kæmpebjørneklo: Der foretages bekæmpelse i henhold til kommunens indsatsplan. Beskyttelse: Alle kommunens egne skove er fredskov. Geografi: Brønderslev Kommunes Skove omfatter 120 ha fordelt på 15 skove. I driftsplanen findes lister og kort over skovene. Der findes desuden parkområder under driftsområdet Vej & Park, som ligner skove. Disse er omfattet af kommunens parkpolitik. Bemærkninger til de enkelte skove: Serritslev Plantage Stier: Vejbehov i afd. 10: Om skovens historie: Se afsnit i planteksten. Skoven er i udpræget grad en bynær skov, som derfor bør give afvekslende naturoplevelser for alle og legemuligheder for børn. Skovens videre udvikling er uproblematisk, bortset fra 12e. 12e er det eneste område med nåletræer (ædelgran fra 1950 samt lidt lærk). Afdelingen er meget vindudsat og præget af det stormfald, som for få år siden skabte 12f. Nåletræerne sår sig selv, og der er ligeledes lidt selvsået bøg. Det er ønskeligt, at de selvsåede træer kan udvikle sig tilstrækkeligt til at bevare bevoksningen uden plantning, men med gradvis fjernelse af svækkede og døde nåletræer. Spørgsmålet overvejes ved årlig gennemgang i lyset af udviklingerne i selvsåningerne og i skovens (u)stabilitet. Da skovens stier benyttes som smutveje, er det vigtigt, at deres fremkommelighed forbliver god. Efter udtynding (beskæftigelsesarbejde) af litra a + b i sommeren 2009 er der ikke akut behov for forbedring af vejforholdene. Effekterne blev båret ud til det centrale græsareal, hvorfra de er kørt bort med traktor og vogn. 22
4 Flishåndteringsplads: Syd for afd. 14a er der på Hjørringvej en meget stor P- plads, som Vej & Park undertiden anvender til håndtering af vejmaterialer. Den kan udmærket anvendes til håndtering af flis. Der er et langsgående spor gennem 14 a, som er blevet næsten farbart efter udtynding i sommeren Der er mindre end 200 meter fra P-pladsen til kanten af afd. 13. Grindsted Plantage Hulknøse Plantage Fredninger: Søheden Plantage Om skovens historie: Se afsnit i planteksten. Grindsted Plantage ligger ganske tæt ved kommunens største by, Brønderslev, med ca indbyggere. Da terrænet og bevoksningsforholdene er afvekslende, og der både er søer, græsplæner, bålplads og stor parkeringsplads, er den meget besøgt af publikum. Det er derfor vigtigt, at skovdriften tager vidtgående hensyn til publikums interesser. Dette medfører bl.a. at bøgebevoksningerne ikke underplantes, men udvikles til søjlehaller. Det er ligeledes af hensyn til skovens brugere og naboer, at Brønderslev Kommune har besluttet, at der ikke drives jagt i skoven. Mod nordøst grænser skoven op til en lignende skov, som hører til Brønderslev Forsyning, som har vandboringer i skoven. Ved drift af Grindsted Plantage er det derfor vigtigt at tage særlige hensyn til vandindvindingsinteresserne. Dette sker bl.a. ved at kommunens skovdrift er pesticidfri. Der er desværre også uønsket publikumsaktivitet i skoven, idet det åbenbart er tiltrækkende at køre derind i bil. For at begrænse kørslen holdes vedligeholdelsen af nogle gennemgående veje på et lavt niveau. De kan derfor ikke bære lastbiler. Det medfører forholdsvis høje udkørselsomkostninger fra den vestlige del af skoven til aflægningspladsen ved Plantagevej. Om skovens historie: Se afsnit i planteksten. Skoven indeholder 31% løvtræ, men på grund af mange og store nåletræbevoksninger er den umiddelbare publikumsoplevelse, at der er tale om en nåleskov. Skovdriften vil derfor lægge vægt på at forøge andelen af løvtræ, bl.a. ved at forynge ældre ædelgranbevoksninger ved randforyngelser fra nord eller øst. Skovdriften vil desuden tage hensyn til de omfattende fredninger af gravhøje, hulveje og den sjældne vår-kobjælde, hvis voksested (32b) ikke må tilplantes. Gravhøjene ryddes jævnligt for opvækst. Skovdriften søges indrettet således, at hulvejene kan erkendes som kulturspor. Vår-kobjældens voksested søges holdt i en lysåben tilstand, som egner sig for den fredede plante, selv om planten ikke er registreret på stedet de senere år. Der er et tæt net af veje og stier i skoven, samt god plads til aflægning ved Hulknøsevej og Røverstuen. Om skovens historie: Se også afsnit i planteksten. Skoven indeholder 31% løvtræ, men da det meste befinder sig på kulturstadiet, er den umiddelbare publikumsoplevelse, at der er tale om en nåleskov. Skovdriften vil derfor lægge vægt på at 23
5 forøge andelen af løvtræ ved hjælp af skærm- og randforyngelser. Skoven Er Din: Projekt Skoven Er Din blev startet i Søheden Plantage, men er nu udbredt over hele Brønderslev Kommune. Søheden Plantage indtager dog stadig en særlig rolle i projektet, som derfor også i særlig grad tilgodeses i plantagen. Der er skovbørnehave og bålhytte og nogle børneinstitutioner har fået tildelt særlige områder at boltre sig på. Børn deltager desuden i små plantnings- og fældningsopgaver. Gammel grusgrav: En tømt grusgrav i nordøsthjørnet er under reetablering med vintereg og skovfyr, som først skal skabe skovklima, og derefter skal danne grundlaget for, at Skoven Er Din udvikler en oplevelsesrig skov med lysninger, stier og spændende planter. Ny grusgrav? Region Nordjylland er i færd med at udarbejde en ny råstofplan, og vil formentlig udlægge ca. 6 ha som nyt indvindingsområde. Brønderslev Byråd har dog flere gange truffet beslutning om, at kommunen ikke ønsker råstofgravning, men skov / natur i området. Der er mange gode veje og stier i skoven. Skoven Er Din har afmærket og vedligeholder en natursti med små informationstavler om livet i skoven. Desuden er der afmærket motionsstier, som er knyttet til et stisystem i den tilgrænsende statsskov. Der blev i 2010 etableret en lastbilvendeplads i afd. 41n. Hermed vurderes behovet for infrastruktur at være dækket i overskuelig tid. Kristianshåbsvej Skoven er etableret som et beskæftigelsesprojekt og med det formål at forbedre Flauenskjolds grønne struktur. Der er især tænkt på læ, dæmpning af vejstøj og legemuligheder for børn. Skoven er derfor tæt og etageret. Mellemskov, hvor under- og mellemetagen holdes tæt ved stævninger, og hvor overetagen (fortrinsvis vintereg) består af afmærkede hovedtræer, som så vidt muligt opstammes til ca. 6 meter. Se afsnit i planteksten. Erik Ruds Vej Som Kristianshåbsvej. Som Kristianshåbsvej. Se afsnit i planteksten. Flauenskjold Byskov Skoven er etableret som beskæftigelsesprojekt og til produktion af juletræer (nordmannsgran). Denne produktion er nu ophørt, og skoven er erstatningsfredskov med klausul om, at den skal konverteres til hovedsagelig løvskov. Herudover anvendes skoven til rekreation, idet det er den største bynære skov ved Flauenskjold. Skoven er i 2010 udtyndet som et flisprojekt. Konverteringen til lysåben løvskov foregår ved, at der fortrinsvis fjernes nåletræer ved tyndingerne og udelukkende anvendes løvtræ ved plantning. 24
6 Dorf Byskov. Bymosen Der er bilfast vej og plads umiddelbart uden for skoven. Der er et omfattende stinet og et bredt, tværgående ubefæstet spor inde i skoven. Se i øvrigt afsnit i planteksten. Skoven er etableret som beskæftigelsesprojekt og til produktion af juletræer (nordmannsgran). Denne produktion er nu ophørt, og skovens funktion er primært rekreation for voksne og leg for børn. Konvertering til lysåben løvskov idet der fortrinsvis fjernes nåletræ ved tyndinger og udelukkende anvendes løvtræ ved plantning. Der er i 2010 foretaget motormanuel udtynding. Se afsnit i planteksten. Urørt skov. Siden etableringen har der kun været hugget ammetræer i skoven. De sidste 20 år har skoven været urørt bortset fra bekæmpelse af kæmpebjørneklo iht. kommunens bekæmpelsesstrategi. Der går en kommunal grusvej tværs gennem skoven. Der er ingen stier. Anlægget i Agersted Skoven er et nærrekreativt område for Agersted, først og fremmest for skolens børn og for spejderne. Såvel skolen som spejdergrunden grænser op til skoven. Højskov. Det tilstræbes at tilføre variation i skovbrynene. Driften skal tage hensyn til junglestien, som vedligeholdes af Vej & Park. Se afsnit i planteksten. Frederikshave Hegelyskoven Rævdal Skov Nærrekreativ skov for Hjallerup By. Størstedelen af skoven blev i 2010 indhegnet og indrettet som hundeskov, hvilket har medført et meget stort besøgstal. Skoven er etableret som beskæftigelsesprojekt og til produktion af juletræer (blågran). Denne produktion er nu ophørt, og skoven er under konvertering til løvskov ved hjælp af stribevise foryngelser. Se afsnit i planteksten. Nærrekreativ skov inde i Hjallerup By. På grund af beliggenheden er skoven meget besøgt, og den er et af de mest foretrukne udflugtsmål for byens børneinstitutioner. Lysåben parkagtig egeblandingsskov med lysninger. I lysningerne vokser lyng, blåbær og/eller græs. Der er fine vej- og stiforhold i skoven. Nærrekreativ skov inde i Dronninglund By. Skoven er meget besøgt, bl.a. af mange skolebørn på vej til eller fra Dronninglund Skole og Idrætsanlæg samt Dronninglundhallerne. Gammel blandet løvskov på fugtig bund, som drives naturnært og plukhugstagtigt. Løvtræerne forynges naturligt. Der er en ik- 25
7 Sikkerhed: ke ubetydelig undervækst af kristtorn, og en lille holm af grandis producerer lokalt en betydelig underskov. Der er et stort biologisk potentiale, som bl.a. understøttes ved at lave spættetræer af høje stubbe af store gamle løvtræer. På grund af de mange gamle træer og de mange skovgæster holdes særligt øje med risikoen for nedfald af knækkede eller døde grene. Der gribes ind med forebyggende beskæring eller fældning efter konkret vurdering af risikoen. Der er mange stier og ubefæstede veje i skoven. Der er behov for en befæstet aflægningsplads ved bilfast vej. Gerå Skov Formål/driftsform: Afd. 141a, b og d er erstatningsløvskov og er indrettet som hundeskov. Litra a og d, som tidligere var juletrækultur blev i 2010 udtyndet som et flisprojekt. Konverteringen til lysåben løvskov foregår ved, at der fortrinsvis fjernes nåletræer ved tyndingerne og udelukkende anvendes løvtræ ved plantning. Afd. 140b, d og e samt 141c er udlagt som urørt skov. Afd. 140a konverteres ved underplantning fra ustabile fyrrearter til vintereg. Der er mange stier og ubefæstede spor i skoven. Tilkørslen foregår ad delvis befæstet privat fællesvej. Den offentlige parkeringsplads ved Strandvejen kan i et vist omfang anvendes til aflægningsplads. Melholt Plantage Formål/driftsform: Om skovens historie: Se afsnit i planteksten. Smuk og rekreativ skov, hvor den store andel nåletræ løbende konverteres til hovedsageligt løvtræ ved underplantning. Både eg og bøg har fungeret godt under fransk bjergfyr. Bøg har desuden fungeret godt under ædelgran, mens vortebirk har fungeret godt på en stormfaldsflade. De meget vanskelige vækstforhold på indlandsklitterne har vist en tydelig rangordning blandt nåletræerne, hvor ædelgran og skovfyr er sunde og stabile. Grandis er OK indtil toppen bliver vindudsat. Rødgran, lærk, fransk bjergfyr og contortafyr har sundheds- og stabilitetsproblemer, som betinger, at de udfases. Der er mange ubefæstede stier og spor i skoven. Den offentlige parkeringsplads ved Krogensvej kan i et vist omfang bruges som aflægningsplads. 26
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereNotat til Det Grønne Råd
Notat til Det Grønne Råd Miljø, Vand & Natur Dato: 30.1.2014 J. nr.: 04.00.00P35 Sags nr. 13/1191 Sagsbeh.: Ole Riemer Lokaltlf.: 9945 5508 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mere1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereNFK : Anbefales til 8 prioritering 4008
IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Natur- Fritids og Kulturudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 - Nye anlæg 4006 03851 Hårlev Byskov 45
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs merePlan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd
Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereReferat fra mødet den 4. oktober 2017 i skovrejsningsrådet for Gulddysse Skov
NST-203-00006 Referat fra mødet den 4. oktober 2017 i skovrejsningsrådet for Gulddysse Skov Mødedeltagere: Morten Vincents, Roskilde Kommune Gert Salbæk Gundsømagle Vandværk Søren Dupont Dall, Pileparkens
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs merebudget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF
Ændring Ændringer version 2 til basis budget BO BO BO - serviceudgifter BF2016 2017 2018 2019 Afledt drift 95 123 123 123 Børneudvalget 0 20 20 20 Natur- Fritids- og kulturudvalget 95 103 103 103 IKKE
Læs mereFuresø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereSKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Læs mereDYSSEGÅRDSPARKEN. Udviklingsplan 2011
DYSSEGÅRDSPARKEN Udviklingsplan 2011 1 2 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Dyssegårdsparken
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereSTØRRE SKOVE & NATUROMRÅDER I VIBORG STORKOMMUNE
STØRRE SKOVE & NATUROMRÅDER I VIBORG STORKOMMUNE Ålestrup Støttrup plantage 33 ha Møldrup Tjele Bak Royal plantage 53 ha Fastruplund skov 58 ha Fredly Børnehave 6 ha Bjerringbro Viborg Bjerring & Hjermind
Læs mereSkove og naturarealer. Areal ha kulturminder. Faciliteter/anlæg og stier. Rekreativ brug
Skove og naturarealer Areal ha Naturindhold Fortids- og kulturminder Faciliteter/anlæg og stier Rekreativ brug Bak Royel - plantage ved Ulbjerg Birkesø -sø og hede tæt ved Stoholm 53 Nåleskov Indlandsklitter
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereDen moderne skovarbejder
Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereGILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING
GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med
Læs mereVejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereSkovplanen November 2015 Revideret august 2017
November 2015 Revideret august 2017 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8
1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereJuelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015
Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk
Læs mereNaturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se
Læs mereNST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Læs mereNotat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mere