Lagtingssag nr. 11/2010 Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning
|
|
- Ingrid Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Færøudvalget FÆU alm. del Bilag 35 Offentligt Lagtingssag nr. 11/2010 Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne af Betænkning afgivet af det særligt nedsatte 25- udvalg i lagtingssag nr. 11/2010 1
2 Rigsombuddets bemærkninger til oversættelsen: I forbindelse med oversættelsen fra færøsk til dansk har Rigsombuddet enkelte steder været i tvivl om oversættelsen, idet nogle af de anvendte færøske ord kan have flere betydninger på dansk. Der er ved oversættelsen taget hensyn til den kontekst, hvori ordene er anvendt. Betænkning i lagtingssag nr. 11/2010: Forslag til lagtingslov om Færøernes forfatning Poul Michelsen, medlem af tinget, har den 17. august 2010 fremlagt sagen, og efter 1. behandling den 23. september 2010 blev det henvist til et 25-udvalg, som er sammensat af 2 medlemmer fra de 4 store partier og 1 medlem fra de 2 små partier. 17. november 2010 blev udvalget udvidet med et lagtingsmedlem, som ikke er medlem af noget parti. Udvalget har på møder den 21. oktober, 1., 8., 15., 22., og 29. november, 6. og 13. december 2010, 17., 24., og 31. januar, 7., 14., 21. og 28. februar og 7., 14., 21. og 28. marts, 11. og 26. april og 2. maj 2011 behandlet sagen. I alt 22 møder. Under behandlingen har udvalget afholdt møde med Leiv Persson, jurist, Bogi Eliasen, Halgir Winter Poulsen, Gurið Joensen og Hans Andrias Sølvará, eksperter. Bruno Kaufmann, ekspert i direkte demokrati (folkeafstemninger) og Færørenes Advokatforening, repræsenteret ved Alfred Petersen, Hans Trúgvi Teirin, Bjørn á Heygum og Turið Debes Hentze. Udvalget har efter anmodning fået brev fra Ligestillingsnævnet og Lagmandskontoret angående benævnelser og køn i forslaget, fra Landsrevisoren angående dele af forslaget, som omhandler revision, og fra Landsstyreområdet for finansanliggender angående dele, som omhandler finanslov m.v. Udvalget har under behandlingen fordelt sig i 3 flertal og 7 mindretal. Et flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Helgi Abrahamsen, Edva Jacobsen, Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen, Nita Næss og Poul Michelsen) fremsætter disse 1) Forordet formuleres således: Forord Vi, det færøske folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. 2
3 Vi byggede i fordums tid dette land og organiserede os med Lagting, love, rettigheder og pligter. Forfatningen stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den organiserer Færøerne i henhold til nutidens behov med demokrati, jurisdiktion, rettigheder og pligter. Forfatningen respekterer de statsretlige overenskomster og aftaler, som er i kraft, på det tidspunkt, som den bliver implementeret, men stadfæster, at færøske myndigheder har fuld ret til at opsige disse og overtage kompetencen. Ingen lov eller overenskomst kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets samtykke. 2) 1(4) formuleres således: Stk. 4. Såfremt det besluttes at organisere Færøerne som et selvstændigt rige, skal folket træffe endelig beslutning ved folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling til spørgsmålet. 3) 3 ophæves. 4) I 9(3) indsættes efter arresteret : eller varetægtsfængslet. 5) 9(4) formuleres således: Stk. 4. Ikender en dommer varetægtsfængsling, kan varetægtsfængslingen højst vare 4 måneder, og kun såfremt der forventes længere straf. En dommer kan dog i ganske særlige tilfalde ikende varetægtsfængsling af længere varighed end fire måneder. 6) Í 11(2) ændres ordet medlemmer af tinget til: tingkvinder/mænd. 7) I 15(2) ophæves, fred, og i 16(1) ophæves, fred. 8) 18(1) formuleres således: 18. Alle har lige ret til undervisning. Alle har ret til undervisning i offentlig folkeskole. Alle har pligt til at modtage undervisning i børne- og ungdomsårene. 9) Í 21 bliver (2) til stk. 4, (3) til stk. 2 og (4) til stk ) 23 ophæves. 11) I 24 bliver (2) til stk. 3 og (3) til stk ) 25 formuleres således: 25. Al forvaltning skal baseres på lov, god forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer. Stk. 2. Alle forvaltningsafgørelser skal være sagligt begrundet. Stk. 3. Forvaltningsmæssige rettigheder og processer skal fastsættes ved lov, som bl.a. skal fastsætte ret til indsigt i offentlige forhold, egne forhold og sager, hvor der træffes beslutning, ret til at forelægge en forvaltningsafgørelse til et uvildigt klagenævn eller domstol, ret til høring om afgørelser og forskrifter; ret til at lade andre repræsentere én i offentlige sager, og krav om habilitet i forvaltningen. Stk. 4. Institutioner skal holde sig inden for sin bemyndigelse og hjemler. Stk. 5. Ingen afgørelse eller bekendtgørelse, intet påbud eller krav må gå ud over grænserne, men skal være egnet til at nå sit formål og ikke være mere vidtrækkende end nødvendigt. 13) Í 29(2) ændres domsmænd til: lægdommere 14) 31(3) formuleres således: Stk. 3. Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, træder i kraft, når det er stadfæstet af lagmanden og bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelsen. 3
4 15) I 32(5) ophæves ordet vejledende. 16) 32(6) formuleres således: Stk. 6. En tredjedel af lagtingskvinderne/mændene kan kræve, at en lov lægges ud til folkeafstemning en uge efter, at den er vedtaget. Såfremt mindst halvdelen af dem, som har valgret til Lagtinget, deltager i folkeafstemningen, og mindst halvdelen af dem stemmer imod, bortfalder loven. 17) I 32 indsættes som nyt stk. 7: Stk. 7. Love angående finans-, løn- og skattesager og love om udøvelse af gældende internationale konventioner kan ikke lægges ud til folkeafstemning. 18) I 33(1) ændres ordet medlem til: lagtingskvinder/mænd. 19) I 33(5) ændres ordet han til: vedkommende. 20) I 35(1) ændres ordet bundne til: bundet. 21) 35(2) formuleres således: Stk. 2. Vederlag og pension hos lagtingskvinder/mænd og landsstyrekvinder/mænd fastsættes ved lov ifølge indstilling fra et særligt udvalg. Ændringer i loven træder ikke i kraft førend efter næste lagtingsvalg. 22) 38(2) formuleres således: Stk. 2. Foruden lagtingskvinder/mænd er det kun lagmanden og landsstyrekvinder/mænd, som kan tage ordet i Lagtinget. Andre kan efter formandens samtykke ved særlige lejligheder få ordet i Lagtinget. 23) 41 ophæves. 24) I 43(1) ændres ordet tinglove til: landets love. 25) 44(1) 2. pkt. formuleres således: Lagtingsforkvinden/manden kan fastsætte tidsfrist, og såfremt der ikke nås i mål, bliver der er nyt samråd, og ny forhandlingsleder udnævnes. 26) 44(3) formuleres således: Stk. 3. Forkaster Lagtinget alle forslag fra forkvinden/manden til lagmandsemne, indkaldes der igen til samråd ifølge stk. 1, og inden 4 hverdage fremsættes igen forslag til lagmandsemne, som Lagtinget stemmer om samme dag. 27) I 46(1) ændres ordet dem til: de. 28) 46(2) formuleres således: Stk. 2. Lagmanden indkalder jævnligt til landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal fremlægges for Lagtinget, forelægges. 29) 48(2) formuleres således: Stk. 2. Er der ikke udsigt til, at finansloven bliver vedtaget, skal der vedtages en provisorisk finanslov. 30) I 48(4) ændres formuleringen Alle offentlige udgifter til: Alle landets udgifter. 31) 48(5) formuleres således: Stk. 5. Lån, pant og alle andre offentlige gældsbindinger skal have hjemmel i lov. 32) I 50(1) ændres ordet Offentlig til: Landets. 33) I 51(1) og (2) ændres ordet Landskasseregnskabet til: Landsregnskabet. 34) I 55(2) ændres embedsmænd til: embedsfolk 35) 52 formuleres således: 52. Lagtinget vælger lagtingsrevisorer. Landsrevisor ansættes ifølge lov. 4
5 Stk. 2. Landsrevisoren er uvildig i alt sit arbejde og har ret til alle de oplysninger, som han vurderer at have behov for til at udøve sit arbejde. 36) 58 formuleres således: 58. Ændringer i denne lov skal vedtages i Lagtinget, men det vedtagne forslag kan ikke straks stadfæstes af lagmanden. Det vedtagne lovforslag forelægges folket til endelig stillingtagen ved en folkeafstemning imellem 6 og 12 måneder efter vedtagelsen. Regler om folkeafstemningen fastsættes i en lagtingslov. Stemmere mere end halvdelen af de, som deltager i folkeafstemningen for forslaget, bliver forslaget stadfæstet i henhold til de almindelige regler. 37) Som ny 59 indsættes: 59. Denne lov sættes i kraft med særlig lagtingslov, efter at den er endelig vedtaget ifølge reglerne i lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning, og folkeafstemning er afholdt imellem 6 og 12 måneder efter, at Lagtinget anden gang har vedtaget forslaget, og samtidig ophæves lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færørenes styrelsesordning. Stk (1) 2. og 3. pkt. og 28, 29 og 30 træder ikke i kraft, førend domsmagten er kommet under færøsk kompetence. 38) 55 bliver til 42, og overskriften ændres til Lagtingets tilsyn, 56 ændres til 43, og 57 bliver til 46, 42 bliver herefter til 44, 43 bliver til 45, 44 bliver til 47, 45 bliver til 48, 46 bliver til 49, 47 bliver til 50, 48 bliver til 51, 49 bliver til 52, 50 bliver til 53, 51 bliver til 54, 52 bliver til 55, 53 bliver til 56, og 54 bliver herefter til ) I alle bliver overskriften til de enkelte bestemmelser indsat ovenover den pågældende bestemmelse, og og nummer indsat til venstre i begyndelsen af hver, og (tal) ændres til Stk. og tal i kursiv. 40) Alle steder og i alle bøjninger ændres Landsstyremand til: Landsstyrekvinde/mand i alle bøjninger. 41) Alle steder og i alle bøjninger ændres Tingmand til: lagtingskvinde/mand i alle bøjninger. 42) Alle steder og i alle bøjninger ændres Suppleant til: Suppleant i alle bøjninger. 43) Alle steder og i alle bøjninger ændres Tingformand til: Lagtingsforkvinde/mand i alle bøjninger. 44) Alle steder og i alle bøjninger ændres Næstformand til: næstforkvinde/mand i alle bøjninger. 45) tinget ændres i alle bøjninger til Lagtinget i alle bøjninger. 46) 4 til 22 bliver herefter til 3 til 21, 24 til 40 bliver herefter til 22 til 38, og 42 til 58 bliver herefter til 39 til ) Vedrørende hovedoverskriften til 5. del: Lagtinget indsættes over 29, Landsstyret indsættes over 41, og Finansanliggender indsættes over 47. Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. Forordet er ikke en lovbestemmelse, men har stor betydning, idet det fastsætter den grundlæggende opfattelse, som hele forfatningen bygger på. 5
6 Med dette forord har udvalget forsøgt at formulere det, som under behandlingen har været nævnt det nationale forlig. Det er håbet, at alle færinger, både de som går ind for selvstændighed og de som går ind for rigsfællesskabet, vil støtte dette, så vi for første gang nogensinde kan blive enige om en opfattelse af, hvilken retsstilling Færøerne har i dag. I forordet er det gjort klart, at denne forfatning respekterer de aftaler og den tradition, som den nuværende ordning bygger på, men fastsætter samtidig, at myndigheden kan tilbagetages under færøsk kompetence. Med dette fastsættes det færøske folks selvbestemmelsesret. Årsagen til, at et flertal i udvalget foreslår at ændre forordet, som stod i forslaget, som udvalget modtog til behandling, er, at den nye formulering mere klart fastsætter det, som er nævnt ovenfor. Ad 2. Her gøres der som det første klart, at færinger har selvbestemmelsesret det er retten til at afgøre sin retsstilling, og for det andet, hvorledes det skal gøres, såfremt det besluttes at ændre retsstillingen. Ad 3. Lovbestemmelsen er overflødig, idet den har samme indhold som paragraf 2. Ad 4, 5, 7, 9, 11, 14, 21, 22, 24, 28, 29, 30, 31, 32, 33 og 47. Alle disse ændringer er delvist tekniske for at ændre rækkefølgen af de enkelte stykker i nogle bestemmelser, og delvist af sproglig karakter for at gøre nogle bestemmelser mere klare. Ad 8. Med disse formuleringer angående den offentlige folkeskole vil flertallet gøre det mere klart, at alle børn skal have adgang til gratis skole. Ad 10. Flertallet henviser til, at der allerede i 32, stk. 2 angående lovgivningsproceduren findes så klare bestemmelser om beskyttelse af mindretallet, at denne bestemmelse ikke vurderes som nødvendig. Ad 12. Bestemmelsen er mere detaljeret. Forvaltningsmagten er den myndighed, som borgeren kommer mest i kontakt med, og derfor vurderes det nødvendigt at styrke disse bestemmelser for at sikre borgerens retssikkerhed i forhold til myndighederne. Ad 15, 16 og 17. Med dette uddybes betingelser og procedurer i forbindelse med retten for et mindretal af tingmedlemmer til at kræve sager lagt ud til folkeafstemning. Ad 23. Flertallet synes, at det er forkert, at tingmedlemmer skal have disse forrettigheder i forhold til straffeloven i forhold til andre borgere. Ad 35. Forslaget er kommet efter indstilling fra Landsrevisoren. Ad 36 og 37. Disse bestemmelser ændres, fordi der har hersket tvivl om, hvorvidt loven om Færøernes styrelsesordning bør ophæves i henhold til sine egne regler, eller hvorvidt bestemmelsen om, at forfatningen ophæver den, er tilstrækkelig. Med dette fjernes al tvivl om procedurer. Der foreslås, at ændringerne angående retssystemet ikke sættes i kraft, førend det er overtaget, for at fjerne al tvivl om, hvad der er gældende ret, og for at sikre, at forfatningen kan få fuld lovgyldighed samme dag, som den bliver sat i kraft. Ad , 56 og 57 er flyttet, og ændringerne er en konsekvens af dette. Ad 39. Flertallet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at loven sættes op ligesom alle andre love sættes op. Ad 6, 13, 18, 19, 20, 25, 26, 27, 34, 40, 41, 42, 43 og 44. Udvalget har bl.a. anmodet Ligestillingsnævnet om bemærkninger til de benævnelser, som er anvendt i 6
7 forfatningsforslaget. Med grundlag i dette har flertallet besluttet at foreslå, at disse ændringer foretages og har dette medført at nogle bestemmelser må omformuleres. Ad 45. Lagtinget bliver i loven kun benævnt Lagtinget. Ad 46. En konsekvens af, at 3 bestemmelser er fjernet. Et andet flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Helgi Abrahamsen, Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen, Andrias Petersen, Jenis av Rana og Edva Jacobsen) fremsætter dette 1. 21(2) fjernes. 21(3) bliver herefter til 21, stk. 2. Bemærkning: Flertallet synes, at denne bestemmelse er unødvendig. Alle forhold i forbindelse med at fange grind og fordeling af grind foregår ifølge tradition og er ordnet ved lov. Et tredje flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Nita Næss, Helgi Abrahamsen, Edva Jacobsen og Poul Michelsen) fremsætter følgende 1. I 55(3) sidste pkt. ændres 2/5 til: 1/3 2. I 45(1) ændres ordet syv til: seks Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. 2/5 ændres til 1/3 for at fastholde dette forholdstal som hovedprincip i forfatningsforslaget. Ad 2. Flertallet vil med denne bestemmelse indføre en begrænsning i loven, så antallet af landsstyrefolk ikke bliver forøget vilkårligt som led i den politiske magtfordeling imellem koalitionspartier, når de danner landsstyre. Et mindretal (Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen og Edva Jacobsen) fremsætter dette 1. 24(2) og (3) ophæves. Bemærkning: Angående stk. 2, så synes mindretallet ikke, at erhvervspolitiske formuleringer hører til i en forfatningslov. Der er tale om regulering af værdier, som har direkte påvirkning på den erhvervsmæssige hverdag hos erhvervsdrivende, og som bør blive reguleret ifølge relevant lagtingslov og bekendtgørelser. Erhvervsmulighederne kan ændres fra dag til anden. Det, som i dag er fornuftigt og værd at udnytte, kan være mindre godt i morgen og omvendt. Derfor 7
8 bør vi ikke fastlægge formalistiske forhindringer for, at erhvervet altid opnår det mest optimale resultat. Angående stk. 3 synes mindretallet, at formuleringer om disse forhold bør fastsættes i en naturbeskyttelseslov og ikke i en forfatningslov. Et andet mindretal (Bjarni Djurholm og Jákup Mikkelsen) fremsætter disse 1. I 32(6) ændres en tredjedel til: 2/5 2. I 45(1) ophæves formuleringen mindst syv ophæves. Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. Mindretallet synes, at der ved en reduktion af kravet angående mindretalsbeskyttelse til 1/3 af tingfolkene er risiko for, at ordningen kan misbruges og dermed miste sin værdi, og derfor er det bedre at stå fast ved det almindelige krav om 2/5 af tingfolkene. Ad 2. Mindretallet synes ikke, at antallet af landsstyrefolk er en sag, som bør fastsættes i en overordnet forfatningslov. Ad 3. Mindretallet støtter, at der etableres en Økonomifond, men vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt, at det fastsættes i Forfatningen. Således som bestemmelserne om Økonomifond er formuleret, står det også uklart, hvilken myndighed den tilhører. Det vurderes heller ikke at være rigtigt, at fonden skal have valgmuligheder hvad angår forbrug af afkastet. Det er spørgsmål, som aldeles ikke er færdigbehandlet politisk, og derfor synes det forkert, at denne bestemmelse bliver fastsat i Forfatningen, som vil blive en lov, som rangerer højere end alle andre love. Et tredje mindretal (Hans Pauli Strøm og Høgni Hoydal) fremsætter dette 1. Lagtingets Ombudsmand bliver alle steder og i alle bøjninger ændret til: Lagtingets Ombud. Bemærkning: Mindretallet synes, at ligesom benævnelserne landsstyremand, tingmand og formand bør også benævnelsen ombudsmand blive tilpasset den moderne sproganvendelse. Et fjerde mindretal (Sjúrður Skaale) fremsætter et sålydende 12(3) ophæves. 8
9 Bemærkning: Spørgsmålet om, hvilken stilling folkekirken skal have i samfundet, er meget stort og principielt. I Sverige har de valgt at adskille kirken fra staten, og dette spørgsmål bliver debatteret i hele den vestlige verden. I Færøerne er spørgsmålet ikke mindst relevant på grund af, at en stor del af det religiøse liv foregår andre steder end i folkekirken. Det handler derfor ikke kun om sekularisering eller ej det handler også om, hvorvidt vi i forfatningen skal fastsætte, at en kirke skal foretrækkes frem for andre. Det står klart i 12, stk. 2, at den kristne religion kan få særlige fordele. Og det er helt naturligt, når vi tænker på vores historie og kultur. Men i stk. 3 går vi videre og vælger en kirke fremfor andre. Herimellem er der en principiel forskel. Vi bør også tænke på, at selvom det ikke står i forfatningen, at det skal være således, så er der ikke nogen hindring for, at folkekirken også i fremtiden vil have en status i henhold til gammel tradition. Står det ikke, kan det være således. Står det, skal det være således. Derfor bør hele Lagtinget få lov til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forfatningen skal fastsætte, at folkekirken skal have en andel i henhold til gammel tradition eller ikke. Et femte mindretal (Kári á Rógvi) synes, at arbejdet med at formulere Færøernes forfatning havde sit højdepunkt, da den første flagdagsbetænkning blev overrakt. Derefter er det gået ned ad bakke og tilbage. Det forslag, som nu ligger på tingbordet er karakteriseret ved historisk tomhed ligeså vel som manglende stillingtagen. Det bedste er derfor at gå tilbage til den første flagdagsbetænkning efter at der er afholdt valg til Lagtinget, når der forhåbentlig og forventelig er valgt flere kulturelle og interesserede folk i tinget. Det er selvfølgelig ikke let at forbedre den yngre lov om styrelsesordning, som var en mærkelig, underdanig og en enormt tom historiemæssig oversættelse fra nabosprog. Men det færøske folk må vide, at dette kan gøres meget bedre; vælger flertallet at lægge dette forslag ud til folkeafstemning, så skal folk vide, at de uden bekymringer kan vrage forslaget og påbegynde en anden bredere og mere folkelig proces at formulere Færøernes forfatning. Mindretallet fremlægger sålydende 1 Forordet skal være sålydende: Vi det færøske folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Denne forfatning stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den organiserer Færøerne i henhold til moderne behov med demokrati, jurisdiktion, rettigheder og pligter. Forfatningen respekterer vores unionsstilling og overenskomster, men stadfæster, at det færøske folk har fuld bemyndigelse og umistelig ret at vælge en anden stilling eller at organisere sin regering i henhold til viljen. Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets vedtagelse. Næst kommer, at disse dele er bedst for landet og herefter fastsat: 9
10 2-1 skal være sålydende: 1. Folket og landet (1) Færøerne er et selvstændigt land og rige, færinger er en nation, og al magt i landet kommer hos (fra?) folket. (2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med andre lande og kan fremdeles samarbejde med andre lande i henhold til aftale. (3) Bemyndiges unionsinstitutioner med magt, som ellers ligger hos landets myndigheder, skal dette være godt belyst i bilateral aftale. Lagtinget skal vedtage en sådan aftale, inden folket tager endelig stilling ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter. (4) Ethvert unionssamarbejde kan på samme måde opsiges, hvor folket skal træffe endelig beslutning ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling; almindeligt flertal gælder. 3-2 skal være sålydende: 2. Magtfordeling (1) Færøerne er et land med demokrati, magtfordeling og jurisdiktion. Folket udøver sin magt via Lagtinget, Landsstyret og Retten på Færøerne ( Løgrætturin ). Lagtinget er direkte folkevalgt, Landsstyret kan være indirekte folkevalgt, og Retten på Færøerne skal sikre folkets rettigheder. (2) Lagtinget udarbejder landets love. Landsstyret forvalter lov og Retten på Færøerne dømmer i henhold til lov. (3) De nævnte højere institutioner i landet skal ligesom andre institutioner i landet og unionsinstitutioner holde sig indenfor sine magtbeføjelser og bemyndigelser. 4-3 skal være sålydende: 3. Retfærdighed og rettigheder (1) Forfatningen bygger på retfærdighed og rettigheder. Foruden de rettigheder, som er fastsat i denne ordning, beskytter den andre selvsagte og umistelige rettigheder. (2) Valgret og om nødvendigt andre rettigheder kan betinges af hjemfødselsret. (3) Opstår der tvivl om lov og procedurer, skal det højere rangerende vige for det lavere, og demokrati og rettigheder skal gå forud. (4) Ingen bestemmelse, intet påbud og ingen indgreb må gå ud over grænserne for det passende for at nå sine mål. 5-4 skal være sålydende: 4. Lighedsregel (1) Alle er lige for loven. (2) Når der skal foretages skøn, da skal det som er lige behandles lige, og det som er ulige behandles ulige; en offentlig institution må forklare, hvorvidt den foretagne forskelsbehandling er relevant og retfærdig. 6-5 skal være sålydende: 5. Rettigheder og deres beskyttelse 10
11 (1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i overensstemmelse med denne forfatning. (2) Rettigheder kan om nødvendigt knyttes til statsborgerskab eller bopæl. (3) Landets myndigheder skal altid beskytte rettighederne hos landets borgere. 7-7 skal være sålydende: 7. Ligestilling (1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn, særkende eller afvigelse. (2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig eller nedværdigende. (3) Er der tidligere udøvet uretfærdig forskelsbehandling, kan det vedtages at afhjælpe situationen, dog ikke i ubegrænset tid skal være sålydende: 23. Privatboliger (1) Der kan ikke stilles pant eller gøres udlæg i privatboliger. Det kan kun foretages tvangsauktion af privatboliger og andre boliger for boliggæld eller andet lov- og retsbestemt pant, som er tilknyttet familiens behov skal være sålydende: 27. Domsmagt (1) Domsmagten ligger hos Retten på Færøerne og andre uvildige domstole, som er organiseret i et hierarkisk system. Retsplejen er offentlig, men kan om nødvendigt i enkelte tilfælde lukkes. (2) Dommere til Retten på Færøerne vælges af tinget efter indstilling fra lagmanden, som er baseret på en vurdering fra et kompetenceudvalg, de kan vælges en gang at sidde i 15 år. (3) Domstolene prøver alle sager om straf, tvister mellem personer og administrative sager. Lagtinget kan dog altid nedsætte særlige domstole til bestemte former for tvistesager. Vigtige fortolkninger og rettighedsspørgsmål skal dog altid kunne lægges for Retten på Færøerne. (4) Domstolene skal dømme efter loven, rette loven og gøre en lov, hvor ingen lov er i forvejen. (5) Domstolene skal prøve alle love, bekendtgørelser, afgørelser og anden offentlig procedure, og sikre, at denne ordning overholdes. (6) Når en domstol bliver klar over en forkert fremgangsmåde, kan den vælge en bedre fortolkning uden tilbagevirkende kraft. (7) Når retten bliver klar over end ældre lov, der kan være i strid med forfatningen, da kan den vælge at sende den til tinget til fornyet vedtagelse skal være sålydende: 29. Lægfolk og sagkyndige i retsplejen (1) Nævninge skal dømme i alvorlige straffesager. (2) I andre straffesager kan lægfolk dømme sammen med en juridisk dommer. (3) Sagkyndige dommere kan dømme sammen med juridiske dommere i tvistesager. 11
12 11-31 skal være sålydende: 31. Lovgivningshjemmel (1) I Lagtinget får folket stemme og tager sin stilling. (2) Lagtinget kan lovgive for at: (2)(1) opfylde og tilrettelægge denne forfatning, (2)(2) tilrettelægge og sikre økonomien, (2)(3) sikre og give lov og orden, (2)(4) give og respektere velfærd og sikkerhed, (2)(5) respektere og udøve folkets rettigheder, (2) Lagtinget kan ikke give love, som reelt er domme eller afgørelser eller som skal ordnes i henhold til andre procedurer efter denne ordning eller som er i uoverensstemmelse med folkets rettigheder. (3) En lov får gyldighed efter vedtagelse og efter stadfæstelse og bekendtgørelse af Tingpræsidenten. Andre tingvedtagelser træder i kraft, når det er afgivet stemme skal være sålydende: 32. Lovgivningsprocedure (1) Lovforslag skal behandles i tinget tre gange. Efter vedtagelse ved anden behandling kan der kun foretages modsvarende ændringer. (2) To tredjedele af tinget kan vedtage, at en lov skal gælde med tilbagevirkende kraft. (3) Efter valg og efter tingsamlingens afslutning, bortfalder alle fremsatte forslag. (4) Lagtinget kan give landsstyret eller en uvildig institution bemyndigelse til at fastsætte generelle bestemmelser i bekendtgørelse. Når en bekendtgørelse går imod tingets vilje, kan tinget vedtage at sætte bekendtgørelsen ud af kraft. (5) Lagtinget kan forelægge spørgsmål til folkeafstemning. (6) En tredjedel af tinget kan kræve en vedtaget lov lagt ud til folkeafstemning en uge efter vedtagelsen, dog ikke finanslove eller lov om udøvelse af gældende internationale aftaler. (7) Forslag kan lægges for tinget fra Olaj og til Mikkelsmesse. Derudover kan forslag kun fremlægges, såfremt to af tre tilslutter sig det. (8) Efter fremlæggelse henlægger tingformanden forslagene til udvalg. Udvalgene kan foranstalte offentlige høringer og de undersøgelser i øvrigt, som er nødvendige skal være sålydende: 33. Valg til Lagtinget (1) Lagtinget har så mange medlemmer som kubikroden af folketallet. Det samme gælder for kommunestyrelser og andre folkevalgte råd. (2) Valgbar er enhver, som har valgret til Lagtinget. (3) Tinget beslutter selv, hvem der er retmæssigt valgt. (4) Tinget beslutter om et tingmedlem på grund af lovovertrædelse skal fortabe retten at sidde i tinget skal være sålydende: 36. Tingpræsident 12
13 (1) Tinget vælger Tingpræsident og vicepræsidenter. (2) Tingpræsidenten er valgt for hele valgperioden, medmindre to tredjedele afkræver valg skal være sålydende: 44. Valg af lagmand (1) Folket vælger Lagmanden. (2) Opnår intet valgemne mere end halvdelen af stemmerne, vælges der anden gang to uger senere skal være sålydende: 50. Investeringer (1) Alle investeringer, som er større end 20 millioner kr., større end ½ % af finansloven eller større end 5 % af den årlige investeringsplan, skal forelægges til folkeafstemning. (2) Alle godkendte investeringer skal ordnes ved en langsigtet plan skal være sålydende: 58. Vedtagelse og gyldighed. (1) Forfatningen skal ligesom senere ændringer til den vedtages af tinget, inden folket træffer endelig beslutning ved en folkeafstemning mindst et halvt år senere. (2) Forfatningen og ændringer i den får gyldighed samme dag, som folket har taget stilling. Et sjette mindretal (Høgni Hoydal) anbefaler i første omgang at afholde 2. behandling og vedtage forslaget til forfatning nu. Og i anden omgang at vedtage det oprindelige forslag med mindre tekniske ændringer og en styrkelse af det demokratiske grundlag og procedurer vedrørende det direkte demokrati. Under alle omstændigheder anbefales det, at der organiseres for offentlige høringer og en folkelig behandling af forslaget, inden Lagtinget endeligt vedtager det. Sagen om at vedtage en færøsk grundlov og forfatning har desværre taget en meget uheldig drejning, hvor der ses bort fra grundlaget, som har været bærende under hele det store arbejde, som fagfolk og politikere har udøvet siden Der er afgivet to omfattende betænkninger og forslag. Dette grundlag har bygget på tre søjler: 1. At organisere Færøerne på demokratisk grundlag, hvor det færøske folk for første gang vedtager sit eget forfatningsmæssige grundlag og fastsætter sine egne rettigheder i en lov, som er grundlæggende og højere end alle andre love. 2. At forslaget til forfatning udarbejdes i enighed med vægt på rettigheder hos den færøske nation og vores egen retshistorie, og at der på al mulig måde bliver forsøgt at 13
14 undgå partipolitiske uenigheder angående forhold vedrørende andre lande og indblanding fra myndigheder og magt, som ikke er valgt af folket. 3. At forfatningen bliver godt og grundigt behandlet i offentligheden med høringer, oplysning og debat. Dette er også årsagen til, at det har taget så lang tid at behandle sagen, selvom der har siddet koalitioner og flertal, som kunne have ekspederet en ordning igennem tinget med forskellige aftaler. Republikanerne har støttet alle de forslag, som hidtil er fremlagt, lige siden den første betænkning blev fremlagt selvom meget er fjernet og ændret i forsøget på at opnå brede forlig. Det lykkedes også sidste år at opnå et forlig om et forslag, som skulle lægges for tinget, hvor alle partier undtagen et, i fællesskab fremlagde en betænkning. Forslaget var reduceret væsentligt og var en omformuleret udgave af det seneste forslag og den seneste betænkning fra forfatningsudvalget, som var sammensat af politikere og fagfolk. Kort derefter kom der et stort pres fra den danske statsminister og forskellige sagkyndige i Færøerne og Danmark, hvor forslaget blev vurderet som ulovligt, og det blev sagt, at det færøske folk ikke havde rettigheder til at vedtage og fastsætte en sådan lov og de rettigheder, som loven stadfæster. Begrundelserne og anfægtelserne var ikke rettet mod selve forslaget, men med henvisning til den danske grundlov, hjemmestyreloven, overtagelseslove, udenrigspolitiske love m.v. love, som det færøske folk aldrig har vedtaget. Derefter blev forslaget som der næsten var fuldkommen enighed om fremlagt igen og henlagt til et nyt 25-udvalg til behandling. Siden det skete er der ved de seneste behandlinger pludselig blevet foreslået grundlæggende ændringer til forordet, til paragraf 1, til bestemmelser om ikrafttrædelse for retssystemet og domstolene m.v. og selve forfatningen. Disse har fjernet og ændret de formuleringer, som de fleste af anfægtelserne fra danske myndigheder var rettet imod. Formuleringen om, at den færøske forfatning går forud for alle andre love er fjernet. Ligeledes er formuleringen om, at landets love kun er de, som er fremmet på rigtig vis og af selve folket. I stedet er det foreslået at indsætte, at forfatningen respekterer den lovgivning, som er sat i kraft for Færøerne. Der er også foretaget ændringer til den første bestemmelse, som sår tvivl om de beslutninger, den retsstilling og den folkeafstemning, som det færøske folk i forvejen har bygget på. Desuden er det foretaget ændringer i reglerne om ikrafttrædelse, som i første omgang fjerner bestemmelser om ikrafttrædelse af regler angående domsmagten og retssystemet i anden 14
15 omgang sammenflettes regler om ikrafttrædelse af forfatningen med loven om Færøernes styrelsesordning. Såfremt den færøske forfatning skal bygge på reelt demokrati, så er det en selvfølge at det kun er det færøske folk, som kan sætte den i kraft ved folkeafstemning og ikke to af hinanden følgende Lagting, således om styrelsesordningen blev sat i kraft. Samtidig kan styrelsesordningen sættes ud af kraft i henhold til sine egne bestemmelser. Konsekvenserne af de foreslåede ændringer er som minimum, at grundlaget under forfatningen er væsentligt ændret, og at der kan sås kraftig tvivl om, hvilken lovgivning der anvendes som grundlag for rettigheder og pligter hos den færøske nation i fremtiden. I værste fald kan dette benyttes til at gøre store tilbageskridt i færingernes retsstilling og lægge retten til at træffe beslutning i hænderne på myndigheder udenfor Færøerne. Og det synes uforståeligt, at der gøres forsøg på at lave disse ændringer efter krav fra danske myndigheder, idet danske myndigheder vil uden tvivl fremdeles kræve andre ændringer i andre bestemmelser. Republikanerne fraråder udtrykkeligt at foretage disse ændringer og har som det mindste foreslået at en så grundlæggende ændring af forslaget og grundlaget, som har eksisteret i 11 år uden protester fra noget parti, får en solid behandling. Med sådanne grundlæggende ændringer, opnår forfatningen næsten samme status som styrelsesordningen og kan opfattes på samme måde selvom der endnu findes dele af loven, som afgjort er et fremskridt i forhold til den gældende styrelsesordning. De foreslåede ændringer ændrer lovens stilling således, at forslaget burde undergå en ny første behandling. Den anden konsekvens af udviklingen i udvalgsarbejdet er, at man er gået bort fra grundsøjlen om at gøre alt for at opnå et bredt forlig om sagen. Nu ligger der et væld af på bordet med forskellige mindretal og flertal. At gå ind i tingsalen og behandle dette kan blive en forvirrende og tilfældig handling ikke mindst i en politisk situation, som bærer præg af valgkamp og usikkerhed. Den tredje søjle under arbejdet, som er foregået over 11 år har været, at forfatningen skal have en klar folkelig behandling med offentlige høringer, debat og behandling. Derfor foreslås der, at inden Lagtinget endeligt tager stilling, så bliver denne behandling organiseret og tilrettelagt. 15
16 Det siddende 25-udvalg har afholdt møde med en sagkyndig indenfor det, som kan kaldes direkte demokrati. Denne sagkyndige pegede på, at i de fleste nyere grundlove, som er vedtaget siden 1990 erne findes der bestemmelser om direkte demokrati i form af forskellige måder og forudsætninger. Kort sagt handler det om, at borgere i landet i fællesskab kan kræve sager til behandling og afgørelse enten i kommunen, i tinget eller ved folkeafstemninger. Det betyder, at det ikke kun er tingfolk og regeringen, som har ret til direkte at rejse sager i det politiske system. I forskellige lande er der bestemmelser om, at en så og så stor del af vælgerne med underskrift kan kræve en sag behandlet og lagt for tinget. Andre gange findes der bestemmelser om, at en bestemt del af vælgerne kan kræve en sag lagt ud til folkeafstemning. I Færøerne har vi stort set ingen traditioner på det her område med direkte demokrati hvor folket selv har mulighed for at reagere. Men det er afgjort værd at behandle og medtage i forslaget og i høringer om den færøske forfatning. Derfor anbefaler mindretallet to tilføjelser til det oprindelige forslag til lov om Færøernes forfatning i et nyt afsnit, som benævnes Direkte demokrati, og fremsætter sålydende 1) Som ny 33 indsættes: Direkte demokrati 33. Ti procent af vælgerne, som har valgret til Lagtinget, kan med underskrifter kræve, at bestemte sager tages op til behandling og afgøres i Lagtinget. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om procedure og krav til disse foranstaltninger fastsættes ved lov. 2) Som ny 34 indsættes: 34. Femten procent af vælgerne, som har valgret til Lagtinget, kan kræve sager lagt ud til folkeafstemning. Nærmere bestemmelser og krav til denne foranstaltning fastsættes ved lov.2 33 til 58 bliver herefter til 35 til 60. Et syvende mindretal (Jenis av Rana) har disse bemærkninger: Historien om forfatningsudvalget er historien om en vision, som aldrig blev gjort til virkelighed, selvom visionerne var lyse, og støtten i begyndelsen syntes sikker. Skibskølen blev strakt den 5. februar 1999, og behandlingstiden blev anslået at tage knap 16 måneder. Den 1. juni året efter gav de kloge forvisning om, at værket var færdiggjort. Fine herrer konkurrerede om at træde frem i medierne og redegøre for den bydende nødvendighed 16
17 for Færøernes fremtid; det virkede som om, at levemulighederne på øerne var tæt forbundet med hvorledes vi hurtigt kunne klare at ekspedere forslaget; fremtiden tegnede lyst. Selv var jeg en af dem, som var med fra begyndelsen. Jeg forstod måske ikke alle de fagre og for mig unødvendigt mange ord, men jeg forsøgte så godt jeg kunne. Andre akademikere og lægmænd syntes mere tvivlsomme, nogle var endda negative, og jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at ikke alle syntes godt om forslaget. Byggetiden, som ikke holdt 25. april 2004, det er knapt fire år efter dagen, som var tiltænkt som deadline, blev et foreløbigt forslag fremlagt. De mest positive (læs: godtroende) hyldede forslaget som den nøgne kejser engang i tiden, de opkaldte det efter flagdagen i bedste nationalromantisk stil. Mange blev skuffede, mens andre havde svært ved at skjule sin skadefryd, de syntes at ønske forslaget derhen, hvor peberet gror. Og der kom ikke noget endeligt resultat. Nye ingeniører og nye tegninger Men man gik i gang igen i maj 2005, men nu var tegninger, planer og endda navnet ændret. Fra de positive planer om reform, som skulle føre os ud på nye græsgange, viste tegningerne nu, at der skulle bygges på gammel måde. Anden nation har samme forslag som vores, sagde de vise, ikke nødvendigt med endnu et, vi kan anvende deres gratis. Det var tydeligt, at deres anskuelse var, at den færøske nation var for lille til at have egne visioner, tro og innovation. Jeg frarådede at tilslutte sig forslaget Som tiden gik, afstod flere af de mest garvede, de valgte uden tvivl mere indbringende arbejder, andre med mindre erfaring kom i deres sted og arbejdet gik derefter. Det var tydeligt, at lysten som i begyndelsen var drivkraften for værket, sygnede hen, tegningerne blev ændret alt efter, hvem der byggede og årene gik. Alt får dog en ende, eller gør det? I hvert fald blev endnu en udgave offentliggjort og overleveret ejerne den 8. april Det var ikke det, som mænd havde drømt om i begyndelsen, jeg kunne ikke lide det. Jeg havde snakket om særlig beskyttelse til de svageste, til dem, som ikke kan klare rejsen alene, men uden resultat. Da det kom til stykket manglede der tapperhed, vision og hjertelag. Jeg frarådede derfor at støtte forslaget. Jeg var ikke alene om denne anbefaling, de mest fremstående specialister frarådede det også udtrykkeligt, dog med andre begrundelser end jeg men til ingen nytte. Jeg afmønstrede efter 10 ½ års arbejde Lagtinget tilsluttede sig forslaget, men nedsatte efter bedste forskrifter folk at gennemgå det endnu engang; et arbejde, som normalt vurderes at tage højst 30 dage. Dette var i september Efter interne kampe blev arbejdssjakket omorganiseret, og ny formand blev valgt i oktober samme år. Den samme dag fik jeg, som havde deltaget længst i arbejdet, af mine 17
18 fæller tilladelse til at lægge arbejdet fra mig. Dette skete den 21. oktober 2010, efter 10 og et halvt års arbejde. I dag har vi så endnu en betænkning på tingbordet, dog med et indhold, som jeg synes ligger langt fra det, som var påtænkt i begyndelsen. Resultatet og arbejdet kan bedst sammenlignes med fiskerens kamp i romanen Den gamle mand og havet efter Ernest Hemingway. Historien fortæller om en aldrende fisker, Santiago, som fangede verdens største fisk, den var hele 5,5 meter lang. Når han til sidst efter tre dages strabadser kommer ind til land, var kun vraget tilbage. Hajer og andre rovdyr havde spist alt det værdifulde af hans fangst, kun skelettet var tilbage. Det bedste ville være, om de nuværende lagtingsmedlemmer ville indrømme den manglende kompetence og tapperhed til nytænkning og vælger at overlade dette at flytte Færøerne videre i hænderne på et kommende Lagting. Derfor fraråder mindretallet primært at vedtage foreliggende forslag, og såfremt det ikke sker, så at forbedre forslaget med mindretallets og de, som mindretallet er en del af og der fremsættes sålydende 8(1) formuleres således: Alle ejer retten til liv og sikkerhed, også det ufødte barn. Bemærkninger til ændringen: Det er vigtigt, at grundloven er tydelig på dette område, så ingen kan være i tvivl om, at den svageste færing, barnet i svangerskabet, også bør have en grundlovssikret ret til liv og sikkerhed sideordnet med os, som var så heldige at blive født. I Lagtinget 2. maj 2011 Hans Pauli Strøm Sjúrður Skaale Helgi Abrahamsen Formand næstformand Bjarni Djurholm Jenis av Rana Kári á Rógvi Poul Michelsen Høgni Hoydal Edva Jacobsen Jákup Mikkelsen Mikkjal Sørensen 18
S U P P L E R E N D E N O T A T
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereFærøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt
Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A
Læs mereN O T A T om forslag til en Færøsk forfatning
Lovafdelingen N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Dato: 2. juni 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-766-0044 Dok.: MSP40841 1. Indledning Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereIndberetning nr. 4 / 2013
Færøudvalget 2012-13 FÆU Alm.del Bilag 16 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 3. juni 2013 J.nr. 323-1 - dmk Emner: Indberetning nr. 4 / 2013 Forfatningsforslaget faldt ved 2. behandlingen
Læs mereOversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne
Skjal B-4 Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne AH Lagtinget Erhvervsudvalget 12. marts 2009 Lm. nr. 75/2008-skjal A Rigsombudet Postboks 12 FO-110 Tórshavn Vedrørende lagtingssag nr. 75/2008:
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereFÆRØERNES FORFATNING BETÆNKNING. Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne
FÆRØERNES FORFATNING BETÆNKNING Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne 1 Færøernes forfatning Betænkning Forfatningsudvalget 2006 2 Færøernes forfatning Betænkning Koordination og redigering Jóan
Læs mereFØRSTE FLAGDAGSBETÆNKNING
RIGSOMBUDSMANDEN PÅ FÆRØERNE oversættelse Hanna Joensen FØRSTE FLAGDAGSBETÆNKNING REDEGØRELSE FRA FORMANDEN I GRUNDLOVSUDVALGET OVERRAKT FLAGDAGEN 2004 Til Færøernes Lagmand Dette arbejdsforslag kaldet
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Skelund sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mere"Henvisning til landsret"
Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mereForretningsorden for Næstved Byråd
Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereInatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut
Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,
Læs mere1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.
Forslag til ny Forretningsorden Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereForretningsorden for Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune
Forretningsorden for Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune I henhold til 45, stk. 5 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes: Formål 1. Det lokale beskæftigelsesråd
Læs mereForretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.
Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mere1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.
25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereIndberetning nr. 4 / 2011
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 36 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 7. juni 2011 J.nr. 323-1-dmk Indberetning nr. 4 / 2011 Emner: Omrokeringer i landsstyret efter Folkeflokkens
Læs mereBekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.
Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune
FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse 4 Udvalg
Læs mereAlmindelige bemærkninger
13. marts 2017 FM2017/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fra
Læs mereSORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN
Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for
Læs mereJ.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Lemvig-Heldum menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Lemvig-Heldum menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereHolbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus
Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.
Læs mereDen færøske revisionsordning
LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION
Læs mereForretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.
Læs mereLagtingslov om Færøernes styrelsesordning
Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereForretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8
Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN for Orø sogns menighedsråd Forretningsorden, 7. april 2009 1 af 8 FORRETNINGSORDEN for menighedsråd Marginalteksten henviser til: ML: AP: Bekendtgørelse
Læs mereHøring om ændring af sundhedsloven m.v. indgreb i konflikt mellem RLTN & PLO
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Høring om ændring af sundhedsloven m.v. indgreb i konflikt mellem RLTN & PLO Usikkerhed for patienterne og bekymring for de vilkår
Læs mereForretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune
Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede
Læs mereLov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.
Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereBekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde
Læs mere1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.
Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,
Læs mereForretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune
Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd Jf. Bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd og Bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse
Læs mereLovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011
Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Læs mereByrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december Forslag til forretningsorden for Køge Byråd
Byrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 Forslag til forretningsorden for Køge Byråd 2018-2021 Forretningsorden for Køge Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog
Læs mereBekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereBEKENDTGØRELSE NR. 780 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE OM ARBEJDSTAGERES VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN I VÆRDIPAPIRCENTRALEN *)
BEKENDTGØRELSE NR. 780 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE OM ARBEJDSTAGERES VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN I VÆRDIPAPIRCENTRALEN *) Bekendtgørelse nr. 780 af 07.07.2004 Kapitel 1 Arbejdstagernes beslutning
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mere2014 Vedtægt 2019 Vedtægt
Vedtægt af 2014 og 2019. 2014 Vedtægt 2019 Vedtægt Navn, hjemsted og opgaver Navn og Hjemsted 1 1 Virksomhedens navn er Videnscenter for Specialpædagogik, forkortet ViSP. ViSPs hjemsted er i Næstved Kommune.
Læs mereDirektionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Vipperød (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv
Læs mereForretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken
Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst
Læs mereUdkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Læs mereBekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1)
LBK nr 899 af 05/09/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., JAIC, j.nr. 2008-0000952 Senere ændringer til forskriften LOV
Læs mereBekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
Givið út 29. september 2017 4. september 2017. Nr. 1060. Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Herved bekendtgøres anordning nr. 1083 af 8. oktober 2014 om
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mereForretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark
Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende
Læs mereKøge Rådhus Torvet Køge
NOTAT Arbejdsmarked og Borgerservice Center for Dansk og Integration 08-11-2011 2011-1287 2011-205247 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Forslag til forretningsorden for Køge Kommunes Integrationsråd Forslag
Læs mereBekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002
Nr. 28 15. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002 Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereBemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Tidspresset under Inatsisartutsamlingerne har i de senere år været stigende, ikke mindst under efterårssamlingerne. Dette vanskeliggør
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse
FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af
Læs mereLandstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål
Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat
FORRETNINGSORDEN for fællesmøder for menighedsrådene i Staby Madum pastorat Nærværende forretningsorden er et forslag. Menighedsrådene er således ikke bundet til at følge forslaget. De fleste af forslagets
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereAfgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om
Læs mereHovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning
Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske
Læs mereForretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd
Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereBekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet
LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT. Den kommunale dagpleje
STYRELSESVEDTÆGT Den kommunale dagpleje Indhold 1 Byrådets mål og opgaver for dagplejen... 3 2 Forældrebestyrelsen... 4 3 Valgbarhed og valgret... 4 4 Valg til bestyrelsen... 5 5 Udtrædelse af bestyrelsen....
Læs mereVedtægt. for. menighedsrådet
Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden
Læs mereForretningsorden for Thisted Byråd
Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,
Læs mereRetsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje
Læs mereForretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark
Forretningsorden Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,
Læs mereForretningsorden. for. Fredensborg Byråd
Forretningsorden for Fredensborg Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog beslutte at behandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 2. Byrådet behandler følgende sager for lukkede døre, medmindre
Læs mereBekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd
BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereForretningsorden. for. Regionsrådet for Region Nordjylland. Indholdsfortegnelse
Forretningsorden for Regionsrådet for Region Nordjylland Indholdsfortegnelse Regionsrådets møder... 1-2 Udsendelse af dagsorden og sagernes forelæggelse 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereForretningsorden for Kolding Byråd.
Forretningsorden for Kolding Byråd. Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereBYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE
BYRÅDETS MØDER Offentlige møder og møder for lukkede døre 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Følgende
Læs mereForretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.
Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om produktsikkerhed (Bemyndigelse til at fastsætte mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 208 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed (Bemyndigelse til at fastsætte mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner)
Læs mereJnr Standardforretningsorden for studienævn ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen i København
Jnr 02-0288 Standardforretningsorden for studienævn ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen i København I henhold til 6, stk. 3, nr. 9) i Vedtægt for Copenhagen Business School / Handelshøjskolen
Læs mereN O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske
Læs mereForretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Sahl-Gullev sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereForretningsorden for Ringsted Byråd
Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.
Læs mereForretningsorden VEJEN BYRÅD
Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,
Læs mere