Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern medicin: Gastroenterologi & Hepatologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern medicin: Gastroenterologi & Hepatologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern medicin: Gastroenterologi & Hepatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi April 2014

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi. Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, gastroenterologi, hepatologi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: April 2014 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen April

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Fælles medicinsk grunduddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske fælles intern medicinske kurser Hoveduddannelsens specialespecifikke del Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for fælles medicinsk grunduddannelse Obligatoriske kompetencer, fælles medicinsk grunduddannelse Obligatoriske kurser, Fælles intern medicinske kurser Attestation for godkendte ansættelser Logbog for hoveduddannelsen, specialespecifikke del Obligatoriske kompetencer, specialespecikke Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen, specialespecikke Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Denne målbeskrivelse, udarbejdet af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH) s uddannelsesudvalg og de tilhørende hjælpeskemaer og dokumentationsdel er gældende for hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi opslået efter offentliggørelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Allerede opslåede forløb og igangværende forløb på denne dato kan afslutte forløbet i henhold til målbeskrivelsen fra 2008 eller kan efter aftale vælge at overgå til denne målbeskrivelse og dokumentationsdel. Hvis man vælger at skifte, skal alle mål i den nye målbeskrivelse opfyldes, dvs.kompetencevurderes, som beskrevet i denne målbeskrivelse. Ved skift fra målbeskrivelse fra 2008 til målbeskrivelse fra 2014 skal uddannelsesplanen justeres. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 5

6 3.1 Beskrivelse af specialet Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Specialets gastroenterologiske opgaver domineres af udredning og behandling af patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, reflukssygdom, ulcussygdom, mavesmerter, afføringsforstyrrelser, malabsorptionstilstande, cancer og anæmi. Ca. 80 % af specialets aktivitet udøves i ambulant regi. Specialets hepatologiske opgaver domineres af udredning og behandling af patienter med cirrose og komplikationer hertil, samt viral hepatitis, autoimmune leversygdomme, vaskulære leverlidelser og tumorer i leveren. Disse patienter er ofte indlæggelseskrævende. Specialet er kendetegnet ved anvendelse af et stort antal diagnostiske og terapeutiske endoskopiske procedurer (gastroskopi, sigmoideoskopi, koloskopi, ERCP, kapselendoskopi, visse steder også endoskopisk ultralydsundersøgelse, push enteroskopi og enteroskopi med dobbelt-ballon teknik). Specialet er afhængigt af et tæt samarbejde med bl.a. radiologi, mave-tarm og leverkirurgi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, samt patologi. Faglig profilering De fleste speciallæger i Intern Medicin:Gastroenterologi og Hepatologi vil uddanne sig ud over de krav, der er angivet i målbeskrivelsen. Herved dannes en række mere eller mindre afgrænsede ekspertområder. Dette foregår i en vekselvirkning mellem de muligheder, der skabes af den fagligt videnskabelige udvikling og de krav, der opstår i sundhedsvæsenet. Det må forventes at det ved besættelse af slutstillinger vil blive tillagt betydning, at speciallægen har erhvervet sådanne kompetencer, der ligger ud over målbeskrivelsens krav. I forbindelse med dannelsen af specialet Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi har det ikke været hensigtsmæssigt at fiksere denne udvikling ved beskrivelse af mere etablerede fagområder, men dette kan på et senere tidspunkt blive naturligt Specialets udbredelse Der er speciallæger indenfor specialet ansat på næsten alle hospitaler i Danmark, enten på afdelinger med hovedfunktion eller på afdelinger med regions/højt specialiseret funktion. Specialet råder over 15 årlige hoveduddannelsesstillinger fordelt på de tre uddannelses regioner. Det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi dækker specialet. Specialet har høj forskningstradition med betydelig international status. Fremtiden Behovet for speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi vil stige betydeligt. Det skønnes at behovet for uddannede speciallæger formentlig vil være mellem 230 til 260 i Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Formålet med hoveduddannelsen i Intern Medicin: Gastrolenterolog og Hepatologi er at sikre at den uddannelsessøgende indenfor specialets virke har den nødvendige viden, kunnen og de færdigheder samt holdninger, således at hun/han efterfølgende kan fungere selvstændigt som speciallæge i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. 6

7 Den uddannelsessøgende i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden og praktisk kunnen indenfor intern medicin, gastroenterologi og hepatologi via den intern medicinske introduktionsstilling. I den fælles grunduddannelse i intern medicin indgår gastroenterologiske/hepatologiske elementer i uddannelsen. Hoveduddannelsen er opbygget som et samlet ansættelsesforløb indeholdende den fælles grunduddannelse i intern medicin og den specialespecifikke del. 3.3 Fælles medicinsk grunduddannelse Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal opnås af alle læger i hoveduddannelse i et af de 9 intern medicinske specialer, er beskrevet i nedenstående skema. For at markere, at der her er tale om de fælles intern medicinske kompetencer, betegnes numrene med præfixet FIM. De medicinske ekspert kompetencer, som tilegnes i fællesdelen af hoveduddannelsen har samme betegnelser, som de, der erhverves i introduktionsuddannelsen. Det skal dog understreges, at kompetencerne i hoveduddannelsen erhverves på et højere niveau. Dette sikres gennem kompetencevurderingsprocessen bl.a. ved brug af de generiske kompetencekort. Kompetencelisten indeholder dels de medicinske ekspertkompetencer i form af symptomkomplekser (brystsmerter, feber osv.) og dels de organisatoriske kompetencer som afspejler sig i vagtfunktion, ambulatoriefunktion og stuegangsfunktion. Det er primært i introduktionsuddannelsen, at den organisatoriske kompetence i relation til vagtfunktion erhverves, mens det primært er i hoveduddannelsen at kompetencer i relation til ambulatoriefunktion erhverves. Derfor er den organisatoriske kompetenceerhvervelse i relation til vagtfunktion placeret i introduktionsuddannelsen og den organisatoriske kompetenceerhvervelse i relation til ambulatoriefunktion placeret i hoveduddannelsen. De medicinske ekspertkompetencer erhverves i alle funktioner (vagt, ambulatorium og stuegang) gennem hele uddannelsen. Skemaet nedenfor indeholder forslag til læringsmetoder, som afdelingen og den uddannelsessøgende læge kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetencekort, kompetencevurderinger og vejledninger ligger på DGSHs hjemmeside i porteføljen Liste med specialets obligatoriske kompetencer Nedenstående liste angiver de fælles intern medicinske kompetencer speciallægen i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatolog som minimum skal besidde ved endt uddannelse. 7

8 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) FIM1 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Medicinske ekspert 1. Brystsmerter, 2. Åndenød 3. Bevægeapparatets smerter 4. Feber 5. Vægttab 6. Fald & Svimmelhed 7. Ødemer 8. Mavesmerter og afføringsforstyrrelser, 9. Den terminale patient 10. Bevidsthedspåvirkning og/eller neurologiske udfald 11. Væske og elektrolytforstyrrelser 12. Det abnorme blodbillede 13. Forgiftningspatienten 14. Den shockerede patient Selvstudier og klinisk erfaring Konferencefremlæggelse og diskussion Iagttage andres arbejde (herunder epikriseskrivning) Undervise Udarbejde instrukser Udarbejde undervisningsmateriale Deltagelse i teoretiske kurser Case-baserede struktureret inverviews. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort FIM1 til brug fælles intern medicinsk hoveduddannelse Kompetencekortet anvendes som en interviewguide, for at sikre at man i samtalens løb berører væsentlige aspekter af kompetencen. De 14 forskellige sygdomsmanifestationer diskuteres ud fra samme kompetencekort (som altså kopieres i 14 eksemplarer)

9 FIM2 Varetage god kommunikation Kommunikator Indhente information fra patienter og pårørende eksempelvis stille relevante spørgsmål, lytte og forstå og give plads til samtalepartneren. Videregive og indhente information ved tværfaglige møder, ved stuegang og konferencer og i journalnotater og epikriser, eksempelvis både mundtligt og skriftligt kunne fremstille en problemstilling kortfattet og struktureret, samt formulere en konklusion. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360-graders feedback FIM3 Samarbejde med andre personalegrupper, patienter og pårørende Samarbejder Samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis at planlægge sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende, vejleder og supervisere ved behov, overholde aftaler. Samarbejde indenfor egen faggruppe, eksempelvis være opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejlede og supervisere ved behov, gøre fornuftigt brug af andres viden og erfaring. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback SOL kurser 360-graders feedback 9

10 FIM4 Agere professionelt Professionel Forholde sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtale patienter, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt, og overveje det etiske i en mulig behandling. Forholde sig til egne evner og begrænsninger, eksempelvis søge hjælp ved behov, kende egne læringsbehov, planlægge egen uddannelse, følge med i specialets udvikling, vedligeholde videnskabelig viden, forholde sig til egne karrieremuligheder. FIM5 Lede og organisere Leder- og administrator Administrere sin egen tid, eksempelvis blive færdig til tiden med stuegang/ambulatorie/vagtarbejde, samtaler, med andre opgaver og bevare overblikket over opgaverne også i pressede situationer. Lede og fordele arbejdsopgaver, eksempelvis lede et vagthold, fordele opgaver i forbindelse med stuegang herunder vide, hvilke opgaver lægen bør bede andre varetage. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback SOL kurser 360-graders feedback 360-graders feedback 10

11 FIM6 Gennemføre stuegang Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 FIM7 Varetage ambulatoriefunktion Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 FIM8 Sikre den gode udskrivelse Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, Medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team sikre adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidle planen, således at det er klart for patient, hjemmepleje, praktiserende læge og evt. ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Refleksion over gode og dårlige stuegange Overvejelser over egen faglig og personlig udvikling siden intro niveau Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Læsning af journaler, refleksion over patientforløb i forbindelse med epikrise skrivning, træne epikrise-skrivning Overvejelser over egen faglig og personlig udvikling siden intro niveau Direkte observation af stuegang, kompetencekort FIM6, LINK 360 graders feedback Casebaseret diskussion Audit af egne udskrivelsesnotater/epikriser Hjælpeskema: auditskema, FIM8, LINK FIM9 Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen Akademiker, Professionel Med rutine kunne anvende databaser, fx Pubmed, Afdelingsundervisning Udarbejde EBM-opgave og fremlægge resultaterne heraf Bedømmelse af opgave og præsentation. Kompetencekort FIM9 til brug for 11

12 ekspertise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt. videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning Refleksion over og diskussion af arbejdsfunktioner sammen med daglig klinisk vejleder vurderingen findes på LINK Kompetencekort til brug ved stuegang FIM6, LINK Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske ITprogrammer og lign. Angive struktur i en præsentation I vagtfunktion, på stuegang eller i ambulatoriet: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv.) Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer og videnskabelig evidens Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 12

13 3.3.4 Obligatoriske fælles intern medicinske kurser Akut medicin Mål At styrke kursistens viden om udredning, behandling og differentialdiagnostiske overvejelser ved modtagelse af den hyperakutte medicinske patient herunder Den chokerede patient Feber Dyspnoe Den bevidstløse / bevidsthedspåvirkede patient Den forgiftede patient Brystsmerter Varighed 1 dag (7 timer) Form Eksternat. Placering Kurset ligger som nr.1 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Krav til godkendelse Aktiv deltagelse De 8 selskabers kursusdage (Geriatri står for kurset Den ældre patient og er derfor ikke med her) Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse Inden for hvert speciale skal kursisten kende vigtige akutte tilstande samt andre tilstande, som skal kunne håndteres af alle speciallæger i intern medicin. 4 dage (28 timer) fordelt på Endokrinologi, Kardiologi, Infektionsmedicin, Nefrologi, Reumatologi, Lungemedicin, Gastroenterologi, Hæmatologi Eksternat. Kurset ligger som nr.2 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse

14 Rationel farmakoterapi Mål Varighed Form Placering Krav til godkendels e Kursisten opnår viden om farmakologiske aspekter i den kliniske hverdag: Klinisk farmakologi, herunder farmakodynamik og kinetik i særlige kliniske situationer (nyre- og leversvigt, ældre patienter) Polyfarmaci herunder interaktioner og compliance, Prioritering af medicin, når der gives mange præparater (set i relation til f.eks. pris, compliance, profylaktisk behandling) Tilskudsregler herunder enkelt-, kroniker- og terminaltilskud Farmakoøkologi herunder brug af antibiotika Brug af rekommendationslister. 2 dage (14 timer) Kurset indeholder teoretiske oplæg, gruppearbejde med cases samt fremlæggelse og diskussion af relevante emner. Kurset er nr. 3 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse Neurologi for intern medicinere Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse At give kursisten viden om akut neurologisk undersøgelse og vurdering hovedpine svimmelhed epilepsi og andre krampetilstande, polyneuropati og polyradiculitis Ekstrapyrimidiale bivirkninger Apopleksi 1 dag (7 timer) Eksternat. Teoretiske oplæg og patientcases Kurset ligger som nr. 4 i kursusrækken. DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse 14

15 Psykiatri for intern medicinere Mål Mål Viden om psykiatriske tilstande Psykiatriloven (rød og gul tvang, dobbeltindlæggelser) akutte psykoser, Delirium (akut og protraheret) depression (herunder screening og viden om behandlingstilbud og komplikationer til medikamentel behandling) selvmords adfærd (alarmsignaler og screening for selvmordsadfærd) Varighed Varighed 1 dag (7 timer) Form Form Eksternat. Teoretiske oplæg og patientcases Placering Kurset ligger som nr. 5 i kursusrækken. DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Krav til godkendelse Aktiv deltagelse Rationel klinisk beslutningsteori Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse Mål At give kursisten viden om det almene sygdomsbegreb kausalitet vurdering af værdien af diagnostiske metoder og terapeutisk effekt, måleskalaer, pålidelighed og relevans af data og rapporteringen heraf diagnostisk strategi, NNT samt teori og anvendelse af principper for evidensbaseret medicin (EBM), Varighed 1 dag 7 timer) Form Eksternat. Indplacering i uddannelsesforløbet: Kurset ligger som nr. 6 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse 15

16 Onkologi for intern medicinere Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse At kursisten opnår viden om differentialdiagnostiske overvejelser ved klinisk mistanke om malign sygdom udredning ved påvist tumor, initial behandling og visitation (pakkeforløb) Udredning ved ukendt primærtumor Komplikationer til onkologisk behandling (kemoterapi, strålebehandling) Akut onkologi (f.eks. ved tværsnitssyndrom) 1 dag (7 timer) Form Eksternat. Kurset ligger som nr. 7 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse Den terminale patient, palliativ behandling Mål Mål: Viden om/ forståelse for Stillingtagen til behandlingsniveau herunder lovgivning på feltet Lægge behandlingsplan (forudseenhed) Medicinsanering Smertebehandling Ernæring og væsketerapi Angst, delirium Brug af hospice og palliativ team Tværsektoriel arbejdsdeling Varighed Form Placering Krav til godkendelse Varighed 1 dag (7 timer) Form: Eksternat Indplacering i uddannelsesforløbet: Kurset ligger som nr. 8 i kursusrækken Aktiv deltagelse 16

17 Den ældre patient Mål Mål Viden om De særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende manifestationer af almindelige sygdomme (atypisk sygdoms-præsentation) hos den ældre patient, herunder symptomatologien ved akutte tilstande Fald (inkl. synkope), svimmelhed Funktionstab, herunder genoptræningsplaner. Demens herunder differentialdiagnoser og lovgivning (værgemål, kørekort mm) Medicinering af den ældre, herunder profylaktisk behandling Ernæring og væskebehandling Visitation til specialafdeling Varighed 2 dage (14 timer) Form Eksternat. Undervisningen er vekslende mellem korte oplæg, patient cases og gruppearbejde. Placering Kurset ligger som Nr. 9 i kursusrækken DSIM er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Krav til godkendelse Aktiv deltagelse 3.4 Hoveduddannelsens såecialespecifikke del Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. En speciallæge i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi har brug for kompetencer på en række felter. Kompetencerne kan teoretisk set deles op på 7 roller: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel 17

18 Opdelingen er teoretisk, fordi enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de 7 roller. Opdelingen kan dog tjene til at bevidstgøre om indholdet af de enkelte kompetencer. I denne del af målbeskrivelsen er anført en række intern medicinske gastroenterologiske og hepatologiske kompetencer og mål, som skal være opnået efter endt speciallægeuddannelse Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering For at opnå en given kompetence kan anvendes forskellige læringsmetoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger, den uddannelsesgivende afdelings muligheder og specialets tilbud om kurser. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Læring i Klinisk arbejde/ Mesterlære bygger på praksisfællesskab, dvs. dette at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Simulationstræning bygger på en læringssituation i et kontrolleret miljø ved brug af robotter og simulanter. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter. Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm. Selvstudium, herunder litteraturstudier og E-learning. Kursus Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Fokuseret ophold er et korterevarende ophold (dage eller uger) på afdelinger, som kan tilbyde uddannelse på områder, som ikke kan dækkes af de ansættelsessteder,der indgår i hoveduddannelsesforløbet. Principper og metoder for kompetencevurdering I denne målbeskrivelse er fastlagt, hvorledes målene skal kompetencevurderes. Dette er fastlagt detaljeret og konkret, idet der for hvert mål er udarbejdet et vurderingssskema. Vurderingsskemaerne og vejledning i brugen heraf kan findes i porteføljen. Målbeskrivelsen definerer de kompetencer, alle uddannelsessøgende som minimum skal have. Det er ikke muligt at kompetencevurdere alt det en speciallæge efter endt uddannelse skal kunne mestre. Specielt når det drejer sig om de mål, der defineres under rollen som medicinsk ekspert, må de mål, som i henhold til nærværende målbeskrivelse skal vurderes, opfattes som værende repræsentative for lægens generelle kompetenceniveau. En speciallæge mestrer en lang række færdigheder af mere teknisk karakter, f.eks. pleuracentese, knoglemarvsbiopsi osv. Ikke alle speciallæger i intern medicin skal og kan til enhver tid mestre alle disse færdigheder. I vidt omfang må de tilegnes, når man arbejder på afdelinger, hvor de anvendes og derfor kan indøves. 18

19 Følgende kompetencevurderingsmetoder kan anvendes: Struktureret observation i klinikken. En speciallæge iagttager den yngre læge udføre en bestemt aktivitet og vurderer ud fra i forvejen opstillede kriterier, om den yngre læge mestrer kompetencen, altså om kompetencen kan godkendes. I denne målbeskrivelse indgår et antal vurderingsskemaer til brug for struktureret observation i klinikkenstruktureret interview er en samtale mellem den yngre læge og en vejleder (speciallæge). Samtalen skal dække i forvejen definerede områder. I denne målbeskrivelse indgår et antal kompetenceskemaer til brug for struktureret interview. Ud fra samtalen og en interviewguide i form af et vurderingsskema vurderer vejleder, om kompetencen kan godkendes. Læringsdagbog. Erhvervelse af viden og kunnen fremmes, når man gør sig processen bevidst. Læringsdagbogen er således primært som navnet siger et instrument der kan anvendes til læring. I denne målbeskrivelse er læringsdagbog dog også anvendt som led i kompetencevurdering. I forbindelse med de strukturerede interviews, som anvendes til kompetencevurdering forudsættes nemlig, at den yngre læge medbringer en optegnelse over nogle cases. Gennemgang af portefølje. Portefølje er den danske betegnelse for det, der i engelsksproget litteratur om uddannelse hedder portfolio. Sprogligt betyder det en mappe man bærer med sig. I en sådan mappe kan man samle materiale, som anvendes i læringsprocessen. Har man f.eks. besluttet at fokusere på at lære noget om pneumoni, kan man en periode samle cases, litteraturreferencer, røntgen beskrivelser, personlige refleksioner og lignende. En sådan samling kan danne udgangspunkt for en struktureret vejledersamtale. Den kan i denne forbindelse udover at demonstrere erhvervelsen af en medicinsk ekspertkompetence samtidig demonstrere lægens evne, til at vurdere sin egen kunnen og behov for yderligere læring, dvs. lægens kompetencer i rollen som professionel. 360-graders feedback er en kompetencevurderingsmetode, der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere ud fra i forvejen opstillede kriterier. Kompetencevurderingen udføres ved, at flere af lægens samarbejdspartnere anonymt besvarer et spørgeskema (enten i papirformat (findes i porteføljen), eller elektronisk). Audit af journaler. En struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler ud fra i forvejen opstillede kriterier. Evidence Based Medicine (EBM) opgave med efterfølgende mundtlig eller skriftlig fremlæggelse. Opgaven består i en struktureret kort og fokuseret litteratursøgning på basis af en konkret faglig klinisk problemstilling. Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside i porteføljen under uddannelse http//: (link). Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det 19

20 tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan evt. inddeles i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau. 20

21 For at opnå speciallæge anerkendelse i IMGH skal lægen efter endt hoveduddannelse have dokumentation for at følgende kompetencemål er opnået Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) GH1 Symptomer /Tilstande a Abdominalsmerter Viden Læringsstrategi(er) anbefaling Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, kursus, læringsdagbog Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Vurderingsskema GH1a-g Godkendt kursus i gastroenterologi og hepatologi Struktureret interview i klinikken b Afføringsforstyrrelser Viden Struktureret interview i klinikken c GI blødning Viden Struktureret interview i klinikken d Malabsorption Viden Struktureret interview i klinikken e Abnorm leverbiokemi Viden Struktureret interview i klinikken f Icterus Viden Struktureret observation i klinikken Struktureret interview i klinikken Porteføljevurdering af 2 egne bedside UL g Akut/subakut leversvigt Viden Struktureret interview i klinikken Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, Viden GH2 Gastroøsofageal refluks sygdom afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog GH3 Ulcus sygdom Viden Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog Struktureret interview i klinikken-skema GH2 Porteføljevurdering af 2 egne endoskopier Godkendt kursus i gastroenterologi Struktureret interview i klinikken-skema GH3 Porteføljevurdering af 2 egne endoskopier Godkendt kursus i gastroenterologi

22 GH4 Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Viden a Mb. Crohn Viden b c Colitis ulcerosa Mikroskopisk colitis Viden Viden GH5 Pankreassygdomme Viden GH6 Leverbetændelse Viden Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog, fokuseret ophold Vurderingsskema GH4a-c Godkendt kursus i gastroenterologi og hepatologi Struktureret observation i klinikken Struktureret interview i klinikken Porteføljevurdering af 3 egne endoskopier Struktureret observation i klinikken Struktureret interview i klinikken Porteføljevurdering af 3 egne endoskopier Struktureret interview i klinikken Struktureret interview i klinikken-skema GH5 Godkendt kursus i gastroenterologi og hepatologi Vurderingsskema GH6a-c Godkendt kursus i hepatologi a Viral hepatitis Viden Struktureret interview i klinikken b Autoimmun leversygdomme Viden Struktureret interview i klinikken c Alkoholisk hepatitis Viden Struktureret interview i klinikken GH7 Cirrose og komplikationer Viden Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, 22 Vurderingsskema GH7a-c Godkendt kursus i hepatologi og avanceret gastroenterologi og hepatologi

23 a Øsofagus og fundus varicer Viden instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog Struktureret observation i klinikken Struktureret interview i klinikken Porteføljevurdering af 1 bandingprocedure b Ascites og komplikationer Viden Struktureret interview i klinikken c Hepatisk encephalopati Viden GH8 Ernæringsterapi ved gastrohepatolgiske sygdomme Viden GH9 GI cancer Viden Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, kursus Struktureret observation i klinikken Struktureret interview i klinikken Struktureret interview i klinikken-skema GH8 Godkendt kursus i gastroenterologi og hepatologi Vurderingsskema GH9a-c Godkendt kursus i gastroenterologi og hepatologi a Øvre GI cancer Viden Struktureret interview i klinikken b Kolorektal cancer Viden Struktureret interview i klinikken c Primær og sekundær levercancer Viden Struktureret interview i klinikken GH10 Procedurer Klinisk arbejde/mesterlære, selvstudium, afdelingsundervisning, instruksudarbejdelse, kursus, læringsdagbog, simulationstræning Vurderingsskema GH10a-d a Oesofago-gastro duodenoskopi Viden/Færdighed Struktureret observation i klinikken 23

24 b Sigmoideoskopi og koloskopi Viden/Færdighed c Bedside abdominal ultralyd Viden/Færdighed d Laparocentese Viden/Færdighed "Køreprøve" Godkendt kursus i GI endoskopi Struktureret observation i klinikken- GH10b "Køreprøve" Godkendt kursus i GI endoskopi Struktureret observation i klinikken- GH10c "Køreprøve" Godkendt kursus i hepatologi Struktureret observation i klinikken- GH10d 24

25 3.4.4 Obligatoriske specialespecifikke kurser Specialespecifikke kurser for Gastroenterologi og Hepatologi Gastroenterologi Mål At styrke kursistens viden om udredning, behandling og differentialdiagnostiske overvejelser ved modtagelse af den gastroenterologiske patient herunder Dyspepsi, ulcus og refluks Mavesmerter (akutte/kroniske) Afføringsforstyrrelser GI blødning Kvalme/opkastning Inflammatorisk tarmsygdom Ernæring Pancreassygdomme Malabsorption Varighed Form Placering 4 dage (28 timer) Internat Krav til godkendelse Aktiv deltagelse Kurset skal ligge før det avancerede kursus i hepatologi og gastroenterologi Hovedkursuslederen er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads.

26 Hepatologi Mål At styrke kursistens viden om udredning, behandling og differentialdiagnostiske overvejelser ved modtagelse af den hepatologiske patient herunder Påvirkede levertal Cirrose og komplikationer Hepatitis Udredning af fokal forandring i lever Galdevejscancer Diagnostisk ultralyd for klinikere Ernæring Varighed Form Placering 4 dage (28 timer) Internat Krav til godkendelse Aktiv deltagelse Kurset skal ligge før det avancerede kursus i hepatologi og gastroenterologi Hovedkursuslederen er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Avanceret gastroenterologi og hepatologi Mål Kurset er fokuseret på den avancerede udredning og behandling af den gastroenterologiske og hepatologiske patient. Kurset forudsætter kursus i gastroenterologi og kursus i hepatologi. Kursisten får opdateret viden omkring den gastroenterologiske og hepatologiske patient, der ikke responderer på standard behandling; patienten med sjældne komplikationer til lever og tarmsygdomme. Kurset omfatter bl.a. kompliceret IBD (herunder graviditet), følgetilstande til levercirrose og vaskulære leversygdomme, patienter med tarminsufficiens/svigt og neuroendokrine tumorer. Varighed Form Placering 4 dage (28 timer) Internat Kurset er placeret efter kursus i gastroenterologi og kursus i hepatologi Hovedkursuslederen er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Krav til godkendelse Aktiv deltagelse. Gennemførelse af pre-test og godkendelse af post-test Gastrointestinal endoskopi 26

27 Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse At kursisten erhverver viden om de endoskopiske teknologier, indikationer for og teknik ved oesofagogastroduodenoskopi, sigmoideoskopi og koloskopi, de endoskopiske procedurers styrke og svagheder, forebyggelse og behandling af komplikationer samt viden om endoskopiske teknikker til hæmostase og polypektomi. Endvidere skal kursisten have kendskab til endoskopisk-retrogradcholedocho-pancreaticografi, perkutan endoskopisk gastrostomi, endoskopisk ultralydskanning og udvikling inden for områderne 2 dage (14 timer) Eksternat Hovedkursuslederen er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse Gastrointestinal billeddiagnostik Mål Varighed Form Placering Krav til godkendelse At kursisten opnår teoretisk og praktisk viden om billeddiagnostiske modaliteter anvendt i gastrointestinal diagnostik og terapi. Herunder indikation og eventuel kontraindikation for undersøgelsen, enkeltundersøgelsers styrke/svaghed samt mulige fordele ved kombination af billeddiagnostiske undersøgelser herunder andre undersøgelsesmetoder. 2 dage (14 timer) Eksternat Hovedkursuslederen er ansvarlig for kursusafholdelse og tildeler kursisten en kursusplads. Aktiv deltagelse 27

28 3.4.5 Obligatorisk forskningstræning Angående den obligatoriske forskningstræning henvises til porteføljen på specialets (DGSH) hjemmeside. 28

29 4 Dokumentationsdel Dokumentationen består af: 1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser 2. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse samt for forskningstræningsmodulet 29

30 4.1 Logbog for fælles medicinsk grunduddannelse Obligatoriske kompetencer, fælles medicinsk grunduddannelse Nr FIM-1 FIM-2 Kompetence (tekst) Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Varetage god kommunikation Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver FIM-3 Samarbejde med andre personalegrupper, patienter og pårørende FIM-4 Agere professionelt FIM-5 Lede og organisere FIM-6 Gennemføre stuegang FIM-7 Varetage ambulatoriefunktion FIM-8 FIM-9 Sikre den gode udskrivelse Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt. 30

31 4.1.2 Obligatoriske kurser, Fælles intern medicinske kurser Kursustitel Kursusperiode Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Akut medicin 1 dag Rationel farmakoterapi 2 dage Neurologi for intern medicinere 1 dag Psykiatri for intern medicinere 1 dag Rationel klinisk beslutningsteori 1 dag Onkologi for intern medicinere 1 dag Den terminale patient, palliativ behandling 1 dag Den ældre patient (2 dage) 31

32 Kursustitel Kursusperiode Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Gastroenterologi ½ dag Kardiologi ½ dag Lungemedicin ½ dag Infektionsmedicin ½ dag Hæmatologi ½ dag Reumatologi ½ dag Endokrinologi ½ dag Nefrologi ½ dag Attestation for godkendte ansættelser Skemaet: Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge. 32

33 4.2 Logbog for hoveduddannelsen, specialespecifikke del Obligatoriske kompetencer, specialespecifikke 33

34 Kompetencenr GH1 Kompetence (tekst) Symptomer /Tilstande Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver a Abdominalsmerter b Afføringsforstyrrelser c d e GI blødning Malabsorption Abnorm leverbiokemi f Icterus g GH2 Akut/subakut leversvigt Gastroøsofageal refluks sygdom GH3 Ulcus sygdom GH4 Kronisk inflammatorisk tarmsygdom a Mb. Crohn b Colitis ulcerosa c Mikroskopisk colitis GH5 Pankreassygdomme GH6 Leverbetændelse a Viral hepatitis b Autoimmun leversygdomme c Alkoholisk hepatitis GH7 Cirrose og komplikationer a Øsofagus og fundus varicer b Ascites og komplikationer c Hepatisk encephalopati GH8 Ernæringsterapi ved gastrohepatologiske sygdomme GH9 GI cancer a Øvre GI cancer b Kolorektal cancer c Primær og sekundær levercancer GH10 Procedurer a Oesofago-gastro duodenoskopi b Sigmoideoskopi og koloskopi c d Bedside abdominal ultralyd Laparocentese 34

35 4.2.2 Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen, generelle og specialespecifikke Kursustitel Kursusperiode Dato for godkendelse Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 1 Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 2 Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 3 Specialespecifikke kurser Kursustitel Gastroenterologi (internat) (kun medicin) Gastrointestinal endoskopi (medicin og kirurgi) Hepatologi (internat) (kun medicin) Kursusperiode Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Gastrointestinal billeddiagnostik (medicin og kirurgi) Avanceret gastroenterologi og hepatologi (internat) (kun medicin) o Attestation af hovedkursuslederen Dato, underskrift og stempel/læseligt navn Attestation for at alle specialespecifikke kurser er gennemført og godkendt 35

36 4.2.3 Attestation for gennemført forskningstræning Skemaet: Attestation for gennemført forskningstræningsmodul findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge eller forskningsansvarlig overlæge Attestation for godkendte ansættelser Skemaet: Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge. 36

37 5 Nyttige links 5.1 Generelle links Sundhedstyrelsen: Sundhedsstyrelsen, special- og videreuddannelse De Regionale Videreuddannelsessekretariater: Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsesregion Syd Videreuddannelsesregion Øst 5.2 Specialespecifikke links Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH): Danske Selskab for Intern Medicin (DSIM): 37

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på: 1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram Region Syddanmark Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus og Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, OUH Odense Universitetshospital

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews FIM1, kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer, hoveduddannelsen. Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i intern medicin Medicinsk Center, Sønderborg Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders ansættelse ved Medicinsk

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Februar 2007 INDEKS: AFSNIT A.... DEN FÆLLES INTERN MEDICINSKE GRUNDUDDANNELSE....

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

!" # $ % &&& $ '!" #! $ ' ( &!#)

! # $ % &&& $ '! #! $ ' ( &!#) " # $ % &&& $ ' " # $ % &&& $ ' &#) $ % &&& )' % *++, -./ / 00 )0-1 0"0 0-23$45 4 0"0 0-23$45 4 60-2)3$447306/5 70 7-01 1 %6 1-1 04-./ " # $ % & ' ) ) ** # $ + +,-&./ -&. -&. -&. " *.0 & -./ 2 % -. - 71

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus November, 2013 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk/medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt April 2012 Din introduktionsstillings

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi Uddannelsesprogram Region Syddanmark Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi Medicinsk Afdeling, Gastroenterologisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme

Læs mere

Portefølje med LOGBOG. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

Portefølje med LOGBOG. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Portefølje med LOGBOG Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. April 2014 Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews Det

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Forskningstræning i Geriatri

Forskningstræning i Geriatri Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Kredsløbscentret, Hjertemedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland Februar 2015 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Infektionsmedicinsk Afdeling Q Odense Universitets hospital (OUH) Din introduktionsstillings

Læs mere

Uddannelsesprogram. For 1 års introduktionsstilling i Intern medicin: Geriatri Videreuddannelsesregion Syd

Uddannelsesprogram. For 1 års introduktionsstilling i Intern medicin: Geriatri Videreuddannelsesregion Syd Uddannelsesprogram For 1 års introduktionsstilling i Intern medicin: Geriatri Videreuddannelsesregion Syd Ved Geriatrisk afdeling G OUH Odense Universitetshospital Januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Din introduktionsstillings sammensætning: 1.

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere

Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt November 2013 Din introduktionsstillings

Læs mere

Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding

Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 12

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus Uddannelsesprogram Region Syddanmark Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus og Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, OUH Odense Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer

Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Dansk Selskab for Intern Medicin og De Intern Medicinske Specialer April 007

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Randers-blokkene April 2008 Geriatri Randers-blokkene 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling i Intern

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Maj 2015 Din introduktionsstillings sammensætning:

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU

Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU Videreuddannelsesrådet 13. december 2012 Ny struktur Baggrund for centerdannelse (I) NATIONALE MEGATRENDS REGION SYDDANMARK

Læs mere

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram For fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi

Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatologisk Selskab Februar 2009 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: hæmatologi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin Uddannelsesprogram Region Syddanmark Almen medicin H-stilling i almen medicin - LOKALT UDDANNELSESPROGRAM for Parenkym kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus (SVS) Juli 2015 Herværende lokale uddannelsesprogram

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Uddannelsesprogram Intern Medicin; Geriatri

Uddannelsesprogram Intern Medicin; Geriatri Uddannelsesprogram Intern Medicin; Geriatri Medicinsk afdeling, Geriatrisk afsnit, Kolding Sygehus, SLB Geriatrisk afdeling G, OUH, Odense Universitetshospital Medicinsk afdeling/ geriatrisk afsnit SLB

Læs mere

Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Medicinsk afdeling. Vejle Sygehus.

Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Medicinsk afdeling. Vejle Sygehus. Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Region Syddanmark Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense Universitetshospital Marts 2015 Uddannelsesprogram

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Medicinsk afdeling. Vejle Sygehus.

Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer. Medicinsk afdeling. Vejle Sygehus. Uddannelsesprogram for Den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Uddannelsesprogram. For introduktionsstilling i de intern medicinske specialer

Uddannelsesprogram. For introduktionsstilling i de intern medicinske specialer Uddannelsesprogram For introduktionsstilling i de intern medicinske specialer Videreuddannelsesregion Syd Lungemedicinsk Afdeling J, OUH Odense Universitetshospital November 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i Intern Medicin Medicinsk Afdeling M og Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg juni 2014

Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i Intern Medicin Medicinsk Afdeling M og Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg juni 2014 Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i Intern Medicin Medicinsk Afdeling M og Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg juni 2014 Navn: Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse

Læs mere

Et uddannelses- og læringsmiljø i top. Else Vestbo Aarhus Universitetshospital 19. marts 2019

Et uddannelses- og læringsmiljø i top. Else Vestbo Aarhus Universitetshospital 19. marts 2019 Et uddannelses- og læringsmiljø i top Else Vestbo Aarhus Universitetshospital 19. marts 2019 Disposition Hvem er vi? Simulationstræning Supervision og kompetencevurdering Struktureret kompetencevurdering

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere