Skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Håndbog om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling 3. udgave

Transkript

1 Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Håndbog om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling 3. udgave Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2

3 Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Håndbog om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling 3. udgave Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Undervisningsministeriet 2010

4 Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Håndbog om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling 3. udgave Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Redaktion: Anja Kær Kold, Dennis Lindberg Laursen, Philip Pedersen og Anne Mette Vang-Rydall, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Phoenix Design Aid A/S Fotos: Lars Skaaning 3. udgave, 1. oplag, juni 2010: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller ekspedition@nbcas.dk Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryk: Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon eller pub@uvm.dk

5 3

6 Indhold Forord 7 1. Skolepraktikordningen Udbud af uddannelser i skolepraktik Hvem kan optages til skolepraktik? Skolernes pligt til at orientere om skolepraktik mv Overgangskursus Supplerende grundforløbsundervisning Kvalitetssikring Elevens uddannelsesplan Ansøgnings- og optagelsesprocedure Ansøgnings- og optagelsesproceduren Uforskyldt mistet uddannelsesaftale Optagelsestidspunkt Afslag på optagelse Kvoter Beregning af kvoter i Beregning af kvoter i 2011 og frem Overdragelse af kvoter Egnethedsbetingelserne (EMMA-kriterierne) Egnethedsvurdering Geografisk mobilitet Faglig mobilitet Aktivt søgende Elever optaget på grundlag af uforskyldt mistet uddannelsesaftale 23 4

7 4. Skolepraktikelevers retlige stilling Ferie Feriefridage Barsel Børnepasningsorlov Sygt barn og omsorgsdage Sygdom Militærtjeneste Uddannelsesskift i skolepraktik Afkortning/forlængelse af uddannelsestiden Skolepraktik som supplement til uddannelsesaftaler Supplerende skolepraktik Forsøg med supplerende skolepraktik Skolepraktik i virksomhederne Virksomhedsforlagt undervisning Delaftale Skolepraktik i udlandet Forsørgelsesgrundlaget under skolepraktik Tilskud til befordring, værktøj, værnemidler mv Arbejdsmiljø og undervisningsmiljø Arbejdsskadeforsikring Links 44 Bilag

8 6

9 Forord Erhvervsuddannelserne er tilrettelagt som vekseluddannelser, således at undervisningen senest efter gennemførelsen af et grundforløb veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Praktikuddannelsen skal som udgangspunkt foregå i en eller flere virksomheder. Elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for at gennemføre praktikuddannelsen i skolepraktik, jf. kapitel 7 a i erhvervsuddannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010). Skolepraktikelever er erhvervsuddannelseselever og er derfor omfattet af erhvervsuddannelseslovens generelle bestemmelser med de afvigelser, der følger af kapitel 7 a. Eleverne er endvidere omfattet af de regler, der er fastsat i henhold til loven, herunder uddannelsesbekendtgørelserne. Skolepraktikelever har elevstatus, mens elever med uddannelsesaftale har lønmodtagerstatus. De nærmere regler om egnethed og optagelsesprocedure er fastsat i hovedbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 22 af 12. januar 2010 om erhvervsuddannelser), hvor navnlig kapitel 16 har interesse i forhold til skolepraktik. For år 2010 gælder der særlige regler vedrørende dele af skolepraktikken. Læs mere herom i vedlagte indstik. Indstikket findes også på Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Praktik/Skolepraktik.aspx Reglerne om skolepraktikydelse findes i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om skolepraktikydelse. Håndbogen handler således om overvejende juridiske forhold i forbindelse med skolepraktik og vil forhåbentlig være et nyttigt opslagsværk for medarbejdere ved erhvervsskolerne og andre, der beskæftiger sig med skolepraktikordningen. Pædagogiske og økonomiske forhold er berørt, men er ikke behandlet indgående. Der er bagerst i bogen henvisninger til relevante links for nærmere oplysninger. Søren Hansen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Undervisningsministeriet Juni

10 1 Skolepraktikordningen 1.1 Udbud af uddannelser i skolepraktik Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. Undervisningsministeren har dog efter indstilling fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsat, at en række uddannelser ikke skal udbydes med skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens 66 b, stk. 3, og at nogle uddannelser er adgangsbegrænset (kvotebelagte). Oversigten over de uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, fremgår af negativlisten, som findes i hovedbekendtgørelsens bilag 2, mens oversigten over de uddannelser, der er adgangsbegrænsede i optaget og kvoterne på disse uddannelser udmeldes af Undervisningsministeriet hvert år i juni måned. Ved afgørelsen af, om en uddannelse skal optages på negativlisten eller adgangsbegrænses, vil beskæftigelsesmæssige forhold og hensynet til sikring af vekseluddannelsesprincippet inden for uddannelsesområdet være afgørende. Nye uddannelser optages normalt på negativlisten, og først når de har virket i vekseluddannelsessystemet nogle år, tages der stilling til, om de skal udbydes med skolepraktik. De uddannelser, der udbydes med skolepraktik, skal samlet set sikre, at alle berettigede elever får tilbud om skolepraktik enten i den oprindelige ønskede uddannelse eller i en anden, eventuelt efter et overgangskursus (se punkt 1.4). 8

11 Udbydes en uddannelse med skolepraktik, kan skolen tilbyde alle trin og specialer i uddannelsen, men eleverne har ikke et retskrav på at gennemføre en bestemt uddannelse eller et bestemt speciale i skolepraktik, og den enkelte elev må eventuelt affinde sig med at gennemføre en anden uddannelse eller et andet speciale end den primært ønskede. Den enkelte skole skal informere om sit udbud af skolepraktik på samme måde, som skolen informerer om sine uddannelsestilbud i øvrigt. Individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb, jf. lovens 15, stk. 3, kan også gennemføres i skolepraktik. Eleven vil herefter følge de almindelige regler, der gælder for uddannelsen, og derfor ikke længere være i gang med et individuelt tilrettelagt delkompetenceforløb. Skolen kan indgå samarbejdsaftale om gennemførelse af skolepraktik med en anden skole, der er godkendt til at udbyde uddannelsens hovedforløb. 9

12 1.2 Hvem kan optages til skolepraktik? Adgang til optagelse til skolepraktik har alene egnede praktikpladssøgende elever, der: 1) To måneder efter at have gennemført (afsluttet) et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. lovens 66 a, stk. 1, 1. pkt. 2) Har gennemført (afsluttet) et trin af uddannelsen med uddannelsesaftale, jf. lovens 66 a, stk. 1, 2. pkt. 3) Uforskyldt har mistet en erhvervsuddannelsesaftale, jf. lovens 66 a, stk. 2, 1. pkt. 4) Har gennemført (afsluttet) en kort uddannelsesaftale efter lovens 48, stk. 1, 3. pkt., jf. lovens 66 a, stk. 2, 1. pkt. 5) På optagelsestidspunktet ikke har en uddannelsesaftale og kan få godskrevet grundforløbet på grundlag af anden undervisning, der er gennemført (afsluttet) inden for de seneste to år uden for erhvervsuddannelserne, jf. lovens 66 a, stk. 3, og hovedbekendtgørelsens 106, stk. 3, eller 6) Har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2010 og gennemfører (afslutter) dette med skolepraktik, jf. lovens 66 a, stk. 4. Optagelsen forudsætter, at eleven har bestået forudgående prøver og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik (EMMAkriterierne). Det er ikke muligt at dispensere for betingelserne for optagelse. 10

13 Som led i den obligatoriske undervisning i grundforløbet skal skolen tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder vejledning om de krav, der stilles i uddannelserne, så eleverne kan foretage et realistisk valg. 1.3 Skolernes pligt til at orientere om skolepraktik mv. Som led i den obligatoriske undervisning i grundforløbet skal skolen tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder vejledning om de krav, der stilles i uddannelserne, så eleverne kan foretage et realistisk valg, jf. hovedbekendtgørelsens 50, stk. 4. Desuden skal skolen orientere om retlige forhold mellem elever og praktikvirksomheder og om betingelserne for optagelse til skolepraktik. Vejledningen skal blandt andet indeholde oplysninger om den aktuelle uddannelses- og arbejdsmarkedssituation både lokalt og på landsplan samt om alternative uddannelsesmuligheder, der kræver praktikplads efter erhvervsuddannelsesloven samt i de uddannelser, der ikke gør, jf. hovedbekendtgørelsens 101, stk. 3. Eleverne skal med andre ord udfordres på deres valg af uddannelse. Ved formidling af praktikpladser skal skolen forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker, jf. hovedbekendtgørelsens 102, stk. 1. For elever, der ønsker eller er i skolepraktik, gælder endvidere, at de for at opfylde kriteriet aktiv søgende som minimum skal tage passende initiativer for at opnå en praktikplads og registrere sig med synlig profil på praktikpladsen.dk senest ved afslutningen af grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsens 110. Skolerne skal rådgive eleverne om, hvordan de opfylder optagelsesbetingelserne indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. I den forbindelse skal skolen også vejlede eleverne om andre uddannelser uden for erhvervsuddannelserne, jf. hovedbekendtgørelsens 112, stk. 1. For de elever, der har behov for støtte og vejledning for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen stille kontaktlærer og mentorer til rådighed. Endvidere skal skolen tilbyde social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der også har et behov herfor, jf. hovedbekendtgørelsens

14 Supplerende grundforløbsundervisning skal ses som en del af elevens faglige mobilitet. 1.4 Overgangskursus Grundforløbsskolen skal tilbyde et overgangskursus til alle elever, der ikke kan optages til skolepraktik, fordi uddannelsen ikke udbydes med skolepraktik, eller fordi der ikke er plads inden for den fastsatte kvote, jf. lovens 66 b, stk. 4. Eleven er berettiget til optagelse på dette kursus, som højst varer 10 uger. Kurset skal kvalificere eleven til at fortsætte i hovedforløbet i en anden erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik. Efter afsluttet overgangskursus og udstået karenstid skal eleven, hvis denne lever op til reglerne for optagelse til skolepraktik, være sikret optagelse til skolepraktik i den nye uddannelse. 1.5 Supplerende grundforløbsundervisning Grundforløbsskolen skal tilbyde supplerende grundforløbsundervisning til elever i karenstiden til skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens 106, stk. 6. Eleven er berettiget til optagelse på dette kursus, som højst varer 10 uger, jf. hovedbekendtgørelsens 19, stk. 4. Undervisningen skal give eleven mulighed for at skifte uddannelsesretning til en anden uddannelse inden for erhvervsuddannelserne, jf. hovedbekendtgørelsens 63, stk. 1. Eleven skal altså kunne påbegynde hovedforløbet i den nye uddannelse efter gennemført supplerende grundforløbsundervisning. Supplerende grundforløbsundervisning, jf. hovedbekendtgørelsens 63, stk. 1, skal ses som en del af elevens faglige mobilitet. Supplerende grundforløbsundervisning skal lede eleven imod uddannelser, hvor der er bedre praktikpladsmuligheder end i den oprindeligt ønskede uddannelse. Endvidere gælder, at undervisningen skal kunne gennemføres inden for de maksimale 10 uger. Hvis disse to betingelser er opfyldt, kan eleven frit vælge mellem alle uddannelser inden for erhvervsuddannelserne. Udbyder skolen ikke det pågældende kursus, kan skolen indgå aftale med en anden skole, der er godkendt til at udbyde det pågældende grundforløb. Karenstiden for påbegyndelse af skolepraktik på grundlag af den supplerende grundforløbsundervisning regnes fra det tidspunkt, hvor grundforløbsbevis med angivelse af supplerende hovedforløbsrettigheder er udstedt, jf. hovedbekendtgørelsens 113, stk. 2, 2. pkt. Det vil sige at der løber en ny karenstid på to måneder for den uddannelse, som eleven har opnået adgang til gennem den supplerende grundforløbsundervisning. 12

15 1.6 Kvalitetssikring Skolepraktikken er ligesom skolens øvrige undervisningsaktivitet underlagt reglerne om kvalitetsarbejdet i uddannelserne. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage en løbende kvalitetsudvikling og -sikring af skolepraktikken, jf. hovedbekendtgørelsens 5, stk. 3. Skolen skal desuden inddrage skolepraktikken i skolens kvalitetssystem med henblik på løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering, jf. hovedbekendtgørelsens 6, stk. 2. De procedurer, som skolen skal opstille for selvevaluering og for løbende informationsindsamling, skal derfor også omfatte skolens udbud af skolepraktik. Skolen skal udvælge områder, der skal gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner med henblik på at sammenholde de opnåede resultater med de opstillede mål og skolens indsats. Det er nærliggende, at skolepraktikken vælges ud og gøres til genstand for en årlig selvevaluering. Skolens medarbejdere og elever skal inddrages i selvevalueringen. Skolen er forpligtiget til at udarbejde en opfølgningsplan ud fra den gennemførte selvevaluering. Planen skal indeholde initiativer med henblik på at forbedre og udvikle skolepraktikken og skal ligeledes være tilgængelig på skolens hjemmeside. Skolen skal informere om sit udbud af skolepraktik på samme måde, som skolen informerer om sine uddannelsestilbud. Tilsvarende gælder det for skolens procedure for informationsindsamling, som også skal omfatte informationer om resultater på skolepraktikområdet. Informationerne og resultaterne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. 13

16 Den personlige uddannelsesplan, der skal udarbejdes for eleven, skal med hensyn til grundforløbet indeholde en plan for elevens praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har indgået uddannelsesaftale. 1.7 Elevens uddannelsesplan Den personlige uddannelsesplan, der skal udarbejdes for eleven, skal med hensyn til grundforløbet indeholde en plan for elevens praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har indgået uddannelsesaftale. For elever, der bliver optaget til skolepraktik, skal deres personlige uddannelsesplan revideres i nødvendigt omfang, jf. hovedbekendtgørelsens 50, stk. 5. For elever, der optages i et grundforløb uden uddannelsesaftale, kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte grundforløbet. For de elever, som ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal planen indeholde mindst tre uddannelsesønsker, jf. hovedbekendtgørelsens 50, stk

17 15

18 2 Ansøgnings- og optagelsesprocedure 2.1 Ansøgnings- og optagelsesproceduren Skolen vejleder eleven om betingelserne for optagelse til skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens 112, stk. 1. Ansøgnings- og optagelsesproceduren forestås af den skole, hvor eleven har afsluttet grundforløbet, henholdsvis er registreret som praktikpladssøgende, jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 1. For elever, der ønsker optagelse til skolepraktik som følge af, at de uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, forestås ansøgnings- og optagelsesproceduren af den skole, der registrerede uddannelsesaftalen, jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. Skolen skal enten selv optage eleven til skolepraktik eller indgå aftale med anden skole herom. Det er en forudsætning, at den pågældende skole er godkendt til at udbyde hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Skolen skal med mindst en uges varsel indkalde elever, der ikke har eller har haft en uddannelsesaftale til et informationsmøde om skolepraktik. Mødet afholdes i perioden to uger før og en uge efter elevens afslutning af grundforløbet. Eleverne har mødepligt til dette møde og alene sygdom kan begrunde fravær fra mødet. Elever, der ikke møder op, fortaber retten til skolepraktik. 2.2 Uforskyldt mistet uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftaler og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne, skal efter elevens anmodning optages til skolepraktik snarest muligt, efter at uddannelsesaftalen er ophørt, jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. Skolen skal også i disse tilfælde afholde et informationsmøde, hvortil eleven har mødepligt. Optagelsesproceduren kan dog ikke iværksættes, før der fore- 16

19 ligger en ophævelseserklæring. For elever, der mister deres uddannelsesaftale som følge af konkurs, skal skolen vente to uger efter afsigelsen af konkursdekretet med at afgøre spørgsmålet om uforskyldt mistet. Årsagen til dette er, at konkursloven giver mulighed for, at kurator kan afhænde virksomheden ved en virksomhedsoverdragelse. Hvis enten elev eller arbejdsgiver har indbragt spørgsmålet om, hvem der er skyld i ophævelsen af uddannelsesaftalen for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven først optages, når der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning af tvistigheden, jf. hovedbekendtgørelsens 111, stk. 2. Der må ikke være tvivl om, at eleven uforskyldt har mistet uddannelsesaftalen. En eventuel tvivl kan således ikke komme eleven til gode. Læs mere om selve afgørelsen i vejledning i bilag Optagelsestidspunkt Elever, der opfylder betingelserne for optagelse til skolepraktik, optages af skolen til påbegyndelse af undervisningen snarest efter orienteringsmødets afholdelse og en eventuel karensperiodes afslutning, jf. hovedbekendtgørelsens 113, stk. 1. Tidspunktet for optagelse til skolepraktik afhænger af, hvilket grundlag eleven optages til skolepraktik på. Optages eleven direkte efter grundforløbet uden at have haft en uddannelsesaftale eller efter godskrivning for grundforløbet, gælder det, at eleven skal tilbydes optagelse to måneder efter afslutningen af grundforløbet. Eleven skal herefter påbegynde skolepraktikken højst tre måneder efter, at eleven har afsluttet det adgangsgivende grundforløb. Tremånedersfristen kan på grundlag af ganske særlige forhold udskydes, således at eleven kan påbegynde skolepraktikken mere end tre måneder efter afslutningen af grundforløbet. For alle andre elever, der kan optages til skolepraktik (se punkt 1.2), skal optagelsen ske snarest muligt, efter at det blev muligt at optage eleven. Optagelse til skolepraktik kan ikke udskydes, ud over hvad der gælder om tre måneders fristen. Hvis en elev eksempelvis er indkaldt til at aftjene sin værnepligt, må eleven søge om udsættelse med aftjeningen, da der ikke foreligger ganske særlige forhold i dette tilfælde. Gør eleven ikke dette, vil retten til skolepraktik fortabes. Eleven skal optages til det fastsatte tidspunkt, selvom denne eventuelt ikke kan følge undervisningen fra starten, for eksempel på grund af sygdom eller barsel. 17

20 2.4 Afslag på optagelse Såfremt en skole træffer afgørelse om en elevs optagelse, der ikke fuldt ud imødekommer elevens ansøgning, skal skolen vejlede eleven om klageadgangen. Tilsvarende gælder, hvis skolen træffer afgørelse om en elevs ophør med skolepraktik. Eleven kan klage over skolens afgørelse til det faglige udvalg, inden for en uge fra afgørelsen er meddelt eleven. Klagen skal sendes til den skole, der har truffet afgørelsen, jf. lovens 66 j. Hvis skolen ikke giver klageren medhold, skal skolen videresende klagen til det faglige udvalg ledsaget af en begrundelse for skolens afslag på optagelse til skolepraktik. At eleven klager over skolens afgørelse medfører ikke i sig selv, at eleven kan optages til eller fortsætte i skolepraktik, mens skolen eller det faglige udvalg behandler klagen. Skolen eller det faglige udvalg kan dog træffe beslutning herom i den konkrete sag. 2.5 Kvoter På nogle uddannelser er adgangen til skolepraktik begrænset. Dette betyder, at der på disse uddannelser kun er et begrænset antal pladser til rådighed for elever, der ønsker skolepraktik, jf. lovens 9. Adgangsbegrænsningen fastsættes som en kvote for, hvor mange elever der kan optages i skolepraktik. Kvoten er en procentsats, og beregningsgrundlaget er antallet af uddannelsesaftaler to år forinden. Reglerne om, hvilke uddannelsesaftaler der indgår i beregningsgrundlaget, er ændret fra den 1. januar Nedenfor er derfor en beskrivelse af reglerne for 2010 og for 2011 og frem. I begge tilfælde gælder, at kvoterne ikke omfatter optag af elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, eller som har afsluttet en kort uddannelsesaftale. Sådanne elever kan optages ud over elever, der optages på kvotepladserne. Undervisningsministeriet udmelder kvoter for det kommende år i juni måned. Kvoterne gælder for et år. Hvis en skole modtager flere ansøgninger til skolepraktik, end skolen har pladser, skal skolen udvælge de bedst egnede til pladserne, jf. 37, stk. 5, i hovedbekendtgørelsen analogt Beregning af kvoter i 2010 Antallet af kvotepladser på en skole beregnes på baggrund af antallet af registrerede uddannelsesaftaler på skolen to år forinden (det vil sige i 2008). Kun uddannelsesaftaler, som omfatter mindst første skoleperiode i hovedforløbet og resten af uddannelsen, indgår i beregningsgrundlaget jf. 39 i bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om erhvervsuddannelser (den tidligere hovedbekendtgørelse). Tallet rundes op til næste hele tal. 18

21 Undervisningsministeriet udmelder kvoter for det kommende år i juni måned. Kvoterne gælder for et år. Hvis en skole modtager flere ansøgninger til skolepraktik, end skolen har pladser, skal skolen udvælge de bedst egnede til pladserne, jf. 37, stk. 5, i hovedbekendtgørelsen analogt. Som eksempel vises her beregningen for, hvor mange elever en skole i 2010 kan optage i skolepraktik på en adgangsbegrænset uddannelse. Kvoten for den valgte uddannelse er 30 procent. På skolen var i 2008 registreret 95 uddannelsesaftaler, som omfattede mindst første skoleperiode i hovedforløbet og resten af uddannelsen. Skolen kan derfor i 2010 optage (0,30 x 95) 29 elever i skolepraktik på den pågældende uddannelse Beregning af kvoter i 2011 og frem Antallet af kvotepladser på en skole beregnes også i 2011 og frem på baggrund af antallet af registrerede uddannelsesaftaler på skolen to år forinden. I beregningsgrundlaget indgår alle uddannelsesaftaler fratrukket korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik jf. 39 i bekendtgørelse nr. 22 af 12. januar 2010 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Tallet afrundes til nærmeste hele tal. Som eksempel vises her beregningen for, hvor mange elever en skole i 2011 kan optage til skolepraktik på en adgangsbegrænset uddannelse. Kvoten for den valgte uddannelse er 30 procent. På skolen blev der i 2009 registreret 105 uddannelsesaftaler, hvoraf tre var korte uddannelsesaftaler, fire var restuddannelsesaftaler og tre var delaftaler under skolepraktik. Skolen kan derfor i 2011 optage (0,30 x ( )) 29 elever til skolepraktik på den pågældende uddannelse Overdragelse af kvoter Hvis en skole ikke anvender sin kvote for optag til skolepraktik, kan skolen overdrage sin kvote til en anden skole. Det er dog et krav, at den anden skole udbyder hovedforløbet på den pågældende uddannelse. Overdragelsen sker ved en samarbejdsaftale mellem skolerne, og Undervisningsministeriet skal orienteres. Selvom kvoten overdrages, er det fortsat grundforløbsskolen, der har ansvar for, at skolens elever orienteres om tilbud om optagelse i skolepraktik. 19

22 20

23 3 Egnethedsbetingelserne (EMMA-kriterierne) Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skolepraktikforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. lovens 66 c. Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede eleverne om realismen i deres egnethed for den eller de uddannelser, den enkelte ønsker, og om ordningen i øvrigt. 3.1 Egnethedsvurdering Den faglige egnethed ved optagelse til skolepraktik er dokumenteret i og med, at eleven har opnået grundforløbsbevis med adgang til den pågældende uddannelse, jf. hovedbekendtgørelsens 107. Efter optagelse i skolepraktik skal skolen fortsat foretage egnethedsvurdering som en del af den løbende evaluering af eleven. Denne egnethedsvurdering foretages ud fra skolens samlede kendskab til elevens resultater sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen beror på skolens samlede skøn, hvorom der ikke kan fastsættes nærmere regler, heller ikke lokalt. I den løbende egnethedsvurdering er de særlige hensyn, der kan tages: Om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, og om elevens samlede adfærd lever op til, hvad der forventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, for eksempel elevens evne til at overholde mødetider og aftaler. 21

24 Eleverne kan fra dag til dag frit udmelde sig af skolepraktikordningen. Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måneder, hvori begge parter kan opsige aftalen uden begrundelse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsvarende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden begrundelse. Derimod skal de under hele skolepraktikforløbet opfylde EMMA-kriterierne og kan ikke fortsætte, hvis kravene ikke længere er opfyldt. Eleverne kan fra dag til dag frit udmelde sig af skolepraktikordningen. 3.2 Geografisk mobilitet Elever i skolepraktik skal være geografisk mobile, idet eleven aktivt skal opsøge og acceptere en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, i hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland, jf. hovedbekendtgørelsens 108. En elev kan ikke afvise tilbud om en praktikplads med begrundelse om, at denne ligger for langt væk. Hvis en elev ikke søger tilstrækkelig bredt eller afviser et tilbud om en praktikplads, skal eleven udmeldes af skolepraktik. Hvis en elev er nødt til at flytte for at acceptere en praktikplads, vil eleven normalt være berettiget til mobilitetsfremmende ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Skolen skal informere og vejlede eleven om dette. Skolen kan få mere information om disse ydelser hos Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det er også her til, at ansøgningen skal sendes. 22

25 3.3 Faglig mobilitet Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, inden for en anden uddannelse end den primært ønskede, jf. hovedbekendtgørelsens 109. Skolen skal vejlede om, hvilke uddannelser grundforløbet i øvrigt giver adgang til. Eleven kan undtagelsesvist fritages for det faglige mobilitetskrav, såfremt eleven kan dokumentere en konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den primært ønskede uddannelse. 3.4 Aktivt søgende Som udgangspunkt er det elevens eget ansvar at skaffe sig en praktikplads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse hermed. Eleven skal være registreret på og skal under hele skolepraktikforløbet fortsat være aktiv (synlig) der, jf. hovedbekendtgørelsens 110. Skolerne har til opgave at hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøgning og skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige antal praktikpladser, jf. hovedbekendtgørelsens kapitel 15. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i relevant omfang, jf. hovedbekendtgørelsens 101, stk. 5. Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet være registreret som praktikpladssøgende i erhvervsskolernes praktikregistreringssystem (EASY-P). 3.5 Elever optaget på grundlag af uforskyldt mistet uddannelsesaftale Elever, der er optaget til skolepraktik som følge af, at eleven uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal alene overholde EMMA-kriterierne for så vidt angår kravene om geografisk mobilitet (se punkt 3.2) og aktivitet (se punkt 3.4), jf. hovedbekendtgørelsens 111, stk

26 24

27 4 Skolepraktikelevers retlige stilling Skolepraktikelever er ikke lønmodtagere (arbejdstagere) i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i skolepraktik og den skole, hvor eleven er indskrevet til skolepraktik. Det forhold, at skolepraktikelever ikke har lønmodtagerstatus (arbejdstagerstatus), men derimod elevstatus, har en række konsekvenser for elevernes retsstilling. I de perioder, hvor skolepraktikelever har delaftaler med virksomheder, har de lønmodtagerstatus, men ikke over for skolen. Da en skolepraktikelev ikke er ansat af den pågældende skole, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale for skolepraktikforløbet. Hvis skolen lader eleven underskrive et aftalelignende dokument, er det vigtigt, at dokumentet ikke kan forveksles med en uddannelsesaftale eller ansættelseskontrakt. Det må heller ikke fremstå, som om eleven kan være sikker på at gennemføre den resterende del af uddannelsen i skolepraktik, idet eleven under hele forløbet skal opfylde EMMA-kriterierne. Ministeriet vil stærkt advare skolerne imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til skolepraktikelever. Skolepraktikelevers retsstilling under skolepraktikforløbet er i sin helhed fastlagt i love og bekendtgørelser og er altså ikke aftaleretligt reguleret i overenskomster mv. Reglerne findes primært i lovens kapitel 7 a og hovedbekendtgørelsens kapitel

28 Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker, at de ikke er omfattet af ferieloven. 4.1 Ferie Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker, at de ikke er omfattet af ferieloven. Dog er skolepraktikelever med delaftaler omfattet af ferieloven, idet de i aftaleperioden er lønmodtagere (arbejdstagere) på tilsvarende måde som elever med ordinære uddannelsesaftaler. Eleverne har således ikke ret til ferie, mens de er i skolepraktik på skolen, og de optjener ikke ferie og feriegodtgørelse til efterfølgende ferieår. Undervisningsministeriet har dog tilkendegivet over for skolerne, at det er ministeriets standpunkt, at eleverne skal have fem ugers ferie om året efter ferielovens principper, når de er i skolepraktik. Skolepraktikelever modtager sædvanlig ydelse fra skolen under ferie. Eventuelt optjent feriegodtgørelse fra tidligere ansættelsesforhold, herunder delaftaler, skal modregnes i skolepraktikydelsen efter ferielovens principper. Har en elev optjent et beløb i feriegodtgørelse, der er mindre end det beløb, som eleven er berettiget til, skal skolen således udbetale supplerende løngodtgørelse. Tidspunktet for feriens afholdelse fastlægges af skolen. Elever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og i det andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, jf. ferielovens 9, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj Elever har en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i ferieåret, hvis ansættelsesforholdet er begyndt inden den 1. juli i ferieåret, jf. ferielovens 9, stk. 2. Er ansættelsesforholdet begyndt den 1. juli eller senere, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder ferielukket i tiden mellem den 1. oktober og den 30. april, ret til fem dages betalt ferie i dette ferieår, jf. ferielovens 9, stk. 3. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, jf. ferielovens 12. Tidligere gjaldt et krav om, at en uddannelsesaftale som udgangspunkt skulle omfatte et helt ferieår for at kunne udløse ret til ferie efter ferielovens 9. Dette krav gælder ikke længere efter Højesterets dom af 28. september En delaftale med skolepraktikelever kan således også udløse ferierettigheder, som beskrevet ovenfor. Spørgsmål om disse regler kan rettes til Feriekontoret i Pensionsstyrelsen på telefon

29 4.2 Feriefridage Skolepraktikelever er ikke omfattet af retten til feriefridage. Retten til feriefridage gælder for visse lønmodtagere (arbejdstagere) i henhold til kollektiv overenskomst. Selvom skolepraktikelever ikke er omfattet af retten til feriefridage, er det ministeriets standpunkt, at skolerne bør bevilge skolepraktikeleverne frihed fra skolen i samme antal dage, som elever med uddannelsesaftale er berettiget til feriefridage det pågældende år i henhold til overenskomsten. Der tages udgangspunkt i den landsdækkende elevoverenskomst på det private område. Skolepraktikelever vil dog ikke kunne optjene feriefridage til efterfølgende år og til efterfølgende ansættelsesforhold. Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ordning i skolens ordensregler. 27

30 Under feriefridage vil skolepraktikeleverne være berettiget til ydelse fra skolen, og skolen vil være berettiget til refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Skolerne kan herudover ikke konvertere feriefridage til kontant betaling og skal ikke afregne eventuelle ikke-afholdte feriefridage med eleverne, når de ophører i skolepraktikordningen. 4.3 Barsel Den manglende lønmodtagerstatus bevirker endvidere, at skolepraktikelever ikke er omfattet af lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Eleverne har således ikke ret til orlov og dagpenge i forbindelse med barsel. Elever med uddannelsesaftale er omfattet af disse regler. Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel i samme omfang, som elever med uddannelsesaftale har ret til barselsorlov. Skolepraktikelever får ikke ydelse fra skolen under barselsorlov, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om skolepraktikydelse. Spørgsmålet om forlængelse af uddannelsestiden på grund af barselsorlov afgøres af det faglige udvalg, jf. lovens 59, jf Børnepasningsorlov Skolepraktikelever er som følge af den manglende lønmodtagerstatus ikke omfattet af retten til børnepasningsorlov i henhold til lovgivningen herom. Det samme gælder med hensyn til andre orlovsordninger. 4.5 Sygt barn og omsorgsdage Skolepraktikelever er heller ikke omfattet af den overenskomstmæssige ret til fravær i forbindelse med sygt barn eller omsorgsdage. Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med sygt barn og omsorgsdage, i samme omfang som elever med uddannelsesaftale inden for uddannelsesområdet har ret til sådant fravær. Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ret til fravær, og hvordan skolen vil gribe ind over for et eventuelt misbrug, i skolens ordensregler. I forbindelse hermed kan skolen eksempelvis forholde sig over for disse elever, som den gør over for elever med uddannelsesaftale, der under et skoleophold har fravær i forbindelse med sygt barn og omsorgsdage. 28

31 Selvom skolepraktikelever ikke er omfattet af retten til feriefridage, er det ministeriets standpunkt, at skolerne bør bevilge skolepraktikeleverne frihed fra skolen i samme antal dage, som elever med uddannelsesaftale er berettiget til feriefridage det pågældende år i henhold til overenskomsten. 4.6 Sygdom Elever i skolepraktik og i virksomhedsforlagt undervisning har under sygdom ret til skolepraktikydelse. For elever med delaftale gælder de samme regler om sygefravær som for elever med ordinære uddannelsesaftaler. Længerevarende sygdom kan ikke i sig selv begrunde, at eleven udmeldes fra skolepraktik. Udmeldelse kan dog komme på tale, såfremt der ikke længere er udsigt til, at eleven kan genoptage og fuldføre uddannelsen eller virke på arbejdsmarkedet inden for området. Der skal i givet fald indhentes en lægeerklæring herom, som skolen skal betale. Det er en forudsætning, for at en skole kan udmelde en skolepraktikelev på grund af sygdom, at en praktikvirksomhed i samme situation ville kunne hæve en uddannelsesaftale uden at ifalde erstatningsansvar. En eventuel udmeldelse skal ske med passende varsel, og eleven skal tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning. 4.7 Militærtjeneste Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker også, at de ikke har ret til orlov på grund af militærtjeneste. Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever, der indkaldes til FN-tjeneste, herunder tjeneste ved Den Danske Internationale Brigade, i henhold til en tidligere indgået rådighedskontrakt, bør have orlov i forbindelse hermed. Elever, der er under uddannelse, vil normalt kunne få udsættelse med aftjening af værnepligt, og aftjening af værnepligt kan derfor ikke give grundlag for orlov fra skolepraktik. 4.8 Uddannelsesskift i skolepraktik Det er efter fast praksis muligt at foretage et uddannelsesskift under skolepraktik, såfremt dette kan ske uden tab af uddannelsestid i den uddannelse, hvortil eleven skifter. Med andre ord skal eleven kunne afslutte den nye uddannelse i skolepraktik inden for den normale uddannelsestid for denne. Det er således forudsat, at eleven fuldt ud kan få godskrevet den uddannelsestid, der er anvendt til den første uddannelse, i den nye uddannelse. Det faglige udvalg for den nye uddannelse må i nødvendigt omfang inddrages i afgørelsen om godskrivning. 4.9 Afkortning/forlængelse af uddannelsestiden Skolepraktikelever kan få afkortet deres uddannelsestid på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse på tilsvarende måde som elever med uddannelsesaftale, jf. lovens 57. En eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en skolepraktikelev, på grund af for eksempel sygdom eller barsel, afgøres af det faglige udvalg, jf. lovens 59, jf. 58, da skolen ikke er praktikvirksomhed i lovens forstand og således ikke kan indgå aftale med eleven om forlængelse af uddannelsestiden. 29

32 30

33 5 Skolepraktik som supplement til uddannelsesaftaler 5.1 Supplerende skolepraktik Godkendelsen af en praktikvirksomhed kan være betinget af, at eleven modtager supplerende uddannelse på skole (skolepraktik) eller i en anden virksomhed, jf. 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs godkendelse af praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. I henhold til lovens 66 d, stk. 3, kan erhvervsskolerne give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en praktikvirksomhed, der er godkendt efter lovens 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder betingelserne i lovens 66 a. Skolepraktik kan således anvendes på tilsvarende måde som ved udstationering i en anden virksomhed. Indholdet i den supplerende skolepraktik vil afhænge af, hvad godkendelsen af virksomheden er betinget af, og hvad virksomheden og skolen nærmere aftaler i overensstemmelse hermed. I medfør af lovens 46, stk. 3, er der i ovennævnte bekendtgørelse fastsat nærmere regler om godkendelse af praktikvirksomheder som praktiksteder. Praktikvirksomheden vil være både juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig under hele uddannelsesforløbet, altså også når eleven modtager den supplerende praktik på skolen. Virksomheden vil således have ansvaret for, at eleven får den praktikundervisning, der er forudsat ved godkendelsen, og slipper ikke herfor, selvom skolen ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis skolen herved pådrager sig et selvstændigt ansvar for elevens mangelfulde praktikuddannelse, vil virksomheden efter omstændighederne kunne fremsætte krav over for skolen. Eleven bevarer sin status som lønmodtager og ansat i virksomheden under den supplerende skolepraktik. Reglerne om refusion af løn mv. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse. 31

34 5.2 Forsøg med supplerende skolepraktik Erhvervsskolerne kan endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som er godkendt af ministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven kan gennemføre hele uddannelsen i en eller flere virksomheder eller i skolepraktik. Dette kan ske på den måde, at skolen skaffer et antal delaftaler mellem eleven og nogle godkendte praktikvirksomheder, uden at hele uddannelsesforløbet nødvendigvis er dækket ind af disse. Eventuelle huller fra udløbet af en delaftale til begyndelsen af en ny delaftale kan udfyldes med skolepraktik. Der henvises til lovens 66 d, stk. 4. Under denne form for supplerende skolepraktik vil eleven have elevstatus og være berettiget til skolepraktikydelse, jf. lovens 66 k. Under delaftaler vil eleven have lønmodtagerstatus (arbejdstagerstatus) og modtage løn fra virksomheden. Det er frivilligt for eleverne at deltage i sådanne forsøg, og det vil ikke have konsekvenser i relation til EMMAvurderingen at sige nej til at deltage i forsøg, men det vil det have at sige nej til en delaftale. 32

35 33

36 6 Skolepraktik i virksomhederne Det fremgår af lovens 66 d, stk. 1 og 2, at skolepraktik for den enkelte elev højst udgør halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid, men at eleven skal tilbydes supplerende skolepraktik, hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder i mindst halvdelen af praktiktiden. Bestemmelserne har karakter af en hensigtserklæring, idet der ikke er tale om et absolut krav om, at halvdelen af praktiktiden skal foregå i en eller flere virksomheder. Det er således muligt, at en elev udelukkende gennemfører praktikdelen af en uddannelse i skolepraktik på skolen. Det skal tilstræbes, at eleven så hurtigt som muligt opnår en restuddannelsesaftale. Praktikuddannelse i en virksomhed under skolepraktikforløb kan dels foregå i forbindelse med, at skolen indgår aftale med en virksomhed om virksomhedsforlagt undervisning, dels ved at eleven indgår uddannelsesaftale med en virksomhed om delvis praktikuddannelse (delaftale). I førstnævnte tilfælde må eleven ikke deltage i produktionen, jf. nedenfor. 6.1 Virksomhedsforlagt undervisning Erhvervsskolerne kan i henhold til lovens 2, stk. 2, indgå aftale med virksomheder om at forlægge dele af undervisningen til virksomheden. Dette gælder både for undervisning i skole- og praktikperioderne. Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. lovens 66 f, stk. 1. Det betyder efter fast praksis, at eleven skal være overtallig for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde. 34

37 Virksomhedsforlagt undervisning kan blandt andet anvendes i tilfælde, hvor skolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver. Der er ingen tidsmæssige grænser for varigheden af en aftale om virksomhedsforlagt undervisning. Skolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virksomhedsforlagte undervisning, jf. lovens 66 k. Skolen bevarer sit taxametertilskud for eleven, mens denne modtager virksomhedsforlagt undervisning. Dog kan en skole maksimalt opnå taxametertilskud for en skolepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed, jf. lovens 19 b, stk. 1. Skolen vil opnå taxametertilskud igen, hvis eleven enten vender tilbage til skolepraktik på skolen eller overgår til forlagt undervisning i en ny virksomhed. I henhold til lovens 19 b, stk. 1, kan taxametertilskuddet for elever i virksomhedsforlagt undervisning på de årlige finanslove fastsættes til et mindre beløb end det normale tilskud. Beløbet har i en årrække været fastsat til halv takst. En aftale om virksomhedsforlagt undervisning kan indeholde bestemmelser om, at skolen betaler virksomheden for at undervise eleven. Virksomhedsforlagt undervisning kan godt foregå i en virksomhed i udlandet, såfremt skolen kan garantere for kvaliteten af virksomhedens undervisning og føre tilsyn hermed. Eleven skal fortsat kunne opfylde EMMA-kriterierne. 6.2 Delaftale Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal der indgås en delaftale, jf. lovens 66 f. En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse og kan således ikke omfatte skoleophold. Aftalen skal indgås mellem skolepraktikeleven og virksomheden med skolen som formidlende led. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af en delaftale ud over den naturlige begrænsning, der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktikperiode. 35

38 Delaftaler medfører samme rettigheder og pligter som ordinære uddannelsesaftaler. Virksomheden har således uddannelsesansvaret for eleven i aftaleperioden og skal betale sædvanlig løn til eleven. Der er gensidig prøvetid på tre måneder. Aftalen skal indgås på den sædvanlige formular og indberettes af skolen til det faglige udvalg på sædvanlig måde, ligesom virksomheden skal være godkendt som praktiksted for den pågældende del af praktikuddannelsen. Det skal dog fremgå af aftalen, at eleven er optaget til skolepraktik. Efter delaftalens ophør er eleven berettiget til at vende tilbage til skolepraktikordningen. Hvis aftalen ophæves i prøvetiden, eller hvis virksomheden ønsker aftalen ophævet senere, skal skolen foretage en vurdering af, om eleven fortsat opfylder egnethedsbetingelserne. Der er mulighed for at afkorte en delaftale. En skolepraktikelev kan ikke indgå delaftale med en virksomhed i udlandet, idet erhvervsuddannelsesloven kun gælder i Danmark. Skolen bevarer sit taxametertilskud for elever med delaftale. I henhold til lovens 19 b, stk. 1, kan taxametertilskuddet for skolepraktikelever med delaftaler på de årlige finanslove fastsættes til et mindre beløb end det normale tilskud. Beløbet har i en årrække været fastsat til halv takst. 6.3 Skolepraktik i udlandet Som nævnt i afsnittet om virksomhedsforlagt undervisning (se punkt 6.1), kan skolepraktikelever godt være i virksomhedsforlagt undervisning i en virksomhed i udlandet, hvis skolen kan garantere for den faglige kvalitet i virksomhedens undervisning og fører tilsyn hermed. Det er en forudsætning, at eleven opfylder EMMAkriterierne under den virksomhedsforlagte undervisning. 36

39 Skolen skal afholde rejse- og opholdsudgifter mv. for skolepraktikelever ved forlagt undervisning i udlandet Det er frivilligt både for skolen og eleven, om eleven skal i virksomhedsforlagt undervisning i udlandet. Skolen er således ikke forpligtet til at efterkomme en elevs ønske om forlagt undervisning i udlandet, og eleven er ikke forpligtet til at tage til udlandet. Det vil ikke have konsekvenser for eleven i relation til EMMA-kriterierne at sige nej til forlagt undervisning i udlandet. Skolen skal afholde rejse- og opholdsudgifter mv. for skolepraktikelever ved forlagt undervisning i udlandet, idet skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. lovens 19 a. Udgifterne skal afholdes inden for, hvad der er rimeligt og nødvendigt, jf. vejledende det niveau, der er gældende for støtte til praktikophold i udlandet fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Som nævnt under afsnittet om delaftaler (se punkt 6.2) kan elever, der er optaget til skolepraktik, ikke indgå delaftaler med virksomheder i udlandet, idet erhvervsuddannelsesloven kun gælder i Danmark. En skolepraktikelev, der har indgået delaftale med en virksomhed i Danmark, kan dog godt blive udstationeret af virksomheden i udlandet som led i uddannelsesaftalen eventuelt med støtte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion efter reglerne om støtte til praktikophold i udlandet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Efter delaftalens ophør vil eleven kunne vende tilbage til skolepraktik på normal vis. Elever, der har gennemført dele af praktikuddannelsen via lønnet beskæftigelse i udlandet (PIU), kan ikke optages til skolepraktik for så vidt angår den resterende del af praktikuddannelsen, idet betingelserne for optagelse til skolepraktik ikke er opfyldt, jf. lovens 66 a. 37

40 38

41 7 Forsørgelsesgrundlaget under skolepraktik Elever, der er optaget til skolepraktik, er berettiget til en skolepraktikydelse, jf. lovens 66 k, stk. 1. Skolepraktikydelsen fastsættes på de årlige finanslove. Ydelsen er afhængig af elevens alder. Elever, der er under anden offentlig forsørgelse, mens de er i skolepraktik, modtager ikke skolepraktikydelse. Godtgørelsen er skattepligtig som A-indkomst. Der skal imidlertid ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen, da der ikke er tale om en lønindkomst fra et ansættelsesforhold. Skolen udbetaler ydelsen til eleven for derefter at få udgifter refunderet af staten gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion. Personer, der ønsker optagelse til skolepraktik, er ikke berettiget til ydelse fra skolen i ventetiden (karensperioden) før optagelsen. Disse personer må eventuelt forsørge sig ved erhvervsarbejde. Det er dog en forudsætning, at EMMA-kriterierne er opfyldt under hele karensperioden. De pågældende kan have mulighed for at opnå kontanthjælp efter de gældende regler. Karensperioden er på to måneder, jf. lovens 66 a, stk. 1. Elever, der er i gang med overgangskursus eller supplerende grundforløbsundervisning, kan være SU-berettiget efter de gældende regler. 39